Den 30. januar er en af de tunge mærkedage,

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Den 30. januar er en af de tunge mærkedage,"

Transkript

1 11 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? Af Nils Arne Sørensen I en tid, hvor de politiske fløjes flirt med totalitarismen står højt på dagsordenen, kan det være på sin plads også at sætte fokus på danmarkshistoriens demokratiske helte. Det vil den demokratiske venstrefløj kun kunne glæde sig til, for når det danske demokrati kom frelst gennem fascismens epoke, skyldes det ikke mindst Socialdemokratiets indsats. Den 30. januar er en af de tunge mærkedage, fortiden har forsynet os med. På denne dag for 70 år siden fik Hitler overdraget regeringsmagten i Tyskland. The rest is history, som man siger på nydansk, men som bekendt af den allermørkeste slags. Systematiske forfølgelser af modstandere hjemme; en aggressiv udenrigspolitik, der førte til verdenskrig; barbarisk racistisk krigsførelse i Østeuropa og folkedrabet på Europas jøder det var alt sammen logiske konsekvenser af, at den tyske præsident Hindenburg overlod det til Hitler at danne regering. Det var imidlertid sværere at se i For de fleste interesserede i samtiden var regeringsskiftet i Tyskland blot endnu et eksempel på, at anti-demokratiske kræfter var kommet til magten i et europæisk land. Da artilleriets trommeild døde hen efter 1. verdenskrig, var det ellers et andet Europabillede, der tegnede sig. De sejrende vestmagter Frankrig, Italien, Storbritannien og USA havde i krigens sidste år lagt stor vægt på politiske og ideologiske krigsmål. De blev berømt og indflydelsesrigt sammenfattet i den amerikanske præsident Woodrow Wilsons 14 punkter, hvis vigtigste budskab var kravet om national selvbestemmelse og politisk demokrati. Disse tanker blev også afgørende i de mange nye stater, der opstod på ruinerne af de europæiske imperier: Tyskland, Rusland og Østrig-Ungarn. Overalt kom demokrati-orienterede regeringer til; valg blev forberedt og grundlovsgivende forsamlinger indkaldt. Det var ikke kun på tabersiden, at demokratiet blev styrket. Det gjorde det også hos sejrherrerne, hvor magthaverne havde indset, at de store ofre i krigen krævede belønning. Den blev givet i form af sociale reformer og valgretsudvidelser, som man så det i Italien og Storbritannien, hvor man indførte almindelig valgret for mænd. Det blev i Storbritannien suppleret med introduktion af valgret for kvinder, mens franske og italienske kvinder måtte gennem endnu en krig, før de fik lige politiske rettigheder.

