Natur, Park og Friluftspolitik

Transkript

1 Natur, Park og Friluftspolitik

2 Forord Natur, parker og grønne områder er vigtige. Som et pusterum til ro og leg i byen, som basis for den daglige gåtur og søndagsudflugten med familien, og som grundlag for et mangfoldigt dyre- og planteliv. Aalborg Kommune vil gøre en aktiv indsats for naturen. Målet er at forbedre borgernes adgang til og muligheder for at bruge grønne områder og at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. kreative områder og stier og gennemfører skovrejsning og naturgenopretning. Jeg håber, at private grundejere i landzoner og private bygherrer i byerne vil indgå aktivt i forbedringerne, både ved at åbne stiforbindelser, pleje naturarealer og ved at være med i skovrejsning og udlægning af naturområder. Når vi arbejder på mange fronter, når vi de bedste resultater. Engblommer De Himmerlandske Heder Vi vil skabe mere og bedre natur og udbygge sammenhængen mellem kommunens grønne områder. Sammenhængende og robust natur fremmer dyre- og plantelivet og er basis for et godt miljø med rige muligheder for et aktivt friluftsliv. Mariann Nørgaard Rådmand Teknik- og MIljøforvaltningen August 2012 Nærværende politik udstikker visioner og mål for, hvad vi vil fremover, og hvordan vi vil gribe det an. For at nå målene for såvel by som opland og videre ud i det åbne land er det vigtigt, at vi udbygger vore byparker, re- 2

3 Indhold 1. Natur, park og friluftsliv i Aalborg Kommune side 4 Politikkens baggrund Visioner og strategier 2. Landskab og Mennesker side 8 Landskab og geologi Grøn-blå Struktur Inddragelse af borgerne 3. Naturen side 14 Naturbeskyttelse Nationalparker Fredede områder Skove Naturgenopretning Mulighedernes park Idrætsanlæg ved Højvangen 4. Kulturarv side 30 Kulturmiljøer Kirker og kirkeomgivelser 5. Parker og grønne områder side 38 Parker og grønne områder Byens byrum og veje, torve, pladser Legepladser Kommunale kirkegårde Kolonihaver Idrætsanlæg, skole- og institutionsanlæg 6. Friluftsliv side 52 Friluftsliv i skove og naturområder Friluftsbad og havnebade Lystbådehavne Udsigt og indsigt Fornemmelser for vand Service og samvær 3

4 KAPITEL 1 Natur, park og friluftsliv i Aalborg Kommune Derfor skal vi have en Natur, Park og Friluftspolitik Jomfru Ane Parken Politikkens baggrund Natur, Park og Friluftspolitik er Aalborg Kommunes overordnede målsætning for de områder, som forvaltes af kommunen. Politikken er en opdatering og uddybning af visionerne i Grønt Katalog fra 1999, Nordjyllands Amts Naturpolitik 2005, Aalborg Kommunes Planstrategi 2007 og Kommuneplan Samtidig indeholder politikken opgaver som er sektorens indspil til kommuneplan Ligeledes giver den bud på, hvordan bæredygtig udvikling, klimastrategi, børne- og ungepolitikken, seniorpolitikken, sundhedspolitikken, landdistriktspolitikken og fritidspolitikken kan understøttes gennem planlægning for og indretning af de fysiske områder og rammer. Politikken opstiller mål for sammenhængende blå og grønne strukturer og skal give identitet og politisk ejerskab for udviklingen af disse arealer. Politikken er inddelt i kapitler, som i det væsentlige kan læses uafhængigt af hinanden og dermed bruges som et opslagsværk. Kapitlerne 1 til 5 omhandler Park og Natur som de fysiske strukturer, der er eller med tiden vil stå til rådighed de konkrete grønne og blå arealer mens kapitel 6 omhandler, hvordan de kan bruges i forbindelse med udøvelse af Friluftsliv. De grønne værdier Landskabet ved Limfjorden og Kattegat, de udstrakte flader, bakkelandet og ådalene er en væsentlig del af Aalborg Kommunes identitet. Landskabets særlige karakter skal bevares og forstærkes, når vi forvalter det åbne land og udvikler byerne. Det kan ske ved rigtig placering af skovrejsning, genopretning af ådalene og velplaceret byudvikling. Landskabet rummer fortællingen om, hvordan det blev dannet, og hvordan vore forfædre brugte det. Sporene herfra skal beskyttes og bevares for vore efterkommere. Dyr og planter er afhængige af varierede levesteder. Desværre ligger mange levesteder nu som øer i det dyrkede land, og selv hvis vi får forhindret, at naturområderne bliver færre og mindre, risikerer vi, at den biologiske mangfoldighed reduceres. Vi skal bevare og beskytte disse levesteder. Det varierede dyre- og planteliv har værdi, også for vore efterkommere. Derfor skal vi skabe nye naturområder og forbedre sammenhængen mellem naturområderne, så vilde dyr og planter kan spredes. Vi skal forbedre vand- og naturkvaliteten, så vi opfylder EU s mål. Tilbagegangen i biodiversiteten skal stoppes det har vi lovet i kommunens bæredygtighedsstrategi og i Aalborg Commitments, en fælleserklæring om visioner og ansvar for lokale myndigheder i Europa. Udsigt fra Præstegårdsheden mod Lille Vildmose Naturen rummer de forskellige planter og dyr, og jo større mangfoldighed biodiversitet den rummer, jo mere robust vil den være. Parkerne og de rekreative arealer giver identitet til de enkelte områder og rummer plads til forskellige funktioner, fra møde- og samlingssted til hvile eller leg og bevægelse. Når vi har en markant og robust struktur, der kan rumme og give plads til parker, skove og naturen i det åbne land, så har vi grundlaget for et aktivt frilufts- og fritidsliv. Parkerne skal udvikles. Arealerne skal fastholdes som rekreative områder og forbedres, så de lever op til tidens nye behov. Det skal ske med respekt for områdets historie. Borgerne skal have nem adgang til parker, grønne områder og natur. Det er en forud- 4

5 sætning for forståelsen af naturen og dens kredsløb, at der er let adgang til den, og at dens kvaliteter formidles således, at forståelsen for byøkologi og bæredygtighed samt betydningen for vand- og luftkvalitet er kendte. Stadig flere ønsker at være aktive i naturen, fx ved at løbe og ride, dyrke geocaching og orienteringsløb eller ved at cykle på mountainbike. Et aktivt friluftsliv fremmer sundhed og livskvalitet. Fysisk aktivitet forebygger en række livsstilssygdomme og depressioner. Der er altså al mulig grund til, at Aalborg Kommune bakker op om borgernes ønsker om at være aktive, også i naturen. Nærhed er afgørende for, om de grønne områder bliver brugt. Med en afstand over 300 m bliver besøgsfrekvensen typisk kun 1-2 gange om ugen. Frekvensen stiger kraftigt, jo tættere folk bor på området, både med hensyn til, hvor ofte de besøger det grønne område, og hvor lang tid de opholder sig der. Både hverdagslivets krav på lettilgængelige områder og søndagsudflugtens behov for oplevelser skal tilgodeses. Rigtigt mange børn og unge 1/3 af alle skolebørn dyrker ikke idræt i fritiden. Omgivelser, hvor børn færdes, skal indbyde til fysisk aktivitet. Af afgørende betydning er det ligeledes, at børn og unge kan finde rollemodeller, som viser vej ud i naturen. Det skal give mening for den enkelte, når friluftsliv udfoldes. Mennesker vil gerne være sammen med andre og meget gerne være aktive sammen med andre. Social motivation er en meget vigtig parameter for at komme ud, og friluftslivet udgør derfor også en betydelig faktor for fremme af integration og gensidig forståelse på tværs af vore dages kulturelle mangfoldighed. Naturens behov for beskyttelse og menneskets behov for benyttelse skal afvejes, så vi finder muligheder og løsninger til gavn for alle aspekter. På mange arealer er det muligt at kombinere og tilgodese begge interesser. I andre tilfælde må én af interesserne prioriteres, således at det for nogle områder er urørt natur, der dominerer, mens det for andre igen er friluftslivet, der tegner billedet. En afklaring heraf er af stor betydning for planlægningen af, hvordan kommunens naturområder og rekreative grønne områder skal forvaltes. Friluftsliv ved Bisnap strand 5

6 KAPITEL 1 Natur, parker og friluftsliv i Aalborg Kommune Visioner I 2020 er dette opnået Naturvejledning på Egholm Natur, Park og Friluftspolitikken kan sammenfattes i ni visioner, som hver for sig fokuserer på særlige områder, men tilsammen udgør en helhed. Visionerne giver et billede på, hvordan arealerne ser ud i Aalborg Kommune 2020, og samtidigt beskrives den indsats, der gøres i de kommende år for at fremme visionerne. Du kan læse mere om planer og prioriteringer for de enkelte områder i de næste afsnit. Borgerne har nem adgang til grønne områder Alle borgere i kommunen skal dagligt kunne bruge sammenhængende grønne områder og vandområder til udeliv og motion. I byerne skal borgerne kunne nå grønne eller blå områder indenfor 300 m fra deres bopæl eller i 5 minutters gåafstand. Der skal gives størst mulig adgang til naturen under hensyn til dyre- og plantelivet. Borgerne kan udfolde et rigt og mangfoldigt friluftsliv Stadig flere ønsker at være aktive i naturen. Et aktivt liv fremmer sundhed og livskvalitet. Kommunen udbygger stinettet og etablerer faciliteter til friluftsliv, bl.a. ridestier, mountainbikestier, træningspavilloner og kajak-oplagspladser. Både kommunens borgere og besøgende kan her får ekstraordinære oplevelser i naturen. Borgerne kan få information om naturen Det skal være nemt at få information om naturområderne, om deres anvendelse og deres dyre- og planteliv. Vi informerer på tavler ved stier, i foldere og på internettet, og der arrangeres ture med naturvejledere. Vi vil styrke dialogen med borgerne om de rekreative områder. De grønne områder er tidsvarende Alle bydele skal rumme varierede grønne områder og parker, der indrettes, så de tilsammen dækker mange behov: samvær, naturoplevelser, motion, mental rekreation og kulturoplevelser. Kommunale og privatejede grønne områder bør udvikles i sammenhæng for at sikre de bedste muligheder for borgerne. Der er sammenhæng i de grønne og blå områder. Naturområder, parker og andre grønne områder skal udbygges og bindes sammen, så dyre- og plantelivet bedre kan sprede sig. Samtidigt får borgerne nye muligheder for at bevæge sig fra et naturområde til et andet uden at forlade det grønne. Også vandområderne, altså hav, fjord, åer og søer, skal bindes sammen. Det hele sker ved udvikling og udmøntning af Grøn-blå Struktur, således at landskaber og vandet er strukturgivende. Den biologiske mangfoldighed er styrket Kommunens naturområder skal udbygges og bindes sammen, så der bliver levesteder og spredningsmuligheder for planter og dyr. Der skal ske en fremgang i antallet af arter og i mængden af planter og dyr. I år 2020 skal 50 % af de beskyttede naturområder have en god kvalitet og en artsrigdom, som er karakteristisk for de pågældende naturtyper. Naturen skal plejes, så planter og dyr sikres overlevelse ved kontinuerlig pleje. Der er rejst flere skove Skov er den naturtype, som rummer den største mangfoldighed af dyr og planter. Vi vil øge kommunens skovareal fra 7 % til 12 % over 80 år. Det betyder, at kommunen, staten og private grundejere hver skal plante hektar ny skov over 80 år, altså knap 30 hektar årligt. Bynære skove øger bosætningsværdien, tilbageholder CO2 og beskytter grundvandet varigt mod forurening. Al udvikling sker i overensstemmelse med landskab og natur Alle by- og erhvervsaktiviteter, herunder udbygning og omdannelse, skal ske i overensstemmelse med det landskab og den natur, som berøres. For al byudvikling er det vigtigt, at kiler og forbindelser i byen respekteres og udbygges, idet landskabets karakteristiske træk ikke må sløres, men skal fremhæves. Byer omdannes indefra og ud, så arealforbruget minimeres. Dette forudsætter, at der afsættes arealer til rekreative områder, også hvor grundene er dyre at erhverve. Landskabet skal tegne udviklingen frem for at blive underlagt byggeriet. Kulturmiljøer beskyttes og formidles Truede kulturmiljøer skal beskyttes via bevarende lokalplaner og restaureringsprojekter. Der skal være fri adgang til kulturmiljøerne og information til rådighed. Kirker skal fremstå som uforstyrrede, kulturhistoriske anlæg i forhold til deres omgivelser. 6

7 Natur, parker og friluftsliv i Aalborg Kommune Strategi og indsatser Konkrete tiltag: Der gennemføres en naturkvalitetsplanlægning, hvor de beskyttede naturarealer i kommunen tilstandsvurderes i løbet af en 4-årig periode, og målsætninger for tilstanden indarbejdes heri. Der gennemføres årligt naturgenopretning på 150 hektar. Målet er at forbedre kvaliteten og sammenhængen mellem naturområder, at opfylde Vand- og Natura 2000-planerne og at skabe lokale naturværdier. Poulstrup Sø Lindenborg å Målsætningerne i denne politik bliver brugt i den daglige forvaltning og udvikling af parker, natur og landskab. Gennem formidling og dialog med grundejere, borgere og interesseorganisationer bliver målene i politikken udbredt. Aalborg Kommune lægger vægt på en god dialog med alle involverede parter. Naturområdernes kvalitet sikres ved rydning, afgræsning, regulering af vandstand og reducering af ammoniaknedfald. Ved udgangen af 2020 er 50 procent af kommunens beskyttede naturområder i høj eller god naturtilstand. Kommunen planter årligt 30 hektar ny skov. Bynære skove prioriteres højt. Beplantningen i byerne øges med 10 procent om året. Ved byudvikling og byomdannelse etableres rekreative områder, som knytter an til eksisterende grønne områder. Der etableres 10 km nyt stianlæg samt skiltning og formidling af 70 km eksisterende sti om året. Målet er, at det sammenhængende stinet, som er beskrevet i Kommuneplanen, etableres over en 12- årig periode. Naturen formidles ved afholdelse af naturture og udarbejdelse af informationstavler og foldere. Vi ønsker at øge besøgene på kommunens friarealer med 10 % om året. Friluftsområder og -muligheder kortlægges. Parkerne skal udvikles så arealerne fastholdes som rekreative områder og samtidigt tilpasses tidens nye behov. Dynamikken mellem en sårbar etableringsfase for levende materialer som planter og målet om at opnå robusthed i årenes løb skal indarbejdes i planlægningen, så denne tager højde for den meget lange tidshorisont, som i almindelighed er gældende for planter og i særdeleshed for træer. I de følgende afsnit er nærmere angivet, hvordan målene kan opnås. 7

8 KAPITEL 2 Landskab og mennesker Landskab og geologi Mål Landskabet skal fremstå som resultat af en veldefineret balance mellem naturens udvikling og kulturens påvirkning. Ændringer af landskabet som følge af naturlig dynamik skal så vidt muligt bruges som et aktiv til at tydeliggøre geologiske processer og landskabets egenart frem for kunstigt at fastlåse dets form eller sløre dets særpræg. Overdrev ved Skovstrup Vokslev kalkgrav Landskabet skal værdsættes som en del af kommunens identitet. Kommunens karakteristiske og identitetsgivende landskaber bevares og tydeliggøres og understøtter deres omgivelser. Samfundsaktiviteterne skal udføres på en måde, så de tilpasses landskabets karakter og understøtter hinanden. De grå flader er lavtliggende, hævet havbund. De højere beliggende morænebakker ses som orange pletter på kortet, og de gule landskaber er klitlandskaber. Baggrund Landskabet i Aalborg Kommune består af flade, hævede havbundsområder, markante morænebakker med dybe ådale og kystområderne ved Limfjorden og Kattegat. Nogle elementer er særligt karaktergivende og markerer på iøjnefaldende vis overgange mellem landskabstyperne, fx Hammer Bakker, Lindenborg Ådal, strandvoldsområderne ved Mou, Kællingbjerg Klint, Limfjorden omkring Egholm, bakkerne ved Aalborg og Nibe samt forløbet mellem Aalborg og Nørresundby. I lovgivningen er der særlige krav til de områder, som ligger inden for kystnærhedszonen. Her skal, af hensyn til de landskabelige interesser, tages vidtgående hensyn. Kommuneplanen afgrænser større landskaber, som er særligt upåvirkede af anlæg og støjkilder. Landskaber, der viser træk af den geologiske landskabsdannelse, er udpeget som geologiske beskyttelses- og interesseområder. Landskabets former er det naturlige afsæt for, hvordan vand, naturtyper og samfundets brug af landskabet har udviklet sig. I dag er kommunen præget af udstrakte åbne flader, der kun i begrænset omfang brydes af hegn og skove. Moser og enge er dannet i lave, fugtige områder. Dræning har gjort, at så godt 8

9 som alle arealer kan udnyttes. Landsbyernes placering er præget af middelalderlandbrugets behov for at have adgang til ager og eng samt fiskerisamfunds behov for nære kystområder. Aalborg og Nørresundby opstod bekvemt omkring tre bakkedrag ved Limfjorden. I dag fremstår landskabet i kommunen helt overvejende kulturpåvirket. Kun nogle kystdynamiske processer og dele af Tofte Mose i Lille Vildmose er forholdsvis upåvirkede. Med udsigt til øget nedbør, vandstandsstigninger og flere aktiviteter i det åbne land kan det forventes, at landskabet igen i dette århundrede vil forandre sig. Landskabspolitikken skal afveje de naturlige processer og samfundets behov, så landskabets karakter understøtter og identificerer kommunen. Centrale problemstillinger Nogle steder i kommunen er landskabet sløret eller ødelagt af samfundspåvirkninger. Når der plantes skov eller udlægges byggeområder, etableres veje, rejses vindmøller osv., bør det ske sådan, at landskabets karakteristiske træk ikke sløres. Veje bør så vidt muligt følge højdekurverne. Vejtræer anbragt markante steder kan forøge landskabsoplevelsen. Vindmøller bør stå på store, åbne arealer, og skov og hegn bør plantes, så de fremhæver landskabets karakteristika. hen over bakker og dale udvisker landskabet og forfladiger dets identitet. Bebyggelse og anlæg bør i højere grad udføres sådan, at landskabskarakteren fremhæves, og der skal være en fast afgrænsning mod det åbne land. Hvor det er muligt, bør landskabet udnyttes både erhvervsmæssigt og rekreativt, fx til havneformål, badestrande og naturområder. Råstofindvinding udgør en særlig udfordring, for her fjernes en del af landskabet, og sårene kan være vanskelige at hele. På store flader bliver udgravningerne dog ofte til søer, og disse forstyrrer ikke landskabsformen. Indvindingen bør tilrettelægges, så landskabets karakter bevares og så vidt muligt bruges rekreativt. Det kan være nødvendigt at lade de karaktergivende landskaber stå urørte for at fremhæve landskabets egenart. Bakkernes skrænter bør ikke bebygges fuldstændigt, gennemgraves ved råstofindvinding eller tilplantes helt. De flade arealer med den store horisont og de fine detaljer er sårbare over for spredt og tilfældig bebyggelse eller udbredt skovtilplantning. Sådan når vi målene Prioriterede opgaver: I byudviklings- og byggeprojekters planlægningsfase udarbejdes på foranstaltning af bygherre eller grundejer en landskabsanalyse, hvor der lægges vægt på at fremhæve landskabets lavtliggende, hævede havbundsarealer, ådale og morænebakker. Områder udpeget i Grøn-blå Struktur, særligt værdifulde landskaber, geologiske interesse- og beskyttelsesområder, kystzonen og større uforstyrrede landskaber har højeste prioritet i landskabsbevarelsen, og nye anlæg skal her understøtte landskabets karakter. Aalborgs byvækst afgrænses og knyttes i højere grad til de bakkede områder, hvor der ikke er grønne kiler. På den vis knyttes en bymodel til landskabsformen. Andre opgaver: Karaktergivende, bevaringsværdige landskaber beskyttes gennem administration og eventuelt fredning. Landskabskarakteren gøres tydelig ved landskabspleje. En landskabsanalyse skal udpege karakteristiske, karaktergivende og bevaringsværdige landskaber i kommunen. De oprindelige bebyggelser i kommunen ligger på høje, tørre arealer. Ubrudt bebyggelse 9

10 KAPITEL 2 Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, der udgør den grønne rygrad og de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur tager både udgangspunkt i de eksisterende naturområder og de potentielle udviklingsmuligheder i det åbne land. For Grøn-blå Struktur, herunder kiler og bånd, gælder en række principper: Landskab og mennesker tielle værdier Grøn-blå Struktur Hver kile og bånd i Grøn-blå Struktur udgør et sammenhængende landskabsforløb, der tager udgangspunkt i et karakteristisk og identitetsgivende landskab eller naturområde Grøn-blå Struktur danner et enkel og let opfatteligt mønster, der nemt kan kommunikeres ud Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur tager udgangspunkt i både eksisterende og de poten- Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur er på mere detaljeret niveau bundet sammen af økologiske og rekreative forbindelser Kiler, bånd og økologiske forbindelser Kortet viser karakteren af kiler og bånd, og de økologiske forbindelser i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. Lindholm Åkilen Mål Aalborg Kommune skal have en tydelig grøn og blå profil. Vadum Skovbåndet Hammer Bakkerkilen Det skal være muligt at færdes i et spændende forløb af grønne områder, naturområder og rekreative stiforbindelser i hele kommunen. Sammenhængen mellem hav, fjord, vandløb og søer skal sikres og tydeliggøres. Limfjordskilen Lundby Hedebåndet VAND Halkær Åbåndet Drasstrup kilen Binderup Åkilen Østeråkilen KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET Poulstrup Søkilen Lindenborg Åbåndet By og land bindes sammen med et net af natur og økologiske forbindelser. Grøn blå Struktur skal fremme sammenhængen mellem og tilgængeligheden til natur og friluftsliv i landskabets grønne og vandets blå kiler, bånd og forbindelser. Grøn blå Struktur skal skabe bedre boligområder og en helhedsorienteret byudvikling. VAND KYSTKILE KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET Lille Vildmosebåndet Østkystbåndet Grøn blå Struktur skal tydeliggøre Aalborg Kommunes landskab og identitet. KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET ØKOLOGISK FORBINDELSE GRØNNE FORBINDELSER Grøn-blå Struktur er basis for, at Aalborg Kommune fremstår som en bæredygtig og klimavenlig kommune. BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET Grøn-blå Struktur: grønne landområder og blå vandområder bindes sammen ØKOLOGISK FORBINDELSE 16til gavn for dyre- og plantelivet og Grøn/blå for borgernes Struktur friluftsliv. - principper og Mål GRØNNE FORBINDELSER 10

11 Lindenborg å Baggrund I Kommuneplanen indgår en Grøn-blå Struktur, som indeholder grønne og blå kiler, bånd og forbindelser, der bygger på landskabets særlige karakter og på eksisterende og potentielle skov-, park- og naturområder. Kilerne går fra det åbne land ind til byerne, mens båndene strækker sig på tværs af det åbne land. Kiler og bånd indeholder økologiske forbindelser og det overordnede rekreative stinet. Forbindelserne i byen handler også om at få flere grønne elementer og små, grønne lommer i det eksisterende bybillede, blandt andet i form af flere vejtræer og blomsterrabatter. Centrale problemstillinger Byudvikling og andre menneskelige aktiviteter lægger pres på naturen, de grønne områder og landskabet, og det giver mindre variation i naturen og slid på de interessante områder. Spredt byudvikling svækker natur-, landskabsog oplevelsesværdierne og udvisker grænsen mellem by og land, og nedlæggelse af markveje og spor har gjort det sværere at færdes i det åbne land. Som opfølgning på Grøn-blå Struktur udarbejdes en plan for, hvordan de enkelte kiler og forbindelser skal udbygges: Skovrejsning prioriteres i skovkilerne. Naturgenopretning prioriteres i ådalskiler og ådalsforbindelser. Der udarbejdes en plan for etableringen af det rekreative stinet, så det åbner landskabet for fodgængere, cyklister og ryttere og binder by og land sammen. Samarbejde på tværs af kommunegrænserne er vigtigt for at sikre og forbedre naturværdierne og for at sikre tilgængelighed. Samarbejdet omfatter også deltagelse i et EU-medfinansieret udviklingsprojekt om sammenhængende vandreruter og ridestier. Sådan når vi målene Prioriterede opgaver Grøn-blå Struktur indgår som et grundlag for planlægning og administration af byerne og det åbne land. Naturen, landskabet, vandet og byens grønne rum skal rumme rekreative områder med varierede aktivitetsmuligheder. De eksisterende naturværdier skal sikres, og nye naturområder skal skabes, så plante- og dyrelivet får gode vilkår både i byerne og i det åbne land. Nye naturområder kan fx være skovrejsning og naturgenopretning. Kommunen indgår i partnerskaber med lokalsamfundenes samråd og interesseorganisationer om forbedringer af friluftsliv og natur. Der udarbejdes en plan for etableringen af det overordnede rekreative stinet, som er udlagt i Kommuneplanen. Naturbeskyttelsesloven håndhæves for at bevare markveje, der kan bruges rekreativt. Østeråen frilægges på en større strækning gennem Aalborg midtby som en åben og ren å i eget forløb. 11

12 KAPITEL 2 Landskab og mennesker Inddragelse af borgerne Mål At formidle kendskab til og viden om kommunens natur til borgerne, således at flere borgere kommer ud i og bruger kommunens rekreative arealer og naturområder. At udvikle borgernes medejerskab til og ansvar for kommunens parker, naturområder og friluftsfaciliteter. At borgernes interesser og ønsker tilgodeses under hensyn til beskyttelse af naturen og landskabet og i overensstemmelse med de økonomiske forudsætninger. Solsideparken Bøgen er lige sprunget ud At indgå i en meningsfuld og kvalificeret dialog med borgerne om udvikling af kommunens parker, naturområder og friluftsfaciliteter, så vi drager nytte af borgernes viden og engagement. Baggrund Adgangen til varierede, rekreative områder er en vigtig forudsætning for indbyggernes trivsel og livskvalitet. Gode oplevelser med natur og landskab kan øge forståelsen for værdierne og styrke ansvarsfølelsen. Adgang til information om naturområderne kan gives på informationstavler ved stierne, i foldere og på internettet, men også ved at deltage i arrangerede ture med kommunens naturvejledere. Borgernes viden og engagement er vigtige ressourcer for at udvikle et dynamisk samarbejde om og medejerskab til de rekreative områder. Derfor er en kvalificeret dialog med borgerne et vigtigt redskab, når vi vil fastholde eller skabe bynære grønne områder, naturområder eller friluftsfaciliteter. De borgere, som vil indgå i et samarbejde om udvikling af et rekreativt område, skal have kvalificeret støtte. 12

13 Centrale problemstillinger Forvaltningen får mange henvendelser fra borgere og foreninger om udviklingen af de grønne områder. Disse giver et godt fingerpeg om, hvilke ønsker der er til anvendelsen af områderne. Der er dog også mange brugere af områderne, som ikke er organiserede. For at begrænse konflikter mellem forskellig brug er det vigtigt, at disses interesser også varetages. Forvaltningen søger derfor at samarbejde bredt med borger- og brugergrupper, samråd, grundejere og grønne organisationer så bredden af interesserne bliver hørt. I nogle tilfælde kan nedsættelse af brugerråd, hvor de forskellige lokale interesser er repræsenteret, være med til at fremme en udvikling mod gensidig accept og hensyntagen. Endelig er egentlige brugerundersøgelser et godt værktøj, der kan anvendes til at klarlægge borgernes præferencer og efterspørgsel af arealer og faciliteter. Naturlegeplads Sådan når vi målene Prioriterede opgaver: Hvert år gennemføres guidede ture og arrangementer, der kan give borgerne stærke og livslange erindringer om den natur, de bor og lever i. Foldere, informationstavler og internetsider om de vigtigste naturområder udarbejdes. Forvaltningens indsats udvikles og justeres gennem brugerundersøgelser. Andre opgaver: Et formidlingscenter for fjorden udvikles 13

14 Naturen KAPITEL 3 Mål At standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. At øge kommunens natur- og skovareal. At give befolkningen mulighed for gode og varierede naturoplevelser. Høstemark skov Portlandmosen Baggrund I Aalborg Kommune findes mange spændende og værdifulde naturområder. Lille Vildmose med dens særegne højmose og kongeørnen, som efter mange år har genetableret sig som ynglefugl. De Himmerlandske Heder med det udstrakte landskab, som huser de sidste levesteder i kommunen for sommerfuglen Hedepletvinge. Ådalene med deres mosaik af græsningsarealer og krat, hvor odderen, efter at have været truet af udryddelse, nu igen trives og er i fremgang. af naturområder er blevet mindre, naturen er mere opsplittet, og tilstanden på de tilbageværende naturområder er blevet ringere. Det har ført til tab af biologisk mangfoldighed. Aalborg Kommune har flere gode skovområder, men omfanget af skov er kun omkring det halve af landsgennemsnittet. Ved skovtilplantning er der de senere år sket en lille stigning i skovarealet. Trods disse solstrålehistorier er det generelle billede, at naturen er i tilbagegang. Omfanget 14

15 Gennem bedre kendskab til naturområderne, målrettet administration af naturbeskyttelsesloven, skovrejsning og naturgenopretning er der dog mulighed for at afhjælpe tilbagegangen i en vis grad. Kommuneplanen udpeger et netværk af økologiske forbindelser, som binder de vigtigste naturområder sammen. Det vil være af væsentlig betydning for kommunens naturværdier, at der etableres flere naturområder og økologiske forbindelser, og at naturkvaliteten forbedres. Sådan når vi målene Prioriterede opgaver: Der arbejdes helhedsorienteret med fokus på sammenhængen mellem natur og vandmiljø, mellem landbrug og naturpleje og mellem natur og friluftsliv. Havtorn Centrale problemstillinger Mindre natur og større afstand mellem naturområderne betyder, at naturen er blevet mindre robust. Opsplitningen af naturområder medfører, at spredningsmulighederne for dyr og planter forringes. Dyre- og plantelivet bliver herved sårbart og har sværere ved at opretholde sunde bestande. Der er også udpeget skovrejsningsområder i Kommuneplanen. Skovrejsning er med til at beskytte grundvandet, tilbageholder CO2 og tilfører nye muligheder for friluftsliv og nye levesteder for dyr og planter. Kommunens skovareal skal derfor fortsat øges både med privat og offentlig skovrejsning, og især de bynære, grundvandsdannende skovrejsningsområder skal prioriteres højt. Det er især de lysåbne naturtyper såsom heder, overdrev, enge og moser, der er blevet forringet. Disse naturtyper var tidligere ekstensivt afgræsset som en del af landbrugenes drift, men den driftsform er i dag sjældent en del af landbrugsproduktionen. 15

16 KAPITEL 3 Naturen Naturbeskyttelse Mål At standse tilbagegangen i antal og areal af beskyttede naturområder. At bevare sjældne eller særligt truede dyre- og plantearter og deres levesteder. At sikre og forbedre kvaliteten af den eksisterende natur. At sikre og forbedre kvaliteten af de økologiske forbindelser. At opfylde Natura 2000-forpligtelserne, så der opretholdes eller genskabes en gunstig bevaringsstatus for udpegede arter og naturtyper. Vildokse ved Dokkedal Dompap At gennemføre 1. generation af Natura 2000-planer og tilknyttede handleplaner fuldt ud senest i At foreslå Natura 2000 udpegning af andre områder, der opfylder kriterierne. Baggrund Danmark har tilsluttet sig et internationalt mål om at standse tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed inden 2010, og Aalborg Kommune har endvidere tilsluttet sig Countdown 2010 med samme mål. På internationalt plan er der vedtaget en række naturbeskyttende direktiver, og i EU-regi er der udpeget såkaldte Natura 2000-områder, hvor naturtyper og dyre- og plantearter i særlig grad skal beskyttes. Natura 2000-områderne rummer værdifuld natur set i europæisk perspektiv. Kommunen er ansvarlig for at udarbejde og gennemføre handleplaner, som skal sikre de beskyttede naturtyper og arter i Natura 2000-områderne. De internationalt beskyttede naturområder og arealer omfattet af den danske naturbeskyttelseslov falder i vid udstrækning sammen. Ca. 12 procent af kom- 16

17 munens areal er beskyttet via naturbeskyttelsesloven, heraf ligger 47 procent i Natura 2000-områder. Naturbeskyttelsesloven giver en generel beskyttelse af naturtyperne mod ændringer i tilstanden. Samtidigt forpligter loven offentlige myndigheder til at pleje egne beskyttede områder. Centrale problemstillinger Trods de forskellige lovgivninger, der sikrer naturen, er den biologiske mangfoldighed til stadighed truet. Naturområderne bliver mindre, de bliver delt op, og den natur, der er tilbage, bliver forringet dels på grund af fragmenteringen, og dels på grund af næringsstoffer, dræning eller ophørt drift af naturarealerne. Desuden bliver naturområder fortsat opdyrket, tilplantet og drænet, og byudviklingen og forøgelsen af vejnettet lægger yderligere pres på naturen. I Aalborg Kommune findes Danmarks rigeste forekomst af to særlige naturtyper: højmose og kalkoverdrev. Højmosen er vidt udbredt i Lille Vildmose og kræver særlige hensyn og pleje. Kalkoverdrevene ligger som små og større lokaliteter spredt i Himmerland, hvor kalkrig jordbund danner grundlag for en speciel græs- og urtevækst. Særligt skrænterne i Lindenborg Ådal er rig på denne naturtype. En del af overdrevene findes i tidligere kalkgrave. Kalkoverdrevene kræver en særlig indsats for ikke at gro til, fx afgræsning. Mange naturarealer uden for Natura 2000-områderne ligger isoleret, og risikoen for en forringelse af biodiversiteten er stor. For at få bedre viden om naturens tilstand og potentiale har Aalborg kommune igangsat en naturkvalitetsplanlægning, hvor tilstanden af alle beskyttede naturtyper vurderes og målsættes de kommende år. Sideløbende hermed sker en kortlægning af visse særligt truede dyre- og plantearter. Arter, hvor Danmark har et særligt ansvar for bestanden samt fredede arter og truede arter på den såkaldte rødliste. Naturkvalitetsplanlægning vil opkvalificere kommunens behandling af sager om natur og fremme den rette prioritering af naturpleje og -genopretning. I Natura 2000-områderne har Naturstyrelsen indsamlet en del viden om naturtilstanden, dog mangler kendskab til ca. 1/3 af arealerne. Desuden savnes kendskab til potentialet på arealer, som ikke er beskyttede i dag. Den manglende viden kan blive problematisk i forhold til kommunens arbejde med Natura 2000-handleplanerne. Sådan når vi målene Prioriterede opgaver: Via Kommuneplanen planlægges mere sammenhængende natur. Samtlige beskyttede naturarealer i kommunen tilstandsvurderes i løbet af en 4-årig periode fra 2009 til 2012, og der laves målsætninger for tilstanden (naturkvalitetsplanlægning). Forekomsterne af visse truede dyre- og plantearter kortlægges. Natura 2000-målsætningerne indarbejdes centralt i alle plejeplaner og genopretningsprojekter. 50 procent af kommunens beskyttede naturarealer skal inden år 2020 have en god naturtilstand, som er karakteristisk for de pågældende naturtyper. Der udarbejdes en plan for bekæmpelse af invasive arter. Andre opgaver: En informationsindsats om naturbeskyttelse og naturforbedrende tiltag rettet mod grundejere og borgere iværksættes på baggrund af naturkvalitetskortlægningen. På kommunens arealer kortlægges behovene for pleje af den eksisterende, beskyttede natur, og pleje foranstaltes i henhold til registreringen. 17

18 KAPITEL 3 Naturen Naturbeskyttelse Beskyttede naturtyper Naturbeskyttelseslovens 3 fastsætter bestemmelser for en række beskyttede naturtyper. Der er forbud mod at ændre i tilstanden. Beskyttelsen omfatter: Søer og vandhuller på mindst 100 m2. Moser, enge, heder, overdrev, strandenge og strandsumpe med et areal hver for sig eller i sammenhæng på mindst m2. Mindre moser er også beskyttede, hvis de ligger i sammenhæng med beskyttede vandløb eller søer. Vandløb, der er særligt udpeget. En væsentlig del af det vilde dyre- og planteliv har deres eneste levesteder i disse naturtyper. Beskyttet natur Beskyttet natur i Aalborg Kommune Sø I nogle områder hersker stor tæthed og sammenhæng, i andre områder ligger den beskyttede natur spredt, som isolerede øer. Strandeng Hede Overdrev Eng Mose 11,6 procent af Aalborg Kommunes areal, eller hektar, er beskyttet natur. Det meste er eng og mose, som det fremgår af figuren. Godt halvdelen af de beskyttede områder ligger uden for Natura 2000-områder. 18

19 Natura 2000 Natura 2000-områder er udpeget som en hjørnesten i den europæiske natur og skal tilsammen danne et netværk, hvor specifikke naturtyper og arters levesteder er sikret på lang sigt. De 6 Natura 2000-områder i kommunen dækker hektar, hvilket svarer til 1/10 af kommunens areal. Tilstedeværelsen af disse sårbare arter giver et særligt ansvar og er tillige en indikation på naturområdernes store rigdom af mange forskellige arter. I Aalborg Kommune findes hovedparten af de 59 habitatnaturtyper, som forekommer i Danmark. Altså naturtyper, der er sjældne på europæisk plan, og som Danmark er forpligtet til at beskytte. Her er en stor forekomst af højmose og kalkoverdrev samt store strandengsarealer, der udgør vigtige yngle- og rastepladser for truede eng-, ande- og vadefugle. Natura 2000 områder Seks Natura 2000-områder ligger helt eller delvist i Aalborg Kommune: På De Himmerlandske Heder findes sommerfuglen hedepletvinge og i Halkær Ådal blomsten gul stenbræk, som er sjældne arter på EF-habitatdirektivets bilag II. I Lille Vildmose yngler kongeørn og trane, som er opført på EF-fuglebeskyttelsesdirektivets bilag I. De centrale dele af Limfjorden, blandt andet Nibe Bredning, udgør internationalt vigtige raste- og ynglepladser for flere arter på EFfuglebeskyttelsesdirektivet. Hedepletvinge 19

20 KAPITEL 3 Naturen Naturbeskyttelse Økologiske forbindelser I Kommuneplanen er økologiske forbindelser udpeget. Mellem de nuværende værdifulde naturområder etableres et netværk af mindre naturarealer og potentielle naturområder. Ved at øge naturindholdet omkring sårbare naturområder og skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne øges robustheden og spredningsmulighederne. Det er målet, at over halvdelen af arealet i de økologiske forbindelser er natur. Sø i landbrugsland Økologiske forbindelser 20

21 Høstemark Skov 21

22 KAPITEL 3 Naturen Lille Vildmose Mål Genopretningen og udviklingen af Lille Vildmoses naturkvaliteter skal ske gennem retablering af naturens dynamiske processer. At fastholde det lokale engagement i området. At sikre en kvalificeret formidling af områdets kvaliteter og egenart. Benyttelse af området og offentlighedens adgang skal ske på et bæredygtigt grundlag. Kærhøg Konikheste Baggrund Lille Vildmose er blandt de syv naturområder i Danmark, der oprindeligt var på tale som fremtidige nationalparker. Siden er fem områder blevet udpeget, dog ikke Lille Vildmose. Højmosen i Lille Vildmose er den største intakte højmose i Nordvesteuropa. Derfor er Lille Vildmose omfattet af EF-habitatdirektivet og indgår i Natura I og omkring Lille Vildmose er Danmarks største fredning på hektar gennemført. Skovene og moserne i Tofte og Høstemark er indhegnede og med begrænset offentlig adgang, da de rummer mange sjældne og sårbare dyr og planter. Arealerne mellem disse to store naturområder har i mange år været udnyttet til sphagnumindvinding. Denne er stort set afsluttet, og området vil i de kommende år blive genstand for store naturgenopretningstiltag. En formidlingsplan for hele Lille Vildmoseområdet er udarbejdet. Sigtet med planen er at sikre og udvikle en høj kvalitet i formidlingen af områdets naturtyper og dyreliv samtidigt med, at der tages størst muligt hensyn til den sårbare natur. 22

23 Aage V. Jensens Fonde, Skov- og Naturstyrelsen og Aalborg Kommune gennemfører i samarbejde et EU-Life projekt for genopretning af højmosen. I projektet indgår desuden Lille Vildmoseforeningen, Dansk Ornitologisk forening og Lille Vildmosecenteret. Gennem de seneste år er der i lokalområdet opstået et betydeligt engagement i at beskytte og formidle Lille Vildmose. Denne ressource er et uvurderligt bidrag til at opretholde og udvikle naturværdierne i området. Centrale problemstillinger Lille Vildmose er omfattet af EF-habitatdirektivet og indgår i Natura Hvis Danmark skal leve op til sine forpligtelser i forhold hertil, skal naturtilstanden sikres og forbedres på store arealer. Vildsvin Sådan når vi målene Prioriterede opgaver: Lille Vildmosecentret skal understøttes i en central og aktiv rolle som omdrejningspunkt for formidlingen af området. Områdets gendannelse som unikt naturområde hjælpes i gang gennem dynamisk naturgenopretning. Det lokale engagement fastholdes og styrkes gennem intensivt samarbejde med grundejere, foreninger og eksperter. Andre opgaver: Mulighederne for at deltage i EU-finansierede udviklingsprojekter skal løbende undersøges. Aalborg Kommune tager initiativ til et nationalt og internationalt netværk for højmoseområder under naturgenopretning. 23

24 KAPITEL 3 Naturen Fredede områder Mål De mest bevaringsværdige landskaber, natur- og kulturområder samt områder til friluftsliv sikres gennem fredning. Områderne vedligeholdes og plejes i henhold til fredningens formål. De fredede områder skal være offentligt tilgængelige for at fremme undervisning, oplevelser og sundhed. Tilgængeligheden skal afvejes med behovet for beskyttelse. Fredede områder Fredede arealer i Aalborg Kommune: 40 områdefredninger, der i alt omfatter ca hektarer 2 vildtreservater: Nibe-Gjøl Bredning Vildtreservat og Hals-Egense Vildtreservat 44 kirkers omgivelser. Baggrund Gennem fredning sikres et område en særligt god beskyttelse. Formålet med fredningen skal være i overensstemmelse med et eller flere af naturbeskyttelseslovens formål: At beskytte naturen med dens bestand af vilde dyr og planter og dens landskabelige, kulturhistoriske, naturvidenskabelige og undervisningsmæssige værdier. At forbedre, genoprette eller tilvejebringe områder, der er af betydning for vilde dyr og planter og for landskabelige og kulturhistoriske interesser. At give befolkningen adgang til at færdes og opholde sig i naturen samt forbedre mulighederne for at udøve et aktivt friluftsliv. I Aalborg Kommune er de fleste landskabsfredninger med adgang for offentligheden, fx Hammer Bakker, Poulstrup Sø, Dall Hede og Lundby Bakker. De er hver især på hektar. Desuden findes i kommunen to nyere og meget store fredninger, der har til formål at beskytte, sammenbinde og genetablere landskabs- og naturområder, nemlig De Himmerlandske Heder på ca. 925 hektar og Lille Vild- 24

25 mose på ca hektar. En del af disse to områder ligger i nabokommunerne. Endelig er der kulturhistoriske fredninger, fx Troldkirken, Volsted Forte og Gadekær samt Godthåb Hammerværk. Fredningsbestemmelserne fastlægger, hvordan grundejere og plejemyndigheden kan agere inden for området. Aalborg Kommune fører tilsyn med, at fredningsbestemmelserne overholdes, og kommunen er plejemyndighed. Kommunen skal altså sørge for, at de fredede områder bliver vedligeholdt og tilpasset nye behov for beskyttelse, pleje og anvendelse. Fredninger giver den mest vidtgående beskyttelse, som kan pålægges arealer. De bør kun udføres, hvor der ikke er andre muligheder for at sikre fredningsværdierne, da en fredning er et stort indgreb i forhold til grundejere og kostbar i gennemførelse og vedligehold. Fredede områder bidrager til, at borgerne kan opleve og få information om de mest bevaringsværdige landskaber, natur- og kulturområder. Det er derfor nødvendigt, at kommunen i de fredede områder anlægger stier og opholdspladser, laver informationsmateriale og lignende. Centrale problemstillinger Landskabet er under forandring på grund af strukturomlægninger i landbruget med store bygningsanlæg, tilgroning af marginaljorder, skovtilplantning, udvidelser og etablering af nye veje, mobilantenner, byudvikling m.m. Det betyder, at særligt værdifulde landskaber og andre fredningsværdier kan blive beskadiget eller varigt ødelagt. Kommunen mangler en samlet oversigt over steder, der har behov for fredning. En fredningsstrategi og en handlingsplan, hvor områderne prioriteres, bør udarbejdes. Det vil styrke Grøn-blå Struktur. En del ældre fredninger gælder kun afgrænsede lokaliteter, fx et udsigtspunkt, særprægede skræntpartier eller en eller flere gravhøje. I de senere år er det også blevet muligt at inddrage aktiv naturgenopretning i en fredning. Kun dele af Hammer Bakker og Lundby Bakker er fredede, og områderne er således kun delvist sikrede. Kirkeomgivelsesfredningerne er noget tilfældige og usammenhængende, fordi de blev gennemført frivilligt. Nogle fredede områder bliver ikke vedligeholdt tilstrækkeligt. Plejeplaner skal udarbejdes, og et konstruktivt samarbejde med grundejerne i de fredede områder etableres eller udbygges. Sådan når vi målene Prioriterede opgaver: Tilsyn og pleje udføres i en prioriteret rækkefølge i forhold til trusler og behov, sådan at fredningerne holdes i en gunstig tilstand. De fredede områder gøres offentligt tilgængelige ved anlæggelse af stier og opholdsarealer, og der laves informationsmateriale og -tavler. Andre opgaver: De eksisterende fredninger gennemgås, og ældre, utidssvarende fredninger revideres. Plejeplaner for alle fredninger udarbejdes, således at plejemyndighed og grundejer får viden om, hvordan området skal plejes. En fredningsstrategi og en handlingsplan for kommende fredninger udarbejdes. 25

26 KAPITEL 3 Naturen Skove Mål Skovarealet i Aalborg Kommune øges fra 7 til 12 procent over 80 år. Der lægges vægt på landskabelige værdier, kulturværdier og miljømæssige hensyn ved etablering, drift og brug af skove. I kommunale skove anvendes naturnær (certificeret) skovdrift med gode udviklingsmuligheder for en rig og varieret natur. Skovene skal give gode muligheder for friluftslivet. Gode parkeringsforhold med adgang til sammenhængende stinet sikres, ligesom både rolige områder og publikumsfaciliteter skal forefindes. Skove må ikke hegnes ind, bortset fra midlertidige hegn om nyplantninger. Dyr og mennesker skal have fri adgang. Skove Kun 7 % af Aalborg Kommunes areal er dækket af skov. Målet er at komme op på 12 % over 80 år. Baggrund De bynære skove er meget benyttede til friluftsaktiviteter af kommunens borgere, og skovene trænger til aflastning. Offentligt ejet skov er åben hele døgnet, mens skovgæster i private skove kun må færdes i dagtimerne og kun på anlagte veje og stier. Et stedse voksende ønske i befolkningen om at dyrke motion i naturen giver et presserende behov for nye skove. Skov er den naturtype, som rummer den største mangfoldighed af dyr og planter. Nye skove er derfor med til at opfylde målsætningen om, at biodiversiteten i kommunen skal øges. Skove optager CO2 og er således med til at dæmpe de klimaændringer, som kan forventes at indfinde sig eller allerede har fundet sted. Endelig beskytter skove grundvandet varigt mod forurening. Aalborg Kommune er med 7 % skov underforsynet i forhold til landsgennemsnittet på 12 26

27 %. EU og regeringen har besluttet, at skovarealet i Danmark skal fordobles. På grund af landskabets særlige karakter med ådale og Limfjordsenge, der ønskes friholdt for skov, er målsætningen i Aalborg Kommune kun 12 %. Udpegning af nye skovområder sker i Kommuneplanen på baggrund af en landskabsanalyse. Der er udpeget mindre bynære skove og større samlede skove på morænebakker og på store flader af hævet havbund. Udvidelserne sker primært i skovkilerne i Grøn-blå Struktur, hvorimod ådale og Limfjordsenge friholdes. Grundvandsdannende opland til vigtige kildepladser kan beskyttes varigt af skove. åbne land fremhæver skove på morænebakker kontrasten til de flade ådale og Limfjordsenge. Erfaringerne fra Drastrup viser, at skovrejsning er den samfundsøkonomiske bedste løsning til at beskytte grundvandet mod pesticider og nitrat. I forhold til deklarationer på privatejede arealer er den fremtidige administration af offentligt ejede arealer med deklarationer mere enkel, og det er lettere at afværge interessekonflikter på offentligt ejede skovarealer. En offentlig indsats med opkøb og tilplantning af bynære landbrugsarealer til skov- og naturområder er altså en win-win situation for kommunen, grundvandet og naturen. Centrale problemstillinger For at nå målet om hektar mere skov i løbet af 80 år forudsættes det, at private grundejere, staten og Aalborg Kommune hver tilplanter 1/3, altså ca hektar. Sådan når vi målene Prioriterede opgaver: I den kommende planperiode udarbejdes en handlingsplan for skovrejsning. Kommunen vil årligt plante 30 hektar ny skov. Bynære skove prioriteres højt. FSC certificering af kommunale skove. FSC står for Forest Stewardship Council, nærmere herom på Andre opgaver: Der samarbejdes med vandværker og staten om varig beskyttelse af grundvandet med skov. Kommunen deltager i relevante EU-projekter om skovrejsning. Drastrup skov Bynære skove giver gode muligheder for rekreation og motion i hverdagen og øger bosætningsværdien. Ny skov øger naturindholdet og beskytter grundvandet varigt. I det Aalborg Kommune mangler kommunalt ejede arealer i det åbne land, som er egnede til skovrejsning. Salg og køb af jord til skovrejsning bygger på frivillighedsprincippet. Staten og Aalborg Kommune er afhængige af, at der bliver landbrugsjord til salg til markedsprisen, og samtidigt går det langsomt med den private skovrejsning. Kommunen mangler altså værktøjer til at nå målet. 27

28 KAPITEL 3 Naturen Naturgenopretning Mål At understøtte naturværdier ved at udvide naturområder og binde dem sammen, så der bliver bedre spredningsmuligheder for dyre- og plantelivet. At standse tilbagegangen i biodiversitet. At forbedre vandmiljøet. At skabe rekreative muligheder. At bidrage til opfyldelsen af målsætninger for natur og vandmiljø. Genvækst af Sphagnum i Lille Vildmose Naturgenopretning ved Guldbækken Baggrund Naturområderne er blevet færre, mindre og af dårligere kvalitet, og det rejser et behov for at give naturen nogle områder tilbage. Det kan være i form af etablering af vådområder, genetablering af lysåbne naturtyper, restaurering af vandløb mv. Det tager mange år at etablere veludviklede naturområder, hvorfor det er afgørende at sikre de rester af god natur, der er tilbage. Alene for at bevare status quo i biodiversiteten skal der ske forbedringer. Ådalene har tidligere haft central betydning for landbruget. Hovedparten af ådalenes vandløb blev reguleret, så landbruget kunne udnytte de tilliggende arealer. Dette har mange steder forringet vandløbskvaliteten og dyre- og plantelivet. Trods de seneste års indsats for at vende den udvikling er vandløbenes tilstand mange steder stadig ikke tilfredsstillende. Ådalene rummer også mulighed for at etablere vådområder. Vådområder kan bidrage til reduktion af tilledningen af næringsstoffer til vandområderne og til øget biodiversitet. Som et led i regeringens plan for grøn vækst skal kommunen i de kommende år stå for gennemførelsen af vådområdeprojekter. Naturgenopretning har til formål at begrænse tilbagegangen i biodiversitet, forbedre vandmiljøet og etablere rekreative områder. Ofte er det muligt at nå flere mål samtidigt, og her udstikker Grøn-blå Struktur en vigtig ramme for, hvor projekter i særlig grad imødekommer flere interesser. Der kan dog også være behov for at lave mindre, afgrænsede projekter med et specifikt formål, fx at gøre en indsats for en bestand af truede organismer. 28