Mød op til undervisningen. Lav dine lektier. Accepter at det er hårdt.

Transkript

1 Au Mød op til undervisningen. Lav dine lektier. Accepter at det er hårdt. - Rapport om 13 tosprogede studerendes oplevelser og erfaringer med at læse på Ingeniørhøjskolen, AU Udarbejdet af Stine Skou Nielsen, Rådgivnings- og Støtteenheden, Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier, AU Sommer

2 Resume I efteråret 2012 og foråret 2013 blev 13 tosprogede 1 studerende, der læser på Ingeniørhøjskolen, interviewet om deres oplevelser og erfaringer med at være tosprogede studerende på IHA. De studerende har forskellige profiler: Der er nogle, der er kommet til Danmark som små og har haft hele deres skolegang i Danmark. Nogle er kommet til Danmark i løbet af deres barndom og ungdom, og har haft en del af deres skolegang i Danmark, og nogle er kommet til Danmark som voksne for at studere på IHA og har en adgangsgivende eksamen fra et andet land. De går på forskellige linjer på IHA og er på forskellige semestre. De studerende er overordnet glade for med deres studie, men udtrykker også, at de synes, studiet er svært. De oplever, at det går godt med at følge med i undervisningen og forstå det, underviseren siger, læse og forstå fagtekster, regne opgaver og lave mundtlige oplæg. De er alle klar over, hvorfor de får de karakterer de får. Ikke alle oplever dog, at de får de karakterer, de fortjener i forhold til deres arbejdsindsats. De fleste af de studerende oplever vanskeligheder med at formulere sig skriftligt, ca. halvdelen har problemer med engelsk og mange har oplevet gruppedannelse og gruppearbejde som en udfordring. De fleste studerende er glade og tilfredse med det sociale på studiet, og alle studerende undtagen en fortæller, at de har venner på studiet. Men det er kun halvdelen af de studerende, der deltager i sociale arrangementer på studiet, og det er også meget forskelligt, hvor mange og nære venner de studerende oplever at have på studiet. Flere studerende nævner, at de synes, det er svært at blive venner med studerende med dansk som modersmål, og at deres venner ligesom de selv er tosprogede. Alle studerende undtagen en mener, at det er en god ide, hvis IHA tilbyder støtte til tosprogede studerende, og de studerende har flere forslag til, hvad en sådan støtte kunne indeholde. På baggrund af undersøgelsen kommer rapporten med følgende forslag, der kan støtte de tosprogede studerende: Tilpasning af lektiehjælp og mentorordning til tosprogede studerende, intensiveret og målrettet informationsindsats til tosprogede studerende, integrering af undervisning i studiekompetencer i den faglige undervisning samt indkøb af en skolelicens med oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. Indledning Denne rapport har til formål at beskrive de informationer, der er blevet indsamlet ved en lille pilotundersøgelse lavet i efteråret 2012 og foråret 2013 på Ingeniørhøjskolen, AU. Pilotundersøgelsen undersøger 13 tosprogede studerendes oplevelser og erfaringer med at være tosprogede studerende på IHA. Undersøgelsen og den efterfølgende rapport er blevet til på initiativ af Rådgivnings- og Støtteenheden ved Center for Undervisningsudvikling og digitale medier, AU 2. Baggrunden for, at Rådgivnings- og Støtteenheden iværksatte denne undersøgelse, er, at de tosprogede studerende på IHA har mulighed for at benytte sig 1 Termen tosproget studerende dækker her i rapporten over studerende, der taler to sprog på et højt niveau og bruger begge sprog parallelt. Det er en forholdsvis bred term, da den også indbefatter studerende, der ikke er vokset op i Danmark, men f.eks. er kommet til Danmark for at læse. 2 Det tidligere Rådgivnings- og Støttecentret blev pr. 1/1 2012en del af Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier (CUDiM) og har efterfølgende skiftet navn til Rådgivnings- og Støtteenheden. 2

3 af Rådgivnings- og Støtteenhedens tilbud, efter at IHA og AU er fusioneret. Tilbuddene til tosprogede studerende på Rådgivnings- og Støtteenheden er målrettet studerende, der oplever vanskeligheder med akademisk sprog, og de tosprogede studerende på IHA kan altså på lige fod med alle andre tosprogede studerende på AU henvende sig for at få rådgivning, støtte og undervisning på Rådgivnings- og Støtteenheden, hvis de oplever studievanskeligheder. Tilbuddene er gratis. Problemet er, at tilbuddene på Rådgivnings- og Støtteenheden ikke er målrettet de studerende på IHA. Ligeledes ligger tilbuddene i dagtimerne på en adresse på Trøjborg. Det betyder, at mange studerende på IHA vil have vanskeligt ved at benytte tilbuddene, fordi de har mange undervisningstimer et andet sted i byen. For at kunne tilbyde IHA s studerende den bedst mulige støtte, er det vigtigt, at tilbuddene til de studerende er målrettet de vanskeligheder, de oplever, og at det praktisk er muligt for de studerende at benytte tilbuddene. Det er målet med denne undersøgelse at skabe viden om de tosprogede studerendes selvoplevede ressourcer og vanskeligheder. Dermed kan man også afklare, hvilke tiltag IHA kan iværksætte for at støtte de tosprogede studerende, og om Rådgivnings- og Støtteenheden har eller kan udvikle tilbud, som de tosprogede studerende på IHA kan få glæde af. Rapporten er interessant, fordi den kigger på, hvilke oplevelser og erfaringer tosprogede studerende på IHA har, og om der er nogle generelle træk, der går igen for denne gruppe af studerende på tværs af forskellige linjer og årgange. Rapporten afsluttes med anbefalinger til, hvad man på baggrund af den viden, der er kommet frem gennem undersøgelsen, kan gøre for at støtte tosprogede studerende på IHA til at udnytte deres potentiale. Rapporten kan dermed læses af både ledelse, administration og undervisere på IHA for at få en forståelse for, hvad de studerende selv oplever, og kan give inspiration til hvilke tiltag, der eventuelt kan igangsættes. Oprindeligt var det meningen, at rapporten også skulle indeholde en gennemgang af tre interviews foretaget med undervisere på IHA om deres oplevelser og erfaringer med at undervise og vejlede tosprogede studerende, men da dette blev for omfattende i forhold til rapportens fokus, er interviewsene med undervisere på IHA udeladt. Rapporten indeholder følgende afsnit: Metode, Gennemgang og diskussion af interviews, Konklusion, Anbefalinger og Appendiks. Afsnittet Gennemgang og diskussion af interviews er rapportens grundsten og indeholder underafsnittene Baggrundsoplysninger, De studerendes oplevelser og erfaringer med at studere, De studerendes oplevelser og erfaringer med det sociale og Støtte. Appendikset består af interviewguiden, der er blevet brugt til at interviewe de studerende med, og opslaget der er blevet lagt ud på intranettet på IHA. Metode Undersøgelsen er bygget på interviews med 13 tosprogede studerende på IHA. I efteråret 2012 og foråret 2013 blev der lagt et opslag op på IHA's intranet, hvor tosprogede studerende blev opfordret til at henvende sig for at blive interviewet om, hvordan det er at være tosproget studerende på IHA 3. Der henvendte sig i alt 13 stude- 3 Se opslaget i appendiks 3

4 rende, der alle blev interviewet med de samme spørgsmål. Spørgsmålene var delt op i tre kategorier 4. Først blev den studerende spurgt om vedkommendes baggrundsoplysninger, dernæst kom spørgsmål om den studerendes oplevelser af at studere og til sidst spørgsmål om det sociale på studiet. De interviewede studerende har forskellige profiler: Nogle studerende er født i Danmark eller kommet til Danmark i løbet af deres barndom og har talt et andet sprog end dansk derhjemme (studerende man typisk vil betegne som studerende med dansk som andetsprog eller med en anden etnisk baggrund end dansk). Andre studerende er først kommet til Danmark for at læse og har enten en dansk eller udenlandsk adgangsgivende eksamen fra et andet europæisk eller nordisk land. Ved at lave interviews med studerende, der selv har meldt sig til at blive interviewet, opstår der selvfølgelig nogle svagheder i undersøgelsen. Man kan forestille sig, at det kun er de studerende, der har noget på hjerte, og som enten er meget tilfredse eller utilfredse med deres studie, der melder sig, og at midtergruppen af studerende ikke vil melde sig til en sådan undersøgelse. Det er dog ikke den opfattelse interviewene gav. Der er både studerende, der er meget tilfredse, meget utilfredse og studerende ind imellem, der har meldt sig til at blive interviewet. Ligeledes kan man indvende mod undersøgelsen, at den ikke er repræsentativ, når det er så lille en gruppe studerende, der er blevet interviewet. Det ville også være forkert at antage, at man på baggrund af rapporten kan drage store overordnede konklusioner om, hvad alle tosprogede studerende på IHA oplever, men rapporten kan beskrive nogle interessante tendenser, som det er muligt for ledelse, administration og undervisere at holde op imod deres erfaringer og oplevelser med tosprogede studerende. Det er klart, at de oplevelser og erfaringer, der er gengivet i rapporten, er de studerendes selvoplevede ressourcer og vanskeligheder, og at de måske ikke stemmer overens med deres faktiske ressourcer og vanskeligheder, eller f.eks. undervisernes opfattelse. Det er dog meget centralt at afdække de studerendes selvoplevede ressourcer og vanskeligheder, fordi det altid vil være det bedste udgangspunkt for at tilbyde støtte at starte der, hvor de studerende selv oplever vanskeligheder. Næste skridt kunne med fordel være at sammenholde de studerendes selvoplevede vanskeligheder med f.eks. underviseres opfattelse og undersøge, hvor stor overensstemmelse der er mellem de to opfattelser og hvorfor. Gennemgang og diskussion af interviews Baggrundsoplysninger De interviewede studerende er i alderen 21 til 40 år. Der er fem kvinder og otte mænd. De er startet på deres uddannelse på IHA i tidsrummet 2009 til De er fordelt på uddannelserne maskin, bygning, bygningsdesign, sundhedsteknologi og IKT. Fem studerende har en dansk studentereksamen som adgangsgivende eksamen, fire studerende har adgangskursus, mens resten af de studerende er kommet ind på IHA med en anden baggrund, bl.a. dansk studentereksamen fra Tyskland. Fire studerende har kun gået i grundskole i Danmark (det er også dem, der har en dansk studentereksamen), mens fem studerende har gået i grundskole i både udlandet og Danmark. Fire studerende har haft deres skolegang i udlandet (men to af dem på 4 Se interviewguiden i appendiks 4

5 dansk i udlandet). Der er en studerende, der er født i Danmark, de andre studerende var fra 1 år til 27 år, da de flyttede til Danmark. Ni af de studerende har kun talt et andet sprog end dansk derhjemme, mens fire har talt dansk og et andet sprog. Det er interessant, at de studerende, selvom de i udgangspunktet virker forskellige, har nogle af de samme oplevelser og erfaringer med at læse på IHA. De studerendes oplevelser og erfaringer med at studere Til spørgsmålet Hvor glad for/tilfreds med dit studie er du på en skala fra 1 10? (hvor 1 er slet ikke glad for/tilfreds med og 10 er meget glad for/tilfreds med) fordeler svarene sig således: Glad for/tilfreds med på en skala fra 1-10 Antal studerende Ved ikke/kan ikke sætte tal på 1 Til spørgsmålet Hvor svært synes du dit studie er på en skala fra 1 10? (hvor 1 er slet ikke svært og 10 er meget svært)fordeler svarene sig således: Hvor svært synes du dit studie er på en skala fra 1-10 Antal studerende Man kan altså konkludere, at de studerende generelt er glade for deres studie, men at de også synes, det er svært. Der er ikke umiddelbart nogen sammenhæng mellem, at de studerende, der er mest tilfredse, også synes, studiet er nemmest. Langt de fleste studerende oplever, at studiet er svært og krævende, men at de er glade og tilfredse, fordi det også er spændende og udfordrende. Nogle studerende oplever en forskel på, hvor svært de synes, studiet er nu, og hvor svært de syntes, studiet var, da de startede. Her er der en klar tendens til, at de synes, studiet var sværere i starten, end det er nu. 5

6 De studerende bliver spurgt mere direkte ind til, hvordan det går med forskellige specifikke studieopgaver for at indkredse deres selvoplevede styrker og svagheder. Disse studieopgaver er: - Følge med i undervisningen/ Forstå det din underviser siger - Læse og forstå fagtekster - Skrive skriftlige afleveringer - Bruge engelsk - Svare på spørgsmål underviseren stiller - Lave mundtlige oplæg - Regne opgaver - Deltage i gruppearbejde Spørgsmålene vil nu blive gennemgået enkeltvist. Ti ud af tretten studerende synes, det går godt med at følge med i undervisningen. Flere studerende siger, at de lærer mere af at høre, hvad læreren siger, end ved at læse. I forhold til at læse og forstå fagtekster har flere studerende udviklet en strategi, hvor de ikke læser, før de kommer til undervisning, men først læser når de skal til eksamen eller ser læringsvideoer i stedet for at læse. Læsningen vanskeliggøres, hvis der er mange fremmedord og fagtermer, og flere studerende fortæller, at det tager lang tid at læse. De studerende synes generelt, det er nemmere at læse på dansk end på engelsk. Ud af tretten studerende udtrykker to, at de ikke har problemer med skriftlig formidling. De andre udtrykker vanskeligheder med: formulering, stavning, grammatik, ordforråd, ordmobilisering, brug af fagudtryk og videnskabeligt sprog. Det er tydeligt, at skriftlig fremstilling er et område, hvor de studerende selv er opmærksomme på, at de har problemer. Flere af de studerende udtrykker, at det er godt at skrive rapporter i grupper, fordi andre i gruppen kan læse det, de skriver igennem, og at de er blevet bedre til at skrive i løbet af studiet pga. øvelse. Der er forskel på, hvor meget de studerende læser på engelsk, men ca. halvdelen af de studerende oplever vanskeligheder med at læse på engelsk. Langt de fleste studerende fravælger at svare på spørgsmål underviseren stiller. Deres bevæggrunde er: tilbageholdenhed, generthed, at det ikke er nødvendigt, at det aldrig er noget, de har gjort og usikkerhed både fagligt og sprogligt. De fleste studerende synes det går fint med at lave mundtlige oplæg, bl.a. til mundtlig eksamen, men der er nogle, der bliver stressede og nervøse op til eksamen. Det er dog ikke nødvendigvis pga. nervøsitet omkring at kunne udtrykke sig sprogligt. De studerende udtrykker, at det går fint med at regne opgaver, men at det også godt kan være svært og at det ikke er noget sprogligt, der gør det svært at regne opgaver. Det er interessant, hvor mange udfordringer der ifølge de studerende ligger i processen med at danne og arbejde i grupper. Flere af de studerende beskriver, hvordan det er normalt, at tosprogede studerende vælger hinanden, og studerende med dansk som modersmål vælger hinanden, sådan at tosprogede studerende arbejder sammen i grupper, og studerende med dansk som modersmål arbejder sam- 6

7 men i andre grupper. De forklarer det med, at man typisk arbejder sammen med dem, man kender, og at er der er en tryghed i at føle man har noget tilfælles. Derudover bryder studerende med dansk som modersmål sig ikke om, at man er frembrusende og har store armbevægelser, og det er svært at blive hørt som tosproget, når man er i gruppe med danske studerende. Studerende med dansk som modersmål har også fordomme om, at tosprogede studerende ikke er særlig stærke fagligt og vælger dem derfor fra. En studerende havde oplevet at blive valgt fra så mange gange, at han derefter havde valgt at sige, at han arbejder alene og klarer sig selv. De studerende er glade for, at IHA har lavet grupper på forhånd, men det er ikke altid, at disse grupper holder, og som tosproget studerende står man ikke i en særlig god situation, hvis danske studerende efterfølgende bliver tvunget til at være i gruppe med en. En studerende bemærker også, at det ikke kun er tosprogede studerende, der bliver fravalgt, men at danske studerende, der er fagligt svage også kan blive fravalgt. En anden studerende satte spørgsmålstegn ved, om det er et problem, at der sker denne opdeling i grupperne. Hun oplevede, at det for hendes gruppe, der kun bestod af tosprogede, gik godt til eksamen, og de var gode til at samarbejde fagligt. Flere andre studerende udtrykker dog, at det er problematisk, at grupperne bliver så opdelt. Der er muligt, at der er en sammenhæng mellem de tosprogede studerendes skriftsprogsvanskeligheder og deres vanskeligheder med gruppearbejde. Når man har vanskeligheder med at udtrykke sig skriftligt, er man mindre værd for gruppen, når man skal skrive en rapport sammen. Her har flere af de tosprogede studerende dog oplevet, at gruppeprocessen netop har været god, især hvis de har været åbne omkring deres vanskeligheder, fordi de andre i gruppen så har kunnet hjælpe, og at den tosprogede studerende har kunnet bidrage med andre ting. Spørgsmålet er, hvor meget ansvar man som institution og underviser skal gå ind og tage i gruppedannelsesprocessen for at undgå, at disse opdelte grupper opstår. Gør IHA allerede nok ved at have lagt ud med at have formet grupper? Eller skal man f.eks. tale med de studerende om gruppeproblematikken? De studerende bliver derudover spurgt om følgende spørgsmål: - Får du de karakterer du fortjener i forhold til din arbejdsindsats? - Ved du hvorfor du får de karakterer du får? Langt størstedelen af de studerende svarer bekræftende på de to spørgsmål, dog har nogle studerende oplevet ikke at få karakterer, der svarede til deres arbejdsindsats især i starten af deres studie. Mange af de studerende fortæller, at de bruger mange timer om ugen på deres studie (gerne timer), fordi de skal bruge længere tid på de forskellige studieopgaver end studerende med dansk som modersmål. Ved flere af spørgsmålene fortæller de studerende, at der er sket en udvikling i positiv retning, fra da de startede med at læse til nu. De er blevet bedre til mange af de ting, de havde svært ved i starten. Det kunne derfor være en ide at sørge for at tage ekstra fat i denne gruppe studerende fra starten og gøre dem opmærksom på, at det kan være svært at begynde på en videregående uddannelse, men at de ved hjælp af 7

8 øvelse også oparbejder en kompetence til at klare nogle af de opgaver, som de synes er svære. De studerendes oplevelser og erfaringer med det sociale De studerende bliver spurgt om følgende spørgsmål: - Hvor glad for/tilfreds med det sociale på dit studie er du på en skala fra 1 10? - Deltager du i sociale arrangementer på dit studie? - Har du venner på dit studie? Der er kun en studerende, der svarer nej til spørgsmålet om, om han har venner på studiet. Flere af de andre studerende har andre tosprogede studerende som deres tætteste venner, men der er også nogen, der har en blandet bekendtskabskreds. Glad for/tilfreds med det sociale på en skala fra 1-10 Antal studerende Ved ikke/kan 6 ikke sætte tal på Det høje antal af studerende, der ikke ved eller ikke kan sætte tal på hvor glade for/tilfredse med deres studie, de er, skal ses i lyset af, at disse studerende også oplyser, at de ikke deltager i sociale arrangementer på IHA, flere af dem fordi de sociale arrangementer involverer alkohol. Spørgsmålet her bliver igen, hvor meget IHA som institution skal tage ansvar for, at tosprogede studerende deltager i sociale arrangementer. Skal man f.eks. prøve at lave, eller opfordre de studerende til at lave, sociale arrangementer, der ikke involverer alkohol, eller er det de studerendes eget valg og ansvar, om de vil deltage i sociale arrangementer eller ej? Eller sagt på en anden måde: Hvad gør det ved en uddannelsesinstitution, at mange fra en bestemt gruppe ikke deltager i det sociale? Støtte Som det sidste punkt i interviewet bliver de studerende stillet følgende spørgsmål: - Synes du det ville være en god ide hvis IHA tilbød støtte til tosprogede studerende? - Hvad ville have hjulpet/vil hjælpe dig til at få mere ud af dit studie? - Hvad ville være den bedste støtte? 8

9 Første spørgsmål svarer alle undtagen en studerende ja til. Selvom nogle af de studerende siger, at de ikke selv har brug for støtte, ser de et behov for støtte hos andre tosprogede studerende og synes derfor, det er en god ide, hvis IHA havde et tilbud til tosprogede studerende. Til de to næste spørgsmål svarer de studerende bl.a.: - en mentor der selv er tosproget, som kan støtte en især i starten af uddannelsen, når det er hårdt. - Lektiecafe for tosprogede (flere studerende kommenterer på, at der er alt for mange studerende til lektiecafe, og at de er holdt op med at komme, fordi man ikke kan nå at få hjælp). - Samle tosprogede studerende til et møde og fremlægge facts om, at de har større risiko for at droppe ud. Spørge om de er ambitiøse nok til at gennemføre uddannelsen og fortælle dem, hvad der skal til af arbejdsindsats for at de når dette mål. - En brochure til de tosprogede studerende om deres muligheder. - Minikursus/begynderkursus til tosprogede studerende, hvor man arbejder med det førfaglige og faglige ordforråd, f.eks. ord som beslag, dampspærre, flamingo osv. - Bedre information om, hvad man skal gøre og hvor man skal henvende sig, hvis man oplever vanskeligheder. - At få læst opgaver igennem. - Hjælp til rapportskrivning. - En der fortæller en, hvis man ikke laver nok. - Hjælp til at forstå opgaverne sprogligt. - Hjælp til at forberede sig til mundtlig eksamen. - Klarere regler ift. dispensation. - Mulighed for oplæsning af tekst. Konklusion De interviewede studerende på IHA oplever, at det går godt med at følge med i undervisningen og forstå det, underviseren siger, læse og forstå fagtekster, regne opgaver og lave mundtlige oplæg. De oplever dog også vanskeligheder med at med at formulere sig skriftligt, ca. halvdelen har problemer med engelsk, og mange har oplevet gruppedannelse og gruppearbejde som en udfordring. De fleste studerende er glade og tilfredse med det sociale på studiet, og alle studerende undtagen en fortæller, at de har venner på studiet. Men det er kun halvdelen af de studerende, der deltager i sociale arrangementer på studiet, og det er også meget forskelligt, hvor mange og nære venner de studerende oplever at have på studiet. Flere studerende nævner, at de synes, det er svært at blive venner med studerende med dansk som modersmål, og at deres venner ligesom de selv er tosprogede. Alle studerende undtagen en mener, at det er en god ide, hvis IHA tilbyder støtte til tosprogede studerende og de studerende har flere forslag til, hvad en sådan støtte kunne indeholde. Anbefalinger Der er anbefalinger til to former for støtte til tosprogede studerende i dette afsnit. Den første er støtte, som IHA selv kan iværksætte. Den næste er støtte, som kan udbydes i 9

10 samarbejde med Rådgivnings- og Støtteenheden. For at optimere de samlede støttemuligheder til de tosprogede studerende, vil et samspil mellem de to former for støtte være ideelt. Når det kommer til støtte, som IHA selv kan iværksætte, skal man først og fremmest overveje, hvor meget skolen som institution synes, at den vil tage ansvar for de studerendes læring og sociale liv, og hvilke effekter eventuelle tilbud vil have på kvalitet i uddannelsen, fastholdelse, hurtigere gennemførsel osv. Det er også en økonomisk overvejelse, om man vil investere ressourcer i tilbud, som måske/måske ikke kan give ressourcer tilbage i form af f.eks. øget fastholdelse og hurtigere gennemførsel. Der ligger et cost/benefit perspektiv i beslutningen om, om man vil tilbyde støtte til tosprogede studerende, men der ligger også et perspektiv i forhold til skolens rolle og dermed ansvar som mønsterbryder-institution. To tiltag der vil være forholdsvis nemme at igangsætte er en mentorordning og lektiecafe. En overvejelse er dog, at IHA allerede har disse tilbud, og at de andre tilbud vil køre som parralleltilbud og måske yderligere distancere de tosprogede studerende fra studerende med dansk som modersmål. En anden mulighed er at tilpasse de allerede eksisterende tilbud, så der bliver mere plads til de tosprogede studerende ved f.eks. at have flere undervisere/instruktorer på til lektiehjælp, så det er muligt for alle de studerende, der kommer at få hjælp. Dette vil ikke kun gavne de tosprogede studerende, men alle studerende, der kommer til lektiecafe. Ift. mentorordningen kan man aktivt efterspørge tosprogede mentorer, der kan være mentorer for tosprogede mentees og måske lave en-til-en mentorforløb for disse studerende. Det kunne også være en ide at intensivere og målrette informationsindsatsen til de tosprogede studerende, så de oplever, at de bliver hørt, hvis de henvender sig med problemer. Måske gør man allerede nu et stort stykke arbejde, men de interviewede studerende efterspørger bedre information, så der er noget, der ikke er nået frem til dem. Her kunne en brochure, der informerer om tosprogedes muligheder for støtte, være en mulighed. De tosprogede studerende efterspørger hjælp til rapportskrivning og tydelige retningslinjer for, hvad kravene til rapporter er både indholdsmæssigt, strukturelt og sprogligt. En yderligere vægt fra IHA's side på studiekompetencer, som f.eks. hvad det vil sige at skrive en god rapport, vil komme alle studerende til gavn, ikke kun de tosprogede. Hvis man integrerer undervisningen i studiekompetencer i den faglige undervisning i stedet for at adskille de to ting (som man gør, hvis man f.eks. underviser i rapportskrivning som et selvstændigt kursus), gør man undervisningen i studiekompetencer brugbar for de studerende her og nu. Det er muligt at købe en skolelicens med oplæsnings- og ordforslagsprogrammer, som kan læse tekst op i Word, pdf og på internettet og komme med ordforslag, når man skriver. Hvis IHA køber en skolelicens, vil alle studerende på IHA, også aspirant og adgangskursister, kunne benytte disse programmer. Der er også mulighed for at få læst op på engelsk. Noget af det, de tosprogede studerende fortæller, er, at de bruger meget tid på studieopgaver som bl.a. læsning, og ca. halvdelen har problemer med engelsk. Et oplæsningsprogram vil støtte de tosprogede studerendes læsning og skrivning, men også alle studerende, der oplever at læse langsomt, har svært ved at forstå det de læser eller har stavevanskeligheder vil kunne bruge programmerne. De kan benyttes med det samme, og de studerende behøver ikke at vente eller være testet for ordblindhed for at få programmet. For at få udbytte af en 10

11 skolelicens skal undervisere og studerende være klar over, at den eksisterer, og der skal være nogen, der kan instruere i brugen af programmerne, f.eks. en studentermedhjælper. Anbefalingerne ovenfor om støtte til tosprogede studerende kan enten inkorporeres i de eksisterende tilbud, IHA har, hvis de udvides eller udvikles lidt, men er også forslag, som kan omfatte alle studerende på IHA. Det er i det hele taget værd at overveje, hvor meget man skal rette tilbud om støtte direkte mod tosprogede studerende, eller om det skal være tilbud til hele studenterpopulationen, hvis alle studerende kan få glæde af de tiltag, der bliver sat i værk. På Rådgivnings- og Støtteenheden (RSE) tilbyder vi støtte målrettet tosprogede studerende, og vi kan derfor ikke lave tilbud om støtte til en hel studenterpopulation. Til gengæld kan de tosprogede studerende på IHA benytte Rådgivnings- og Støtteenheden tilbud på lige vilkår med alle andre tosprogede studerende på AU. Tilbuddene er: - Kurser i skriftlig og mundtlig akademisk formidling - Studiestøtteforløb med en akademisk læse- og skrivevejleder - Studiestøtteforløb med en faglig mentor Som nævnt i indledningen er det vigtigt, at tilbuddene til de studerende er målrettet de vanskeligheder, de oplever. RSE's tilbud er ikke målrettet de studerende på IHA, men tilbuddene retter sig mod nogle af de vanskeligheder, som de studerende på IHA har beskrevet. Rent praktisk ligger der nogle udfordringer i, at RSE ligger på Trøjborg, og at der ikke tilbydes støtte og undervisning udenfor normale arbejdstider. Da mange af de studerende på IHA har mange undervisningstimer, kan det være svært for de studerende at deltage i tilbud på RSE. Studiestøtteforløb med en faglig mentor kan dog være en mulighed, da den faglige mentor tit er en ældre studerende, og her kan mentor og mentee selv beslutte, hvornår de skal mødes. Det er også muligt at udvikle nogle tilbud specifikt målrettet de tosprogede studerende på IHA, f.eks. rapportskrivningsworkshops eller udtalekurser. Vi vil på RSE gerne indgå i en dialog med IHA om, hvad der ligger indenfor Rådgivnings- og Støtteenhedens rammer at tilbyde, og hvordan det bedst muligt lader sig gøre. Med denne undersøgelse og rapport og en efterfølgende konstruktiv dialog om støttemuligheder for tosprogede studerende på IHA er første skridt taget til, at de tosprogede studerende får de bedste muligheder for at udnytte deres potentiale, hvis de vælger at læse på IHA. Dette er vigtigt både for de studerende, IHA og det omgivende samfund. 11

12 Appendiks Opslag til de studerende: 12

13 Interviewskema: Interviewskema til tosprogede studerende på IHA Oplysning om anonymitet (sæt kryds): Baggrundsoplysninger Studiets start: Studieretning: Hvilken adgangsgivende eksamen er du kommet ind på studiet med? Alment gymnasium (STX) Teknisk gymnasium (HTX) Handelsgymnasium (HHX) HF VUC Adgangskursus Studieprøven Andet (hvad?) Kort skolebaggrund: Alder: Køn: Mand Kvinde Er dine forældre født i Danmark? Ja Nej (hvor?) Er du født i Danmark? Ja Nej (hvor?) Hvis nej, hvor gammel var du da du kom til Danmark? Har du talt dansk og/eller et andet sprog derhjemme Kun dansk Dansk og et andet sprog (hvilket?) Kun et andet sprog (hvilket?) Studiesituation Hvor glad for/tilfreds med dit studie er du på en skala fra 1 10? Hvor svært synes du dit studie er på en skala fra 1 10? Hvordan går det med at: Følge med i undervisningen/ Forstå det din underviser siger Læse og forstå fagtekster Skrive skriftlige afleveringer Bruge engelsk Svare på spørgsmål underviseren stiller Lave mundtlige oplæg Deltage i gruppearbejde 13

14 Regne opgaver Får du de karakterer du fortjener i forhold til din arbejdsindsats? Ved du hvorfor du får de karakterer du får? Det sociale på dit studie Hvor glad for/tilfreds med det sociale på dit studie er du på en skala fra 1 10? Deltager du i sociale arrangementer på dit studie? Har du venner på dit studie? Støtte Synes du det ville være en god ide hvis IHA tilbød støtte til studerende med dansk som andetsprog? Hvad ville have hjulpet/vil hjælpe dig til at få mere ud af dit studie? Hvad ville være den bedste støtte? Andre kommentarer 14