Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid som en del af helheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid som en del af helheden"

Transkript

1 Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid som en del af helheden

2 2 Indhold KL Weidekampsgade København S Tlf KL maj 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Foto: Rie Neuchs (forside), Colourbox (indhold) Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf Forord: Kunsten at blande (sig) Tema 1: Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter... 7 Tema 2: Kulturen og fritidens tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser...10 Tema 3: Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne...12 Tema 4: Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen...16 Tema 5: Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer...20

3 4 5 Forord: Kunsten at blande (sig) Kultur- og fritidslivet har altid været en bærende del af livsnerven i vores samfund. Det spiller en vigtig rolle for borgerne, da det giver livet lys, sødme og salt. Og det spiller en vigtig rolle for kommunen, da det udvikler livsduelige borgere, lokal identitet og engagerede fællesskaber. Kultur- og fritidsaktiviteter repræsenterer en værdi i sig selv. Det skal man værne om, og kultur og fritid skal ikke spændes for enhver vogn. Men kultur og fritid trækker også gode virkninger med sig i forhold til andre velfærdsområder og det skal vi benytte. Det kan fx fremme sundheden blandt kommunens borgere, det kan medvirke til at trække turister til egnen, det kan skabe mulighed for lokal vækst, det kan bidrage til børnenes læring, og ikke mindst kan kultur- og fritidsaktiviteter være med til at skabe en lokal identitet, som er unik for netop den enkelte kommune. Gentænkning af kultur- og fritidspolitikken Danmark er dog i forandring, og en række større samfundsmæssige udviklingstendenser påvirker kultur- og fritidsområdet. Fx udfordres vi af en betydelig befolkningsvandring fra land til by. Det går ud over kulturpolitikken, ikke mindst fordi der er færre ressourcer både menneskeligt og økonomisk til rådighed til at drive kulturpolitik for i de kommuner, der oplever dalende befolkningstal. Udviklingen aktualiserer behovet for, at kommunalbestyrelserne sætter fokus på, hvordan man kan gentænke kultur- og fritidspolitikken, så den bidrager ud over sin egen værdi. Det ligger nemlig lige for at tænke, at det at satse kulturkroner også kan betyde at satse på sundhed, læring og bosætning. At tage ansvar for helheden er netop en af kommunalbestyrelsens fornemste opgaver. Kultur og fritid som en del af helheden Med dette debatoplæg ønsker KL at sætte fokus på, hvordan kultur- og fritidsområdet kan tænkes mere helhedsorienteret og tværsektorielt ved at sætte området i tæt sammenhæng med eksempelvis skole, teknik, miljø og erhverv uden det går ud over kulturen og fritidens egenværdi.

4 6 7 En gennemgående grundpille er frivillighed, som rummer både iboende egenværdier og muligheden for at bidrage til opgaveløsning, udvikling af kommunen og stærkere fællesskaber. På kultur- og fritidsområdet udråbes de frivillige ofte som redningsmænd for velfærdssamfundet. Spørgsmålet er, hvordan man kommunalpolitisk kan sikre, at samspillet mellem de frivillige og kultur- og fritidsforvaltningerne kan ske på en måde, hvor man anerkender og respekterer de præmisser, hvorpå de er gået ind i det frivillige arbejde, samtidig med at de frivillige inkluderes i opgaveløsningen. Fem tværgående temaer Debatoplægget kommer bredt rundt og fremhæver centrale dilemmaer, tal og cases til inspiration med det formål at understøtte kommunernes egne strategier for at udvikle kultur- og fritidsområdet i de enkelte lokalsamfund. Udgangspunktet er fem tværgående temaer: 1. Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter 2. Kultur- og fritidslivets tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser 3. Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne 4. Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen 5. Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer På KL s Kultur- og Fritidskonference den maj dykker vi ned i debatoplæggets temaer, men debatten fortsætter også efter maj. Her vil KL bl.a. sætte spot på kultur- og fritidsområdets fordeling af kulturmidler og samspillet mellem kommuner, regioner og staten på området. I første omgang håber vi, at vi med dette oplæg får taget hul på en konstruktiv debat om de store linjer på kultur- og fritidsområdet i kommunerne og om, hvilke mulige veje kommunerne kan gå i de kommende år. Tema 1: Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter Danskerne flytter mod byerne, og mange yder- og landområder efterlades tyndtbefolkede. Den udvikling udfordrer kommunernes rammer, men er også en anledning til at se på potentialerne på kultur-, fritid- og turismepolitikkerne. I danske kommuner gør natur, kulturarv, lokal viden og fritidsfællesskaber hvert område unikt og skaber dermed attraktive lokalsamfund og livskvalitet for den enkelte. Et rigt kultur- og fritidsliv og en stærk lokal identitet er livsnerven i lokalsamfund, der er attraktive at bo i og flytte til. Samtidig ønsker mange turister at opleve et lokalt liv og møde befolkningen i sammenhænge, der er værdifulde for begge parter. Et tværgående blik på kultur-, bosætnings- og turismepolitikkerne har potentiale til at skabe vækst, styrke lokal identitet og kultur og bidrage til en ændret diskurs; fra forfald til unikke kvaliteter. Kommunerne kan sætte scenen for samarbejde og dialog mellem det lokale kultur- og fritidsliv og turisterhvervet for at møde borgerens og turistens behov ønsket om unikke oplevelser forankret lokalt. Fakta: Danmark er ét af de lande i EU, som oplever den største bevægelse fra land til by. Siden 2009 er 5,2 pct. flyttet fra landdistrikterne, mens befolkningen i byerne er steget med 7,6 pct. God læselyst!

5 8 9 Dilemmaer Et tværsektorielt blik på unikke lokale kvaliteter kræver bl.a. dialog om arbejdsdeling mellem kommunerne. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Turister kender ikke til kommunegrænser, og måske ligger den oplagte attraktion i nabokommunen. Hvordan udnytter kommunerne hinandens unikke kvaliteter til at skabe lokal vækst? 2. Hvordan kan kommunerne bruge kultur- og fritidspolitikken offensivt for at skabe positive ringe i vandet, både for turisten og for den lokale befolkning? Case: Lokal identitet og fællesskab langs Jyllands højderyg Langs Jyllands højderyg løber Hærvejen, der som kulturelt, naturog erhvervsmæssigt samlingspunkt er et eksempel på, hvordan flere kræfter arbejder sammen om at udvikle et område baseret på stedbundne kvaliteter. I dag kan man cykle og vandre fra den tyske grænse helt til Hirtshals. Et velfungerende samarbejde mellem jyske kommuner, lokale foreninger og interessenter har resulteret i både udvikling af ruten, valg af ruteføring og markedsføring af lokale faciliteter. Hærvejen er også centrum for kulturelle initiativer såsom Hærvejsløbet, hvor over deltagere cykler, løber og går på forskellige distancer fra Flensborg til Viborg. For at styrke den lokale involvering har Viborg Kommune udviklet Lokaldysten sammen med otte landsbyer. Deltagerne konkurrerer om at få flest mulige borgere uanset alder og fysisk niveau med i den årlige konkurrence mod de andre deltagerbyer. I dag er Hærvejen som socialt omdrejningspunkt blevet et led i lokalsamfundenes strategier for at styrke det sociale fællesskab, fremme liv og engagement i nærområderne og ikke mindst en del af en positiv fortælling om naturen, livet og sammenholdet i landsbyerne. Case: Absalon kom fra min by kulturarv som lokal identitetsmarkør Vestsjællands Museum geografiske ansvarsområder dækker over Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner, som alle har befolkningsnedgang i årene Gennem forløbet Absalon kom fra min by arbejder museet på at styrke børns viden om centrale historiske begivenheder i middelalderen og deres stærke lokale aftryk i de vestsjællandske kommuner. Det tværfaglige forløb styrker børnenes lokale og regionale identitet og giver dem bevidsthed om områdets kulturelle og historiske rødder. Ved at satse på børnene og give dem en ballast, når de senere hen rejser til storbyerne for at få en uddannelse, kan det være et led i at tiltrække dem som borgere efter endt uddannelse. Eller blot gøre dem til gode ambassadører for deres hjemegn.

6 10 11 Tema 2: Kultur- og fritidslivets tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser Tilgængelighed spiller en afgørende rolle for, om vi kan udleve vores drømme om et aktivt kultur- og fritidsliv. Men beboere i udsatte boligområder, borgere med handicap, flygtninge eller sågar selvorganiserede oplever ofte et kludetæppe af barrierer og bureaukrati, når de vil indgå i de til tider meget konventionelle kultur- og fritidsfora. Her kan faciliteternes rummelighed og fleksibilitet være en forhindring men også en katalysator. Der er forskel på, om en facilitet giver eksklusiv ret til én brugergruppe eller om faciliteten bygger bro mellem flere brugertyper, og dermed er til for alle. Tilsvarende har synligheden af tilbuddene indflydelse på borgernes deltagelse. Spørgsmålet er, hvor borgerne møder kultur- fritidsmulighederne? Det er afgørende, at der tages stilling til, om det skal ske i den praktiske hverdag i byrummet, på skolerne eller på kultur- og fritidsinstitutionerne, om kultur- og fritidstilbuddene er tænkt ind i midlertidig anvendelse af arealer, og om hvordan de digitale løsninger kan fungere som løftestang for alle borgeres muligheder for at leve drømme ud om et alsidigt kultur- og fritidsliv? På idrætsområdet har DIF og DGI sat som en del af deres vision, at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktive i Hvordan kan kommunernes arbejde med tilgængeligheden til faciliteterne, tilbuddene og udfoldelsesmulighederne generelt være med til at øge andelen af idrætsaktive borgere? Fakta: Beboere i udsatte boligområder og selvorganiserede Andelen af beboere i de udsatte boligområder, der går til idræt i en forening, er mindre end halvt så stor som i landet som helhed. ( Idræt i udsatte boligområder, SDU 2012) De mest populære idrætsfaciliteter til voksne er natur, veje, gader og fortove i byen. ( Danskernes sport- og motionsvaner 2011, Idan). Dilemmaer Kultur- og fritidslivets tilgængelighed er på mange måder et tveægget sværd. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Hvad betyder det for de eksisterende brugere og deltageres tilknytning til aktiviteten eller faciliteten, når nye målgrupper træder ind på deres kultur- og fritidsarenaer? Og hvornår er multifunktionalitet en barriere eller en mulighed for borgernes kultur- og fritidsliv? 2. Udviklingen i befolkningssammensætning og behov vil nødvendigvis påvirke behovet for tilbud. Det kræver handlekraft fra kommunens side. Hvornår skal en kommune lukke for eller reorganisere aktiviteter og faciliteter, som over tid har vist sig ikke at matche borgernes vaner? Case: Roskilde åbner hallerne Undersøgelser viser, at flere og flere dyrker selvorganiseret idræt, og at de selvorganiserede ønsker at indgå i sociale fællesskaber, når de dyrker idræt og motion. Derfor vil man i Roskilde Kommune åbne fire haller og en sal, så andre end foreningslivet får mulighed for at bruge faciliteterne. Målet er at udnytte faciliteterne optimalt og give selvorganiserede flere frihedsgrader til at dyrke idræt. Uanset om det er i ydertimer eller i skoletiden, skal faciliteternes ledige tider gennem et brugervenligt bookingsystem kunne bruges af borgerne til spontant brug. Målgruppen er alle borgere, uanset om de kommer fra udsatte boligområder eller parcelhuskvarterer, der ønsker mere fleksibilitet i deres idrætsudfoldelse og mere tilgængelige rammer. På den led er ambitionen, at ressourcerne udnyttes bedre, og borgernes efterspørgsel efter tilgængelige faciliteter imødekommes, uanset om det er under selvorganiserede eller organiserede organisationsformer.

7 12 13 Tema 3: Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne Kultur- og fritidslivet har med folkeskolereformen fået en fantastisk mulighed for gennem den åbne skole at styrke samarbejdet med skolerne om elevernes læring, trivsel og sundhed. Med skolereformen er der skabt et nyt rum, hvor foreninger, musikskoler, kulturinstitutioner og andre interessenter kan byde ind med anvendelsesorienteret viden, kompetencer og gejst inden for deres eget ekspertområde. Kultur- og fritidsaktørerne skal være med til at skabe en fælles base, som styrker alle elevers faglighed og trivsel. Samtidig kan samarbejdet skabe mere synlighed for den enkelte forening eller virksomhed. Nogle foreninger oplever allerede, at den åbne skole har bidraget til at knække den negative kurve ift. frafald af unge i foreningerne. En KL-måling fra november 2014 viser, at i 61 af landets kommuner har alle eller over halvdelen af kommunens skoler et samarbejde med foreningslivet. Det tilsvarende tal for kulturinstitutioner er 48. Det er et stærkt fundament. Men hvordan får vi endnu flere med? Samarbejdspartnere om den åbne skole, udover musikskoler og ungdomsskoler Dilemmaer Skolerne skal søge samarbejde med eksterne aktører for at skabe nye læringsrum. Samarbejdet handler om dialog og forventningsafstemning mellem flere parter. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Fra udflugtskultur til læring: Hvordan får vi læringsforløbene i den åbne skole tilrettelagt, så de bliver koblet til de fælles mål for fagene? 2. Hvordan balancerer kommuner, skoler og kultur- og fritidsaktører mellem at holde momentum i samarbejdet om den åbne skole og samtidig foretage prioriteringer, der betyder, at ikke alle kan være med på én gang?

8 14 15 Case: Den åbne skole i Karlslunde Karlslunde i Greve Kommune har udviklet et samarbejde mellem den lokale idrætsforening og to nærliggende skoler. I første omgang har det været som et pilotprojekt, hvor 56 skoleelever på mellemtrinnet har været igennem et læringsforløb med fokus på fire vidt forskellige idrætsgrene: Tennis, golf, petangue og badminton. Evalueringen af projektet viser, at flere elever har fået øjnene op for, hvilke muligheder de har for at deltage i det lokale foreningsliv efter skoletid. Og samtidig er kvaliteten styrket i selve idrætsundervisningen, der nu er et eksamensfag. Det gavner både lærere, elever og foreninger, ligesom såvel skoleområdet som kultur- og fritidsområdet ser et stort potentiale i samarbejdet. Projektet har været så stor en succes, at det blev udvalgt blandt de tre bedste projekter i DR P4 og DIF s store konkurrence Danskernes Idrætspris I Karlslunde vil man derfor folde projektet ud til andre klassetrin på de to skoler. Samarbejdet i Karlslunde er også et eksempel på, at den åbne skole ikke bare er et ekstra og sjovt krydderi i børnenes hverdag. Eller et sjovt og underholdende indslag eller en pause i læringen. Derimod er den åbne skole en integreret del af arbejdet med læring og trivsel og fællesskaber i folkeskolen. Case: Playmakermodellen i Aalborg Kommune For Aalborg Kommune er samarbejdet mellem skoler og kultur-, fritids- og erhvervslivet centreret om en såkaldt playmakermodel. Modellen går ud på, at en playmaker tager sig af størstedelen af koordineringsarbejdet i samarbejdet mellem en skole og det øvrige lokalsamfund. Samarbejdet mellem de lokale skoler og fx musikskoler eller idrætsforeningerne har mange former. Nogle steder i kommunen er én forening koblet tæt på én lokal folkeskole, mens andre skoler samarbejder med flere foreninger. Nogle forløb er kontinuerlige over et helt skoleår, mens andre er afgrænset til kortere forløb. Aalborg Kommune har samlet inspiration, viden og kontaktdata på hjemmesiden

9 16 17 Tema 4: Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen Fakta: Af en rapport fra Ernest&Young (2014) fremgår det at: De kulturelle og kreative industrier beskæftiger 7 mio. europæere gennem arbejdet med film, design, litteratur, arkitektur og reklame. Disse industrier årligt omsætter for mia. kr. Omsætningen for disse industrier i Danmark i 2012 var 205 mia. kr. Efterhånden er der i enhver kommune begivenheder og aktiviteter på kultur- og fritidsområdet båret af blandt andet kommercielle kræfter. Det skaber helt nye muligheder for kultur- og fritidslivet. Det gælder for eksempel: Sportsaktiviteter, der kan være kommercielle som eksempelvis Fodboldfabrikken, golf og kommercieltejede klatrevægge, såvel som foreningsdrevne. Kreative erhverv, der afholder kulturevents og -arrangementer, ligesom foreninger gør det. Udviklingen indebærer, at forskellige aktører med forskellige baggrunde nu går sammen om at lave musikfestivaller eller lokale sportsevents. Konkret overvejer nogle kommuner, hvordan satsning på fx et ironmanarrangement kan blive et lokalt samarbejde med både kommercielle og foreningsaktører og dermed fungere som løftestang for hele kommunens kultur- og fritidsliv Vi ser samtidigt et stigende antal købestærke borgere, der bruger meget tid og mange penge på at have et aktivt kultur- og fritidsliv, uanset om det er i en aftenskole eller i den kommercielle biograf. Med den udvikling er der også skabt mere benhård konkurrence om borgerens gunst og deltagelse. Borgerne bakker nok op om fritids- og kulturlivets samvær og fællesskab i de traditionelle kultur- og fritidsfora, men de mange nye og hastigt udviklende eksempler på aktiviteter i kommercielt regi vidner om, at der fra kommunernes side ligger en mulighed for at undersøge om samarbejde med de private aktører kan gavne borgernes kultur- og fritidsliv.

10 18 19 Case: Erhverv og kreativitet Holstebro Kommune har en erhvervspolitik med indsatsområdet Erhverv og kreativitet. Målet her er at skabe en erhvervsudvikling med afsæt i Holstebros styrkeposition som kulturby og de mange kreative kompetencer i kommunen. Dels i form af erhvervsudvikling i de kreative erhverv i sig selv, dels ved at bruge de kreative kompetencer i andre virksomheders produkter og udvikling. Et konkret eksempel er et nyt byudviklingsområde Slagterigrunden, der kobler kreative erhvervsvækstlag med aktiviteter og kulturevents i de gamle og endnu ikke renoverede industribygninger for derigennem at sætte fokus på potentialer i den kommende byudvikling. Som prikken over i et har Holstebro Kommune etableret et udviklingsråd, der blandt andet skal styrke netværket mellem kultur, fritid, erhvervsliv, turisme og uddannelse. Ambitionen er, at de forskellige kræfter sammen skal bidrage til at sikre de bedste mulige vilkår for vækst i kommunen. Dilemmaer Kommercielle aktører kan være en konkurrent såvel som en samarbejdspartner. Udviklingen rejser derfor to centrale dilemmaer: 1. Hvordan kan kommunerne udvikle tilbud og arrangementer i samarbejde med de private aktører og sammen skabe et alsidigt kultur- og fritidsliv i de enkelte lokalsamfund? 2. Bør den kommunale fritids- og kulturpolitik indeholde nogle overordnede tilkendelser om blandingsforholdet mellem de forskellige aktører, eller er det netop dynamikken mellem disse kræfter, der trækker nytænkning, kvalitetsudvikling og fornuftig finansiering?

11 20 21 Tema 5: Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer Nogle kommuner er i disse år optaget af at bruge kultur og fritid til at koble strategier over til andre politikområder. Det skyldes et øget fokus på, hvordan kultur og fritid kan skabe lokal udvikling og vækst. Sådanne strategier kræver ekstra politisk styring og engagement, da tilgangen ofte er langt mere udfordrende end den traditionelle. De koblede strategier ses blandt andet: Når fritid og kultur fremmer sundhed og forebyggelse. Når fritid og kultur fremmer læring, talent og kreativitet. Når fritid og kultur fremmer tolerance, integration, flerkulturel samfundsudvikling og den sociale aktiveringsindsats. Når kunst, bevægelse og socialt samvær fremmer byudvikling og det inviterende og trygge byrum. Dilemmaer At tænke kultur og fritid sammen med kommunens andre velfærdsområder kræver bl.a. at turde forlade de vante rammer. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. De koblede strategier handler om at favne flere forskellige politikområder og -interesser. Så hvordan får de forskellige forvaltninger udviklet fælles strategier, der giver plads til såvel boldglæde som motion på recept eller æstetiske og naturskønne områder, der også kan bruges funktionelt? 2. De koblede strategier er afhængige af, at mange parter samarbejder og trækker på samme hammel. Så hvordan finder kommunen en afbalanceret vej mellem at organisere og understøtte de frivillige uden at kommunalisere dem? De koblede strategier realiseres gennem politikker, partnerskaber og samarbejdsaftaler såvel som gennem den kommunale organisering. Samtidig bruges placeringen af kultur- og fritidsfunktioner under samme tag og/eller samme ledelse bevidst. Kunststykket består i at få samarbejde, synergi og samskabelse til at gå op i en højere enhed i respekt for fagligheder og de frivillige. Selvstændige kulturog fritidsudvalg Kultur- og fritidsområdet lagt sammen med sundhed-, erhvervs- og udviklingsområdet Kultur- og fritidsområdet lagt sammen med social-, familie-, børneområdet

12 22 23 Case: Aabenraa skaber rum for samarbejde Aabenraa Kommune har sat det som et mål, at mangfoldigheden i kultur- og fritidslivet skal komme alle til gode: Det vil sige, at alle former for samarbejder skal dyrkes på tværs af aktører, geografi og fagområder. Vi skal finde legekammerater på den anden side af plankeværket, turde lukke de andres idéer ind og åbne op for nye indsigter, lyder det i kommunens kultur- og fritidspolitik. Konkret har kommunen søsat fem nye aktiviteter på tværs af forvaltningerne i kommunen. Arkitekturens Dag er en af aktiviteterne, hvor kultur- og fritidskonsulenter og byplanlæggere er gået sammen om at arrangere en tværfaglig dag med debat om funktionel og æstetisk arkitektur på programmet, og hvor der uddeles priser såsom Borgernes favorit og Arkitekturprisen. En anden konkret aktivitet er et nyt samarbejde mellem sundhedsplejen og kultur- og fritidsforvaltningen. Fremover kan kommunens mødregrupper starte deres første møde på en af kommunens kulturinstitutioner. Formålet er både at skabe nogle gode rammer for de nybagte mødre og at invitere nye brugergrupper inden for på kulturinstitutionerne og derigennem præsentere dem for fx nye udstillinger eller arrangementer. Case: Ikast Brande samarbejder om Sentrum Ikast-Brande Kommune har i et af kommunens mindre bysamfund etableret et lokalt nyt mødested; aktivitethuset Sentrum. En gruppe lokale borgere og kommunen satte sig sammen, da en af kommunens skoler stod over for lukning. Alle parter kunne nemlig se behovet for at fastholde og stimulere det lokale kultur- og fritidsliv. En overgang gik overvejelserne på en multihal, og hen ad vejen udviklede ideen sig om et lokalt aktivitetshus. Aktivitetshuset Sentrum favner skole, dag- og fritidsinstitutioner, aftenskoler, menighedsråd samt de mange forskellige lokale foreninger. Dertil kommer et cykelværksted, en teaterscene og et shelterområde. Aktivitetshuset drives hovedsagelig af frivillige kræfter.

13 Dette oplæg er en del af debatten på kultur- og fritidsområdet, som bliver skudt i gang på KL s kultur- og fritidskonference den maj KL Weidekampsgade København S Tlf Produktionsnr ISBN XX-X

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere

Aarhus Kommunes Handicappolitik. Aarhus for alle. - en politik for alle aarhusianere Aarhus for alle - en politik for alle aarhusianere Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Vision side 4 Det overordnede mål for Aarhus Kommunes Handicappolitik side 5 Kommunens serviceydelser bygger på

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 5 Oversigt over indsatsområder... 5 Målgruppe... 5 Udgangspunkt... 5 Indsatsområder... 7

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Beretning 2014. De positive signalers år

Beretning 2014. De positive signalers år Beretning 2014 De positive signalers år Side 1 Idrætsrådet i Silkeborg Kommune Beretning 2014 Indledning Overskriften på beretningen er De positive signalers år Jeg har valgt netop den overskrift, da jeg

Læs mere

Holbæk Kommunes. kultur- og fritidspolitik

Holbæk Kommunes. kultur- og fritidspolitik Holbæk Kommunes kultur- og fritidspolitik Indhold Forord... s. 3 1. Fremtidens udfordringer... s. 6 2. Vores overordnede ambitioner... s. 8 3. Udviklingsområder: a. Kulturmuligheder for og med alle...

Læs mere

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus

Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Aabenraa Svømme- og idrætscenter som DGI-hus Indledning Aabenraa Kommune har igangsat en proces i forhold til udvikling af Aabenraa Svømme- og Idrætscenter. En udvikling, der skal munde ud i et nybyggeri

Læs mere

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor

Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Fremtiden for idrætten på Bornholm Temaaften 3. oktober. Partnerskab Partnerskaber..? hvem hvad -hvor Hvad er et partnerskab? Hvad er et partnerskab? Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2015 01.12.14 Kultur- og udviklingsafdelingen 2014 Kultur- og fritidspolitikken 2013-2016 for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 21. august

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Idræt og bevægelse til alle

Idræt og bevægelse til alle Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden

At satse på det enestående og samtidig sikre bredden At satse på det enestående og samtidig sikre bredden Oplæg ved Kulturpolitikken efter kommunalreformen 10. 11. september 2007 Else Trangbæk, professor, institutleder Mit personlige udgangspunkt -gymnasten

Læs mere

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune

Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune 19/05/15 Frem+dens idrætsanlæg i Aabenraa Kommune - haludviklingsproces! 18. Maj 2015 Opstartsmøde med repræsentanter for hallerne Aftenens program 18.30 Velkomst v. Kultur- og fri+dsudvalgsformand Tim

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014

Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Til Beskæftigelses- og Integrationsudvalget Kultur- og Fritidsudvalgets reviderede handleplan for inklusionspolitikken 2011-2014 Integrationsindsatsen på kultur- og fritidsområdet skal ses i lyset af det

Læs mere

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch

Syddjurs Danmarks sundeste kommune. V/ Pernille Brinch Syddjurs Danmarks sundeste kommune V/ Pernille Brinch Agenda Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Hvordan kan Syddjurs markere sig på landkortet? 2 Hvorfor fokusere på idræt og folkesundhed? Den

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017

Kulturstrategi. for. Bornholms Regionskommune 2014-2017 Kulturstrategi for Bornholms Regionskommune 2014-2017 1 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Politisk målsætning... 4 Oversigt over indsatsområder... 4 Målgruppe... 4 Udgangspunkt... 4 Indsatsområder... 6

Læs mere

KL inviterer til fælles handling om børn og unge

KL inviterer til fælles handling om børn og unge KL inviterer til fælles handling om børn og unge 2 KL inviterer til fælles handling om børn og unge Vær med til at finde nye løsninger! Vi har alle et ansvar for, at vores børn og unge trives og klarer

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6

1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 Indhold 1. Indledning... 4 2. Visioner... 5 3. Forslag til strategiske indsatsområder... 6 3.1 Alle medborgeres resurser skal have mulighed for at blive brugt gennem et aktivt medborgerskab... 6 3.2 Fremtidens

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel...

Forord... 4. Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5. Inddragelse og demokrati... 6. Fritid og kultur... 9. Sundhed og trivsel... Ungdomspolitik Indholdsfortegnelse Forord... 4 Norddjurs Kommunes ungdomspolitik... 5 Inddragelse og demokrati... 6 Fritid og kultur... 9 Sundhed og trivsel... 10 Skole, uddannelse og job... 13 Bolig

Læs mere

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget

Fritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik

Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik SILKEBORG KOMMUNE Handlekatalog til brug for realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik 2 Handlekatalog til realisering af idræts- fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommunes idræts-

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012.

Handlekatalog til Idræts-, fritids- og folkeoplysningspolitik Silkeborg Kommune 2012. Godkendt i Kultur- og Fritidsudvalget den 14. maj 2012. Handlekatalogets temaer (indsats = vi gør i politikken) Frivillige ledere Silkeborg Kommune letter de bureaukratiske krav til idræts- og fritidslivet

Læs mere

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd

Lokalområde Holme-Olstrup / Toksværd Lokalråd og Toksværd Lokalområde / Toksværd Vi ønsker et stærkt lokalsamfund bygget på sammenhold, omsorg og gensidig respekt! Vi vil være synlige Lokalråd og Toksværd Forord: Hvad og hvorfor har vi sat

Læs mere

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00

Idrætskonference i Randers 2010. lørdag den 18. september 8:30-15:00 Idrætskonference i Randers 2010 lørdag den 18. september 8:30-15:00 SIKR (Samvirkende Idrætsklubber i Randers) arrangerer i samarbejde med Kultur- og fritidsforvaltningen en konference for idrætsforeninger

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv.

Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Strategi for implementering af visionen Vordingborg Kommune er storbyens sundeste og smukkeste forhave, summende af aktivitet, med internationalt udsyn og et blomstrende erhvervsliv. Indhold Indledning...3

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

Den åbne skole. En ny folkeskole

Den åbne skole. En ny folkeskole Den åbne skole En ny folkeskole 2 Den åbne skole Den åbne skole Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive så dygtige,

Læs mere

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET

FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET FORVANDLINGS- AKADEMIET KULTURHAVNEN // KULTURVÆRFTET Side 1 - et område under udvikling 800 års historie samlet på få m2 Middelalderbyen Sundtolden og søfart Renæssanceslottet Industrisamfundet Kultur

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership

Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013. Epinion og Pluss Leadership Fremtidens Biblioteker Tænketanken 30.0 2013 Epinion og Pluss Leadership ALLE DE PROCENTER Alt kan ikke måles og vejes! Kvantitet som udgangspunkt for: Kvalificeret debat, Udvikling og Kvalitet State of

Læs mere

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge.

Forord. samarbejde og den fælles refleksion og dialog. Således sikrer vi fortsat udvikling og kvalificering af indsatserne i forhold til de unge. Ungestrategi Forord I Herlev Kommune vil vi gerne skabe de bedste rammer for, at alle unge får et godt ungdomsliv. Derfor har vi gennem mange år haft fokus på at fremme den blomstrende ungdomskultur i

Læs mere

Forord. Pia Allerslev

Forord. Pia Allerslev Forord UDKAST De seneste 10 år har budt på markante ændringer i det københavnske kultur- og fritidsliv. De selvejende institutioner KUC og KI er kommunaliserede. Kommunen er nu direkte ansvarlig for drift

Læs mere

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt

Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Mangfoldighedsindsatsen kort og godt Region Midtjylland Koncern HR Udvikling og arbejdsmiljø 2 Mangfoldighedsindsatsen kort og godt FORORD Region Midtjylland ønsker, at personalesammensætningen afspejler

Læs mere

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi?

Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? Aktivt Medborgerskab hvad gør vi? v/ Ole Chr. Madsen Konsulent, CFSA Tlf. 6614 6061, mail: ocm@frivillighed.dk FFUK d. 4. december 2012 1 Center for frivilligt socialt arbejde Hvem er CFSA Et center for

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital

Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 4. oktober 2014 Program for dynamisk civilsamfund og styrket social kapital Civilsamfundet

Læs mere

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status

Vækstfabrikkerne. Projektets baggrund, indhold og status Vækstfabrikkerne Projektets baggrund, indhold og status Agenda 1 Formål og baggrund Målsætninger, erhvervspolitisk rationale og finansiering Værdiskabelse for iværksættere og andre aktører Indhold Faglige

Læs mere

Fodbold: En folkebevægelse i forandring

Fodbold: En folkebevægelse i forandring v/bent Clausen, formand for Fodbold: En folkebevægelse i forandring Idrættens største udfordringer II Vejen Idrætscenter 30. 31. maj 2012 Vision 2015: At være den mest attraktive sport for Aktive spillere

Læs mere

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik

Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige

Læs mere

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen

Den åbne skole. v. Specialkonsulent Hong Quang Ha. Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Den åbne skole v. Specialkonsulent Hong Quang Ha Undervisningsministeriet, Ressourcecenter for Folkeskolen Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 5 Disposition Kort om Ressourcecenter

Læs mere

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015.

Guide på turen var Torsten Bo Jørgensen fra COWI, som også har dokumenteret alle møder med lokale aktører i rapport af 7. april 2015. By, Kultur og Miljø Sekretariatet Sagsnr. 265444 Brevid. 2098757 Ref. ANNEBJ Dir. tlf. 46 31 31 04 annebj@roskilde.dk Kultur- og Idrætsudvalgets studietur marts 2015 Sammenfatning 28. april 2015 Kultur-

Læs mere

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet

Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet Formål Denne handleplan for opbakning og udvikling af kulturlivet er en del af Temaplan for Sundhed, Kultur og Fritid. Kulturlivet er en vigtig del

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1

Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................

Læs mere

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU

STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU EN DEL AF NOGET STØRRE STYRK SAMSPILLET KLUB KOMMUNE DBU Inspiration og gode råd til et styrket samarbejde mellem klubber, kommuner og DBU Med strategien vil vi over de næste fire år kridte banen op til

Læs mere

Strategiske Mål for 2016

Strategiske Mål for 2016 Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse

Rapport. Fem koncepter for danske forsamlingshuse. Landsforeningen Danske Forsamlingshuse Rapport Fem koncepter for danske forsamlingshuse Landsforeningen Danske Forsamlingshuse 5 koncepter for danske forsamlingshuse Der findes i Danmark cirka 1250 forsamlingshuse, hvoraf ca. 800 er medlemmer

Læs mere

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Lokalsamfund og deltagelse Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel? Disposition Baggrund hvorfor er det vigtigt med fokus på lokalsamfund og deltagelse Hvad er det spørgsmålet så til forskning

Læs mere

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik

Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013. Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Viborg Byråd 25. september 2013 Folkeoplysningspolitik Indhold Borgmesteren.... 3 Kulturudvalgsformanden.... 4 Indledning... 5 Rammer og afgrænsning... 5 Målsætninger....6 Brugerinddragelse...

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Lovgrundlag om den åbne skole

Lovgrundlag om den åbne skole Lovgrundlag om den åbne skole 3, stk. 4: Skolerne indgår i samarbejder, herunder i form af partnerskaber, med lokalsamfundets kultur- og folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv og kunst- og kulturskoler,

Læs mere

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest

Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Multiaktivitetscenter på Gudrunsvej i Århus Vest Især inden for idræt og foreningsliv har Globus1 givet Århus Kommune et løft, og aktivitetscenteret er en af hovedhjørnestenene i kommunens integrationspolitik.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent

Fremtidens idrætsanlæg. v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Fremtidens idrætsanlæg v. Oliver Vanges Udviklingskonsulent Støtteområder idræt ungdomsformål (spejder mv.) teatre musik film dans museer friluftsliv Foto: Thomas Yde Fremtidens idrætsanlæg Fredericia

Læs mere

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN

ANBEFALINGER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN ER TIL MINISTEREN FRA SYNLIGHEDSARBEJDSGRUPPEN HVORFOR BESKÆFTIGE SIG MED SYNLIGGØRELSE AF KULTUR? Kulturen har brug for større synlighed og udbredelse. Turismeerhvervet har brug for indhold og oplevelser

Læs mere

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration

Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Samarbejde mellem folkeskolen og idrætsforeningerne - modeller til inspiration Forord I forsommeren blev der indgået politisk aftale om en omfattende og visionær reform af Folkeskolen. Intentionen er at

Læs mere

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership

Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012. Epinion og Pluss Leadership Danske Museer - Chefnetværket 04.12 2012 Epinion og Pluss Leadership DANSKERNES KULTUR,- FRITIDS- OG MEDIEVANER 2012 1964 1975 1987 1993 1998 2004-2012 Spørgeskemaundersøgelse. Spurgt mere end 12.000 Besvarelser

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Idrætten slår til for alle

Idrætten slår til for alle Idrætten slår til for alle Roskilde som breddeidrætskommune 2014-2016 Resume Roskilde Kommune er blevet udvalgt til at være breddeidrætskommune 2014-16 af Kulturministeriet og Nordea Fonden. Ud af de 36

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps

kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps kultur og fritid Forenings Fokus kursustilbud til ledere, instruktører og trænere i foreninger og korps 1 indhold Den nye træner 3 Få styr på din klub 4 Unglederuddannelse 5 Effektive møder 6 Medlemssucces

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Kreative Børn Status 2013

Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn Status 2013 Kreative Børn - 2013 Kreative Børn er et samarbejde mellem 12 kommuner og er en del af hovedstadsregionens kulturaftale KulturMetropolØresund. De 12 kommuner er: Allerød, Herlev,

Læs mere