Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006
|
|
- Sebastian Graversen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006
2 Denne iljøstatusrapport er den første, so Mærsk Olie og Gas offentliggør vedrørende de danske Nordsøaktiviteter. Det er hensigten også freover at offentliggøre årlige iljørapporter vedrørende Nordsøaktiviteterne. Rapporten præsenterer først Mærsk Olie og Gas iljøindsats og herefter redegøres kort for indvindingen fra de danske olie- og gasfelter. I de næstfølgende afsnit gennegås de konkrete iljødata for 2006 vedrørende offshoreproduktionsaktiviteter, ligeso der redegøres for bore- og transissionsaktiviteters iljøpåvirkning. Afslutningsvis gennegås en række ålsætninger for yderligere reduktion af iljøpåvirkninger fra Nordsøaktiviteterne. Indeks: 1 Mærsk Olie og Gas iljøindsats 3 2 Introduktion 5 Særligt o DUC s olie- og gasfelter 5 3 Miljødata Produktion Ressourceudnyttelse Udledninger til havet Lufteissioner Affaldshåndtering 25 4 Målsætninger 27 Redaktion: Mærsk Olie og Gas AS, juni 2007 Grafisk design og produktion: alaco 2
3 1. Mærsk Olie og Gas iljøindsats A.P. Møller - Mærsk Gruppen tilstræber beskyttelse af iljøet og prioriterer iljøhensyn højt i driften af virksoheden. I Mærsk Olie og Gas er respekten for iljøet ligeledes af største betydning. Sikker og effektiv olie- og gasproduktion har været grundlaget for Mærsk Olie og Gas succes so operatør for Dansk Undergrunds Consortiu (DUC) Mærsk Olie og Gas har so abition at være kendt og respekteret for sikkerheds- og iljøæssigt fuldt forsvarlige aktiviteter. Vi tilstræber operation uden uplanlagte afbrydelser, og opnåelse af dette ål kræver, at sikkerhed for vores edarbejdere og andre på vores installationer og hensyntagen til det eksterne iljø er en integreret del af virksoheden. Professionalise og lydhørhed er vigtige eleenter i en kultur, hvor alle edarbejdere er ansporet til at fokusere på sundhed, sikkerhed og iljø ed henblik på løbende forbedringer. Det er Mærsk Olie og Gas politik at støtte dette, og et stort engageent fra hele organisationen er nødvendigt for at efterleve abitionen. Det er Mærsk Olie og Gas politik at udføre sine aktiviteter ansvarligt og på en sådan åde, at vi kan: undgå helbreds- og personskader; undgå skade på det eksterne iljø, herunder ved at sætte og følge ansvarlige standarder og - so iniu - overholde lovgivningsæssige krav; og free en kultur ed fokus på læring og kontinuerlig forbedring inden for sundhed, sikkerhed og iljø. Mærsk Olie og Gas operationer vil følge denne politik ved at sikre otivation og engageent hos alle edarbejdere og leverandører genne træning, incitaenter, onitering og opfølgning. Mærsk Olie og Gas AS Juni 2007 Miljøstatusrapport
4 4
5 2. Introduktion Særligt o DUC s olie- og gasfelter Det er Mærsk Olie og Gas ålsætning, at alle utilsigtede udledninger og spild undgås. Denne rapport redegør blandt andet for de væsentligste udledninger til havet og eissioner til luften fra aktiviteter på Dansk Undergrund Consortius (DUC) felter. DUC er et arbejdsfællesskab elle A.P. Møller - Mærsk, Shell og Chevron, hvor Mærsk Olie og Gas er operatør for alle DUC s aktiviteter. Produktionen fra undergrunden indeholder olie, gas og vand. Produktionen separeres offshore i de tre koponenter. Ved separation og rensning anvendes keikalier, so enten vil blive adsorberet i undergrunden eller eksporteret ed olien og/eller vandet, og derved ikke koer i kontakt ed det arine iljø. Andre anvendte keikalier adsorberes delvist, og restprodukter udledes ed renset produceret vand fra undergrunden. Alle udledninger af vand og keikalier til det arine iljø er reguleret af specifikke tilladelser fra yndighederne. Separation, rensning og transport af olie, gas og vand genne procesanlæggene forbruger energi, so produceres offshore ed naturgas so den langt overvejende energikilde. Herved opstår eission af CO 2, NO X og SO X. En indre del af gassen afbrændes af sikkerhedshensyn. Produktion af olie og gas fra undergrunden kan ikke finde sted uden udledninger og eissioner, en anvendelse af den bedst tilgængelige teknologi (BAT - Best Available Technology) sikrer effektiv produktion ed indst ulig iljøpåvirkning. Forålet ed rapporten er at gøre relevante oplysninger tilgængelige for offentligheden vedrørende udledninger og eissioner forbundet ed DUC s indvinding af olie og gas fra Nordsøen. For yderligere baggrund og beskrivelse af de iljøæssige påvirkninger forbundet ed DUC s aktiviteter i Nordsøen henvises til rapporten Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM) fra yderligere brønde, seneste udgave fra 2005 udgivet af Mærsk Olie og Gas. Det este af den olie og gas, der produceres af Mærsk Olie og Gas i den danske del af Nordsøen, staer fra kridtforationer, so findes elle 1500 og 2500 eter under havbunden. Kridtforationerne består af ikroskopiske algerester og danner en struktur ed typisk 20-40% hulru, so udgøres af ikroskopiske porer (diaeter okring 1 ikroeter). Den koplicerede porestruktur giver kridtet en usædvanlig lav gennestrøelighed saenlignet ed de sandstensforationer, der udgør ange andre Nordsøreservoirer, særligt uden for dansk oråde. På grund af den lave gennestrøelighed og den tynde lagdeling, so ligeledes er typisk for ange danske olie- og gasfelter, har udvikling og anvendelse af innovativ teknologi været nøglen til forbedring af indvindingsgraden af olie og gas fra de danske kridtfelter. Nogle af de vigtigste teknologier, so anvendes af Mærsk Olie og Gas er: Lange horisontale brønde, heraf nogle ed flere producerende sektioner boret i forationen Højrate vandinjektion Selektiv stiulering og klargøring af zoner (Perforate, Stiulate, Isolate, PSI ) Parallelt injektions- og produktionsønster (Fracture Aligned Sweep Technology, FAST ) Højtrykssyrestrålestiulering (Controlled Acid Jetting, CAJ ) Størstedelen af DUC-felterne ligger i det såkaldte "saenhængende oråde" i det sydvestlige hjørne af det danske koncessionsoråde, ens Elly, Freja, Harald, Lulita og Svend felterne udgør indre oråder nord for det saenhængende oråde. Reservoirerne i undergrunden indeholder forskellige ængder og blandinger af olie og gas. Felterne Dan, Dagar, Gor, Halfdan, Kraka, Lulita, Regnar, Rolf, Miljøstatusrapport 2006
6 SVEND HARALD LULITA Afbrændingsplatfor Beboelsesplatfor Vandbehandling Olie/kondensat Gas Vand Gas/Olie/Vand VALDEMAR ROAR TYRA VEST TYRA ØST TYRA SYDØST HOLLAND DANMARK ROLF DAGMAR GORM HALFDAN DAN SKJOLD KRAKA REGNAR DANMARK 6
