Kontakt. Juni, Vejle Friskole. Det - lakker mod enden af skoleåret 2013/14

Transkript

1 Vejle Friskole Kontakt Juni, 2014 Det - lakker mod enden af skoleåret 2013/14 På fredag til translokationen siger vi farvel til 19 skønne elever fra 9. Klasse. Jeg vil ønske dem alt mulig held og lykke i deres videre færd. Måske nogle af dem kommer på besøg engang i mellem det kunne bestemt være dejligt. Vi skal desuden sige farvel til Alex, Line og Sarah, som alle tager på efterskole. De ønskes også alt mulig held og lykke samt at de får et fantastisk efterskoleår. Vi skal også sige farvel til Timm fra 7. Klasse. Og til Laura og Anna (4. Og 1. Klasse), som flytter til Læsø, og til Kasper fra 2. Klasse samt Sophia i 0. Klasse. Vi ønsker jer alle sammen rigtig meget held og lykke i fremtiden. På personalefronten skal vi, som I allerede ved sige farvel til Bitten og Camilla Vaaben, og desuden til Anne Sofie og Mette. Jeg vil gerne sige dem alle 4 mange tak for deres arbejdsindsats på Vejle Friskole. Helle 1

2 Visioner og indsatsområder I foråret havde det pædagogiske personale samt dele af bestyrelsen en visionsdag - efterfulgt af to visionseftermiddage (pædagogisk personale). Denne proces er der kommet en samlet vision ud af, nemlig; at alle børn lykkes. Integer metus. Det er en vision som forpligter og som kræver et stort arbejde. Lorem. Som en del af arbejdet mod at nå visionen, har vi for det kommende skoleår to indsatsområder: - Børneperspektivet - Samarbejde og faglighed Indsatsområdet Børneperspektivet udmøntes bl.a. i oprettelsen af et inklusions-team. Teamet er primært et reflekterende team, som gennem ny teoretisk og praktisk viden søger at integrere både forskningsresultater og praktiske erfaringer fra Vejle Friskole på en struktureret måde til gavn for de børn, der særligt har brug for at lykkes i dagligdagen. Disse børn kan fx være fagligt udfordrede, socialt udfordrede eller børn med særlige talenter, som i dagligdagen kræver en speciel form for understøttelse for optimal udfordring. En vigtig del af inklusionsteamet rolle er desuden sparring med lærere og pædagoger. Indsatsområdet Samarbejde og faglighed arbejder vi bl.a. med i fagteams, hvor målene er at skabe den røde tråd i fagene fra yngste, over mellemste og til ældste. Desuden er målet, at fremme samarbejdet og den faglige sparring i fagene, samt udveksle erfaringer og udvikle på bl.a. didaktikken, differentiering samt brug af materialer. På hovedgruppeplan arbejdes der desuden med både børneperspektivet og den faglige udvikling og sparring. 2

3 Bånd og hvordan Morgensang bliver til Fællessamling I det snart forgangne skoleår har vi ad flere omgange gjort erfaringer med læsebånd. Vi har evalueret både på indhold og på placering på skoledagen. Det har været godt for rigtig mange elever at begynde dagen roligt i sin egen klasse særligt yngste s voksne har haft rigtig gode erfaringer med at kunne begynde dagen på denne måde. I det kommende skoleår har vi valgt at bibeholde et bånd om morgenen, hvor dansk og/eller klasselæreren hver morgen er til stede. Så vidt muligt placeres en lektion efterfølgende, som varetages af den samme lærer. Indholdet i båndet vil variere i løbet af året, idet vi stadig gør os erfaringer. Morgensang kommer således til at være placeret senere på dagen og får navnet Fællessamling. Fællessamlingen kommer til at vare længere ca. 25 minutter hver dag (undtagen på fordybelsesdage, hvor vi ikke har fællessamling mere herom senere). Det bliver på skift en lærer, der kommer til at stå for det faglige indhold i fællessamlingerne. Vi vil også gerne have eleverne til at have en mere aktiv del i fællessamlingerne. Det kan således også være elever, der fortæller, viser, synger eller noget helt fjerde. Da fortælling nu ligger som en naturlig del af fællessamlingen, findes fortælling ikke længere som et fag i skemaet. Særligt for mandag er, at den specielt er dedikeret til sang og musik. Her synger vi, eller der kan være musikalske indslag fra musikundervisningen eller fra Stjerneskud. Kor findes således ikke længere som fag i yngste og mellemste, men Henrik arbejder på at udbyde en form for kor i Stjerneskud regi. 3

4 Større fordybelse verden er ikke opdelt i fag Igennem visionsprocessen blev det tydeligt, at ønsket om større fordybelse var udtalt.. I det kommende skoleår placeres ugentligt en fordybelsesdag, som for alle klasser varer fra kl Indholdet på fordybelsesdagene varierer i forhold til både fag, tværdaglighed og undervisningsformer. At fordybelsesdagen er placeret på samme ugedag for alle klasser betyder, at det bliver muligt for klasserne at have forskellige samarbejdspartnere. Eksempelvis kan 1. og 2. klasse have en række fordybelsesdage sammen om fx emnet; skoven. Måske arbejdes der i den daglige danskundervisning med begreber og ord, der hører til emnet. Fordybelsesdagen kan bruges til netop at tage ud i skoven og være mere praktisk og tænkes ud fra et tværfagligt perspektiv. Således supplerer den daglige undervisning og fordybelsesdagen hinanden. Det er også muligt, at fx 7. Klasse underviser 3. klasse fx i kroppens indre organer. Eller at lave pige/drenge hold. De voksne omkring undervisningen kommer således til i højere grad at arbejde sammen, bruge hinandens ressourcer og sparre med hinanden. Mulighederne er rigtig mange og vi vil undervejs i skoleåret gøre os refleksions-stop og lære af vores erfaringer. Vi holder naturligvis regnskab med, at børnene får det rette antal undervisningstimer i hvert fag. Men jeg er overbevist om, at lige præcis på fordybelsesdagene er 2+2 mere end 4. Fra yngstes emneuge om vand 4

5 Lejrtur til Ribe. 3. og 4. klasse har netop været på lejrtur i Ribe. De var bl.a. på tur langt ud i Vadehavet og de så en sød sælunge helt tæt på. 5

6 ``` Skrevet af elever fra 6. klasse MANDAG: Vi skulle mødes på Vejle Banegård kl.11:45. Efter det kom vores tog til København. Vi kørte i tog i ca. 2 timer. Da vi kom til København, skulle vi på kanalrundfart og op i Rundetårnet. Så spankulerede vi tilbage til Hovedbanegården. Så skulle vi købe aftensmad hos enten McDonalds eller 7eleven. Der kom en bus som skulle køres til Ystad, hvor vi efter skulle tage BornholmerFærgen. Vi kom til Bornholm kl. 00:00, og så kørte vi en bus til vandrehjemmet i Sandvig. Vi spankulerede trætte op til vores værelser og pakkede ud. August, Nikolaj og Joakim

7 Tirsdag: Vi var på Natur Bornholm, hvor vi lærte om sten der engang var bjerge og hvordan det har slidt i naturen. På Natur Bornholm lærte vi også, hvordan jorden blev udviklet. Efter vi havde været på Natur Bornholm tog vi bussen til Dueodde, hvor vi skulle ned og mærke det fine sand. Herefter tog vi hen til den nærmeste isbod og fik en Krølle bølle is. Da vi var på vej hjem tog vi vejen forbi Østerlars Rundkirke. Jens Onsdag: Hammershus er en gamle borgruin, som blev bygget 1100-tallet. Hammershus ligger på toppen af et bjerg. Ved bunden af bjerget ligger en havn, den hedder Hammerhavn - der spiste vi madpakker. Hammershus blev brugt til at opbevare skatter. Der blev mange erobringer på Hammershus, så det blev svenskernes - men i den sidste ende, blev det Bornholms igen I næsten 500 år blev den brugt til fæstning, magasin, sæde for øens administration, statsfængsel og m.m. I 1822 blev Hammershus fredet, men de begyndte først at renovere i Hammershus idag er en meget populær turistattraction. Kris, Tobias og Simon 7

8 Ipads og bærbare Vi glæder os rigtig meget til at kaste os ud i implementeringen af brugen af ipads/bærbare computere i undervisningen. Det bliver naturligvis et skoleår, hvor de voksne vil afprøve forskellige apps og hvor ipad en vil blive afprøvet i forskellige sammenhænge og med forskellige formål. I yngste og mellemste vil der (hvis leverandørerne er med os) blive stillet skabe op, hvor Ipads kan være låst inde, når de ikke bliver brugt. De pædagogiske og didaktiske målsætninger, har I jo fået tidligere. I vil få nærmere besked fra de voksne i hovedgrupperne omkring deres individuelle mål samt om flere praktiske oplysninger. Skoleboden Efter sommerferien har vi valgt at skifte leverandør til vores skolebod. Det bliver Finn Mørcke (far til Mathias i 3. kl), der er daglig bestyrer af Café VIC i Vinding Hallen og som også leverer mad til Vinding Skole. I får nærmere informationer om, hvad der vil være at finde på menukortet i august. Det er planen, at Husrådet (elevrådet) skal være medbestemmende i, hvad der kan tilbydes, dog har vi sat rammen for, at maden skal være nøglehulsmærket og overvejende af økologiske råvarer. Netop disse kriterier gjorde, at vi valgte Finn som leverandør han var den eneste, som kunne leve op til kriterierne blandt de adspurgte. Hvad med skemaerne? Bent og Tina arbejder hårdt på at få de sidste skemabrikker lagt i det kæmpe, store skema-puslespil. Så snart de er færdige, vil I få besked. Så vi skrives ved inden så længe. Helle 8