Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid som en del af helheden

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid som en del af helheden"

Transkript

1 Kunsten at blande (sig) Kultur og fritid som en del af helheden

2 2 Indhold KL Weidekampsgade København S Tlf KL maj 2015 Produktion: Kommuneforlaget A/S Tryk: Rosendahls - Schultz Grafisk Foto: Rie Neuchs (forside), Colourbox (indhold) Produktionsnr Produktionsnr pdf ISBN ISBN pdf Forord: Kunsten at blande (sig) Tema 1: Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter... 7 Tema 2: Kulturen og fritidens tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser...10 Tema 3: Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne...12 Tema 4: Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen...16 Tema 5: Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer...20

3 4 5 Forord: Kunsten at blande (sig) Kultur- og fritidslivet har altid været en bærende del af livsnerven i vores samfund. Det spiller en vigtig rolle for borgerne, da det giver livet lys, sødme og salt. Og det spiller en vigtig rolle for kommunen, da det udvikler livsduelige borgere, lokal identitet og engagerede fællesskaber. Kultur- og fritidsaktiviteter repræsenterer en værdi i sig selv. Det skal man værne om, og kultur og fritid skal ikke spændes for enhver vogn. Men kultur og fritid trækker også gode virkninger med sig i forhold til andre velfærdsområder og det skal vi benytte. Det kan fx fremme sundheden blandt kommunens borgere, det kan medvirke til at trække turister til egnen, det kan skabe mulighed for lokal vækst, det kan bidrage til børnenes læring, og ikke mindst kan kultur- og fritidsaktiviteter være med til at skabe en lokal identitet, som er unik for netop den enkelte kommune. Gentænkning af kultur- og fritidspolitikken Danmark er dog i forandring, og en række større samfundsmæssige udviklingstendenser påvirker kultur- og fritidsområdet. Fx udfordres vi af en betydelig befolkningsvandring fra land til by. Det går ud over kulturpolitikken, ikke mindst fordi der er færre ressourcer både menneskeligt og økonomisk til rådighed til at drive kulturpolitik for i de kommuner, der oplever dalende befolkningstal. Udviklingen aktualiserer behovet for, at kommunalbestyrelserne sætter fokus på, hvordan man kan gentænke kultur- og fritidspolitikken, så den bidrager ud over sin egen værdi. Det ligger nemlig lige for at tænke, at det at satse kulturkroner også kan betyde at satse på sundhed, læring og bosætning. At tage ansvar for helheden er netop en af kommunalbestyrelsens fornemste opgaver. Kultur og fritid som en del af helheden Med dette debatoplæg ønsker KL at sætte fokus på, hvordan kultur- og fritidsområdet kan tænkes mere helhedsorienteret og tværsektorielt ved at sætte området i tæt sammenhæng med eksempelvis skole, teknik, miljø og erhverv uden det går ud over kulturen og fritidens egenværdi.