7 A.P. Møller - Mærsks koncessionsoråder i den danske del af Nordsøen. Skjold og Valdear producerer hovedsageligt olie, hvoriod Halfdan Nordøst, Tyra, Tyra Sydøst, Roar og Harald først og freest er gasproducerende felter. På grund af olie- og gasreservoirernes placering og struktur ændrer saensætningen af produktionen sig ed tiden. Efter en indledende periode ed højere rate vil olie- og gasproduktionen aftage. Deriod vil produktionen af vand stige. Vand produceres saen ed olie og gas i alle felter. En del af vandet staer fra reservoiret, hvor det forekoer naturligt saen ed olie og gas. En anden del består af recirkuleret injektionsvand i de felter, hvor vandinjektion finder sted. Over tid kan vandandelen af produktionsstrøen udvikle sig fra 0 til ere end 90%. Det producerede vand renses i vandbehandlingssysteer på platforen, før det udledes til havet eller reinjiceres i reservoirerne. Mere end 90% af det vand, der produceres fra Gor og Skjold felterne, reinjiceres i reservoirerne, der her er karakteriseret ved en relativ høj gennestrøelighed på grund af naturligt forekoende sprækker. urenheder i injektionsvandet er næringsstoffer for sulfatreducerende bakterier, so naturligt findes i reservoirerne. So et resultat af bakteriernes stofskifte kan der dannes hydrogensulfid (H 2 S), so senere produceres saen ed væskerne. For at kontrollere koncentrationen af den giftige og korrosive H 2 S tilsættes keikalier so for eksepel biocider til produktionsstrøene. På grund af ændringer i tryk og teperatur af de producerede væsker på vejen fra reservoiret til produktionsplatforen kan ineraler indeholdt i det producerede vand udfældes stedvis i brønde og produktionsfaciliteter (scale). Både ekaniske og keiske etoder anvendes for at kontrollere denne scale, der kan ødelægge såvel produktion so udstyr og udgøre en sikkerhedsæssig risiko. Vand injiceres i alle de større oliefelter (Dan, Gor, Halfdan og Skjold) for at opretholde trykket i reservoiret og skubbe olien hen od de producerende brønde. Størstedelen af det injicerede vand er havvand, ens injektionen i Gor og Skjold felterne so nævnt også ofatter produceret vand. Mikroskopiske Skeatisk oversigt over DUC s anlæg og rørledninger i det danske Nordsøoråde. Miljøstatusrapport 2006
8
9 3. Miljødata 3.1 Produktion Udviklingen i produktionen af kulbrinter (olie og gas) og ængden af produceret vand i perioden er præsenteret i figur 1. Produktionen af kulbrinter har været nogenlunde konstant i perioden, en forventes at aftage gradvist i årene, der koer. 3.2 Ressourceudnyttelse Naturgas I 2006 blev der produceret ca. 10 illiarder kubiketer ( 3 ) naturgas fra DUC s felter. I runde tal blev 85% af den producerede gas via rørledninger eksporteret til land, 6% brugt so energikilde på platforene i Nordsøen, og 7% reinjiceret i undergrunden. Under 2% af den producerede gas blev afbrændt offshore i den såkaldte flare. Afbrænding af gas offshore sker af sikkerhedsæssige årsager, en begrænses est uligt. Mængden af produceret vand er til gengæld steget betydeligt de senere år og forventes at stige yderligere freover. So nævnt i tidligere afsnit er det en naturlig konsekvens af, at felterne odnes, og at der over tid produceres kulbrinter saen ed større og større ængder vand. Figur 2: Udnyttelse af produceret naturgas. Salg 85% Reinjektion 7% Gas brændsel 6% Flaring 2% Alle brønde og processer overvåges fra kontrolru. Den totale produktion, so behandles på produktionsanlæggene, er vist so kurve i figur 1. Figur 1: DUC s produktion of olie, gas og tilhørende ængder produceret vand i perioden Gas (illioner tons olieækvivalenter) Olie (illioner tons) Produceret vand (illioner ³) Total væskeproduktion (olie og vand i illioner ³) Produceret vand Vand og kulbrinter ledes salet via de enkelte brønde til olie-, gas- og vandseparationssysteet. Vandet ledes herfra til vandbehandlingssysteerne på platforene. Her adskilles det producerede vand fra kulbrinterne ved hjælp af en række separationsprocesser. So nævnt kan an på nogle felter reinjicere det producerede vand i forationen for at yde trykstøtte og dered optiere produktionen af kulbrinter. Reinjektion af produceret vand edfører en række tekniske udfordringer. Miljøstatusrapport 2006
10 10
11 Muligheden for reinjektion af produceret vand vil blandt andet afhænge af: felternes individuelle fysiske karakteristika; ængden af produceret vand; indholdet af både naturligt forekoende og tilsatte koponenter i det producerede vand; og tilgængelige rensningsetoder for produceret vand. Figur 3: Mængder af produceret vand so udledes til havet eller reinjiceres i undergrunden i perioden Reinjiceret produceret vand (illioner ³) Udledt produceret vand (illioner ³) Der tages løbende prøver offshore til analyse på laboratoriefaciliteterne på stedet. Der er desuden flere koplikationer forbundet ed reinjektion af produceret vand. Der er blandt andet risiko for, at det kan: reducere tilgængeligheden af kulbrinteressourcer i det pågældende felt so følge af, at gennestrøeligheden indskes; øge risikoen for vandgennebrud. Det vil sige, at det reinjicerede vand kan løbe direkte od de producerende brønde uden at presse kulbrinter foran sig. Sker dette, er der risiko for, at kulbrintereserver bliver isoleret i forationen og ikke kan udvindes; øge ængderne af vand, so skal behandles på platforene so følge af øget vandtilstrøning til de producerende brønde; øge produktionen af giftige svovlbrinter so følge af øget bakteriel aktivitet, da det producerede vand indeholder næringsstoffer, so især freer væksten af sulfatreducerende bakterier; og øge energiforbruget offshore og so følge deraf edføre yderligere lufteission af blandt andet CO 2. Hvis forholdene er egnede til reinjektion af produceret vand, vil denne etode kunne anvendes til at yde trykstøtte i forationen. Alternativt udledes det producerede vand til havet efter rensning i vandbehandlingssysteerne. Det producerede vand renses, uanset o det reinjiceres eller udledes til havet. De årlige ængder af produceret vand reinjiceret i undergrunden eller udledt til havet er præsenteret i figur 3. På nuværende tidspunkt reinjiceres okring 25% af det producerede vand fra DUC-felterne i Nordsøen Udledning til havet Olie i produceret vand Produktionsplatforene i Nordsøen odtager en blanding af olie, gas og vand fra de producerende brønde. Her bliver de enkelte koponenter separeret. Olien og gassen sendes til land via rørledninger, og det producerede vand sendes til vandbehandlingssysteer, so typisk er en kobination af separatorer, hydrocykloner og centrifuger. Her bliver restængder af olie i videst uligt ofang fjernet, inden vandet reinjiceres eller udledes. På trods af at rensningsprocessen løbende bliver optieret, vil der dog ed nuværende teknologi være så rester af olie i det udledte producerede vand. 11
12 12
13 Figur 4 og 5 viser henholdsvis den totale årlige udledning af olie i produceret vand, so udledes til havet i tons og i g/liter. So det fregår af figurerne, er der sket en væsentlig reduktion de senere år. Alene i perioden blev oliekoncentrationerne reduceret ed ca. 15% på trods af, at ængden af produceret vand satidig øgedes, hvorved vandbehandlingsanlæg offshore blev belastet hårdere. At det lykkedes at reducere olieindholdet i produceret vand skyldes store investeringer i øget vandbehandlingskapacitet og forbedrede rensningsetoder. I 2006 var den gennesnitlige koncentration af olie i udledt produceret vand ca. 15 g/liter svarende til 0,0015%. Det er under gennesnittet for Nordsøen og væsentligt lavere end andre dele af verden, hvor der indvindes olie og gas. Figur 4: Total årlig ængde af opblandet (dispergeret) olie udledt ed produceret vand i perioden Total dispergeret olie udledt (tons) Efter sorteringen koprieres papir og papaffald før ilandsendelse. So en konsekvens af forbedrede rensningsetoder faldt den totale udledte ængde olie i produceret vand arkant i 2006 på trods af en stigning i ængden af udledt produceret vand. I den næreste fretid kan ængden af produceret vand dog forventes øget yderligere, og ed indre der identificeres egnede etoder og egnede reservoirer til at reinjicere en større procentdel af det producerede vand eller nye etoder til rensning, å det forventes, at den totale ængde af udledt olie ed produceret vand også vil stige Figur 5: Årlig gennesnitlig koncentration af opblandet (dispergeret) olie i udledt produceret vand i perioden Mærsk Olie og Gas vil fortsat arbejde aktivt for at reducere både koncentrationen af olie i udledt produceret vand og den totale ængde olie, so udledes Olie koncentration (g/liter) Miljøstatusrapport
14 14
15 Offshore keikalier iljøvurderes i henhold til Oslo-Paris Konventionens (OSPAR) retningslinier. Keikalier, der indeholder en eller flere koponenter, so er registreret på OSPAR s List of Cheicals for Priority Action, kategoriseres so sorte. Disse keikalier skal være udfaset pr. 1. januar Keikalier kategoriseret so sorte anvendes ikke af Mærsk Olie og Gas. Andre keikalier, der indeholder en eller flere koponenter, so har potentiale til at være bioakkuulerende, giftige og/eller langsot nedbrydelige, kategoriseres so røde keikalier. Disse keikalier vil kun blive udledt efter 2008, såfret der er væsentlige tekniske, sikkerhedsæssige eller iljøæssige årsager til dette. Keikalier Anvendelse af keikalier i offshore olie- og gasindustrien tjener en lang række forål vedrørende produktion og vedligeholdelse såvel so iljø og sikkerhed. Uden brug af keikalier ville det ikke ed nuværende teknologi være uligt at bore en brønd eller stiulere brønden for at yde optial produktion. Det ville heller ikke være uligt at beskytte faciliteterne od korrosion og bakteriel vækst. Keikalier anvendes desuden i processen, hvor olie, gas og vand separeres, og i forbindelse ed transport til land af de betydelige ængder olie og gas genne rørledninger. Keikalier, der udledes under noral operation, er underlagt en udledningstilladelse, og anvendelse og udledning af disse keikalier rapporteres til yndighederne. Disse keikalier er forinden blevet evalueret i henhold til yndighedernes retningslinjer. Anvendelse af keikalier offshore tjener en lang række forål vedrørende produktion og vedligeholdelse såvel so iljø og sikkerhed. Keikalier, so kun består af ikke iljøskadelige koponenter registreret på OSPAR s PLONOR liste ( substances that Pose Little or NO Risk to the environent ) registreres so grønne keikalier. Der er ingen særskilt begrænsning for anvendelse og udledning af disse keikalier, so dog kun å ske efter tilladelse fra yndighederne. Keikalier, so ikke falder ind i de ovennævnte kategorier, kaldes gule keikalier. Ved vurdering af disse keikalier tages ængden anvendt og udledt ed i betragtning. De enkelte koponenter i et keikalie evalueres særskilt og afgør, o koponenten har potentiale til at ophobes i levende organiser (bioakkuulerende), er giftig og/eller er langsot nedbrydelig. Figur 6 illustrerer udledningen af keikalier til havet so følge af DUC s operationer i den danske del af Nordsøen. Grønne koponenter udgjorde 86% af ængden af udledte keikalier i Gule keikalier udgjorde 13%, ens røde koponenter udgjorde 1% af den totale udledning. Af konkurrencehensyn er den præcise koponentsaensætning for de enkelte keikalier ikke tilgængelig for Mærsk Olie og Gas, en oplyses af fabrikanterne til yndighederne. Miljøstatusrapport
16 16
17 Mængden af keikalier, so udledes årligt, afhænger i høj grad af, hvor ange brønde der bores i de enkelte år. Boreaktiviteten kan variere betydeligt fra år til år. Figur 6: Udledte keikalier kategoriseret so grønne, gule og røde koponenter for perioden Grønne keikalier (1000 tons) Gule keikalier (1000 tons) Røde keikalier (1000 tons) Utilsigtede udledninger Der observeres af og til olie på havoverfladen i nærheden af offshore installationer. Dette kan stae fra udledt produceret vand, hvilket tillades så længe yndighedernes retningslinier overholdes. Olien kan også stae fra utilsigtede udledninger, for eksepel lækager eller overløb fra drænvandssysteet. Selvo ængderne oftest vil være eget så, bliver alle udledninger, so observeres på havoverfladen, rapporteret til yndighederne. Den årlige salede voluen af utilsigtede udledninger fra DUC s anlæg er vist i figur Det er Mærsk Olie og Gas ålsætning, at alle utilsigtede udledninger undgås. Figur 8: Den årlige salede ængde af spild af olie i perioden Utilsigtede olieudledninger (tons) Udledning til atosfæren offshore sker priært i forbindelse ed energiproduktion Figur 7: Den procentvise fordeling af udledte keikalier kategoriseret so grønne, gule og røde koponenter for Grønne keikalier 86% Gule keikalier 13% Røde keikalier 1% Andre udledninger til havet I forbindelse ed boring af en brønd anvendes der i DUC s operationer i langt overvejende grad vandbaseret boreudder, hvor basevæsken er vand tilsat salte og glykol. Derudover kan keikalier tilsættes so nævnt i ovenstående afsnit. Miljøstatusrapport
18 18
19 Der observeres og rapporteres jævnligt hvaler ved de danske offshoreanlæg. Boreudderet har flere funktioner og skal blandt andet: Sikre od at kulbrinter koer ukontrolleret til overfladen (blow-out); fungere so søreiddel for borestrengen; opbygge en ebran, so sikrer, at borevæsken ikke forsvinder ud i undergrunden; og sikre en forsvarlig operation ved blandt andet at køle borekronen. Efter endt brug udledes vandbaseret boreudder til havet efter gældende tilladelser og retningslinier. Satidig udledes også borespåner, det vil sige rester af forationen, so er blevet udboret. Mængde af boreudder og borespåner, so udledes, afhænger af antallet af brønde boret i de enkelte år ed vandbaseret boreudder og længden af disse brønde (Figur 9). Figur 9: Mængden af vandbaseret boreudder (VBM) og tilhørende borespåner udledt til havet i forbindelse ed DUC s boreaktiviteter i perioden Mængden, so udledes, afhænger af antallet af brønde, so bores, og længden af disse brønde VBM (1000 ³) Borespåner (1000 ³) Ved enkelte DUC boreoperationer anvendes oliebaseret boreudder eller syntetisk boreudder. I så fald udledes hverken boreudderet eller de tilhørende borespåner til havet, en disse indsales og transporteres til egnede odtagefaciliteter på land, hvor der foregår rensning og delvis genanvendelse af olien. 3.4 Lufteissioner Udledning til atosfæren fra offshoreinstallationer forekoer priært i forbindelse ed anvendelse af fossile brændstoffer for at producere energi til procesudstyret sat fra afbrænding af gas af sikkerhedsæssige hensyn. Eissionerne er først og freest kultveilte (CO 2 ), nitrogen oxid (NO X ), etan (CH 4 ) og andre volatile organiske koponenter (VOC) sat svovloxid (SO X ). CO 2 Den totale CO 2 eission fra DUC s aktiviteter i den danske Nordsø er vist på figur 10. Udledning af CO 2 staer priært fra forbrænding af gas i gasturbiner og gasafbrænding i flaren, so vist på figur 11. CO 2 eissioner fra offshore- aktiviteter er underlagt det nationale CO 2 kvotasyste. So det fregår af figur 12, er tendensen, at CO 2 eission per produceret enhed har været faldende til og ed Dette skyldes priært reduceret sikkerhedsæssig afbrænding fra Dan og Halfdan felterne sat forbedret energieffektivitet. Det er Mærsk Olie og Gas ålsætning at have en høj energieffektivitet og at iniere CO 2 eissioner, hvor det er teknisk uligt og sikkerhedsæssigt forsvarligt For 2006 er eissionen steget, og det å forventes, at den totale CO 2 udledning fra DUC s offshoreanlæg vil stige i de koende år på grund af stigende energiforbrug ved indvinding fra de eksisterende felter. Mærsk Olie og Gas undersøger løbende initiativer, so kan reducere CO 2 udledningen yderligere Antal brønde: Miljøstatusrapport
20 20
21 Figur 10: Den totale årlige CO 2 eission fra DUC platfore i Nordsøen i perioden Figur 12: CO 2 udledning per produceret kulbrinte i perioden Total CO ² eission (1000 tons) 90 CO ² eission pr. kulbrinte produceret (tons/1000 tons olieækvivalenter) Ved boreoperation ed vandbaseret boreudder udledes boreudder og borespåner fra undergrunden til havet. Figur 11: CO 2 udledning fra DUC s offshoreinstallationer i Diesel forbrænding (produktionsplatfore) 1% Diesel forbrænding (boreplatfore) 2% Gas afbrænding (flaring) 19% Andre udledninger til atosfæren Ud over CO 2 udledes NO X, SO X, CH 4 og andre volatile organiske koponenter (VOC er) i forbindelse ed DUC s produktionsaktiviteter i Nordsøen. Udledning af nitrogenoxider (NO X ) og svovloxider (SO X ) staer typisk fra brug af fossile brændstoffer og sikkerhedsafbrænding. Afhængigt af de atosfæriske og kliatiske betingelser kan disse udledninger bidrage til dannelsen af såkaldt syreregn, det vil sige regnvand ed en lav ph-værdi, hvorfor udledningen søges inieret. Metan (CH 4 ) tilhører gruppen af VOC er. Metan er i denne rapport ikke inkluderet i opgørelsen af VOC udledninger, en rapporteres separat i figur 13. Udledning af etan forventes at bidrage til den såkaldte drivhuseffekt og søges inieret. Gas brændsel (produktionsplatfore) 78% Andre VOC er dækker over en række flygtige organiske stoffer. Nogle af disse stoffer kan betragtes so værende drivhusgasser. Nogle VOC er reagerer desuden ed NO X under tilstedeværelsen af sollys og danner ozon, so er uønsket i den nedre del af atosfæren. Miljøstatusrapport
22 22
23 Persontransport til og fra offshoreanlæg foregår ed helikopter, ens aterialer og udstyr transporteres ed skib. Den priære kilde til udledning af etan og andre VOC er fra Nordsøanlæggene er, at sikkerhedsafbrændingen af gas ikke er fuldstændig, en efterlader en lille rest. Desuden bidrager ventilering af udstyr, so indeholder naturgas, ligeledes til udledning af VOC er i uafbrændt gas. Størrelsen af disse udledninger beregnes ved hjælp af standard eissionsfak- torer, so udgives af OGP (International Association of Oil and Gas Producers). Total udledning af NO X, SO X, CH 4 og andre VOC er fra Mærsk Olie og Gas aktiviteter i Nordsøen er vist i figur 13. Figur 13: Eissioner af NO X, CH 4, VOC, SO x og eissioner per kulbrinte produceret i perioden NO x eission (tons) CH 4 eission (tons) VOC eission (tons) SO x eission (tons) HydrokloroFluorokarbon, HCFC gas, benyttes so køleiddel på DUC s offshoreanlæg. I 2006 var det totale forbrug af HCFC gasser i gaskøleanlæg okring 12 tons, so repræsenterer en reduktion i brugen af HCFC gasser på DUC s anlæg i forhold til de foregående år (se figur 14). Reduktionen er opnået efter odernisering af eksisterende gaskølefaciliteter på Tyra Øst, hvorfra naturgas sendes genne rørledning til Danark. HCFC gasser kan, når de udledes, bidrage til nedbrydningen af ozonlaget, og udledning søges inieret. HCFC gasser å ikke forveksles ed de såkaldte kloroflurokarboner (CFC gas) eller ed brooflurokarboner. Udledninger af disse stoffer anses for at have potentiale for langt større negativ indvirkning på ozonlaget end HCFC gasser og bliver ikke længere anvendt på DUC s anlæg i Nordsøen. So alternativt køleiddel anvendes hydroflurokarboner (HFC gas). Udledningen af HFC gas bidrager ikke til nedbrydning af ozonlaget, en enkelte HFC gasser forventes at være stærke såkaldte drivhusgasser. Udledning af HFC gas søges derfor inieret. I 2006 var det totale forbrug af HFC gasser i gaskøleanlæg på DUC s offshoreanlæg godt ét ton, på linie ed tidligere års forbrug. I takt ed det forventede fald i DUC s produktion af naturgas i årene, der koer, forventes anvendelse og udledning af HFC gas reduceret tilsvarende Miljøstatusrapport
24 24
25 Figur 14: Forbrug af hydrokloroflurokarboner (HCFC), hydroflurokarboner, (HFC gas) og kloroflurokarboner (CFC gas) på DUC s offshoreanlæg i Nordsøen i perioden HCFC (tons) HFC (tons) CFC (tons) 3.5 Affaldshåndtering I 2006 blev tons affald indsalet fra DUC s offshoreaktiviteter. Dette er en stigning fra tidligere år og reflekterer den øgede aktivitet offshore især fra vedligeholdelsesarbejde. Alt affald bliver sorteret offshore og transporteret til land for yderligere sortering og derefter genbrugt, forbrændt eller deponeret. Behandling og registrering af affald sker i henhold til gældende lovgivning. Figur 15: Andelen af affald genbrugt, forbrændt og deponeret fra DUC s offshoreaktiviteter i perioden Genbrug (%) Forbrænding (%) Deponering (%) Sortering af affald finder sted på alle DUC s offshoreanlæg. Udledning i olietransportsysteet DUC-råolien fra Nordsøen sendes via rørledning til udskibningsterinalen i 40 Fredericia, hvor den opbevares i store lagertanke. Herfra overføres olien til Shell Danarks raffinaderi ved siden af eller til tankskibe, so sejler til det endelige 20 besteelsessted. Terinalen drives af DONG Energy i henhold til gældende lovgivning. I forbindelse ed oplagring og eksport fra Fredericia frigives årligt ca ton VOC er. Der blev i 2006 taget beslutning o bygning af et anlæg, so fra 2008 vil reducere VOC eissionen væsentligt. Anlægget er et såkaldt afgasningsanlæg, so forventes at reducere udledningen ed ca tons årligt, det vil sige ere end 70%. Muligheder for yderligere reduktion af VOC udledningen i Fredericia undersøges i saarbejde ed terinalens operatør og Dansk Shell so operatør for udskibningsfaciliteterne. Miljøstatusrapport
26 26
27 Hovedparten af det indsalede affald (okring 80%) genbruges, ens 15% bliver sendt til forbrænding. Andelen af affald, so bliver deponeret, er okring 5%. Det deponerede affald består typisk af iprægneret træ, gipsplader og isoleringsateriale, for hvilket der i øjeblikket ikke er angivet anden ulig behandlingsetode. Figur 16: Andel af affald genbrugt, forbrændt og deponeret fra DUC s offshoreaktiviteter i Målsætninger Det er Mærsk Olie og Gas politik at stræbe efter at iniere iljøpåvirkningerne af olie- og gasaktiviteter i Nordsøen, ved at anvende rettidig ohu i planlægning og drift og ved at benytte den bedst tilgængelige teknologi (BAT) ved design og bygning af anlæg. Følgende ålsætninger er fastlagt: Forbrænding 15% Deponering 5% Genbrug 80% Både farligt og ikke-farligt affald bliver indsalet og transporteret til land. I 2006 bestod knap 70% af det indsalede affald af ikke-farligt affald Færre røde keikalier anvendes og udledes til det arine iljø, og ere iljørigtige keikalier udvikles saen ed leverandørerne og i tæt kontakt ed Miljøstyrelsen, so adinistrerer Danarks forpligtelser overfor internationale organisationer og EU. Røde keikalier vil blive udfaset i 2008, ed indre der er væsentlige tekniske, sikkerhedsæssige eller iljøæssige indvendinger. På trods af den forøgede producerede vandængde fastholdes oliekoncentrationen i produceret vand, so udledes, under 30 g/liter, og ængden nedsættes yderligere, efterhånden so det bliver teknisk og praktisk uligt. Mulighederne undersøges for yderligere injektion af produceret vand tilbage i undergrunden på teknisk, økonoisk og reservoiræssig forsvarlig vis. Antal og ængde af utilsigtede udledninger reduceres, og ålet er helt at undgå de. Mål for 2007 er en reduktion på 10% af ængden spildt i forhold til Begrænsning af gasafbrænding fortsættes, satidig ed at der opretholdes sikker drift. Mål for 2007 er en reduktion på 5% i forhold til Alle nye gasturbiner indkøbes ed lav NO X teknologi. Der vil blive fulgt op på ålsætningerne kontinuerligt, og nye forventes at blive tilføjet. Miljøstatusrapport
28 Harald A Behandlings- og I produktion 1996 Roar to er sr ør ) 20 k (8 t o e rs r ør) I produktion k (16 to ers rør) 11 k (8 toers r ør) (1 4 3 k rs (24 toe rør) (8 to e rs rør ) 16 k (14 to e rs r ør) k I produktion k 19 k (14 toers 26 k Skjold DB Beboelsesplatfor rør) DC Afbrændingsplatfor (1 0 t o ers rør) F B BA BB (planlagt) Stigerørsplatfor 7 k (16 toers rør) 7 k (8 toers rør) I produktion 2000 r) ers rø o ) 24 t ør ( ) sr ør er sr er to ør) to sr r 2 e 1 to ( k D Afbrændingsplatfor 1. 7 A ers rør) (20 to Halfdan 2k I produktion 1982 F Behandlings- og Olie/kondensat Gas Vand Gas/Olie/Vand Gor E Stigrørsplatfor CA (planlagt) Ubeandet BC (planlagt) Beboelsesplatfor ør) ers r 12 to 12 k ( 11 k (6 to ers rør) C Beboelsesplatfor DA Behandlings- og indvindingsplatfor rø r) to er sr ør ) rør ) 0 toers rør) 330 k (2 to ers r ør Ê (1 4 Ubeandet (8 (8 t o e rs 3 to ers rør ) C Behandlings- og beboelsesplatfor I produktion k k k ( ÓÇÊ Ê Ó {Ê til land Olieledning k Dagar ÊÊÊÊÊÊÊ Ê Gasledning t il land 215 k (30 to ers rør) ( Ubeandet 17 I produktion 2002 Ubeandet r) 11 k (16 toers rø rør) 11 k (8 toers 16 I produktion Tyra Sydøst r) 33 k (12 toers rø Rolf r) rs rø e (26 to 99 k d) ollan Til F3 (H D Afbrændingsplatfor C r) rø ers s 3 k (24 to er o t 3 k (10 C Tyra Øst B 3k E Broodul til gasbehandling og kopression Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2006 A Behandlings- og beboelsesplatfor E Stigrørsplatfor ør) rs r e ) to ør 6 sr er rø r) B F I produktion 1984 Broodul ed odtagefaciliteter ( Behandlings- og beboelsesplatfor D Afbrændingsplatfor to Tyra Vest A 3k Ubeandet (1 6 Tyra k ( 19 k k 12 rør) ers to B og broodul ed indvindingsudstyr A (16 k 9.6 FD (1 FB FC Behandlings- og beboelsesplatfor rør ) (4 to ers rør) FG Behandlingsplatfor (1 2t o e rs r ør) rør ) FF Behandlingsog ( Ubeandet 3 3 k k E Ubeandet B Behandlingsplatfor A ) rør ) rør rs e to (10 9 k ers 6 to 9k o g 6t ( I produktion 1991 k ) s rør er (10 to r ør ) I produktion to ers k 13 Kraka ers 5 k (1 2 k 9k to ( 12 9 k 0 to 11 k (2 er s FE og broodul ed indvindingsudstyr Dan k FA Afbrændingsplatfor 11 k (12 toers rør) r) rø ers 2to rs e to er as s rø r) lif t sr er Ubeandet AA Ubeandet 65 (16 to 7 k BA Ubeandet ør) AB Ubeandet 80 k I produktion 1993 (50 % DUC) I produktion 1998 B Beboelsesplatfor Svend Valdear Lulita (24 to ers rør) k 20 I produktion 1997 s rør) er to (16 (12 to ers (8 rør) to er s rør) r) rs rø 3 k (16 toe Regnar D C Afbrændingsplatfor D I produktion 1993 Udbygget på havbunden
Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2007
Miljøstatusrapport Den danske nordsø 2007 Det er hensigten at offentliggøre iljødata én gang o året vedrørende olie- og gasproduktion sat borearbejde i den danske del af Nordsøen. Rapporten præsenterer
Læs merePRODUKTION 17. december 2015 MB 1
PRODUKTION 1 17. december 2015 PRODUKTION I 2014 blev der produceret 9,6 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 6 pct. i forhold til 2013. Mængden af salgsgas faldt fra 2013 til 2014 med
Læs mereMiljøstatusrapport 2013 Den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport 1 Forord Integreret miljøledelse og højt aktivitetsniveau Indhold Forord 3 Miljøperformance - resumé 5 Fokusområder i 014 7 8 Aktivitetsniveauet
Læs mere1. INTRODUKTION. Indholdsfortegnelse
M I L J Ø S T A T U S R A P P O R T D E N D A N S K E N O R D S Ø 2 0 10 1. INTRODUKTION Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) Virksomhedsprofil Forord - Kurt
Læs merePRODUKTION 20 december 2016 MB 1
PRODUKTION 1 20 december 2016 PRODUKTION I 2015 blev der produceret 9,1 mio. m 3 olie. Dette var et fald i olieproduktionen på 5,5 pct. i forhold til 2014. Mængden af salgsgas var stabil fra 2014 til 2015
Læs mereM IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen
M IL JØSTATUSR A PPORT 2012 Den danske del af Nordsøen Miljøstatusrapport 2012 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2. Forord af Mark Wallace 3. Danske aktiviteter 4. Udledningstilladelser 5. Miljøcertificering
Læs mereMiljøstatusrapport 2015 Maersk Oils olie- og gasproduktion i den danske Nordsø
Miljøstatusrapport Maersk Oils olie- og gasproduktion i den danske Nordsø Forord Maersk Oil Miljøstatusrapport Forord Forord Indholdsfortegnelse Forord 3 Miljøresultater resumé 5 Fokusområder i 206 7 8
Læs mereStatus for den danske Offshore handlingsplan
Miljøstyrelsen 25.06.2008 tva Status for den danske Offshore handlingsplan Miljøministeren fremlagde den 19. december 2005 den såkaldte Offshore handlingsplan (jf. Bilag 2) med det formål, at miljøpåvirkningerne
Læs mereTilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område
Tilsyn med olie- og gas aktiviteterne på dansk område Energiindvindingsområdet Havanlægsenheden www.ens.dk Anne Højer Simonsen Olie-gas aktiviteterne i tal Produktionsanlæg: 10 bemandede, 11 ubemandede,
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 1 29. august 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 3 0. august 2018 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs mereRESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER
RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER 27. august 2019 1 RESSOURCEOPGØRELSE OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert år en opgørelse af de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang
Læs mereMILJØSTATUSRAPPORT 2011 Den danske nordsø
MILJØSTATUSRAPPORT 2011 Den danske nordsø Miljøstatusrapport 2011 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion - Politik for sundhed, sikkerhed og miljø (HSSE) - Virksomhedsprofil Forord - Mark Wallace - Ledelsesgruppen:
Læs mereVURDERING AF VIRKNINGEN PÅ MILJØET FRA YDERLIGERE BRØNDE
FRA YDERLIGERE BRØNDE JULI 2005 SAMMENFATNING Vurdering af virkning på miljøet i perioden 2006 til 2010 Denne redegørelse for miljøpåvirkninger forbundet med drift- og udbygningsaktiviteter i de opererede
Læs mereMiljøstatusrapport. Juni 2016
Miljøstatusrapport 215 Juni 216 Miljødata 215 Hovedaktiviteter på dansk sokkel Myndighedskrav og - tilladelser Olie Gas Danmark (OGD) har siden 214 udgivet en årlig miljøstatusrapport. Formålet med miljøstatusrapporten
Læs mereDANMARKS PRODUCERENDE FELTER
DANMARKS PRODUCERENDE FELTER 2011 INDHOLD Danmarks producerende felter. 2 Signaturforklaring 3 Cecilie feltet 4 Dagmar feltet 6 Dan feltet 8 Gorm feltet 10 Halfdan feltet 12 Halfdan feltet (hovedfelt)
Læs mereFyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det
Læs mereUdviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen
Udviklingspotentialet i den danske del af Nordsøen Indlæg ved Steffen B. Olsen, Energistyrelsen 1 Disposition Indledning Udbygning og produktion Efterforskning Afrunding 2 olie, mio. m 3 30 20 Produktionsprognoser
Læs mereMiljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen
Miljø- og Fødevareministeriet Miljøstyrelsen Wintershall Noordzee BV P.O. Box 1011 NL 2280 CA Rijswijk Netherlands Miljøstyrelsen Virksomheder J.nr. MST-400-00012 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel
Læs mereMærsk Olie og Gas A/S Britanniavej Esbjerg
Mærsk Olie og Gas A/S Britanniavej 10 6700 Esbjerg Miljøstyrelsen - Virksomheder J.nr. MST-400-00023 Ref. Hebec/emibm Den 16. december 2016 Generel tilladelse for Mærsk Olie og Gas A/S (Mærsk Olie) til
Læs mereMiljøregnskab NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG
Miljøregnskab 2010 2011 NYBRO GASBEHANDLINGSANLÆG Basisoplysninger Nybro Gasbehandlingsanlæg Nybrovej 185 6851 Janderup CVR-nr.: 27.21.05.38 P-nr.: 1.003.049.158 Nybro Gasbehandlingsanlæg er en behandlingsenhed
Læs mereHess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016
Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af
Læs mereRedegørelse - Udledninger fra produktionsanlæg i Nordsøen. 3. januar 2011
Redegørelse - Udledninger fra produktionsanlæg i Nordsøen 3. januar 2011 1 Sammenfatning...3 2 Indledende bemærkninger til Redegørelsen...5 3 Redegørelse for spørgsmål stillet af Miljøstyrelsen...6 3.1
Læs mereMODEL FOR EN VIRKSOMHED
MODEL FOR EN VIRKSOMHED Virksoheden ønsker at aksiere sit overskud. Produktionen tilrettelægges for en uge ad gangen og der produceres det antal enheder, der kan afsættes. Overskud = Indtægter Okostninger.
Læs mereBaggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen
Baggrundsrapport H: Indvinding af olie og gas i Nordsøen 1 Olie- og gasproduktion Den historiske olie- og gasproduktion for perioden 1990-2014 er vist på figur 1, og Energistyrelsens prognose fra 2015
Læs mereØKONOMI 5. oktober 2015 MB 1
ØKONOMI 1 5. oktober 2015 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til handelsbalancen for olie og gas og medvirket til, at Danmark er nettoeksportør af olie og gas.
Læs mereBoreteknologi og vandrette boringer
1 Sub-soil konference. Tirsdag den 6. februar 2007 Boreteknologi og vandrette boringer Ved Allan Christensen Offshore Center Danmark Program Generel rundtur i olie/gas brøndteknikken 1. De danske koncessioner
Læs mereEnergistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer
Senest revideret juni 2011 Energistyrelsens klassifikationssystem for olie- og gasressourcer Energistyrelsen benytter et klassifikationssystem for kulbrinter til at opgøre Danmarks olie- og gasressourcer,
Læs mereOffshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006
Offshorebranchen fremtidens og mulighedernes marked Seminar på KursusCenter Vest Torsdag d.23 marts 2006 Velkomst: Status og perspektiver for dansk offshore - vurderet af Peter Blach fra kompetence centeret
Læs mereTilsynsrapport Varslet tilsyn på Gorm Den 24. april 2014
Notat Tilsynsrapport Varslet tilsyn på Gorm Den 24. april 2014 Kemikalieinspektionen J.nr. MST-404-00029 Ref. Ancsk/Jarch Den 16. juni 2014 Med ændringer d. 27. juni 2014 Miljøstyrelsen gennemførte et
Læs mereTeknisk notat N4.058.15. Boldspil på boldbanerne ved Torvevej i Skovlunde Beregning af støjudbredelse samt støjafskærmning. : Tania Stenholt Dehlbæk
Teknisk notat Grontij A/S Vævervej 7 88 Viborg Danark T + 8928 81 F + 8928 8111 www.grontij.dk CVR-nr. 48233511 N4.58. Boldspil på boldbanerne ved Torvevej i Beregning af støjudbredelse sat støjafskærning
Læs mereÅrlig statusrapport 2015
Årlig statusrapport 2015 Vattenfall Vindkraft A/S Dokument nr. 18400802 06. september 2016 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 1 2. Præsentation af Vattenfall Vindkraft A/S... 1 3. Miljøpolitik
Læs mereHess Denmark ApS Syd Arne Feltet Miljøstatusrapport 2014
Hess Denmark ApS Syd Arne Feltet Miljøstatusrapport 2014 Maj 2015 Hess Denmark ApS er det danske datterselskab af Hess Corporation. Hess koncernen er et ledende, globalt og uafhængigt energiselskab, hvor
Læs mereMÆRSK OLIE OG GAS as
MÆRSK OLIE OG GAS as VURDERING AF VIRKNINGEN PÅ MILJØET FRA YDERLIGERE OLIE OG GAS AKTIVITETER I NORDSØEN AUGUST 2010 SAMMENFATNING Vurdering af virkning på miljøet i perioden 2011 til 2015 Denne redegørelse
Læs mereStøjredegørelse vedr. støj fra virksomheden ASA-TOR i nyt lokalplanområde, lokalplanforslag 263.
NOTAT Projekt Lokalplanforslag 263, Birkende Støjredegørelse vedr. støj fra eksisterende virksohed i nyt lokalplanoråde Kunde Kerteinde Koune Notat nr. 01 21-04-2015 Til Fra Kopi til Mikkel Aagaard Rasussen,
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereØKONOMI Februar 2017 MB 1
ØKONOMI 1 Februar 217 Olie- og gasproduktionen fra Nordsøen har gennem mange år bidraget positivt til samfundsøkonomien via skatteindtægterne samtidig med, at aktiviteterne i Nordsøen skaber arbejdspladser
Læs mereElektromagnetisme 10 Side 1 af 12 Magnetisme. Magnetisering
Elektroagnetise 10 Side 1 af 12 Magnetisering Magnetfelter skabes af ladninger i bevægelse, altså af elektriske strøe. I den forbindelse skelnes elle to typer af agnetfeltskabende strøe: Frie strøe, der
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mere2. Drivhusgasser og drivhuseffekt
2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereSTENLILLE NATURGASLAGER
Miljøregnskab 2010 Miljøregnskab 2013 STENLILLE NATURGASLAGER Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Basisoplysninger... 3 Virksomhedsprofil... 4 Væsentlige ressourceforbrug og miljøpåvirkninger...
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereHouse of Technology Opfølgningsplan 2015
Opfølgning og evaluering på sidste års indsatser udfyldes. Derefter udvælges indst 5 indsatser inden for prioriteringsoråderne til forbedring jvf. skolens kvalitetscirkel ud fra dataindsalingen i 2014
Læs mereVi har inkluderet baggrundsinformation vedrørende klassifikationen af kemikalier for at placere vores svar i den rette sammenhæng.
Miljøstyrelsen - Virksomheder Strandgade 29 1401 København K 7. august 2017 SUPPLERENDE REDEGØRELSE VEDRØRENDE WT-1099 OG MB-5952 Introduktion Denne redegørelse er et svar på brevet af 5. juli 2017, hvori
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereVVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion. Ikke-teknisk resumé
VVM for Syd Arne Feltudbygning og produktion Ikke-teknisk resumé 2006 Udarbejdet af: COWI A/S for Hess Denmark ApS Layout: COWI A/S Oplag: 200 stk. Fotos: Hess Denmark ApS, Scanpix Udgivelsesdato: Oktober
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereAnsøgning om tilladelse til etablering af biologisk sandfilter med udledning af renset spildevand
Journal nr. Modtaget, dato: Ansøgning o tilladelse til etablering af biologisk sandfilter ed udledning af renset spildevand Biologisk sandfilter opbygget so anført i Vejledning for biologiske sandfiltre
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereKan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende investeringer og beskæftigelse?
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 KEB Alm.del Bilag 233 Offentligt Talepapir samrådsspørgsmål V Kan ministrene garantere, at ændringer i kulbrintebeskatningen i Nordsøen ikke vil føre til faldende
Læs mereStatus for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2008
Miljøstyrelsen 20.4.2010 tva Status for den danske offshorehandlingsplan til udgangen af 2008 Den første offshorehandlingsplan (jf. Bilag 2) blev fremlagt af miljøministeren den 19. december 2005 med det
Læs mereGrønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område
1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.
Læs mereTHE QUEST FOR OIL. Game Guide
Game Guide THE QUEST FOR OIL Et computerspil der har som generelt mål at give en detaljeret indføring i geografiske forhold og den globale olieindustri. Sådan vinder du i Quest for Oil Du kan både spille
Læs mereTirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore
Tirsdag, den 15. maj 2007 Ilulissat Offshore Center Danmark og dansk offshore 1 Offshore Center Danmark Program 1. Offshore Center Danmark - Baggrund og arbejde 2. Offshore sektoren og dens betydning for
Læs mereGrønt Regnskab, CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed
Grønt Regnskab, 2016 CO 2 -opgørelse for Herning Kommune som virksomhed Juni, 2017 Indledning Herning Kommune har indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om reduktion af CO 2 i kommunen som
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereProjektering - TwinPipes. Version 2015.10
Projektering - TwinPipes Version 2015.10 1.0.0.0 Oversigt Introduktion Denne projekteringsanual for TwinPipe-systeer er udarbejdet specielt til følgende driftsforhold: - Freløbsteperatur, T ax, på 80
Læs mereBekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund
Bekendtgørelse om indsendelse af oplysninger om indvinding (produktion) af kulbrinter fra Danmarks undergrund I medfør af 25, stk. 2, 34 a og 38, stk. 2, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven),
Læs mereRESSOURCER OG PROGNOSER
RESSOURCER OG PROGNOSER 2016 RESSOURCER OG PROGNOSER Energistyrelsen udarbejder hvert andet år en opgørelse over de danske olie- og gasressourcer og en produktionsprognose på lang sigt. I de mellemliggende
Læs mereStrategiplan 2013-2018 Birkerød TK
Strategiplan 2013-2018 Birkerød TK Mission At udvikle Birkerød TK` s status so en af Danarks est attraktive tennisklubber ed et internationalt perspektiv forankret i vedtægternes forål so overordnet er
Læs mereCO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed
2016 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed Natur og Klima Svendborgvej 135 Sagsnr. 17/14850 5762 V. Skerninge Udgivet september 2017 CO 2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2016
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 214 Virksomheden Fredericia Kommune MWh 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo. Det
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs merePIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR. Drænrør. Drænrør
PIPES FOR LIFE PIPELIFE DRÆNRØR Drænrør Drænrør PIPES FOR LIFE PIPELIFE Pipelife drænrör I en tid, hvor konkurrencen bliver stadig hårdere, kræver en fortsat god økonoi, at landbrugets produktionsressourcer
Læs mereJorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol
Læs mereLancering af 7. Udbudsrunde. Pressebriefing den 24. april 2014
Lancering af 7. Udbudsrunde Pressebriefing den 24. april 2014 7. udbudsrunde Baggrund for runden 7. runde herunder økonomiske vilkår og Fremtidigt udbud af arealer - efter 7. udbudsrunde Tidsplan Spørgsmål
Læs mereUndersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen
Undersøgelse af mulighederne for begrænsning af CO 2 -udledningerne fra aktiviteter i Nordsøen Skatteministeriet Miljø- og Energiministeriet Februar 1999 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 1.1. Kommissorium...
Læs mereOffentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen
Arbejdstilsynet Offshore olie og gas Landskronagade 33 2100 København Ø T 70 12 12 88 at@at.dk www.at.dk CVR nr. 21481815 Offentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen I henhold til artikel
Læs mereCO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge
CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015
Læs mereREnescience et affaldsraffinaderi
REnescience et affaldsraffinaderi Renewables, Science and Renaissance of the energy system v/georg Ørnskov Rønsch, REnescience REnescience et affaldsraffinaderi Målet med REnescienceprojektet er at opgradere
Læs mereNotat om offentlig høring af VVM-redegørelser for Harald, Halfdan og Tyra felterne
Notat om offentlig høring af VVM-redegørelser for Harald, Halfdan og Tyra felterne Kontor/afdeling Center for Energiressourcer Dato 11. april 2017 J nr. 2015 5115, 2015 5116 og 2015 5117 Høringsnotat om
Læs mereCO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune
CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for
Læs mereIntroduktion til de forestående udbud og status på indsamling og håndtering af affald i Gladsaxe Kommune
GLADSAXE KOMMUNE Forsyningsafdelingen Bilag 1 - Introduktion NOTAT Dato: 9. maj 2011 Af: Gorm Falk Miljøudvalget 26.05.2011 Sag nr. 38, bilag 1 Introduktion til de forestående udbud og status på indsamling
Læs mereSystem information. Permafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion
Syste inforation. Perafleet Korrosionsbeskyttende Konstruktioner indenfor Storvognsproduktion Kun til erhvervsæssigt brug. LKW-datablad nr. DK / SYS 110.0 / 00 An Axalta Coating Systes Brand 1 / 09.09.2015
Læs mereOpgave 1. Sommereksamen 29. maj 2002. Spørgsmål 1.1: Sommereksamen 29. maj 2002. Dette sæt indeholder løsningsforslag til:
Soereksaen 9. aj 00 Dette sæt indeholder løsningsforslag til: Soereksaen 9. aj 00 Det skal her understreges, at der er tale o et løsningsforslag. Nogle af opgaverne er rene beregningsopgaver, hvor der
Læs mereSådan brænder vi for naturen
Sådan brænder vi for naturen Sammen kan vi gøre det bedre Effektiv og miljøvenlig affaldsforbrænding med el- og fjernvarmeproduktion stiller høje krav til teknologien. De høje krav kan vi bedst imødekomme,
Læs mereGrønt regnskab 2012. Verdo Hydrogen A/S
Grønt regnskab 2012 Verdo Hydrogen A/S VERDO Agerskellet 7 8920 Randers NV Tel. +45 8911 4811 info@verdo.dk CVR-nr. 2548 1984 Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold...
Læs mereDANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden
DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark
Læs mereNOTAT. 1. Vurdering af stormflodsrisiko mellem Seden Strandby og Gels Å
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Koune Notat nr. 06 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering storflodsrisiko elle Seden
Læs mereRapporten, som vedrører 2018, er udformet i det fælles format, som Kommissionen har vedtaget.
Arbejdstilsynet Offshore olie og gas Landskronagade 33 2100 København Ø T 70 12 12 88 at@at.dk www.at.dk CVR nr. 21481815 Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen om oplysninger om indikatorer for større
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereSeminar: Automation & Overvågningssystemer. Torsdag den 2. juni 2005 i Musikhuset
1 Seminar: Automation & Overvågningssystemer Torsdag den 2. juni 2005 i Musikhuset Offshore Center Danmark Dagens Program Automation & Overvågningssystemer Offshore Seminar på Musikhuset i Esbjerg Torsdag,
Læs mereForeløbig status for de danske offshorehandlingsplaner til udgangen af 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 678 Offentligt Miljøstyrelsen 10.06.2011 tva Foreløbig status for de danske offshorehandlingsplaner til udgangen af 2010 Indhold Side 3 Introduktion
Læs mereUdkast. Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang)
Bekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang) I medfør af 16, stk. 8, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse
Læs mereOffentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen
Arbejdstilsynet Offshore olie og gas Landskronagade 33 2100 København Ø T 70 12 12 88 at@at.dk www.at.dk CVR nr. 21481815 Offentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen I henhold til artikel
Læs mereByens Grønne Regnskab 2012
Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereDANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION. samt anden anvendelse af undergrunden
DANMARKS OLIE- OG GASPRODUKTION samt anden anvendelse af undergrunden 2013 Forord Mens EU-landenes afhængighed af importeret naturgas fra især Norge, Rusland og Nordafrika nærmer sig 70 pct., har Danmark
Læs mereUdvinding af skifergas i Danmark
Maj 2013 Udvinding af skifergas i Danmark Indledning: Vi vil i Danmark i de kommende år skulle tage stilling til, om vi vil udvinde den skifergasressource, der i et eller andet omfang findes i den danske
Læs mereREGION HOVEDSTADEN. Regionsrådsmøde den 14. maj 2013. Sag nr. 7. Emne: Råstofplan 2012. Bilag 8 og 9
REGION HOVEDSTADEN Regionsrådsmøde den 14. maj 2013 Sag nr. 7 Emne: Råstofplan 2012 Bilag 8 og 9 Koncern Miljø Til: Regionsrådet Regionsgården Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon 38665000 Fax 38665700
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereMiljøstatusrapport 2013
Miljøstatusrapport 2013 Olie Gas Danmark Knabrostræde 30 DK-1210 København K Tlf. : +45 3841 1880 E-mail: info@oilgasdenmark.dk Design: e-types Daily Tryk: Jyderup Bogtryk/Offset Tekst- og databearbejdning:
Læs mereNANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - øvelsesvejledninger
Se det usynlige - øvelsesvejledninger INDHOLDSFORTEGNELSE OG KOLOFON "Se det usynlige" øvelsesvejledninger Indholdsfortegnelse Undersøg laserlysets interferensønster... 3 Beste tykkelsen af et hår... 7
Læs mereEnergistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K. Telefon 33 92 67 00 Telefax 33 11 47 43 Hjemmeside www.ens.dk. Udgivet: Juni 2006 2.
Danmarks olie- og gasproduktion 2005 Energistyrelsen blev oprettet i 1976 og er en styrelse under Transport- og Energiministeriet. Energistyrelsen beskæftiger sig med områderne indvinding, forsyning og
Læs mereOffentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen
Offshore og naturgas Postboks 1228 0900 København C Tlf. 70 12 12 88 Fax 70 12 12 89 at@at.dk Offentliggørelse af Danmarks årlige rapport til EU-Kommissionen I henhold til artikel 24 og 25 i offshoresikkerhedsdirektivet
Læs mereMål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU
Mål og planer for det nationale olie/gas forskningscenter på DTU Bo Cerup-Simonsen Direktør, Center for Olie og Gas DTU Baggrund Kilde: ENS, Quartz 2013 Baggrund Raison d etre The centre is part of the
Læs mereBekendtgørelse om andres brug af anlæg til indvinding, behandling og transport m.v. af kulbrinter (tredjepartsadgang)
BEK nr 1132 af 05/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 20. februar 2017 Ministerium: Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Journalnummer: Klima- Energi, og Bygningmin., Energistyrelsen, j.nr. 1012/1493-0002
Læs mereMAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - TYRA
Rettet til Maersk Oil Dokumenttype Rapport Dato September 2015 MAERSK OIL ESIA-16 REDEGØRELSE FOR MILJØMÆSSIGE OG SOCIALE VIRKNINGER - TYRA Denne danske udgave er en oversættelse af den originale engelske
Læs mere