2 12 ARBEJDERHISTORIE NR Ser man bort fra Rusland, hvor det spæde demokrati var blevet afløst af kommunistisk statskup og borgerkrig inden verdenskrigen sluttede, så så det lyst og lovende ud på det politiske Europakort i Men skyggerne blev snart lange. I Ungarn blev den liberal-demokratiske regering væltet af et kommunistisk kup i marts Det kommunistiske styre blev på sin side snart væltet af højreorienterede styrker under ledelse af admiral Miklos Horthy, der etablerede sig som rigsforstander i Ungarn og under hans ledelse udviklede det ungarske styre sig glidende i retning af et højreorienteret diktatur. Den udvikling gentog sig i forskellig skikkelse i land efter land. Som oftest i form af begrænsninger i valgretten, forfatningsændringer som styrkede den udøvende magt, og forfølgelse af venstreorienterede og andre folkefjender. Det berømteste eksempel er Italien, hvor fascisten Benito Mussolini i 1922 blev udnævnt til regeringsleder og efter en usikker alliance med forskellige konservative og højreliberale grupper fra 1925 opbyggede et regulært og i vide kredse beundret fascistisk diktatur. Mussolinis diktatur var ingenlunde typisk. Alligevel blev de mange forskellige ikke-demokratiske styrer, der kom til at dominere Europa i løbet af mellemkrigstiden, tit karakteriseret med samlebetegnelsen fascistisk, og perioden betegnes ofte simpelthen som fascismens epoke. Hvorfor skete det? Det spørgsmål stillede politisk interesserede sig allerede i samtiden, og siden har historikere og andre samfundsforskere undersøgt og forklaret demokratiernes sammenbrud og de højreorienterede diktaturer i mellemkrigstiden. Da fænomenet var så udbredt, har undersøgelserne ofte været sammenlignende: kan man finde fællestræk, der kan forklare fænomenerne? Et andet spørgsmål er selvfølgelig mindst lige så interessant: Hvorfor overlevede demokratierne i visse lande i fascismens epoke? Det har underligt nok interesseret langt færre, selv om relevansen af svaret skulle synes indlysende, måske også for andre end historisk interesserede. I det følgende vil jeg give et foreløbigt bud på svaret på det spørgsmål for et enkelt lands vedkommende. Landet er selvfølgelig Danmark. Allerede ved at stille spørgsmålet kommer jeg imidlertid i konflikt med en gængs forestilling om vort fædrelands historie; en forestilling, der er omtrent lige udbredt blandt alment historisk interesserede og professionelle historikere. Det er opfattelsen af, at Danmarks nyere historie har været uden større og dramatiske indre konflikter, og at landet fra de store reformer i slutningen af 1700-tallet sindigt og uden de store sværdslag bevægede sig ind i modernitetens og demokratiets epoke og blev der, selv når det så værst ud. Her til lands bestod frihedsrevolutionen i 1848 som bekendt af et tog af velklædte københavnske borgere, der marcherede, nej: gik, op til kongen og bad om en fri forfatning. Og så oven i købet fik den. Selv ikke i kriseårene under den tyske besættelse vandt antidemokratiske kræfter fodfæste, påpeges det med rette. Opfattelsen af, at Danmark og danskerne var blevet nærmest genetisk immune over for antidemokratiske strømninger bekræftes yderligere, når man ser på det relativt ynkelige danske nazistparti, DNSAP, og deres bud på en dansk Hitler, Frits Clausen. Partiet var en ren imitation af sit tyske forbillede, og, som John Lauridsen har skrevet i sin nye store bog om Dansk Nazisme (2002), havde det i virkeligheden karakter af en sekt. På den baggrund skal det medgives, at en dansk Hitler ikke lå i kortene i 1930 ernes Danmark. Men det er ingenlunde det samme som at skrive, at demokratiet i Danmark var nagelfast i fascismens epoke. Ud fra den almindelige definition af et politisk demokrati, kan man nemlig sige, at det danske demokrati stadig var ungt i mellemkrigstiden. Vi roser os ofte af, at det danske politiske system med Junigrundloven blev et af Europas mest demokratiske. Det er også rigtigt, hvis vi ser på valgretsbestemmelserne, der stort set gav almen valgret til mænd fra Men grundloven sikrede ikke, at regeringen skulle

3 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 13 Det danske nazistparti DNSAP s bud på en dansk Hitler, Frits Clausen ( ), var et yndet offer for karikaturtegnerne. Her er det en tegning fra Raketten 1942, et nytårshæfte udgivet af en konkurrerende nazistisk organisation under ledelse af Wilfred Petersen. Billedteksten lyder: Fritz Clausen er kun set paa Cykle een eneste Gang i sit daadrige Liv. Han blev nemlig straks standset af Politiet, da det ifølge Færdselsloven er forbudt at transportere noget paa Cykle, der er bredere end styret. afspejle flertallet i hverken vælgerbefolkning eller Rigsdag. Regeringen var kongens, og det var hans privilegium at vælge den frit. Det var dette demokratiske underskud, som forfatningskampen, der var den afgørende politiske konflikt i landet i den sidste tredjedel af 1800-tallet handlede om. Fronterne var klare. På den ene side stod partiet Venstre (og fra 1870 ernes slutning også Socialdemokratiet). De ønskede demokratiets fuldbyrdelse i form af parlamentarisme. På den anden side stod Højre. De ønskede en forfatningsstat, men ikke demokrati. Venstre søgte at slide Højre-regeringen under Estrup op med visne-politik.. Det lykkedes ikke, for Estrup styrede i stedet i lange perioder landet med undtagelseslove, der ikke krævede vedtagelse i det venstredominerede Folketing. Forfatningskampen endte lykkeligt med, at Højre og kongen gav efter for demokraterne. Men før det nåede så vidt, havde landet i perioder været på randen af borgerkrig. Det kulminerede i midten af 1880 erne med et attentat mod statsminister Estrup; oprettelse af et hærkorps til bekæmpelse af regeringens demokratiske modstandere; fængsling af oppositionens leder for opfordring til vold mod øvrigheden; dannelse af bevæbnede grupper på begge sider, og en politisk retorik, hvor trusler om vold ikke var særsyn. Det lyder jo ret

