Vidners Examination. over. Grendserne imellem Norge Nordenfields og Sverrig. A 1743 om Høsten. 4de Volumen.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vidners Examination. over. Grendserne imellem Norge Nordenfields og Sverrig. A 1743 om Høsten. 4de Volumen."

Transkript

1 Vidners Examination over Grendserne imellem Norge Nordenfields og Sverrig A 1743 om Høsten 4de Volumen. Senjens og Tromsøens Fogderier udi Nordland. Anno 1743 den 16 Augustj. Paa Gaarden Grøtangensbotten, den østerste af Gratangensfiords botten i Astafiords Præstegield, af Senjens Fogdene i Nordland blev Examinations Retten over Grendsens Gang foretaget, overværendes Lensmand Ole Jacobsen Øvre-Selsætter paa Rollensøe med de af Fogden beskikkede LaugRettes Mænd, samt Missionairen Peder Krog Hind og Finne-Skolemesteren Enoch Mikkelsen, som efter Reqvisition her havde forsamlet en Deel af de saakaldede Svenske Øst-Lapper og Norske Bøyde-Lapper, til at være Vidner; Videre Kongelige Betientere mødte ei, som man ei kunde bie efter dem. Og som dette Astafiords Gield og Tinglaug er det første og Østerste af det 3die, nemlig Senjens Fogderie i Nordland, saa berøres dets Leje og Strekning forud: bestaaer af Øer og det faste Land; Fogderiet Senjen Øerne beskrives herefter ved hvert Præstegield; Det faste Land har i Sønden til Vester Saltens Fogderie; i Nord Nordost det Fogderie Tromsøen, i Vester Vesterhavet, og deri nær Landet liggende Øer; i Øster er det sammenhengig med Sverrigs Torne Lapmark. Den 1te Gaard af dette Fogderie i Sønden ved Vestre Siden paa det saakaldede Ud- Land eller paa den Øe Hind-øe er Gaarden Sandtorf 2. Miile sønden for Tronæs-Kirke paa samme Øe, hvorunder Sandtorf sorterer; Den 1te Gaard i Sønden paa det saakaldede Jnd-Land, eller paa det faste Land ved Søe-Siden er den Gaard Lavangen i Botten af Lavangens Bugt, fra Sandtorf over Tielsund omtrent i Øster en god 1/4 Miil, svarendes under Tronæss-Kirke, hvorfra den ligeledes ligger i Sør 2. Miile. Den Sønderste Gaard af Fogderiet i Øster op i Landet bliver denne Gaard Grøtangsbotten paa Botten af Gratangensfiord i Astafiords Præstegield, liggendes fra Lavangens Gaard i Ost-Nord-ost lige over Land 3 1/2 Miile, men til Søes igiennem Gratangensfiord og Tielsund over 4. Miile.

2 Almindelig Beskrivelse over Senjens Fogderi. 251 Den Nordreste Gaard af Senjens Fogderie ved Søe-Kanten i Vester er paa Senjens-øe Vang, sorterendes under Lendviigens Sogn, fra Sandtorf-Gaard paa Hindøe og, fra Lavangens Gaard Paa det faste Land......gode 9. Miile, hvilken Gaard Vang fra Lendviigens Kirke ligger i Nord-vest 1/2 Miil. Den Nordreste Gaard af Senjens Fogderie paa det Vesterligste faste Land ved det Søndre Næss af Malangens-Fiord er Tenskier, fra Vangs Gaard i Øster 1 Miil, og fra Lendviigens Kirke i Nord-ost 1/2 Miil. Den Nordreste Gaard i Øster op i Landet af Senjens Fogderie er Mols-elven, paa den Søndre Side af Malangens Elv, som der kort udtales Molselv, hvoraf denne Østerste Gaard sit Navn har, 1/4. Miil i Syd-ost fra Malangens-Fiord-Botten, fra Lendviigs Kirke l 1/4 Miil i Sydost; fra den Østerste Gaard af Fogderiet, som tillige er den Sønderste, Grøtangsbotten lige over Land i Nord en Miile, De nærmeste Gaarder til dette Senjens Fogderie i Sør er af Saltens Fogderie ved Søe- Kanten Horviig-Gaard af Lødingens Præstegield paa Øen Hinden, 1/8. Miil Sønden for Sandtorf, hvilken Sandtorf er den Sønderste Gaard af Senjens Fogderie paa den Kant. Den nærmeste Gaard i Sør af samme Saltens Fogderie paa det faste Land ved Søe- Siden er Fieldal af Lødingens Præstegield, fra Lavangens Gaard af Senjens Fogderie i Sør 1/8. Miil. Den nærmeste Gaard i Sør til dette Senjens Fogderie op i Landet i Øster er af Saltens Fogderie Ofodens Præstegield den Gaard Bierkviig paa Botten af Harjangens Fiord, som ligger over et Eid (isthmus) 1 1/4 Miil Sønden for Grøtangsbotten, den Sønderste Gaard i Øster af Senjens Fogderie. Den nærmeste Gaard til Senjens Fogderie i Nord af Tromsøens Fogderie ved Søe- Kanten i Vester er den Gaard Torsnæss paa Øen, Qvaløe, i Nord til Østen fra Vangs Gaard 1. Miil. Den nærmeste Gaard paa det Vesterligste faste Land paa Nordre Side af Malangsfiord er Andsnæss, gaard, 1/2. Miil i Nordost fra Tenskier af Senjens Fogderie. Den nærmeste Gaard til Senjens Fogderie i Nord af Trømsøens-Fogderie op i Landet i øster er Ouersfiord paa Botten af Ouersfiord af Malangensfiord, 1 Miil i Sydost fra Maalselv-Gaard af Senniens Fogderie. Nu følger særdeles Spørsmaale til LaugRettet angaaende denne Bøyd: Spørsm: 1. J hvad Præstegield og Fogderie ligger denne Bøyd, og af hvad Egn og Strækning er Præstegieldet? Resp: Denne Gratangens Fiordz Bøyd ligger i Astafiords Præstegield og Tinglaug, som er det Østerste i Senjens Fogderie. Astafiords Præstegield har Kirker 1. Ibestads Hoved-Kirke af Steen paa Øen Rolløe, havendes sit Navn af Præstegaarden Ibestad. og Bønder Mand. 2. Nærmeste Annex Kirke i Nord, Havnens Kirke, paa den Øe Dyr-øe paa dens Østere

3 252 Schnitlers Protokoller IV. Side imod den Søndre Ende, af Træ bygged, 2 1/4 Miil Norden for Ibestads Hoved- Kirke. har Bønder. 3. Annex Kirke i Nord til Vester paa Tranøe, af Timmer bygged; har Bønder. 4. Under Præstegieldet det residerende Capellanie Lendviigen, hvis Kirke af Timmer ligger ved en Bugt, 1/4 Miil Sønden for Malangens Fiordz Gab, fra Sør i Nord-Nord-ost fra Ibestads Hoved-Kirke en....5 Miile har Bønder. 5. Kirken paa Hillesøe, af Timmer, liggendes fra Lendviigens Kirke j N: Nord vest l 1/2 Miil, skal have af Senniens 12. af Tromsens Fogderie 30. ialt 42. Bønder. Strekningen af dette Astafiords Præstegield ved Siø-Siden i Vester er fra den Sønderste Gaard Reinsaae paa det faste Jnd-Land, Miil Sønden for Grafiorden, til Aglapen, Næsset af Malangens Fiord Miile. Den Sønderste Gaard af Astafiords Gield op i Landet i Øster er Grøtangsbotten paa Botten af Gratangensfiord fra Reinsaae i Øster til Nord 2. Miile. Den Norderste Gaard ved Søe-Sidens faste Land er Teinskiær, og den Norderste Gaard ved Siø-Siden paa Senjens Øe er Vang, fra Reinsaae (den Sønderste Gaard) i Nord, begge.....gode 7. Miile. Den Nordreste Gaard op i Landet af Astafiords Gield er den Gaard ved Malangens Elv, Maalselv, fra Grøtangsbotten, den Sønderste Gaard i Oster, en 5. Miile i Nord liggendes; Og Østen for denne Maalselv er en ny-lagd Gaard Navern, 3. Riffelskud derfra. Sp. 2. Hvad er Landets Beskaffenhed? Om bestaaer af Øer eller fast Land? Resp: Landet bestaaer af Øer og det faste Land; Øer ere 1. Rolløe, eller Rollen, Norden for Tielløe l 3/4- Miil, fra Sør i Nord 1 Miil stor, og næsten ligesaa breed, har Ibestads Hoved Kirke paa den Østre Side, lidt Norden for Gratangens Fiordz Gab, Med den Søndre Ende gaaer den Sønden for Gratangensfiords Gab, og med den Nordre Ende hører den op midt imellem Gratangens og Lavangens Fiorder, ligger fra det faste Jndland med sin Østre Side 1/4 Miil i Vester, og fra Øien Hinden 1. Miil i Øster. Har smaa Furre- og Bierke-skoug til Brendehved, og en 43. Bønder, paa Vestre Side Berget, og paa den Østre noget siet. Kirken er af Steen. 2. Andørgen, rundagtig, omtrent saa stor som Rollen, nemlig 1. Miil, ligger Norden for Rolløe, 1/4. Miil, og fra det faste Jndland i Vester 1/4. Miil, det Sund, som er imellom det faste Land, og disse 2. Øer, nemlig Rolløe og Andørgen, kaldes Salangen Fiord, det Sund imellem de samme 2de Øer, gaaendes fra Vester i Øster ind imod det Næss, der er imellem Gratangens og Lavangens Fiorder, kaldes udi Gabet, hvor det er vidt, Astafiords Gabet, men indentil, hvor det er trangest, Ibestads Sund af Kirken. Det Sund imellem det Nordre Næss af Andørgen, og det faste Land, hvoraf Næsset hedder Miøsund-Næss, kaldes Miøsund, 1/4. Miil fra Sør i Nord, og 3. Børsse-skud bredt.