4 6 7 En gennemgående grundpille er frivillighed, som rummer både iboende egenværdier og muligheden for at bidrage til opgaveløsning, udvikling af kommunen og stærkere fællesskaber. På kultur- og fritidsområdet udråbes de frivillige ofte som redningsmænd for velfærdssamfundet. Spørgsmålet er, hvordan man kommunalpolitisk kan sikre, at samspillet mellem de frivillige og kultur- og fritidsforvaltningerne kan ske på en måde, hvor man anerkender og respekterer de præmisser, hvorpå de er gået ind i det frivillige arbejde, samtidig med at de frivillige inkluderes i opgaveløsningen. Fem tværgående temaer Debatoplægget kommer bredt rundt og fremhæver centrale dilemmaer, tal og cases til inspiration med det formål at understøtte kommunernes egne strategier for at udvikle kultur- og fritidsområdet i de enkelte lokalsamfund. Udgangspunktet er fem tværgående temaer: 1. Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter 2. Kultur- og fritidslivets tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser 3. Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne 4. Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen 5. Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer På KL s Kultur- og Fritidskonference den maj dykker vi ned i debatoplæggets temaer, men debatten fortsætter også efter maj. Her vil KL bl.a. sætte spot på kultur- og fritidsområdets fordeling af kulturmidler og samspillet mellem kommuner, regioner og staten på området. I første omgang håber vi, at vi med dette oplæg får taget hul på en konstruktiv debat om de store linjer på kultur- og fritidsområdet i kommunerne og om, hvilke mulige veje kommunerne kan gå i de kommende år. Tema 1: Danmark i forandring udnyt de lokale og unikke kvaliteter Danskerne flytter mod byerne, og mange yder- og landområder efterlades tyndtbefolkede. Den udvikling udfordrer kommunernes rammer, men er også en anledning til at se på potentialerne på kultur-, fritid- og turismepolitikkerne. I danske kommuner gør natur, kulturarv, lokal viden og fritidsfællesskaber hvert område unikt og skaber dermed attraktive lokalsamfund og livskvalitet for den enkelte. Et rigt kultur- og fritidsliv og en stærk lokal identitet er livsnerven i lokalsamfund, der er attraktive at bo i og flytte til. Samtidig ønsker mange turister at opleve et lokalt liv og møde befolkningen i sammenhænge, der er værdifulde for begge parter. Et tværgående blik på kultur-, bosætnings- og turismepolitikkerne har potentiale til at skabe vækst, styrke lokal identitet og kultur og bidrage til en ændret diskurs; fra forfald til unikke kvaliteter. Kommunerne kan sætte scenen for samarbejde og dialog mellem det lokale kultur- og fritidsliv og turisterhvervet for at møde borgerens og turistens behov ønsket om unikke oplevelser forankret lokalt. Fakta: Danmark er ét af de lande i EU, som oplever den største bevægelse fra land til by. Siden 2009 er 5,2 pct. flyttet fra landdistrikterne, mens befolkningen i byerne er steget med 7,6 pct. God læselyst!

5 8 9 Dilemmaer Et tværsektorielt blik på unikke lokale kvaliteter kræver bl.a. dialog om arbejdsdeling mellem kommunerne. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Turister kender ikke til kommunegrænser, og måske ligger den oplagte attraktion i nabokommunen. Hvordan udnytter kommunerne hinandens unikke kvaliteter til at skabe lokal vækst? 2. Hvordan kan kommunerne bruge kultur- og fritidspolitikken offensivt for at skabe positive ringe i vandet, både for turisten og for den lokale befolkning? Case: Lokal identitet og fællesskab langs Jyllands højderyg Langs Jyllands højderyg løber Hærvejen, der som kulturelt, naturog erhvervsmæssigt samlingspunkt er et eksempel på, hvordan flere kræfter arbejder sammen om at udvikle et område baseret på stedbundne kvaliteter. I dag kan man cykle og vandre fra den tyske grænse helt til Hirtshals. Et velfungerende samarbejde mellem jyske kommuner, lokale foreninger og interessenter har resulteret i både udvikling af ruten, valg af ruteføring og markedsføring af lokale faciliteter. Hærvejen er også centrum for kulturelle initiativer såsom Hærvejsløbet, hvor over deltagere cykler, løber og går på forskellige distancer fra Flensborg til Viborg. For at styrke den lokale involvering har Viborg Kommune udviklet Lokaldysten sammen med otte landsbyer. Deltagerne konkurrerer om at få flest mulige borgere uanset alder og fysisk niveau med i den årlige konkurrence mod de andre deltagerbyer. I dag er Hærvejen som socialt omdrejningspunkt blevet et led i lokalsamfundenes strategier for at styrke det sociale fællesskab, fremme liv og engagement i nærområderne og ikke mindst en del af en positiv fortælling om naturen, livet og sammenholdet i landsbyerne. Case: Absalon kom fra min by kulturarv som lokal identitetsmarkør Vestsjællands Museum geografiske ansvarsområder dækker over Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø kommuner, som alle har befolkningsnedgang i årene Gennem forløbet Absalon kom fra min by arbejder museet på at styrke børns viden om centrale historiske begivenheder i middelalderen og deres stærke lokale aftryk i de vestsjællandske kommuner. Det tværfaglige forløb styrker børnenes lokale og regionale identitet og giver dem bevidsthed om områdets kulturelle og historiske rødder. Ved at satse på børnene og give dem en ballast, når de senere hen rejser til storbyerne for at få en uddannelse, kan det være et led i at tiltrække dem som borgere efter endt uddannelse. Eller blot gøre dem til gode ambassadører for deres hjemegn.

6 10 11 Tema 2: Kultur- og fritidslivets tilgængelighed udnyt de nye vaner og tendenser Tilgængelighed spiller en afgørende rolle for, om vi kan udleve vores drømme om et aktivt kultur- og fritidsliv. Men beboere i udsatte boligområder, borgere med handicap, flygtninge eller sågar selvorganiserede oplever ofte et kludetæppe af barrierer og bureaukrati, når de vil indgå i de til tider meget konventionelle kultur- og fritidsfora. Her kan faciliteternes rummelighed og fleksibilitet være en forhindring men også en katalysator. Der er forskel på, om en facilitet giver eksklusiv ret til én brugergruppe eller om faciliteten bygger bro mellem flere brugertyper, og dermed er til for alle. Tilsvarende har synligheden af tilbuddene indflydelse på borgernes deltagelse. Spørgsmålet er, hvor borgerne møder kultur- fritidsmulighederne? Det er afgørende, at der tages stilling til, om det skal ske i den praktiske hverdag i byrummet, på skolerne eller på kultur- og fritidsinstitutionerne, om kultur- og fritidstilbuddene er tænkt ind i midlertidig anvendelse af arealer, og om hvordan de digitale løsninger kan fungere som løftestang for alle borgeres muligheder for at leve drømme ud om et alsidigt kultur- og fritidsliv? På idrætsområdet har DIF og DGI sat som en del af deres vision, at 75 pct. af befolkningen skal være idrætsaktive i Hvordan kan kommunernes arbejde med tilgængeligheden til faciliteterne, tilbuddene og udfoldelsesmulighederne generelt være med til at øge andelen af idrætsaktive borgere? Fakta: Beboere i udsatte boligområder og selvorganiserede Andelen af beboere i de udsatte boligområder, der går til idræt i en forening, er mindre end halvt så stor som i landet som helhed. ( Idræt i udsatte boligområder, SDU 2012) De mest populære idrætsfaciliteter til voksne er natur, veje, gader og fortove i byen. ( Danskernes sport- og motionsvaner 2011, Idan). Dilemmaer Kultur- og fritidslivets tilgængelighed er på mange måder et tveægget sværd. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Hvad betyder det for de eksisterende brugere og deltageres tilknytning til aktiviteten eller faciliteten, når nye målgrupper træder ind på deres kultur- og fritidsarenaer? Og hvornår er multifunktionalitet en barriere eller en mulighed for borgernes kultur- og fritidsliv? 2. Udviklingen i befolkningssammensætning og behov vil nødvendigvis påvirke behovet for tilbud. Det kræver handlekraft fra kommunens side. Hvornår skal en kommune lukke for eller reorganisere aktiviteter og faciliteter, som over tid har vist sig ikke at matche borgernes vaner? Case: Roskilde åbner hallerne Undersøgelser viser, at flere og flere dyrker selvorganiseret idræt, og at de selvorganiserede ønsker at indgå i sociale fællesskaber, når de dyrker idræt og motion. Derfor vil man i Roskilde Kommune åbne fire haller og en sal, så andre end foreningslivet får mulighed for at bruge faciliteterne. Målet er at udnytte faciliteterne optimalt og give selvorganiserede flere frihedsgrader til at dyrke idræt. Uanset om det er i ydertimer eller i skoletiden, skal faciliteternes ledige tider gennem et brugervenligt bookingsystem kunne bruges af borgerne til spontant brug. Målgruppen er alle borgere, uanset om de kommer fra udsatte boligområder eller parcelhuskvarterer, der ønsker mere fleksibilitet i deres idrætsudfoldelse og mere tilgængelige rammer. På den led er ambitionen, at ressourcerne udnyttes bedre, og borgernes efterspørgsel efter tilgængelige faciliteter imødekommes, uanset om det er under selvorganiserede eller organiserede organisationsformer.

