Den 30. januar er en af de tunge mærkedage,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 30. januar er en af de tunge mærkedage,"

Transkript

1 11 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? Af Nils Arne Sørensen I en tid, hvor de politiske fløjes flirt med totalitarismen står højt på dagsordenen, kan det være på sin plads også at sætte fokus på danmarkshistoriens demokratiske helte. Det vil den demokratiske venstrefløj kun kunne glæde sig til, for når det danske demokrati kom frelst gennem fascismens epoke, skyldes det ikke mindst Socialdemokratiets indsats. Den 30. januar er en af de tunge mærkedage, fortiden har forsynet os med. På denne dag for 70 år siden fik Hitler overdraget regeringsmagten i Tyskland. The rest is history, som man siger på nydansk, men som bekendt af den allermørkeste slags. Systematiske forfølgelser af modstandere hjemme; en aggressiv udenrigspolitik, der førte til verdenskrig; barbarisk racistisk krigsførelse i Østeuropa og folkedrabet på Europas jøder det var alt sammen logiske konsekvenser af, at den tyske præsident Hindenburg overlod det til Hitler at danne regering. Det var imidlertid sværere at se i For de fleste interesserede i samtiden var regeringsskiftet i Tyskland blot endnu et eksempel på, at anti-demokratiske kræfter var kommet til magten i et europæisk land. Da artilleriets trommeild døde hen efter 1. verdenskrig, var det ellers et andet Europabillede, der tegnede sig. De sejrende vestmagter Frankrig, Italien, Storbritannien og USA havde i krigens sidste år lagt stor vægt på politiske og ideologiske krigsmål. De blev berømt og indflydelsesrigt sammenfattet i den amerikanske præsident Woodrow Wilsons 14 punkter, hvis vigtigste budskab var kravet om national selvbestemmelse og politisk demokrati. Disse tanker blev også afgørende i de mange nye stater, der opstod på ruinerne af de europæiske imperier: Tyskland, Rusland og Østrig-Ungarn. Overalt kom demokrati-orienterede regeringer til; valg blev forberedt og grundlovsgivende forsamlinger indkaldt. Det var ikke kun på tabersiden, at demokratiet blev styrket. Det gjorde det også hos sejrherrerne, hvor magthaverne havde indset, at de store ofre i krigen krævede belønning. Den blev givet i form af sociale reformer og valgretsudvidelser, som man så det i Italien og Storbritannien, hvor man indførte almindelig valgret for mænd. Det blev i Storbritannien suppleret med introduktion af valgret for kvinder, mens franske og italienske kvinder måtte gennem endnu en krig, før de fik lige politiske rettigheder.

2 12 ARBEJDERHISTORIE NR Ser man bort fra Rusland, hvor det spæde demokrati var blevet afløst af kommunistisk statskup og borgerkrig inden verdenskrigen sluttede, så så det lyst og lovende ud på det politiske Europakort i Men skyggerne blev snart lange. I Ungarn blev den liberal-demokratiske regering væltet af et kommunistisk kup i marts Det kommunistiske styre blev på sin side snart væltet af højreorienterede styrker under ledelse af admiral Miklos Horthy, der etablerede sig som rigsforstander i Ungarn og under hans ledelse udviklede det ungarske styre sig glidende i retning af et højreorienteret diktatur. Den udvikling gentog sig i forskellig skikkelse i land efter land. Som oftest i form af begrænsninger i valgretten, forfatningsændringer som styrkede den udøvende magt, og forfølgelse af venstreorienterede og andre folkefjender. Det berømteste eksempel er Italien, hvor fascisten Benito Mussolini i 1922 blev udnævnt til regeringsleder og efter en usikker alliance med forskellige konservative og højreliberale grupper fra 1925 opbyggede et regulært og i vide kredse beundret fascistisk diktatur. Mussolinis diktatur var ingenlunde typisk. Alligevel blev de mange forskellige ikke-demokratiske styrer, der kom til at dominere Europa i løbet af mellemkrigstiden, tit karakteriseret med samlebetegnelsen fascistisk, og perioden betegnes ofte simpelthen som fascismens epoke. Hvorfor skete det? Det spørgsmål stillede politisk interesserede sig allerede i samtiden, og siden har historikere og andre samfundsforskere undersøgt og forklaret demokratiernes sammenbrud og de højreorienterede diktaturer i mellemkrigstiden. Da fænomenet var så udbredt, har undersøgelserne ofte været sammenlignende: kan man finde fællestræk, der kan forklare fænomenerne? Et andet spørgsmål er selvfølgelig mindst lige så interessant: Hvorfor overlevede demokratierne i visse lande i fascismens epoke? Det har underligt nok interesseret langt færre, selv om relevansen af svaret skulle synes indlysende, måske også for andre end historisk interesserede. I det følgende vil jeg give et foreløbigt bud på svaret på det spørgsmål for et enkelt lands vedkommende. Landet er selvfølgelig Danmark. Allerede ved at stille spørgsmålet kommer jeg imidlertid i konflikt med en gængs forestilling om vort fædrelands historie; en forestilling, der er omtrent lige udbredt blandt alment historisk interesserede og professionelle historikere. Det er opfattelsen af, at Danmarks nyere historie har været uden større og dramatiske indre konflikter, og at landet fra de store reformer i slutningen af 1700-tallet sindigt og uden de store sværdslag bevægede sig ind i modernitetens og demokratiets epoke og blev der, selv når det så værst ud. Her til lands bestod frihedsrevolutionen i 1848 som bekendt af et tog af velklædte københavnske borgere, der marcherede, nej: gik, op til kongen og bad om en fri forfatning. Og så oven i købet fik den. Selv ikke i kriseårene under den tyske besættelse vandt antidemokratiske kræfter fodfæste, påpeges det med rette. Opfattelsen af, at Danmark og danskerne var blevet nærmest genetisk immune over for antidemokratiske strømninger bekræftes yderligere, når man ser på det relativt ynkelige danske nazistparti, DNSAP, og deres bud på en dansk Hitler, Frits Clausen. Partiet var en ren imitation af sit tyske forbillede, og, som John Lauridsen har skrevet i sin nye store bog om Dansk Nazisme (2002), havde det i virkeligheden karakter af en sekt. På den baggrund skal det medgives, at en dansk Hitler ikke lå i kortene i 1930 ernes Danmark. Men det er ingenlunde det samme som at skrive, at demokratiet i Danmark var nagelfast i fascismens epoke. Ud fra den almindelige definition af et politisk demokrati, kan man nemlig sige, at det danske demokrati stadig var ungt i mellemkrigstiden. Vi roser os ofte af, at det danske politiske system med Junigrundloven blev et af Europas mest demokratiske. Det er også rigtigt, hvis vi ser på valgretsbestemmelserne, der stort set gav almen valgret til mænd fra Men grundloven sikrede ikke, at regeringen skulle

3 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 13 Det danske nazistparti DNSAP s bud på en dansk Hitler, Frits Clausen ( ), var et yndet offer for karikaturtegnerne. Her er det en tegning fra Raketten 1942, et nytårshæfte udgivet af en konkurrerende nazistisk organisation under ledelse af Wilfred Petersen. Billedteksten lyder: Fritz Clausen er kun set paa Cykle een eneste Gang i sit daadrige Liv. Han blev nemlig straks standset af Politiet, da det ifølge Færdselsloven er forbudt at transportere noget paa Cykle, der er bredere end styret. afspejle flertallet i hverken vælgerbefolkning eller Rigsdag. Regeringen var kongens, og det var hans privilegium at vælge den frit. Det var dette demokratiske underskud, som forfatningskampen, der var den afgørende politiske konflikt i landet i den sidste tredjedel af 1800-tallet handlede om. Fronterne var klare. På den ene side stod partiet Venstre (og fra 1870 ernes slutning også Socialdemokratiet). De ønskede demokratiets fuldbyrdelse i form af parlamentarisme. På den anden side stod Højre. De ønskede en forfatningsstat, men ikke demokrati. Venstre søgte at slide Højre-regeringen under Estrup op med visne-politik.. Det lykkedes ikke, for Estrup styrede i stedet i lange perioder landet med undtagelseslove, der ikke krævede vedtagelse i det venstredominerede Folketing. Forfatningskampen endte lykkeligt med, at Højre og kongen gav efter for demokraterne. Men før det nåede så vidt, havde landet i perioder været på randen af borgerkrig. Det kulminerede i midten af 1880 erne med et attentat mod statsminister Estrup; oprettelse af et hærkorps til bekæmpelse af regeringens demokratiske modstandere; fængsling af oppositionens leder for opfordring til vold mod øvrigheden; dannelse af bevæbnede grupper på begge sider, og en politisk retorik, hvor trusler om vold ikke var særsyn. Det lyder jo ret

4 14 ARBEJDERHISTORIE NR udansk, og det er måske grunden til, at Forfatningskampen er blevet tildelt en stadig mere marginal plads, når der skrives Danmarkshistorier? Med systemskiftet i 1901 blev parlamentarismen introduceret, og med den nye grundlov i 1915 og nye valglove de følgende år blev demokratiet styrket gevaldigt med den kvindelige valgret som det vigtigste fremskridt. Men heller ikke efter 1915 var alt idel demokratisk lykke. I 1918 var alle politiske partier i Danmark ganske vist fortalere for det nyligt knæsatte princip om national selvbestemmelse som en integreret del af demokratiet. Men der kom hurtigt grus i det demokratiske maskineri, da det gik op for nationalt sindede konservative, at det princip betød, at kun Nordslesvig ville blive dansk. Det førte til en voldsom kampagne for en grænsedragning i modstrid mod demokratiske principper, men til fordel for en dansk grænse enten ved Dannevirke eller i det mindste så langt mod syd, at Flensborg blev dansk. Kampagnen fik stor opslutning med over underskrifter, og fortsatte efter afstemningerne i Slesvig, der viste, at danskheden var i klart mindretal i Mellemslesvig. I 1920 var det en central del af det kompleks, der førte til Påskekrisen, hvor kongen afskedigede sin regering, uden at den var kommet i mindretal i Folketinget og på trods af, at han året før havde givet sin støtte til parlamentarismen som princip. Christian X s statskup varede kun et par dage. Så bøjede han sig for de demokratiske kræfters massive pres. Men krisen og balladen om Slesvigspørgsmålet i viser, at stærke grupper i Danmark var alt andet end forelskede i demokratiet 70 år efter junigrundlovens indførelse og på tærsklen til fascismens epoke i Europa. Kort efter Mussolinis magtovertagelse i Italien kom fascismen første gang til Danmark. I januar 1923 meddelte Emil Marott, at han forberedte en dansk fascistorganisation. Marott havde været en fremtrædende socialdemokrat, bl.a. som redaktør på Fyns Social-Demokrat i 25 år, men han blev ekskluderet af partiet i 1920, da han gjorde sig til talsmand for en dansk-tysk grænsedragning syd for Flensborg. Marott var dog ikke belastet af stor viden om det italienske forbillede, han havde svært ved at samle meningsfæller til tanken, og hans planer løb hurtigt ud i sandet. Lidt, men ikke bedre gik det med dannelsen af senere, fascistisk-inspirerede grupper op gennem 1920 erne. Man skulle se mere end godt efter for at få øje på sortskjorter i det danske gadebillede, ligesom en annonceret march mod København også lod vente på sig. Til gengæld kunne man med mellemrum i pressen læse om den ægte, italienske vare, og her var tonen som oftest positiv (bortset fra i den socialdemokratiske og radikale presse). Il Duce blev set som en stærk leder, der havde bragt ro og orden efter kaos, erstattet klassekamp med nationalt samarbejde og demokratisk kævl med en stærk og effektiv stat. Det tiltalte mange konservative uden for Italien, ligesom mange var fascineret af fascismens uniformer og masseoptrin. Det gjaldt også i Danmark. Fremtrædende konservative som Victor Pürschel og den unge løve, Ole Bjørn Kraft, både talte og skrev i positive vendinger om Mussolinis Italien (sidstnævnte endda i en hel bog), og i KU begyndte en alvorlig flirt med anti-demokratiske strømninger. Fra 1932 begyndte Konservativ Ungdom under Jack Westergaards og Carsten Rafts ledelse at antage militante former, der mindede om de fascistiske partiers. Inspirationen kom først og fremmest fra Italien, men også Hitler blev i starten mødt med sympati. I juni 1933 erklærede den senere konservative folketingsmand Poul Hjermind sin ubetingede støtte til nazismen: Vi nægter ikke, at vi i adskilligt sympatiserer med Nationalsocialismen, thi vi Unge forstaar vore Jævnaldrende i Tyskland, og havde vi været tyskere, ville vi vel næsten alle have staaet i de brune Batailloner.

5 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 15

6 16 ARBEJDERHISTORIE NR Jack Westergaard, der var KUs formand , kaldte antipati for almindelig valgret og parlamentarisme for en konservativ indstilling. KU oprettede i 1932 stormtropper, der en overgang kunne ses marchere iført skrårem, støvler og olivengrønne uniformsskjorter. I 1934 udfærdigede KU et program, hvor inspirationen fra den fascistiske korporativisme var iøjnefaldende. Det samme var en militant nationalisme. I bevægelsens blade kunne man læse indædt kritik af det danske system og rosende omtaler af ikke bare Mussolinis Italien, men efterhånden også Hitlers Tyskland bl.a. i form af rosenrøde rejseberetninger fra ungkonservative politiske turister. At det ikke er en helt uberettiget anklage at opfatte KU i 1930 erne som en demokratifjendtlig organisation, som Politikens hushistoriker Adam Holm har skrevet i sin artikel om organisationen i Gads leksikon om dansk besættelsestid (2002), må derfor siges at være noget af en underdrivelse. Og det er værd at påpege, at KUs drastiske højredrejning gav pote i form af en tilstrømning af medlemmer især i byerne. På fem år omtrent fordobledes medlemstallet til ca Det gjorde KU til landets næststørste ungdomsorganisation, kun overgået af Venstres Ungdom. Mens det højreradikale KU gik frem i byerne, flokkedes bønderne om protestbevægelsen, Landbrugernes Sammenslutning (LS), der var stiftet i I løbet af et par år blev bevægelsen landsdækkende og organiserede omkring halvdelen af alle selvstændige landbrugere. Tilslutningen skyldtes givetvis især de elendige vilkår, landbrugerne havde i de økonomiske kriseår. Hertil skal sikkert lægges et forsøg på at gå imod den klare tendens til, at landbruget og landbokulturen var ved at miste sin dominerende rolle i samfundet. Men disse drivkræfter fik i bevægelsens aktioner og retorik ofte et antidemokratisk eller i hvert fald demokratikritisk perspektiv. Ved bevægelsens mange møder tordnede stifteren Børge Bach og andre ledere mod systemet, som i flæng blev brugt til at betegne dem, man anså for sine hovedfjender: finanskapitalen, fagbevægelsen og parlamentarismen. Typisk gik bevægelsens protestdemonstration, Bondetoget, i 1935 ikke til Christiansborg, men til Amalienborg for at forelægge sine krav til kongen landets hersker og fader, som det hed i en LS-publikation. Det var lysår fra Venstres kamp for demokrati og parlamentarisme få årtier tidligere. Det potentielt skræmmende perspektiv ved LS var da også, at bevægelsen kunne ses som et signal om, at bondestanden, der havde været afgørende for demokratiets sejr, måske ikke længere stod så fast på demokratiets grund under den økonomiske krises stormvejr. At man på landet kunne opdyrke en basis for antidemokratiske kræfter kunne man i samtiden se i Tyskland og andre centraleuropæiske lande. Som en afrunding på denne skitse af de demokratikritiske kræfter skal selvfølgelig også nævnes, at adskillige fremtrædende kulturpersonligheder skrev og talte i positive vendinger om både de fascistiske og nazistiske diktaturer, og store dele af pressen var heller ikke just præget af kritisk stillingtagen. Jyllands-Postens leder efter Krystalnatten er herostratisk berømt. Mindre kendt er det, at aviser ofte kritikløst gengav f.eks. tyske nyheder, som de blev formidlet af det Nationalsocialistiske Korrespondancebureau. Interesserede læsere kan henvises til Aalborg Stifttidendes dækning af de lange knives nat den 30. juni Og for en god ordens skyld kan det nævnes, at heller ikke Politikens kulturradikale læsere slap for diktaturhyldester. F.eks. kunne man i Knut Stubbendorffs kronik Fascismens Historie Aar XI få dage før Hitlers magtovertagelse læse en henført omtale af den store propagandaudstilling, hvormed det fascistiske regime fejrede ti-året for marchen mod Rom. Bl.a. berettedes om det gemytlige Forhold mellem Parti og Nation, mellem Diktatur og Folk, og kronikøren mente at kunne slå fast, at Italien var ved at blive et af de lykkeligste Lande i Evropa i Øjeblikket. Forestillingen om et inderligt demokratisk Danmark, der var immun over for anti-demo-

7 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 17 kratiske strømninger holder altså ikke stik, og sammenlignet med den brogede højreorienterede flok, så synede DKP i 30 erne ikke af så meget. Når dette er konstateret, skal det også slås fast, at hverken KU eller LS som organisationer kan kaldes fascistiske eller nazistiske, som venstreorienterede kritikere har haft tendens til at gøre. Og en dansk Hitler eller Mussolini, der kom til magten støttet af en massebevægelse, var aldrig nogen reel trussel. Derimod behøver man ikke at bevæge sig langt ud i kontrafaktiske spekulationer for at overveje, om kombinationen af økonomisk krise og pres fra bevægelser som især LS ikke kunne have banet vej for undtagelseslovgivning, der glidende førte til en situation, hvor den demokratiske grundlov måske stod intakt, men den politiske virkelighed bestod af et autoritært styre. Den udvikling gennemgik stort set alle lande i Øst- og Centraleuropa fra 1920 erne, og mens de fleste nok (med god ret) vil stejle over at sammenligne Danmark med lande som Jugoslavien og Bulgarien, så er en sammenligning med f.eks. Østrig mindre søgt. Her var demokratiet for længst afgået ved døden, da de tyske tropper marcherede ind i Det leder os tilbage til det spørgsmål, jeg stillede for snart længe siden: hvorfor overlevede demokratiet i Danmark? En forklaring kan indledningsvis afvises, nemlig at demokratiets overlevelse skyldtes, at den økonomiske krise i Danmark var relativt mild. Det var den ganske vist, hvis vi kun ser på overordnede størrelser som udviklingen i BNP, og det er også rigtigt som påvist af økonomiske historikere i 1970 erne at mange byerhverv oplevede fremgang i 1930 erne. Men sammenhængen mellem økonomi og politik får man kun ringe forståelse af ved at se på bruttonationalproduktets udvikling. For hundredtusinder af danskere var krisen nemlig alt andet end mild. Det gjaldt de arbejdsløse, hvis antal kulminerede i vinteren , hvor over 40% af de forsikrede var uden arbejde, men årtiet ud var det kun i sommermånederne at ledigheden kom mærkbart under 20%, og i vintermånederne var den frosset fast omkring de 30%. Det gjaldt i mindst lige så høj grad for bønderne, for hvem høje rentebyrder og faldende priser gjorde, at det største skræmmebillede af alle: at måtte gå fra gården, fremstod som meget konkret. Så galt gik det kun for de færreste: I det værste kriseår, 1932, kom kun ca. 1% af brugene på tvangsauktion. Men trusselsbilledet var udbredt i landbrugernes forestillingsverden, hvor en tvangsauktion ikke kun betød et farvel til hjem og arbejde, men også til den kendte livsform kort sagt til identiteten som bonde. Fokuserer man på mennesker, så var krisen altså eksistenstruende for mange arbejdsmænd og bønder og dermed potentielt også for det politiske system. Den nok vigtigste forklaring på, at systemet overlevede, er da også netop, at de fleste politikere i de demokratiske partier var klar over denne risiko. Det vender jeg tilbage til. Den irske historiker, Brian Girvin, har i bogen The Right in the Twentieth Century. Conservatism and Democracy fra 1994 argumenteret for, at den måske vigtigste forklaring på demokratiets skæbne i mellemkrigstiden skal søges i de konservative miljøer. Vendte de sig mod demokratiet, gik det under; støttede de derimod op om det, kunne det overleve. Girvins pointe er, at netop de borgerlige, konservative havde været mere eller mindre udtalte modstandere af demokrati før 1. verdenskrig, og efter krigen udgjorde de fortsat den største potentielle masse- og måske også magtbase for anti-demokratiske strømninger. Det gælder til en vis grad også for Danmark. Det konservative Folkepartis forløber, Højre, havde i årevis bekæmpet ønsket om parlamentarisme, og selv om partiet fra sin dannelse erklærede sig som parlamentarisk, så var der blandt mange konservative fortsat en skepsis over for demokrati, og disse kredse så som nævnt udenlandske anti-demokratiske fænomener som fascismen og i mindre grad nazismen som forbilleder eller i det mindste inspirationskilder. Til gengæld og heldigvis var partiledelsen

8 18 ARBEJDERHISTORIE NR omkring Christmas Møller og mange konservative meningsdannere indædte demokrater. Nok skal man helt frem til 1938, før partiledelsen tog det endelige opgør med demokratikritikerne i KU, men positionerne havde været utvetydige længe inden da. F.eks. skrev Christmas Møller i KUs blad i 1934: Så indtrængende, som jeg kan det, siger jeg, at de fremmede systemer, de fremmede metoder, som bygger på tvang og på forbud, er dansk folkesind og dansk folkekarakter imod, og sammesteds karakteriserede han KUs overtagelse af korporationstanken som helt forfejlet. I det lange løb sejrede den demokratiske linje, og selv socialdemokrater og kulturradikale anerkendte Møllers indsats for demokratiet. Ved siden af den konservative partiledelses indsats må man lægge kongens. Ser man bort fra Frederik Folkekær, havde kongehuset ikke just spillet en positiv rolle i den demokratiske udvikling. Men meget tyder på, at Christian X havde draget den demokratiske lære af Påskekrisen. Da LS-lederne i forbindelse med Bondetoget i 1935 søgte audiens hos kongen, blev de nok modtaget af majestæten, men også af Stauning, og det var ham landets reelle og demokratisk valgte hersker og fader som de kom til at snakke politik med. Alment kendt er også kongens afvisning af den såkaldte Højgaard-kreds opfordring til at danne en regering af politisk uafhængige, frit stillede mænd i besættelsens første år. Betydningen af kongehusets opbakning bag det politiske system bliver tydelig, hvis man vender blikket uden for Danmark. Her så man i flere lande, hvordan kongemagten blev det fikspunkt, som anti-demokratiske styrer orienterede sig om og søgte legitimation hos. Den mulighed gav Christian X ikke danske antidemokrater. Man må også pege på forfatningskampens lange, seje kamp for demokratiet. Som en del af kampen var foreninger og organisationer skudt op som paddehatte på landet og i byerne. Og i tidens politiske klima blev både erhvervs- og kulturorganisationer uundgåeligt inddraget i konflikten i den forstand, at man måtte vælge side. Det var i disse år, at både bøndernes og arbejdernes organisationer fik et demokratisk engagement så at sige ind med modermælken. Det var et stærkt fundament for det danske demokrati i den turbulente fascismens epoke også selv om en stor del af bøndernes tiltro til systemet vaklede i 1930 erne. Men den vigtigste enkeltforklaring på demokratiets overlevelse er selve det system, som anti-demokraterne kritiserede så hårdt. Her tænker jeg ikke kun på det parlamentariske system generelt, men især på med et andet 1930 er-udtryk systemet Stauning, altså den socialdemokratisk-radikale regeringskoalition. Det var ikke mindst denne koalitions overbevisning om, at demokratiet skulle forsvares og udbygges, der er forklaringen på at de højreradikale strømningers betydning blev så beskeden. Med al respekt for de radikales indsats, var de også på dette område juniorpartner i samarbejdet. Det var socialdemokraterne, der trak det største læs. Forklaringen herpå er ikke kun, at partiet havde en langt større, meget bredere og derfor også mere effektiv organisation end de radikale. Det var nok så meget, at socialdemokraterne af gode grunde var blandt dem, der tog faren fra ikke blot fascisme og nazisme, men også kommunisme, mest alvorligt. Kampen mod kommunismen, der for socialdemokrater havde forrådt den demokratiske socialisme, blev ført med stor energi både i mellemkrigstiden og under den kolde krig i 1940 erne og 50 erne. Det er ikke emnet her. Det er indsatsen mod de højreekstremistiske nationalistiske strømninger derimod. At socialdemokraterne var blandt de første, der tog disse trusler alvorligt, er ikke så overraskende. Det var nemlig deres søsterpartier, det gik ud over, når demokratierne brød sammen. I Italien gik Mussolinis vej til magten via fascistiske banders terror mod arbejderbevægelsen; i de fleste autoritære regimer blev socialistpartier og fagbevægelse chikaneret, forfulgt eller ligefrem forbudt, og i Hitlers Tyskland fyldte socialdemokrater godt op i de første koncentrationslejre.

9 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 19 Kampen mod nazistiske og andre højreekstremistiske strømninger tog mange former. Det var et hyppigt tema på socialdemokratiske møder, og ikke mindst DSU var stærkt engageret i den anti-fascistiske kamp. I de mange socialdemokratiske aviser og blade skortede det ikke på kritik af hverken fascisme, nazisme eller deres lokale efterabere. Socialdemokratiske intellektuelle som historikeren Albert Olsen skrev kritiske analyser af Mussolinis Italien, og i 1933 udgav Hartvig Frisch den med rette berømmede skildring af totalitarismens svøbe, Pest over Europa. I forordet skrev Frisch, at kun reaktionære hornugler vil glæde sig over det dybe kulturfald i disse lande, hvor frihedens lys slukkes, og vil skrive dybsindige bøger om fascismens eller nazismens ånd. Her var adressaten klart nok Ole Bjørn Kraft og andre konservative fascisme-fascinerede. Men Frisch hovedærinde var ikke at håne sine modstandere. Det var at advare og kalde til forsvar for demokratiet. Helt i overensstemmelse med partiets nye linje som folkeparti skrev han manende, at enhver nordisk arbejder og bonde, håndværker og funktionær, åndsarbejder og kunstner har grund til at værne og forsvare den indsats [for opbygningen af det politiske og sociale demokrati], der her er gjort, mod ethvert forsøg på at indføre diktatur og voldsmetoder, hvad enten de kommer fra øst eller fra syd. Det var dog ikke mindst som bærer af regeringsmagten, at indsatsen blev ydet. I forhold til holdningen til det nazistiske Tyskland har Stauning-Munch regeringen fået et blakket ry af kujonagtig eftergivenhed og pragmatisme. Udenrigsminister P. Munchs udenrigspolitiske linje, der tilsyneladende for næsten enhver pris ønskede at undgå at fornærme Hitler- Tyskland, er velkendt. Det samme er regeringens henstillinger til pressen om ikke at skrive kritisk om Tyskland og den alt andet end imødekommende holdning til tyske flygtninge. Men det er kun det halve billede. I sin bog om forholdet mellem Danmark og Sovjet efter 1945, Bjørnen og Haren (1999) ironiserer Bent Jensen over den forsigtige danske politik over for Sovjetunionen og sammenligner den med politikken over for Tyskland i 1930 erne. Så langt så godt. Hvad Jensen imidlertid har overset og som til gengæld især Bo Lidegaard har argumenteret for er, at den forsigtige politik over for den kommunistiske supermagt blev ledsaget af en energisk indsats imod de hjemlige kommunister og et generelt forsvar for demokratiet. Et lidt kuriøst, men interessant eksempel er den af Socialdemokratiet producerede spillefilm, Frihed forpligter fra 1951, hvor ingen ringere end Poul Reichhardt blev sat til at sælge budskaber om den fortsatte kamp for sociale og politiske fremskridt og mod kommunisterne ude og især hjemme. Således også i 1930 erne. Grundlæggende sigtede det socialdemokratiske (og radikale) projekt på at udbygge demokratiet. Det politiske demokrati skulle udvides til også at blive et socialt demokrati. I et samfund, hvor den politiske frihed blev kombineret med den sociale frihed fra nød, havde diktatoriske strømninger ringe kår, var den underlæggende analyse, og der blev sat trumf på, da socialdemokraterne fuldendte udviklingen henimod at blive et nationalt folkeparti med programmet Danmark for Folket (1934). Det var den overordnede sigtelinje. Men selvfølgelig blev politik i praksis også præget af øjeblikkets udfordringer. Eksempler herpå er uniformsforbuddet for politiske organisationer i 1933 og de såkaldte urolove i 1934 (der bl.a. strammede våbenlovgivningen). Men langt vigtigere er de store kriseforlig i årene , hvor regeringen i samarbejde med Venstre og normalt også de Konservative søgte at afbøde den økonomiske krises værste konsekvenser. Da de politiske partier i 1930 erne ofte blev set som repræsentanter for bestemte sociale klasser, har det været nærliggende at analysere forligene ud fra optikken: hvem vandt, dvs. fik mest til sit eget bagland? I et sådant perspektiv kan man opstille først tiltag til gavn for landbruget, så dem til gavn for byerhvervene og så til sidst hjælpen til arbejdsløse og fagbevægelsen. Gør man det, bliver resultatet, at landbruget fik mest ud af det, og at Venstre

10 20 ARBEJDERHISTORIE NR De vigtige politiske begivenheder trængtes om pladsen på avisernes forsider den 31. januar I Danmark indgåelsen af Kanslergadeforliget, der med sine krisebekæmpende foranstaltninger bidrog til at afværge truslen om en autoritær politisk udvikling. I Tyskland udnævnelsen af Hitler til rigskansler, som beseglede demokratiets skæbne. altså vandt. At Venstre spillede hårdt i mange forhandlinger, er der næppe heller tvivl om; det er i hvert fald det indtryk, avisernes rapporteringer om de forskellige standpunkter efterlader. Hvis vi accepterer denne læsning, så bliver det næste og mere interessante spørgsmål: hvorfor gjorde de så det? Det nærliggende svar er, at det gjorde de, fordi de fik lov til det. Socialdemokratiet slog af og til på valgtrommerne, men lod det blive ved det. Og en af dansk politisk histories mest elskede anekdoter fortæller om, hvordan Stauning lokkede Venstres forhandlere tilbage til bordet i Kanslergade med løftet om en godnatdram. Det forklarer man bedst ved, at socialdemokrater og radikale udmærket var klar over, hvor slemt det stod til i dansk landbrug. Det kunne en ansvarlig regering naturligvis ikke sidde overhørig. Men man vidste også, at Venstre var under stærkt pres fra sine vælgere, hvoraf mange havde tilsluttet sig LS. Så stærkt, at partiet reelt havde opgivet tyrkertroen på markedskræfterne. Det ligger derfor lige for at pege på, at Stauning foretrak det demokratiske bondeparti Venstre som politisk med- og modspiller frem for de alternativer, som kunne blive resultatet, hvis Venstre ikke kunne fremvise gode resultater. De forskellige landbrugsstøtteordninger, som indgik i forligene, tjente også til at styrke ikke blot partiet Venstre, men også de etablerede landbrugsorganisationer, som spillede en vigtig rolle i administrationen af de tiltag, der forbedrede landbrugernes vilkår markant. Når alt dette er skrevet, skal man naturligvis passe på ikke at blive systematisk enøjet. Det hører jo med, at Socialdemokraterne også fik store indrømmelser i form af overenskomstforlængelse, forbedrede kår for arbejdsløse og ikke mindst vigtigt Venstres passive støtte til Steinckes socialreform. Det ændrer dog ikke ved, at kriseforligene skal ses lige så meget i en politisk som økonomisk sammenhæng. De viste, at det politiske demokrati var mere end ævl og kævl og bengnaveri, som kritikerne påstod. Det var faktisk såre handlekraftigt. I det lys får Staunings berømte kommentar til Kanslergade-forliget i 1933 om, at man havde ofret et par principper, men reddet landet, en yderligere dimension. Den bliver man ekstra bevidst om, når man lader mikrofilmene standse ved avisernes forsider den 31. januar Her var de to hovedhistorier det indgåede forlig og Hitlers udnævnelse til rigskansler. Datosammenfaldet er selvfølgelig tilfældigt. Men det er jo fristende at se det som en påmindelse om, at når den danske og den tyske (eller bedre: central- og sydeuro-

11 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 21 Thorvald Stauning og K.K. Steincke sammen med Venstres forhandlingsleder Oluf Krag under forhandlingerne, der førte til Kanslergadeforliget i 1933 (ABA). pæiske) vej kom til at gå så forskelligt i fascismens epoke, så var bevidste menneskelige handlinger en vigtig del af forklaringen. Der er for tiden godt med historierevisionistisk grøde i Danmark. Det handler som bekendt om venstrefløjen i almindelighed og forholdet til kommunismen i særdeleshed. Der kræves selvransagelse på venstrefløjen og en nyskrivning af historien, så mange venstreorienteredes fascination af den røde totalitarisme i dens forskellige afskygninger og deres både direkte og indirekte støtte hertil under den kolde krig kommer prominent frem. Ser man bort fra de mest skingre og hysteriske udgaver af kravet, er det i mine øjne helt rimeligt. Men skal fortiden nyvurderes under indtryk af modsætningen mellem totalitarisme og demokrati, er det også på sin plads at pege på mellemkrigstidens udbredte fascination af de højreorienterede og nationalistiske totalitarismer. Målt i både tal og indflydelse var det sandsynligvis en større og mere indflydelsesrig gruppe end venstrefløjen under den kolde krig. F.eks. har den danske venstrefløj mig bekendt aldrig leveret en udenrigsminister, der som 40-årig og folketingsmedlem har påstået, at for mig er der ingen tvivl om, at folkestyret i sin nuværende form har levet sin længste tid, også i lande, hvor der endnu ikke har været gjort større bestræbelser på at ændre det som Ole Bjørn Kraft skrev i de ungkonservatives blad i juni Hvis mange

12 22 ARBEJDERHISTORIE NR opslag i Encyclopædien har tendens til at give et diskret skønmaleri af kommunismen som kritikere har hævdet og bestemt ikke altid uden ret kan man roligt sige, at det samme gør sig gældende, når man sammesteds vil læse om mellemkrigstidens danske højreradikalisme. Så lad os endelig få en ny danmarkshistorie, hvor de politiske fløjes flirt med totalitarismerne gives den plads, det desværre fortjener. Samtidig kunne man så også synliggøre, at kampen for demokratiet faktisk var lang og sej her i landet. En sådan nyskrivning vil også sætte fokus på danmarkshistoriens demokratiske helte. Og det vil den demokratiske venstrefløj kun kunne glæde sig til. Abstract Nils Arne Sørensen: Was a Danish Hitler a possibility?, Arbejderhistorie 2/2003, pp The article questions the dominant perception that Danish democracy was deeply rooted shortly after the approval of the June Constitution of 1849 and reveals the scale of the anti-parliamentarian currents in the country in the inter-war period. With this background in mind a thesis is presented; that although it is difficult to imagine a Danish Hitler, the possibility of authoritarian rule parallel to those in many Central and East European countries was far from being unthinkable. This raises the question of why, therefore, parliamentary democracy survived in Denmark during the era of fascism. Some of the important elements in the reason for this are pointed to; the strong forces in the Conservative People s Party which opposed the flirt with fascism of the Young Conservatives, while the monarchy was an active supporter of democracy, especially after The greatest importance, though, is given to the performance of the Social Democratic Radical Government. Not least the Social Democrats were conscious of the fact that democracy could be in danger at some stage in the future and needed to be defended. This defence took three forms: firstly, measures were taken against extremist groups, secondly, there was an implementation of welfare legislation to build up a social democracy, which supported the political democracy, thirdly, and lastly, from 1931 legislation was introduced to allieviate the economic problems, especially in the crisis ridden agricultural sector where the fascination with anti-parliamentarian forces had been widespread. Nils Arne Sørensen, Lektor, lic.phil Syddansk Universitet Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Tlf.:

Fascismen og nazismen

Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen Fascismen og nazismen opstod begge i kølvandet på Første Verdenskrig. Men hvad er egentlig forskellen og lighederne mellem de to ideologier, der fik meget stor betydning for Europa

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Nationalsocialisme i Danmark

Nationalsocialisme i Danmark Historiefaget.dk: Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme i Danmark Nationalsocialisme er en politisk strømning, der opstod i mellemkrigstidens Europa og Danmark. Den regnes ofte for en slags international

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Undervisningsplan: nyere politisk historie

Undervisningsplan: nyere politisk historie Undervisningsplan: nyere politisk historie Efter- og forårssemestret 2005/06 Efteråret 2005, tirsdage 14-16, U46 Undervisere: Klaus Petersen Træffetid? (Institut for historie, kultur & samfundsbeskrivelse)

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Det ny Danmark 1890=1985

Det ny Danmark 1890=1985 Harry Haue, Jørgen Olsen, Jørn Aarup-Kristensen Det ny Danmark 1890=1985 Udviklingslinjer og tendens 3. udgave Munksgaard Indhold Hovedlinien 9 Det danske samfund omkring 1890 13 Byvækst og udvandring

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Tyskland under nazismen Fag: Historie Målgruppe: 8. ungdomsuddannelse Titel: De lange knives nat Vejledning Lærer Titel: "De lange knives nat" Vejledning Lærer De lange knives nat Filmen indgår i en serie med 6 titler under overskriften SS- Hitlers elite Udsendelse 1: De lange knives nat ----------------------------------------------------------------

Læs mere

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE

ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE ET STÆRKERE SOCIALT EU SPLITTER DANSKERNE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 54 88 cas@thinkeuropa.dk RESUME En ny måling foretaget af YouGov for Tænketanken EUROPA viser, at danskerne er

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal

Ole Bjørn Kraft. Frem mod nye tider. En konservativ politikers erindringer 1945-47. Gyldendal Ole Bjørn Kraft Frem mod nye tider En konservativ politikers erindringer 1945-47 Gyldendal Indhold Forord s. 5 Forsvarsminister i befrielsesregeringen Frihedens første dage s. 13 Et møde i den konservative

Læs mere

Den ubehagelige alliance

Den ubehagelige alliance ANMELDELSE Maj 2008 Den ubehagelige alliance Jakob Egholm Feldt Ny bog viser, at antisemitisme var et betydningsfuldt fællestræk hos toneangivende arabiske nationalister og nazismen, og at alliancen mellem

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk.

Politikordbog. Folkehold: Folk, der arbejder for andre folk. Altså folk, der bliver holdt af andre folk. Politikordbog Adlen: Det var de folk, der mente, at de var specielle i forhold til særdeles bønderne. Det var dem, som havde næstmest magt i landet før Grundloven. Andelsforeninger: Når man er medlem af

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve

Tekstopgivelse/ Undervisningsbeskrivelse Folkeskolens afgangsprøve s telefonnr. 1 Danskhed Hit med historien 9. klasse Jens Aage Poulsen 32,00-50 i bogen - Født som dansker? - Dansk på dagsordenen - Hvem og hvordan er danskerne? - Nationalisme - Sådan er danskerne! -

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks.

Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. Kalmarunionen har stor relevans for vores samfundsstruktur, som vi kender den i dag. Nøgleord: fortid, nutid og fremtid f.eks. følgende: At vi alle har en forståelse og indsigt i, hvordan vores forfædre

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Præsidentiel og parlamentarisk styreform

Præsidentiel og parlamentarisk styreform Her er forskellen: Præsidentiel og parlamentarisk styreform Parlamentarisme og præsidentialisme er begge demokratiske styreformer. Men hvad er egentlig forskellen på de to former, der praktiseres i henholdsvis

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta.

Danmark i verden i velfærdsstaten. foto. FN medlemskab. Den kolde krig. vidste. Vidste du, at... Danmarks rolle i den kolde krig. fakta. Historiefaget.dk: Danmark i verden i velfærdsstaten Danmark i verden i velfærdsstaten foto Perioden efter 2. verdenskrig var præget af fjendskabet mellem USA og Sovjetunionen. For Danmarks vedkommende

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943

Før 1920. 1920 9. april 1940. Efter august 1943. 9. april 1940 august 1943 Spørgekort til Balance og besættelse Grundbogen side 107-147 Spørgekortene kopieres i farve på karton og klippes ud. Kortene er delt i fire grupper: Rød: Gul: Blå: Grøn: I spillet skal man også bruge en

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig

Historie 9. klasse synopsis verdenskrig Historie synopsis 2 2. verdenskrig I de næste uger skal du arbejde med din synopsis om den 2. verdenskrig. Mere konkret spørgsmålet om årsagerne til krigen. Der er tre hovedspørgsmål. Besvarelsen af dem

Læs mere

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.

RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har

Læs mere

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG

TIL. ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg DANMARK I DEN KOLDE KRIG TIL ELEV E N DANMARK I DEN KOLDE KRIG ARBEJDSOPGAVER UDARBEJDET AF: Charlotte Sørensen lærer v. Morten Børup Skolen, Skanderborg 1 ELEVARK 1 INTRODUKTION Du skal arbejde med emnet Danmark i den kolde krig

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2008-2011 Institution Vejle Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Nils

Læs mere

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse

Tyske krigsforbrydelser 1939-1945. og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Tyske krigsforbrydelser 1939-1945 og den danske illegale presse Mona Jensen og Palle Andersen Historisk Samling fra Besættelsestiden, Sydvestjyske

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Gallup om danskernes paratviden

Gallup om danskernes paratviden TNS Dato: 23. august 2013 Projekt: 59437 Feltperiode: Den 20.23. august 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland

Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland Sovjetunionen 1. september: Tyskland Tidslinje Nogle af de væsentlige begivenheder i Danmark Tidspunkt Verden 1939 23. august: Tyskland og Sovjetunionen indgår en pagt. September 1. september: Tyskland angriber Polen. 2. verdenskrig begynder

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012

Nyhedsbrevet. Connie Stølås. Socialdemokraterne i Kalundborg. Født 14.januar Død 27. oktober 2012 NOVEMBER 2012 SÆR NUMMER Nyhedsbrevet Socialdemokraterne i Kalundborg Connie Stølås Født 14.januar 1948 Død 27. oktober 2012 Connie bisættes fra Gørlev Kirke Lørdag den 3. november kl. 13. SIDE 2 Vi har

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE

BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE BRITISK EUROSKEPSIS ER MERE ØKONOMISK END DEN DANSKE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Den britiske afstemning om EU-medlemskabet har affødt lignende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/Juni 2015-16 Institution Nordvestsjællands HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFE Historie

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Den kolde krigs afslutning

Den kolde krigs afslutning Historiefaget.dk: Den kolde krigs afslutning Den kolde krigs afslutning Den kolde krig sluttede i 1989 til 1991. Det er der forskellige forklaringer på. Nogle forklaringer lægger mest vægt på USA's vedvarende

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Farvel til de røde undtagelser

Farvel til de røde undtagelser En artikel fra KRITISK DEBAT Farvel til de røde undtagelser Skrevet af: Line Barfod Offentliggjort: 14. april 2010 Ellen Brun og Jaques Hersh rejser i sidste nummer af kritisk debat en vigtig debat om

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

2. verdenskrig FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Wilhelm Christmas-Møller Christmas. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti. 1 1920-36 Vor Klinge og vort Skjold"

Wilhelm Christmas-Møller Christmas. Christmas Møller og Det konservative Folkeparti. 1 1920-36 Vor Klinge og vort Skjold Wilhelm Christmas-Møller Christmas Christmas Møller og Det konservative Folkeparti 1 1920-36 Vor Klinge og vort Skjold" Gyldendal Indhold FORORD INDLEDNING 13 1. Den historiske overlevering 15 Christmas

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen

Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Muslimen i medierne Af Nis Peter Nissen Tonen overfor muslimer er hård især i medierne. Men tonen er ikke på nær et par markante undtagelser - blevet hårdere i de sidste ti år. Det viser en systematisk

Læs mere

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har.

Dilemma 1. Dilemma 2. Dilemma 3. Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Dilemma 1 Dannebrog er formentlig det stærkeste fælles symbol, danskerne har. Er det i orden, at en danskfødt muslimsk kvinde med tørklæde bærer Dannebrog ved indmarchen til De olympiske Lege i 2016? Dilemma

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven).

L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Page 1 of 5 Folketinget, Christiansborg 1240 København K. Tlf.: +45 3337 5500 Mail: folketinget@ft.dk L 111 Forslag til lov om afgift af mættet fedt i visse fødevarer (fedtafgiftsloven). Af Skatteministeren

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849

Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildeopgave om Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849 Kildekritiske spørgsmål til Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849. Baggrund I årene omkring 1849 var Danmark præget af en nationalisme og optimisme

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier

Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 Krig og medier Borgerkrig Den Finske Borgerkrig 27. januar til 15. maj, 1918 En blodig borgerkrig med henrettelser, massegrave, fangelejre og nedbrændte byer. Det sker ikke i Norden vel? Jo, det gjorde det for mindre

Læs mere

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted

Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Arbejderbevægelsens internationale demonstrationsdag i tekst og billeder 1890-1990 Af Søren Federspiel, Flemming Hemmersam, Margaret Nielsen, Anne-Lise Walsted Redaktion: Gerd Callesen, Henning Grelle,

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

Fjendebilleder: Propaganda

Fjendebilleder: Propaganda Roskilde Tekniske Gymnasium Dansk, Samfundsfag og Engelsk Fjendebilleder: Propaganda Af Henrik Breddam Skrevet: 2006-12-06 Længde: 9 sider Side 1 af 9 Indhold Indhold... 2 Formål... 3 Indledning... 3 Gammeldags

Læs mere

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008.

Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Lars-Emil Johansen Ordførertale, Siumut Åbningsdebat, Folketinget. Oktober 2008. Sig nærmer tiden Næsten symbolsk for historiens forløb afgik tidligere folketingsmedlem og en af grundlæggerne for Grønlands

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts tale 1. maj 2015 (Det talte ord gælder talen er klausuleret indtil den påbegyndes) Kære alle sammen. Danmark er et særligt land. Vi har hinandens ryg. Solidaritet

Læs mere

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16

Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Tale ved SSWs nytårsreception d. 29.01.16 Først og fremmest mange tak for invitationen her til SSWs traditionsrige nytårsreception. Det glæder mig meget at få lejlighed til at præsentere mig selv og fortælle

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder.

sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde en skabelon til arbejdet med kilder. 2012 Danmark i1930 erne - Kilder og kildekritik Elevhæfte udarbejdet af Anne Louise Ising, Alexander Vesterby & Dea Arngren Arbejdermuseet 01-01-2012 sandheden som muligt. På følgende sider kan I finde

Læs mere