Springning 1. UDGAVE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Springning 1. UDGAVE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2009. www.rideforbund.dk"

Transkript

1 Springning 1. UDGAVE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR

2 Indholdsfortegnelse I INTRODUKTION Reglementets gyldighed... 5 II STÆVNETYPER OG PROPOSITIONER Stævnetyper og stævneterminer Oversigt over springklasserne og disses sværhedsgrad Propositioner Anvendelse af bedømmelsesmetoderne for ordinære springninger jf. pkt Startmuligheder for unge heste Startmuligheder for unge ponyer... 7 III BANEN Banen Baneskitse Start og mål Banelængde Påvisning af bane Opvarmningsbanen Barring m.m IV FORHINDRINGER Forhindringer Afmærkning af forhindringer V FORDRINGER Fordringer i de forskellige springklasser VI AFVIKLING Startorden Dommeren Passage af start og mål Start- og mål Tidtagning Fejlfri tid og maksimumtid Standsning af ekvipage Afbrydelse af parcour, standard Afslutning af en klasse VII BEDØMMELSE OG BEREGNING AF FEJL Nedslag Side 2 af 60

3 236. Ben i vandet Fald og styrt Ulydighed Fejl i kombination Fejl bane Modtagelse af hjælp Diskvalifikationsgrunde Omspringning Placeringsrækkefølge Fejl Beregning af fejl Fejl omregnet til straftid Fejl ved stilspringning Kvalifikationsmetode til finale - rytter Kvalifikationsmetode til finale ekvipage Ekstra omspringning ved ligeplacering Åben Klasse VIII ORDINÆRE SPRINGNINGER Metode A Metode B Metode B Metode B Metode B Metode B Metode B Metode B5 springning over 2 runder Metode B6 springning over 2 runder Metode B Metode S1 - stilspringning Metode S2 - stilspringning Metode S3 - stilspringning Metode T1 Find din egen vej (Take you own line) IX SPECIELLE SPRINGNINGER Grand Prix Derby Uddannelsesklasser Youngsterklasser X SÆRLIGE SPRINGNINGER Metode C - Jagtspringning Højdespringning Rekordforsøg Puissance Side 3 af 60

4 285. Holdspringning Andre særlige springninger Sløjfespringning XI DELTAGELSE I SPRINGKONKURRENCER Almindelige regler Påklædning Opsadling og optømning Startmuligheder Start XII OFFICIALS Springdommere Banebyggere BILAG 2.1. TABEL FOR FEJLFRI TID I SPRINGNING BILAG 2.2. TILLADTE SPRING VED OPVARMNING BILAG 2.3. IKKE TILLADTE SPRING VED OPVARMNING BILAG 2.4. FUNKTIONSOMRÅDER FOR SPRINGDOMMERE OG BANEBYGGERE.. 52 BILAG 2.5. FORSLAG TIL SÆRLIGE SPRINGNINGER Side 4 af 60

5 IV SPRINGNING I INTRODUKTION 200. Reglementets gyldighed Springreglementet træder i kraft 1. januar alle tidligere springreglementer er ugyldige efter denne dato. Dette reglement indeholder DRFs detaljerede bestemmelser for afvikling og bedømmelse af springkonkurrencer, men skal læses i sammenhæng med de til enhver tid gældende Almindelige bestemmelser og Midlertidige bestemmelser. Det er ikke muligt i disse reglementer at forudse alle hændelser. Såfremt der ved en speciel hændelse ikke findes en regel, eller såfremt fortolkning af en regel i det foreliggende tilfælde ville føre til en indlysende uretfærdighed, er det de ansvarlige officials pligt at træffe en afgørelse baseret på almindelig sund fornuft og fair play, dog under samtidig hensyntagen til at afgørelsen ligger så tæt som mulig op ad intentionerne i DRFs reglementer. II STÆVNETYPER OG PROPOSITIONER 201. Stævnetyper og stævneterminer I en springkonkurrence afprøves hestens og rytterens evne til i samarbejde at overvinde en række forhindringer. I reglementet beskrives reglerne for et antal forskellige konkurrencemetoder, som tilsammen har til formål at uddanne hest og rytter og give afveksling i konkurrencen. Reglementet indeholder regler for, hvilke konkurrencetyper, arrangørerne kan benytte til forskellige stævnekategorier og sværhedsgrader Oversigt over springklasserne og disses sværhedsgrad Oversigt over klasserne og disses sværhedsgrader findes i Almindelige bestemmelser, bilag Propositioner 1. De generelle regler vedr. udskrivning af propositioner findes i Almindelige bestemmelser, pkt I propositioner for springstævner skal for hver klasse anføres: - Eventuelle kvalifikationskrav og udelukkelseskriterier. - Klassens fordring inkl. angivelse af højde og metode. Side 5 af 60

6 - Ved særlige klasser skal angives alle specielle kriterier herunder evt. kvalifikation til finale samt øvrige vilkår for klassen, herunder metode og fordring inkl. angivelse af højde. 3. Propositionerne for et stævne skal udskrives således, at der for de til stævnet inviterede grupper af ekvipager er mindst 2 startmuligheder ved stævnet, og der må ikke tillades ekstra start i en klasse ekvipagen allerede har startet i. 4. Reglen i pkt gælder ikke klasser for 4- års heste og ved 1- dags C- stævner Ved C-stævner er der en minimumsdotering svarende til 1 gang det normale indskud i klassen. Distriktsbestyrelsen kan i enkelte tilfælde for enkelte klasser til et C-stævne dispensere for denne regel. Dispensationen skal være skriftligt meddelt i propositioinerne Ved A- og B-stævner er der en minimumsdotering svarende til 1½ gang det normale indskud i klassen. DRFs disciplinudvalg kan i enkelte tilfælde for enkelte klasser til et A- eller B-stævne dispensere for denne regel. 6. Såfremt der er mere end 80 startende ekvipager i en klasse, skal doteringerne til pladsen hæves med 30 % (oprunding til nærmeste hele krone). 7. Ved B- og C-stævner skal der efter enhver klasse af sværhedsgrad 0-2 afholdes en særskilt U-klasse på samme bane, fortrinsvis efter samme bedømmelse; dog i henhold til reglementet. En fejlfri runde i metode B0 og et fejlfrit resultat i begge faser i metode B4/B7 giver point som for en 1. plads i sværhedsgrad 1 med stævnefaktor svarende til stævnets faktor Anvendelse af bedømmelsesmetoderne for ordinære springninger jf. pkt Følgende metoder må anvendes: SA-SB A, B1, B2, B4, B5, B6, Grand Prix og Derby MA A, B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7 og Derby. MB A, B0, B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7, T1, S1, S2, S3 og Derby. U-MB B0, B4 og B7 LA A, B0, B1, B2, B3, B4, B5, B6, B7, T1, S1, S2 og S3. U-LA B0, B4 og B7 LC-LB B0, B1, B3, B4, B7, S1, S2 og S3 U-LC og U-LB B0, B4 og B7 YA og YB A, B3, B4 og B7 Metode S3 bør kun udskrives i championater. Side 6 af 60

7 205. Startmuligheder for unge heste Startmuligheder for 4-års og 5-års heste fremgår af Almindelige bestemmelser, pkt Startmuligheder for unge ponyer Startmuligheder for 4-års og 5-års ponyer fremgår af Almindelige bestemmelser, pkt Side 7 af 60

8 III BANEN 207. Banen Springbanen skal være indhegnet eller tydeligt afgrænset, og ind- og udridning skal være lukket under konkurrencen. Der kan efter aftale med TD/dommeren etableres sluse Baneskitse Skitse over banen (og evt. omspringningsbanen) skal være opslået ved springbanen mindst 30 minutter før klassens start. Hvis banen ændres efter at baneskitsen er ophængt, skal klassens dommer og samtlige ryttere underrettes. På skitsen skal forhindringerne være indtegnet og, når der er fastlagt ridevej, nummereret i den rækkefølge, hvori de skal springes og med springretning angivet med en pil. Springene i en kombination nummereres med forhindringens nr. og et bogstav, f.eks. 4A, 4B og 4C. Baneskitsen skal vise de forhindringer, der skal springes, nummereret i den rækkefølge, hvori de skal springes. Der angives med pile, i hvilken retning, springene skal springes. Hvis der skal finde omspringning sted, skal omspringningsbanen angives på skitsen. Hvis der for konkurrencen er specielle forhold gældende, f.eks. antal strafsekunder for nedslag, fast antal ridesekunder eller ændringer ved banen, skal dette være angivet på baneskitsen. Start- og mållinie, banelængde, tempo, bedømmelsesmetode og fejlfri tid for ridtet skal være angivet. Ligeledes skal evt. lukkede forhindringer angives, dels ved at være tegnet som lukket forhindring, og dels ved at der angives som bemærkning, hvilke dele af forhindringen der er lukkede, f.eks. 4B og 4C er lukkede Start og mål Startlinien skal være 6-15 m før 1. forhindring og mållinien mindst 6 og højst 15 m efter sidste forhindring. Start og mål markeres med en rød (til højre) og en hvid (til venstre) flage, mellem hvilke rytteren skal ride. Start og mål placeres på naturlig ridevej til første/fra sidste forhindring, og passage af disse må ikke være en vanskelighed ved konkurrencen Banelængde Banens længde måles fra startlinien over midten af forhindringerne til mållinien. Side 8 af 60

9 Banelængden i meter må ikke være længere end antallet af forhindringer ganget med 60. Hvis dommeren skønner, at banens længde er fejlagtigt målt, kan han forlange banen eftermålt, og fejlfri tid korrigeret. Det skal annonceres, at banen eftermåles. Eftermåling skal være annonceret før 4. ekvipage har gennemført banen Påvisning af bane 1. Deltagere i konkurrencen må ikke forinden konkurrencen færdes til hest på springbanen - undtagen, hvis klassens dommer beordrer eller tillader det. 2. Rytterne skal have lejlighed til - til fods - at se banen inden hver selvstændig klasse. Banen erklæres åben henholdsvis lukket for påvisning, hvilket skal markeres med et skilt, meddeles over højttaleren, og/eller med 1 lydsignal fra dommeren. 3. Der skal være rimelig tid for rytterne til at gå banen igennem. Hvor rytterne selv vælger ridevej, skal der være specielt god tid. 4. Der er ingen banepåvisning før omspringning. Ved konkurrencer over 2 runder, med forskellige baner, skal der være banepåvisning før 2. runde. 5. Ved banepåvisning til A- stævner, til alle former for mesterskaber og hvor stævnearrangøren i øvrigt finder det ønskeligt, skal rytterne være reglementeret påklædt, jf. pkt Hvis rytterne eller deres hjælpere foretager ændringer af den opstillede bane, regnes det som usportslig optræden. 7. Deltagere i en konkurrence kan udelukkes, hvis de til fods betræder springbanen efter konkurrencens begyndelse, og dommeren skønner, at tilstedeværelsen kan påvirke resultatet af konkurrencen. 8. Ved ponykonkurrencer skal der åbnes for banepåvisning mellem de enkelte kategorier. 9. I klasser med mere end 80 startende skal der være en ekstra banepåvisning midt i klassen Opvarmningsbanen 1. Der skal være mindst 1 opvarmningsbane med tilstrækkelige faciliteter herunder passende gode bundforhold. 2. På opvarmningsbanen skal der være mindst et højdespring (lodret) og et højde/breddespring (oxer). Alle spring skal være opbygget på normal måde, jf. pkt. 215., og springretningen skal afmærkes med røde og hvide flager. (pkt ). 3. Der må ikke anvendes andet end det materiale, stævnearrangøren har stillet til rådighed. Side 9 af 60

10 4.1. I Bilag 2.2. og 2.3. er beskrevet, hvilke typer af spring det er tilladt respektivt forbudt at anvende på opvarmningsbanen Alle nedslagsdele skal bæres samt hvile i bomholderen, alternativt med øverste del i bomholderen og den nederste på jorden. 5. På enhver forhindring skal bommene kunne falde ned hver for sig. 6. Springenes højde må ikke overskride højden for den klasse, der opvarmes til, med mere end 10 cm; højden må altså ikke overskride den maksimale omspringningshøjde. Dog må højden aldrig være mere end 1,60 m. Bredden må aldrig overskride fordringerne for klassen. 7. Kombinationer må anvendes, hvis arrangøren mener, der er plads og har stillet materiale til rådighed. Kombinationer må kun bygges med korrekte afstande. 8. Travbom på jorden må kun anvendes ved et specielt ekstra gymnastikspring, som aldrig må være højere end 1,20 m (for ponyer 80 cm). 9. Overtrædelse af disse bestemmelser medfører udelukkelse fra klassen, og i grovere tilfælde kan reglerne for usportslig optræden anvendes. 10. Den arrangerende klub skal sørge for, at der føres kontrol med, at bestemmelserne for opvarmningsbanen overholdes Barring m.m. 1. Enhver form for barring eller forsøg herpå er forbudt. 2. Ved barring forstås enhver form for springning af spring, der ikke er tilladt på opvarmningsbanen (bilag 2.2. og 2.3.), hjælperes eller rytterens bevidste fremkaldelse af slag på hesten under springning, brug af fremmedlegemer, medikamenter el.lign. under bandager eller andet steds, med henblik på at hesten ikke berører forhindringerne. 3. Rytteren skal behandle sin hest på en sådan måde, at den ikke tager fysisk eller psykisk skade, og således at ryttere, tilskuere eller andre ikke med rimelighed tager anstød. Overtrædelse af denne bestemmelse medfører, at og rytteren udelukkes fra start resten af stævnet og i gentagelses- eller grovere tilfælde kan bestemmelserne i pkt og 176. om sanktioner anvendes Reserveret Side 10 af 60

11 IV FORHINDRINGER 215. Forhindringer Forhindringerne skal frembyde et fast udseende, indbydende for hest og rytter og være konstrueret således, at de ikke frembyder unødige risici. Alle forhindringer skal være indrettet således (vandgrave dog undtaget), at en del eller dele af dem kan slås ned. Bommen skal kunne rulle i skålen og skålen skal være mindst 18mm og højst 25 mm dyb. Ved anvendelse af planker eller tilsvarende kan skålens dybde være mindre eller den kan være helt flad. Ved alle stævner skal bageste nedslagsdel af breddeforhindringer (ved triplebarre også midterdelene) hvile i FEI-godkendte sikkerhedsholdere. Ved afholdelse af DIF- og DRF-mesterskaber, skal dog anvendes nærmere beskrevne holdere af kunststof og bomme monteret med plastender, for ensartet rulning. 1. En forhindring, som hesten skal tage i ét spring, benævnes en enkeltforhindring eller et spring. 2. En forhindring, der består af 2, 3 eller flere spring med en indbyrdes afstand på 6-12 m, (i ponyspringninger 5-11 m) kaldes en kombination. Afstande i kombinationer kan i særlige springninger og ved faste forhindringer på banen afvige fra de normale afstande. Ved kombinationer ikendes der fejl ved hver del af forhindringen som ved enkeltforhindringer. 3. Vandgrave skal forsynes med skridsikker gummimåtte på den skrå landingsside og i øvrigt afmærkes iht. pkt En vandgrav må på opspringssiden forsynes med et lavt opspring, såsom en bom, lavt stakit, lav hurdle el.lign. med maksimal højde på 50 cm. Selv om sådanne opspring rives ned, væltes eller flyttes, dømmes der ikke fejl herfor. Hvis der ikke er noget opspring, skal der også på opspringssiden anbringes en hvid liste. Vandet i vandgraven skal tydeligt adskille sig fra den omliggende ridebund. 4. En vandgrav kan ændres til nedslagsforhindring ved overbygning med materiel, der er egnet til nedslag. Overbygningen sker på større grave (200 cm, eller derover) på den forreste halvdel, medens mindre vand- eller tørgrave kan vælges overbygget med lodret på den bageste halvdel af graven. Hvis en stor grav overbygges med et lodret bommespring, må højden af dette højst være 100 cm, og må aldrig være mere end 200 cm fra opspringet. Hvor en grav overbygges til nedslagsforhindring (uden liste på bagkanten) regnes springets bredde fra gravens/opspringets begyndelse til bagerste nedslagsdel. Side 11 af 60

12 5. Forhindringer, som består af forskellige valgfrie forhindringsmuligheder, kaldes alternative forhindringer. Ved alternative forhindringer kan rytteren frit vælge, hvilken forhindring som ønskes i dennes gennemridning. Der ikendes fejl efter den anvendte metode, men ved refusion er det tilladt rytteren frit at vælge forhindring ved ny tilridning. 6. En fast forhindring, er en kombination bestående af flere på hinanden følgende spring. Til en fast forhindring regnes banket, irske volde, achnergrav, tørgrave, vandgrave og afledte typer af disse. Der er tale om enkelt spring eller kombinationer, der er begrænset i hvordan de skal passeres. Passage af disse forhindringer skal ske i henhold til markering på baneskitsen, der her skal være markeret som en lukket forhindring, jf. pkt og fejl i kombinationen dømmes jf. pkt Forhindringernes maksimale dimensioner må overskrides med indtil 5 cm i højden og 10 cm i bredden, når overskridelsen skyldes materiellets beskaffenhed, bundforhold eller forhindringens placering Afmærkning af forhindringer 1. Forhindringerne skal gives en vis indramning med vinger, grantræer e.l. 2. Springene skal være nummereret på opspringssiden, svarende til numrene på baneskitsen. 3. Springstedet skal være afmærket med flag/flager (hvidt til venstre, rødt til højre), hvor imellem forhindringen skal springes. Flagene/flagerne, kan være fastgjort på forhindringsmateriellet eller være fritstående. Ved vandgrave skal der desuden på nedspringssiden anbringes en 5-10 cm bred hvid liste umiddelbart op ad vandspejlet. 4. Der anbringes ved vandgrave og breddeforhindringer hvide og røde flager på både op- og nedsprings-/landingssiden. 5. Forhindringer, der ikke indgår i konkurrencen, skal være krydset. Dette gælder dog ikke ved omspringninger Reserveret Side 12 af 60

13 V FORDRINGER 219. Fordringer i de forskellige springklasser Fordringer heste Klasse SA SB MA MB LA LB LC Sværhedsgrad Højde i cm Max Min Højde i cm i Max kombinationer Højde i oxere i Max cm Bredde i oxere i Max cm Bredde i Max triplebar i cm Bredde i vandgrav i cm Max Min ** Antal Max forhindringer udendørs - Min (indendørs i (Min) (10) (10) (8) (8) (8) (8) (8) parentes) Antal spring Max Antal Max kombinationer udendørs - Min (indendørs i (Min) (2) (2) (1) (1) (1) (1) (-) parentes) Tempo udendørs i m/min Max Tempo indendørs i m/min Min 375* 375* 350* 350* 350* 325* 325* Max Min 325* 325* 325* 325* 325* * under hensyn til banens størrelse, kan tempoet reduceres med 25m/min. ** må kun benyttes som alternativ forhindring Side 13 af 60

14 Fordringer Ponyer De anførte højder og bredder er gældende for ponyer af Kategori 1 For Kategori 2 og 3 gælder, at der fratrækkes 10 cm henholdsvis 20 cm på såvel højden som bredden. På bredde af vandgrav skal der fratrækkes 25 cm for kat. 2, og yderligere 25 cm for kat. 3. Bredden af en vandgrav må for kat. 3 ikke overstige 200 cm. Der kan ikke udskrives SA/SB for kat. 3. Klasse SA SB MA MB LA LB LC Sværhedsgrad Højde i cm Max Min Højde i kombinationer Max i cm Bredde i oxere i cm Max Bredde i triplebar i Max cm Bredde i vandgrav i cm Max * - Min Antal forhindringer Max udendørs - Min (indendørs i (Min) (10) (10) (8) (8) (8) (8) (8) parentes) Antal spring Max Antal kombinationer Max udendørs - Min (indendørs i parentes) Tempo udendørs i m/min Tempo indendørs i m/min * må kun benyttes som alternativ forhindring. (Min) (1) (1) (1) (1) (1) (1) (-) Max Min Side 14 af 60

15 Fælles for heste og ponyer: Hvor max højde er angivet og ender på 5 cm (f.eks 125 cm) skal øvrige fordringer og point være som for den sværhedsgrad der ligger umiddelbart under højden, for 125 cm altså sværhedsgrad 2 (LA). I alle klasser, med undtagelse af SB og SA, skal der minimum være 6 spring på maksimumhøjde, hvoraf min. 3 oxere på max bredde eller indenfor 10 cm af max bredde. For SB gælder at såfremt en klasse udskrives med max. højde på 145 cm for heste, 125 cm for kat. 1 eller 115 cm for kat. 2 ponyer regnes klassen som sværhedsgrad 5. Første forhindring må være lavere end den for klassen angivne minimumhøjde. Som oxer regnes her lige oxer, dvs. et højde/breddespring, hvis forkant er 0-5 cm lavere end bagkanten. Som triplebarre regnes her et højde/breddespring, hvis forkants højde ikke overstiger halvdelen af bagkantens højde. Under ugunstige vejr - og/eller bundforhold må maksimumhøjde i de forskellige klasser nedsættes med 10 cm. (I klasse LB og LC dog kun 5 cm), og tempoet med indtil 50 m/min. Ved indendørs springninger i ridehuse indtil 20 x 60 m. bør tempoet højst sættes til 300 m/min. Hvor tempoet udendørs er sat til 400 m/min., og den opmålte banelængde er mindre end 600 m, kan banebyggeren nedsætte tempoet til 375 m/min Reserveret VI AFVIKLING 223. Startorden Ud over de Almindelige regler, pkt gælder: 1. Når startorden fastsættes, bør der tages hensyn til, at ryttere, som skal starte i samme konkurrence på forskellige heste, får passende tid til omskiftning af sadeltøj, forberedelse af heste m.m. Ekvipager, der er efteranmeldt, skal starte først i klassen (jf. pkt ). Ryttere der efteranmelder med en/flere heste i en klasse, skal så vidt muligt starte før de ekvipager, der er anmeldt klassen inden anmeldelsesfristens udløb. I klasser, der er delt, jf. pkt , fordeles efteranmeldte ekvipager til de enkelte afdelinger efter point på samme måde som de rettidigt anmeldte. Side 15 af 60

16 2. For ryttere, der i en klasse skal starte med flere heste, skal der mellem disses start så vidt muligt være mindst 8 startende ved op til 35 startende og mindst 12 ved 36 eller flere startende. 3. Springklasser deles ligeligt i 2 eller flere afdelinger, for hvert påbegyndt antal af 70 deltagere (jf. pkt. 130). Det er antallet af startende ved anmeldelsesfristens udløb, der anvendes. Klasser deles ikke under stævnet. Klasserne deles efter hestens point og der benyttes det antal point DRF s stævneprogram har registreret via import af stamdata fra DRF. De heste, hvor der ikke er opgivet point, skal starte i afdelingen for de med det højeste antal point. Klubberne kan i enkelte klasser til et stævne i propositioner vælge ikke at dele en klasse. Dette punkt gælder ikke for mesterskaber, Grand Prix, Puissance eller Derby klasser. 4. I specielle klasser kan det i propositionerne bestemmes, at der trækkes lod om startorden inden konkurrencen. 5. I ponyspringklasser, hvor der i en kategori er anmeldt færre end 6 deltagere, kan kategorierne slås sammen og afvikles som handicapspringning. Dog må der kun sammenlægges 2 kategorier i samme klasse, Kat. III og Kat. II eller Kat. II og Kat. I. Der kan jf. pkt afviges fra denne regel ved D-stævner. Når kategorier sammenlægges, uddeles præmier efter det samlede antal startende i klassen (begge kategorier tilsammen) Dommeren 1. Til hjælp ved bedømmelsen skal dommeren have det nødvendige antal forhindringsdommere, som afgiver bedømmelse ved tegn i henhold til modtagen instruks. 2. Dommeren giver med fløjte, klokke, mundtligt, pr. højttaler (råber) eller på anden måde, signal til rytteren til start, hvorefter rytteren senest 45 sekunder efter denne startordre skal have passeret startlinien. 3. Dommeren kan ved lydsignal (fløjte, klokke, e. lign.) under ridtet give rytteren følgende ordrer: - 1 lydsignal betyder start eller fortsæt ridtet (efter en standsning). - 2 lydsignaler betyder midlertidig standsning, f.eks. hvis en forhindring skal genopbygges. - 3 lydsignaler betyder diskvalifikation (rytteren skal straks forlade banen). Baneofficials har pligt til at gøre rytteren opmærksom på, at der er givet signal, når de skønner, at rytteren ikke har hørt signalet. Side 16 af 60

17 225. Passage af start og mål 1. Rytteren må ikke starte, før der er givet startsignal. 2. Ved A- og B-stævner og mesterskaber samt ved C-stævner med elektronisk tidstagning med display og nedtælling: Såfremt rytteren ikke er startet, jf , senest 45 sekunder efter at startsignalet er givet, vil ridetiden starte. Rytteren kan ikke diskvalificeres for ikke at starte indenfor 45 sekunder. Ved øvrige C-stævner samt D-stævner: Ryttere, som ikke er startet inden 45 sekunder, eller som starter inden der er givet startsignal, skal diskvalificeres. 3. Start sker ved, at der gives startsignal og at ekvipagen passerer startlinien i korrekt rideretning. 4. Afslutning af ridtet sker ved, at rytteren til hest passerer mållinien i korrekt rideretning efter at have passeret sidste forhindring Start- og mål 1. På startsignalet hæver startmarkøren sit flag lodret i vejret og slår det hurtigt mod jorden, når hestens bringe passerer startlinien. 2. Hvis startmarkøren fejlagtigt hæver sit startflag, og rytteren starter (uden dommerens startsignal), kan rytteren ikke diskvalificeres for at starte for tidligt. Rytteren skal hurtigst muligt standses af dommeren og er berettiget til at starte på ny. Resultatet af eventuelle passerede forhindringer er gældende. 3. Der skal anvendes startmarkør og målmarkør, såfremt der ikke anvendes elektronisk tidtagningsudstyr med display, og selvom sådant anvendes, anbefales det at anvende start- og målmarkør Tidtagning 1. Ridetiden tages i det øjeblik, hestens bringe passerer start / respektive mållinien, jf Ridetiden tages af en tidtager og eventuelt af en assistent. 3. Måling af ridetiden skal kunne standses midlertidigt. (pkt. 229.) 4. Ridetiden tages på 2 stopure (tidtagerens og assistentens) og noteres med mindst 1/10 sekunds nøjagtighed. Tiden angives i sekunder med decimaler, f.eks. 123,4 sek., og ved elektronisk måling med to decimaler f.eks. 123,41 sek. 5. Med håndbetjent stopur må der højst måles med 1/10 sek. nøjagtighed og ved elektronisk tidtagning med 1/100 sek. nøjagtighed. 6. Alle tider skal tages på samme stopur (tidtagerens), medens det andet stopur (assistentens) er reserve for tidtagerens ur. Hvis der anvendes elektronisk tidtagning, skal mindst et stopur alligevel fungere som reserve. Side 17 af 60

18 7. Derudover skal det være muligt for dommeren og tidtageren at kunne måle tiden for følgende begivenheder: - fra startsignal til ekvipagen passerer startlinien. - hesten viser stædighed, standser, rejser sig, el. lign. - ved stop i en lukket forhindring. 8. Ved A- og B- stævner samt i mesterskaber ved C- stævner skal der altid anvendes elektronisk tidtagning. Ved A- og B-stævner elektronisk tidtagning med display Fejlfri tid og maksimumtid 1. Fejlfri tid er afhængig af banens længde og det i propositionerne angivne tempo. 2. Fejlfri tid i sekunder findes af formlen: Banelængde i meter ganget med 60, divideret med Tempo i meter pr. minut = fejlfri tid i sek. Fejlfri tid kan også findes ved anvendelse af Bilag Fejlfri tid angives altid i hele sekunder, og skal være angivet på baneskitsen. 4. Maksimumtiden er dobbelt fejlfri tid. 5. Overskridelse af maksimumtiden medfører diskvalifikation. 6. For omspringninger er tempoet det samme som for hovedspringningen, og fejlfri tid og maksimumtid udregnes og anvendes på samme måde som for hovedspringningen. 7. I konkurrencer, hvor deltagerne skal tage det størst mulige antal forhindringer inden for et fastsat antal sekunder, må den fastsatte tid aldrig være større end 90 sekunder ved udendørs konkurrencer og 60 sekunder ved indendørs konkurrencer Standsning af ekvipage 1. Ved genopbygning af spring. Hvis hesten stopper så nær den forhindring den skal springe, at forhindringen eller dele af denne på grund af hestens eller rytterens berøring rives ned, forskubbes eller på anden måde bringes i uorden, skal der umiddelbart gives standsningssignal (2 lydsignaler), og tidtagningen stoppes, eller den tid ekvipagen er stoppet måles og godskrives ekvipagen. Rytteren skal afvente signal til at genoptage ridtet. Ekvipagen får fejl for ulydighed, men ikke for nedrivning. Ved påridning af flag eller flager idømmes ikke fejl for nedrivning, men klassens dommer kan give standsningssignal, så afmærkningen evt. kan Side 18 af 60

19 bringes i orden inden forhindringen skal springes. Mens ekvipagen er stoppet, må hesten holdes i gang, men rytteren skal holde sig i nærheden af forhindringen og være parat til at genoptage ridtet. Under standsning gælder diskvalifikationsreglerne (pkt. 242.). Hvis en ekvipage får nedrivning på en del af en kombination og refuserer eller bryder ud på en følgende del, følges proceduren som ovenfor angivet. Når forhindringen er klarmeldt, gives startsignal (1 lydsignal). Tidtagningen genoptages så snart hestens forben forlader jorden for at springe, eller på det sted hvor den forventeligt ville, hvis den stopper igen, og ekvipagen skal herefter atter bedømmes som under ridt og umiddelbart påbegynde sin tilridning til forhindringen. Dommeren skal sørge for, så vidt muligt at give signal på et tidspunkt, hvor det for rytteren er naturligt at påbegynde sin tilridning. 2. Tiden fra stopsignal til startsignal skal ikke medregnes i ridetiden, men da ridtet ikke er igangsat på samme sted, hvor det blev stoppet, skal ekvipagen have et tidstillæg på 6 sek. Tidstillægget tillægges ridetiden. 3. Ved andre årsager. Hvis ekvipagen er stoppet af årsager, som ikke har med den aktuelle tilridning at gøre, følges proceduren som beskrevet i afsnit 1, men der gives ikke tidstillæg efter afsnit 2, og startsignal skal gives så nær standsningsstedet som muligt. 4. Hvis en hest glider gennem en forhindring, skal dommeren umiddelbart dømme enten nedslag eller refusering. Dømmes refusering, følges proceduren som ovenfor beskrevet. Hvis der dømmes refusering i en kombination, og dommeren giver standsningssignal, men ekvipagen springer følgende del af kombinationen, fører dette ikke til diskvalifikation eller fejl for eventuelt nedrevne spring. Dømmes nedslag, skal ekvipagen fortsætte ridtet. 5. Hvis en rytter stopper og signalerer til dommeren, at forhindringen, han skal springe, er forkert opbygget, skal tiden stoppes, og forhindringen kontrolleres. Hvis kontrollen viser: - at forhindringen var korrekt, skal ekvipagen straffes for at stoppe ridtet og have tidstillæg på 6 strafsekunder. - at forhindringen skal korrigeres, bliver ekvipagen ikke straffet. Dommeren skal kompensere rytteren for tidstabet ved standsning. Proceduren som beskrevet i afsnit 1 skal følges, men startsignal skal gives så nær standsningsstedet som muligt, og der gives ikke tidstillæg efter afsnit 2. Side 19 af 60

20 230. Afbrydelse af parcour, standard 1. Hvis omstændighederne begrunder det, kan dommeren efter samråd med teknisk delegeret afbryde en parcour, når en ekvipage har pådraget sig så mange fejl, at placering ikke kan opnås. 2. Dommeren bekendtgør under klassens afvikling, at der indføres standard ved X fejl, hvor X fejl er det antal fejl, den ekvipage har, der på det aktuelle tidspunkt er sidstplaceret. Derefter stoppes alle ekvipager, der pådrager sig flere fejl end standard. 3. Standard justeres løbende og skal meddeles de deltagende ekvipager. 4. Denne bestemmelse bør ikke anvendes i klasserne LC, LB og LA, i U-klasser, samt ved D- stævner Afslutning af en klasse Bedømmelsen af klassen er afsluttet, når præmieoverrækkelsen har fundet sted Reserveret VII BEDØMMELSE OG BEREGNING AF FEJL 235. Nedslag 1. Ved nedslag forstås, at et spring eller den eller de dele af dette som er indrettet til at kunne slås ned, falder ned på grund af påridning (enten af hesten eller af rytteren), således at den i uorden bragte del skal løftes (ikke skubbes vandret ind) for at springet kan få sit oprindelige udseende. Jf. dog pkt Selv om den faldende del af springet standses (fastlåses) i sit fald og herved forhindres i at falde ned, regnes det som nedslag, dog regnes det ikke for nedslag, hvis en bom kun hviler i/på sine holdere og stadigvæk ligger i omtrent samme vandrette plan. 2. Ved spring, som består af flere dele, der ligger i omtrent samme lodrette plan, regnes det kun for nedslag, når den øverste del af springet falder. Ved enkeltforhindringer, som består af flere ikke lodret over hinanden liggende dele, f.eks. oxer og triplebarre, ikendes der fejl, når blot en af de øverste dele falder. 3. Fejl der sker mellem startlinien og mållinien tillægges ekvipagen, også selvom ekvipagen har passeret mållinien. 4. Hvis et spring, der er ukorrekt opbygget, springes korrekt, kan der ikke dømmes fejl, men hvis der på et sådant spring forårsages nedslag, skal dette straffes som sådan. Side 20 af 60

21 236. Ben i vandet 1. Ved ben i vandet forstås, at hesten ved en vandgrav med en hov, sko, kode eller hovskæg berører vandfladen eller den til markering af vandgravens begrænsning på nedspringssiden anbragte hvide liste. 2. Der kan kun én gang i hvert spring ikendes fejl for ben i vandet. Selv om hesten træder i vandet både i opspringet og i landingen, eller hesten vader gennem vandgraven, ikendes der kun fejl for ben i vandet. 3. Ben i vandet i forbindelse med ulydighed straffes ikke. 4. Hvis opspringet rives ned, væltes eller flyttes, dømmes ikke fejl herfor. 5. Ved tørre grave gives der ingen fejl, hvis hesten træder ned i graven Fald og styrt 1. Ved fald forstås, at rytteren skilles fra hesten (hesten ophører at bære ham), uden at denne er styrtet, eller at rytteren rører jorden eller bruger anden form for understøttelse for at komme tilbage i/holde sig i sadlen. 2. Ved styrt forstås hestens styrt, dvs. at hestens skulder og samsidige hofte berører jorden eller jorden og springet Ulydighed 1. Ved springning straffes ulydighed (refusering) overalt på banen fra start til mål. Som ulydighed regnes: Vægring Udbrydning Volte Stædighed Efter en ulydighed skal ekvipagen snarest søge at springe springet på ny/passere mållinien. 2. Ved vægring forstås: 2.1. At hesten standser - uden at springet eller dele deraf rives ned At hesten standser så tæt inde ved et til nedslag indrettet spring, at dette eller dele af dette rives ned på grund af hestens eller rytterens berøring. Rytteren får i dette tilfælde kun fejl for ulydighed og ikke nedslag. Se i øvrigt pkt At en hests opspring fra en grav eller på banket mislykkes, og den glider tilbage til det sted, hvorfra den satte af. Anm.: Hvis en hest glider eller galopperer gennem springet, skal dommeren umiddelbart dømme enten nedrivning eller vægring. Se i øvrigt pkt Ved udbrydning forstås: 3.1. At hesten bryder ud eller af anden grund helt eller delvis passerer forlængelseslinien for det spring, der skal springes. Side 21 af 60

22 3.2. At hesten springer uden for den på opspringssiden anbragte afgrænsning (røde og hvide flager) eller lander uden for den på nedspringssiden anbragte afgrænsning At hesten helt eller delvis passerer målliniens forlængelseslinie efter sidste spring. 4. Ved volte forstås: 4.1. At hesten rides således, at den krydser sit eget spor mellem 2 på hinanden følgende spring/forhindringer. Selv om rytteren af egen fri vilje rider en sådan volte, f.eks. for at bryde hesten af, regnes det for ulydighed. Under springning regnes enhver volte, ligegyldigt på hvilket sted af banen den foretages, for ulydighed, hvis ikke ridevejen efter baneskitsen er tilladt/påbudt. Flere volter og/eller vendinger i fortsat rækkefølge på nogenlunde samme sted og uden mellemfaldende lydig fremadridning mod springet, regnes dog kun for 1 ulydighed At, når 2 efter hinanden stående forhindringer skal springes, og rytteren, efter at have overvundet den 1. forhindring, bryder af fra den naturlige ridevej, rider tilbage og derved krydser det første springs forlængelseslinie i rideretningen, før den 2. forhindring springes. 5. Ved stædighed forstås: 5.1. At hesten nægter at gå fremad, står stille (uanset grunden hertil), går baglæns, vender om, rejser sig el. lign Er hesten stædig i 45 sammenhængende sekunder diskvalificeres ekvipagen. 6. Når en ekvipage er diskvalificeret for ulydighed, må ekvipagen gøre et forsøg på at springe en enkeltforhindring fra klassen i korrekt springretning Fejl i kombination 1. Efter ulydighed mellem to spring i en kombination, skal rytteren ride tilbage og på ny passere det eller de spring i kombinationen, som allerede er passeret. 2. Hvis ulydigheden finder sted i en på baneskitsen markeret lukket forhindring, f.eks. i en achnergrav eller banket, skal rytteren fortsætte fra det sted, hvor ulydigheden skete. Rytteren må i så fald højst opholde sig 45 sekunder i forhindringen, eller indtil denne begår den 2. hhv. den 3. ulydighed under ridtet, hvorefter rytteren diskvalificeres. 3. Hvis ekvipagen eller hesten forlader en lukket forhindring på uretmæssig vis, medfører det diskvalifikation. Side 22 af 60

23 240. Fejl bane 1. Hvis en rytter ikke springer springene i den angivne rækkefølge, undlader at springe et spring og passerer mål, eller springer et spring, som ikke indgår i konkurrencen, diskvalificeres rytteren. Ved indendørs springning, hvor springene står tæt ved siden af hinanden, kan det hænde, at en hest ved udbrydning tager retning mod et nærtstående spring og vælter det eller forsøger at springe det eller springer det. Når udbrydning er helt åbenbar, medfører det ikke diskvalifikation for fejl bane i henhold til ovenstående bestemmelse, men vil være at betragte som ulydighed, (pkt. 238.). 2. Hvis rytteren og/eller hesten forlader banen imellem start og mål, diskvalificeres ekvipagen Modtagelse af hjælp 1. Det er forbudt rytteren at modtage hjælp af nogen anden person, så længe han er under bedømmelse i en konkurrence. 2. Det er tilladt at modtage briller, men ikke pisk under gennemridningen. 3. Det er tilladt at modtage hjælp ved frigørelse af en hest, der er fastlåst i en forhindring. 4. Det er forbudt alle ved konkurrencen assisterende personer at hjælpe en rytter til at ride rigtig vej eller at gøre en rytter, som er redet forkert, opmærksom på fejlridningen. 5. En rytter, der tager mod forbudt hjælp, kan diskvalificeres og skal diskvalificeres, hvis den ydede hjælp - efter dommerens opfattelse - har haft indflydelse på rytterens præstation. Således kan en rytter, som retter en fejlridning efter at være blevet gjort opmærksom derpå, diskvalificeres. 6. Tilfældige tilråb og tegn, der ikke kan påvirke resultatet, regnes ikke som forbudt hjælp. 7. Hvis det kan påvises, at rytteren selv har foranlediget, at sådan hjælp ydes, f.eks. har en hjælper til at give oplysning eller tegn om tiden, tempoet, ridevejen eller til at drive på hesten ved et spring, kan rytteren udelukkes for resten af stævnet. I grovere tilfælde kan bestemmelsen om usportslig adfærd anvendes Diskvalifikationsgrunde Diskvalifikation betyder, at rytteren skal afbryde sit ridt, og at ekvipagen ikke deltager yderligere i den pågældende klasse. 1. Dommeren kan beslutte, at der skal ske diskvalifikation af en rytter/ekvipage: 1.1. Hvis rytteren ikke afbryder sit ridt, når der gives standsningssignal (pkt og 229.). Side 23 af 60

24 1.2. Hvis rytteren fortsætter sit ridt, inden signal til genoptagelse af ridtet er givet (pkt og 229.) Hvis rytteren rider ureglementeret klædt (pkt bilag 1.9. i almindelige bestemmelser) Hvis rytteren opholder sig på banen, efter at konkurrencen er begyndt (pkt. 211.) Hvis rytteren modtager forbudt hjælp (pkt. 241.) Hvis der under konkurrencen sker uheld med rytterens påklædning eller hestens udrustning (opsadling, optømning, bandager m.v.) således at rytteren eller dommeren må afbryde ridtet. 2. Rytteren/ekvipagen skal diskvalificeres: 2.1. Hvis en rytter springer eller forsøger at springe et spring på banen før startsignal er givet, selvom dette ikke indgår i konkurrencen (pkt. 225.) Hvis rytteren starter før startsignal er givet. (Ved start for stås, at rytteren efter at have passeret startlinien rider mod og springer eller forsøger at springe 1. spring). (Pkt. 225.) Udgået 2.4. Hvis rytteren ved C- og D- stævner ikke har passeret startlinien senest 45 sekunder efter startsignal er givet (jf. pkt og ) Hvis hesten er ulydig i 45 sammenhængende sekunder (pkt ) Hvis rytteren springer et ved ulydighed nedslået spring, før det er genopbygget (pkt ) Hvis rytteren efter ulydighed i en kombination ikke springer alle dele af kombinationen (gælder ikke for lukkede forhindringer, pkt. 239.) Hvis rytteren/hesten forlader en lukket forhindring (pkt. 239.) Hvis rytteren opholder sig mere end 45 sekunder i en lukket forhindring (pkt. 239.) Hvis rytteren springer et spring uden for den angivne rækkefølge(pkt. 240.) Hvis rytteren springer et spring, der ikke indgår i konkurrencen (pkt. 240.) Hvis rytteren rider fejl bane (pkt. 240.) Hvis rytteren/hesten forlader banen før ridtets afslutning (pkt. 240.) Hvis rytteren ikke passerer mål til hest (pkt. 225.) Hvis rytteren overskrider maksimumtiden (pkt. 228.) Hvis rytteren rider med en pisk, der er mere end 75 cm lang eller ulovlige hjælpetøjler (pkt. 292.) Hvis rytteren barrer sin hest under opvarmningen (pkt. 213.) Hvis rytteren falder eller hesten styrter Af alle andre grunde, som er angivet i reglementet Reserveret Side 24 af 60

25 244. Omspringning 1. Ved omspringningen gennemrides en omspringningsbane, hvor der registreres fejl som beskrevet i pkt og tid jvf. pkt. 227 som herefter afgør placeringsrækkefølgen. 2. Omspringningen skal bestå af mindst 6 forhindringer. 3. Banebyggeren kan bestemme, at der i omspringningen indgår forhindringer, der ikke var med i hovedspringningen. 4. Spring, der har indgået i hovedspringningen, skal springes fra samme side som i hovedspringningen og må ikke forandre karakter, dog kan et lodret spring, som har eksakt samme udseende fra begge sider, springes i modsat retning (flagerne vendes), og det/de første og/eller sidste spring i en kombination kan udelades. 5. Forhindringerne må kun forøges i højde/bredde, hvis de til omspringning kvalificerede ryttere er fejlfri i hovedspringningen/foregående omspringning. 6. I en omspringning må springene forhøjes indtil 10 cm udover klassens maksimumhøjde/ bredde, dog højst 20 cm over det pågældende springs højde/bredde foregående gang, det blev sprunget i pågældende konkurrence. 7. Afstanden i kombinationer må ikke ændres. Det bør tilstræbes, at der ved omspringning efter metoderne B og S indgår 1 kombination. 8. Åben vandgrav må ikke indgå. 9. Omspringningen skal, når ikke andet er bestemt, finde sted samlet, når alle har sprunget. 10. Startorden i omspringningen skal være den samme som i hovedspringningen, eller foregående omgang i konkurrencen, med mindre andet er bestemt i propositionerne. 11. Undlader en rytter, der er berettiget til at deltage i omspringning (fornyet omspring) at deltage deri, placeres han umiddelbart efter de i omspringningen startende, og evt. diskvalificerede. Hvis 2 eller flere ryttere uden gyldig grund nægter at deltage i omspringning om 1. pladsen eller lader sig diskvalificere med vilje, bliver de ligeplacerede på den laveste plads, enhver af dem ville have opnået og eventuel ærespræmie kan undlades at blive uddelt. 12. Ryttere, som lader sig diskvalificere med vilje, regnes som ej deltaget uden gyldig grund. Side 25 af 60

26 13. Dommeren afgør, hvorvidt den af rytterne angivne grund kan accepteres som gyldig. Hvis dommeren anser grunden som usportslig, kan ekvipagen diskvalificeres. 14. Hvis en rytter har startet 2 heste, der står som eneste heste til omspringning, kan rytteren undlade at springe og selv bestemme hestenes placering. 15. Dommeren kan standse fortsat omspringning, hvis han finder det nødvendigt, f.eks. pga. klassens placering i stævnet, vejrlig, mørke m.m. Klassen skal i så tilfælde afgøres alene efter fejl, dvs. ligeplacering for lige antal fejl. 16. I alle mesterskabskonkurrencer skal der ved ligeplacering ved fejl og tid til 1., 2. og/eller 3. pladsen efter omspringning være fortsat omspringning(er) over uændret bane (højder/bredder), indtil der ved fejl og/eller tid er kommet en afgørelse. Se også pkt Placeringsrækkefølge Placeringsrækkefølgen i springklasser (omspringninger) er følgende med mindre andet er bestemt: 1. Alle ekvipager/hold, der har gennemført den efter metoden afgørende bane, rangeres efter det opnåede resultat, således at laveste antal fejl med laveste totaltid er vinder, derefter 2. I omspringning eller fase 2: Alle diskvalificerede ekvipager/hold samt de ekvipager/hold, der har opgivet under ridtet, er alle ligeplacerede, derefter 3. I omspringning: Alle ekvipager/hold, der ikke er kommet til start, er alle ligeplacerede. Punkt 2 og 3 gælder kun for ekvipager, der har gennemført hovedspringningen i en konkurrence. 4. Mesterskaber: I alle mesterskabskonkurrencer skal der ved ligeplacering ved fejl efter hovedspringningen til 1., 2. og/eller 3. pladsen være omspringning efter pkt Hvis der ikke er samme antal fejl til 1., 2. og 3. pladsen, men flere med samme antal fejl til 2. og/eller 3. plads, holdes omspringning om denne/disse pladser først på hovedspringningens højder/bredder. Hvis der derefter er samme antal fejl til 1. og 2. plads, holdes omspringning efter pkt Bemærk specielt pkt Øvrig placeringsrækkefølge efter udskrevet metode Fejl 1. Fejl kan idømmes i form af fejl og/eller strafsekunder efter den udskrevne konkurrencemetode. Side 26 af 60

27 2. Fejl idømmes under et ridt som starter ved korrekt at ride over startlinien og som slutter ved korrekt at ride over mållinien. 3. Fejl kan registreres på de måder der fremgår af efterfølgende punkter Beregning af fejl Ulydighed 1. gang: 4 fejl Ulydighed 2. gang: 8 fejl ved D og C stævner, og diskvalifikation ved B- og A-stævner Ulydighed 3. gang: Diskvalifikation Fald/styrt 1. gang: Diskvalifikation Nedslag eller ben i vandet 4 fejl Hovedspringning: For hvert påbegyndte 4 sekunder, som ridetiden overskrider fejlfri tid gives 1 fejl - dvs. overskrides fejlfri tid med 0,01-4,00 sekunder gives 1 fejl, med 4,01-8,00 sekunder gives 2 fejl osv. Omspringning: For hvert påbegyndt sekund, som ridetiden overskrider fejlfri tid i omspringninger gives 1 fejl. Hvis ridetiden overskrider maksimumtiden: diskvalifikation. Alle fejl, som ekvipagen begår ved de forskellige forsøg på at passere springene, og som ekvipagen tilskrives pga. tidsfejl, sammenlægges Fejl omregnet til straftid Fejl omregnes til strafsekunder, der sammen med ridetiden giver totaltiden. Der ikendes fejl således: Nedslag eller ben i vandet: Indendørs: 4 strafsekunder Udendørs: 5 strafsekunder Ulydighed 1. gang: Intet tillæg Ulydighed 2. gang: Intet tillæg, dog diskvalifikation ved B- og A-stævner Ulydighed 3. gang: Diskvalifikation Fald/styrt 1. gang: Diskvalifikation For hvert påbegyndt sekund, ridetiden overskrider fejlfri tid: 1 strafsekund. Hvis ridetiden overskrider maksimumtiden: Diskvalifikation Det bemærkes, at 1. og 2. ulydighed kun straffes med den tid hændelsen tager. Side 27 af 60

28 249. Fejl ved stilspringning Fejl under ridtet bedømmes således: Ulydighed 1. gang: 1.0 strafpoint Ulydighed 2. gang: 2.0 strafpoint Ulydighed 3. gang: Diskvalifikation Fald/styrt 1. gang: Diskvalifikation Nedslag eller ben i vandet : 0.5 strafpoint For hvert påbegyndt sekund som ridetiden overskrider fejlfri tid: 0.1 strafpoint Hvis ridetiden overskrider maksimumtiden: Diskvalifikation 250. Reserveret 251. Kvalifikationsmetode til finale - rytter I hver af de kvalificerende klasser gives et antal point for placeringen i klassen, og de ryttere, der opnår flest point er kvalificerede til start i finalen. Der gives point efter hvor mange starter der ønskes i finalen, her kaldet X. Der gives følgende point: Vinderen får X + 3 point, nr. 2 får (X-1) + 2 point, nr. 3 får (X-2) + 1 point, nr. 4 får (X-3) point, nr. 5 får (X-4) point, osv. Der gives ved 25 startende i finalen point således. 28, 26, 24, 22, 21, 20,-- Der tildeles point til de X placerede ryttere, dog således, at hver rytter kun registreres med point for den bedste placering. Ved ligeplaceringer tildeles det højeste antal point til alle de ligeplacerede. Til finalen er de ryttere kvalificeret, som har flest point sammenlagt efter alle kvalifikationerne. Hvis flere ryttere har samme antal point, er de alle kvalificeret til finalen. De kvalificerede ryttere må i finalen kun starte 1 hest, som de skal vælge blandt de heste, der har gennemført mindst 1 af kvalifikationerne. Startrækkefølgen i finalen er den omvendte af opnåede point. Ved samme antal point starter den rytter, der har opnået den højeste placering i en kvalifikation som den sidste af de mulige startnumre. Hvis rytterne har samme placering og dermed står lige, trækkes lod. Det kan anføres i propositionerne at startorden fastsættes ved lodtrækning. Side 28 af 60

29 Det kan anføres i propositionerne, at der indtil et fastsat tidspunkt før klassens start suppleres med den/de ryttere, der har flest point, men ikke opnåede adgang til finalen, såfremt en kvalificeret rytter ikke ønsker/kan starte i finalen. I propositionerne for finalen skal det angives: Kvalifikation til finalen sker efter punkt 251 Hvor mange pladser i finalen, som der besættes ved kvalifikationen. Hvilke klasser der er kvalifikationsklasser. Om der suppleres hvis kvalificerede får forfald, og et sidste tidspunkt hvor dette foretages Kvalifikationsmetode til finale ekvipage I hver af de kvalificerende klasser gives et antal point for placeringen i klassen, og de ekvipager, der opnår flest point er kvalificerede til start i finalen. Der gives point efter hvor mange starter der ønskes i finalen, her kaldet X. Der gives følgende point: Vinderen får X + 3 point, nr. 2 får (X-1) + 2 point, nr. 3 får (X-2) + 1 point, nr. 4 får (X-3) point, nr. 5 får (X-4) point, osv. Der gives ved 25 startende i finalen point således. 28, 26, 24, 22, 21, 20,-- Der tildeles point til de X placerede ekvipager. Ved ligeplaceringer tildeles det højeste antal point til alle de ligeplacerede. Til finalen er de ekvipager kvalificeret, som har flest point sammenlagt efter alle kvalifikationerne. Hvis flere ekvipager har samme antal point, er de alle kvalificeret til finalen. Startrækkefølgen i finalen er den omvendte af opnåede point. Ved samme antal point starter den ekvipage, der har opnået den højeste placering i en kvalifikation som den sidste af de mulige startnumre. Hvis ekvipagerne har samme placering og dermed står lige, trækkes lod. Det kan anføres i propositionerne at startorden fastsættes ved lodtrækning. Det kan anføres i propositionerne, at der indtil et fastsat tidspunkt før klassens start suppleres med den/de ekvipager, der har flest point, men ikke opnåede adgang til finalen, såfremt en kvalificeret ekvipage ikke ønsker/kan starte i finalen. Side 29 af 60

Udtræk fra DRF s Springreglement 2012

Udtræk fra DRF s Springreglement 2012 Udtræk fra DRF s Springreglement 2012 Sikkerhedsudstyr Ridehjelm: Obligatorisk. Skal leve op til kravene i Fælles Bestemmelser. Derudover ingen begrænsninger hvad angår udseende på hjelmen. Sikkerhedsvest:

Læs mere

I uddannelsesklasser (dressur + spring) betales der indskud, kr. 60 (Efteranmelselse kr. 120).

I uddannelsesklasser (dressur + spring) betales der indskud, kr. 60 (Efteranmelselse kr. 120). Bestemmelser for distrikt 11-13 Jf.. DRF s reglement Indskud Hvor intet andet står anført, er indskud ved stævner: Heste kr. 120 pr. klasse (Efteranmeldelse kr. 240). Distriktsmesterskaber 240 pr. klasse

Læs mere

Pengepulje: Vinder af årets kørehest 33% Vinder af årets springhest 33% Vinder af årets all round hest 33%

Pengepulje: Vinder af årets kørehest 33% Vinder af årets springhest 33% Vinder af årets all round hest 33% Der gives kun sløjfer og point til de følgende placerede ekvipager. Antal starter 1* 2-3 4-5 6-7 8-9 10-11 12-13 14-15 Placeringer 1* 1 2 3 4 5 6 7 Der gives kun sløjfer og point til de følgende placerede

Læs mere

Plaquetter kan uddeles til og 3. placerede. (efter eget valg)

Plaquetter kan uddeles til og 3. placerede. (efter eget valg) Bestemmelser for distrikt 11-13 Jf.. DRF s reglement Indskud Hvor intet andet står anført, er indskud ved stævner: Hest: - Spring 120,- pr. klasse (Efteranmeldelse kr. 180) - Dressur 140,- pr. klasse (Efteranmeldelse

Læs mere

Ridestævners ABC. Ponymål Kategori 2 er mellem 131-140 cm uden sko i stangmål. Kategori 3 er max 130 cm uden sko i stangmål

Ridestævners ABC. Ponymål Kategori 2 er mellem 131-140 cm uden sko i stangmål. Kategori 3 er max 130 cm uden sko i stangmål Ridestævners ABC Fra BRKs side vil vi her prøve at synliggøre væsentlige detaljer omkring de forskellige typer stævner, og hvilke ændringer der er i reglementet for det indeværende år i forhold til dressur

Læs mere

Indskud Hvor intet andet står anført, er indskud incl. kr. 10 til DRF:

Indskud Hvor intet andet står anført, er indskud incl. kr. 10 til DRF: Bestemmelser for distrikt 11-13 Jf.. DRF s reglement redigeret januar 2018. Indskud Hvor intet andet står anført, er indskud incl. kr. 10 til DRF: Hest: - Spring 130,- pr. klasse (Efteranmeldelse kr. 190)

Læs mere

De Sydjyske Rideklubber s (DSR) fællesbestemmelser Distrikt 8, Distrikt 9, Distrikt 10

De Sydjyske Rideklubber s (DSR) fællesbestemmelser Distrikt 8, Distrikt 9, Distrikt 10 De Sydjyske Rideklubber s (DSR) fællesbestemmelser Distrikt 8, Distrikt 9, Distrikt 10 1. Generelt. DRF reglement er gældende ved alle C-stævner i DSR med følgende tilføjelser, der er vedtaget på DSR årlige

Læs mere

Regler for deltagelse i DANSK SPORTSPONY AVLSCHAMPIONAT 2012 FOR 4-, 5-, 6- OG 7-ÅRS PONYER AVLSKLASSE FOR 8-ÅRS OG ÆLDRE PONYER MEDALJERIDNING

Regler for deltagelse i DANSK SPORTSPONY AVLSCHAMPIONAT 2012 FOR 4-, 5-, 6- OG 7-ÅRS PONYER AVLSKLASSE FOR 8-ÅRS OG ÆLDRE PONYER MEDALJERIDNING Regler for deltagelse i DANSK SPORTSPONY AVLSCHAMPIONAT 2012 FOR 4-, 5-, 6- OG 7-ÅRS PONYER AVLSKLASSE FOR 8-ÅRS OG ÆLDRE PONYER MEDALJERIDNING Alle ponyer fra ponyavlsforbund under Videncenter Landbrug

Læs mere

REGLER FOR EGNETHEDSTEST

REGLER FOR EGNETHEDSTEST REGLER FOR EGNETHEDSTEST 1 Formål Formålet er at afprøve hesten i springning eller dressur, for herved at undersøge dens egnethed og kvalitet i pågældende disciplin. 2 Forudsætninger Testen forudsætter

Læs mere

MHDK stævne regelsæt 2017

MHDK stævne regelsæt 2017 MHDK stævne regelsæt 2017 Der kan deltages i følgende klasser: Dressurkørsel- dressur 1 (sværhedsgrad 1), dressur 2 og Kür (sværhedsgrad 2) Dressur for lange liner - dressur 1 (sværhedsgrad 1), dressur

Læs mere

INFO OM ALRID DEN 6 & 7 MAJ 2017

INFO OM ALRID DEN 6 & 7 MAJ 2017 INFO OM ALRID DEN 6 & 7 MAJ 2017 UDHOLDENHED Der rides på stier i Dyrehaven, disse må ikke forlades. Rider man ud i terrænet bliver man diskvalificeret. Der rides på idealtid med indlagte obligatoriske

Læs mere

Ridestævners ABC. Alle informationerne kommer fra DRFs reglementer Stævnetyper:

Ridestævners ABC. Alle informationerne kommer fra DRFs reglementer Stævnetyper: Ridestævners ABC Fra BRKs side vil vi her prøve at synliggøre væsentlige detaljer omkring de forskellige typer stævner, og hvilke ændringer der er i reglementet for det indeværende år i forhold til dressur

Læs mere

Fjordhesten Danmark - DM reglement

Fjordhesten Danmark - DM reglement Fjordhesten Danmark - DM reglement Gældende fra 01.01.2018 1. Formål Formålet med at afvikle DM er at fremme sporten med fjordheste på et niveau, som skaber respekt om fjordhestens evner inden for de forskellige

Læs mere

Para-dressur. - tillæg til Fælles bestemmelser og Dressurreglement 2017

Para-dressur. - tillæg til Fælles bestemmelser og Dressurreglement 2017 Para-dressur - tillæg til Fælles bestemmelser og Dressurreglement 2017 Generelt Dette reglement er gældende fra 1. april 2017, og erstatter alle tidligere udgaver af samme. A - Klassifikation Pararyttere

Læs mere

Fællesbestemmelser Distriktsmesterskaber 2016

Fællesbestemmelser Distriktsmesterskaber 2016 Fællesbestemmelser Distriktsmesterskaber 2016 Fællesbestemmelser for distriktsmesterskaber 2016 Generelt Nedenstående regler er gældende for afvikling af distriktsmesterskaber i 2016 i Dansk Ride Forbunds

Læs mere

Væsentlige reglementsændringer 2013

Væsentlige reglementsændringer 2013 Væsentlige reglementsændringer 2013 Fællesbestemmelser 11. SMITSOMME SYGDOMME En stævneplads, som har været anbefalet lukket af en dyrlæge på grund af smitsom sygdom, kan tidligst afholde stævner 10 dage

Læs mere

Klubmesterskab regler

Klubmesterskab regler Klubmesterskab regler Udover nedenstående regler henvises i øvrigt til propositionerne for stævnet. Rytteren skal have været medlem af LØSR i de seneste 3 måneder for at kunne deltage i LØSR s klubmesterskaber.

Læs mere

Fjordhesten Danmark - DM reglement

Fjordhesten Danmark - DM reglement Fjordhesten Danmark - DM reglement Gældende fra 01.02.2017 1. Formål Formålet med at afvikle DM er at fremme sporten med fjordheste på et niveau, som skaber respekt om fjordhestens evner inden for de forskellige

Læs mere

Springning G Æ L D EN DE FRA 1. JAN U AR 2011. www.rideforbund.dk

Springning G Æ L D EN DE FRA 1. JAN U AR 2011. www.rideforbund.dk Springning G Æ L D EN DE FRA 1. JAN U AR 2011 www.rideforbund.dk Indholdsfortegnelse 0 INTRODUKTION... 4 301. Introduktion og formål... 4 302. Struktur... 4 303. Gyldighed... 4 304. Beføjelser... 5 305.

Læs mere

BAL, BNR, GLK, HGRK, HVR, ISR, LØSR, SBGR, SIV, VER

BAL, BNR, GLK, HGRK, HVR, ISR, LØSR, SBGR, SIV, VER Generelle bestemmelser for Vestegnsmesterskaberne (VM) Generelle bestemmelser for VestegnsMesterskaberne: - afholdes én gang årligt i udendørssæsonen - er åbne for alle vestegnsklubberne - holdmesterskab

Læs mere

P R O P O S I T I O N E R UNGHESTECHAMPIONATET. Arrangementet afholdes i Messecenter Herning samtidig med Hingstekåringen 2017

P R O P O S I T I O N E R UNGHESTECHAMPIONATET. Arrangementet afholdes i Messecenter Herning samtidig med Hingstekåringen 2017 P R O P O S I T I O N E R UNGHESTECHAMPIONATET GENERELT Arrangementet afholdes i Messecenter Herning samtidig med Hingstekåringen 17 1. Hesten kan kun deltage i den disciplin (springning eller dressur),

Læs mere

Fjordhesten Danmark - Sportsreglement

Fjordhesten Danmark - Sportsreglement Fjordhesten Danmark - Sportsreglement Gældende fra 01.01.14 1. Formål og gyldighed Formålet med reglementet er at sikre at hestens tarv respekteres, og at skabe lige og fair vilkår ved deltagelse i konkurrencer.

Læs mere

Forhindringer og træning på opvarmningsbanen

Forhindringer og træning på opvarmningsbanen Forhindringer og træning på opvarmningsbanen Brug af materiale som ikke er stillet til rådighed af arrangør eller godkendt af Teknisk Delegeret; må ikke anvendes Tæpper, dækkener eller andet, må ikke ligges

Læs mere

Vestegns Mesterskaberne

Vestegns Mesterskaberne Vestegns Mesterskaberne Vestegns Mesterskaberne afholdes én gang årligt i udendørssæsonen og er åbne for alle Vestegnsklubberne. Der afvikles at hold- og individuel-mesterskab, både for hest og pony i

Læs mere

IV KVALIFIKATIONSKRAV, KATEGORISERINGER OG UDELUKKELSESKRITERIER 19 340. Generelt... 19 341. Kvalifikationskrav... 19 342. Kategoriseringer...

IV KVALIFIKATIONSKRAV, KATEGORISERINGER OG UDELUKKELSESKRITERIER 19 340. Generelt... 19 341. Kvalifikationskrav... 19 342. Kategoriseringer... Springning 2. UDGAVE G Æ LDEN DE FRA 1. JULI 2015 Indholdsfortegnelse 0 INTRODUKTION... 4 301. Introduktion og formål... 4 302. Struktur... 5 303. Gyldighed... 5 304. Beføjelser... 5 305. Redaktion...

Læs mere

Lørdag d. 26/5 2012. Dressur Hest. Klasse 01 Fri LD, Se bestemmelser pkt. 7. Klasse 02 LC1, Se bestemmelser pkt. 7

Lørdag d. 26/5 2012. Dressur Hest. Klasse 01 Fri LD, Se bestemmelser pkt. 7. Klasse 02 LC1, Se bestemmelser pkt. 7 Propositioner for Rideklubben Strøgården udv. klubstævne i dressur og spring for Pony og Hest den 26 og 27/5-2012, med 1 afd. af klubmesterskab for privatryttere om lørdagen. Lørdag d. 26/5 2012 Dressur

Læs mere

REGLER FOR EGNETHEDSTEST

REGLER FOR EGNETHEDSTEST REGLER FOR EGNETHEDSTEST 1 Formål Formålet er at afprøve hesten i springning eller dressur, for herved at undersøge dens egnethed og kvalitet i pågældende disciplin. Resultaterne indgår endvidere i indeksberegningen

Læs mere

Springning G Æ L D EN DE FRA 1. JAN U AR 2012. www.rideforbund.dk

Springning G Æ L D EN DE FRA 1. JAN U AR 2012. www.rideforbund.dk Springning G Æ L D EN DE FRA 1. JAN U AR 2012 www.rideforbund.dk Indholdsfortegnelse 0 INTRODUKTION... 4 301. Introduktion og formål... 4 302. Struktur... 4 303. Gyldighed... 4 304. Beføjelser... 5 305.

Læs mere

D-stævne mesterskab 2016

D-stævne mesterskab 2016 D-stævne mesterskab 2016 Et distrikt mesterskab for distrikt 9 på D-plan Et mesterskab for D-stævneryttere, individuelt og for Hold, i både spring og dressur. Individuelt - og holdmesterskab DRESSUR: Individuelt

Læs mere

Championat for Fjordheste

Championat for Fjordheste Championat for Fjordheste Formål Formålet er at fremme brugen af vore Fjordheste, avlsheste såvel som sportsheste, samt at hjælpe til en større forståelse af sammenhængen mellem avl og sport (bevægelse,

Læs mere

Fjordhesten Danmark - DM reglement

Fjordhesten Danmark - DM reglement Fjordhesten Danmark - DM reglement Gældende fra 01.02.2016 1. Formål Formålet med at afvikle DM er at fremme sporten med fjordheste på et niveau, som skaber respekt om fjordhestens evner inden for de forskellige

Læs mere

Ordet ALRID er en kombination af de to ord alsidighed og ridelighed, forkortet til ALRID.

Ordet ALRID er en kombination af de to ord alsidighed og ridelighed, forkortet til ALRID. ALRID 6.1 GENERELT Regler for stævneridning i Danmark er gældende for stævner afholdt efter dette reglement. Hvor FIPO og ALRID regler adskiller sig gælder ALRID reglerne. DEFINITION Ordet ALRID er en

Læs mere

VM i Spring afholdes af Vestegnens Rideklub d august 2014 VM i Dressur afholdes af Vestegnens Rideklub d

VM i Spring afholdes af Vestegnens Rideklub d august 2014 VM i Dressur afholdes af Vestegnens Rideklub d Vestegns Mesterskaberne Vestegns Mesterskaberne afholdes én gang årligt i udendørssæsonen og er åbne for alle vestegnsklubberne. Der afvikles at hold- og individuel-mesterskab, både for hest og pony i

Læs mere

G Æ LDEN DE FRA 1. JAN UAR 20 16

G Æ LDEN DE FRA 1. JAN UAR 20 16 Ryttermærker 1. UDGAVE G Æ LDEN DE FRA 1. JAN UAR 20 16 2 0 1 6 Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER... 3 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 II SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR RYTTERMÆRKERNE... 5 1. RYTTERENS

Læs mere

den marts i Messecenter Herning

den marts i Messecenter Herning Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2011 den 10.-13. marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser Klasserne er åbne for heste, der er kårede i Dansk Varmblod,

Læs mere

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for heste/ponyer af forskellig race 2011

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for heste/ponyer af forskellig race 2011 Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for heste/ponyer af forskellig race 2011 Formål Formålet med prøven er at bedømme brugsegenskaber for heste og ponyer. Deltagere Deltagere er heste/ponyer,

Læs mere

Ungdomsudvalgets. reglement. til Ministævner

Ungdomsudvalgets. reglement. til Ministævner Ungdomsudvalgets reglement til Ministævner 2013 1 af 9 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Stævnested... 3 Stævneafvikling... 3 Klasser... 4 Minimesterskaber... 5 Udklasning... 6 Beklædning... 7 Hjælpemidler...

Læs mere

IV KVALIFIKATIONSKRAV, KATEGORISERINGER OG UDELUKKELSESKRITERIER 21 340. Generelt... 21 341. Kvalifikationskrav... 21 342. Kategoriseringer...

IV KVALIFIKATIONSKRAV, KATEGORISERINGER OG UDELUKKELSESKRITERIER 21 340. Generelt... 21 341. Kvalifikationskrav... 21 342. Kategoriseringer... Springning 4. UDGAVE G Æ LDEN DE FRA 1. J AN UAR 2014 Indholdsfortegnelse I 0 INTRODUKTION... 4 301. Introduktion og formål... 4 302. Struktur... 5 303. Gyldighed... 5 304. Beføjelser... 5 305. Redaktion...

Læs mere

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ALMINDELIGE BESTEMMELSER Dansk Varmblod ALMINDELIGE BESTEMMELSER Gældende til alle Dansk Varmblods arrangementer 2015, undtagen konkurrenceklasserne ved Hingstekåringen i Herning. Tilmelding og fremføring Stk. 1: Stk. 2: Tilmelding:

Læs mere

Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER... 3 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3

Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER... 3 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 Ryttermærker 1. UDGAVE G Æ LDEN DE FRA 1. J AN UAR 2013 Indholdsfortegnelse I FÆLLES BESTEMMELSER... 3 1. ALMINDELIGE BESTEMMELSER... 3 II SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR RYTTERMÆRKERNE... 5 1. RYTTERENS PÅKLÆDNING...

Læs mere

T R E C 1. U D G A V E G Æ L D E N D E F R A 1. J A N U A R 2 0 1 2 w w w. r i d e f o r b u n d. d k

T R E C 1. U D G A V E G Æ L D E N D E F R A 1. J A N U A R 2 0 1 2 w w w. r i d e f o r b u n d. d k T R E C 1. UDGAVE GÆLDENDE FRA 1. JANUAR 2012 www. rideforbu nd. dk Ny breddeaktivitet TREC -en aktivitet for alle der kan lide at færdes ude i naturen med sin hest, TREC eller Technique De Randonneé Equestre

Læs mere

Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2014 den marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER. for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser

Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2014 den marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER. for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser Dansk Varmblods HINGSTEKÅRING 2014 den 6.-9. marts i Messecenter Herning PROPOSITIONER for Præsentationsklasser Dressurklasser Springklasser Klasserne er åbne for DANSKE VARMBLOD heste, kårede hingste

Læs mere

Fjordhesten Danmark - DM reglement

Fjordhesten Danmark - DM reglement Fjordhesten Danmark - DM reglement Gældende fra 01.01.14 1. Formål Formålet med at afvikle DM er at fremme sporten med fjordheste på et niveau som skaber respekt om fjordhestens evner inden for de forskellige

Læs mere

Anmeldelsesfristen er aftalt til mandag d. 20/8 2012 og prøven finder sted på Vilhelmsborg, lørdag d. 22/9 2012.

Anmeldelsesfristen er aftalt til mandag d. 20/8 2012 og prøven finder sted på Vilhelmsborg, lørdag d. 22/9 2012. Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for Heste/Ponyer af forskellig race 2012 Anmeldelsesfristen er aftalt til mandag d. 20/8 2012 og prøven finder sted på Vilhelmsborg, lørdag d. 22/9 2012.

Læs mere

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ALMINDELIGE BESTEMMELSER Dansk Varmblod ALMINDELIGE BESTEMMELSER Gældende til alle Dansk Varmblods arrangementer 2011, undtagen konkurrenceklasserne ved hingstekåringen i Herning. Tilmelding og fremføring Stk. 1: Stk. 2: Tilmelding:

Læs mere

Kåringsklasser lørdag d. 8. og søndag d. 9.august 2015. Søndag d. 9. August 2015. Hopper: 3- års 4- års 5- års samt ældre. Vallak

Kåringsklasser lørdag d. 8. og søndag d. 9.august 2015. Søndag d. 9. August 2015. Hopper: 3- års 4- års 5- års samt ældre. Vallak Frederiksborg Hesteavlsforening Sjælland Indbyder til Kåring og championat 2015 på Hovmarkens Ridecenter Slagelse Landevej 34, Gyldenholm, 4200 Slagelse 8.- 9. August 2015 med stor fest lørdag aften. Kåringsklasser

Læs mere

Vores flotte nye højdespring, sponsoreret af Mjølner Wood.

Vores flotte nye højdespring, sponsoreret af Mjølner Wood. Vores flotte nye højdespring, sponsoreret af Mjølner Wood. 20 1 DMHF CUP 2016: Cuppen afvikles over 3 dage. Point fra CUP dage tælles sammen. Højeste point tal tildeles titlen som årets DMHF brugshest.

Læs mere

Rytterkategorisering i springning

Rytterkategorisering i springning Brøndby, 14. december 2009 Rytterkategorisering i springning Rytterkategoriseringen har rejst en del spørgsmål. Vi har nedenfor forsøgt at beskrive kategoriseringerne og overgangsordningerne, så de besvarer

Læs mere

Vilhelmsborg d. 27 29. juni 2014

Vilhelmsborg d. 27 29. juni 2014 2. udgave januar 2014 Breddestævner 2014 Distrikt 14 Kvalifikationer til Landsfinalerne 2014 Vilhelmsborg d. 27 29. juni 2014 Vigtig information Breddeudvalget distrikt 14 Kontaktpersoner: Sharon Grøn,

Læs mere

Holbæk Mesterskaberne i dressur lørdag den 12. september 2015. Holbækmesterskaberne 1. afdeling

Holbæk Mesterskaberne i dressur lørdag den 12. september 2015. Holbækmesterskaberne 1. afdeling Holbæk Mesterskaberne i dressur lørdag den 12. september 2015 Holbækmesterskaberne 1. afdeling Klasse 1.: LC2-B Pony dressur Klasse 7: LC2-A Hest dressur Åben for: Ekvipager som starter klasse 2 Åben for:

Læs mere

S T Æ V N E K A L R 07 OMRÅDE 5

S T Æ V N E K A L R 07 OMRÅDE 5 S T Æ V N E K A L E N D E R 07 OMRÅDE 5 Side 2 OMRÅDEAFTALE FOR 2007 Almindelige bestemmelser for udvidede klubstævner (D-stævner). Følgende almindelige bestemmer er gældende for udvidede klubstævner i

Læs mere

Cykling. Februar 2013 afsnit 3.8 Jernbanefritid

Cykling. Februar 2013 afsnit 3.8 Jernbanefritid Cykling Februar 2013 afsnit 3.8 CYKLING UDSKRIVNING AF LØB Afdelingen udskriver normalt 2-3 landevejsløb om året, hvoraf det ene afholdes som Jernbanemesterskab. Af praktiske grunde vil løbene normalt

Læs mere

D-stævne mesterskab 2017

D-stævne mesterskab 2017 D-stævne mesterskab 2017 Et mesterskab for distrikt 9 på D-plan Individuelt - og holdmesterskab DRESSUR: Individuelt mesterskab: Der kåres mestre i følgende mesterskaber: Lc-Pony Lb-Pony Lc-hest Lb-hest

Læs mere

Regelsæt for Dansk Sportspony Avlschampionater 2012

Regelsæt for Dansk Sportspony Avlschampionater 2012 Regelsæt for Dansk Sportspony Avlschampionater 2012 STÆVNER 2012 26. august (Fyn, Midt og Sydjylland) 1. september Haslev (Sjælland) 15. september Hjallerup (Nordjylland) 30. September Randers (Midtjylland)

Læs mere

Dansk Ponygames Cup - Dansk Kvadrille Cup - Dansk Stafetspring Cup Dansk- Par de deux Cup. Konto : 3511 4150106513 Mrk.

Dansk Ponygames Cup - Dansk Kvadrille Cup - Dansk Stafetspring Cup Dansk- Par de deux Cup. Konto : 3511 4150106513 Mrk. Propositioner for Breddestævner kvalifikationer 2012 Dansk Ponygames Cup - Dansk Kvadrille Cup - Dansk Stafetspring Cup Dansk- Par de deux Cup og 1. kvalifikation Lørdag 17. Marts 2012 Anmeldelsesfrist

Læs mere

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

ALMINDELIGE BESTEMMELSER Dansk Varmblod ALMINDELIGE BESTEMMELSER Gældende til alle Dansk Varmblods arrangementer 2016, undtagen konkurrenceklasserne ved Hingstekåringen i Herning. Tilmelding og fremføring Stk. 1: Stk. 2: Stk.

Læs mere

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for. Heste/Ponyer af forskellig race

Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for. Heste/Ponyer af forskellig race Propositioner for Fælles 1' dags materialprøve for Heste/Ponyer af forskellig race 2014 Formål Formålet med prøven er at bedømme brugsegenskaber for heste og ponyer. Prøven fungerer som materialprøve for

Læs mere

Springudvalgsmøde Referat Den 6. sept. Kl.17:00 Sommersted Absolute Horses

Springudvalgsmøde Referat Den 6. sept. Kl.17:00 Sommersted Absolute Horses Springudvalgsmøde Referat Den 6. sept. Kl.17:00 Sommersted Absolute Horses Til stede: Jakob Leth (Formand) Bent Schultz (Dommeransvarlig) Per Nielsen (Bane designer ansvarlig) Nina Kaae (ansvarlig for

Læs mere

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Manuel Signal ( Radiosignal ) knap på pult ( Stopursfunktion )

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Manuel Signal ( Radiosignal ) knap på pult ( Stopursfunktion ) Model: Sønderborg Valgfri portrækkefølge. Visning af tid for hovedspring / omspring. Visning af fejl Automatisk addering af fejl ved overskridelse af fejlfri tid Mulighed for visning af starttid for næste

Læs mere

Konkurrence regler Heelwork to Music

Konkurrence regler Heelwork to Music Konkurrence regler Heelwork to Music Generelle regler Hunde skal være vaccineret og forsikret i henhold til DKKs regler for deltagelse i udstilling, agility eller lydighed. Deltagende hunde skal være mindst

Læs mere

Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt

Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt Ung Rejs GymnasiumFutsal Regelsæt Banen: Der spilles på en håndboldbane, dvs. 20 x 40 meter Bold: Bolden skal være en Futsal fodbold. Mål: Målene består af to håndboldmål i hver ende af banen. Antal spillere:

Læs mere

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler.

Snooker regler. Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. Snooker regler Den Danske Billard Union's spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til gældende internationale regler. 1. Beskrivelse og spillemateriel Snooker er et positions- og pointspil. Points

Læs mere

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014.

De væsentlige ændringer og nye regler per 1. juli 2014. Område Beskrivelse Regel Kampområdet Der er nu mulighed for at bruge en Oktogon-form Artikel 3 Kampområdet (Ottekantet-form) bane til stævnerne. Punkt 1.2 og 2.2 Kampområdet Sekundanterne skal sidde udenfor

Læs mere

Reglement for 9. HK's holdturnering

Reglement for 9. HK's holdturnering Reglement for 9. HK's holdturnering Reglement for 9. Hovedkreds holdturnering (Fra og med turneringen 2015/16) 1 Deltagere Skakklubber der er tilmeldt Dansk Skak Union gennem 9. hovedkreds kan deltage

Læs mere

3 HOLDSTØRRELSE I M og A består hvert hold af 8 spillere. I B, C og en eventuel juniorklasse består hvert hold af 4 spillere.

3 HOLDSTØRRELSE I M og A består hvert hold af 8 spillere. I B, C og en eventuel juniorklasse består hvert hold af 4 spillere. REGLEMENT FOR HOVEDKREDSENS HOLDTURNERING som senest ændret på 9. hovedkreds generalforsamling den 1. april 2009 og på hovedkredsens bestyrelsesmøde den 29. august 2009. (Nye regler er anført i teksten

Læs mere

Hvidovre-Avedøre Rideklub inviterer til Rideskolestævne Søndag den 13. november 2016

Hvidovre-Avedøre Rideklub inviterer til Rideskolestævne Søndag den 13. november 2016 ! Hvidovre-Avedøre Rideklub inviterer til Rideskolestævne Søndag den 13. november 2016 Klasser: Klasse1: HVR Speciel Grandprix u. galop-lc3 For lørdagsholdet 9-10, samt særligt inviterede. Klasse2: Valgfrit

Læs mere

MILITARY INSTRUKTION FORHINDRINGSDOMMERE VED TERRÆNSPRINGNING

MILITARY INSTRUKTION FORHINDRINGSDOMMERE VED TERRÆNSPRINGNING MILITARY INSTRUKTION FORHINDRINGSDOMMERE VED TERRÆNSPRINGNING Tak fordi du vil hjælpe! Uden din indsats kunne dette stævne ikke gennemføres. Du vil også få en mundtlig instruktion på stævnedagen umiddelbart

Læs mere

Propositioner til Trakehner-Avlsforbundets Elitestævne den 22. 24. August 2014 på Broholm

Propositioner til Trakehner-Avlsforbundets Elitestævne den 22. 24. August 2014 på Broholm Propositioner til Trakehner-Avlsforbundets Elitestævne den 22. 24. August 2014 på Broholm Fredag den 22. august 2014: Klasse 1: Øveklasse v/peter Fischer Åben for alle 5 års og ældre heste. Maks. 15 deltagere.

Læs mere

Kegleregler. 1. Til turneringer i keglebillard benyttes de i DDBU's materialereglement godkendte billarder og kegler.

Kegleregler. 1. Til turneringer i keglebillard benyttes de i DDBU's materialereglement godkendte billarder og kegler. Kegleregler Definition og spillets ide Ved hjælp af den røde spillebal dirigeres den ene eller begge hvide baller i position til fortsat scoring. Scoring og fortsat spil opnås når: Hvid bal vælter kegler.

Læs mere

Internationale krolf spilleregler

Internationale krolf spilleregler Spillets formål Krolf er en krydsning af kroket og golf. Spillet går i al sin enkelthed ud på, at få en kugle i et hul på færrest mulige slag. Det spilles af 2 til 6 spillere, og vinderen er den, der har

Læs mere

Crosskart Sportsligt Reglement 2015. Indhold. 1. Generelt 1.1 Titel 1.2 Officials 1.3 Løbsserie 1.4 Løbsregler 1.5 Startnummer 1.

Crosskart Sportsligt Reglement 2015. Indhold. 1. Generelt 1.1 Titel 1.2 Officials 1.3 Løbsserie 1.4 Løbsregler 1.5 Startnummer 1. DANSK AUTOMOBIL SPORTS UNION REGLEMENT FOR CROSSKART Crosskart Sportsligt Reglement 2015 Indhold 1. Generelt 1.1 Titel 1.2 Officials 1.3 Løbsserie 1.4 Løbsregler 1.5 Startnummer 1.6 Præmier 2. Løbsanmeldelse

Læs mere

1. GENERELT... 3 1.1 DEFINITION... 3 1.2 IDÉGRUNDLAG... 3 1.3 FORMÅL... 3 1.4 OPGAVE... 4 1.5 GENNEMFØRELSE... 4 1.5.1 DANMARKSMESTERSKAB...

1. GENERELT... 3 1.1 DEFINITION... 3 1.2 IDÉGRUNDLAG... 3 1.3 FORMÅL... 3 1.4 OPGAVE... 4 1.5 GENNEMFØRELSE... 4 1.5.1 DANMARKSMESTERSKAB... ALRID 1. GENERELT... 3 1.1 DEFINITION... 3 1.2 IDÉGRUNDLAG... 3 1.3 FORMÅL... 3 1.4 OPGAVE... 4 1.5 GENNEMFØRELSE... 4 1.5.1 DANMARKSMESTERSKAB... 5 1.6 GENERELLE REGLER... 6 1.6.1 Diskvalificering...

Læs mere

PTV - instruktioner - overordnet

PTV - instruktioner - overordnet PTV - instruktioner - overordnet Dokumentet indeholder instruktioner for forhindringer til alle klasser. Mål for de enkelte klasser står nederst ved hver enkelt forhindring. Dommere, som dømmer PTV, skal

Læs mere

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Knap for addering af 6 sekunder ved total nedrivning af forhindring.

Vejledning til Tidtagningssystem til ridebanespring. Sønderborg. Knap for addering af 6 sekunder ved total nedrivning af forhindring. Tidsur til Ridebanespring Model: Sønderborg Med visning af tid for hovedspring / omspring. Visning af fejl Automatisk addering af fejl ved overskridelse af fejlfri tid Visning af starttid for næste klasse.

Læs mere

Galten civile Hundeførerforening Gældende fra 01.01.2001

Galten civile Hundeførerforening Gældende fra 01.01.2001 KONKURRENCEPROGRAM FOR K-KLASSEN Øvelser: Lineføring 10x2 Stå 10x1 Sid 10x1 Dæk 10x1 Spring 10x2 Fremadsendelse m. indkald 10x1 --------------------------------------------------- I alt 80 Point. Galten

Læs mere

Foreningen Fortællinger i Lejre. FortællerSlam

Foreningen Fortællinger i Lejre. FortællerSlam Foreningen Fortællinger i Lejre FortællerSlam Afholdelse af Danmarksmesterskabet i fortællerslam følger de nordiske regler, der er aftalt Nordgruppen 1, og som mesterskaberne i Norge og Sverige samt de

Læs mere

Navn Terræntræner 2. At rytteren rammer forhindringen i korrekt tempo, og korrekt afstand

Navn Terræntræner 2. At rytteren rammer forhindringen i korrekt tempo, og korrekt afstand Hvad er vigtigst ved en god terræntræningstime? At rytteren og hesten har det sjovt og får en god oplevelse. At rytteren opnår læring og udvikling At der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden.

Læs mere

Elevskolen Annebergvej afholder

Elevskolen Annebergvej afholder Elevskolen Annebergvej afholder Dato: Søndag d. 07. februar 2016 fra kl. 10.00 Disciplin: Spring Klasse 1: 60-80 cm metode B3 Klasse 2: 30-50 cm metode S2 Klasse 3: Bomklasse i trav m. eller u. trækker/hjælper

Læs mere

Regler for lydighedstest - Rytter

Regler for lydighedstest - Rytter Regler for lydighedstest - Rytter Formål: Formålet med lydighedstesten er at vise, hesten er rolig under håndtering og under rytter. Hesten skal gennem øvelserne være lydig og opmærksom på rytteren. Seletøj:

Læs mere

Dansk Håndbold Forbund

Dansk Håndbold Forbund 1 2 3 4 Hvornår begynder udvisningstiden for en udvist spiller? Når dommeren har vist Når den udviste spiller Når dommeren fløjter for dommertegn nr. 14 har passeret sidelinien og genoptagelse af spillet.

Læs mere

DANSK RIDE FORBUNDS CHAMPIONAT FOR UNGHESTE POWERED BY PAVO & EVERHORSE BESTEMMELSER DRESSUR 2016

DANSK RIDE FORBUNDS CHAMPIONAT FOR UNGHESTE POWERED BY PAVO & EVERHORSE BESTEMMELSER DRESSUR 2016 DANSK RIDE FORBUNDS CHAMPIONAT FOR UNGHESTE POWERED BY PAVO & EVERHORSE BESTEMMELSER DRESSUR 2016 Dansk Ride Forbunds Championat for Ungheste er en konkurrence for 4-, 5-, og 6-års dressurheste Vinderen

Læs mere

Kom i gang med Course Tool 1.2

Kom i gang med Course Tool 1.2 Kom i gang med Course Tool 1.2 Indhold Indledning...2 Pris beregning...2 Anvendelse...2 Open Source...2 Anbefalinger...2 Installation...3 USB-Pen...3 Download Libre Office (Draw)...3 Indstil makrosikkerhed...4

Læs mere

Alle anvisninger fra stævnepersonale skal følges - følges anvisningerne ikke, risikeres det at man bliver nægtet start.

Alle anvisninger fra stævnepersonale skal følges - følges anvisningerne ikke, risikeres det at man bliver nægtet start. Rytterinformation: Adresse: Ringsted Sports Rideklub/Team Cabe, Ejlstrupvej 121, 4100 Ringsted Alm. Bestemmelser: Ankomst & opstaldning: Ansvar: Se DRF s reglement. Opstaldning foregår i teltstald. Ankomst

Læs mere

Introduktion til Banedesign / Visio. af Preben Nielsen

Introduktion til Banedesign / Visio. af Preben Nielsen Introduktion til Banedesign / Visio af Preben Nielsen Formål med introduktionen: At give nye brugere en grundlæggende indlærring i brugen af Banedesign og Visio 2013 Meget kort fortalt om Visio og Banedesign:

Læs mere

DN-klubben Danmark Sejladsbestemmelser ved DM

DN-klubben Danmark Sejladsbestemmelser ved DM 1. Indbydelse til DM skal udsendes som brev eller e-mail til alle medlemmer med licens. Indbydelsen skal afgives til postbefordring mindst 3 dage før første sejldag dvs. onsdag, hvis første sejldag er

Læs mere

Regler Banen 1.1 græsareal 1.2 afgrænset, 1.3 anlægges 1.4 hul 1.5 markeret 1.6 midlertidige 1.7 flyttes 1.8 Udslagsstedets 1.

Regler Banen 1.1 græsareal 1.2 afgrænset, 1.3 anlægges 1.4 hul 1.5 markeret 1.6 midlertidige 1.7 flyttes 1.8 Udslagsstedets 1. Regler 2015 1. Banen 1.1 En krolfbane er et græsareal med 12 huller, hver med en længde på fra 5 m til 30 m. Græsarealet behøver ikke at være plant eller nyslået. (Det er en fordel, og gør spillet mere

Læs mere

Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning. Pistol 15 m

Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning. Pistol 15 m Vejledende regler for åbne stævner og indledende skydninger til Internetskydning Pistol 15 m Pistol 15 m Opdateret september 2014 Generelle bestemmelser 1. Tilmeldelse 1.1. Deltagerberettigede er alle,

Læs mere

MANUAL 2012. www.varmblod.dk. Dansk Varmblod, Vilhelmsborg Allé 1, 8320 Mårslet tlf. 87475000 EGNETHEDSTEST. Til regioner og dommere

MANUAL 2012. www.varmblod.dk. Dansk Varmblod, Vilhelmsborg Allé 1, 8320 Mårslet tlf. 87475000 EGNETHEDSTEST. Til regioner og dommere MANUAL 2012 EGNETHEDSTEST Til regioner og dommere www.varmblod.dk Dansk Varmblod, Vilhelmsborg Allé 1, 8320 Mårslet tlf. 87475000 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Inden arrangementet...4 1.1 Fremsendelse af manual,

Læs mere

Stævnetype: A B C Show Antal dage: Klub: Dato: Stævneleder: Adresse: Telefon:

Stævnetype: A B C Show Antal dage: Klub: Dato: Stævneleder: Adresse: Telefon: DANSK RIDE FORBUND - Brøndby Stadion 20-2605 Brøndby Stævnerapport Military Modtaget: (udfyldes af DRF) Stævnetype: A B C Show Antal dage: 1 2 3 Klub: Dato: Stævneleder: Adresse: Telefon: E-mail: Stævnets

Læs mere

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe

Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Regel 16 Personlige straffe og holdstraffe Advarsel 16:1 En advarsel er den passende straf for: a) forseelser, der skal straffes progressivt (8:3, sammenlign dog 16:3b og 16:6d); b) usportslig opførsel,

Læs mere

SPILLEREGLER Indledning 1. Banen 1.1 græsareal 1.2 afgrænset 1.3 anlægges 1.4 hul 1.5 markeret 1.6 midlertidige 1.7 flyttes 1.

SPILLEREGLER Indledning 1. Banen 1.1 græsareal 1.2 afgrænset 1.3 anlægges 1.4 hul 1.5 markeret 1.6 midlertidige 1.7 flyttes 1. SPILLEREGLER Indledning Krolf indeholder elementer fra både golf og kroket. Der spilles med kølle og kugle og det gælder om at komme i hul på færrest muligt slag - og de nærmere regler for spillet kan

Læs mere

Fjordhestens Venner Kronjylland s 35 års Jubilæumsstævne

Fjordhestens Venner Kronjylland s 35 års Jubilæumsstævne Fjordhestens Venner Kronjylland s 35 års Jubilæumsstævne Fjordhestens Venner Kronjylland indbyder til 35 års Jubilæumsstævne d. 1 oktober 2016 i Harridslev Rideklub, Halagervej 19A, 8930 Randers NØ Mønstring

Læs mere

Den Danske Billard Union s spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til Internationale regler.

Den Danske Billard Union s spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til Internationale regler. Spilleregler for SNOOKER Den Danske Billard Union s spilleregler for Snooker, udarbejdet i henhold til Internationale regler. 1. - Beskrivelse og spillematriel. Snooker er et positions- og pointspil. Point

Læs mere

FYSISK PRØVE FOR ANSØGERE TIL POLITIET

FYSISK PRØVE FOR ANSØGERE TIL POLITIET FYSISK PRØVE FOR ANSØGERE TIL POLITIET Det understreges at udførelsen af alle øvelser til den fysiske prøve er på ansøgerens eget ansvar. Programmet gennemføres inden for ca. 2 timer, hvor alle ansøgerens

Læs mere

B r e d d e r e g l e m e n t G Æ LD ENDE FRA 1. SE P TEMBER 2 0 14

B r e d d e r e g l e m e n t G Æ LD ENDE FRA 1. SE P TEMBER 2 0 14 B r e d d e r e g l e m e n t G Æ LD ENDE FRA 1. SE P TEMBER 2 0 14 M ED SYN LIG E RE TTELSE R 1. NOVEMBER 2014 Breddeaktiviteter er for alle ryttere og heste. Der findes mange forskellige aktiviteter.

Læs mere

HUSREGLER FOR POKER Royal Scandinavian Casino august 2013

HUSREGLER FOR POKER Royal Scandinavian Casino august 2013 HUSREGLER FOR POKER Royal Scandinavian Casino august 2013 Kapitel I: Spillet 1. Deltagelse i et Poker spil. Stk. 1. Bestemmelse omkring reserveringer og deltagelse ved Pokerbordet er udelukkende op til

Læs mere

3. Omsorg for, og den veterinærmedicinske behandling af hesten, skal alene have til formål, at fremme dens sundhed og velbefindende.

3. Omsorg for, og den veterinærmedicinske behandling af hesten, skal alene have til formål, at fremme dens sundhed og velbefindende. Springning 1. UDGAVE G Æ LDEN DE FRA 1. JAN UAR 2016 2016 Retningslinjer for etisk korrekt anvendelse af hesten til ridesport 1. Indenfor al ridesport skal hensynet til hesten prioriteres over alt andet.

Læs mere

Reglement for danske hestepløje stævner 6. udgave. gældende fra den 4. februar 2012

Reglement for danske hestepløje stævner 6. udgave. gældende fra den 4. februar 2012 Reglement for danske hestepløje stævner 6. udgave gældende fra den 4. februar 2012 6. udgave 4. februar 2012 1 Indledning Nærværende reglement erstatter alle tidligere udgivne regler og reglementer. Ændringer

Læs mere

FINA REGLER FOR SVØMNING I ÅBENT VAND 2001-2002 INDHOLDSFORTEGNELSE

FINA REGLER FOR SVØMNING I ÅBENT VAND 2001-2002 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE REGEL EMNE SIDE Indholdsfortegnelse 01 OWS 1 Åbent vand svømning 02 OWS 2 Officials 03 OWS 3 Officials pligter 04-11 OWS 4 Starten 12-13 OWS 5 Konkurrenceområdet 14-15 OWS 6 Løbet 16-18

Læs mere

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER

Indhold. Alrid er. Alrid er... De fem decipliner. Regler - 6. ALRID 6.1 GENERELT DEFINITION IDÉGRUNDLAG FORMÅL OPGAVE GENNEMFØRELSE GENERELLE REGLER Alrid er... Alrid - Indhold Alrid er... Indhold Alrid er De fem decipliner Alrid er Det absolut mest specielle ved den islandske hest, er de 5 gangarter. Den alsidige islænder skal derfor vise, at den

Læs mere