7 12 13 Tema 3: Den åbne skole inviter til læring i fællesskaberne Kultur- og fritidslivet har med folkeskolereformen fået en fantastisk mulighed for gennem den åbne skole at styrke samarbejdet med skolerne om elevernes læring, trivsel og sundhed. Med skolereformen er der skabt et nyt rum, hvor foreninger, musikskoler, kulturinstitutioner og andre interessenter kan byde ind med anvendelsesorienteret viden, kompetencer og gejst inden for deres eget ekspertområde. Kultur- og fritidsaktørerne skal være med til at skabe en fælles base, som styrker alle elevers faglighed og trivsel. Samtidig kan samarbejdet skabe mere synlighed for den enkelte forening eller virksomhed. Nogle foreninger oplever allerede, at den åbne skole har bidraget til at knække den negative kurve ift. frafald af unge i foreningerne. En KL-måling fra november 2014 viser, at i 61 af landets kommuner har alle eller over halvdelen af kommunens skoler et samarbejde med foreningslivet. Det tilsvarende tal for kulturinstitutioner er 48. Det er et stærkt fundament. Men hvordan får vi endnu flere med? Samarbejdspartnere om den åbne skole, udover musikskoler og ungdomsskoler Dilemmaer Skolerne skal søge samarbejde med eksterne aktører for at skabe nye læringsrum. Samarbejdet handler om dialog og forventningsafstemning mellem flere parter. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. Fra udflugtskultur til læring: Hvordan får vi læringsforløbene i den åbne skole tilrettelagt, så de bliver koblet til de fælles mål for fagene? 2. Hvordan balancerer kommuner, skoler og kultur- og fritidsaktører mellem at holde momentum i samarbejdet om den åbne skole og samtidig foretage prioriteringer, der betyder, at ikke alle kan være med på én gang?

8 14 15 Case: Den åbne skole i Karlslunde Karlslunde i Greve Kommune har udviklet et samarbejde mellem den lokale idrætsforening og to nærliggende skoler. I første omgang har det været som et pilotprojekt, hvor 56 skoleelever på mellemtrinnet har været igennem et læringsforløb med fokus på fire vidt forskellige idrætsgrene: Tennis, golf, petangue og badminton. Evalueringen af projektet viser, at flere elever har fået øjnene op for, hvilke muligheder de har for at deltage i det lokale foreningsliv efter skoletid. Og samtidig er kvaliteten styrket i selve idrætsundervisningen, der nu er et eksamensfag. Det gavner både lærere, elever og foreninger, ligesom såvel skoleområdet som kultur- og fritidsområdet ser et stort potentiale i samarbejdet. Projektet har været så stor en succes, at det blev udvalgt blandt de tre bedste projekter i DR P4 og DIF s store konkurrence Danskernes Idrætspris I Karlslunde vil man derfor folde projektet ud til andre klassetrin på de to skoler. Samarbejdet i Karlslunde er også et eksempel på, at den åbne skole ikke bare er et ekstra og sjovt krydderi i børnenes hverdag. Eller et sjovt og underholdende indslag eller en pause i læringen. Derimod er den åbne skole en integreret del af arbejdet med læring og trivsel og fællesskaber i folkeskolen. Case: Playmakermodellen i Aalborg Kommune For Aalborg Kommune er samarbejdet mellem skoler og kultur-, fritids- og erhvervslivet centreret om en såkaldt playmakermodel. Modellen går ud på, at en playmaker tager sig af størstedelen af koordineringsarbejdet i samarbejdet mellem en skole og det øvrige lokalsamfund. Samarbejdet mellem de lokale skoler og fx musikskoler eller idrætsforeningerne har mange former. Nogle steder i kommunen er én forening koblet tæt på én lokal folkeskole, mens andre skoler samarbejder med flere foreninger. Nogle forløb er kontinuerlige over et helt skoleår, mens andre er afgrænset til kortere forløb. Aalborg Kommune har samlet inspiration, viden og kontaktdata på hjemmesiden

9 16 17 Tema 4: Kommunen og de kommercielle skab nye muligheder sammen Fakta: Af en rapport fra Ernest&Young (2014) fremgår det at: De kulturelle og kreative industrier beskæftiger 7 mio. europæere gennem arbejdet med film, design, litteratur, arkitektur og reklame. Disse industrier årligt omsætter for mia. kr. Omsætningen for disse industrier i Danmark i 2012 var 205 mia. kr. Efterhånden er der i enhver kommune begivenheder og aktiviteter på kultur- og fritidsområdet båret af blandt andet kommercielle kræfter. Det skaber helt nye muligheder for kultur- og fritidslivet. Det gælder for eksempel: Sportsaktiviteter, der kan være kommercielle som eksempelvis Fodboldfabrikken, golf og kommercieltejede klatrevægge, såvel som foreningsdrevne. Kreative erhverv, der afholder kulturevents og -arrangementer, ligesom foreninger gør det. Udviklingen indebærer, at forskellige aktører med forskellige baggrunde nu går sammen om at lave musikfestivaller eller lokale sportsevents. Konkret overvejer nogle kommuner, hvordan satsning på fx et ironmanarrangement kan blive et lokalt samarbejde med både kommercielle og foreningsaktører og dermed fungere som løftestang for hele kommunens kultur- og fritidsliv Vi ser samtidigt et stigende antal købestærke borgere, der bruger meget tid og mange penge på at have et aktivt kultur- og fritidsliv, uanset om det er i en aftenskole eller i den kommercielle biograf. Med den udvikling er der også skabt mere benhård konkurrence om borgerens gunst og deltagelse. Borgerne bakker nok op om fritids- og kulturlivets samvær og fællesskab i de traditionelle kultur- og fritidsfora, men de mange nye og hastigt udviklende eksempler på aktiviteter i kommercielt regi vidner om, at der fra kommunernes side ligger en mulighed for at undersøge om samarbejde med de private aktører kan gavne borgernes kultur- og fritidsliv.

10 18 19 Case: Erhverv og kreativitet Holstebro Kommune har en erhvervspolitik med indsatsområdet Erhverv og kreativitet. Målet her er at skabe en erhvervsudvikling med afsæt i Holstebros styrkeposition som kulturby og de mange kreative kompetencer i kommunen. Dels i form af erhvervsudvikling i de kreative erhverv i sig selv, dels ved at bruge de kreative kompetencer i andre virksomheders produkter og udvikling. Et konkret eksempel er et nyt byudviklingsområde Slagterigrunden, der kobler kreative erhvervsvækstlag med aktiviteter og kulturevents i de gamle og endnu ikke renoverede industribygninger for derigennem at sætte fokus på potentialer i den kommende byudvikling. Som prikken over i et har Holstebro Kommune etableret et udviklingsråd, der blandt andet skal styrke netværket mellem kultur, fritid, erhvervsliv, turisme og uddannelse. Ambitionen er, at de forskellige kræfter sammen skal bidrage til at sikre de bedste mulige vilkår for vækst i kommunen. Dilemmaer Kommercielle aktører kan være en konkurrent såvel som en samarbejdspartner. Udviklingen rejser derfor to centrale dilemmaer: 1. Hvordan kan kommunerne udvikle tilbud og arrangementer i samarbejde med de private aktører og sammen skabe et alsidigt kultur- og fritidsliv i de enkelte lokalsamfund? 2. Bør den kommunale fritids- og kulturpolitik indeholde nogle overordnede tilkendelser om blandingsforholdet mellem de forskellige aktører, eller er det netop dynamikken mellem disse kræfter, der trækker nytænkning, kvalitetsudvikling og fornuftig finansiering?

11 20 21 Tema 5: Kultur og fritid på tværs se de fælles potentialer Nogle kommuner er i disse år optaget af at bruge kultur og fritid til at koble strategier over til andre politikområder. Det skyldes et øget fokus på, hvordan kultur og fritid kan skabe lokal udvikling og vækst. Sådanne strategier kræver ekstra politisk styring og engagement, da tilgangen ofte er langt mere udfordrende end den traditionelle. De koblede strategier ses blandt andet: Når fritid og kultur fremmer sundhed og forebyggelse. Når fritid og kultur fremmer læring, talent og kreativitet. Når fritid og kultur fremmer tolerance, integration, flerkulturel samfundsudvikling og den sociale aktiveringsindsats. Når kunst, bevægelse og socialt samvær fremmer byudvikling og det inviterende og trygge byrum. Dilemmaer At tænke kultur og fritid sammen med kommunens andre velfærdsområder kræver bl.a. at turde forlade de vante rammer. Det rejser to centrale dilemmaer: 1. De koblede strategier handler om at favne flere forskellige politikområder og -interesser. Så hvordan får de forskellige forvaltninger udviklet fælles strategier, der giver plads til såvel boldglæde som motion på recept eller æstetiske og naturskønne områder, der også kan bruges funktionelt? 2. De koblede strategier er afhængige af, at mange parter samarbejder og trækker på samme hammel. Så hvordan finder kommunen en afbalanceret vej mellem at organisere og understøtte de frivillige uden at kommunalisere dem? De koblede strategier realiseres gennem politikker, partnerskaber og samarbejdsaftaler såvel som gennem den kommunale organisering. Samtidig bruges placeringen af kultur- og fritidsfunktioner under samme tag og/eller samme ledelse bevidst. Kunststykket består i at få samarbejde, synergi og samskabelse til at gå op i en højere enhed i respekt for fagligheder og de frivillige. Selvstændige kulturog fritidsudvalg Kultur- og fritidsområdet lagt sammen med sundhed-, erhvervs- og udviklingsområdet Kultur- og fritidsområdet lagt sammen med social-, familie-, børneområdet

12 22 23 Case: Aabenraa skaber rum for samarbejde Aabenraa Kommune har sat det som et mål, at mangfoldigheden i kultur- og fritidslivet skal komme alle til gode: Det vil sige, at alle former for samarbejder skal dyrkes på tværs af aktører, geografi og fagområder. Vi skal finde legekammerater på den anden side af plankeværket, turde lukke de andres idéer ind og åbne op for nye indsigter, lyder det i kommunens kultur- og fritidspolitik. Konkret har kommunen søsat fem nye aktiviteter på tværs af forvaltningerne i kommunen. Arkitekturens Dag er en af aktiviteterne, hvor kultur- og fritidskonsulenter og byplanlæggere er gået sammen om at arrangere en tværfaglig dag med debat om funktionel og æstetisk arkitektur på programmet, og hvor der uddeles priser såsom Borgernes favorit og Arkitekturprisen. En anden konkret aktivitet er et nyt samarbejde mellem sundhedsplejen og kultur- og fritidsforvaltningen. Fremover kan kommunens mødregrupper starte deres første møde på en af kommunens kulturinstitutioner. Formålet er både at skabe nogle gode rammer for de nybagte mødre og at invitere nye brugergrupper inden for på kulturinstitutionerne og derigennem præsentere dem for fx nye udstillinger eller arrangementer. Case: Ikast Brande samarbejder om Sentrum Ikast-Brande Kommune har i et af kommunens mindre bysamfund etableret et lokalt nyt mødested; aktivitethuset Sentrum. En gruppe lokale borgere og kommunen satte sig sammen, da en af kommunens skoler stod over for lukning. Alle parter kunne nemlig se behovet for at fastholde og stimulere det lokale kultur- og fritidsliv. En overgang gik overvejelserne på en multihal, og hen ad vejen udviklede ideen sig om et lokalt aktivitetshus. Aktivitetshuset Sentrum favner skole, dag- og fritidsinstitutioner, aftenskoler, menighedsråd samt de mange forskellige lokale foreninger. Dertil kommer et cykelværksted, en teaterscene og et shelterområde. Aktivitetshuset drives hovedsagelig af frivillige kræfter.

13 Dette oplæg er en del af debatten på kultur- og fritidsområdet, som bliver skudt i gang på KL s kultur- og fritidskonference den maj KL Weidekampsgade København S Tlf Produktionsnr ISBN XX-X

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur- og Fritidspolitik Nordfyns Kommune Revideret den 15. august 2014 Dokument nr. 480-2014-852344 Sags nr. 480-2013-36230 Indhold FORORD... 2 INDLEDNING... 3 VISIONEN... 4 VÆRDIER... 5 NORDFYNS KOMMUNE

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune

Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune

Puls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Aabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik

Aabenraa Kommunes. Kultur- og Fritidspolitik Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik 2013-2016 Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik blev fra starten døbt Makreller der spræller, fordi vi har et livligt og aktivt kultur- og fritidsliv,

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016

Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Forslag til ny kultur- og idrætspolitik 2016 Til alle foreninger, organisationer, interessenter og borgere i Fredericia kommune, Fredericia, den 11. april 2016 Arbejdet med at skabe en ny kultur- og idrætspolitik

Læs mere

Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik

Kultur og fritid for det hele menneske. Kultur- og Fritidspolitik Kultur og fritid for det hele menneske Kultur- og Fritidspolitik 2017-2020 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 31. august 2017 Indhold 3 4 5 6 8 10 12 14 Én fælles politik som paraply og pejlemærke Vision:

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

Viborg Kommune i bevægelse

Viborg Kommune i bevægelse Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Puls, sjæl og samarbejde

Puls, sjæl og samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn

Læs mere

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune

Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud

Læs mere

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016

BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 BORGERMØDE KULTUR OG FRITID 17. MAJ 2016 Program 19:00 Intro ved Emrah Tuncer og Svend Due Mikkelsen 19:15 Intro til fortællingerne ved Emrah Tuncer 19:30 Basar 2x20 minutter ved 2 selvvalgte stande +20

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal

Læs mere

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4

Indledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4 1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK

KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK KULTUR- OG FRITIDSPOLITIK 2013-2016 Kultur- og udviklingsafdelingen 0 Politikken Indlevelse og inddragelse udfoldelse og oplevelse - for alle i Norddjurs Kultur og fritid i Norddjurs Kommune I sommeren

Læs mere

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil

Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur- og fritidslivet skaber glæde, energi og gejst. Vi mærker det mest, når vi jubler over en vunden fodboldkamp, når vi spændt følger handlingen i en film,

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN

FORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune

Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker

Læs mere

PIXI OPSAMLING PÅ DIALOGEN PÅ KONFERENCEN KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER UDFORDRINGER OG BUDSKABER

PIXI OPSAMLING PÅ DIALOGEN PÅ KONFERENCEN KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER UDFORDRINGER OG BUDSKABER PIXI OPSAMLING PÅ DIALOGEN PÅ KONFERENCEN KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER KULTUREN SOM VÆKSTDRIVER UDFORDRINGER OG BUDSKABER 2 Tabeloversigt Effektmåling af kommunernes kontrolindsats

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune

Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Kultur- og fritidspolitik for Faxe Kommune Indhold Indledning...3 Udgangspunkt...4 Pejlemærker...4 Værdier...7 Målgrupper...9 Afrunding...11 2 Indledning Kultur- og fritidslivet og de tilknyttede arrangementer,

Læs mere

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik

københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag

Læs mere

LAG Midt-Nordvestsjælland

LAG Midt-Nordvestsjælland LAG Midt-Nordvestsjælland Tilskud til udvikling af liv og erhverv i landdistrikterne Lokale aktionsgrupper (LAG er) er lokalt forankrede foreninger, som skaber udvikling og innovation i lokalsamfundene

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed

Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side

Læs mere

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER

POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT KOLDING KOMMUNE POLITISKE FOKUSOMRÅDER POLITISK IMPLEMENTERING AF VISIONEN: FOKUSOMRÅDER FOR FRITIDS- OG IDRÆTSOMRÅDET FRITID OG IDRÆT 1 FYSISKE RAMMER Hvordan udvikler vi bygninger og offentlige rum, så de understøtter og bidrager til fritids-

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK

Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Esbjerg Kommunes BØRN & UNGE POLITIK Sammenhæng og helhed 2012 Forord Med Børn & Unge politikken præsenterer Esbjerg Kommune de værdier og det børnesyn, som skal sikre, at alle kommunens børn og unge får

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet!

Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Identitet! Mennesker og mening! Hele mennesker, hele livet! Ny fritidspolitik? Bruger- og borgerdialog i centrum. Processen og kommunikationen om initiativer er vigtigere end papiret.

Læs mere

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune

Idræt og fritid. Politik for Herning Kommune Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform

Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform Samarbejdsguide skoler og foreninger i den nye folkeskolereform August 2014 træder en ny folkeskolereform i kraft. Folkeskolereformen er en læringsreform. Det overordnede mål er, at alle elever bliver

Læs mere

33l. Folkeoplysningspolitik

33l. Folkeoplysningspolitik 33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige

Læs mere

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget

Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Vision 2020 Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der skal vise vejen for, hvordan kommunens fritids-

Læs mere

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik

Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6

Indholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6 Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016

Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 Inspirationsatalog over handleplaner for Greve Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2013-2016 1 Indholdsfortegnelse Overblik over handleplanerne s. 4 Tema 1: Frivilligt lederskab. s. 5 Handleplan 1: Styrke

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017 Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng

Læs mere

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune

Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord. BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune Sammen om Aarhus Medborgerskabspolitik version 0,2 (udkast) Forord Aarhus står over for en række udfordringer de kommende år. Velfærdssamfundet bliver udfordret af demografiske forandringer og snævre økonomiske

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur

Folkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede

Læs mere

Kulturpolitik i Kolding

Kulturpolitik i Kolding Kolding Kommunes Kulturpolitik 2016-2017 Kolding Kommune By- og Udviklingsforvaltningen, Kulturområdet Kulturpolitik i Kolding 2016-2017 - kulturdynamik og fællesskab Forord...2 Kultur i Kolding...3 Kulturpolitiske

Læs mere

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt

Læs mere

Folke. Oplysnings politik

Folke. Oplysnings politik Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema

Læs mere

Udviklingsstrategi. for landdistrikter

Udviklingsstrategi. for landdistrikter Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Kulturstrategi for Odense / Visioner

Kulturstrategi for Odense / Visioner Kulturstrategi for Odense / Visioner OKTOBER 2004 Kulturstrategi for Odense / ER Kulturstrategi for Odense er en sammenfatning af de mange idéer og forslag der er opstillet i Udkast til kulturstrategi

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER

KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2012 15 MOD PÅ LIVET ENERGI TIL HANDLING - DET ER NOGET SÆRLIGT AT VÆRE BORGER I FREDERICIA VISION VÆRDIER INDSATSER Oplag: 500 Udgiver: Fredericia Kommune, 2012 Grafisk

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo

Slagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017

Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Til borgmester og kommunaldirektør. Faaborg-Midtfyn Kulturby2017 Syddanske kommuner er en del af den Europæiske Kulturhovedstad 2017 Faaborg-Midtfyn Kommune kan blive partner i et blomstrende kulturliv,

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

KULTUR I KØGE KOMMUNE

KULTUR I KØGE KOMMUNE KI K K KULTUR I KØGE KOMMUNE KIKK er Køge Kommunes nye kulturstrategi. KIKK skal skabe puls, impuls og udvikling af et allerede mangfoldigt kulturliv i Køge Kommune. Kulturstrategien tilvejebringes gennem

Læs mere

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK

Esbjerg Kommunes. BØRN - og UNGEPOLITIK Esbjerg Kommunes BØRN - og UNGEPOLITIK Sammenhæng og helhed 2014 August 2014 Forord For to år siden blev Esbjerg Kommunes Børn- og ungepolitik sendt ud i verden for at være den røde tråd, som skaber helhed

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025

Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester. Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Idræt for alle fra hverdagsmester til verdensmester Idrætsstrategi for Køge Kommune 2015 2025 Indhold Vi ses på cykelstien side 4-5 Vi bevæger os mere end gennemsnittet side 6-7 Så mange som muligt skal

Læs mere

Vision for Rebild Kommune

Vision for Rebild Kommune Erhvervsudvikling Sammenhængskraft Vision Land og By Bosætning Sundhed og Klima Kvalitet i opgaverne Åbenhed Borgerinddragelse Borgerdeltagelse Vision for Rebild Kommune Indledning Det følgende er resultatet

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken

Læs mere

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010.

Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. Idrætspolitik - Opsamling på møder med interessenter, januar 2010. 5 temaer Borgeren i centrum Frivillige vs. professionelle De frivillige skal støttes i deres initiativer. Der skal være opbakning fra

Læs mere

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv

Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv 1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK

DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse

Læs mere

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED

FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e

F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og

Læs mere

Skanderborg en international kommune

Skanderborg en international kommune Skanderborg en international kommune I Skanderborg Kommune ønsker vi at tage del i de muligheder, som et samspil med vores internationale omgivelser byder os. Vi er åbne for at se tingene med andre briller

Læs mere

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune

Holbæk i Fællesskab. Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Byrådets vision for Holbæk Kommune Holbæk i Fællesskab Politik handler om at ville noget, og som byråd er det vores ansvar at formulere, hvad vi vil. Med denne vision giver vi borgere,

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Syddjurs Kommune vi gør det sammen

Syddjurs Kommune vi gør det sammen Syddjurs Kommune vi gør det sammen Vision for Syddjurs Kommune, vedtaget i byrådet den 26. november 2014 Vision og indsatsområder Vision og indsatsområder/temaer til Planstrategi Nedenstående vision blev

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Høringsudgave Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN

Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Kultur- og Fritids- POLITIKKEN 2013-2017 Kultur- og Fritids- POLITIKKEN Forord side 3 Folkeoplysningspolitikken side 4 Indhold Landdistriktspolitikken side 10 Kulturpolitikken side 16 side 3 Forord Tønder

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..

Læs mere

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale

Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,

Læs mere

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010

Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10. Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitik Handlinger 2011 10.11.10 Kultur- og udviklingsafdelingen 2010 Kultur- og fritidspolitikken for Norddjurs Kommune blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. juli 2008. Politikken

Læs mere

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014

Eventsekretariatet AFTALE NOVEMBER 2014 Eventsekretariatet AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål

Læs mere

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev

Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere