Brandkompendium for installatøruddannelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Brandkompendium for installatøruddannelsen"

Transkript

1 Brandkompendium for installatøruddannelsen Resume: Brandkompendium for installatøruddannelsen er en tilegnelse af viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport for de studerendes byggeprojekter til forståelse af nødvendigheden af indbygning af brandteknisk installationer i projekterne. Udarbejdet af Gunna Andersen, juni 2012 UNIVERSITY COLLEGE NORDJYLLAND Afdeling ENERGI & MILJØ Sofiendalsvej Aalborg SV Telefon

2 BRAND KOMPENDIUM Forord Studeordningerne på UCN under Energi & Miljø forår 2010 for EL-området og efterår 2009 for VVS-området beskriver for installatøruddannelserne, at den studerende på første studieår skal introduceres til grundlæggende problemstillinger inden for bygningsinstallationer og bygningsautomatik, samt industrielle- og tekniske installationer. I beskrivelsen under kerneområder anføres under henholdsvis pkt. 1.1.b.og pkt.2.1.b. Installationstekniske basiselementer, Teknisk Dokumentation, at den studerende skal tilegne sig Viden: Den uddannede installatør har viden om regler og normer for dokumentation af installationer, samt Færdigheder: Den uddannede installatør kan udarbejde tidssvarende dokumentation af arbejde. University College Nordjylland 1

3 Indhold FORORD... 1 INDHOLD... 2 Lister for anvendte figurer... 3 MÅL... 4 HANDLEPLAN... 4 BRANDLOVGIVNING... 5 BRANDTEKNISKE BEGREBER... 7 A. Brandstrategi... 7 B. Brandmæssig enhed og bygningsafsnit... 8 C. Bygningsdele som brandsikringstiltag... 9 D. Flugtvejs- og adgangsforhold E. Brandtekniske installationer F. Drift og vedligehold BRANDTEKNISK RAPPORT Indledning med strategi for brandsikringen Bygningens anvendelse Placering af bygningen på grunden Flugtvejsforhold Passive brandsikringstiltag Aktive brandsikringstiltag Redningsberedskabets indsatsmuligheder Drift, kontrol og vedligehold LITTERATUR University College Nordjylland 2

4 BILAG Bilag 1 - Anvendelseskategorier Bilag 2 Brandsektioner med og uden sprinkleranlæg Bilag 3 Brandsektioner Bilag 4 Brandceller Bilag 5 Konstruktive forhold Bilag 6 Konstruktive forhold - isoleringsmaterialer Bilag 7 Overflader Bilag 8 Branddøre Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold Bilag 10 - Brandtekniske installationer Lister for anvendte figurer Figur 1 Funktionsbaserede Brandkrav. Kilde: Århus Brandvæsen Figur 2 R = Resistance (DBI)... 9 Figur 3 E = Integrity (DBI) Figur 4 I = Insulation (DBI) Figur 5 Nødudgangsskilt (DBI) Figur 6 DBI s oversigt for anvendelseskategorier Figur 7 Brandcelle < 150 m2 og højst 50 personer (DBI) Figur 8 Brandcelle < 150 m2 og højst 50 personer (DBI) Figur 9 Brandcelle > 150 m2 og højst 50 personer (DBI) Figur 10 Brandcelle > 50 personer (DBI) Figur 11 Antal flugtveje ved mange personer (ES) Figur 12 Fastlæggelse af personbelastning (ES) Figur 13 Udformning af sikkerhedstrappe (DBI) Figur 14 Udformning af luftsluse (DBI) Figur 15 Flugtvejsløsninger ved flere erhvervslejemål (DBI) Figur 16 Eksempel på flugtvejsprincipper for mindre rum (DBI) Figur 17 Eksempel på flugtvej fra cellekontor gennem storrumskontor (DBI) Figur 18 Eksempel på flugtvejsprincipper ved gårdareal, atriumgård, lysgård eller tagterrasse (DBI) Figur 19 Flugtvejsforhold - pladsfordelingsplan (DBI) Figur 20 Flugtvejsforhold - kasseopstillinger (DBI) Figur 21 Flugtvejsforhold - boliger (DBI) Figur 22 Flugtvejsforhold - kollegier (DBI) Figur 23 Udformning af flugtvejsgange (DBI) University College Nordjylland 3

5 Mål Da der til langt de fleste projekter (faktisk alle), som introduceres for de studerende, ikke foreligger en Brandteknisk Rapport, vil det være en fordel, at den studerende selv ved, hvad det handler om, og senere hen i praksis kan rekvirere en sådan. Målet er derfor, at studerende på installatøruddannelsens første studieår opnår viden og færdighed i udarbejdelse af Brandteknisk Rapport, samt forstår at tage høje for brandtekniske installationer i byggeprojekterne. Der er en begrænsning på den studerendes færdigheder, idet alene byggeri, der kan disponeres efter Bygningsreglements Eksempelsamling 1 er muligt, se afsnit Brandtekniske begreber. Således vil den studerende have begrænset viden om brandteknisk dimensionering 2 uden at være i stand til at udføre en sådan beregning. Det er derfor vurderinger af opførelse/ombygning af traditionelle bygninger ud fra Eksempelsamlingen, den studerende selv vil være i stand til at udføre en Brandteknisk Rapport for, og derudfra at foretage den nødvendige disponering for hans installationsføringer. Bygninger med særlig arkitektur eller hvor højden af øverste tagegulv er over 22 m, hvor det vil være nødvendigt at eftervise brandsikkerhedsniveauet ved brandteknisk dimensionering, er her undladt behandlet. Handleplan I nærværende kompendium vil der tages udgangspunkt i de nyeste tiltag fra den netop udkomne Eksempelsamling og den nyeste udgave af Brandsikring af byggeri 3 til udarbejdelse af grundmateriale for forståelse af implementering af brandforhold i projekter. Det 1. afsnit omhandler gældende lovgivning i Danmark. Den omtalte brandtekniske dokumentation i lovgivningen fører videre til afsnit 2, der klargør almene brandbegreber. Derefter afsnit 3, som beskriver den egentlige Brandteknisk Rapport med de 8 afsnit. Endelig afslutning, litteratur og bilag. 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, Information om brandteknisk dimensionering, Brandsikring af byggeri, 2012 University College Nordjylland 4

6 BRANDLOVGIVNING INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua I 2004 blev hele den danske brandforståelse ændret, idet vi blev harmoniseret med det øvrige Europa med hensyn til brandtekniske begreber og brandklasser. Det var de såkaldte Funktionsbaserede Brandkrav, der blev indføjet i Bygningsreglementet (tillæg til BR95). Figur 1 Funktionsbaserede Brandkrav. Kilde: Århus Brandvæsen. Den største ændring ved de funktionsbaserede brandkrav er, at løsningen ikke givet på forhånd. Det er således ikke længere samfundets anvisninger, der skal overholdes; men op til bygherren, at overbevise myndighederne om, at bygningen har et tilfredsstillende sikkerhedsniveau. Endvidere sætter de funktionsbaserede brandkrav fokus på personsikkerhedsniveauet, personernes mobilitet, viden om og anvendelse af bygningen, samt ændring af brandbetegnelserne. Ovenstående begreber er sammenfaldende med den danske, Byggeloven 4, der hele tiden har taget udgangspunkt i personsikkerheden: 1. Denne lov har til formål: at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyder tilfredsstillende tryghed i brand- og sikkerhedsog sundhedsmæssig henseende,. Derimod er bestemmelserne i bygningsreglementet væsentlig ændret, se seneste udgave BR10 5. Kapitel 1 angiver ansøgningsbetingelserne, og kapitel 5 beskriver de funktionsbaserede brandkrav, der omfatter sikkerhedsniveauet for både mennesker og dyr. Sidstnævnte er for redningsberedskabets indsatsmuligheder tæt forbundet til risikoen for brandspredning og bygningens stabilitet, som igen er afgørende for værdisikringen. Når der søges om byggetilladelse for at påbegynde et byggearbejde (jf. BR10 kap.1.3), kan kommunalbestyrelsen forlange brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikkerhedstiltag. De kan forlange dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandtekniske installationer og bygningsdele vil blive gennemført. Udgifterne afholdes af bygherren. 4 LBK 1185, 14/10/ BR10, 2010 University College Nordjylland 5

7 I BR10 kap.1.3.3, stk.3 angives: Ifølge vejledningen: Stk.3 Hvis det skønnes nødvendigt i det enkelte tilfælde, kan kommunalbestyrelsen forlange: 1) Brandteknisk dokumentation for bygningens udformning og grundlaget for de valgte brandsikringstiltag. 2) Dokumentation for, hvordan kontrol og vedligeholdelse af de brandsikringstiltag og bygningsdele vil blive gennemført. Afhængigt af byggearbejdets art bør dokumentationen indeholde følgende: Den overordnede strategi for brandsikringen, tegningsmateriale og beskrivelser, der viser de enkelte bygningsdeles brandteknisk egenskaber, brandtekniske installationer, flugtveje og redningsforhold mv., brandtekniske beregninger, dokumentation for de enkelte bygningsdeles og installationers brandtekniske egenskaber samt en beskrivelse af, hvordan eventuelle brandtekniske installationer og bygningsdele løbende kontrolleres og vedligeholdes. Og i BR10 kapitel 5.1 Stk.1 Bygninger skal opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og på omliggende grunde. Der skal være forsvarlig mulighed for redning af personer og for slukningsarbejdet. For dyrestalde skal der sikres acceptable forhold for dyrene i tilfælde af brand. Med fortsat fokus på brand, er det derfor nødvendigt, at have indsigt i brandstrategien i de enkelte byggeprojekter, der skal opføres eller ombygges, mens der projekteres. Inden de enkelte punkter i en Brandteknisk Rapport gennemgås, vil det følgende afsnit give en kort beskrivelse af almindelige brandtekniske begreber. University College Nordjylland 6

8 BRANDTEKNISKE BEGREBER I denne gennemgang af brandteknisk begreber henvises til bøgene BR10 s vejledning SBi-anvisning (SBi), Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri med 7 (ES) og DBI s Brandsikring af byggeri 8 med (DBI). A. Brandstrategi Indledningsvis fastlægges hvilken brandstrategi, der tænkes anvendt til opstilling af mål og kriterier for brandsikkerheden for at opnå tilstrækkelig brandsikkerhedsniveau. Det er en stillingtagen til anvendelse af: 1. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri 2. Information om brandteknisk dimensionering 3. Eller i særlige tilfælde anvendelse af Tekniske forskrifter. 1. Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri tager udgangspunkt i traditionelle byggemetoder og materialer med en opdeling af bygningen i brandmæssige enheder, som kan sikre, at en brand ikke spreder sig hurtigt i en bygning, og dermed skaber en uacceptabel risiko for personer eller at redningsberedskabets indsatsmuligheder forringes. 2. Brandteknisk dimensionering anvendes til komplekse bygninger, høje bygninger (over 8 etager) og i bygninger, hvor særligt mange mennesker er samlet. Dimensioneringen tager udgangspunkt i en beregning af det tidsrum, hvor flugtvejene skal anvendes til evakuering af personer i bygningen til det fri, sammenholdt med en beregning af de forekomne temperatur-, røgkoncentration- og varmestrålingsudvikling i tid, som hindrer evakuering. Dokumentationen forventes udført af kvalificerede og erfarne rådgivere, der hermed kan bevise, at tiden for udviklingen af grænseværdier for temperatur, røg og varmestråling er længere end tiden for evakueringen af personer i bygningen. 3. Tekniske forskrifter anvendes til særlige brandfarlige virksomheder som fx Træ, plast, mel, korn og foderstoffer samt visse brandfarlige virksomheder og oplag af F-gas, Brandfarlige væsker samt fyrværkeri. Her samarbejdes direkte med beredskabsstyrelsen og kvalificerede og erfarne rådgivere om løsningsmodeller. I dette kompendium beskrives alene anvendelse af Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri ; men dette skal anføres i den indledende brandtekniske rapport. 6 BR10, Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri, Brandsikring af byggeri, University College Nordjylland 7

9 B. Brandmæssig enhed og bygningsafsnit Eksempelsamlingen tager udgangspunkt i traditionelle bygninger som brandmæssige enheder på samme grund. En brandmæssig enhed vil være en opdeling af bygningen eller bygningerne på samme grund i brandsektion og brandceller for at undgå en for hurtig spredning af branden, således at mulighederne for evakuering af personer i bygningen og redningsberedskabets indsats øges til et erfaringsmæssigt niveau. Et bygningsafsnit er et eller flere rum, hvor risikoen i brandmæssig henseende er sammenlignelig. Til et bygningsafsnit hører også de gange, trapper og øvrige rum, som har direkte tilknytning til det pågældende bygningsafsnit. En bygning kan bestå af et eller flere bygningsafsnit.(dbi) De funktionsbasserede brandkrav stiller i første omgang krav om en stillingtagen til anvendelseskategori/er inden opdelingen i brandmæssige enheder og bygningsafsnit, som beskrives som følgende: Anvendelseskategori 1 Bygningsafsnit som anvendes til kontor, industri- og lagerbygninger, jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger, garager, carporte og udhuse, teknikhuse til elektroniske kommunikationsnet og tjenester samt visse garageanlæg i én eller flere etager. (SBi) Det er dagophold og de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til flugtvejene og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Anvendelseskategori 2 Bygningsafsnit som anvendes til undervisningsrum, skolefritidsordninger, fritidshjem, dagcentre og andre lignende rum med højst 50 personer. (SBi) Det er dagophold og de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har ikke nødvendigvis kendskab til flugtvejene men kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Anvendelseskategori 3 Bygningsafsnit som anvendes til butikker, forsamlingslokaler, kantiner, biografer, restauranter, selskabslokaler, visse dele af skoler, idrætshaller, kirker, diskoteker, teatre, garageanlæg ved fx indkøbscentre, møderum, koncertsale, udstillingslokaler og andre rum beregnet til mere end 50 personer. (SBi) Det er dagophold og de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har ikke nødvendigvis kendskab til flugtvejene og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Anvendelseskategori 4 Bygningsafsnit som anvendes til etageboliger, ungdomsboliger samt enfamiliehuse. (SBi) Det er både dag- og natophold og de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har kendskab til flugtvejene og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Anvendelseskategori 5 Bygningsafsnit som anvendes til hoteller, kollegier, vandrerhjem, kroer og pensionater. (SBi) University College Nordjylland 8

10 Det er både dag- og natophold og de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, har ikke nødvendigvis kendskab til flugtvejene og kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Anvendelseskatogori 6 Bygningsafsnit som anvendes til ældreboliger, behandlings- og sengeafsnit på hospitaler, plejehjem, fængsler, boliger og institutioner til fysisk eller psykisk handicappede, vuggestuer og børnehave. (SBi) Det kan være både/og dag- og natophold og de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, er ikke i stand til at bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp. Dag- og natophold Ved dagophold forstås, at de personer, som opholder sig i bygningsafsnittet, er vågne. Med natophold menes, at der er sovende personer i bygningsafsnittet. (DBI) Se oversigt bilag 1 - Anvendelseskatogorier C. Bygningsdele som brandsikringstiltag Byggevarer og bygningsdele klassificeres i relation til deres brandmodstandsevne og brandbeskyttelsesevne ud fra standarderne DS(EN , -3 og -4. (ES) Ved begrebet en bygningsdel 9 forstås fx en væg, en søjle, en bjælke, en etageadskillelse, en tagkonstruktion; men også et vindue, en dør og en trappe er en bygningsdel. Byggevarer brandtekniske egenskaber vurderes efter følgende skala: A1, A2, B, C (de ubrændbare), D, E, F og G (de brændbare). Der gives yderlig et tillæg for evner for røg (smoke) og dryb (drop) under brandpåvirkning svarende til: Røg s1, s2 og s3, samt dryb d0, d1 og d2. Eksempler på danske byggevarer er i klasse A2-s1,d0 svarende til ubrændbare materialer som beton, tegl og B-s1,d0 svarer til gips (tidligere kl. A), mens byggevarer i klasse D-s2,d2 materiale svarerende til materialer af træ (tidligere kl. B). Gulvmaterialer får betegnelsen A2 fl -s1 og D fl -s1, mens tagdækning får B ROOF (t2). En bygningsdel består brandteknisk af en eller flere egenskaber, kombineret med den tid egenskaben kan opretholdes (30, 60 og 120 minutter): 1. Bæreevne = R (Resistance) En bærende bygningsdel skal kunne optage den last, som den bliver udsat for under en brand. Kravet til bæreevne angives som R efterfulgt af tidsrum. Tidsrummet angiver hvor mange minutter bygningsdelen skal kunne optage lasten. (DBI) Figur 2 R = Resistance (DBI) 9 Bygningsdelen kan være såvel vandret som lodret (etagedæk el. væg) og er henholdsvis bærende som REI og ikke bærende som EI el. bare E. (DBI) University College Nordjylland 9

11 2. Integritet = E (Integrity) Integritet (E) for en adskillende bygningsdel indebærer, at der indenfor et fastlagt tidsrum ikke indtræffer gennemtrængning af flammer el.varme gasser 10. Fx E30 (F30) og E60 (F60). (DBI) Figur 3 E = Integrity (DBI) 3. Isolation = I (Insulation) Isolation (I) for en adskillende bygningsdel indebærer, at der indenfor et fastlagt tidsrum ikke indtræder betydelig varmetransport 11 fra den brandpåvirkede side til den ikke brandpåvirkede side. (DBI) Figur 4 I = Insulation (DBI) Eksempler I forhold til tidligere benævnelser: REI 30 el. EI 30 (BD 30), REI 60 el. EI 60 (BD 60), REI 60 A2-s1,d0 el. REI 60 A2-s1,d0 (BS 60) el. REI 120 A2-s1,d0 el. EI 120 A2-s1,d0 (BS 120). Til bygningsdele, der ikke kan overholde de brandtekniske krav, kan udføres med et brandbeskyttelsessystem = K. Det er et system (A2-s1, d0 (ubrændbart materiale)), som sikrer, at de brændbare materialer i den beskyttede konstruktion ikke medvirker til el. påvirkes af branden i det tidsrum, hvor konstruktionen skal bevare sin brandmodstandsevne. Fx: beklædnings klasse K 2 30 A2-s1,d0 (30 minutters brandbeskyttelsessystem) beklædnings klasse K 2 60 A2-s1,d0 (60 minutters brandbeskyttelsessystem) (DBI) Tilsvarende findes begrebet Beklædning af en bygningsdel. Ved beklædning af en konstruktion forstås den yderste del af en lodret bygningsdel el. en nederste del af en vandret el. skråtstillet bygningsdel. Fx.: beklædnings klasse K 1 10 B-s1, d0 (klasse 1 beklædning) beklædning klasse K 1 10 D-s2, d2 (klasse 2 beklædning) (DBI) Derudover stilles der krav til bygningsdelens overflade. Det er dels bygningens regnskærm 12, tagkonstruktionen og de indvendige overflader som vægge, gulve og lofter, herunder nedhængte lofter Integritet < 10 sekunder flammer på upåvirket side inden antændelse af bomuldsvat, prøvelegemet må ikke bryde sammen. 11 Middeltemperatur <140 0 C på upåvirket side og maksimaltemperatur < C på upåvirket side.(dbi) University College Nordjylland 10

12 Passive brandsikringstiltag skal ikke aktiveres, er altid til stede og skal ikke give informationer om brand. Eksempler på passive brandsikringstiltag er: 1. Afstand til andre bygninger (mod brandspredning) 2. Inddeling i brandmæssige enheder (brandsektioner og brandceller) 3. Ud- og indvendige overflader på bygningsdele, se ovenfor beskrevet byggevarer 4. Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele (døre, vinduer og ledningsgennemføringer) 5. Bærende bygningsdele, se ovenfor beskrevne bygningsdele 6. Byggevarers (bygningsmaterialer) brandtekniske egenskaber, se ovenfor beskrevne byggevarer 7. Skilte og markeringer (DBI) 1. Afstande til andre bygninger Overholder bygningen ikke de afstande til naboskel og vej iht. BR10 kap.2 benyttes brandvægge og brandkamme. Den fri afstand mellem bygninger er afstanden mellem bygningernes udvendige vægoverflade. En Brandvæg er væg som skal forhindre, at en brand kan sprede sig fra en bygning til en bygning på nabogrunden. Brandvæggen skal bevare sin stabilitet i mindst 120 minutter. (DBI) En Brandkam el. en brandkamserstatning er en brandkam, der skal forhindre, at en brand ved taget kan sprede sig henover en brandvæg el. brandsektionsvæg.(dbi) Tilsvarende gælder for flere bygninger på samme grund, hvor kravet kan være en brandsektionsvæg. 2. Inddeling i brandmæssige enheder (brandsektioner og brandceller) Brandsektion og brandsektionsvæg er et el. flere rum som er adskilt brandmæssigt fra omkringliggende rum. Som fx op til 2 etager (øverste gulv højst 5,1 m over terræn) REI 30 D-s2,d2 el. EI 30 D- s2,d2 op til 4 etager (øverste gulv højst 9,6 m over terræn) REI 60 D-s2,d2 el. EI 60 D- s2,d2 udført med beklædning klasse K 2 60 A2-s1,d0 op til 8 etager (øverste gul højst 22 m over terræn) REI 60 A2-s1,d0 el. EI 60 A2- s1,d0(dbi) Vinkelsmitte forekommer kun ved brandsektioner, hvor ydervægge danner en indbyrdes vinkel på højst Se Bilag 2 og 3 Brandsektioner og Bilag 5 og 6 Konstruktive forhold 12 En regnskærm placeres uden på ydervæggens udvendige vægoverflade. En regnskærm har et bagvedliggende ventileret hulrum. Ophængningssystemet for en regnskærm betragtes som en del af regnskærmen (DBI) 13 Et nedhængt loft er et loft, som i brandteknisk henseende, ikke opfylder kravene til beklædnings klasse 1 el. 2 (K 1 10 B-s1,d0 el. K 1 10 D-s2,d2).(DBI) University College Nordjylland 11

13 Brandcelle er et el. flere rum, som er adskilt brandmæssigt fra de omkringliggende rum med brandcellevæg af bygningsdele klasse REI60 el. EI60 (BD-60). (Cellestørrelse max.150 m 2 ) (DBI) Udnytteligt tagrum el. uudnytteligt tagrum. Et udnyttelig tagrum kan anvendes til fx ventilationsaggregater som en selvstændig brandcelle, mens et uudnyteligt tagrum kun kan indeholde installationer for El, VVS, ventilation, tele- og datakommunikation i begrænset omfang. Partiel indskudt etageadskillelse er en tæt etageadskillelse, hvis etageareal udgør højst 75 % af den pågældende brandsektion el. brandcelles areal. Der stilles normalt ingen krav til brandmodstandsevnen for en partiel indskudt etageadskillelse, samt de bygningsdele som bærer denne, såfremt etagearealet ikke overstiger 150 m 2. Se Bilag 4 Brandceller og Bilag 5 og 6 Konstruktive forhold 3. Ud- og indvendige overflader på bygningsdele Se ovenfor beskrevne byggevarer i indledningen af afsnittet og Bilag 7 - Overflader 4. Gennembrydninger i brandadskillende bygningsdele (døre, vinduer og ledningsgennemføringer, røgskærme, brandstop og brandtætning) Branddøre skal som hovedregel være selvlukkende 14, dvs. angives med C og dens klasse, som fx: dør klasse EI 2 60-C (BD-dør 60) dør klasse EI 2 30-C (BD-dør 30) dør klasse EI 2 30 (BD-dør 30-M (manuel)) dør klasse E 2 60-C (F-dør 60) (fx glasdør) dør klasse E 2 30-C (F-dør 30) dør klasse CS a (selvlukkende røgtæt dør) og særlige branddøre (stål): dør klasse EI 2 30-C A2-s1,d0 (BS-dør 60) dør klasse EI 2 60-C A2-s1,d0 (BS-dør 60) (DBI) Dørbredde defineres som den fri bredde i døråbningen mellem karmtræet excl. dørplade i åben stilling.(dbi) Åbningsretning angiver i hvilken retning en dør åbnes, dvs. ved mere end 150 personer skal dørene altid åbne i flugtretningen.(dbi) Se Bilag 8 - Branddøre 14 Manuelt betjente branddøre er branddøre, der kan udføres uden selvlukkende pumpe, der angives uden C efter tidsangivelsen for den aktuelle dør fx EI 2 30.(DBI) University College Nordjylland 12

14 Røgskærme har til formål at opdele et rum i mindre røgsektioner. En røgskærm skal placeres under loft og have en tilstrækkelig udstrækning mod gulv svarende til 1/3 af rumhøjden. (DBI) Brandstop skal sikre, at en brand ikke kan sprede sig fra en brandcelle til et hulrum, som passerer flere brandadskillende bygningsdele. (DBI) Brandtætning udføres ved gennembrydninger af brandadskillende bygningsdele, så den adskillende bygningsdels brandteknisk egenskaber ikke forringes. Fx DBI vejledning 31 med brandmanchetter, brandfuger o lign. (DBI) 5. Bærende bygningsdele Se ovenfor beskrevne bygningsdele umiddelbart efter bekskrivelse af byggevarer. 6. Byggevarers (bygningsmaterialer) brandtekniske egenskaber Se ovenfor beskrevne byggevarer i indledningen af afsnittet. 7. Skilte og markeringer. Med skilte menes flugtvejsskilte og retningshenvisninger jf. DS 734 Sikkerhed på Arbejdspladsen og DBI s Brandteknisk Vejledning 34 Sikkerhedsbelysning. Figur 5 Nødudgangsskilt (DBI) D. Flugtvejs- og adgangsforhold Til evakuering af personer i bygningen anvendes henholdsvis flugtveje (gange og trapper), redningsåbninger (vinduer) og flugtvejsdøre til det fri el. et brandsikkert sted i bygningen. Ligeledes anvendes flugtveje og adgangsforhold af redningsberedskabet til evakuering af personer og brandslukning af bygningen. Flugtvejsstrategi beskriver, hvordan personer i bygningen har mulighed for at bringe sig i sikkerhed enten ved egen hjælp el. ved andres hjælp (se anvendelseskategori punkt B). I flugtvejsstrategien skal det defineres, om sikker lokalitet er terræn i det fri el. er et sted inde i bygningen, hvorfra der er adgang til flugtvej el. udgang til terræn i det fri. (DBI) Sikker lokalitet er et sted, hvor personer ikke bliver påvirket af branden. Fx terræn i det fri el. en nabobrandsektion, der kan føre til de fri.(dbi) Udgang defineres som dør til terræn i det fri, dør til flugtvejsgang el. dør til flugtvejstrappe. (DBI) Fælles adgangsvej - Fællesareal Fælles adgangsveje fører til to el. flere enheder og omfatter vindgang, gange ramper og trapper. Fællesarealer betragtes som en flugtvej for flere selvstændige bolig- el. erhvervsenheder. Fællesarealet skal altid være anvendeligt.(dbi) University College Nordjylland 13

15 Flugtveje er et gangareal, en flugtvejsgang el. en flugtvejstrappe, der ikke indrettes til andre formål end trafik ud af bygningen fra de enkelte brandafsnit, brandceller og brandsektioner. (DBI) Sikkerhedstrappe er en trappe placeret i et selvstændigt trapperum, der ikke indeholder andre brændbare materialer end håndlister, og hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluser. En luftsluse skal sikre, at der ikke spredes røg el. brand til en trappe. En luftsluse skal udformes som et rum, der har åbning direkte til det fri. En pladsfordelingsplan skal vise inventaropsætning (borde, stole, bænke mm.) i et rum, og samtlige flugtveje fra rummet helt til terræn i det fri. Det skal fremgå, hvor mange personer, der må opholde sig samtidigt i rummet.(dbi) Redningsåbninger (vinduer eller lemme) har 3 funktioner: personer i bygningen skal kunne give sig til kende, redningsberedskabet skal kunne redde personer ud, og redningsberedskabet skal kunne ventilere røgen ud i forbindelse med og efter slukningsarbejdet. En redningsåbning skal udføres med en fri højde på mindst 0,6 m og en fri bredde på mindst 0,5 m. Summen af højden og bredden skal desuden mindst være 1,5 m. En redningsåbning udføres for hver påbegyndt 10 personer i et rum/brandcelle.(dbi) Adgangsvej giver adgang til bygningen fra offentlig vej. Er adgangsvejen en port skal den fri bredde være mindst 2,8 m og den fri højde skal være mindst 3,4 m for at redningsberedskabets slukningsudstyr kan komme igennem.(dbi) Adgangsvejen fra offentlig vej til bygningen for redningsberedskabet må ikke overstige 40 m (BR10), ellers etableres brandredningsareal. Brandredningsareal er et areal, som kan benyttes af redningsberedskabets motorstiger i forbindelse med personredning. (DBI) Se Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold E. Brandtekniske installationer Brandtekniske installationer er kendetegnede ved, at de skal aktiveres af brand, brandkendetegn eller af personer for, at de fungerer. Desuden skal brandtekniske installationer kontrolleres og vedligeholdes, så de er pålidelige i hele deres eller bygnings levetid.(dbi) Følgende elementer betragtes som brandteknisk installationer: Aktive brandsikringstiltag: 1. Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) 2. Automatisk sprinkleranlæg (AVS-anlæg) 3. Vandtågesystemer 4. Røgalarmanlæg 5. Varslingsanlæg (AVA-anlæg) 6. Brandventilation (ABV-anlæg) 7. Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) 8. Flugtvejs- og panikbelysning University College Nordjylland 14

16 9. Rumslukningsanlæg (ARS-anlæg) Tiltag til bekæmpelse af brand mv.: 10. Slangevinder (SV) 11. Håndildslukningsmateriel 12. Redningselevator 13. Røgudluftning INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua 1 - Automatisk brandalarmanlæg (ABA-anlæg) ABA-anlæg til detektering (opdagelse) af brand. Det er et krav, at ABA-anlæg afgiver signal direkte til redningsberedskabet. Såfremt der er installeret automatisk varslingsanlæg i bygningen skal dette igangsættes af ABA-anlægget.(DBI) 2 Automatisk sprinkleranlæg (AVS-anlæg) AVS-anlæg har til formål at kontrollere eller slukke en brand i dens begyndelsesfase. Ved automatisk varslingsanlæg i bygningen igangsættes AVS-anlægget.(DBI) 3 Vandtågesystemer Vandtågesystemer anvendes i bygninger, hvor hele bygningen er dokumenteret som fx kontorer. Højtryks-vandtåge brandsikring er et vandtågesystem, der kan bruges i stedet for syndfloden, gas, skum, tørt kemikalie, traditionelle sprinklere og anden form for fast brandslukningssystem. Det er effektiv mod de fleste typer brande. (DBI) 4 Røgalarmanlæg Et røgalarmanlæg har til formål at alarmere personer i boligen ved en brand. Røgalarmanlægget kan bestå af forbundne røgalarmer, som udelukkende signal i den bolig, hvor branden registreres. Røgalarmanlægget skal kobles op på bygningens normale strømforsyning og udføres med batteribackup. De placeres med max. 10 m afstand imellem og ved flere etager, placeres en for hver etage. (DBI) 5 Varslingsanlæg (AVA-anlæg) Anlægget har til formål at varsle personerne i bygningen iht. DS/EN Lydudstyr til nødsituationsformål, Strærkstrømsbekendtgørelsen, afsnit 6 Elektriske installationer og DBI s retningslinje 024 Varslingsanlæg samt DS/EN 54 Branddetektorer og alarmsystemer Del 1 Del 11. (DBI) 6 Brandventilationsanlæg (ABV-anlæg) Brandventilationsanlæg har til formål at fjerne røg og varme fra brand i en brandmæssig enhed (Kræver særlig beregning). DBI vejledning 27 beskriver 3 typer brandventilation: Type 1 ABV-anlæg, der installeres for at øge personsikkerheden Hovedformålet med denne type brandventilation er at udlufte røg og varme, så personer kan benytte flugtvejene uden at blive påvirket i kritisk grad af røgen og varmen. Denne type brandventilation skal udformes på baggrund af brandteknisk dimensionering for det konkrete projekt. University College Nordjylland 15

17 Type 2 ABV-anlæg, der installeres for at sikre, at bygningsdele ikke påvirkes kritisk af en brand Hovedformålet med denne type brandventilation er at udlufte røg og varme, så bygningsdelene bevarer deres bæreevne i størst muligt omfang og derved minimere skader på bygning samt interiør. Denne type brandventilation vil som hovedregel skulle aktiveres automatisk ved detektering af varme eller røg i rummet. Type 3 ABV-anlæg, der installeres for at hindre brandudbredelse fra et røglag Hovedformålet med denne type brandventilation er, at begrænse brandens omfang i store rum. Brandventilationen skal aflaste rummet for røg og varme således, at det bliver muligt at foretage en acceptabel slukningsindsats. I øvrigt skal der skelnes mellem ABV-anlæg og komfortventilation. Med komfortventilation menes mekaniske ventilationsanlæg til at regulere indeklimaet i bygningen. Brandsikring af disse ventilationsanlæg kan udføres i overensstemmelse med DS 428 Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg. (DBI) 7 Automatisk branddørlukningsanlæg (ABDL-anlæg) ABDL-anlæg har til opgave at tillade åbne døre ved hjælp af strøm til en magnet. I tilfælde af røgudvikling vil anlægget afbryder strømmen til magneten, hvorved døren lukkes. (DBI) 8 Flugtvejs- og panikbelysning Belysningen skal hjælpe personer med at kunne orientere sig, hvis strømmen går til den normale belysning. Flugtvejsbelysning udføres med nødbelysningsarmaturer med henvisningsarmaturer i fornødent omfang. Panikbelysning skal hjælpe personer med at kunne orientere sig, hvis strømmen går til den normale belysning. Panikbelysning udføres som nødbelysningsarmaturer, som ved strømsvigt tænder automatisk og giver belysning på mindst 1 lux i gulvniveau. Panikbelysning kan udføres i overensstemmelse med: DS/EN 1838 Belysning. Nødbelysning DS Sikkerhed på arbejdspladsen del 1 og del 2 Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 Bekendtgørelse om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning. Stærkstrømsbekendtgørelsen af 1. juli 2001 afsnit 6, Elektriske installationer. Brandteknisk Vejledning 34 Sikkerhedsbelysning udgivet af DBI(DBI) 10 Slangevinder (VS-anlæg) Slangevinder har til formål at muliggøre, at personer uden særlige brandslukningsmæssige forudsætninger kan foretage brandbekæmpelse i den første fase af en brand. Slangevinder bør anbringes vedindgange til rum, gangarealer og flugtveje. Slangevinder udføres i overensstemmelse med DS/EN og DS/EN 671-2, samt DBI s vejledning 15 Vandfyldte slangevinder. (DBI) 11 Håndildslukningsmateriel University College Nordjylland 16

18 Håndildslukningsmateriel kan være håndsprøjtebatteri, der indeholdende vand, der ved hjælp af en håndpumpe drives ud af beholderen. DBI vejledning 6. Eller det kan være pulverslukker, der indeholdende pulver, der trykkes ud af beholderen ved hjælp af et drivmiddel. Se DBI vejledning nr. 18. Eller det kan være kulsyreslukker indeholdende kuldioxid under højt tryk, der driver kulsyren ud af beholderen. DBI vejledning 11. (DBI) 12 Redningselevator En redningselevator er elevator, som kan benyttes af redningsberedskabet, når der er opstået brand i bygningen. Redningselevatoren skal derfor have en strømforsyning, der sikrer, at redningselevatoren kan benyttes, hvis bygningens normale strømforsyning er afbrudt. Redningselevatoren kan under normale forhold anvendes som en almindelig elevator, men skal i tilfælde af brand automatisk køre til stueetagen og må herefter kun kunne betjenes af redningsberedskabet. Fx ved brug af særlig nøgle. Redningselevatorer kan udføres iht. DS/EN Brandmandselevatorer. (DBI) 13 Røgudluftning I forbindelse med redningsberedskabets indsats er det nødvendigt, at indtrængningsvejene (fx trapperum) samt kældre og tagrum kan udluftes for røg. Oplukkelige vinduer, døre el. lemme i trapperum skal have en mindste højde og bredde på 0,5 m svarende til 0,4 m 2 for et dynamisk frit åbningsareal og 1 m 2 for et geometrisk åbningsareal. Kældre og tagrum skal forsynes med røgudluftning svarende til 0,5 % af rummets etageareal el. via mekanisk ventilation med et luftskifte svarende til ca. 6 gange i timen. (DBI) Røgudluftning udføres som termisk røgudluftning; men kan også udføres som mekanisk røgudluftning især ved større byggerier. Se Bilag 10 Brandtekniske installationer F. Drift og vedligehold Drifts-, kontrol- og vedligeholdelsesplan En DKV-plan beskriver, hvordan bygningens brandsikringstiltag løbende kontrolleres og vedligeholdes, så bygningens brandsikkerhed kan opretholdes i hele bygningens levetid. Driftsmæssige forskrifter Anvendelser, som er underlagt beredskabslovgivningen, skal drives i overensstemmelse med Beredskabsstyrelsens driftsmæssige forskrifter. University College Nordjylland 17

19 BRANDTEKNISK RAPPORT INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua Opbygningen af en Brandteknisk Rapport kan derfor med fordel opdeles i følgende afsnit, for at beskrive alle forhold jf. BR10: Brandteknisk dokumentation: 1. Indledning med strategi for brandsikringen 2. Bygningens anvendelse 3. Placering af bygningen på grunden 4. Flugtvejsforhold 5. Passive brandsikringstiltag 6. Aktive brandsikringstiltag 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder 8. Drift og vedligeholdelse 1. Indledning med strategi for brandsikringen Her skal beskrives kort hvilken type bygning, der er tale om: Er det en traditionel bygning med øverste etagedæk maksimalt 22 m over terræn og udført af traditionelle byggemetoder og materialer Eller er det en utraditionel bygning både i højde og udformning med komplekse byggemetoder og materialer Eller er der meget stor personbelastning i bygningen Eller er der brandfarlig virksomhed i bygningen Dette vil give en angivelse af hvilke forskrifter, byggesagen ønskes behandlet efter: Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Information om brandteknisk dimensionering De tekniske forskrifter for brandfarlige virksomheder Og det forventes at der arbejdes efter Eksempelsamling om brandsikring af byggeri, ellers må der rekvireres hjælp udefra jf. indledningen. 2. Bygningens anvendelse Efterfølgende opdeles bygningen I anvendelseskatogorier, idet én bygning kan have flere anvendelsestyper. De 6 forskellige anvendelseskategorier ses i det forgående afsnit med Brandtekniske begreber, se side 8-9, samt Bilag 1 Anvendelseskategorier. University College Nordjylland 18

20 3. Placering af bygningen på grunden Under dette punkt vil der med fordel kunne indlægges en situationsplan, visende bygningen på grunden. Det er Redningsberedskabs muligheder for at komme til grunden og bygningen, idet afstand til vej ikke må være større end 40 m, hvis ikke der skal anlægges en brandvej. Ligeledes anlægges brandredningsareal for Redningsberedskabs muligheder for at komme op med brandstiger til øverste redningsåbninger. 4. Flugtvejsforhold Under dette punkt vil bygningens plantegninger kunne kopieres ind, hvor der med henholdsvis røde og blå farve angives bygningens brandsektioner og brandceller, svarende til Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold. Der kan indtegnes flugtveje (døre) og redningsåbninger (vinduer) med henholdsvis røde og blå pile. Eventuelle glasdøre angives med grøn farve, mens ventilationsåbninger angives med sort farve. 5. Passive brandsikringstiltag Her beskrives bygningens materialekonstruktioner for vægge, gulve og lofter, der afgrænser brandceller og brandsektioner med brandklassifikationer. Se Bilag 2-9 Brandsektioner, -celler, -konstruktioner, overflader og branddøre. 6. Aktive brandsikringstiltag Og under den active del beskrives hvilke tiltag, der tænkes anvendt for tekniske installationer som ABA, AVA, SV, røgalarm osv. Se Bilag 10 Brandtekniske installationer. 7. Redningsberedskabets indsatsmuligheder Til Redningsberedskabets indsatsmuligheder beskrives eller vises på situationsplanen, de tiltag som hvor brandkamme i brandsektion el. brandvægge er, brandredningsareal, alarmer, nøgler mv. 8. Drift, kontrol og vedligehold Endelig vedlægges de driftsmæssige foranstaltninger for kontrol og vedligehold af de brandsikringsmæssige tiltag, der kræver dette. Se forrige afsnit, side 17. University College Nordjylland 19

21 Litteratur Brandkrav TRÆ66. Forfatter: Anders Bach Vestergaard, Dansk Brand- og sikringsteknik Udgivet af: Institut og Bjarne Lund Johansen, Træinformation år udg. ISBN Brandsikring af byggeri. Forfatter: Opdateret af Rolf Knudsen, DBI Brandrådgivning Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) år udg. ISBN Brandteknisk Vejledning 31. Forfatter: Teknisk udvalg DBI Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) år udg. ISBN Byggeloven. Lbk nr af 14/10/2010 Forfatter: Økonomi- og Erhvervsministeriet Udgivet af: Økonomi- og Erhvervsministeriet år 2010 Senere ændringer til forskriften LOV nr 389 af 02/05/ LOV nr 577 af 18/06/ Bygningsreglementet BR10 med tilhørende vejledninger. Forfatter: Erhvervs- og Byggestyrelsen Udgivet af: Erhvervs- og Byggestyrelsen Tillæg 1 til BR10 med ikrafttrædelse Tillæg 2 til BR10 med ikrafttrædelse Tillæg 3 til BR10 med ikrafttrædelse DBI retningslinje 251/4001, Projektering, installation og vedligeholdelse af Vandtågesystemer (orientering om kommende DBI retningslinje 254, automatiske vandtågesystemer i bygninger) Forfatter: Teknisk udvalg DBI Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) år 2012 DBI vejledning 27 Brandventilation. Forfatter: Teknisk udvalg DBI Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) år udg. år udg. ISBN DBI vejledning 35 Brandvægge og brandsektionsadskillelser Udførelsesmæssige detaljer. University College Nordjylland 20

22 Forfatter: Teknisk udvalg DBI Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) år udg. ISBN DBI vejledning 36 Undertage Sikring mod brandspredning. Forfatter: Teknisk udvalg DBI Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) år udg. ISBN DBI vejledning 37 Glas og brand Sikring mod brandspredning. Forfatter: Teknisk udvalg DBI Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) år udg. ISBN Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Forfatter: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Energistyrelsen. Udgivet af: Klima-, Energi- og Bygningsministeriet, Energistyrelsen år 2012 ISBN el. elektronisk Publikation kan hentes på samt Energistyrelsens hjemmeside: Håndbog om brandsikring af småhuse. Forfatter: Lise Olesen, DBI Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) år udg. ISBN Information om brandteknisk dimensionering. Forfatter: Erhvervs- og Boligstyrelsen Udgivet af: Erhvervs- og Boligstyrelsen år 2004 ISBN el. elektronisk Publikationen kan hentes på Erhvervs- og Boligstyrelsens hjemmeside: SikringsGuiden om sikring af bevaringsværdige bygninger mod brand, tyveri, indbrud og hærværk. Forfatter: Jørgen Damsgaard, Bo Balschmidt, Søren Tofte, Knud Knudsen, Christian Skødt, Ulrich Holstein-Holsteinborg og Kurt Rosenkrans Høyer Udgivet af: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI) formentlig år 2004 University College Nordjylland 21

23 Bilag Bilag 1 - Anvendelseskategorier INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua Landbrugs -bygninger Små huse e Figur 6 DBI s oversigt for anvendelseskategorier University College Nordjylland 22

24 Bilag 2 Brandsektioner med og uden sprinkleranlæg Maksimale arealer af brandsektioner med og uden sprinkleranlæg (AVS) Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Anvendelseskategori Indretning og anvendelse Brandsektioner > m 2 i bygninger med 1 etage el. > m 2 i fleretages bygninger. 1 Maksimalt areal af sprinklet brandsektion m 2 Brandsektioner > m2 i bygninger med 1 etage el. > m2 i fleretages bygninger. 2 og 3 Maksimalt areal af sprinklet brandsektion m2 Brandsektioner > m2 i bygninger med 1 etage el. > 600 m2 i fleretages bygninger. 4 og 5 Maksimalt areal af sprinklet brandsektion m2 Brandsektioner > m2 i bygninger med 1 etage el. > 600 m2 i fleretages bygninger. 6 Maksimalt areal af sprinklet brandsektion m2 AVSanlæg X X X X BR10/ES ES s.92 tabel 5.4 ES s tabel 5.4 ES s.93 tabel 5.4 ES s.94 tabel 5.4 University College Nordjylland 23

25 Brandsektionsvægge - Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Anvendelses kategori Bygnings indretning Metode Udførelse Sikring af adskillelse mod bygninger eller brandsektioner på 1-6 Bygninger i 1 etage, hvor tagkonstruktionen ikke indeholder materialer, som er ringere end materiale klasse B-s1,d0 1-6 Bygninger i 1 etage eller flere etager Væggen føres op i tæt forbindelse med undersiden af den yderste tagdækning Brandkam Med en højde X målt vinkelret på tagfladen Brandkamserstatning Bygningsdel klasse X (m) Reference ES Egen grund Tabel 5.5 s.100 Egen grund REI 60 A2-s1d0 (BS60) 0,3 s.106,5.afs. Anden grund REI 120 A2-s1,d0 (BS120) 0,3 s.106,5.afs. Bilag 3 Brandsektioner INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua I bredde X langs begge sider af væggen Egen grund EI 60 (BD60) 1,0 Tabel Bygninger med tag med hældning > 1:8 mod brandsektionsvæg 1-6 Bygninger hvor der ved brandsektionsadskillelsen er forskellig bygningshøjde 1-6 Vinkel mellem ydervæggene er mindre end Brandadskillelsernes forbindelse med ydervægge Anden grund REI 60 (BD) 1,0 Tabel 5.7 I bredde X langs den ene side Egen grund REI 60 (BD60) 1,0 s.80, 2.afs. Brandkam Så høj, at der opnås en vandret afstand Egen grund REI 60 A2-s1,d0 (BS60) 2,5 Tabel 5.5 Brandkamserstatning Høj/lav brandsmitte Sikring af den høje del Høj/lav brandsmitte Sikring af den lave del på X mellem toppen af brandkammen og (skellet) tagfladen Så bred, at der opnås en vandret afstand på X fra brandkamserstatningens øverste punkt til brandsektionsvæggen på begge sider af væggen Brandsektionsvæggen føres op over på den høje bygning og udføres uden åbninger i hele væggens højde til tagniveau for den høje bygning Taget og tagets bærende konstruktion over den lavere del udføres uden åbninger inden for en afstand X fra den højre bygning Vinkelsmitte Ydervæggene udføres uden åbninger inden for en afstand af X fra sektionsafgrænsningen Facadesmitte Ydervæg af materiale klasse A2-s1,d0 (ubrændbart materiale) sammenbygges med brandadskillelsen Ved ydervæg som ikke er materiale klasse A2-s1,d0 (ubrændbart materiale) føres brandadskillelsen frem til indersiden af den udvendige beklædning Anden grund REI 120 A2-s1,d0 (BS120) 2,5 Tabel 5.7 Egen grund EI 60 (BD60) 2,5 Tabel 5.5 Anden grund REI 60 (BD60) 2,5 Tabel 5.7 Egen grund REI 60 A2-s1,d0 (BS60) B* Tabel 5.5 Anden grund REI 120 A2-s1,d0 (BS120) B* Egen grund REI 60 (BD60) 5 Tabel 5.5 Egen grund EI 60 (BD60) 2,5 s afs. Anden grund REI 60 A2-s1,d0 (BS60) 2,5 s afs. Egen/anden grund s afs. Egen/anden grund s afs. University College Nordjylland 24

26 Bilag 4 Brandceller INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua Cellevægge - Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Anvendelse Anvendelseskategori Person-belastning (P) Areal m2 Antal døre til flugtvej 1) Antal uafhængige flugtveje 2) Dørenes samlede fri bred-de i cm 3) Antal redningsåbninger 4) Reference ES Brandceller med P < 50 < s.25 afs.2 Brandceller med P < 50 > s.25 afs.2 Brandceller med 50 < P < Tabel 2.1 Brandceller med 150 < P < ) Tabel 2.1 Brandceller med 350 < P < ) Tabel 2.1 Brandceller med 550 < P < ) Tabel 2.1 Brandceller med 750 < P < ) Tabel 2.1 Brandceller med 950 < P < ) Tabel 2.1 Brandceller i 2 etager 6) P < s.25 afs.2 Rum, med særlig fare for, at brand opstår 7) P < s.26 afs.2 Brandceller med adgang til flugtvej gennem andet rum P < 50 < ) 2 8) s.29 afs.2 1, 2, 4, 5 Brandceller med underkanter af redningsåbninger < 2,0 m over terræn P < ) s.39 afs.2 1, 2 Kun ét bygningsafsnit med adgang til samme flugtvejstrappe P < 50 < s.26 afs.2 4 Boliger P < ) s.26 afs.2 1) En flugtvej er: dør til terræn i det fri, dør til flugtvejgang, dør til en flugtvejstrappe eller til anden brandsektion. 2) En uafhængig flugtvej er: flugtveje, som er fuldstændigt adskilte med bygningsdel klasse EI60 (BD-60) herunder flugtvejsgang, hvor dør i flugtvejsgangen mellem de to flugtveje fra rummet er udført som mindst dør klasse EI2 60-C (BD-60) sikret med et ABDL-anlæg. 3) Døre i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 77 cm. Primære døre i flugtveje fra rum, der tilsammen er indrettet til mere end 150 personer skal have en fri bredde på mindst 120 cm. Døre i eller til flugtveje skal have en samlet fri bredde på 10 mm for hver person, som brandcellen eller flugtvejen er beregnet til. 4) Brandceller og rum skal udføres med 1 redningsåbning pr. påbegyndt 10 personer rummet er beregnet til. 5) Døre til flugtveje skal være uafhængige, dvs. de skal ligge i en afstand af mindst 5 m fra hinanden. 6) Det vil som regel være nødvendigt, at der er døre til flugtvej eller til det fri fra begge etager. 7) Som fx fysik-, kemi-, sløjd- og billedkunstlokaler, større teknikrum, restaurant- og skolekøkkener. 8) Brandcellen kan have adgang til flugtvej gennem andet rum, som har minimum 2 udgange eller 2 uafhængige flugtveje. 9) Brandcellen kan have døre til flugtvejsgang, som kun i én retning fører til en udgang. 10) Boliger kan indrettes, så der kun er adgang til én flugtvejstrappe, hvortil der ikke må være adgang fra mere end 4 foligenheder på hver etage. University College Nordjylland 25

27 Bilag 5 Konstruktive forhold INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua Bærende bygningsdele - Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Anvendelses-kategori 1-5 Anvendelse og indregning Bygningsdele i bygninger øverste etage - Hvor højden til gulv i øverste etage er højst 12 m over terræn Ingen krav D-s2,d2 (klasse B) R30 (BD- 30) X R60 (BD- 60) R30 A2- s1,d0 (BS30) R60 A2-s1,d0 (BS60) R120 A2-s1,d0 BS120 Reference ES ES tabel 3.1 s.58 - Hvor højden til gulv i øverste etage er mellem 12 m og 22 m over terræn X ES tabel 3.1 s.60 6 Bygningsdele i bygningers øverste etage X Tab ES tabel Etageadskillelse o.kælder samt bygningsdele, der bærer - Hvor højden til gulv i øverste etage er højst 12 m over terræn X 3.1 s.60 - Hvor højden til gulv i øverste etage er mellem 12 m og 22 m over terræn X 1-5 Bygninger med 1 etage *), hvis - Bygningen er op til m2 generelt X - Bygningen er op til m2 med let tagkonstruktion og jævnt fordelt brandventilation i tagfladen X ES tabel 3.1 s.60 ES tabel 3.1 s.58 ES tabel 3.1 s.58 - Bygningen er > m2 generelt X Tab Bygningen er > m2 med let tagkonstruktion og ES tabel jævnt fordelt brandventilation i tagfladen hvis X 3.1 s.58 bygningsdelen bærer op til 200 m2 tag - Bygningen er > m2 med let tagkonstruktion og jævnt fordelt brandventilation i tagfladen hvis bygningsdelen bærer mellem m2 tag X ES tabel 3.1 s.58 - Bygningen er > m2 med let tagkonstruktion og jævnt fordelt brandventilation i tagfladen hvis bygningsdelen bærer mere end 600 m2 tag X ES tabel 3.1 s.58 6 Bygninger med 1 etage X Tab. 3.1 Partiel indskudt etageadskillelse der højst er 150 m2 i 1- etages industri- og lagerbygninger X ES s Bygninger i flere etager *) hvor højde til gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn - er mellem 5,1 m og 9,6 m over terræn X 2) Tab er mellem 9,6 m og 12 m over terræn X Tab er mellem 12 m og 22 m over terræn X 1) Tab. 3.1 ES tabel Trapper (vanger, trin og reposer) i bygninger, hvor højde til gulv i øverste etage er: X 3.3 s.63 - højst 5,1 m over terræn - mellem 5,1 m og 9,6 m over terræn X 3) Tab mere end 9,6 m over terræn X Tab Altaner og altangange generelt X 4) X 4) Tab 3.2 Altaner, der kun betjener én brandcelle X 5) Tab 3.2 X University College Nordjylland 26

28 Bilag 5 Konstruktive forhold (fortsat) Bærende bygningsdele - Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) *) Bortset fra etageadskillelse o.kælder samt de bygningsdele, der bærer denne etageadskillelse samt bygningsdele i bygningens øverste etage ved bygninger i flere etager. 1) Der kan være bygningsdele, der har en brandmodstandsevne < 120 minutter, hvis det kan dokumenteres, at bygningen bevarer sin stabilitet uanset, at der måtte ske kollaps og evt. nedfald af delelementer af konstruktionen. 2) Alternativt kan bærende bygningsdele udføres som bygningsdel klasse R60 d-s2,d2 (BD-60 af klasse B materialer), når bygningen enten er udført med automatisk sprinkleranlæg eller bygningsdelene er udført med beklædning klasse K2 60 A2-s1,d0. 3) Alternativt kan trapper udføres som bygningsdel klasse R30 D-s2,d2 (BD-30 af klasse B materialer), hvis trappen enten er udført med automatisk sprinkleranlæg og på undersiden har beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 (klasse 1 beklædning) eller trappen på undersiden og langs siderne udført med beklædning klasse K2 30 A2-s1,d0 (brandbeskyttelsessystem) 4) Samme brandmodstandsevne som for etageadskillelser i samme niveau, dog højst bygningsdel klasse R 60 A2-s1,d0 (BS-60) 5) Alternativt kan altaner udføres som beskrevet i punkt a til c: A) altanen fastgøres til bygningsdele, som er bygningdel klasse R 60 A2-s1,d0 med materialer, som er materialer klasse A2-s1,d0, og som har et smeltepunkt, der er højere end 850 grader C. B) Bærende altankonstruktio9ner udføres af materialer, som er materiale klasse A2-s1,d0 og stabiliteten af den enkelte altan bevares, hvis der ved brand sker svigt i konstruktionen i vilkårlig af de øvrige altaner. C) Rækværk og altanplade udføres som let konstruktion. University College Nordjylland 27

29 Bilag 6 Konstruktive forhold - isoleringsmaterialer Isoleringsmaterialer - Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Anvendelses-kategori Anvelselse og indretning A2-s1,d0 Ubrænd-bart B-s1,d0 kl.a D.s2,d2 kl.b 1) Ringere end D-s2,d2 1) Referen-ce ES 1-6 Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 9,6 m over terræn Kan anvendes uden begrænsninger Kan anvendes uden begrænsninger Kan anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer Terrændæk / krybedæk Kan anvendes uden begrænsninger. Vægge skal afdækkes med mindst: - Beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 2) - EI 30 langs begge sider Etageadskillelser / tagkonstruktioner skal afdækkes med mindst: - beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 eller - EI 30 langs undersiden af en vandret el. skråtstillet bygningsdel s Bygninger, hvor gulv i øverste etage er mere end 9,6 m over terræn Kan anvendes uden begrænsninger Kan anvendes uden begrænsninger Kan anvendes med de begrænsninger, der i den konkrete sammenhæng gælder for alle andre materialer Terrændæk / krybedæk Kan anvendes uden begrænsninger. Vægge skal afdækkes med mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 A2-s1,d0 Etageradskillelser kan anvendes ovenpå etageadskillelser, som er mindst bygningdel klasse REI 60 A2-s1,d0 Tagkonstruktioner kan anvendes i tagkonstruktioner, såfremt den underliggende del af tagkonstruktionen er mindst bygningsdel klasse REI/EI 30 s ) Isoleringsmateriale, der ikke mindst er materiale klasse B-s1,d0, bør ikke anvendes i bygninger, hvor højde til bulv i øverste etage er mere end 5,1 m over terræn, og som har bærende konstruktioner, der ikke er udført af materiale klasse A1 el. materiale klasse A2-s1,d0. 2) Såfremt der ikke er hulrum mellem isoleringsmaterialet og beklædningen. University College Nordjylland 28

30 Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Bygningens overflader Anvendelseskategori Bygningens anvendelse og udformning 1, 2 Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil m2 til industri- og lagerbygninger o.lign. (kun anv.1) Væg Loft Udv. Vægge 1) 2) Gulv Tagdækn. Nedh.loft Reference K1 10 B-s1,d0 K1 10 D-s2,d2 K1 10 B-s1,d0 K1 10 D-s2,d2 K1 10 B-s1,d0 K1 10 D- s2,d2 D fl s1 B ROOF (t2) K1 10 B-s1,d0 3) X X X X X ES Tab 5.1 Tab 5.2 Tab 5.3 Bilag 7 Overflader INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua 4, 5 Bygniner med 1 etage X X X X X - med brandceller på indtil 150 m2 X X X X X - med brandceller på mere end med brandceller > 150 m2 X X X X X X m2 1, 2 Brandceller i bygninger, hvor højde til gulv i øverste etage højst 22 m over terræn: på indtil 150 m2 X X X X X X X X 4) X X - med brandceller > 150 m2 X X X 4) X X 3 Bygninger i 1 etage med brandceller på indtil 150 m2 X X X X X X 3 4, 5 4, 5 Højde til gulv i øverste etage højst 22 m over terræn Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 5,1 m over terræn Bygninger, hvor gulv i øverste etage er højst 22 m over terræn X X X 4) X X X X X X X X X X 4) X X 1) Undersiden af altanplader af materialer, som ikke mindst er materiale klasse A2-s1,d0, kan for at hindre brandspredning udføres som beklædning klasse K 10 B-s1,d0 2) Regnskærm udføres af mindst materiale klasse B-s1,d0 3) Loftbeklædningen kan betragtes som et nedhængt loft, hvis der mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion er et sammenhængende hulrum, hvis største højde overstiger 40 mm, og hvis hulrummet tillige har et volumen, der er større end 1,0 m3 4) Mindre partier med et samlet areal på omkring 20% af ydervæggens areal kan udføres som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2, eller som ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2. Partier placeres, så resikoen for brandspredning fra en brandmæssig enhed til en anden enhed minimeres. 5) Omfatter gulvbelægning i såvel gange som på ramper og trapper. University College Nordjylland 29

31 Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Bygningens overflader Anvendelseskategori Bygningens anvendelse og udformning Væg Loft Udv. Vægge 1) 2) Gulv Tagdækn. Nedh.loft Reference K1 10 B-s1,d0 INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua Bilag 7 Overflader (fortsat) 1-6 Flugtveje X X - X 5) - X K1 10 D-s2,d2 K1 10 B-s1,d0 K1 10 D-s2,d2 K1 10 B-s1,d0 K1 10 D-s2,d2 D fl s1 B ROOF (t2) 6 Bygninger med 1 etage X X X X X 6 Højde til gulv i øverste etage højst 22 m over terræn X X X 4) X X 1-6 Højde til gulv i øverste etage højst 22 m over terræn 1-6 Rum som frembyder særlig fare for brand, som fx fysiklokaler på skoler, storkøkkener mv. K1 10 B-s1,d0 3) X X X X X X X - X - X 1) Undersiden af altanplader af materialer, som ikke mindst er materiale klasse A2-s1,d0, kan for at hindre brandspredning udføres som beklædning klasse K1 10 B-s1,d0 2) Regnskærm udføres af mindst materiale klasse B-s1,d0 3) Loftbeklædningen kan betragtes som et nedhængt loft, hvis der mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion er et sammenhængende hulrum, hvis største højde overstiger 40 mm, og hvis hulrummet tillige har et volumen, der er større end 1,0 m3 4) Mindre partier med et samlet areal på omkring 20% af ydervæggens areal kan udføres som beklædning klasse K1 10 D-s2,d2, eller som ydervæg med udvendig overflade klasse D-s2,d2. Partier placeres, så resikoen for brandspredning fra en brandmæssig enhed til en anden enhed minimeres. 5) Omfatter gulvbelægning i såvel gange som på ramper og trapper. University College Nordjylland 30

32 Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Døre og porte Bilag 8 Branddøre INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua Placering EI2 60-C Dør mellem flugtvejsgang i hver sin brandsektion X Dør mellem luftsluse og trapperum X Døre til opdeling af flugtvejsgang X Mellem forrum i kælder og elevatorskakt. X Åbninger i brandsektionsadskillende bygningsdele X Åbninger mellem brandsektion og trapperum/elevator X A2-s1,d0 Dør i flugtvejsgang mellem to udgange fra rum, der skal være to uafhængige flugtveje for rummet X EI2 60-C EI C EI2 30 E 60-C E 30-C Cs Uden krav (BS-60) (BD-60) (BD-30) (BD-30- M) Døre mellem flugtvejsgang og rum med personophold, som flugtvejsgangen betjener. X Døre mellem flugtvejsgang og rum med oplag- eller depotfunktion, fx køkkener, kopirum o.lign.som flugtvejsgangen betjener. Døre mellem flugtvejsgang og baderum, wc-rum o.lign. Rum, hvor der er en ubetydelig brandbelastning. Døre fra trapperum el. fra elevatorskakt til flugtvejsgang. Mindre åbninger, som fx døre, porte og lemme, i brandcelleadskillende bygningsdele X Døre, der naturligt vil være lukkede i brandcelleadskillende bygningsdele, som fx døre til boligenheder i anvendelseskategori 4 X X (F-60) (F-30) Røgtæt - X X Reference ES afs s.96 University College Nordjylland 31

33 Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold Brandceller og flugtvejsgange på max. 25 m Figur 7 Brandcelle < 150 m2 og højst 50 personer (DBI) Figur 8 Brandcelle < 150 m2 og højst 50 personer (DBI) Figur 9 Brandcelle > 150 m2 og højst 50 personer (DBI) University College Nordjylland 32

34 Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold (fortsat) Figur 10 Brandcelle > 50 personer (DBI) Figur 11 Antal flugtveje ved mange personer (ES) University College Nordjylland 33

35 Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold (fortsat) Figur 12 Fastlæggelse af personbelastning (ES) Figur 13 Udformning af sikkerhedstrappe (DBI) University College Nordjylland 34

36 Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold (fortsat) Figur 14 Udformning af luftsluse (DBI) Figur 15 Flugtvejsløsninger ved flere erhvervslejemål (DBI) University College Nordjylland 35

37 Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold (fortsat) Figur 16 Eksempel på flugtvejsprincipper for mindre rum (DBI) Figur 17 Eksempel på flugtvej fra cellekontor gennem storrumskontor (DBI) University College Nordjylland 36

38 Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold (fortsat) Figur 18 Eksempel på flugtvejsprincipper ved gårdareal, atriumgård, lysgård eller tagterrasse (DBI) Figur 19 Flugtvejsforhold - pladsfordelingsplan (DBI) University College Nordjylland 37

39 Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold (fortsat) Figur 20 Flugtvejsforhold - kasseopstillinger (DBI) Figur 21 Flugtvejsforhold - boliger (DBI) University College Nordjylland 38

40 Bilag 9 Flugtveje og redningsforhold (fortsat) Figur 22 Flugtvejsforhold - kollegier (DBI) Figur 23 Udformning af flugtvejsgange (DBI) University College Nordjylland 39

41 Bilag 10 - Brandtekniske installationer 1 Bygningsafsnit til industri- og lagerbygning med etageareal > m2. Gælder også for avls og driftsbygninger til dyrehold. X 1-5 Bygninger med 1 etage med let tagkonstruktion, hvor bærende 2 Bygningsafsnit beregnet til > 150 personer. Flugtvejene kan udføres 2 og 3 Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje til > 150 personer, dog ikke, 3 Flugtveje og opholdsrum beregnet til > 150 personer. Flugtvejs- og Bygningsafsnit med etageareal > m2 X Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Brandtekniske installationer Anvendelseskategori Bygningsafsnit til industri- og lagerbygninger med etageareal > m2 såfremt det ikke udføres med AVS, samt visse avls og driftsbygninger til dyrehold. ABA anlæg Bygningsafsnit til industri- og lagerbygning: - med etageareal > m2 og har stor brandbelastning 1) X - med etageareal > m2 Gælder ikke avls og driftsbygninger til dyrehold. X Brandsektioner > m2 i bygninger med 1 etage el. > m2 i fleretages bygninger. X X AVS anlæg 1 og 3 Garageanlæg: - med etageareal > 150 m2 X 2) - med etageareal > 600 m2 X 2) X 2) - med etageareal > m2 X X 2) 1 og 3 rum med et gulvareal > m2 (enten AVS - el. ABV) X X bygningsdele i bygningen udføres uden el. med reduceret krav til brandmodstandsevnen. uden flugtvejs- og panikbelysning, hvis alle opholdsrum har direkte adgang til terræn i det fri. hvor alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum beregnet til > 150 personer. Brandsektioner > m2 i bygninger med 1 etage el. > m2 i fleretages bygninger. X panikbelysning kan udelades, hvor alle opholdsrum har dør direkte til terræn i det fri, og der ikke er opholdsrum til > 150 personer. X 2) X 2) X 2) Indretning og anvendelse Røgalarmanlæg Flugtvejsbelysning Panikbelysning Slangevinder Varslingsanlæg X 2) X 2) X 2) X 2) X 2) 3) 1) Brandbelastningen i et rum anses for stor, hvis brandbelastningen pr. arealenhed - relateret til arealet af de overflader, som afgrænser rummet - overstiger 200 MJ/m2. 2) To el. flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej skal betragtes som ét afsnit. 3) Kun et krav hvis bygningen anvendes på en måde der forringer mulighederne for evakuering, som fx ved høj musik, mørke, scenerøg mv. ABV anlæg X Mekanisk ventilation Reference ES Tabel 4.1 s University College Nordjylland 40

42 Bygningsreglement 2010 (BR10) og Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 (ES) Brandtekniske installationer Anvendelses- kategori ABA anlæg AVS anlæg Indretning og anvendelse Røgalarmanlæg Flugtvejsbelysning Panikbelysning Slangevinder Varslingsanlæg ABV anlæg Mekanisk ventilation Reference ES INSTALLATØRUDDANNELSEN TEKNISK DOKUMENTATION /gua Bilag 10 - Brandtekniske installationer (fortsat) 4 Den enkelte bolig X 4 og 5 Brandsektioner > m2 i bygninger med 1 etage el. > 600 m2 i fleretages bygninger. X 5 Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje, hvor ikke alle soverum har dør - med etageareal > m2 X 2) X 2) Bygningsafsnit med tilhørende flugtveje, hvor ikke alle soverum har dør direkte til det fri: - < 10 soverum el. 50 sovepladser X 2) - > 10 soverum el. 50 sovepladser X 2) X 2) Bygningsafsnit uanset etageareal, antal soverum el. sovepladser, hvis alle soverum har dør direkte til det fri. X 2) 6 Bygningsafsnit - uanset etageareal X 2) X 2) direkte til det fri: - uanset etageareal X 2) - hvis bygningen har soverumsafsnit og har et samlet etageareal > m2 og > 1 etage X 2) - hvis bygningen er i > 1 etage el. har et soverumsafsnit med et etageareal > m2 X 2) X 2) Brandsektioner > m2 i bygninger med 1 etage el. > 600 m2 i fleretages bygninger. X 1) Brandbelastningen i et rum anses for stor, hvis brandbelastningen pr. arealenhed - relateret til arealet af de overflader, som afgrænser rummet - overstiger 200 MJ/m2. 2) To el. flere bygningsafsnit af samme anvendelseskategori, som er forbundet med fælles flugtvej skal betragtes som ét afsnit. 3) Kun et krav hvis bygningen anvendes på en måde der forringer mulighederne for evakuering, som fx ved høj musik, mørke, scenerøg mv. University College Nordjylland 41

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation

Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Østjyllands Brandvæsen 2017 Version 1. Vejledning Udarbejdelse af Brandteknisk dokumentation Indholdsfortegnelse Formål... 2 Brandteknisk dokumentation indhold:... 2 Indledning... 2 Lovgivning:... 2 Lovhjemmel...

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15)

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15) 1 I bekendtgørelse nr. 1601 af 14. december 2015 om offentliggørelse af bygningsreglement 2015 (BR15), som

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces

Har du styr på brand...? rambøll arkitektur landskab og proces Har du styr på brand...? Hvem er jeg? Hans Bang Munkholt Bygningskonstruktør 2006 Fire Protection Manager CFPA Ansættelser: KPF Arkitekter, WITRAZ & Rambøll Arbejdsområder: Brandteknisk rådgiver Projektering

Læs mere

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet

Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet BRANDTEKNISK DOKUMENTATION Kaløvigparken Rodskovvej 8543 Hornslet Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Industriparken 7, Valsgaard 9500 Hobro Tlf. 9851 0866 Rådgiver : Akademiingeniør Svend Poulsen A/S Side

Læs mere

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner

Brandklasse. BR18 vejledning om indplacering i. Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner BR18 vejledning om indplacering i Brandklasse Udarbejdet i samarbejde mellem de 11 nordjyske kommuner Til såvel intern som ekstern anvendelse (efter den enkelte kommunes ønske og skøn) Version 1.0, versionsdato

Læs mere

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund

5.5.2 Brand- og røgspredning i den bygning, hvor branden opstår eller til bygninger på samme grund Page 1 of 18 Bygningsreglementet (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00/0/42)» 5. Brandforhold (http://www.ebst.dk/bygningsreglementet.dk/br10_00_id76/0/42) 5. Brandforhold 5.1 Generelt 5.2

Læs mere

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af )

5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af ) MØLLER & ROSENØRN Byggerådgivning Logistik Arkitektgruppe 5. Bygningsreglement 2015 (Brandforhold af 01.01.2016) 5.1 Generelt 5.2 Flugtveje og redningsforhold 5.3 Konstruktive forhold 5.4 Brandtekniske

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer

Brand. Brandforhold. Klassifikation af byggematerialer Brandforhold Jf. Bygningsreglementets bestemmelser skal bygninger opføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og brandspredning til andre bygninger. I Bygningsreglementets vejledninger

Læs mere

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01.

Fordelingsgangene 1.05 og 2.06 udføres med udgang direkte til terræn i det fri. Fordelingsgang 1.05 udføres med udgang via multirum benævnt 0.01. William Tolstrup - Arkitekt Ap isegårdsvej 4, Lov 4700 Næstved William Tolstrup 2010-03-30 Jour.: D30912543-8 ag: E10044-2 Init.: L/WJ E-mail: lvr@dbi-net.dk Dir.tlf.: 20 21 89 01 Hald ø Lejren enovering

Læs mere

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S

Eksempelsamling. 2. udgave 2016. Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri. Trafik- og Byggestyrelsen Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse C. LA COURS SKOLE NY SKOLEBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 19.06.2015 Sagsnr. : 15.03.072 Udarbejdet

Læs mere

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer

Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Bygningsreglement 2008 De vigtigste ændringer Brian Vestergård Jensen, DBI Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Dias 1 / BR 08 Historik Bygningsreglement 1995 Tillæg 1-15, heraf Tillæg 8 og 14 (nye

Læs mere

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1.

Indretning af faste arbejdsplader i transportable konstruktioner henføres til anvendelseskategori 1. Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Indretning af faste arbejdspladser i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse af byggearbejde

Læs mere

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING

IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING IDRÆTSCENTER VEST, RANDERS KOMMUNE TIL OG OMBYGNING Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 15.08.2019 Sagsnr. : 19.04.076 Udarbejdet af :

Læs mere

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold ETAGEBOLIGER BORGERGADE Myndigheds dokumentation Brand og statik forhold Indhold INDLEDNING... 2 BYGNINGSBESKRIVELSE... 2 BRANDSEKTIONER... 4 BRANDCELLEVÆGGE... 4 BYGNINGENS INDRETNING... 4 BYGNINGSDEL KLASSER... 4 BYGNINGENS

Læs mere

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS KOMMUNE RUSMIDDELCENTER RANDERS BYGNING A Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 11.12.2015 Sagsnr. : 15.08.160 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale.

Rammerne for samarbejdet mellem beredskabet og de 6 kommuners byggeriafdelinger er fastlagt med baggrund i nedenstående aftale. Notat vedrørende den forebyggende myndighedsdel. Nedenstående notat er udarbejdet med baggrund i de ønskede kvalitets krav til model 2. EKSEMPEL Samarbejdsaftale mellem beredskabet og de 6 kommuners byggesagsafdelinger.

Læs mere

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri

Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri TILLÆG 1 TIL EKSEMPELSAMLINGEN OM BRANDSIKRING AF BYGGERI 1 Tillæg 1 til Eksempelsamlingen om brandsikring af byggeri Til side 9, forord, sidste afsnit ændres meget høje bygninger, hvor der er mere end

Læs mere

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo

Branddokumentation. Børnehaven Troldebo Branddokumentation Børnehaven Troldebo Juni 2011 Bygherre: Byggeplads: Projekterende: Byggesag: Silkeborg kommune, Søvej 3, 8600 Silkeborg Engesvangvej 38, Kragelund, 8600 Silkeborg KLH Architects, Valdemar

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri

Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Bilag 2 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med etageboligbyggeri Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 20-12-2018 Bilag

Læs mere

Landbrugets Byggeblade

Landbrugets Byggeblade Landbrugets Byggeblade Love og vedtægter mv. Love og vedtægter vedr. byggeri Brandkrav til jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger Bygninger Teknik Miljø Arkivnr. 95.02-01 Udgivet 01.02.2008 Revideret

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 30.10.2017 Sagsnr. : 16.11.209 Udarbejdet

Læs mere

Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg

Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg Bilag 9 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med garageanlæg Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 01-02-2019 Bilag 9 til

Læs mere

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv.

Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand. Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Bilag 3 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med kontorer mv. Side 1 af 85 Version: 06-12-2018 Bilag 3 til Bygningsreglementets

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2008 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2008 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2008 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt

Læs mere

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark.

Dette notat tager udgangspunkt i de byggepladsskure, der traditionelt anvendes i Danmark. Projektnummer: E30884-001 - 04. september 2015 Notat Version: 1 Init.: AVE E-mail: ave@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 5 Overnatning i transportable konstruktioner, opsat i forbindelse med udførelse

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD

REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD REDEGØRELSE FOR BRANDFORHOLD LANDVEJEN 84; 8543 HORNSLET SAG: 1451 Udført af: CONSULT-ING Rådgivende ingeniørfirma Bjørnkærvej 7 8471 Sabro den 31.07.2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Side 1 2. Bygningens

Læs mere

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning

Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Brandteknisk dokumentation UCH Tilbygning Lars Anton Pedersen Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Bygningens udformning... 3 1.2. Byggemetode og materialevalg... 3 1.3. Personbelastning... 3 2. Bygningens

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger

Præ-accepterede løsninger. Kontorbygninger Præ-accepterede løsninger Kontorbygninger Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle kontorbygninger Delvejledning: Kontorbygninger 1 INTRODUKTION / FORORD...

Læs mere

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV

INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV INDRETNING AF LEJLIGHEDER VORUP BOULEVARD 33, 8940 RANDERS SV Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse REVISION A 06.04.2018 Revision : A Revisionsdato : 06.04.2018 Dato : 30.10.2017

Læs mere

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2

Notat. A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi INDHOLD. 1 Indledning Bygningsbeskrivelse... 2 Notat A. Enggaard A/S DLG TÅRNET Overordnet brandstrategi 27. juni 2016 Projekt nr. 217465 Dokument nr. 1220210666 Version 1 Udarbejdet af HHi Kontrolleret af Godkendt af INDHOLD 1 Indledning... 2 2 Bygningsbeskrivelse...

Læs mere

Bilag 5: Bygningsafsnit med undervisningslokaler mv.

Bilag 5: Bygningsafsnit med undervisningslokaler mv. Bilag 5 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med undervisningslokaler mv. Trafik- Bygge- og Boligstyrelsen Version: 20-12-2018

Læs mere

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES

NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES NÅR BAGTRAPPEN SKAL NEDLÆGGES RETNINGSLINJER Byggeri, Teknik og Miljø Aarhus Kommune 2017 1 Bor I i en ejendom, hvor I ønsker at nedlægge bagtrappen for eksempel for at få plads til badeværelser er brandsikring

Læs mere

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 7 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit, hvor personer ikke kan bringe sig i sikkerhed ved egen hjælp Trafik-, Bygge- og

Læs mere

Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion

Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion Brandteknisk redegørelse vedr.: Ny tribune bygning ved Helsingør Stadion Dato : 1. november 2017 Version: : 4A Projektnummer : RE31659003 Projektadresse : Helsingør Stadion Helsingør Udarbejdet af : Mikael

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer

Version: Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand. Kapitel 2: Evakuering og redning af personer Version: 25-02-2019 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 2: Evakuering og redning af personer 2.1.0 Generelt... 2 2.1.1 Strategi for evakuering... 3 2.2.0 Tiltag til at gøre opmærksom

Læs mere

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse BOGENSHOLM - SYDLÆNGEN PROVSTSKOVVEJ 2A, EBELTOFT Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Vestlige del ændres til Erhvervsformål Revisionsdato : 03.06.2016 Revision

Læs mere

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand

Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Bilag 4 til Bygningsreglementets vejledning til kap. 5 Brand Præ-accepterede løsninger for brandsikring af bygningsafsnit med forsamlingslokaler, butikker mv. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Version:

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013

Nye regler om højlagre. FKB-temadage 2013 Nye regler om højlagre FKB-temadage 2013 Arbejdsgruppen vedr. fremtidig regulering af højlagre 2009 Arbejdsgruppens anbefalinger 2010 Ændrede regler angående højlagre Oprettelse af en følgegruppe, som

Læs mere

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation)

Luftsluser. Åben luftsluse Varm luftsluse. Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) Luftsluser Åben luftsluse Varm luftsluse Sikkerhedstrappe Luftsluse (Røgudluftning kontra Brandventilation) What to do! Mulige løsninger iht. Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. udgave 2016

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm.

Præ-accepterede løsninger. For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Præ-accepterede løsninger For bygninger med forsamlingslokaler, butikker mm. Side 2 af 85 Version: 04-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri for forsamlingslokaler,

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

Nørregadeforbindelsen

Nørregadeforbindelsen Brandstrategi T Nørregadeforbindelsen Brand strå teg i Version 1 08-12-2010 BSCEEID Nørregadeforbindelsen Brandstrategi Ref. 10696018 LDOOOlO-l-TONC Version 1 Dato 08-12-2010 Udarbejdet af TONC Kontrolleret

Læs mere

NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse NØRBÆK EFTERSKOLE OMBYGNING OG UDBYGNING 2017 Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 01.09.2017 Sagsnr. : 17.06.134 Udarbejdet af : Niels

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri

Præ-accepterede løsninger. Etageboligbyggeri Præ-accepterede løsninger Etageboligbyggeri Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt etageboligbyggeri Delvejledning: Etageboligbyggeri 1 INTRODUKTION / FORORD... 4 1.1 Formål...

Læs mere

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006

VEJLEDNING. Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. Januar 2006 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold Januar 2006 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Indledning Generelt Brandkam

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79

Præ-accepterede løsninger. Undervisningsbygninger. Side 1 af 79 Præ-accepterede løsninger Undervisningsbygninger Side 1 af 79 Version: 04-06-2018 Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle undervisningsbygninger Delvejledning: Undervisningsbygninger

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73

Præ-accepterede løsninger. Bygninger i anvendelseskategori 6. Side 1 af 73 Præ-accepterede løsninger Bygninger i anvendelseskategori 6 Side 1 af 73 Version: 25-06-2018 Delvejledning til Bygningsreglementet om brandsikring af traditionelle bygninger i anvendelseskategori 6 Delvejledning:

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri. 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2. reviderede udgave 2016 med tillæg af 1. juli Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 2. reviderede udgave 2016, 1. oplag Publikationen kan bestilles

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Love og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg

Love og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg Love og regler og grundlag for automatiske sprinkleranlæg og vandtågeanlæg v. Kjeld N. Petersen Dias 1 /FSTA BR10 nu BR15. Udgives af Klima, Energi- og Bygningsministeriet 5 Brandforhold 5.1 stk 1. Bygninger

Læs mere

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær.

7. semester speciale. Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. 7. semester speciale Brandteknisk dokumentation Vedr. opførelse af fritidshjem, Børneby Ellekær. Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Aarhus Forfatter: Lasse Lyng Pedersen Vejleder: Henning

Læs mere

Funktionsbaserede brandkrav

Funktionsbaserede brandkrav Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Projektrapport Juni 2004 Funktionsbaserede brandkrav - Indflydelsen på gasbranchen Thomas W. Sødring Dansk Gasteknisk Center a/s Hørsholm 2004

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg.

Nærværende notat indeholder redegørelse af en brandteknisk gennemgang for bygningen på Roskildevej 53-55, 2000 Frederiksberg. 6 Notat Version: 1 Init.: MBT/MOJ E-mail: MBT@dbi-net.dk Dir.tlf.: 27 57 75 06 Antal sider: 7 Notat vedr.: Brandteknisk gennemgang af E/F Azaleaparken Efter henvendelse fra Keld Hansens ved E/F Azaleaparken,

Læs mere

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer

Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Tekniske forskrifter for brændbare faste stoffer Kapitel 3 Udkast af 10.07.2019 1 Indholdsfortegnelse 3 Lagerafsnit i bygning... 3.1 Generelle bestemmelser... 3 3.2 Brandmæssige adskillelser... 4 3.3 Konstruktive

Læs mere

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10)

Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Arbejdstilsynet (vejledning A.1.10) Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene i arbejdsmiljølovgivningen til flugtveje og

Læs mere

Notatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018.

Notatet er udarbejdet på baggrund af besigtigelse af taget over Bodil Ipsens Vej Valby, 01. Oktober 2018. Version: 3 Notat Init.: AVE E-mail: ave@brandogsikring.dk Dir.tlf.: 61220663 Antal sider: 6 Notat vedr.: Vurdering af lejlighedsskel Bodil Ipsensvej 23 Efter henvendelse fra grundejerforeningen har DBI

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv.

Præ-accepterede løsninger. Bygninger med hoteller, kollegier mv. Præ-accepterede løsninger Bygninger med hoteller, kollegier mv. Delvejledning til bygningsreglementet om brandsikring af traditionelt byggeri med hotel, kollegie mv. Version: 25-06-2018 Delvejledning:

Læs mere

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen.

Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Granskning af brand Ved granskning af brand ift. KUBUS projektet vil der blive brugt Træ 66 og brandeksempelsamlingen. Træ 66 Generelt Kilde Hvad står der? Er det taget med i projektet? s. 4 Afstand til

Læs mere

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand

Version: Revision 1. Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Version: 29-01-2019 - Revision 1 Bygningsreglementets vejledning til kap 5 - Brand Kapitel 1: Generelt om sikkerhed ved brand 1.1.0. Bygningsreglementets brandkrav... 2 1.2.0. Brandteknisk byggesagsbehandling...

Læs mere

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold:

Ud over kapitel 5, så indeholder følgende kapitler krav, der vedrører brandsikringsforhold: Version: 11.12.2018 Bygningsreglements vejledning til kap 5 - Brand INTRODUKTION 0.1.0. Regulering af brandsikkerhed i byggeri Den overordnede ramme for reguleringen af byggeri er byggeloven. Byggeloven

Læs mere

Hybel A/S ENFAMILIEHUS BRANDTEKNISK REDEGØRELSE

Hybel A/S ENFAMILIEHUS BRANDTEKNISK REDEGØRELSE Hybel A/S ENFAMILIEHUS BRANDTEKNISK REDEGØRELSE ENFAMILIEHUS 2 HYBEL A/S ENFAMILIEHUS RØNSLEV ApS Søndergade 26, 1., 8700 Horsens CVR 30596285 tlf. 22198700 info@ronslev.dk PROJEKTTITEL: PROJEKTUNDERTITEL:

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner

Vejledning om. Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling Vejledning om Flugtvejsplaner Etageplaner Pladsfordelingsplaner Inventaropstillingsplaner Belægningsplaner 2. udgave sep. 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998

Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 1 Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 3 til Bygningsreglement for småhuse 1998 3 I Bygningsreglement for småhuse, der trådte i kraft den 15. september 1998,

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation Dokument A.X.02 - REVISION A 12. december 2011 1. Indledning Brandteknisk dokumentation Byggeriet omfatter opførelsen af en ny friskole i Ugelbølle. Bygningen opføres i 2 etager med et samlet bruttoetageareal

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017

BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG. v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 BRANDSTRATEGI I EN STØRRE SAMMENHÆNG v/ Brian Vestergård Jensen, afd. leder Brandrådgivning 5. oktober 2017 HVEM ER DBI? DBI er Danmarks førende videncenter for brandsikkerhed og sikring. Vi kombinerer

Læs mere

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008

Vejledning om. - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner. 8. udgave januar 2008 Vejledning om - Flugtvejsplaner - Etageplaner - Pladsfordelingsplaner - Inventaropstillingsplaner - Belægningsplaner 8. udgave januar 2008 2 Beredskabscenter Aalborg Hvorfor skal der laves flugtvejsplaner?

Læs mere

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer

BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER. Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 - BRANDKRAV OG VEJLEDNINGER Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen Center for byggeri Ersün Züfer BR18 OG VEJLEDNINGER SIDEN 1. JULI 2018 GÆLDER KUN BR18 OVERGANG MED TEKNISK BYGGESAGSBEHANDLING OG CERTIFICERINGSORDNING

Læs mere

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse

RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE. Brandteknisk dokumentation Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse RANDERS LILLE SKOLE UDVIDELSE Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 20.10.2015 Sagsnr. : 15.05.111 Udarbejdet af : Niels Callø Carstensen

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Brandtætning af Vvs-installationer

Brandtætning af Vvs-installationer Brandtætning af Vvs-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig

Læs mere

HOBROVEJ 24 UDVIDELSE

HOBROVEJ 24 UDVIDELSE FORBEREDELSESSKOLEN RANDERS HOBROVEJ 24 UDVIDELSE Brandteknisk redegørelse Brandstrategi, brandteknisk dokumentation og brandteknisk udførelse Revision : Revisionsdato : Dato : 01.04.2019 Sagsnr. : 17.09.173

Læs mere

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C

Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade Randers C Ombygning af Slotsgade 3, 2. sal Slotsgade 3 8900 Randers C Brandteknisk redegørelse 2. udgave September 2018 Udgivelsesdato : September 2018 Vores reference : 15044.03 Udarbejdet af : Søren Christian

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

Frederiksborgcentret - træningsafsnit

Frederiksborgcentret - træningsafsnit Bilag 04-1 Side 1 Frederiksborgcentret A/S Frederiksborgcentret - træningsafsnit Rev. 1 Juli 2015 Udgivelsesdato : 12. november 2014, Rev. 1: 14. juli 2015 Projekt nr. : 16.7000.01 Udarbejdet : Gitte Reng

Læs mere

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget

TRADITION MØDER DOKUMENTATION. Af teknik udvalget 1 TRADITION MØDER DOKUMENTATION Af teknik udvalget PROBLEMSTILLING. Brandbeskyttelse af stålkonstruktion til R 60 ( BD 60) Tradition Dokumentation Anvendelse af 3 lag beklædning med samlet tykkelse på

Læs mere

Brandteknisk Byggesagsbehandling

Brandteknisk Byggesagsbehandling 2013 Brandteknisk Byggesagsbehandling Vejen Kommune Andst Skole & Børnecenter 7. Semester speciale Bygningskonstruktøruddannelsen VIA University College, Horsens Vejleder: 25 10 2013 Ove Bjerregaard Broch

Læs mere

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012

Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold. September 2012 VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold September 2012 I overensstemmelse med: Bygningsreglement 2012 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 Tekniske forskrifter

Læs mere

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde

Træ som brandgodt byggemateriale. InnoByg gå-hjem møde Træ som brandgodt byggemateriale InnoByg gå-hjem møde Træ som byggemateriale Træ har gennem alle tider været et brandgodt byggemateriale: Hvorfor er brandreglerne Typiske spørgsmål: Hvorfor bygger vi ikke

Læs mere

Brandteknisk dokumentation

Brandteknisk dokumentation JOHAN FUNN Brandteknisk dokumentation Afgangsspeciale på bygningskonstruktøruddannelsen TITELBLAD TEKNISK-MEKANTIL HØJSKOLE SPECIALE TITEL: Brandteknisk dokumentation (Brand) VEJLEDE: Torben Clausen FOFATTE:

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere