STYR EFTER KVALITETEN. Inddragelse af medarbejderne til gavn for velfærd og vækst - anbefalinger fra FTF

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STYR EFTER KVALITETEN. Inddragelse af medarbejderne til gavn for velfærd og vækst - anbefalinger fra FTF"

Transkript

1 STYR EFTER KVALITETEN Inddragelse af medarbejderne til gavn for velfærd og vækst - anbefalinger fra FTF

2 Hvis du vil vide mere: Peter Dahler Larsen: Hvordan skal man som fagperson forholde sig til evalueringsbølgen FTF FOKUS nr. 2. Se Gunnar Gjelstrup: Øget medarbejderinddragelse i styringen FTF FOKUS nr.3. Se www. ftf.dk Katrin Hjort: Professionalisering af arbejdet med mennesker - honnet ambition eller demokratisk nødvendighed?. Se Heart & Hard, Fremtidens styreformer i den offentlige sektor - et debatoplæg af FTF, Region Midtjylland og HK Kommunal. Se Modernisering af den offentlige sektor fra 1983 til i dag - FTF notat februar Se Katalog over styreformer i den offentlige sektor - FTF notat februar Se Dokumentations- og kvalitetsudviklingsmetoder - FTF notat februar Se Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Tekst: Lis Lyngbjerg Steffensen, freelancejournalist (DJ) Foto: Henrik Freek Christensen Layout: Zoulmade.com Tryk: atm 1. oplag eksemplarer November 2006 ISBN-nummer: FTF Hovedorganisation for offentligt og privat ansatte Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks 1169, 1010 København K Telefon:

3 Styr efter kvaliteten Et stort arbejde med at registrere og dokumentere, hvad der er sket i dagens løb. Mindre tid til børnene, de ældre og eleverne. Dårlig samvittighed over, at handleplaner, rapporter og nyhedsbreve er forsinkede. Og en markant følelse af, at arbejdet foran computeren ofte ikke vil blive brugt, men måske fører lige ned i en skraldespand - i et ministerium, en kommune eller hos borgerne. Sådan oplever nogle FTF-ansatte dagligdagen, hvor der på de fleste arbejdspladser er kommet større krav til dokumentation, administration og papirarbejde. Men den modsatte oplevelse findes også. En gejst, der er skabt i samarbejde mellem ledelse og medarbejdere. Et engagement, når det kommende års opgaver skal vælges, fordi medarbejderne er med til at beslutte, hvad der er vigtigst. Og en sikker fornemmelse af, at hvis der sker ændringer, så har man sort på hvidt, hvad konsekvensen er, også i forhold til brugerne. Forskellige styreformer og dokumentationsmetoder har direkte indflydelse på kvaliteten af det arbejde, der bliver leveret, og på de ansattes mulighed for at udfolde den professionelle faglighed, de er uddannet til. Til borgernes bedste. Og til gavn for den økonomiske vækst, som velfærden bidrager aktivt til. Derfor har FTF analyseret og debatteret, hvad der er afgørende for et godt resultat, når man indfører og anvender nye styringsformer. De tre centrale anbefalinger er politisk besluttet i FTF og støtter sig på et omfattende arbejde med FTF s medlemsorganisationer og forskere på området. Læs meget mere om hele projektet på Jeg håber, at du finder materialet interessant og vil bruge anbefalingerne i dit arbejde som tillidsrepræsentant, leder eller faglig konsulent, så du er med til at skabe de bedst mulige betingelser for kvalitet i ydelserne. Det er kvaliteten, vi skal styre efter. Bente Sorgenfrey Formand, FTF

4 D E T R E A N B E F A L I N G E R FTF s anbefalinger til bedre styreformer og kvalitet i den offenlige sektor:

5 Medarbejderdreven innovation og rum til professionalisme Meningsfulde dokumentationsmetoder Inddragelse af medarbejderne

6 I N D L E D N I N G S K A B K R E A T I V E O F F E N T L I G E A R B E J D S P L A D S E R Styring fra neden Skal kvaliteten i velfærdssamfundet blive bedre, skal der sættes fokus på, hvordan medarbejdernes viden og praksis i højere grad kan indgå i styringen af den offentlige sektor. Derfor skal medarbejderne og lederne i højere grad føle ejerskab til de mål, som kursen sættes efter i stat, regioner og kommuner. Det kræver, at den hierarkiske styring, der foregår i dag, erstattes af en filosofi om, at styringen starter fra neden Den offentlige sektor har længe været under pres. Serviceydelserne produceres under snævre økonomiske rammer, kravene til effektivitet øges, og borgerne forventer samtidig velfærdsydelser af høj kvalitet, som er tilgængelige, når de har behov for det. Skiftende regeringer har på den baggrund gennem de seneste to årtier lanceret en række moderniseringsprogrammer for den offentlige sektor med nye styringskoncepter. Det gælder fx for kommunalreformen, politireformen og senest det initiativ til en kvalitetsreform, som VK-regeringen offentliggjorde i august i år. Forandringerne af organisationen og styringen af den offentlige sektor har stor betydning for mange FTF eres daglige arbejde. De nye styringskoncepter ændrer vilkårene for at løse opgaverne - en ændring der imidlertid ikke er entydig. I nogle tilfælde betyder forandringerne, at der bliver nye og bedre rammer for arbejdet. I andre tilfælde opleves de som begrænsende og direkte skadelige for kvaliteten i arbejdet. Se det fra neden Ser man på de enkelte styringskoncepter, som bruges i dag i den offentlige sektor, og de mange forskellige specifikke styringsværktøjer, springer ét forhold i øjnene: Der er så godt som ingen inddragelse af medarbejdere og mellemledere hverken i udviklingen af styringskoncepter og selve styringen. De filosofier, som der ledes efter i dag, er i høj grad kendetegnet ved, at det er toplederne, der har udstukket de mål, som fx kommunens børneinstitutioner, regionernes hospitaler eller de statslige skattemyndigheder skal leve op til. Ideerne bag den form for styring, hvor kursen udstikkes fra oven og så skal forplante sig ned gennem organisationen, kaldes top-downstyring. Den bygger på troen om, at centralt udtænkte mål og værktøjer kan omsættes i praksis gennem et styringssystem, der kombinerer hierarki og økonomisk incitament. Men et system, der bygger på top-downstyring, detailstyring og kontrol, risikerer meget let at svække medarbejdernes arbejdsglæde, motivation og kreativitet. Samtidig er der en risiko for, at man med denne form for styring mister det, der udspringer nedefra. Nemlig de gode ideer, initiativer, der popper op i det daglige arbejde, og den viden, som den erfarne professionelle sidder inde med. En bærende tanke i FTF s anbefalinger er, at der skal være plads til, at medarbejdernes idéer og viden bruges til udvikling og forbedring af ydelserne igennem medarbejderdreven innovation. Derfor skal en bottom up -filosofi erstatte top-down -tankegangen. Ejerskab til alle parter Der skal sættes fokus på, hvordan de ansattes viden og praksis i højere grad kan indgå i styringen af den offentlige sektor. Det afgørende er, at medarbejderne og lederne føler ejerskab over for hvilke veje, man skal gå for at nå de ønskede mål. De styringsforandringer skal derfor også tænkes bottom up. At have et perspektiv fra neden fra medarbejderne og ledernes side er afgørende for på den ene side at sikre en fortsat udvikling af kvaliteten og effektiviteten i velfærdsydelserne, og for på den anden side at sikre udviklende og inspirerende arbejdspladser for medarbejdere og ledere. Hvis nye styringsformer skal virke i dagligdagen, er det afgørende, at ledere og medarbejdere bidrager helt fra starten, nemlig allerede i planlægningen. I øjeblikket opfatter mange FTF-grupper, at det centrale led

7 Udgangspunktet Anbefalingerne er udarbejdet med udgangspunkt i FTFprojektet Kvalitet og styreformer i den offentlige sektor, der er en del af FTF s prioriterede indsatsområde Fremtidens velfærdssamfund. I projektet er der gennemført en række kortlægnings- og analyseopgaver. En oversigt over projektets samlede materiale kan ses på hjemmesiden Et netværk af FTF-medlemsorganisationer har gennem forløbet bidraget med materiale, oplæg og debat. En række forskere har givet input til projektet i form af oplæg til netværket om deres forskningsresultater på specifikke områder. fylder for meget, at det er detailstyring og unødvendig administration og papirarbejde, som ikke har nogen reel funktion i dagligdagen. Det centrale led skal have mere fokus på den konkrete situation og de medarbejdere, der sidder med en stor viden og ekspertise på områderne. De lokale ledere og medarbejdere skal i højere grad komme med forslag, kræve at få indflydelse, stille op til diskussion og dele den viden og professionalisme, der er nødvendig for at få den bedste metode at styre efter, og den bedste dokumentation, der passer til dagligdagen. Det handler i højere grad om at benytte sig af begge parters kompetencer og udnytte den synergi, der ligger i at planlægge projekterne i fællesskab. Fokus på de professionelle medarbejdergrupper Professionerne inden for de offentlige velfærdsopgaver er blandt andet karakteriseret ved at have autonomi i arbejdet, hvor graden af autonomi naturligvis vil variere i det specifikke arbejdsområde. Den enkelte professionelle har en særlig viden og praksis, der bygger på en bestemt uddannelse, hvor teoretisk viden spiller en afgørende rolle. Medarbejderne udfører opgaverne på grundlag af en fag-professionel praksis, som både omfatter teoretisk viden, erfaringbaseret viden og de konkrete møder med klient, patient eller elev. Der skal gives plads til at udøve den fagprofessionelle praksis, fordi det er afgørende for den fremtidige kvalitet og effektivitet i velfærdsydelserne. Fagprofessionel praksis indebærer yderligere to principper, nemlig dialog og ansvar. Den fagprofessionelle praksis må ikke lukke sig om sig selv, men skal tværtimod være åben over for omgivelserne. Det indebærer derfor dialog med brugere, beslutningstagere, andre fagprofessionelle m.fl. om løsningen af opgaverne. Ved dialog med brugerne opnår den professionelle en viden, der kan være vigtig for at udføre opgaven, samtidig med at brugernes forventning om inddragelse indfries. Dialogen med det politisk-administrative niveau styrker beslutningstagernes grundlag ved hjælp af konkret viden, når der skal træffes beslutninger, mens dialogen med andre fagprofessionelle er med til, at man udvikler sig, lærer nyt og vurderer, om man i dagligdagen kan gøre tingene bedre. Ideer til nye veje Målet med anbefalingerne er ikke at opstille en helt ny styreform, men derimod at sætte fokus på de elementer, som FTF ser som vigtige, når styreformerne diskuteres og udvikles såvel centralt som decentralt. Der er ikke tale om rene modeller. Der findes for eksempel ikke én måde at udøve kontraktstyring på. Tværtimod fortolkes og bruges styreformerne ofte forskelligt i forskellige lokale og faglige sammenhæng. Derfor er der netop grund til og mulighed for at søge indflydelse og stille krav. Anbefalingerne er både rettet mod lederne på de enkelte institutioner eller i de enkelte afdelinger, embedsmænd og politikere på det centrale styringsniveau og de faglige organisationer. Det afspejler, at den fremtidige sikring af kvaliteten og effektiviteten er en fælles opgave.

8 A N B E F A L I N G 1 Medarbejderdreven innovation og rum til professionalisme

9 Skab rammer for medarbejderdreven innovation og rum til professionalisme på arbejdspladsen ved hjælp af følgende del-anbefalinger: Rum til professionalisme skal indebære en arbejdsform på arbejdspladsen, hvor refleksion over egen praksis i samarbejde med andre er en integreret del af den professionelles opgaver. Den enkelte medarbejder skal således selv aktivt gå ind i udviklingen af arbejdspladsen og af sin egen faglighed. arbejdsformen skal indebære, at den professionelle er parat til dialog om det faglige valg og ændre det, hvis ny viden peger på behovet for en ny praksis. Rum til professionalisme indebærer, at brugeren inddrages. Ved siden af den faglige ekspertviden skal den professionelle formå aktivt at inddrage brugerens viden, ønsker, forventninger og løsningsforslag i forhold til den konkrete situation. på institutionsniveau skal ledelsen give plads til, at den enkelte medarbejder får ansvar og udfolder sine kompetencer i opgaveløsningen. Ledelsesstilen skal give plads til refleksion og analyse i det daglige arbejde og til, at fagligheden løbende udvikles. Der skal i den enkelte organisation etableres tidspunkter i løbet af året, hvor man standser op og reflekterer over praksis og over indsamlet viden, for at den ny viden derefter kan indgå som praksis og eventuelt spredes til andre afdelinger og organisationer. på det centrale styringsniveau, hvor principperne for styringskonceptet fastlægges, er det nødvendigt at give så brede rammer og mål, at opgaveløsningen i vid udstrækning kan fastlægges decentralt. I styringskonceptet skal der indgå afsættelse af ressourcer, herunder tid til refleksion, faglig udvikling mm. på den enkelte arbejdsplads. Styringen skal evne at balancere mellem hensynet til effektiv ressourcestyring og hensynet til decentrale, faglige skøn i opgaveløsningen. Der skal etableres udviklings- og forskningsprojekter med fokus på betydningen af medarbejderdreven innovation i den offentlige sektor.

10 1 0 A N B E F A L I N G 1

11 1 1 Lærer fandt løsningen Lærer Krista Poulsen har fundet løsningen på, hvordan man inddrager forældrene også i de store skoleklasser. Det har været et problem, som Danmarks Pædagogiske Universitet har tumlet med i årevis. Krista Poulsen er ansat på Humlebæk Skole, og har været med til at starte et udviklingsprojekt med elev-teams og forældreinddragelse som omdrejningspunkt. 15 minutter til hvert barn til skole-hjem-samtaler. Og forældre, hvis engagement i skolen falder efterhånden, som børnene bliver ældre. Det er ofte situationen i folkeskolen, fordi det kan være svært at finde en model, der får forældresamarbejdet til at blomstre, og eleverne til at være i fokus og ansvarlige for det, de skal lære. Men på Humlebæk Skole er det lykkedes. Krista Poulsen har sammen med en kollega udviklet modellen. Hun er lærer, cand.pæd.pæd. og uddannet til at fokusere på, hvordan man udvikler undervisningen og samarbejdet mellem børn, lærere og forældre. Jeg har længe haft en vision om at gøre skole-hjem-samarbejdet bedre. Og det viser sig nu, at det kan lade sig gøre. Den nye form bliver nu udvidet til at dække hele overbygningen på Humlebæk Skole, fortæller Krista Poulsen. Humlebæk Skole har årgangsundervisning, og Krista Poulsen har sammen med kollegaen oprettet faste elevteams med tre-fire elever i 7., 8. og 9. årgang. Eleverne bliver sat tilfældigt sammen, og lærere og elever bruger tid i starten til at få grupperne til at fungere og løse de konflikter, der naturligt opstår. To gange om året holdes aftenmøder med elevernes team, kontaktlærere og forældre på en times varighed til hvert team. Her fortæller eleverne, hvordan deres skoledag forløber, om deres samarbejde og om deres mål for arbejdet. Forældrene bidrager engagerede med gode råd og ideer, ligesom lærerne kommer med deres. Den gamle form, hvor læreren taler det meste af tiden, fortæller forældrene, hvordan det går, og hvor eleven ofte har siddet passivt, er overstået. Eleverne ved godt selv, hvad de er gode og dårlige til. Det har vist sig, at jo mere ansvar, de har fået, jo mere ansvarlige er de blevet. Og i løbet af de tre år i udskolingen bliver de mere og mere velformulerede, og bedre og bedre til at samarbejde og løse konflikter, fortæller Krista Poulsen. Ledelse og etik i samtalen Projektet er blevet fulgt af DPU, Danmarks Pædagogiske Universitet via et forskningsprojekt, Læreres Læring. DPU var meget interesserede, fordi de i årevis har bøvlet med at løse problemet med at få inddraget forældrene. De fleste forældre mister interessen i de større klasser, blandt andet fordi det er så forrygende kedeligt at deltage. Hos os har de set, at der er massiv opbakning og deltagelse i møderne, fordi forældrene bliver inddraget på en helt anden måde, siger Krista Poulsen. Når eleverne bliver sat sammen i elevteams er der som regel en del, der gerne vil flyttes eller ikke har lyst til at være sammen med en bestemt. Men vi fortæller, at de ikke kan flytte. De skal lære at arbejde sammen med alle, og vi investerer meget tid i starten på at få teamet til at fungere. Men det er selvfølgelig afgørende, at vi som lærere ved, hvordan vi skal lære de unge at samarbejde og løse konflikterne. Hvis vi bare satte dem sammen og lod stå til, ville vi svigte eleverne, fortæller hun. Krista Poulsen har sammen med sin kollega fået en massiv opbakning til udviklingsprojektet. Ledelsen har decideret bedt om udviklingsprojekter og har støttet hele vejen, ligesom kollegerne har været med på ideen. At ledelsen er positiv er helt afgørende, siger Krista Poulsen. Den nye struktur stiller krav til lærere, elever og forældre, men udvikler i bedste fald en dannelsesetik, der fører frem mod større fællesskabsfølelse og samhørighed. Det er meget vigtigt, at man forinden gør op, hvilken etik der skal være. At forældrene ved, at de skal give konstruktiv og fremadrettet feedback og ikke kritisere en elev. Vi skal også som lærere være parate til at høre børnene kritisere os foran op til otte forældre, når vi holder fællesmøderne, smiler Krista Poulsen.

12 1 2 A N B E F A L I N G 2 Meningsfulde dokumentationsmetoder

13 1 3 Meningsfulde dokumentationsmetoder skal skabes i et konkret samarbejde med de fagprofessionelle grupper og ledere ved hjælp af følgende del-anbefalinger: Dokumentationsmetoderne skal kunne give meningsfuld feedback til medarbejderne, dvs. bidrage til at øge kvaliteten i opgaveløsningen og udviklingen af professionen. Dokumentation kan på den måde styrke kvaliteten i velfærdsopgaverne og samtidig udgøre et element i den faglige platform for de professionelle grupper. Dokumentationsmetoderne skal muliggøre individuel og fælles faglig refleksion og derved generere viden og såvel om kvalitative som kvantitative mål og resultater. Metoderne skal kunne fungere fleksibelt og dynamisk og indeholde langsigtede og strategiske mål. De skal give plads til at udvikle praksis og må ikke låse ressourcerne på nogle få og begrænsede mål. Metoderne til dokumentation kan være baseret på forskellige former for viden. Hvilken type af metode og viden, der skal anvendes for at frembringe en ønsket dokumentation, må afhænge af det specifikke område. Metoder og resultat af dokumentationen skal have en form og et indhold, der gør den brugbar som grundlag for en meningsfuld og konstruktiv dialog såvel mellem de professionelle medarbejdergrupper som mellem de professionelle og deres omgivelser, dvs. både politikere, forvaltning og borgere eller brugere. Den tid, den professionelle bruger på dokumentationsopgaven, skal stå i et rimeligt forhold til de øvrige opgaver.

14 1 4 A N B E F A L I N G 2

15 1 5 Dokumentation har forbedret behandlingen Selv om nogle medarbejdere og ledere kan blive irriterede over, hvor meget der skal skrives ned, gøres op og dokumenteres, er det samtidig med til at forbedre behandlingen. Det fortæller overfysioterapeut Lis Bentzen, Sygehus Vestsjælland. Dokumentation har været med til at sikre, at vi ved, hvad vi har gjort, og hvad vi skal gøre. Selv om det tager tid, sparer det sandsynligvis tid i den sidste ende. Jeg har været med i mange år, og jeg kan se, at for eksempel behandlingen af apopleksipatienterne patienter med en blodprop eller hjerneblødning har fået meget større fokus, fortæller Lis Bentzen. Hun er overfysioterapeut i Fysio- og Ergoterapiafsnittet, Holbæk Sygehus, Klinik for Rehabilitering, Medicinsk Center, Sygehus Vestsjælland. Tidligere har hun været rektor for Fysioterapeutskolen i København og overfysioterapeut på Amtssygehuset i Herlev. Nu har vi konkrete standarder, for eksempel at apopleksipatienten skal vurderes i løbet af de første to dage, så behandlingen kan komme i gang så hurtigt som det er muligt. Det er ganske forfærdeligt, hvis man ikke får reageret hurtigt nok og kommer i gang med den rette behandling. Det sikrer en fælles standard og dokumentationen, siger hun. Tid fra patienten Hun kender udmærket diskussionen om, hvor meget tid alt skriveriet, registreringen og optællingen tager. Og at det tager tid fra patienterne. Statsministeren siger godt nok, at der er kommet flere penge til sundhedssystemet. Men jeg hører ham ikke nævne, at mange af pengene er gået til at kontrollere og dokumentere, hvad der bliver lavet. De er hos os ikke gået til personale og til patienterne. Vi har i dag rigtig mange opgaver at tage vare på, siger Lis Bentzen. Hvis Lis Bentzens medarbejdere bliver irriterede over, at de skal bruge tid på skrivning og dokumentation i stedet for arbejdet med patienterne, taler hun med dem om det: Og de kan godt se, at dokumentationen skal bruges til noget vigtigt. Vi risikerer for eksempel en næse fra Patientklagenævnet, hvis der opstår noget, hvor vi ikke nøjagtigt kan dokumentere, hvad vi har gjort og hvornår. Og vi risikerer, at vi ikke har styr på, hvordan den bedste behandling skal udføres. Så hjælper det som regel. Helt overordnet bruger vi det til at tjekke, at arbejdet foregår bedst muligt og til at sammenligne os med andre afdelinger og sygehuse. Det er en stærk drivkraft til at gøre det bedst muligt, siger Lis Bentzen. Hun gør opmærksom på en helt praktisk forhindring i den optimale registrering og dokumentation af arbejdet, nemlig nok computere og stole til at sidde på. Og selv om der er kommet flere computere, er der stadig problemer. Tidligere var der måske spildtid på andre områder, men nu er der spildtid, fordi vi sommetider står i kø for at få plads ved en computer, hvor vi kan sidde og skrive de ting, vi skal, siger hun.

16 1 6 A N B E F A L I N G 3 Inddragelse af medarbejderne

17 1 7 Styrk, at medarbejderne bliver inddraget i at fastlægge styringsprincipperne ved hjælp af følgende del-anbefalinger: MED-aftalerne i den offentlige sektor skal styrkes, så medarbejderne sikres medbestemmelse på fastlæggelsen af principper og rammer for styringen af opgavevaretagelsen. Medbestemmelse skal sikres på såvel det centrale som decentrale niveau. En styrkelse af MED-aftalerne kan ske ved at indgå centrale aftaler om pligt til lokalt at aftale retningslinier for proceduren for drøftelse af nye styringsprincipper. Tillidsrepræsentanterne skal spille en vigtig rolle i fastlæggelsen af styringsprincipperne. De skal derfor rustes til at gå ind i dialogen, for eksempel gennem tilbud om uddannelsesmoduler, der specifikt beskæftiger sig med styringsproblemstillingerne. Der kan etableres dialogfora, som kan understøtte den løbende drøftelse af styring og kvalitetsudvikling mellem medarbejdere, mellemledere og det politisk-administrative niveau. Der kan etableres et styringsnetværk, der skal tage initiativ til løbende analyser og debat om innovation og styringsforandring i den offentlige sektor, hvor fokus er på perspektivet om styring fra neden. Der er ikke tale om en ny institution, men et fast netværk af eksisterende organisationer og institutioner med viden og interesse for styringsproblemstillingerne.

18 1 8 A N B E F A L I N G 3

19 1 9 PRES på ledelsen og kvaliteten Tillidsrepræsentant Johan Richtendorff tog chancen og gjorde et styringsværktøj til et samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne. Han ville fokusere på kvaliteten og han sikrede, at projektet fik førsteprioritet i Viborg Politikreds. For et par år siden kom der besked fra Rigspolitichefen om, at de danske politikredse skulle bruge PRES, politiets resultat- og evalueringsredskab. Det vakte almindelig skepsis blandt politifolkene, der var bekymrede for, om ledelsen ville misbruge redskabet, bruge det til nedskæringer og til at få medarbejderne til at løbe endnu hurtigere. Men tillidsrepræsentant Johan Richtendorff ville mere end blot sige ja til et styringsredskab til ledelsen: Jeg fik lavet aftaler om, at alle styringsgrupper med ledelserne og tillidsfolkene blev uddannet i tre dage i redskabet, og at vi i Viborg Politikreds gav PRES førsteprioritet. Jeg vidste, at det ville kunne bruges til at sikre kvaliteten i arbejdet og til at dokumentere, hvordan medarbejderne har det i dagligdagen, fortæller Johan Richtendorff. PRES er bygget op i ni områder, der blandt andet handler om nøgletal, ledelse, brugere og borgere, og medarbejderressourcer, for eksempel sygefravær og jobtilfredshed. Styr på fakta Vi har fået en helt anden mulighed for at argumentere med grundlag i fakta i stedet for på holdninger og meninger, siger Johan Richtendorff. Nu kan vi som medarbejdere og tillidsfolk holde ledelsen op på de prioriterede opgaver, som styringsgruppen har valgt først på året. Vi kan vise, hvad det betyder i effektivitet og ressourcer, når politikere og medier ændrer kursen og pludselig skifter kurs. Så kan vi dokumentere, hvorfor vi pludselig ikke nåede vores oprindelige mål. Et af vurderingspunkterne i PRES er, om medarbejderne føler, de har indflydelse på, hvad der bliver de vigtigste opgaver for året. Selv om alle medarbejdere blev spurgt og sendte forslag til styringsgruppen, som så tog stilling, viste det sig i besvarelserne, at de ikke mente, de havde indflydelse. Det måtte vi jo reagere på. Det viste sig, at de ikke fik feedback på, at deres forslag var modtaget og har været med i vurderingen. Det ændrede vi, og så ændrede andelen af medarbejdere, der følte, de havde indflydelse, sig også, fortæller Johan Richtendorff. Viborg Politikreds har fået en fælles platform for arbejdet. Hvis målene er, at opklaringsprocenten skal op, og antallet af indbrud skal ned, er det tydeligt at se i systemet, om målene nås. Og man kan reagere, hvis der er noget, der ikke går som det skal. Og både ledelse og medarbejdere er med til at sikre de konkrete opgaver. Hvert område i systemet har sin egen arbejdsgruppe, der har ansvaret for, at målene nås. Det er ikke noget paradis, fordi der er stadig ting, der kan blive bedre. Men vi har som medarbejdere og tillidsfolk fået en helt afgørende mulighed for at blive inddraget i arbejdet, planerne og beslutninger, siger Johan Richtendorff.

20 Få LEDERINFO - FTF s elektroniske nyhedsbrev kun for ledere Få RESONANS - FTF s analytiske magasin om arbejdsmarkedet Få KURSUSTILBUD - FTF s kurser rettet til både organisationer, tillidsfolk og ledere Tilmeld dig på h o v e d o r g a n i s a t i o n f o r o f f e n t l i g t o g p r i v a t a n s a t t e Niels Hemmingsens Gade 12 Postboks København K Tlf

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

FTF Hovedorganisation

FTF Hovedorganisation FTF er hovedorganisation for 81 faglige organisationer. 450.000 ansatte i den offentlige og private sektor er gennem deres faglige organisationer også medlem af FTF. På den måde er FTF fælles talerør for

Læs mere

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse

NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse NR. 7-2009 Lederpanelundersøgelse FTF og Væksthus for ledelse om ledernes oplevelse af anerkendelse, erfaring med manglen på arbejdskraft, oplevelse af eget ledelsesrum og oplevelse af politisk opbakning

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean

Til tillidsvalgte. Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Til tillidsvalgte F O A F A G O G A R B E J D E Lean Råd til tillidsvalgte, der skal arbejde med lean Politisk ansvarlig: Peter Kvist Jørgensen Redaktion: Anne-Mette Jepsen og Louise Vergo Layout: GraFOA

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014

Brobyggerne. Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd. Maj 2014 Brobyggerne Erfaringer fra 10 projekter om ledelse af fremtidens velfærd Maj 2014 De ti projekter 1. Ledelse i akutmodtagelser: Seks hospitaler i fire regioner 2. Klyngeledelse med øre til fremtiden: Dagtilbud

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor

Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor Oversigt over anbefalinger fra Produktivitetskommissionens rapport Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor For at styrke det politiske fokus på at skabe resultater for borgerne anbefaler

Læs mere

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning

Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Test - er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning Er din arbejdsplads klar til at håndtere mobning? A B C Ja - på min arbejdsplads Det ved jeg ikke, om vi har på min arbejdsplads Nej, det har vi

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg.

Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant. Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Velkommen til dit nye hverv som MED-repræsentant Du er udpeget af FTF s regionsbestyrelse til at være repræsentant i et Hovedudvalg. Kære FTF-repræsentant Tak fordi du stiller dig til rådighed. Der venter

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN

UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN ISSN: 1902-5866 NYHEDSBREV Bruger- og pårørenderåd oktober 2007 UDVALGTE TEMAER FRA KVALITETSREFORMEN I august 2007 fremlagde Regeringen Kvalitetsreformen, som skal sikre fornyelse og udvikling af kvaliteten

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse

Gads Forlag Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Forandringsledelse Forandringsledelse af VS (januar 2014) Hvad er forandringsledelse? Forandringsledelse er den ledelse, der foregår hele vejen gennem en forandringsproces på arbejdspladsen. Som en del af et lederteam kan

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013

Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 Kost & Ernæringsforbundets strategiske indsatsområder 2010-2013 2013 Indledning Kost- og ernæringsfaglige spiller en afgørende rolle i velfærdssamfundet både for den enkelte borgers sundhed, trivsel og

Læs mere

Kerneopgaven for og med borgerne

Kerneopgaven for og med borgerne Kerneopgaven for og med borgerne Udarbejdet af TeamArbejdsliv og Center for Industriel Produktion, AAU KBH for Fremfærd Forfattere: Eva Thoft, Ole Henning Sørensen, Peter Hasle, Hans Hvenegaard Indledning

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område

Diplomuddannelsen i Ledelse Valgfag inden for uddannelsens faglige område Projektledelse et er, at deltagerne i en dynamisk vekselvirkning mellem teori og praksis kan arbejde med analyse, refleksion og håndtering af projektledelse. Projektbeskrivelse og -specifikation, projektets

Læs mere

Region Hovedstadens ledelsespolitik

Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstadens ledelsespolitik Juni 2007 Region Hovedstaden Region Hovedstadens ledelsespolitik Region Hovedstaden Nigella Damascena Jomfru i det grønne 1. Udgangspunkt Region Hovedstaden er etableret

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra

Juni 2012. Mental Frikommune idéerne begynder at tage form. Hvis vi skulle begynde forfra Juni 2012 Mental Frikommune idéerne begynder at tage form Arbejdet med at realisere strategien Mental Frikommune er i fuld gang. På nogle af de overordnede innovations-temaer nærmer vi os det punkt, hvor

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r

s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r s e p Direktionens Ledetråd 2012 t e m b e r 8. 2012 Fremtidens kommune med nytænkning, tværfaglighed og godt arbejdsmiljø Kære ledere Et solidt budget og en velfungerende organisation er vores udgangspunkt,

Læs mere

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid

Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Inspiration fra projekt Innovation: Virksomhedens udvikling arbejdspladsens fremtid Hvorfor overveje at indføre innovation? Når vi i Danmark ikke kan konkurrere med udlandet på lønomkostningerne, må vi

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg

Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg Styringsparadigmer i staten V. Leon Lerborg FLIS konference 23 marts 2015 Min baggrund COWI Institutional planner 1986-7 SDU Adjunkt 2006-09 Finansministeriet Modernisering af den offentlige sektor 1987-95

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Netværk for Ny Kommunal Ledelse

Netværk for Ny Kommunal Ledelse Netværk for Ny Kommunal Ledelse - et ganske særligt udviklingsforløb Et særligt udviklingsforløb for yngre ledere på vej mod kommunal topledelse. Deltagerne udpeges af nærmeste direktør gennemfører Lundgaard

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE INDLEVELSE SKABER UDVIKLING EFFEKTSTYRING I KOMMUNERNE OPLÆGSHOLDERE Andreas Østergaard Poulsen, Senior Manager i BDO o o o Omfattende erfaring med indførsel af effektbaseret styring i offentlige organisationer Har bistået kommuner

Læs mere

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation

Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Udfordringer for ledelse i den politisk ledede organisation Finn Rønholt Ledende overlæge ph.d. MPA Medicinsk afdeling O Herlev Universitetshospital København Baggrund Læge i 1983. Speciallæge i intern-medicin

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd

Direktørgruppen, Juli 2011. Ny virkelighed - ny velfærd Direktørgruppen, Juli 2011 Ny virkelighed - ny velfærd 1 Ny virkelighed ny velfærd Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige

Læs mere

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital

Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Politik for grunduddannelse på Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Uddannelsesrådet Indholdsfortegnelse Politik for grunduddannelsesområdet Aarhus Universitetshospital... 1 Formål med

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige

Læs mere

Økonomistyring i staten

Økonomistyring i staten Økonomistyring i staten Del 1 Målbillede Version 1.0 Januar 2014 Indhold 1 Indledning 3 1.1 Formål med vejledningen 3 1.2 Opdatering 3 1.3 Behovet for god økonomistyring i staten 3 1.4 Økonomistyring i

Læs mere

Social kapital en ressource der er værd at kende

Social kapital en ressource der er værd at kende Social kapital en ressource der er værd at kende Ergoterapeutforeningen d. 17. april 2013 Eva Thoft, Arbejdsmiljøkonsulent Hvorfor er social kapital interessant? En ny platform for udvikling af arbejdspladsen

Læs mere

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg

Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Øget kompetenceudvikling? -et debatoplæg Indledning I februar 2006 afsluttede trepartsudvalget om livslang opkvalificering og uddannelse for alle på arbejdsmarkedet sit arbejde. FTF deltog i udvalgsarbejdet

Læs mere

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI

VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI VÆKST OG INNOVATION - STRATEGI Notatet her beskriver først de prioriterede indsatsområder, vedtaget på landsmødet, der relaterer sig til ansvarsområdet. Her er de områder, hvor der kan være grænseflader

Læs mere

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM

SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse

Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Ledelse med kodeks som vandmærke 9 perspektiver på ledelse Kommunal ledelse med kodeks som vandmærke Den første januar 2007 var en af de vigtigste milepæle for de danske kommuner i nyere tid, men ikke

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Undersøgelse om mål og feedback

Undersøgelse om mål og feedback Undersøgelse om mål og feedback Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Mellem januar og marts 2008 gennemførte Teglkamp & Co. i samarbejde med StepStone Solutions A/S en internetbaseret undersøgelse

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere

Vores st yringsredskab

Vores st yringsredskab It strategi 2014 Vores st yringsredskab Når Råbjerg Mile bevæger sig hen over toppen af Nordjylland med 15-30 meter om året ændres udviklingen på vejen. Vi kan ikke stoppe milen, ligesom vi ikke kan stoppe

Læs mere

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem?

Evalueringer af pædagogisk praksis til gavn for hvem? Christina Laugesen, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Cand.scient.soc. og evalueringskonsulent ved Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og tidligere konsulent ved SIPsekretariatet, Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top.

Men vi kan og skal ikke prioritere alt i top. Mål og strategi 2013-2015 MERE MÅLRETTET STRATEGI Vi arbejder i anklagemyndigheden hver eneste dag målrettet på at skabe de bedst mulige resultater. Ikke for vores eller målenes egen skyld, men for at

Læs mere

Dialogbaseret trivselspolitik

Dialogbaseret trivselspolitik FTF Vejledning August 2011 Dialogbaseret trivselspolitik Ansvarshavende redaktør: Flemming Andersen, kommunikationschef i FTF Foto: Colourbox Layout: FTF Tryk: FTF 1. oplag 100 eksemplarer August 2011

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik

Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik Øhavets Lærerkreds arbejdsmiljøpolitik 16. marts 2015 Formål: I Øhavets Lærerkreds arbejder vi for et sundt og sikkert arbejdsmiljø med fokus på at udvikle og fastholde et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR DER SKER FORANDRINGER PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse

Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse D ET FÆLLESKOMMUNALE K VALITETSPROJEKT Delprojekt: Rekruttering og fastholdelse 1. Baggrund Den demografiske udvikling indebærer for kommunerne en dobbelt udfordring - flere ældre øger efterspørgslen efter

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden

Fredericia 15.09.2011. Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Fredericia 15.09.2011 Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Principper for indførelse af teknologi i Fredericia Former Fremtiden Indhold Principper for indførelse af teknologi

Læs mere

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3

SYTTEN INFO. Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED. Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 SYTTEN INFO Rødovre Lærerforenings medlemsblad Årgang 18 Nr. 2 Hent dit eget eksemplar på www.kreds17.dk DET ER RIGTIG GODT JEG VED, HVAD JEG IKKE VED Læs formandens jule og nytårshilsen på side 3 Ny strategi

Læs mere

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis.

DRs Personalepolitik. På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DRs Personalepolitik På Inline, DRs intranet, kan du læse mere om DRs Personalepolitik, og hvordan den kommer til udtryk i praksis. DR HR Oktober 2008 Værdi for DRs personalepolitik Ansvar Social og professionel

Læs mere

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG

T VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆR GANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANG ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAG DAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGO ÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT VÆRDIER OG PÆDAGOGISK UDGANGSPUNKT

Læs mere

En ny og bedre styring af den offentlige sektor - 6 principper

En ny og bedre styring af den offentlige sektor - 6 principper FTF Politik Oktober 2012 En ny og bedre styring af den offentlige sektor - 6 principper 6 principper for en ny og bedre styring Den offentlige sektor styres stadig efter slidte idealer. I 1980 erne vandt

Læs mere

IKA. Kurser efteråret 2009

IKA. Kurser efteråret 2009 IKA Kurser efteråret 2009 Velkommen til IKA-kataloget 2009 Indhold: Det er en glæde at kunne præsentere det nye IKA-kursuskatalog for efteråret 2009. Kataloget er som tidligere lavet på baggrund af IKAdatabasen.

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Coaching - og hvordan man anvender coaching i hverdagens ledelse. Konsulent, cand. mag. Dorte Cohr Lützen, Lützen Management. Coaching er et modeord inden for ledelse for tiden, mange ledere har lært at

Læs mere

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013.

Dialogbaseret aftalestyring. mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013. Dialogbaseret aftalestyring mellem Organisationen for voksne udviklingshæmmede Gældende i perioden 1.04.2012 til 31.12.2013 Ballerup Kommune 1. Præsentation af aftaleenheden Formål Organisationen tilbyder

Læs mere