4 Almindelig Beskrivelse over Senjens Fogderi /2. Miil i Norden fra Andørgen ligger Øen 3. Dyrø e, fra Sør i Nord 1. Miil lang, og 1 /4. Miil breed, fra Jndlandet 1/8. Miil i Vester, og fra Senjensøe l/2 Miil i Sønden, med et sletagtigt Field derpaa, og smaa Bierkehved; Herpaa ligger Havnen Kirke paa den Østre Side imod den Søndre Ende, af Timmer bygged. l/2 Miil i Nordvest fra Dyrøe er den Øe 4. Tranøe, lang fra Sør i Nord l/8 Miil, og en 2. à 3. Bøsse-skud breed, af slet Land, hvorpaa kun 1 Gaard er, fra det faste Land 1 Miil, i Vester, og fra Senjensøe 1/16. Miil i Øster; har smaa Bierke-Kratt, Kaabe-fangst, noget Lax-Fiskerie, og et Fugle-Vær; Paa den eene Side ligger den Senniøe 1 à 2 Bysse-skud nær. Det faste Land eller Jndland strekker sig fra den Sønderste Gaard Reinsaae til Lendviig Kirke ved Malangensfiords Søndre Gabs Næss en 7 Miile, og op i Landet fra den Østerste og Sønderste Gaard Grøtangsbotten til den Østerste og Norderste Gaard Monselv paa Søndre Side af Malangens Elv en 5 Miile; Høyere i Øster er det fast med Sverrigs Torne-Lapmark. 3. Sp: Hvad Slags Fisk og Søefugl i dette Præstegield? Resp. Torsk, Sej, Hveete, Flyndre, Ourer, Steenbid i Havet; Lax og Øreder i Elvene; Røe og Øreder i de ferske Vande. Vilde Gæss, Ænder, Eed, Maaser, Tenner, Kiel. Silden vil ikke alle Aar gaa her til. 4 Sp. Hvad Havne? Resp: Fra Kongsviighavn i Lødingens Gield i Nord 1 Miil er i Senjens Fogdene Tronæss Gield. 1. Snipho lmen, 1. à 2. Børsse-Skud Østen for Hindøen, 1. got Riffel-Skud lang, fra Sør i Nord, og omtrent saa breed; Paa denne Snipholm boer Ingen. Fra Snipholmen i Nord 1/4 Miil er 2. G ræsholmen, en Jægthavn alleene. 5 Sp. Hvad Fiorder? Resp. Fra Ramnæss, det Nordreste Næss af Ofodens Fiord i Nord-ost til Grafiorden er /4 Miil. 1. Denne Grafiord stikker i Syd-ost imod 1/2 Miil dyb, i Gabet 1/4 Miil breed; Midt i denne Fiord er en Strøm, 1 Skud breed, og et Par Riffelskud lang, dog ikke stridere, end at den kan roes. l/4 Miil Norden for Grafiord i Nordost aabner sig Gabet af 2. Gratangensfiord, som er 1/8 Miil bredt; den strekker sig j Øster, og siden med sin Bottcn i Øster til Sønden 1 1/2 Miil dyb; 1/4. Miil fra Botten er en Strøm, 1 Børsse-Skud vid, og lang, hvorj god Sej-Fiskerj; Denne Fiord har den Art, at den fryser hver Vinter fra Botten til Strømmen, og undertiden ud til Gabet; Hvilket deraf maa komme, at det er stilt inde i Fiorden, og at saa mange ferske Vands-Bække fra Fieldene derj falde, som giøre Siø-Vandet saa sødagtigt, at de maa bruge Salt i Vandet, naar de koge fersk Fisk derj. 1/4 Miil fra Gratangens Fiord i Nord er

5 254 Schnitlers Protokoller IV. 3. Lavangens fiord, i Gabet 1/8 Miil vid, ind i Landet 1 Miil dyb i Øster; Ved Gabet er derimod trang, men ved Botten breeder sig ud følgende 4. Salangensfiord, i Gabet 1/8 Miil vid, og ind i Landet i Øster l/2 Miil dyb. 2 1/2 Miile Nordenfor Salangen er 5. Reisen-fiord, i Gabet l/4 Miil bred, skiærer sig i Øster ind i Landet 3/4 Miil, og haver midt paa en Strøm, 3 Børsse-skud lang, 1 Steen-kast breed. 1/4. Miil Norden for Reisenfiord er G. Finnefiord, i Gabet 1/8 Miil vid, og ligesaa dyb. De 4 første Grafiord, Gratangens- Lavangens- og Salangens Fiorder kaldes med et almindeligt Navn Astafiorden, og deraf det Sund imellem Rolløe og Andørgen Øe Astafiords Gabet. 6 Sp. Hvad for Elve, Aaen; Fosser, og Vande, hvoraf hine komme, gives i dette Astafiords Gield? Resp: 1. I Grafio rden falder en Aae Østen-fra af et Vand kaldes Skoddebergvatten, fra Sør i Nord 1/2 Miil langt, og 1/8 Miil bredt; Af dette Vands Nordre Ende gaaer Aaen j Vester imod 1/8 Miil i et andet rundt Vand, Saltvatten, 1/8 Miil vidt; deraf fortrinder Aaen videre i Vester nogle Bøsse-Skud lang i Botten af Grafiorden. Et Par Børsse- Skud Vesten for Skoddebergvattenet er i Elven en strid Foss, som fra et Berg nedstyrtes. 2. J Gratangensfio rds Botten paa den Søndre Side indfalder en Aae, kalded Foss-elven af Eide-vattenet; Dette Eidevatten ligger paa det Eid, eller isthmus, imellem Harjangens Fiordz Botten Sør, og Gratangens Fiordz Botten nord, er 1/8 Miil fra Sør i Nord langt, og 1 Riffel skud mer og mindre vidt; Jmellem dette Vand gaaer et smalt Eid, hvorover man paa Reisen fra Harjangens Fiord til Gratangens gik, passerendes et trangt Sund, nogle Skritt bredt, hvorved begge Deele af dette Eidvatten, sammenhenge; Af dette Eidevatten rinder Aaen 1/2 Miil i Nord i Gratangensfiords Botten med en Foss ned over et Berg, 2. Børsse-skud fra Fiord-Botten. Eidvatten er fiskeløs. 3. J Lavangensfio rds Botten rinder Østen-fra en Aae, der samler sig af Bække, fra Fieldene Ritavara og Siss-oive nedkommende, navnlig Spansdal-elv, der gaaer over 1 Miil lang i Vester i Lavangens Botten. 4. J Salangens fiord kommer Østen-fra Salangens Elv af det Field Veitekiatza, hvorfra paa begge Sider Bække nedflyde, og formere denne Aae, som løber mest i Vester først igiennem 2de Vande, Øvre og Nedre vattene, hvilke begge ved en kort smal Strøm, navnlig Strokken, henge sammen, og ere 1/2. Miil lange, og 3 Børsse-Skud meer og mindre brede, deraf det Nordere fra Fiordbotten ligger i Øster 1/4 Miil, siden fortgaaer denne Salangens Aae derfra i Vester i Botten af Salangens Fiord, i alt 1 1/2 Miil lang; J denne Salangens Elv 1/2 Miil Østen for Øvre-Vatten falder Kulitesjok, 1/2 Miil lang i Sør, ud af det Vand Kvlites-jaure. J samme Salangens Elv, 1/2 Miil nær det Øvre Vatten er en

6 Almindelig Beskrivelse over Senjens Fogderi. 255 Foss, hvorover vel Timmer fløttes, men ei roes. Udaf det Vand, Magesaae-Vatten, rundt, 1/8 Miil vidt, kommer fra Nord Ost den Aae Magesaae, rindendes i Sydvest l/8 Miil lang i Salangens Botten paa Nordre Side; J foromtalte Øvre og Nedre Vattene, saa og i denne Magesaae fanges Øreter og Lax. Sp. 7. Hvad Myrer og Dale i Astafiords Gield haves? Resp: Ingen synderlig vide Myrer gives, ei heller Dale, uden Østen for Salangens fiords Botten en Dal langs med Elven 1/2 Miil lang, hvor dog kun 1 Mand boer. Sp. 8. Hvor Bønder Gaardene ligge, og hvad de frembringe? item hvad for Creaturer holdes? Resp: Gaardene ligge Strøe-viis paa de opreignede Øer, ligesaa paa det faste Land, nemlig: Paa Søndre og Nordre Side, item i Botten af Grafiorden; og ligeledes af Gratangensfiord; Fremdeles i Nord paa Søe-Køsten imellem Gratangens og Lavangens fiorder. Saa paa begge Sider og i Botten af Lavangens og Salangens fiorder; 1 Gaard paa Søe-Kanten imellem Lavangen og Salangen; Videre paa Søe-Kanten imellem Salangens- og Reisens fiorder; J Reisensfiord boer Folk til Midten, nemlig til Strømmen, ikke der indenfor. Østen for Fiordene op i Landet boer Jngen, uden 1 Mand 1/2 Miil Østen for Salangsfiorden. Gaardene frembringe Byg og Halv-Byg, samt lidet Rug, men nu i de 3. sidste Aarer intet avlet. Havre modnes her ikke. Frugt-Træer haves ei: Men Tytebær, og til Fieldz Multibær voxe vildt, og modnes i gode Aaringer. Af Creature holde Bønderne Heste, Keer, Gieder, Bukker, Faar, Sviin; Øst-Lappene tamme Reen alleene; Bøyde-Lappene til deels Reen, til deels Gieder og Sauer. Sp. 9. Hvad for Skouge haves, hvilke de Privates, hvilke Kongens Alminding? Om Saugbrug? og SaltSyderj holdes? Resp: Skougen paa Øerne er lidet øg ringe af smaa Bierke-Kratt til Hved. Ved Søe-Kanten heller ikke meere. I Grafiorden paa dens Bredde er kun 1 Gaard paa Vestre Side, der har noget Furre til Huus-Timmer. Østen for denne Fiordz Botten er Furre-Skoug til Bygning paa Østre Side af Skoddevatten, 1/2 Miil lang, Miil breed, Kongens Alminding. I Gratangens Fiord paa Fiord-Breddene er bare Bierk og Older til Brende-Hved, ligesaa Sønden for dens Botten, paa Eidet til Harjangens Fiord. I Lavangen ligesaa alleene Bierk. I Salangens Fiord paa Breddene ligeledes alleene Bierk; Oven for Botten, 1/4. Miil Østen for Øvre Vatten begynder Furre-skoug, og strekker sig Nord et Par Miile lang hen imod Malangens Skoug, 1. Miil meer og mindre breed; Som er den beste i dette Gield og Kongens Alminding, hvoraf Almuen betiener sig til Huus-Bygning. I Reisens Fiord Østen for Botten er og Furre-Skoug, som gaaer sammen med forbem:te Salangens Skoug, Kongens Alminding. Saug-Brug og Salt-Syderie haves ei. Sp. 10. Hvad Slags Vildt i Astafiords Gield er? og Insecter?

7 256 Schnitlers Protokoller IV. Resp: Biørn, Ulve, Ræver, Ottere, Riiskatter, Harer, Tiudere, Aarfugl, Riiper til Fieldz; Ved SiøSiden vilde Gæss, Ænder, Eed, og Maaser; Ei haves Elg, Hiorter, vilde Reen, Eeghom, Viel-Frass. Insecter eller U-tøyg ere til Fieldz Kleggen, eller de store Fluver, som i Sommerens Heede stikke og plage Reen-Dyrene, og nøde dem til at søge de kolde snaue Fielde. Vaand, baade de som gaae i Vand, og de som grave sig i Jorden, og fortære Græss- Roden. Muus, og Lemæm,, som i tykt Taage nedfalde, og fortære Græsset: dog leve ei anden Vaars ny Græss over, hvoraf de skal døe. Slanger og Ormer vides ei her af; Af Rotter har og ikke heller været for, end for 3 Aar siden de med Skibe ere i Grafiorden komne, hvor de have formeeret sig, og endnu ere. Sp. 11. Om Sted eller Leilighed til Rødnings Jorder? Resp: Det er ikke længe siden, at mange Jorder ere oprøddede, hvortil deels Contribuere de fra Sverrig for Krigen skyld hidfløttede Svenske. Paa det Eid imellem Harjangens- og Gratangens-Fiorder, hvorover man reisede, saae man paa den l 1/4 Miil Vejs god røddelig Land af Skoug, som var Bierk, fersk Vand, kostelig Græss-Land, hvor Græsset var en halv Mandz Høyde langt; Hvilket deraf kommer, at Lappene ligge der heel tillig om Vaaren med deres Reen, hvoraf Jorden giøres saa frodig. Paa dette Eid boede Jngen, men med Tiden, naar gode Aarer skulle blive, kan ventes Nybyggere at sette sig; Ligesaa i Salangens Dal ved Elven skal være dertil nogen Leilighed. Sp. 12. Hvad Fielde merkelige ere? Resp: Paa Rolløe dens Vestre Side ved den Søndre Ende er det Field 1. Hall, meget høyt, paa Søndre og Vestre Side bratt og snaut, paa den Nordre og Østre Sider hælder det neer, med Græss paa, langagtigt fra Sydvest i Nordost 1/8. Miil, et Par Børsse-Skud over bredt; Oventil gaaer det rundt op i en smal spidz Tind, sort og berget; deraf merkeligt, at Folk, som ere ude paa Fiskerie i Senjens Hav, 12. Miil borte, lader sig dette Hall være et Kiende-Merke til deres Hiemsted. En kort 1/8. Miil Østen for dette Hall ligger det Field 2. D r a n g e n, fra Vester i Øster 1/4. Miil langt, 2. Børsse-skud over bredt, ikke fuld saa høyt som foromtalte Hall, men med 3de rundagtige Tinder paa, fra Vester i Øster efter hinanden liggende; de 2de yderste ere spidse oventil, men den mellemste er raudvoren, og lavere, end de andre; den Vestre Tind heder Drangen, som høyest, den Mellemste Noen, deraf saa kalded, at, nåar Solen staaer derover om Eftermiddag Klokken 3., saa er det Tid, at Folk skal spise til Noens, som er Eftermiddags-Kost, den Østerste Tind kaldes Sula, som bemerker en Kløvt, thi den har øverst i sig en Kløvt. Paa Nordre og Søndre Sider er Fieldet bratt, paa Vestre og Østre nedhældendcs, graat og snaut. Imellem disse 2 Fielde Hall og Drangen, er en Læg, eller Fiel-dal, med 3. ferske Vande i, hvor Kør, ellers Foreller kaldede, fiskes; Aaen heraf rinder paa Vestre Side af Øen i Havet.

8 Almindelig Beskrivelse over Senjens Fogderi. 257 Midt paa Øen Andørgen er 3. Aa-Tinden, vel saa høy som Drangen, fra Vester i Øster 1/4. Miil lang, og et par Børsseskud over breed, bratt paa Søndre Side, paa de andre Sider nedslutendes, rund-rygged, men paa Vestre Kanten opstiger en rund Tind spidz op ad, vel saa høy som Drangens den høyeste Tinde, snaut og berged allestedz. Et Par Børsse-skud derfra i Øster er 4. Sneefield, saa kaldet, fordi Sneen derpaa stedse ligger; J Liene græsset, langagtig rundt, høyere end de andre forrige. Strax Østen der for er det Field 5. Stakken, som bemerker det samme som et Qvinde-Skiørt, deraf saa kaldet, at det er Saaledes skabt, neden til vidt, smal og rundvoren op gaaendes, lavere, end noget af de andre, snaut og berget. Paa den Nordre Side paa denne Andørgen-Øe er 6. Orbosta-Tinden, paa Nordre Side til Havet bratt, paa de andre Sider nedhældendes, lang fra Vester i Øster næsten 1/8. Miil, halv saa breed, ovenpaa snau, paa Sidene i Liene græssed. Tinden er omtrent saa høy, som Hall-Tinden, dog rundvoren. Paa Dyrøe heder det sletagtige Field 7. Gumme, deraf at det paa Søndre Side oven til er rødagtigt, og seer ud, som Gummeost, der koges her i Landet af Melk, og er rødvoren; Neden ved Roden er det grønagtigt, fra Vester i Øster et Par Børsse-Skud langt, halv saa bredt, paa de andre Sider og ovenpaa har det Græss og Bierke-Skoug. Paa det faste Jnd-Land ere Sønden fra Fielde: Det Søndre Næss ved Gabet af Grafiorden heder 8. Svælen, ikke meget høyt, paa den Nord-vestlige Side bratt, paa de andre Sider hældendes, fladt oven paa, og bart, paa Sidene græsset med lidet smaa Bierke-Skoug. Paa den Nordre Side af Grafordens Gab er Fieldet 9. Stræte, fra Syd-vest i Nord-ost hen til Gratangens Fiordz Gab, 1/4. Miil langt, et Par Børsse-Skud bredt; Paa den Vestre Side til Søen bratt, paa de andre 3. Sider sluter det ned, fladagtigt ovenpaa, meget høyt, som Hall-field under No. 1, snaut ovenpaa, paa Sidene har det af det grove Blom-Græss, hvoraf Roden bruges til Creaturene. Af dette Stræte strekker sig Tangen hen til Gratangens Fiords Gab, og formerer der det Søndre Næss, hviiket her kaldes HillesHavn, fordi der er en Nød-Havn for Jægter. Paa Nordre Side af Gratangens Fiordz Gab giør Næsset 10. Blaafieldet, rundvoren, et Par Børsse-Skud stort, ikke høyt, paa Søndre Side fladt, paa Nordre Side med en rund Knoll ovenpaa, som en Huve-Poll, snaut og blaat overalt. Paa Nordre Side af Gratangens Fiord skiær sig hen til Botten 11. Aasteen-Horn, langt fra Vester i Øster 3/8 Miil, et Par Børsse-skud bredt, temmelig høyt paa den Østre Ende med en lang rundagtig Tinde paa, som er Hornet af Fieldet, og gaaer lidet kroged i Øster, snaut oventil, med Græss paa Sidene og Bierke-Skoug; Af dette Field rinde vel en 50. Bække i Sønden ned i Fiorden.

9 258 Schnitlers Protokoller IV. Norden for Blaafield ved Siø-Siden, er ved en liden Græss-Dal adskilt, 12. Løvdalsfield, temmelig høyt, bratt i Nordre og Søndre Ender og paa Vestre Side ud til Havet, paa Østre Side henger det med andre smaa Fielde sammen; Fra Vester i Øster 1/8 Miil langt, et Par Børsse-Skud bredt, snaut ovenpaa, og rundrygget. Norden for Løvdalsfield gaaer en Field-Slette med Bierke-Skoug paa, kalded 13. Selnæs-Hej, hen til Lavangens Fiordz Søndre Næss, og formerer dette Næss Selnæss, derfra vender den sig i Øster langs med Fiordens Søndre Bredde hen imod Botten. Paa Botten af Lavangens Fiord er det Field 14. S p a n s-tind e n, temmelig høy, gaaer rundagtig op øverst i Spidsen kløved, hvilken Kløvt kaldes Sula; 1. Børsse-skud over vid. Fra Spans-Tinden strekker sig en Field-Slette, kaldes Hei, i Vester langs med Lavangens Fiords Nordre Bredde, med Græss og Bierk paa Sidene, men snaut oven paa; den Vestre Ende gaaer ud til Søe-Kanten, formerendes Lavangs-Næsset ved Fiord-Gabet. Nord-derfra siunes slette Field-Hejer snaue oven paa. Sp 13. Om Told- Losse- og Lade-Stæder? item om Herregaarder? R p : Nej; Hist og her i Landet ligge Tronhiems og Bergens Borgere, som ved Søe-Siden har deres Husse, kaldede Borgerleje; Ellers maa Jndvaanerne selv med Jægter 2de Gange om Aaret føre deres Fisk og Landets producter til Bergen, over 120. Miile herfra didhen og ligesaa mange tilbage; Ønskende ligesom der Sør, at faae en Kiøbstad her Nord i Landet, for at befries for de bekostelige Rejser til Bergen, hvorpaa det hender sig, at Jægtene og Folk komme til Skade. Herre-Gaarder ingen, uden de Strøe-Gaarder, som svare under Reinsklosters Godz ved Tronhiem: Sp. 14. Hvori Bøndernes Næring bestaaer? Resp. Af Søen; Thi siden Kornet i 4. Aar har frosset, have mange Jntet, endeel 1 à 2. Bismerpund Korn, ganske faa meere saaet; Skoug haves ikke, uden til fornøden Huusbygning, at fortiene noget af. Sp. 15. Om Mineralia, Naturalia, eller Merkverdigheder? Bp: De første ere u-kiendte; Hvad af de sidste haves, er bag efter denne Act tilføyet. Sp. 16 Hvilke ere de nærmeste Gaarder til dette Præstegield? Resp. De nærmeste Gaarder til Astafiords Gield ere i Sør ved Søe-Kanten den Gaard Fieldal af Lødingens Gield, fra Reinsaae, den Sønderste Gaard i Astafiords Gield 1/2 Miil.; og i Øster op i Landet Bierkviig i Ofodens Gield, fra den Gaard Grøtangs-Botten i Astafiords Gield i Sør liggendes l 1/4. Miil; De nærmeste Gaarder i Nord til Astafiords Gield ved Søe-Siden, ere de samme, som til Senniens Fogdene se pag Op i Landet ligeledes de samme, som til Senniens Fogdene, see p: 252. Den nærmeste Gaard til Astafiords. Gield i Vester er Sør-Rollens Gaard paa Søndre Side af Rolløen af Tronæss Prøstegield, en god 1/4. Miil Vesten for Reinsaae-Gaard, over Salangens Fiord.

10 Almindelig Beskrivelse over Senjens Fogderi. 259 Sp. 17. Hvad Vej herfra, og hvordan den er til Sverrig paa dette Sted? Resp: Om Høyeste Sommer ved Sanct Hans Tid kan en Karl med løs Hest fare ridendes fra Gratangens Fiords Botten over Myr- og Field-Land, dog med Besværlighed, en 3. Miile Vejs til Torne-vatten; Herpaa fares siden i Baad en 6. Miile langt, og derefter ligeledes i Baad paa Torne-Elv. dog hvor denne Elv har Fosser, der drages Baaden over Land forbi, forst til Jokkaskervs Lappe-Kirke, og derfra efter Tome-Elv til Toma-Stad; Saa Torne-Vatten med Elven til Staden er en 44. Miile; Passagen fra den Norske Gratangens Fiord gaaer paa den Søndre. Side forbj det Field Siss-oive, det Vand Niurjjauri, Gueggel- Field til Torne-Vand. Men uden for høyeste Sommers Tid er ikke vel fremkommendes med Hest; og om Vinteren ikke anderledes, end paa Skier, og i Kieredser med Reen for. Sp. 18. Hvad for Lap-Finner her ere? Besp: Missionairen Peder Krog Hind indleverede et Mandtalt over de Norske Boe- Finner, og Bøyde-Lapper, hvoraf hine vare Disse Svenske Østlapper angav han Navn paa til Hvilke sidste om Sommeren sidde paa de Norske Fielde, men om Høsten til Sverrigs Torne- Lapmark overfare; De Nærværende Lapper meente, at af disse Svenske Østlapper vare der vel 100. foruden deres Familier, som Vesten for Kiølen i Norske Fielde af dette Gields District tilholde. Hvilket Missionairens Mandtall bielægges L: A. Manden paa Grøtangsbotten berettede, at han i Lector von Vestens Tid var Missions Skolemester, og foer baade han med Missionairen, og den anden Lappe-Skolemester, til Fieldz og besøgte de Svenske Øst-Lapper der, som toege skikkelig imod dem, og loede sig underviise: Men efter Leetor von Vestens Død kom det af med denne Besøgelsse, som nu ikke skeer. Denne Mand paa Grøtangsbotten heder Jacob Olsen; Om disse Lapfinner forklarede Laug-Rettet, ligesom i Rotangens Fiord, i næstforrige Act af denne Sommers Protocoll pag. 166, at deraf ere 3de Slags: 1. Bue- eller Boe-Finner, som sidde stadig ved og bruge deres Gaarder og Fiskerie, ligesom andre Norske Bønder. 2. Norske Bøyde- eller Field-Lapper blive her og stadig i Norge; og tilholde enten i Kongens Alminding, eller paa Bøndernes Fieide, en deel have Bøndernes Forlov hertil, en deel ikke; Af disse Bøyde-Lapper siger Laug-Rettet, at Mangfoldige fra Sverrig hidover komme udarmede, hvoraf nogle trygle sig frem fra et Sted til andet, at det ret besværger Almuen; Om Vinteren sidde de ved Fiordene og fiske, og bruge Skougen, som dem lyster, uden at spørge Bonden, paa den Tid, (om Vinteren nemlig) de deres Reen med de Svenske Østlapper til Sverrigs Lapmark have oversendte; Om Sommeren, naar de ved de Svenske Øst-Lapper have faaet deres Reen tilbage, ligge de i Fieldene, hvor de viil, uden Lov; Nogle af disse Bøyde-Lapper have nu nogle Reen, nogle Jngen:

11 260 Schnitlers Protokoller IV. de som have Reen, siger Laug-Rettet, svare til den Norske Foged Skat aarlig, à og 48 ß hver, efter sin Ledighed. 3. Svenske Østlapper ere de, som Aarlig-aars om Vaaren over Grendsen komme, og benytte sig af de Norske Fielde, og fare om Høsten over igien; disse svare intet noget til Norges Crone. Af disse Østlapper og Norske Bøyde-lapper vare nu for Retten tilstæde, som efter min Ordre og Budskikkelse fra Missionairen, fra Fieldene vare nedkomne, en deel, hvoraf jeg toeg de kyndigste til Vidner over Grendse Gangen paa dette Sted; Eedens Forklaring blev dennem af Lovbogen for Retten forelæst, og af Tolken Erik Helsæt betydet, hvorefter de, som Vidner bleve, aflagde deres Corporlig Eed, og Een efter den Anden examinered, som følger:

12 414 Bilag Litr. A. Optegnelse for Welædle og Welbyrdig Hr. Major Schnitler paa de Lap- og Field-Finner, Saa vel de, som stædse her ved Grænserne Sig opholde, Som de. Der om Someren hid til Grænserne fra Sverrig plejer at overkomme, Samt paa endeel Fielde her i Districtet fra Sør til Nord, saa vidt mig er bleven vitterligt og bekiendtgiort. Finnernes Navne, Som stædse Sig her i Districtet opholde i Graffiorden Michel Gunnersen Jon Jonsen Reen-Fin Peder Aschildsen Anders Pedersen Jon Nielsen Boefin Lars Pedersen Reen-Fin Jon Olsen Reen-Fin Ole Guttormsen Reen-Fin Amund Henrichsen Reen-Fin Ole Erichsen Reen-Fin Michel Andersen Senior Reen-Fin Povel Aanesen Reen-Fin Guttorm Povelsen Reen-Fin Henrich Povelsen Jon Andersen Forse Huusmand Henrich Erichsen Niels Andersen Per Henrichsen Reen-Fin Niels Larsen Reen-Fin Grattangen Jon Andersen Reen-Fin Ole Rasmusen Reen-Fin Michel Andersen Junior Reen-Fin Aanen Larsen

13 415 Schnitlers Protokoller IV. Lapper i Gravfjorden, Gratangen, Lavangen og Salangen. Povel Pedersen Reen-Fin Lars Henrichsen Reen-Fin Ole Andersen Jon Halversen Buskabs-Fin Lars Nielsen Reen-Fin Peder Nielsen Jordfin Michel Povelsen Reen-Fin Povel Michelsen Reen-Fin Gunner Michelsen Reen-Fin Lars Olsen Reen-Fin Niels Erichsen Rein-Find Niels Larsen Reen-Find Lavangen Peder Larsen Reen-Fin Jon Olsen Reen-Fin Rasmus Grimsen Jordfin Ole Pedersen ligesaa Salangen Niels Olsen Jon Jonsen Buskabs fin Hans Christophersen Buskabs fin Michel Larsen Reen-Fin Gunner Jensen Jordfin Lars Andersen Buskabs fin Ole Erichsen Jordfin Lars Jonsen Reen-Fin Anders Henrichsen Buskabs-fin Peder Nielsen Reen-Fin Jon Henrichsen Reen-Fin Lars Henrichsen Reen-Fin Ole Kenna Lars Andersen Af ovenskrevne Finner ere 4 Bøxsel- eller Boe-mænd de andre 49 ere Bøygde-finner, deels Buskabs- deels Reen-finner, hvilke alle dog om Høsten flotter til og nærer sig med Fiskerie ved Søe-siden, samt stædse her i Fiordene forblive. De Svenske Lappers Navne,Som aarlig om Sommeren hid til Grænserne med deres Reens-Dyr plejer ad nedkomme ere Effterskrevne J Graffio rden, Grattangen og Lavangen Jens Andersen Ole Larsen Niels Amundsen Amund Nielsen Anders Amundsen Per Michelsen Knut Pedersen Michel Pedersen Henrich Michelsen Michel Jonsen Anders Jonsen Povel Olsen Anders Povelsen Henrich Olsen Lars Michelsen Jon Michelsen Lars Guttormsen Thomas Larsen Peder Pedersen Povel Pedersen Ole Nielsen Peder Henrichsen Lars Pedersen Peder Povelsen Ole Pedersen Raavast Persen Niels Raavast Jon Henrichsen

14 416 Lille Michel Svarte Knut Niels Knutsen Peder Henrichsen Peder Rasmusen Michel Jonsen Svenske Lappers Navne, Som aarlig om Sommeren hid over flytte, og nedkomme i Salangen Niels Thomasen Anders Andersen Anders Jonsen Michel Henrichsen Ole Michelsen Joseph Michelsen Knut Knutsen Niels Knutsen Thomas Larsen Jon Andersen Ole Larsen Lars Larsen Amund Larsen Jon Henrichsen Ole Knutsen Niels Andersen Anders Andersen Peder Pedersen Kenna Niels Arentsen Erich Pedersen Povel Olsen Anders Povelsen Henrich Knutsen Henrich Michelsen Peder Henrichsen Michel Jonsen Henrich Henrichsen Peder Nielsen Povel Larsen Povel Andersen Anders Henrichsen Thomas Jonsen Knut Henrichsen Henrich Henrichsen Thomas Rasmusen Peder Larsen Knut Olsen Jon Pedersen Jon Rasmusen Peder Jonsen Peder Pedersen 75 Sv. Østlapper Gr ænse-fieldenes Navne 'fra Sør i Nord fra Ofoden af at regne indtil Reisen. Kuefield Næverfield Massingfiéld Store Jogge Lille Jogge Waddevæ Junnas Weite-Kiatza dvs. Lyse-field Tarfield Bojadas Schaloteicha Lommovarre Woschems [Waschems?] Næverfielde Alla Helligfielde

15 417 Schnitlers Protokoller IV. Lapper i Salangen. Fjeldene fra Ofoten til Sør-Reisen. Fieldenes Navne, hvor de Nordske Finner om Sommeren plejer at ligge ved med sine Reens Dyr fra Sør i Nord ere Effterskrevne. Rævscharet Schaarbærfield Due-Dalen Store Kaalbenfield Hessebergfield Moldfordal Kelis dvs.: Middags-field Sage-fieldet Kolle-Sem dvs. Fiskeløs-field Ala dvs.: Alfield Varra-Dala dvs.: Fagerdal Rundfieldet Kal dvs.: Kalke-field. Fieldenes Navne paa begge Sider af Wejen til Field-Ryggen: Hvor, effter de gemeene Mands Sigelse, formeenes at Grænse-Skielet skal være: Fra Graffiorden Svælen Schaaberget Schavliekolden Segel-fieldet Older-fieldet Ræv-fieldet Nauste-fieldet Jnner-fieldet Jogge Fra disse siste Fielde rinder Elvene hid ned ad Fra Fiorbotnen i Grattangen Aasteenhornet Store Kaalben-fieldet Lille Kaalben-fieldet Wærhovet Massing-fieldet Kaabbenæsset Fra disse sidst benævnte Fielde løber Elvene hid ned ad Kaabbe-Ryggen Kal-Koeijve, dvs.: Kalke-field Weihe-Koeijve, dvs. Kaaber-field Fra S a l a n g e n Lodno-Warre, dvs.: Blom-field Koddo-Blees, dvs.: Rogn-field Lano, dvs.: laane-field Fra disse sidst bemeldte Fielde løber Elvene hid ned ad. Saaledes rigtig Anført effter det, som for mig angivet er testerer Welædle Hr. Major Deres obiigérede tiener Peder Krog Hind OCR-Lenvik Museum Kåre Rauø

Dokument angående flyttlapparna

Dokument angående flyttlapparna RENBETESKOMMISSIONEN AF 1907 Dokument angående flyttlapparna m.m. på uppdrag af kommissionen samlade af Professor K.B. Wicklund och Rektor J. Qvigstad I Norska dokument rörande gränsregleringen mellan

Læs mere

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v:

De bortbøxlede Steders Navne og Stræckninger, m: v: Copie Litr L: Extract Af de ved Østerdalens Foged Regnskaber fremlagde Designationer over og Gjenparter af Fogdernes Udstædte Bøxelbreve paa Strækninger i Almindingen, Hands Kongelig Majestæt tilhørende,

Læs mere

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn

deres Fødels Stæd I Dyrøe Sogn i Astafiord Sogn i Sans Sogn i Tronæs Sogn i Astafiords i Trones Sogn Innrulleringsmanntall 1762 for Fauskevåg (Trondenes) [Statsarkivet i Trondheim, Nordland Amt, Ra1] Fortegnelse Over det Unge Mandskab som befindes i Fuschevaags Tingstæd fra 20 og intil 36 Aar gamle; Etter

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 781

Om Kongeriget Danmark 781 Om Kongeriget Danmark 781 Foregående Dronningborg Amt VIII. Mariageramt. Mariageramt eller Mariagerklostersamt grændser mod Norden til Mariagerfiord og Aalborghuusamt; most Østen til Dronningborgamt; mod

Læs mere

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende

ter sin Art forsøger at springe over Vandfaldet, falder den saa meget lettere i Kisten, som den der er hældende og har et lavere Bret liggende 20. Om Fiskerierne. Jeg maae her begynde fra Laxe-Fiskeriet, hvoraf Eger især er berømt, og som den fornemmelig har den store Elv at takke for, som flyder derigiennem ned til Drammen. Dette Fiskerie har

Læs mere

19. Om Kreaturenes Røgt

19. Om Kreaturenes Røgt 19. Om Kreaturenes Røgt Da de fleste paa detet Sted giøre Førsel og Kiørsel til deres fornemste Næringsvei, som jeg ofte tilforn har erindret, saa ere Heste de Kreature, de fornemmelig lægge Vind paa at

Læs mere

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby.

Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Nordby paa Fanø i game Dage. Ved fhv. Overlærer Holger Poulsen, Nordby. Indledning. le, der kender noget til Fanø i vore Dage og véd, hvorledes Forholdene nu til Dags er her paa Øen, kunde maaske have

Læs mere

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre!

Stoormægtigste Monarch. Allernaadigste Arve Konge og Herre! Stoormægtigste Monarch Allernaadigste Arve Konge og Herre! Deris Kongelig Majestet har det allernaadigst behaget udi sit til os af 28. December 1731 ergangne Rescript, at anordne det Effterschrefne til

Læs mere

SAMMENDRAG AF REGNSKABERNE FOR FJELDFINDESKATTEN I SENJENS FOGDERI

SAMMENDRAG AF REGNSKABERNE FOR FJELDFINDESKATTEN I SENJENS FOGDERI SAMMENDRAG AF REGNSKABERNE FOR FJELDFINDESKATTEN I SENJENS FOGDERI 1717-1753. Fra Qvigstad og Wicklund: Dokument angående flyttlapparna bd. II. 1717 betalte nogle Skat ogsaa for de nærmest foregaaende

Læs mere

NORDLANDS OG TROMS FINNER I ELDRE HÅNDSKRIFTER

NORDLANDS OG TROMS FINNER I ELDRE HÅNDSKRIFTER NORDNORSKE SAMLINGER UTGITT AV ETNOGRAFISK MUSEUM V NORDLANDS OG TROMS FINNER I ELDRE HÅNDSKRIFTER 3. OM DE NORSKE FINNER ELLER LAPPER CA. 1760 VED MARIE KREKLING OSLO 1943 A.W. BRØGGERS BOKTRYKKERI A/S

Læs mere

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China

En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China En kort Beskrivelse Over Skibets Cron=Printz Christians lykkelige giorde Reyse baade til og fra China Hvilken Reyse begyndtes den 25 Octobr. 1730, og fuldendtes den 25 Junii 1732. I samme beskrivelse indføres

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt.

Om Kongeriget Danmark 279. II. Rugaards-Amt. Om Kongeriget Danmark 279 Foregående Odense amt. II. Rugaards-Amt. Rugaards-Amt grændser mod Norden til Beltet; mod Vesten til Vends-Herred og Baag-Herred; men mod Sønden og Østen indsluttes det af Odense-Amt.

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt.

Om Kongeriget Danmark 103. V. Jægerspriis-Amt. Om Kongeriget Danmark 103 Foregående Hirschholm Amt V. Jægerspriis-Amt. Jægerspriis-Amt er ikkuns lidet, thi det bestaaer kun, af eet eneste Herred, som er Horns-Herred. Dette Amt er en Peninsel, eller

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig:

-4- Hvorefter igien blev fremkaldet, som tilstædekommet under Afhørelsen af den demitterede Johan Olsen, Grundvog, nemlig: A ar 1811, Mandagen den 20de Maji, ved Sommertingets Fremholdelse for Giisunds Tinglaug, blev af mig, i Overværelse af de 2de eedsorne Vitterligheds vidner, nemlig: John Johannessen, Wasjord, og Ole Diderichsen,

Læs mere

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling.

26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. 26. Om Stedets Skyld og Skatte- Inddeling. Det hele Sogne Kald er efter Matrikelen inddeelt i 6 Qvarterer eller Fierdinger, som ere Øvreog Nedre Sandenfierding, Sembsfierding, Milesvig, Hedenstad og Fiskum-Fierdinger.

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal.

BRANNTAKSTPROTOKOLL - DYPVIK 1867 GAARDEN DYBVIG 1867. gens Afholdelse med Opnævnelses og Tilsigelses-Paategning, hvilken bliver at indtages saal. 158 GAARDEN DYBVIG 1867 Aar 1867 den l9de August blev en Om-Brandtaxationsforretning ifølge Departementets Forlangende afholdt paa Gaarden Dybvig Mat No 1 Løbe No 198 i Lyngens Thinglag over der derværende

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

NORDLANDS OG TROMS FINNER I ELDRE HÅNDSKRIFTER

NORDLANDS OG TROMS FINNER I ELDRE HÅNDSKRIFTER NORDNORSKE SAMLINGER UTGITT AV ETNOGRAFISK MUSEUM V NORDLANDS OG TROMS FINNER I ELDRE HÅNDSKRIFTER FØRSTE HEFTE 1. HANS SKANKES EPITOMES HISTORIÆ MISSIONIS LAPPONICÆ PARS QVARTA, 1730 VED JOHS. FALKENBERG

Læs mere

Møller Christen Andersen

Møller Christen Andersen Møller Christen Andersen 1 Espe-Vantinge Kirkebog 1744-1804, opslag 25 Samme Dag* (18. Februar 1759) døbt Niels Andersens Datt. Johane, baaren af And. Knudsens Pige Maren, Test. Niels Nielsen, Peder Jensen,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet)

DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) DATO: LOV-1751-10-02 DEPARTEMENT: KRD (Kommunal- og regionaldepartementet) PUBLISERT: SIST-ENDRET: INNHOLD Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

-4- andre nærværende end Jon Christensen, Sultenviig, der nu er borte for at hændte Fisk i Mæfiorden.

-4- andre nærværende end Jon Christensen, Sultenviig, der nu er borte for at hændte Fisk i Mæfiorden. A nno 1802, den 21de Junii, indfandt jeg mig, Peter Hanning Hammer, Sorenskriver i Senjens og Tromsøe Fogderie, paa gaarden Sletnæs, for i overværelse af de 2de edsorne Laugrettesmænd Ole Mathiasen, Giøvigen,

Læs mere

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt.

180 Om Kongeriget Danmark. XIV. Draxholms-Amt. Foregående Kallundborgs Amt. 180 Om Kongeriget Danmark Foregående Kallundborgs Amt. XIV. Draxholms-Amt. Draxholms-Amt, som er samlet med 3 andre Amter under een Amtmand, (see Pag. 161), er kun et lidet, men særdeles frugtbart og vel

Læs mere

Thi Bisperne været har Mand efter Mand Forundet ad Mensam al Senjens Land, Hvad Geistlig Indkomster anrører. Sex Præster der findes fra Vest og til Øs

Thi Bisperne været har Mand efter Mand Forundet ad Mensam al Senjens Land, Hvad Geistlig Indkomster anrører. Sex Præster der findes fra Vest og til Øs Senjens Beskrivelse Nu kuuler det op med en drivende Vind, Igiennem Kiel-Sundet jeg løbe vil ind Med denne min seylende Smakke: Der boe de Nordlændiske Knaber i Rad, Hvis Brændeviins Pander giør mangen

Læs mere

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter

Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Skifte vedr. Niels Jørgensen Gravsen og Maren Christensdatter Aar 1847 den 23. juli blev Øster Han skifteret holden på herredskontoret paa Skerpinggaard af kammerjunker herredsfoged Lillienskiold i overværelse

Læs mere

Af Sæuvde-Præstegield

Af Sæuvde-Præstegield ALST/serjoh/wema Grund Riss Over Endeel af Situationen i mellem Berg-Staden Kongsberg og Staden Scheen samt imellem de tvende Hoved Vanddrager! Laug Elven udj Sandswærd etc: Fogderie, og Hitterdahls-Vanddrag

Læs mere

Holdet Session for. Gisunds Tinglaug og Lændviigens Sogne. 17de July Paa Gaarden Wang.

Holdet Session for. Gisunds Tinglaug og Lændviigens Sogne. 17de July Paa Gaarden Wang. 1769 Holdet Session for Gisunds Tinglaug og Lændviigens Sogne 17de July Paa Gaarden Wang. -1-1. Gavel Peder Olsøn 70-2- Søn Poul Peders. 27 ibidm. Frisk Inderst Iver Jonssøn, er nu paa Sand hos F. Amundsen

Læs mere

A. H. Nielsen Peder Torsen J. Jørgensen S. Pape

A. H. Nielsen Peder Torsen J. Jørgensen S. Pape Denne Protocol autoriseres, i Medfør af Valgloven af 16 Juni 1849 44, af Sogneforstanderskabet for Understed og Karup Sogne, til at afbenyttes ved Valg af en Mand som, ifølge bemeldte Lovs 38 og 39, skal

Læs mere

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2.

o.1610-o Samme som 6. Se ovenfor 7. Se ovenfor nr. 2. 1668 Navne Noter 1. Ankommen fra Klitmøller Strand Skipper Peder Nielsen Peder Nielsen Skinderup o. 1610-efter 1668. af Klitmøller. Mandal 2/4 1668 Tobak, Salt, 3½ ancker frandsk Brændevin m.m. 2. Skipper

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

Tab.23. Fig.63 og Fig.64

Tab.23. Fig.63 og Fig.64 Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814.. Fig.63 og Fig.64 76 Naar der gives en ret

Læs mere

Blandt hedenold (Sigmunds vísa)

Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold (Sigmunds vísa) Blandt hedenold de Nordens gjæve helte, og Sigmund var den ædle Færøersmand. :/: Af alle dem, som spændte sværd ved bælte, i kampen ingen djærvere end han. :/: 2. Ved mangt

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Dere aar Hvor de er Dere tilstand Hvoraf de ernærer sig. Jydland Samsø

Dere aar Hvor de er Dere tilstand Hvoraf de ernærer sig. Jydland Samsø s Mandtal tilendebragt 24 april 1725 ( s Mandtaller og lign. 1725-1811) Inqvisition Som ifølge af hans høy-????? Excellencis Naadigst????? Resolution af 7 december 1724, Er forfattet om alle de Standsvenner

Læs mere

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig.

Aar 1826 den 13. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. Aar 1826 den 1. Februar blev af Skovfoged Peder Korse anmeldt at Møller Niels Pedersen af Lamdrup Møllen i dag har hængt sig. I Vedege 1 Aar 1826 den 28. December blev Skiftet efter afgangne Møller Niels

Læs mere

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag

1873-11 a. Elling Tolne Sogneraad Den 22 Marts 1873 P. U. V. Ærbødigst. C. Alsing. 1873-11 a Bilag 1873-11 a Byraadet i Frederikshavn Da det af medfølgende Politiforhør fremgaar, at Jørgen Jensen har havt fast Ophold i Frederikshavn fra 1 ste November 1848til 1 ste November 1856 og siden den Tid ikke

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1]

Teestrup Kirkebog 1796-1814. Start [1] Start [1] Testrup Kirkebog. 1796-1814. Vielse kun for 1796-1813. Begravelse - 1814. [2] Thestrup Sogns Kirkebog hvor udi indføres Fødte Fol: 2 Døde 49 og Ægteviede Fol: 40 Fra Aar 1797 til 1813 inclus:

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum [HE190] Lars Moensen født: ca. 1700

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum [HE190] Lars Moensen født: ca. 1700 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum [HE190] Lars Moensen født: ca. 1700 EB Stenløse (Frederiksborg) 1736-1805, 1763 op 184 nr. 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph [6/1]: Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt:

Læs mere

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning.

15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. 15. De her brugelige Sæde-Slags med deres Behandling og Indhøstning. Havre er her Bondens sædvanligste Kost til Brød, følgelig og den Sæd han meest lægger Vin paa, saa man i det mindste kan regne, at han

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet.

Sangen om Harbard. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kom rejsende fra Østen og kom til et Sund; på den anden Side af Sundet var Færgekarlen med Skibet. Thor kaldte: 1. Hvo er den Svend blandt Svende, som står hinsides Sundet? 2. Hvo er den Karl blandt

Læs mere

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation.

2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. 2. Nøiere Underretning om Jord-og Bierggrundens Beskaffenhed, samt Situation. Naar man nøie betragter denne Egnes Beskaffenhed, kan man ikke vel bare sig for den Tanke, at den engang har staaet under Vand,

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735)

Aage Rudolf Poulsen. KB Kærum 1748-1814, 1791 nr 1 (opslag 305) Hans Michelsen begravet 30/1 (født ca 1735) JP 58 1735 Hans Michelsen, Torø Huse MULIGHED: KB Kærum 1722-1814, 1734 (opslag 103) Hans Michelsen døbt 2/2 Michel Hansen af Norbÿe 1 Barn døbt Fest: Purificat: Mar: nom: Hans fad: som bar Det Helvig

Læs mere

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda

BRANNTAKSTPROTOKOLL - KOBBENES 1856 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856. Hvorda 79 HANDELSSTEDET KOBBENÆS 1856 Aar 1856 den 23de Juni blev ved de almindelige Omtaxationsforretninger en saadan Forretning afholdt paa Handelsstedet Kobbenæs Mat No 8 over endeel derværende Handelsmand

Læs mere

Ingeborg Knudsdatter 37 Aar med formynder Rasmus Olsen Westre. Guri Knudsdatter 30 Aar med formynder Ole Ellingsen Walgiermo

Ingeborg Knudsdatter 37 Aar med formynder Rasmus Olsen Westre. Guri Knudsdatter 30 Aar med formynder Ole Ellingsen Walgiermo Skarbø skifte 18.januar 1785 side 398b Etter Brithe Pedersdatter Enkemann: Knud Jetmundsen Deres i Ægteskabet sammen avlede 4 Bølrn: Peder Knudsen 32 Aar Ingeborg Knudsdatter 37 Aar med formynder Rasmus

Læs mere

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788

Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Skøde på Hjarnø og Glud Kirker 1788 Jacob Hanson til Ruugaard og Lyngsbechgaard, hands Kongelige Mayestæts Captain af Infanteriet kiender og hermed for alle vitterliggiøre at have solgt og afhændet, ligesom

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47.

Tab.21. Fig.46. Tab.22. Fig.47. Thomas Bugge "De første grunde til den rene eller abstrakte mathematik. Tredje og sidste Deel. Den oekonomiske og den militaire Landmaaling". Kiøbenhavn 1814. 61 Tab.21. Fig.37. Paa en afstukken Linie

Læs mere

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs.

Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Havet glitrede i fuldmånens skær. Skibet gled rask frem gennem bølgerne. En mand stod ved styreåren og holdt skibet på ret kurs. Alle andre lå og sov. Bortset fra Knøs. Han sad i forstavnen og så ud over

Læs mere

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket.

Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. II. Part Om Landhuusholdningen, med den øvrige Indretning og Folket. 13. Om Jordbruget i Almindelighed. I Almindelighed har Agerlandet her, en for Jord- Dyrkningen meget fordeelagtig Indretning, fornemmelig

Læs mere

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog

Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Deres Kongelige Høyhed Prints Friderich, Arve-Prints til Danmark og Norge etc. etc. etc. Til Læseren Personerne Første Optog Andet Optog Tredie Optog Fierde Optog Femte Optog Deres Kongelige Høyhed Prints

Læs mere

Niels Jensens dagbog ---

Niels Jensens dagbog --- Niels Jensens dagbog Den 7de December 1863 melte jeg mig i Kiøbenhavn Natten mellem 13de og 14de klokken et Reiste vi fra Kjøbenhavn med Jernbanen. Klokken 7 Syv om Morgenen var vi Korsør der blev vi Indqvarteret

Læs mere

Helga Poulsens aner. BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736

Helga Poulsens aner. BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille. Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736 BK 138-1693 Jens Andersen, Stenlille Jens Andersen født: ca 1693 - ingen KB i Stenløse før 1736 KB Stenløse 1776 op 192 nr 47 Jens Andersen begravet 13/9 D 13 Sept. Jens Andersen, Gaardmand i Steenlille.

Læs mere

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1

Helga Poulsens aner. HP Lars Moensen, Søsum. Lars Moensen født: ca KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 HP 126-1700 Lars Moensen, Søsum Lars Moensen født: ca 1700 KB Stenløse 1763 op 184 nr 1 Lars Moensen begravet 6/1 Fest: Epiph (6/1) Lars Moens: Boemand i Søesum. Æt: 63 an Side 1 af 12 Lars Moensen og

Læs mere

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var

er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var Askeladden som kapaad med Troldet. er var engang en Bonde som havde tre Sønner; han var D i smaa Kaar og gammel og svag, og Sønnerne vilde ikke tage sig noget til. Til Gaarden hørte en stor god Skog,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Hafburd konge og Sivard konge

Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge Hafburd konge og Sivard konge de yppede dennem en kiv alt om hin stolte Signelille, hun var så væn en viv. Hvad heller om I vinder mig eller en så væn en mø. 2. Hafburd vågner

Læs mere

Rasmus Pedersen 4 aar med formynder Størcher Nielsen Øfrelande

Rasmus Pedersen 4 aar med formynder Størcher Nielsen Øfrelande Vaksvik skifte 3.oktober 1755 side 769b Etter unge Dræng Thore Knudsen Hans Moder Marthe Jacobsdatter Søeholt som eeneste arving Hjelle skifte 12.august 1754 side 599a Etter Karen Larsdatter Mann: Niels

Læs mere

De lollandske Agerhøns

De lollandske Agerhøns Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Folketælling 1801 Øksendrup Sogn. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING 1. FAMILIE 1. Lars Steen 69 Gift 1x Skoleholder i Sognet

Folketælling 1801 Øksendrup Sogn. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING 1. FAMILIE 1. Lars Steen 69 Gift 1x Skoleholder i Sognet Folketælling 1801 Øksendrup Sogn. Gudme Herred. Svendborg Amt NAVN ALDER CIVILSTAND STILLING 1. FAMILIE 1. Lars Steen 69 Gift 1x Skoleholder i Sognet 2. Anne Marie Nielsdatter 69 Gift 1x Hans Kone 3. Anne

Læs mere

90. Jens Rasmusen. Bryllup

90. Jens Rasmusen. Bryllup 90. Jens Rasmusen Blev født i 1759 i Espe sogn. Hans forældre var Rasmus Nielsen og Birthe Rasmusdatter. Han blev døbt Dom. past nativit X di (Søndag efter kristi fødsel = 30. december) 1759. Baaren af

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt.

Om Kongeriget Danmark 631. III. Aalborghuusamt. Om Kongeriget Danmark 631 Foregående Skivehuus Amt, eller Sallingland. III. Aalborghuusamt. Aalborghuusamt har sit Navn af det gamle Slot i Aalborg, kaldet Aalborghuus, hvor fordum Lehnsmændene før Souverainitæten

Læs mere

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol.

Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Skifte efter Hans Elle. Randers Byfoged, skifteprotokol. Vi Christian den Syvende af Guds Naade Konge til Danmark og Norge etc: - Giøre vitterlig: at vi, efter Mette Catrine Jespersdatter, Enke efter afgangne

Læs mere

.. " / / " /3 400 " /6 350 " ".. ) " - - 5/6. " Fri effter Skylden og Taxten 71/ " 2 30

..  / /  /3 400  /6 350  .. )  - - 5/6.  Fri effter Skylden og Taxten 71/  2 30 Utdrag fra: Oppebørselsregister for IJften af Jordebruge efter Forordningen a ste Oetober 80 af Østerdalens Fderi Gaardens Navn Matrieul-Nummer Skyld, redueeret til T Rendalen No. 4. Berger - Skpd. 7 Yz

Læs mere

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905.

Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Lindholm Gods, Fæstebreve og lejekontrakter, Lyndby Sogn I, Lille Karleby, 1790-1905. Syns- og taksationsforretning over Morten Andersens gård i Lille Karleby, Lyndby Sogn, 1792. Johannes Galschiøt Lands

Læs mere

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.)

Olaf Liljekrans. første hovedversjon, TarkUiB NT344r. (rollehefte, Mænd og Kvinder m.fl.) Olaf Liljekrans 1856 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Bjørg Harvey, Helene Grønlien, Ellen Nessheim Wiger 1 1 1/4 Ark. Mænd, Kvinder og Spillemænd, (Slægtninge af

Læs mere

850 Sønderjylland eller

850 Sønderjylland eller 850 Sønderjylland eller Foregående Haderslev Amt. II. Om Staden Apenrade, Apenrade- og Lygomklosteramter. I. Om Staden Apenrade. Den Stad Apenrade, som ogsaa kaldes Aabenraae, er en af de beste og nærsomste

Læs mere

Skifteforrætning efter Michel Lofts hustrue sal. Kirsten Rasmusdatter i Ormslef, begyndt den 6te janu. og slutted den 26te dito 1753.

Skifteforrætning efter Michel Lofts hustrue sal. Kirsten Rasmusdatter i Ormslef, begyndt den 6te janu. og slutted den 26te dito 1753. Michel Lofts hustru Kirsten Rasmusdatter. Constantinsborg gods G 321 4. Fol. 165. Skifteforrætning efter Michel Lofts hustrue sal. Kirsten Rasmusdatter i Ormslef, begyndt den 6te janu. og slutted den 26te

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720

Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720 Snøde og Stoense sognes begravelseslister 1718-1720 Introduktion De ældste kirkebøger for de 2 sogne er desværre brændte sammen med præstegården i Snøde 15. juli 1883 Ikke desto mindre findes der begravelseslister

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Statsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444

Statsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444 Statsarkivet i Hamar 1995/632 95/1868 1997/78 1998/73 1998/125 01/444 j.nr. 1~74/1983, 947/1965, 600/1970, 1028/1974, AVSKRIFf side 1 YN/MP 2070/1974, 1294/1975, 559/1976, 91/147-1 91/1035-1 ~201/1976,

Læs mere

Valbø skifte 6.nov 1732 side 23. Waldbøen udj Walde Schibbrede.

Valbø skifte 6.nov 1732 side 23. Waldbøen udj Walde Schibbrede. Valbø skifte 6.nov 1732 side 23 Waldbøen udj Walde Schibbrede. Anno 1732 dend 6te Novembr. Blev efter en Enche Qvinde nafn Ragnilde Poulsdatter som opholdt sig paa Gaarden Waldbøen udj Walde Skibbr. og

Læs mere

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL

STENSGAARD GODSARKIV REGISTER TIL SKIFTEPROTOKOL Peder Nielsen, Gaardmand, Drejø, 16.12.1763, 984 ~ Maren Hansdatter, Laugværge Fæstemand Henning Ibsen Niels Pedersen 6 Aar, Værge Morbroder Christopher Hansen Johanne Margrethe Pedersdatter 9 Aar, Værge

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b

Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b Wedellsborg Birkedommer Kopibog 1853-1854 fol. 23 b 15. oktober 1853 Wedell Heinen i Middelfart fol. 24a I Middelfart skal boe en Tømmerkarl ved Navn Jørgen Madsen, der er gift med en Broderdatter af den

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere