Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder"

Transkript

1 Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat og løg. Den viden kan økologiske planteavlere med fordel udnytte. Af Kristian Thorup-Kristensen, Dorte Bodin Dresbøll og Marianne Andresen I økologisk dyrkning er kravene til planternes rodsystemer store. Tilgængeligheden af næringsstoffer i jorden er ofte begrænsende, og alligevel skal planterne være i stand til at optage næringsstoffer, så de kan sikre en god vækst. Vi har derfor undersøgt, om der er sortsforskelle i rodvækst, som kunne gøre nogle sorter bedre egnede til økologisk dyrkning end andre. Hvis der findes vigtige forskelle, vil det være muligt at forædle nye sorter, som er bedre egnede til økologisk dyrkning, og hvis der allerede nu findes sorter på markedet, som har bedre rodvækst end andre, kan økologiske landmænd vælge dem og dermed få et bedre dyrkningsresultat. Især i den tidlige vækst og etablering er der store forskelle på, hvad rodsystemet på en økologisk og en konventionelt dyrket plante skal kunne klare. I konventionel dyrkning tilføres der gødning fra starten af væksten, mens økologisk dyrkede planter i stort omfang er afhængig af, at der først mineraliseres næringsstoffer fra jord og organisk gødning. Mineraliseringen sker endda langsomt i det tidlige forår, mens jorden endnu er kold. Økologisk dyrkede planter er derfor langt mere afhængige af et veludviklet rodsystem for at kunne få fat i tilstrækkeligt med næringsstoffer til den tidlige vækst og etablering. Hvede, løg og salat undersøgt Vi har i RoCo projektet undersøgt forskelle i tidlig rodvækst hos sorter af vårhvede, løg og salat. Vi såede hveden direkte, men etablerede løg og salat som udplantningsplanter, sådan som man normalt vil gøre i økologisk dyrkning. Vi valgte de tre arter, fordi de er meget forskellige med hensyn til rodvækst. Salat er en to-kimbladet art, mens løg og hvede er enkimbladede arter med trævlerodssystemer. Løg har en meget langsom rodvækst, mens hvede og salat har hurtigere rodvækst, typisk 5-1 gange hurtigere end løg. Løg og salat dyrkes med få planter per kvadratmeter og ret stor afstand imellem planterne, og det betyder, at det er ekstra vigtigt, at rodsystemet kan udvikle sig hurtigt ikke bare lodret ned, men også horisontalt ud fra planterne. Hvede dyrkes i meget tættere bestande, men den horisontale rodudvikling kan alligevel være vigtig i den tidlige vækstfase. Vi har

2 undersøgt seks sorter af hver af de tre arter, udvalgt blandt almindeligt dyrkede sorter, og i vårhvede har vi desuden undersøgt et bredere materiale, der også omfattede gamle sorter og sorter fra andre dele af verden. Forsøgene blev gennemført sådan, at vi kunne måle både på udviklingen af roddybde, på røddernes horisontale vækst og på den samlede udvikling af rodlængde. 5 a) b) Lettuce c) Dybde (cm) Horisontal afstand fra planten (cm) a) b) Lettuce c) 5 Dybde (cm) Horisontal afstand fra planten (cm) Figur 1. Gennemsnitlig rodintensitet og rodfordeling i jorden, i de tre arter a) vårhvede, b) løg og c) salat. De forskellige farver indikerer rodintensiteten; den mørkeste farve viser en rodintensitet (antal rodkrydsninger per meter tællelinje) på > 6 og den lyseste farve indikerer at der ingen rødder er. Da hvede er blevet sået 3 cm fra rørets kant, er den horisontale afstand fra planten der er blevet målt på mellem 3 og 21.5 cm. Løg og salat blev plantet 5 cm fra rørets kant, og den horisontale afstand fra planten strækker sig fra 5 til 19.5 cm.

3 Som forventet var der store forskelle i rodvækst imellem de tre arter. Det kender vi også fra tidligere studier. Noget af det mest interessante var forskellen i, hvordan rødderne breder sig horisontalt ud fra planterne. Det var salat som forventet bedst til, fordi den som to-kimbladet plante har bedre evne end de andre til at forgrene sit rodsystem. Mere overraskende var det, at hveden viste sig meget bedre end løgene til at sprede rodsystemet horisontalt. Hos løg var der kun en meget lille del af rødderne, som nåede så langt som 1 cm væk fra planten inden for de første 42 dage efter udplantning. For hvede og salat må konklusionen være, at forskelle i horisontal rodvækst kan være vigtige i den tidlige vækstfase. Løgsorterne havde derimod så svag en evne til horisontal rodvækst, at forskellene kan være vigtige igennem en betydelig del af afgrødens vækst. Store forskelle i rodvækst For alle tre arter blev der også fundet klare sortsforskelle i rodvæksten, både den samlede rodvækst og rodfordelingen. Den samlede rodvækst hos den bedste sort var dobbelt så høj som hos den sort med svagest rodvækst i både hvede og salat, og i løg var forskellen endnu større. 1 Afsøgt jordvolumen (cm 3 ) Koga Bittern Quintus Taifun Trappe Økilde Daggrader såning (dag C) Figur 2. Jordvolumen afsøgt af rødder i seks forskellige sorter af vårhvede. Det er især sorter som kombinerer en høj samlet rodvækst med en god rodfordeling som hurtigt er i stand til at afsøge et stort jordvolumen.

4 Der var også andre forskelle. Nogle sorter udviklede i højere grad rødderne lige under planten, mens andre var bedre til at sprede rødderne horisontalt. I f.eks. hvede havde sorten Koga en stærk rodvækst, men rødderne var mest samlet lige under planterne. Rodtætheden under planten var ca. 1 gange højere end rodtætheden 15-2 cm fra planten. Sorten Quintus viste modsat en meget effektiv spredning af rødderne, med ca. samme rodtæthed 15-2 cm fra planterne som under dem, efter 28 dages vækst, men den havde mindre samlet rodvækst end Koga. forskellene i rodvækst ledte til større næringsstofoptagelse. Bittern, Cegoline og Hylander bedst Ud fra disse resultater lavede vi en beregning af, hvor stort et jordvolumen planterne af de enkelte sorter havde spredt deres rødder i. En høj samlet rodlængde som hos Koga er ikke nødvendigvis nogen fordel, hvis mange af rødderne er klumpet sammen i den samme del af jorden. Den beregning viste også netop at Koga afsøgte et lille jordvolumen, mens Quintus med en lavere samlet rodvækst afsøgte et langt større jordvolumen. Sorten Bittern kombinerede en meget kraftig rodvækst med en relativ god evne til at sprede rødderne og var den hvede sort, som samlet set afsøgte klart det største jordvolumen. Vi fandt tilsvarende forskelle inden for sorter af salat og løg. Blandt salatsorterne viste den rødfarvede Intred svag rodvækst, men selv blandt de almindeligt grønne sorter var der stor spredning. F.eks. kunne Cegoline afsøge mere end dobbelt så stort et jordvolumen som Ralph. Blandt løgsorterne skilte sorten Hylander sig klart ud, og kunne med sit rodsystem afsøge ca. dobbelt så stort et jordvolumen som de fem andre sorter. Vi målte også på optagelsen af næringsstoffer i de forskellige sorter, for at undersøge, om Det tyder resultaterne på. F.eks. havde hvedesorten Bittern både den største samlede optagelse af næringsstoffer og den højeste koncentration af næringsstoffer i plantematerialet, i overensstemmelse med dens store og velfordelte rodsystem. Vi har tidligere i projektet fundet tilsvarende sammenhænge i studier af gamle vårhvedesorter fra flere lande. Samlet set viser resultaterne, at der findes store sortsforskelle i rodvækst og rodfordeling. Sådanne forskelle findes allerede i det sortsmateriale, vi dyrker nu, og dvs., at nogle sorter er bedre i stand til at optage næringsstoffer fra jorden end andre. Den viden kan bidrage til, at vi kan vælge sorter, der er særligt egnede til økologisk dyrkning. De tydelige forskelle vi har fundet inden for alle tre arter viser, at der er gode muligheder for at forædle sorter med forbedrede rodegenskaber. Den nødvendige genetiske variation er til stede

5 endda inden for moderne sorter, der kan bruges direkte i forædlingen. De metoder, vi har brugt i projektet til at studere rodvæksten, er alt for tidskrævende til at forædlerne kan bruge dem i deres arbejde, men vi arbejder allerede nu videre med at udvikle hurtigere metoder, som kan bruges til at udvælge i et langt større forædlingsmateriale. Tabel 1. Total rod intensitet, andel rødder i fjerneste afstand fra planten og estimeret jordvolumen afsøgt af rødder i seks sorter af vårhvede, løg og salat, efter henholdsvis 29 (52 dag grader), 42 (531 dag grader) og 32 (488 dag grader) dage efter udplantning. Sort Total rod intensitet (rodkrydsninger m -1 ) Andel rødder (%) i fjerneste afstand (14-2 cm) fra planten Afsøgt jordvolumen (cm 3 ) Vårhvede Bittern 14.3 (1.6) 14 (2.4) 811 (68.3) Koga 11.2 (.8) 7 (3.9) 561 (47.4) Quintus 9.4 (.9) 26 (2.9) 712 (58.8) Taifun 9.5 (.7) 17 (3.9) 61 (55.9) Trappe 1.2 (.8) 13 (2.8) 665 (5.9) Økilde 8.2 (1.) 7 (3.8) 449 (39.4) Løg Armstrong 18.5 (1.6) 5 (2.3) 557 (48.6) Bajosta 14.4 (2.) 11 (4.2) 514 (48.8) Hybelle 16.7 (2.8) 5 (1.) 466 (44.9) Hybound 22.4 (2.6) 8 (1.6) 588 (5.1) Hylander 3.6 (1.8) 9 (.7) 91 (66.3) Hypark 19.8 (1.3) 9 (2.9) 619 (51.7) Salat Cegoline 12.7 (3.8) 13 (3.2) 57 (69.9) Intred 4.1 (.5) 6 (3.6) 157 (24.4) Khan 7.9 (2.) 17 (3.) 394 (6.2) Olite 11.2 (1.9) 15 (5.9) 48 (63.7) Ralph 6. (.5) 14 (3.8) 278 (45.3) Xaroma 11.7 (1.7) 16 (3.8) 521 (66.)

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster?

Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold

Læs mere

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling

Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling FACUTLY OF SCIENCE Institut for Plante- og Miljøvidenskab Hvad betyder rodudviklingen for udbyttet - og hvad fremmer god rodudvikling Kristian Thorup-Kristensen Irene Skovby Rasmussen Dorte Bodin Dresbøll

Læs mere

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og afgrøders rodvækst Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet Efterafgrøder og rodvækst? N udvasker ikke bare N vasker gradvis ned igennem

Læs mere

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017

Rodentilalt godt. Rødder, kvælstof, vand og sædskifte. Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 Rodentilalt godt Rødder, kvælstof, vand og sædskifte Kristian Thorup-Kristensen KU-PLEN AgroPro 25. januar 2017 29/01/2017 2 Emner Afgrøders rødder generelt, - vækst og funktion Rødder og kvælstofoptagelse

Læs mere

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i

Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i Kan vi med hjälp av bättre rotutveckling, en varierad växtföljd och användning av fånggrödor bevara mullhalt och ekosystemtjänster i spannmålsdominerade odlingssystem Organisk stof i kornsædskifter Lange

Læs mere

Sådan styres kvælstofressourcen

Sådan styres kvælstofressourcen Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante

Læs mere

Efterafgrøder strategier

Efterafgrøder strategier PowerPoint foredragene fra kurset den 29. februar kan lastes ned på forsøksringene i Vestfold sine nettsider. Foredragene kan brukes videre om du innhenter tillatelse fra forfatterne. Kontakt kari.bysveen@lfr.no

Læs mere

Plantens liv under jorden

Plantens liv under jorden 38 Plantens liv under jorden Plantens rødder er helt centrale, når jordens begrænsede ressourcer skal udnyttes optimalt. Derfor studerer forskere ivrigt rodsystemerne på vigtige afgrøder for at udvikle

Læs mere

Skiverod, hjerterod eller pælerod

Skiverod, hjerterod eller pælerod Træernes skjulte halvdel III Skiverod, hjerterod eller pælerod Den genetiske styring af rodsystemernes struktur er meget stærk. Dog modificeres rodarkitekturen ofte stærkt af miljøet hvor især jordbund

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta

Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta Tidlig vækstregulering med Moddus Start. Erfaringer 2015 Martin Clausen, Senior Field Expert, Syngenta 250 g/l Trinexapac Må anvendes tidligt fra BBCH 25 i korn og fra stadie 30 i frøgræs Påvirker planters

Læs mere

Årsrapport 2017 for projektet:

Årsrapport 2017 for projektet: Årsrapport 2017 for projektet: Robuste og produktive afgrøder til bæredygtig intensivering af fremtidens planteavl (Robusta 2017 2019) Projektet er initieret af udvalget for konkurrencedygtig planteproduktion.

Læs mere

Danske forskere tester sædskifter

Danske forskere tester sædskifter Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været

Læs mere

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder og optimering af eftervirkningen Grøngødning alt for mange valgmuligheder Mindst 40 arter at vælge imellem Renbestand eller blandinger I det her indlæg

Læs mere

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder - praktiske erfaringer Efterafgrøder - praktiske erfaringer v. Eva Tine Engelbreth Planteavslkonsulent Heden og Fjorden Emner Praktiske erfaringer med efter- og mellemafgrøder Hvilke efterafgrøder skal der vælges og hvor Hvordan

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner

Efterafgrøder i Danmark. Efterafgrøder i Danmark. Kan en efterafgrøde fange 100 kg N/ha? 2008-09-30. Vandmiljøplaner Kan en efterafgrøde fange 1 kg N/ha? Arter N tilgængelighed Eftervirkning Kristian Thorup-Kristensen DJF Århus Universitet September 28 Efterafgrøder i Danmark Vandmiljøplaner 8 til 14% af kornareal rug,

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion

Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Hvordan og hvornår reagerer afgrøderne på vandoverskud? Specialkonsulent Janne Aalborg Nielsen Planteproduktion Fotos: Erik Skov Nielsen, Dansk Landbrug Sydhavsøerne 2... Vi vil gerne give svar Hvor mange

Læs mere

Topdressing af øko-grønsager

Topdressing af øko-grønsager Topdressing af øko-grønsager Også økologisk dyrkede afgrøder kan have behov for tilførsel af ekstra gødning. Syv forskellige organiske produkter, som kan fås i almindelig handel og som er tørret og pelleteret

Læs mere

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør

6 ton klubben sår. Intelligent såning giver MINDRE SPILD OG ENSARTEDE ROER 20/ 32/ 26/ KÅLBROKRESISTENTE. Få del i kagen - dyrk Tækkerør NR. 11 // NOVEMBER 2015 KÅLBROKRESISTENTE rapssorter får nu også kålbrok VM i Raps: 6 ton klubben sår tidligt og gødsker og høster sent Få del i kagen - dyrk Tækkerør Intelligent såning giver MINDRE SPILD

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler

Læs mere

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Jordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund

Læs mere

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r

Grøn Viden. Etablering af efterafgrøder. Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et. Elly Møller Hansen. DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r Grøn Viden U N I V E R S I T E T Etablering af efterafgrøder A A R H U S Elly Møller Hansen Det Jordbrugs vid enskabelige Fakul t et DJ F m a r k b ru g n r.331 J a n ua r 20 0 9 2 Markbrug nr. 331 Januar

Læs mere

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen

Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Anvendelse af DNA markører i planteforædlingen Forsker Gunter Backes, Afdeling for Planteforskning, Forskningscentret Risø DNA-markører på kontaktfladen mellem molekylær genetik og klassisk planteforædling

Læs mere

Udplantning af persillerod

Udplantning af persillerod Udplantning af persillerod Kan man plante gulerødder? I flere andre grønsagskulturer har man løst udfordringerne med ukrudtbekæmpelse i økologisk produktion ved at skifte fra såning til udplantning. Generelt

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg

Sorter af økologiske spiseløg Sorter af økologisk dyrkede spiseløg bliver bedømt ved et Åbent Hus arrangement i Årslev den 19. marts 2014. Foto: Jørn Nygaard Sørensen. Sorter af økologiske spiseløg Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser

Læs mere

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer

Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Ukrudtsbekæmpelse i sukkerroer Produktion af sukker baseret på sukkerroer har en meget lille udbredelse. Alt overvejende anvendes importeret rørsukker i den økologiske fødevareproduktion. Dyrkning af økologiske

Læs mere

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...

Læs mere

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr.

Tabel 1. Indhold og bortførsel af fosfor (P) i høstet korn, frø, halm og kartofler. Bortførsel (kg P pr. ha) i tørstof. handelsvare (ton pr. Fosfor (P) Økologisk landbrug får fosfor fra mineraler til husdyrene og fra indkøb af husdyrgødning. Udfasning af konventionel husdyrgødning mindsker P-tilførslen til jorden. Der opstår dog ikke P-mangel

Læs mere

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010

Masser af grønsager på et lille areal Af Peter Norris, 2010 Denne lille manual til dyrkning af egne grønsager er skrevet af Peter Norris. Peter Norris har 25 års erfaring med økologisk havebrug. Han er ekspert i at dyrke grønsager også i ydersæsonen, og har derfor

Læs mere

vårsæd og efterafgrøder

vårsæd og efterafgrøder vårsæd og efterafgrøder økologi produktinformation 2015 Stærkt sortiment af økologisk vårsæd og efterafgrøder Læs mere om sorterne og deres dyrkningsegenskaber Danish vårbyg agros kvægfoderprogram 2014

Læs mere

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer

Coating af handelsgødning. med mikronæringsstoffer Coating af handelsgødning med mikronæringsstoffer Nye muligheder i gødskningen DLG har indledt samarbejde med Wolf Trax. Wolf Trax DDP er en nyudviklet og patenteret teknologi til fremstilling af en række

Læs mere

Sorter af gule spiseløg 2010

Sorter af gule spiseløg 2010 er af gule spiseløg 2010 Resultaterne fra 2010 viste, at der blandt de afprøvede sorter er mange dyrkningsværdige sorter, som giver et stort udbytte af god kvalitet selv efter fem måneders lagring. Under

Læs mere

,* j.{' F,q;' &,.r,.,

,* j.{' F,q;' &,.r,., ,* j.{' F,q;' &,.r,.,., A,mders Borger"x fciræd ner flerårxge ksrms&r&er * txt frerntidems perrmmkulturlarrdbnue Af Anders Borgen I dag sidder multinationale firmaer på næsten al forædling af korn og deres

Læs mere

Sorter af økologiske spiseløg 2013

Sorter af økologiske spiseløg 2013 Sorter af økologiske spiseløg 2013 Ved dyrkning under økologiske dyrkningsbetingelser blev der opnået acceptable udbytter af god kvalitet i flere af de afprøvede sorter. Sorterne udviste forskelle i deres

Læs mere

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED

SPIRETEST FOR KLØVERTRÆTHED Forsøg med udvikling af feltmetode til at identificere graden af kløvertræthed og derved forebygge, at kløvertræthed fører til betydelige udbyttereduktioner i økologisk kløvergræs Mange økologiske bedrifter

Læs mere

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow

Caryx. Mere energi til din raps. Ready-to-grow Mere energi til din raps Ready-to-grow Vækstreguleringsmiddel med sideeffekt mod rodhalsråd (phoma) Vinterraps er en afgrøde med et stort udbyttepotentiale Der har de seneste år været en stigende interesse

Læs mere

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002

Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret

Læs mere

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - -

Tabel 1. Udbytte og af afgrøderne i sædskiftet, og nitratindholdet i grønsagsprodukterne (gennemsnit for 1997 til 2000). - - - NRORJLVNJU QVDJVV GVNLIWHXGHQNY OVWRILPSRUW ULVWLDQ7KRUXS ULVWHQVHQ 'DQPDUNV-RUGEUXJV)RUVNQLQJ $IGIRU3U\GSODQWHURJ9HJHWDELOVNH) GHYDUHU KWWSZZZDJUVFLGNSYI*URQVDJHUNWNLQGH[VKWPO Ved Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis?

Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? Gruppearbejde Sortsblandinger: Hvordan kommer vi fra teori til praksis? 11.15 Introduktion og dannelse af grupper af 5-6 personer 11.20 Individuel refleksion over spørgsmål og svar 11.25 Drøftelse i grupperne

Læs mere

Strandsvingel til frøavl

Strandsvingel til frøavl Side 1 af 5 Strandsvingel til frøavl Markplan/sædskifte Til frøavl lykkes strandsvingel bedst på gode lermuldede jorder og svære lerjorder, men den kan også dyrkes på lidt lettere jorder. Vanding kan medvirke

Læs mere

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen

Pløjefri dyrkning af majs. Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Pløjefri dyrkning af majs Fagkoordinator Planteavl Christian Hansen Disposition Fordele ved pløjefri dyrkning på sandjord Udfordringer Hvad viser forsøgene Nøglen til succes Opbygning af jordens frugtbarhed

Læs mere

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering

Hundegræs til frø. Jordbund. Markplan/sædskifte. Etablering Side 1 af 5 Hundegræs til frø Formålet med dyrkning af hundegræs er et stort frøudbytte med en høj spireprocent, og frø som er fri for ukrudt. Hundegræs er langsom i udvikling i udlægsåret, hvorimod den

Læs mere

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre:

De fornuftige valg De fornuftige valg, du som haveejer kan tage, handler bl.a. om ting du gør eller undlader at gøre: Plantefrø.dk Mere om Økologi Plant-Routes Baggrunds artikler (1) C. Meier ; (cm@plant-route.dk) Introduktion At dyrke grøntsager og blomster i haven er en både sjov og sund hobby. Der er i de sidste 20

Læs mere

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov

Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Eventyrlig bygmark efter ti år uden plov Følgende eksempel fortæller om en mark på Risgård i Skals. Jordtypen er en JB 1 jord, altså let sandjord. Marken har ikke haft besøg af en plov siden år 1999/2000.

Læs mere

Hellere forebygge, end helbrede!

Hellere forebygge, end helbrede! Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt

Læs mere

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler

Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Rapport Kontrolmark for økologisk dyrkede læggekartofler Støttet af Kartoffelafgiftsfonden Januar 214 Projektansvarlig og deltagere. Landskonsulent Lars Bødker, Videncentret for Landbrug, e-mail: lab@vfl.dk

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Formler til brug i marken

Formler til brug i marken HJ 10-001 Revideret den 12. december 2005 Formler til brug i marken Anlæg Afsætning af en vinkel 5 ved brug af målebånd 3 4 Såning Gødskning Udsædsmængde (kg pr. ha) = Kg næringsstof = Plantetal/m2 TKV

Læs mere

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende

University of Copenhagen. Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian. Published in: Gartner Tidende university of copenhagen University of Copenhagen Salat og persille dyrket i papirspotter Rask, Anne Merete; Andreasen, Christian Published in: Gartner Tidende Publication date: 2015 Document Version Peer-review

Læs mere

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed

VÅRSÆD 2015. Jacob Hansen, Nordic Seed VÅRSÆD 2015 Jacob Hansen, Nordic Seed EVERGREEN Unik sundhed Stabilt højt udbytte Middel stråstyrke Mlo-resistent All-round sort, foder og økologi Middel til højt proteinindhold Egnet til økologi Høj sortering

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer

Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af

Læs mere

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen

Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Faculty of Science Forurening og potentialer for dyrkning af grøntsager i byen Naturgrundlaget 2 Jakob Magid og Jonas Duus Stevens Lekfeldt Urban Farming Seminar Jakob Magid Festauditoriet 4. februar 2016

Læs mere

Mikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps

Mikroforædling eller nicheforædling. Erik Tybirk Knold & Top aps Mikroforædling eller nicheforædling Erik Tybirk Knold & Top aps Erfaringer med rigtig forædling: Sukkerroeforædler (Maribo Seed) 5 år. Rapsforædling.(Dæhnfeldt/Prodana/DLF) 9 år. Hvedeforædling(Pajbjerg

Læs mere

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder

Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Vejledning for udbydere af kurser i dyrkning og håndtering af GM- afgrøder Oktober 2016 Tekst og redaktion: NaturErhvervstyrelsen

Læs mere

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk

Ryttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,

Læs mere

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune

Vandhuller. - Anlæg og oprensning. Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 1 Vandhuller - Anlæg og oprensning Teknik og Miljøafdelingen, Silkeborg Kommune 2 Invitér naturen ind på din ejendom Et godt vandhul indgår som et naturligt og smukt element i landskabet og er fyldt med

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning

Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning Efterafgrøder en vigtig del af løsningen! Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 4. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning - 2.11.2016 Den 27. september 2016 Efterafgrøder og deres betydning

Læs mere

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten.

1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. LEKTION 3C MAD ELLER MILJØ LÆRINGSMÅL 1. Forberedelse fremstilling. I kan få viden fra en tekst, I læser, og finde de vigtigste ord i teksten. 2. Forberedelse fremstilling. I kan være med i en fælles idémylder

Læs mere

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium

Læs mere

Oversigt over Landsforsøgene 2014

Oversigt over Landsforsøgene 2014 Oversigt over Landsforsøgene 2014 vfl.dk Oversigt over Landsforsøgene 2014 Forsøg undersøgelser i Dansk Landbrugsrådgivning Samlet udarbejdet af LANDBRUG & FØDEVARER, PLANTEPRODUKTION ved chefkonsulent

Læs mere

Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Innovative metoder til ukrudtsbekæmpelse i frugtavl

Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer. Innovative metoder til ukrudtsbekæmpelse i frugtavl nyt Juni Nyhedsbrev fra Internationalt Center for Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødevaresystemer Nyt fra ICROFS side 2 CORE Organic inviterer til interaktivt forskningsseminar i Stockholm; Lær nyt

Læs mere

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen)

1. Om projektet. 2. Sådan dyrker man energipil (en miniudgave af dyrkningsvejledningen) 1. Om projektet Energipil har en dokumenteret god evne til at opsamle næringsstoffer, inden de bevæger sig ud af rodzonen. Et MVJdemonstrationsprojekt i Gistrup syd for Aalborg har bekræftet, at pil har

Læs mere

Projekt planter på lager

Projekt planter på lager Projekt planter på lager Afprøvning i konsulenthuset 2004/2005. Baggrund Mange af vores udplantningsplanter reagerer positivt på en kuldebehandling eller dyrkning ved lav temperatur. Væksten bliver mere

Læs mere

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt

Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning

Læs mere

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer

Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Forpagtninger, arealer under omlægning og årlig tilvækst i økologiske arealer Økologiske afhoppere Notat til NaturErhvervstyrelsen, 28. november 2011. Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU Baggrund

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

FØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på

Læs mere

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS

VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS BILAG 6 VEJLEDENDE STANDARDSTØRRELSER - KONSEKVENSER FOR DAGSLYS Baseret på en gennemgang af ca. 1000 ansøgte altaner og en analyse af altaners effekt på dagslyset i den underliggende lejlighed særligt

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Planter/SOTHJO/LBO/SVP/AKMA Sagsnr.: 13-3261-000001 Dato: 14-01-2014 Fødevareministeriets positionspapir

Læs mere

Fakta om Tomatdyrkning

Fakta om Tomatdyrkning Fakta om Tomatdyrkning Tomat, Lycopersicon lycopersicum, stammer oprindeligt fra Mexico. Fra begyndelsen af det 20 ende århundrede blev dyrkningen mere udbredt i Danmark. Det påstås at man i starten herhjemme

Læs mere

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse

Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede. Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede Ilse A. Rasmussen Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Plantebeskyttelse Strategier for ukrudtsbekæmpelse i økologisk dyrket vinterhvede

Læs mere

Vækstregulering i vinterhvede 2016?

Vækstregulering i vinterhvede 2016? Vækstregulering i vinterhvede 2016? v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvorfor er lejesæd uønsket? Genfundet sine sten Grøn misvækst Denne mark holdt fødselsdag! 1 To typer af lejesæd

Læs mere

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning

Læs mere

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering

HESTEBØNNER. En afgrøde med muligheder. Gitte Rasmussen. Dagsorden. Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering HESTEBØNNER En afgrøde med muligheder Gitte Rasmussen Dagsorden Muligheder i hestebønner Økonomi Dyrkningsmæssig håndtering 2 1 Hvorfor dyrke hestebønner Behov for nye vekselafgrøder i kornrige sædskifter

Læs mere

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme

Læs mere

Agertidsler - biologi og bekæmpelse

Agertidsler - biologi og bekæmpelse Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@.Jensen@agrsci.dk 100 Vinterhvede Vårhvede Vårbyg Havre Relativt udbytte

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN I RAPS 17/ 42/ 38/ STOR forskel. på firmaernes kornafregning

4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN I RAPS 17/ 42/ 38/ STOR forskel. på firmaernes kornafregning NR. 8 // AUGUST 2015 STOR forskel på firmaernes kornafregning PLØJEFRI DYRKNING skal ikke tænkes for firkantet Engelsk Frontløber:»Rapsen må gerne være lidt spids i foråret«4 danske landmænd JAGTER VERDENSREKORDEN

Læs mere

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,

Græsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv

Læs mere

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010.

Slutrapport. Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø. af Peter Bay Knudsen feb 2010. Slutrapport Økologisk dyrkning af kartofler uden husdyrgødning på Strynø af Peter Bay Knudsen feb 2010. DATO: 02.02.2010 Ministeriet for Fødevarer, FødevareErhverv Landbrug og Fiskeri Slutrapport for forsknings-

Læs mere

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter

Går jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu?

Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? Hvor er økologisk produktion udfordret af forbrugernes forventninger og hvor skal vi sætte ind nu? ved Sybille Kyed Landbrugspolitisk Chef Økologisk Landsforening December 2016 Reglernes forankring og

Læs mere

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning

Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine

Læs mere

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN

ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Dias 1 ÅRETS GANG I KØKKENHAVEN Karin Gutfelt Jensen karin@overgaardgutfelt.dk www.overgaardgutfelt.dk Dias 2 Mål: Maksimalt udbytte af køkkenhaven A. Via langstrakt sæson 1.Tidlig opvarmning af jorden

Læs mere

Den Grønne Ambassade ID 86600

Den Grønne Ambassade ID 86600 Den Grønne Ambassade Baggrund Bæredygtig arkitektur fokuserer i dag primært på energimæssige faktorer. Denne pavillon følger bæredygtighedstanken omkring nyt nordisk mad og selvforsyning op med brug af

Læs mere