Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid som en del af helheden
|
|
- Johan Jensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid som en del af helheden
2 2 Indhold KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk KL maj 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Foto: Rie Neuchs (forside), Colourbox (indhold) Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf Forord: Kunsten at blande (sig) Tema 1: Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter... 7 Tema 2: Kulturen og fritidens tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser...10 Tema 3: Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne...12 Tema 4: Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen...16 Tema 5: Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer...20
3 4 5 Forord: Kunsten at blande (sig) Kultur- og fritidslivet har altid været en bærende del af livsnerven i vores samfund. Det spiller en vigtig rolle for borgerne, da det giver livet lys, sødme og salt. Og det spiller en vigtig rolle for kommunen, da det udvikler livsduelige borgere, lokal identitet og engagerede fællesskaber. Kultur- og fritidsaktiviteter repræsenterer en værdi i sig selv. Det skal man værne om, og kultur og fritid skal ikke spændes for enhver vogn. Men kultur og fritid trækker også gode virkninger med sig i forhold til andre velfærdsområder og det skal vi benytte. Det kan fx fremme sundheden blandt kommunens borgere, det kan medvirke til at trække turister til egnen, det kan skabe mulighed for lokal vækst, det kan bidrage til børnenes læring, og ikke mindst kan kultur- og fritidsaktiviteter være med til at skabe en lokal identitet, som er unik for netop den enkelte kommune. Gentænkning af kultur- og fritidspolitikken Danmark er dog i forandring, og en række større samfundsmæssige udviklingstendenser påvirker kultur- og fritidsområdet. Fx udfordres vi af en betydelig befolkningsvandring fra land til by. Det går ud over kulturpolitikken, ikke mindst fordi der er færre ressourcer både menneskeligt og økonomisk til rådighed til at drive kulturpolitik for i de kommuner, der oplever dalende befolkningstal. Udviklingen aktualiserer behovet for, at kommunalbestyrelserne sætter fokus på, hvordan man kan gentænke kultur- og fritidspolitikken, så den bidrager ud over sin egen værdi. Det ligger nemlig lige for at tænke, at det at satse kulturkroner også kan betyde at satse på sundhed, læring og bosætning. At tage ansvar for helheden er netop en af kommunalbestyrelsens fornemste opgaver. Kultur og fritid som en del af helheden Med dette debatoplæg ønsker KL at sætte fokus på, hvordan kultur- og fritidsområdet kan tænkes mere helhedsorienteret og tværsektorielt ved at sætte området i tæt sammenhæng med eksempelvis skole, teknik, miljø og erhverv uden det går ud over kulturen og fritidens egenværdi.
4 6 7 En gennemgående grundpille er frivillighed, som rummer både iboende egenværdier og muligheden for at bidrage til opgaveløsning, udvikling af kommunen og stærkere fællesskaber. På kultur- og fritidsområdet udråbes de frivillige ofte som redningsmænd for velfærdssamfundet. Spørgsmålet er, hvordan man kommunalpolitisk kan sikre, at samspillet mellem de frivillige og kultur- og fritidsforvaltningerne kan ske på en måde, hvor man anerkender og respekterer de præmisser, hvorpå de er gået ind i det frivillige arbejde, samtidig med at de frivillige inkluderes i opgaveløsningen. Fem tværgående temaer Debatoplægget kommer bredt rundt og fremhæver centrale dilemmaer, tal og cases til inspiration med det formål at understøtte kommunernes egne strategier for at udvikle kultur- og fritidsområdet i de enkelte lokalsamfund. Udgangspunktet er fem tværgående temaer: 1. Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter 2. Kultur- og fritidslivets tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser 3. Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne 4. Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen 5. Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer På KL s Kultur- og Fritidskonference den maj dykker vi ned i debatoplæggets temaer, men debatten fortsætter også efter maj. Her vil KL bl.a. sætte spot på kultur- og fritidsområdets fordeling af kulturmidler og samspillet mellem kommuner, regioner og staten på området. I første omgang håber vi, at vi med dette oplæg får taget hul på en konstruktiv debat om de store linjer på kultur- og fritidsområdet i kommunerne og om, hvilke mulige veje kommunerne kan gå i de kommende år. Tema 1: Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter Danskerne flytter mod byerne, og mange yder- og landområder efterlades tyndtbefolkede. Den udvikling udfordrer kommunernes rammer, men er også en anledning til at se på potentialerne på kultur-, fritid- og turismepolitikkerne. I danske kommuner gør natur, kulturarv, lokal viden og fritidsfællesskaber hvert område unikt og skaber dermed attraktive lokalsamfund og livskvalitet for den enkelte. Et rigt kultur- og fritidsliv og en stærk lokal identitet er livsnerven i lokalsamfund, der er attraktive at bo i og flytte til. Samtidig ønsker mange turister at opleve et lokalt liv og møde befolkningen i sammenhænge, der er værdifulde for begge parter. Et tværgående blik på kultur-, bosætnings- og turismepolitikkerne har potentiale til at skabe vækst, styrke lokal identitet og kultur og bidrage til en ændret diskurs; fra forfald til unikke kvaliteter. Kommunerne kan sætte scenen for samarbejde og dialog mellem det lokale kultur- og fritidsliv og turisterhvervet for at møde borgerens og turistens behov ønsket om unikke oplevelser forankret lokalt. Fakta: Danmark er ét af de lande i EU, som oplever den største bevægelse fra land til by. Siden 2009 er 5,2 pct. flyttet fra landdistrikterne, mens befolkningen i byerne er steget med 7,6 pct. God læselyst!
5 8 9 Dilemmaer Et tværsektorielt blik på unikke lokale kvaliteter kræver bl.a. dialog om arbejdsdeling mellem kommunerne. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Turister kender ikke til kommunegrænser, og måske ligger den oplagte attraktion i nabokommunen. Hvordan udnytter kommunerne hinandens unikke kvaliteter til at skabe lokal vækst? 2. Hvordan kan kommunerne bruge kultur- og fritidspolitikken offensivt for at skabe positive ringe i vandet, både for turisten og for den lokale befolkning? Case: Lokal identitet og fællesskab langs Jyllands højderyg Langs Jyllands højderyg løber Hærvejen, der som kulturelt, naturog erhvervsmæssigt samlingspunkt er et eksempel på, hvordan flere kræfter arbejder sammen om at udvikle et område baseret på stedbundne kvaliteter. I dag kan man cykle og vandre fra den tyske grænse helt til Hirtshals. Et velfungerende samarbejde mellem jyske kommuner, lokale foreninger og interessenter har resulteret i både udvikling af ruten, valg af ruteføring og markedsføring af lokale faciliteter. Hærvejen er også centrum for kulturelle initiativer såsom Hærvejsløbet, hvor over deltagere cykler, løber og går på forskellige distancer fra Flensborg til Viborg. For at styrke den lokale involvering har Viborg Kommune udviklet Lokaldysten sammen med otte landsbyer. Deltagerne konkurrerer om at få flest mulige borgere uanset alder og fysisk niveau med i den årlige konkurrence mod de andre deltagerbyer. I dag er Hærvejen som socialt omdrejningspunkt blevet et led i lokalsamfundenes strategier for at styrke det sociale fællesskab, fremme liv og engagement i nærområderne og ikke mindst en del af en positiv fortælling om naturen, livet og sammenholdet i landsbyerne. Case: Absalon kom fra min by kulturarv som lokal identitetsmarkør Vestsjællands Museum geografiske ansvarsområder dækker over Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner, som alle har befolkningsnedgang i årene Gennem forløbet Absalon kom fra min by arbejder museet på at styrke børns viden om centrale historiske begivenheder i middelalderen og deres stærke lokale aftryk i de vestsjællandske kommuner. Det tværfaglige forløb styrker børnenes lokale og regionale identitet og giver dem bevidsthed om områdets kulturelle og historiske rødder. Ved at satse på børnene og give dem en ballast, når de senere hen rejser til storbyerne for at få en uddannelse, kan det være et led i at tiltrække dem som borgere efter endt uddannelse. Eller blot gøre dem til gode ambassadører for deres hjemegn.
6 10 11 Tema 2: Kultur- og fritidslivets tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser Tilgængelighed spiller en afgørende rolle for, om vi kan udleve vores drømme om et aktivt kultur- og fritidsliv. Men beboere i udsatte boligområder, borgere med handicap, flygtninge eller sågar selvorganiserede oplever ofte et kludetæppe af barrierer og bureaukrati, når de vil indgå i de til tider meget konventionelle kultur- og fritidsfora. Her kan faciliteternes rummelighed og fleksibilitet være en forhindring men også en katalysator. Der er forskel på, om en facilitet giver eksklusiv ret til én brugergruppe eller om faciliteten bygger bro mellem flere brugertyper, og dermed er til for alle. Tilsvarende har synligheden af tilbuddene indflydelse på borgernes deltagelse. Spørgsmålet er, hvor borgerne møder kultur- fritidsmulighederne? Det er afgørende, at der tages stilling til, om det skal ske i den praktiske hverdag i byrummet, på skolerne eller på kultur- og fritidsinstitutionerne, om kultur- og fritidstilbuddene er tænkt ind i midlertidig anvendelse af arealer, og om hvordan de digitale løsninger kan fungere som løftestang for alle borgeres muligheder for at leve drømme ud om et alsidigt kultur- og fritidsliv? På idrætsområdet har DIF og DGI sat som en del af deres vision, at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktive i Hvordan kan kommunernes arbejde med tilgængeligheden til faciliteterne, tilbuddene og udfoldelsesmulighederne generelt være med til at øge andelen af idrætsaktive borgere? Fakta: Beboere i udsatte boligområder og selvorganiserede Andelen af beboere i de udsatte boligområder, der går til idræt i en forening, er mindre end halvt så stor som i landet som helhed. ( Idræt i udsatte boligområder, SDU 2012) De mest populære idrætsfaciliteter til voksne er natur, veje, gader og fortove i byen. ( Danskernes sport- og motionsvaner 2011, Idan). Dilemmaer Kultur- og fritidslivets tilgængelighed er på mange måder et tveægget sværd. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Hvad betyder det for de eksisterende brugere og deltageres tilknytning til aktiviteten eller faciliteten, når nye målgrupper træder ind på deres kultur- og fritidsarenaer? Og hvornår er multifunktionalitet en barriere eller en mulighed for borgernes kultur- og fritidsliv? 2. Udviklingen i befolkningssammensætning og behov vil nødvendigvis påvirke behovet for tilbud. Det kræver handlekraft fra kommunens side. Hvornår skal en kommune lukke for eller reorganisere aktiviteter og faciliteter, som over tid har vist sig ikke at matche borgernes vaner? Case: Roskilde åbner hallerne Undersøgelser viser, at flere og flere dyrker selvorganiseret idræt, og at de selvorganiserede ønsker at indgå i sociale fællesskaber, når de dyrker idræt og motion. Derfor vil man i Roskilde Kommune åbne fire haller og en sal, så andre end foreningslivet får mulighed for at bruge faciliteterne. Målet er at udnytte faciliteterne optimalt og give selvorganiserede flere frihedsgrader til at dyrke idræt. Uanset om det er i ydertimer eller i skoletiden, skal faciliteternes ledige tider gennem et brugervenligt bookingsystem kunne bruges af borgerne til spontant brug. Målgruppen er alle borgere, uanset om de kommer fra udsatte boligområder eller parcelhuskvarterer, der ønsker mere fleksibilitet i deres idrætsudfoldelse og mere tilgængelige rammer. På den led er ambitionen, at ressourcerne udnyttes bedre, og borgernes efterspørgsel efter tilgængelige faciliteter imødekommes, uanset om det er under selvorganiserede eller organiserede organisationsformer.
7 12 13 Tema 3: Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne Kultur- og fritidslivet har med folkeskolereformen fået en fantastisk mulighed for gennem den åbne skole at styrke samarbejdet med skolerne om elevernes læring, trivsel og sundhed. Med skolereformen er der skabt et nyt rum, hvor foreninger, musikskoler, kulturinstitutioner og andre interessenter kan byde ind med anvendelsesorienteret viden, kompetencer og gejst inden for deres eget ekspertområde. Kultur- og fritidsaktørerne skal være med til at skabe en fælles base, som styrker alle elevers faglighed og trivsel. Samtidig kan samarbejdet skabe mere synlighed for den enkelte forening eller virksomhed. Nogle foreninger oplever allerede, at den åbne skole har bidraget til at knække den negative kurve ift. frafald af unge i foreningerne. En KL-måling fra november 2014 viser, at i 61 af landets kommuner har alle eller over halvdelen af kommunens skoler et samarbejde med foreningslivet. Det tilsvarende tal for kulturinstitutioner er 48. Det er et stærkt fundament. Men hvordan får vi endnu flere med? Samarbejdspartnere om den åbne skole, udover musikskoler og ungdomsskoler Dilemmaer Skolerne skal søge samarbejde med eksterne aktører for at skabe nye læringsrum. Samarbejdet handler om dialog og forventningsafstemning mellem flere parter. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Fra udflugtskultur til læring: Hvordan får vi læringsforløbene i den åbne skole tilrettelagt, så de bliver koblet til de fælles mål for fagene? 2. Hvordan balancerer kommuner, skoler og kultur- og fritidsaktører mellem at holde momentum i samarbejdet om den åbne skole og samtidig foretage prioriteringer, der betyder, at ikke alle kan være med på én gang?
8 14 15 Case: Den åbne skole i Karlslunde Karlslunde i Greve Kommune har udviklet et samarbejde mellem den lokale idrætsforening og to nærliggende skoler. I første omgang har det været som et pilotprojekt, hvor 56 skoleelever på mellemtrinnet har været igennem et læringsforløb med fokus på fire vidt forskellige idrætsgrene: Tennis, golf, petangue og badminton. Evalueringen af projektet viser, at flere elever har fået øjnene op for, hvilke muligheder de har for at deltage i det lokale foreningsliv efter skoletid. Og samtidig er kvaliteten styrket i selve idrætsundervisningen, der nu er et eksamensfag. Det gavner både lærere, elever og foreninger, ligesom såvel skoleområdet som kultur- og fritidsområdet ser et stort potentiale i samarbejdet. Projektet har været så stor en succes, at det blev udvalgt blandt de tre bedste projekter i DR P4 og DIF s store konkurrence Danskernes Idrætspris I Karlslunde vil man derfor folde projektet ud til andre klassetrin på de to skoler. Samarbejdet i Karlslunde er også et eksempel på, at den åbne skole ikke bare er et ekstra og sjovt krydderi i børnenes hverdag. Eller et sjovt og underholdende indslag eller en pause i læringen. Derimod er den åbne skole en integreret del af arbejdet med læring og trivsel og fællesskaber i folkeskolen. Case: Playmakermodellen i Aalborg Kommune For Aalborg Kommune er samarbejdet mellem skoler og kultur-, fritids- og erhvervslivet centreret om en såkaldt playmakermodel. Modellen går ud på, at en playmaker tager sig af størstedelen af koordineringsarbejdet i samarbejdet mellem en skole og det øvrige lokalsamfund. Samarbejdet mellem de lokale skoler og fx musikskoler eller idrætsforeningerne har mange former. Nogle steder i kommunen er én forening koblet tæt på én lokal folkeskole, mens andre skoler samarbejder med flere foreninger. Nogle forløb er kontinuerlige over et helt skoleår, mens andre er afgrænset til kortere forløb. Aalborg Kommune har samlet inspiration, viden og kontaktdata på hjemmesiden
9 16 17 Tema 4: Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen Fakta: Af en rapport fra Ernest&Young (2014) fremgår det at: De kulturelle og kreative industrier beskæftiger 7 mio. europæere gennem arbejdet med film, design, litteratur, arkitektur og reklame. Disse industrier årligt omsætter for mia. kr. Omsætningen for disse industrier i Danmark i 2012 var 205 mia. kr. Efterhånden er der i enhver kommune begivenheder og aktiviteter på kultur- og fritidsområdet båret af blandt andet kommercielle kræfter. Det skaber helt nye muligheder for kultur- og fritidslivet. Det gælder for eksempel: Sportsaktiviteter, der kan være kommercielle som eksempelvis Fodboldfabrikken, golf og kommercieltejede klatrevægge, såvel som foreningsdrevne. Kreative erhverv, der afholder kulturevents og -arrangementer, ligesom foreninger gør det. Udviklingen indebærer, at forskellige aktører med forskellige baggrunde nu går sammen om at lave musikfestivaller eller lokale sportsevents. Konkret overvejer nogle kommuner, hvordan satsning på fx et ironmanarrangement kan blive et lokalt samarbejde med både kommercielle og foreningsaktører og dermed fungere som løftestang for hele kommunens kultur- og fritidsliv Vi ser samtidigt et stigende antal købestærke borgere, der bruger meget tid og mange penge på at have et aktivt kultur- og fritidsliv, uanset om det er i en aftenskole eller i den kommercielle biograf. Med den udvikling er der også skabt mere benhård konkurrence om borgerens gunst og deltagelse. Borgerne bakker nok op om fritids- og kulturlivets samvær og fællesskab i de traditionelle kultur- og fritidsfora, men de mange nye og hastigt udviklende eksempler på aktiviteter i kommercielt regi vidner om, at der fra kommunernes side ligger en mulighed for at undersøge om samarbejde med de private aktører kan gavne borgernes kultur- og fritidsliv.
10 18 19 Case: Erhverv og kreativitet Holstebro Kommune har en erhvervspolitik med indsatsområdet Erhverv og kreativitet. Målet her er at skabe en erhvervsudvikling med afsæt i Holstebros styrkeposition som kulturby og de mange kreative kompetencer i kommunen. Dels i form af erhvervsudvikling i de kreative erhverv i sig selv, dels ved at bruge de kreative kompetencer i andre virksomheders produkter og udvikling. Et konkret eksempel er et nyt byudviklingsområde Slagterigrunden, der kobler kreative erhvervsvækstlag med aktiviteter og kulturevents i de gamle og endnu ikke renoverede industribygninger for derigennem at sætte fokus på potentialer i den kommende byudvikling. Som prikken over i et har Holstebro Kommune etableret et udviklingsråd, der blandt andet skal styrke netværket mellem kultur, fritid, erhvervsliv, turisme og uddannelse. Ambitionen er, at de forskellige kræfter sammen skal bidrage til at sikre de bedste mulige vilkår for vækst i kommunen. Dilemmaer Kommercielle aktører kan være en konkurrent såvel som en samarbejdspartner. Udviklingen rejser derfor to centrale dilemmaer: 1. Hvordan kan kommunerne udvikle tilbud og arrangementer i samarbejde med de private aktører og sammen skabe et alsidigt kultur- og fritidsliv i de enkelte lokalsamfund? 2. Bør den kommunale fritids- og kulturpolitik indeholde nogle overordnede tilkendelser om blandingsforholdet mellem de forskellige aktører, eller er det netop dynamikken mellem disse kræfter, der trækker nytænkning, kvalitetsudvikling og fornuftig finansiering?
11 20 21 Tema 5: Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer Nogle kommuner er i disse år optaget af at bruge kultur og fritid til at koble strategier over til andre politikområder. Det skyldes et øget fokus på, hvordan kultur og fritid kan skabe lokal udvikling og vækst. Sådanne strategier kræver ekstra politisk styring og engagement, da tilgangen ofte er langt mere udfordrende end den traditionelle. De koblede strategier ses blandt andet: Når fritid og kultur fremmer sundhed og forebyggelse. Når fritid og kultur fremmer læring, talent og kreativitet. Når fritid og kultur fremmer tolerance, integration, flerkulturel samfundsudvikling og den sociale aktiveringsindsats. Når kunst, bevægelse og socialt samvær fremmer byudvikling og det inviterende og trygge byrum. Dilemmaer At tænke kultur og fritid sammen med kommunens andre velfærdsområder kræver bl.a. at turde forlade de vante rammer. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. De koblede strategier handler om at favne flere forskellige politikområder og -interesser. Så hvordan får de forskellige forvaltninger udviklet fælles strategier, der giver plads til såvel boldglæde som motion på recept eller æstetiske og naturskønne områder, der også kan bruges funktionelt? 2. De koblede strategier er afhængige af, at mange parter samarbejder og trækker på samme hammel. Så hvordan finder kommunen en afbalanceret vej mellem at organisere og understøtte de frivillige uden at kommunalisere dem? De koblede strategier realiseres gennem politikker, partnerskaber og samarbejdsaftaler såvel som gennem den kommunale organisering. Samtidig bruges placeringen af kultur- og fritidsfunktioner under samme tag og/eller samme ledelse bevidst. Kunststykket består i at få samarbejde, synergi og samskabelse til at gå op i en højere enhed i respekt for fagligheder og de frivillige. Selvstændige kulturog fritidsudvalg Kultur- og fritidsområdet lagt sammen med sundhed-, erhvervs- og udviklingsområdet Kultur- og fritidsområdet lagt sammen med social-, familie-, børneområdet
12 22 23 Case: Aabenraa skaber rum for samarbejde Aabenraa Kommune har sat det som et mål, at mangfoldigheden i kultur- og fritidslivet skal komme alle til gode: Det vil sige, at alle former for samarbejder skal dyrkes på tværs af aktører, geografi og fagområder. Vi skal finde legekammerater på den anden side af plankeværket, turde lukke de andres idéer ind og åbne op for nye indsigter, lyder det i kommunens kultur- og fritidspolitik. Konkret har kommunen søsat fem nye aktiviteter på tværs af forvaltningerne i kommunen. Arkitekturens Dag er en af aktiviteterne, hvor kultur- og fritidskonsulenter og byplanlæggere er gået sammen om at arrangere en tværfaglig dag med debat om funktionel og æstetisk arkitektur på programmet, og hvor der uddeles priser såsom Borgernes favorit og Arkitekturprisen. En anden konkret aktivitet er et nyt samarbejde mellem sundhedsplejen og kultur- og fritidsforvaltningen. Fremover kan kommunens mødregrupper starte deres første møde på en af kommunens kulturinstitutioner. Formålet er både at skabe nogle gode rammer for de nybagte mødre og at invitere nye brugergrupper inden for på kulturinstitutionerne og derigennem præsentere dem for fx nye udstillinger eller arrangementer. Case: Ikast Brande samarbejder om Sentrum Ikast-Brande Kommune har i et af kommunens mindre bysamfund etableret et lokalt nyt mødested; aktivitethuset Sentrum. En gruppe lokale borgere og kommunen satte sig sammen, da en af kommunens skoler stod over for lukning. Alle parter kunne nemlig se behovet for at fastholde og stimulere det lokale kultur- og fritidsliv. En overgang gik overvejelserne på en multihal, og hen ad vejen udviklede ideen sig om et lokalt aktivitetshus. Aktivitetshuset Sentrum favner skole, dag- og fritidsinstitutioner, aftenskoler, menighedsråd samt de mange forskellige lokale foreninger. Dertil kommer et cykelværksted, en teaterscene og et shelterområde. Aktivitetshuset drives hovedsagelig af frivillige kræfter.
13 Dette oplæg er en del af debatten på kultur- og fritidsområdet, som bliver skudt i gang på KL s kultur- og fritidskonference den maj KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk Produktionsnr ISBN XX-X
Idræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn Kultur
KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariat og Byudvikling NOTAT 21. marts 2019 Københavns Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2020-2023 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning 2. Vision 3.
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune
Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereKulturpolitik. Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR
Kulturpolitik Mange stærke fællesskaber IDRÆT FRITID KULTUR 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytte vores fantastiske
Læs mereHandleplanerne skal have indhold og liv gennem et samarbejde med foreninger, institutioner, forvaltninger og andre aktører.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT Kultur- og Fritidspolitik 2011-2015 - Handleplaner Kultur- og Fritidspolitikken er en samling af hele Kultur- og Fritidsudvalgets arbejdsområde. Der er oplagte synergier mellem
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Fanø Kommune 2014-2018 Vedtaget i Fanø Byråd den 16.02.2015 Vision Vi vil sikre og udvikle kultur- og fritidslivet på Fanø og dermed skabe gode mødesteder på tværs af generationer,
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereKulturpolitik Brønderslev Kommune 2014
Tilgængelighed og formidling Samhørighed og sammenhængskraft Kultur og identitet Kulturpolitik Brønderslev Kommune 2014 Rum til at spire Frivillighed og ansvar Forord Brønderslev Kommunes vision mod 2020
Læs mereKultur- og Fritidspolitik UDKAST
1 / 26 Kultur- og Fritidspolitik 2020 23 UDKAST Indhold 1. Indledning 2. Vision 3. Temaer Fællesskaber og synergier Faciliteter Idræt og bevægelse Børn og unge Kultur 3 / 12 Indledning Et mangfoldigt og
Læs merePOLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST
POLITIK POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler
Læs mereAabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik
Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2013-2016 Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik blev fra starten døbt Makreller der spræller, fordi vi har et livligt og aktivt kultur- og fritidsliv,
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereMål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde
for budget 2019 Serviceområde Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse Herning Kommunes aktuelle politik på idræts- og fritidsområdet blev udarbejdet i 2007 i forbindelse
Læs mereG FOR EVENTS I SØNDERBORG FORRETNINGSGRUNDLA
NDLAG U R G S G IN N T E FORR FOR EVENTS I SØNDERBORG Indhold 1. Formål med et forretningsgrundlag for events 2. Politisk og strategisk sammenhæng 3. Formål og mål for arbejdet med event 4. Organisering
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereForslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016
Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereHvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?
Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser? Oplæg ved Centerchef for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab i Center for Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Hvorfor kan idræt, kultur og
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereKultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik
Kultur og fritid for det hele menneske Kultur- og Fritidspolitik 2017-2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. august 2017 Indhold 3 4 5 6 8 10 12 14 Én fælles politik som paraply og pejlemærke Vision:
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereKultur- og Fritidspolitik 2016-2019
Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt
Læs mereKultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune
Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik for Fanø Kommune Vedtaget i Fanø byråd den (dat Vedtaget i Fanø Byråd den (dato) Udarbejdelsen af en ny politik Udarbejdelsen af den nye Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereDragør Kommunes Kultur- og Fritidspolitik Kultur og fritid for det hele menneske
Dragør Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2017-2020 Kultur og fritid for det hele menneske Skole- og Kulturafdelingen, sep. 2017 Indhold Én fælles politik som paraply og pejlemærke...2 Fokusområder...4
Læs mereStrategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018
Strategiplan for KULTUR, IDRÆT OG FRITID 2017/2018 HVAD VIL VI GERNE OPNÅ OG HVILKEN EFFEKT ØNSKER VI? At alle borgere har mulighed for et aktivt og meningsfyldt fritidsliv At det er attraktivt at bidrage
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereAktivt Lyngby-Taarbæk
Aktivt Lyngby-Taarbæk - På vej mod en Idræts- og Bevægelsesstrategi 2019-2024 Lyngby-Taarbæk Kommune Nærværende papir er et ramme-papir, der fungerer som forberedelse til den egentlige formulering af en
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereIndhold. Kulturpolitik og fokusområder udkast. Politikkens opbygning
Kulturpolitik og fokusområder 2018-2021 - udkast Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet og unikke projekter og samarbejder på tværs. Kulturen
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs merekompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition
kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereBORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016
BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
T S A K UD Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Forordet kommer senere BØRN & UNGE POLITIKKEN HAR 5 TEMAER. Hans Erik Møller Formand Børn & Familieudvalget Knud Jager Andersen
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2017-21 Kriterier for fortællinger om Holbæk Kommune Fortællingerne skal have en substans, der gør at de: Skaber synergi imellem flere initiativer i kultur og fritid og på tværs
Læs mereBevæg dig for livet Randers. Få et overblik over målsætninger og indsatsområder
Bevæg dig for livet Randers Få et overblik over målsætninger og indsatsområder Bevæg dig for livet Randers Randers Kommune er visionskommune for Bevæg dig for livet, som er et landsdækkende samarbejde
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: Forslag til fokusområder for Fritids- og Idrætsområdet Fysiske rammer Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids- og
Læs mereKommunale faciliteter i fremtiden. Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015
Kommunale faciliteter i fremtiden Jens Høyer-Kruse IOB SDU 2015 Hvordan udvikler vi de kommunale faciliteter, så de stadig passer til behovene om 5-10-15 år? I dag Idrætsfaciliteter har stor betydning
Læs mereNy fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!
Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.
Læs mereUDKAST. Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune
UDKAST Bosætningsstrategi Ikast-Brande Kommune 2019-2022 Indhold Forord... 5 Ikast-Brande Kommune har en god beliggenhed. 7 Indbyggertallet vokser... 8 Vision... 9 2022-mål... 10 Målgrupper... 12 Indsatsområder...
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereUdvalgspolitik Kulturudvalget
Udvalgspolitik Kulturudvalget Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen Udvalgspolitik Kulturudvalget Forord Kulturlivet i Kolding Kommune er enestående. Det byder på kulturelle tilbud af høj kvalitet
Læs mereKULTURPOLITIK. Næstved Kommune G UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 INDHOLD:
Sagsnr. 20.00.00-G01-37-15 UDKAST 2.0 til Kultur- og Demokratiudvalget, april 2018 KULTURPOLITIK Næstved Kommune 2018-2022 INDHOLD: 1. Sammen om et stærkt kulturliv 2. Fokusområder 3. Næstved som regional
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs merePOLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER
POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-
Læs mereMan taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :
Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,
Læs mereKunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11
Læs mereFacilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune
Facilitetsstrategi for idrætsfaciliteter i Hedensted Kommune Indledning I Hedensted Kommune ønsker vi, at alle har mulighed for at være fysisk aktive og dyrke fælleskabet i de lokale idrætsfaciliteter.
Læs mereKultur som kreativ motor, for det, vi vil
Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur- og fritidslivet skaber glæde, energi og gejst. Vi mærker det mest, når vi jubler over en vunden fodboldkamp, når vi spændt følger handlingen i en film,
Læs mereLAG Midt-Nordvestsjælland
LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene
Læs mereKULTURPOLITIK (UDKAST)
KULTURPOLITIK (UDKAST) Næstved Kommune 2018 2022 INDHOLD 1. Fælles om et stærkt kulturliv 2. Kulturpolitikkens fokusområder 3. Næstved som kulturhovedstad 4. Styrkelse af kultur i lokalområderne 5. Kunst
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereFritids- og idrætspolitik. Kolding Kommune
Fritids- og idrætspolitik Kolding Kommune 2019 2021 Aktive fællesskaber gennem hele livet Udkast Ver.10. - 08.08.2018 1 FORORD Kolding Kommune ønsker at skabe rammerne for, at alle borgere gennem hele
Læs mereHolbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik
Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereKultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune
Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 2 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Fredensborg Kommune Revideret 2017 Forord Denne sammenhængende børne- og ungepolitik bygger bro mellem almenområdet og den målrettede indsats for børn og unge med behov
Læs mere1. Bosætning. 2 stevns kommune
Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns
Læs merePIXI OPSAMLING PÅ DIALOGEN PÅ KONFERENCEN KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER UDFORDRINGER OG BUDSKABER
PIXI OPSAMLING PÅ DIALOGEN PÅ KONFERENCEN KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER UDFORDRINGER OG BUDSKABER 2 Tabeloversigt Effektmåling af kommunernes kontrolindsats
Læs mereKULTUR- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2013-2016 Kultur- og udviklingsafdelingen 0 Politikken Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse - for alle i Norddjurs Kultur og fritid i Norddjurs Kommune I sommeren
Læs mereHVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?
KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:
Læs mereEsbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK
Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får
Læs mereINTERNATIONAL POLITIK. for Kolding Kommune 2012
INTERNATIONAL POLITIK for Kolding Kommune 2012 1. Forord Vi lever i globaliseringens tidsalder. Verden er åben og tilgængelig som aldrig før; folk i alle aldre rejser til og kommunikerer ubesværet med
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereIndhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15
Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs merePolitik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)
Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter
Læs merePolitik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser
Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker
Læs mereSamarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform
Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mere