4 14 ARBEJDERHISTORIE NR udansk, og det er måske grunden til, at Forfatningskampen er blevet tildelt en stadig mere marginal plads, når der skrives Danmarkshistorier? Med systemskiftet i 1901 blev parlamentarismen introduceret, og med den nye grundlov i 1915 og nye valglove de følgende år blev demokratiet styrket gevaldigt med den kvindelige valgret som det vigtigste fremskridt. Men heller ikke efter 1915 var alt idel demokratisk lykke. I 1918 var alle politiske partier i Danmark ganske vist fortalere for det nyligt knæsatte princip om national selvbestemmelse som en integreret del af demokratiet. Men der kom hurtigt grus i det demokratiske maskineri, da det gik op for nationalt sindede konservative, at det princip betød, at kun Nordslesvig ville blive dansk. Det førte til en voldsom kampagne for en grænsedragning i modstrid mod demokratiske principper, men til fordel for en dansk grænse enten ved Dannevirke eller i det mindste så langt mod syd, at Flensborg blev dansk. Kampagnen fik stor opslutning med over underskrifter, og fortsatte efter afstemningerne i Slesvig, der viste, at danskheden var i klart mindretal i Mellemslesvig. I 1920 var det en central del af det kompleks, der førte til Påskekrisen, hvor kongen afskedigede sin regering, uden at den var kommet i mindretal i Folketinget og på trods af, at han året før havde givet sin støtte til parlamentarismen som princip. Christian X s statskup varede kun et par dage. Så bøjede han sig for de demokratiske kræfters massive pres. Men krisen og balladen om Slesvigspørgsmålet i viser, at stærke grupper i Danmark var alt andet end forelskede i demokratiet 70 år efter junigrundlovens indførelse og på tærsklen til fascismens epoke i Europa. Kort efter Mussolinis magtovertagelse i Italien kom fascismen første gang til Danmark. I januar 1923 meddelte Emil Marott, at han forberedte en dansk fascistorganisation. Marott havde været en fremtrædende socialdemokrat, bl.a. som redaktør på Fyns Social-Demokrat i 25 år, men han blev ekskluderet af partiet i 1920, da han gjorde sig til talsmand for en dansk-tysk grænsedragning syd for Flensborg. Marott var dog ikke belastet af stor viden om det italienske forbillede, han havde svært ved at samle meningsfæller til tanken, og hans planer løb hurtigt ud i sandet. Lidt, men ikke bedre gik det med dannelsen af senere, fascistisk-inspirerede grupper op gennem 1920 erne. Man skulle se mere end godt efter for at få øje på sortskjorter i det danske gadebillede, ligesom en annonceret march mod København også lod vente på sig. Til gengæld kunne man med mellemrum i pressen læse om den ægte, italienske vare, og her var tonen som oftest positiv (bortset fra i den socialdemokratiske og radikale presse). Il Duce blev set som en stærk leder, der havde bragt ro og orden efter kaos, erstattet klassekamp med nationalt samarbejde og demokratisk kævl med en stærk og effektiv stat. Det tiltalte mange konservative uden for Italien, ligesom mange var fascineret af fascismens uniformer og masseoptrin. Det gjaldt også i Danmark. Fremtrædende konservative som Victor Pürschel og den unge løve, Ole Bjørn Kraft, både talte og skrev i positive vendinger om Mussolinis Italien (sidstnævnte endda i en hel bog), og i KU begyndte en alvorlig flirt med anti-demokratiske strømninger. Fra 1932 begyndte Konservativ Ungdom under Jack Westergaards og Carsten Rafts ledelse at antage militante former, der mindede om de fascistiske partiers. Inspirationen kom først og fremmest fra Italien, men også Hitler blev i starten mødt med sympati. I juni 1933 erklærede den senere konservative folketingsmand Poul Hjermind sin ubetingede støtte til nazismen: Vi nægter ikke, at vi i adskilligt sympatiserer med Nationalsocialismen, thi vi Unge forstaar vore Jævnaldrende i Tyskland, og havde vi været tyskere, ville vi vel næsten alle have staaet i de brune Batailloner.

5 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 15

6 16 ARBEJDERHISTORIE NR Jack Westergaard, der var KUs formand , kaldte antipati for almindelig valgret og parlamentarisme for en konservativ indstilling. KU oprettede i 1932 stormtropper, der en overgang kunne ses marchere iført skrårem, støvler og olivengrønne uniformsskjorter. I 1934 udfærdigede KU et program, hvor inspirationen fra den fascistiske korporativisme var iøjnefaldende. Det samme var en militant nationalisme. I bevægelsens blade kunne man læse indædt kritik af det danske system og rosende omtaler af ikke bare Mussolinis Italien, men efterhånden også Hitlers Tyskland bl.a. i form af rosenrøde rejseberetninger fra ungkonservative politiske turister. At det ikke er en helt uberettiget anklage at opfatte KU i 1930 erne som en demokratifjendtlig organisation, som Politikens hushistoriker Adam Holm har skrevet i sin artikel om organisationen i Gads leksikon om dansk besættelsestid (2002), må derfor siges at være noget af en underdrivelse. Og det er værd at påpege, at KUs drastiske højredrejning gav pote i form af en tilstrømning af medlemmer især i byerne. På fem år omtrent fordobledes medlemstallet til ca Det gjorde KU til landets næststørste ungdomsorganisation, kun overgået af Venstres Ungdom. Mens det højreradikale KU gik frem i byerne, flokkedes bønderne om protestbevægelsen, Landbrugernes Sammenslutning (LS), der var stiftet i I løbet af et par år blev bevægelsen landsdækkende og organiserede omkring halvdelen af alle selvstændige landbrugere. Tilslutningen skyldtes givetvis især de elendige vilkår, landbrugerne havde i de økonomiske kriseår. Hertil skal sikkert lægges et forsøg på at gå imod den klare tendens til, at landbruget og landbokulturen var ved at miste sin dominerende rolle i samfundet. Men disse drivkræfter fik i bevægelsens aktioner og retorik ofte et antidemokratisk eller i hvert fald demokratikritisk perspektiv. Ved bevægelsens mange møder tordnede stifteren Børge Bach og andre ledere mod systemet, som i flæng blev brugt til at betegne dem, man anså for sine hovedfjender: finanskapitalen, fagbevægelsen og parlamentarismen. Typisk gik bevægelsens protestdemonstration, Bondetoget, i 1935 ikke til Christiansborg, men til Amalienborg for at forelægge sine krav til kongen landets hersker og fader, som det hed i en LS-publikation. Det var lysår fra Venstres kamp for demokrati og parlamentarisme få årtier tidligere. Det potentielt skræmmende perspektiv ved LS var da også, at bevægelsen kunne ses som et signal om, at bondestanden, der havde været afgørende for demokratiets sejr, måske ikke længere stod så fast på demokratiets grund under den økonomiske krises stormvejr. At man på landet kunne opdyrke en basis for antidemokratiske kræfter kunne man i samtiden se i Tyskland og andre centraleuropæiske lande. Som en afrunding på denne skitse af de demokratikritiske kræfter skal selvfølgelig også nævnes, at adskillige fremtrædende kulturpersonligheder skrev og talte i positive vendinger om både de fascistiske og nazistiske diktaturer, og store dele af pressen var heller ikke just præget af kritisk stillingtagen. Jyllands-Postens leder efter Krystalnatten er herostratisk berømt. Mindre kendt er det, at aviser ofte kritikløst gengav f.eks. tyske nyheder, som de blev formidlet af det Nationalsocialistiske Korrespondancebureau. Interesserede læsere kan henvises til Aalborg Stifttidendes dækning af de lange knives nat den 30. juni Og for en god ordens skyld kan det nævnes, at heller ikke Politikens kulturradikale læsere slap for diktaturhyldester. F.eks. kunne man i Knut Stubbendorffs kronik Fascismens Historie Aar XI få dage før Hitlers magtovertagelse læse en henført omtale af den store propagandaudstilling, hvormed det fascistiske regime fejrede ti-året for marchen mod Rom. Bl.a. berettedes om det gemytlige Forhold mellem Parti og Nation, mellem Diktatur og Folk, og kronikøren mente at kunne slå fast, at Italien var ved at blive et af de lykkeligste Lande i Evropa i Øjeblikket. Forestillingen om et inderligt demokratisk Danmark, der var immun over for anti-demo-

7 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 17 kratiske strømninger holder altså ikke stik, og sammenlignet med den brogede højreorienterede flok, så synede DKP i 30 erne ikke af så meget. Når dette er konstateret, skal det også slås fast, at hverken KU eller LS som organisationer kan kaldes fascistiske eller nazistiske, som venstreorienterede kritikere har haft tendens til at gøre. Og en dansk Hitler eller Mussolini, der kom til magten støttet af en massebevægelse, var aldrig nogen reel trussel. Derimod behøver man ikke at bevæge sig langt ud i kontrafaktiske spekulationer for at overveje, om kombinationen af økonomisk krise og pres fra bevægelser som især LS ikke kunne have banet vej for undtagelseslovgivning, der glidende førte til en situation, hvor den demokratiske grundlov måske stod intakt, men den politiske virkelighed bestod af et autoritært styre. Den udvikling gennemgik stort set alle lande i Øst- og Centraleuropa fra 1920 erne, og mens de fleste nok (med god ret) vil stejle over at sammenligne Danmark med lande som Jugoslavien og Bulgarien, så er en sammenligning med f.eks. Østrig mindre søgt. Her var demokratiet for længst afgået ved døden, da de tyske tropper marcherede ind i Det leder os tilbage til det spørgsmål, jeg stillede for snart længe siden: hvorfor overlevede demokratiet i Danmark? En forklaring kan indledningsvis afvises, nemlig at demokratiets overlevelse skyldtes, at den økonomiske krise i Danmark var relativt mild. Det var den ganske vist, hvis vi kun ser på overordnede størrelser som udviklingen i BNP, og det er også rigtigt som påvist af økonomiske historikere i 1970 erne at mange byerhverv oplevede fremgang i 1930 erne. Men sammenhængen mellem økonomi og politik får man kun ringe forståelse af ved at se på bruttonationalproduktets udvikling. For hundredtusinder af danskere var krisen nemlig alt andet end mild. Det gjaldt de arbejdsløse, hvis antal kulminerede i vinteren , hvor over 40% af de forsikrede var uden arbejde, men årtiet ud var det kun i sommermånederne at ledigheden kom mærkbart under 20%, og i vintermånederne var den frosset fast omkring de 30%. Det gjaldt i mindst lige så høj grad for bønderne, for hvem høje rentebyrder og faldende priser gjorde, at det største skræmmebillede af alle: at måtte gå fra gården, fremstod som meget konkret. Så galt gik det kun for de færreste: I det værste kriseår, 1932, kom kun ca. 1% af brugene på tvangsauktion. Men trusselsbilledet var udbredt i landbrugernes forestillingsverden, hvor en tvangsauktion ikke kun betød et farvel til hjem og arbejde, men også til den kendte livsform kort sagt til identiteten som bonde. Fokuserer man på mennesker, så var krisen altså eksistenstruende for mange arbejdsmænd og bønder og dermed potentielt også for det politiske system. Den nok vigtigste forklaring på, at systemet overlevede, er da også netop, at de fleste politikere i de demokratiske partier var klar over denne risiko. Det vender jeg tilbage til. Den irske historiker, Brian Girvin, har i bogen The Right in the Twentieth Century. Conservatism and Democracy fra 1994 argumenteret for, at den måske vigtigste forklaring på demokratiets skæbne i mellemkrigstiden skal søges i de konservative miljøer. Vendte de sig mod demokratiet, gik det under; støttede de derimod op om det, kunne det overleve. Girvins pointe er, at netop de borgerlige, konservative havde været mere eller mindre udtalte modstandere af demokrati før 1. verdenskrig, og efter krigen udgjorde de fortsat den største potentielle masse- og måske også magtbase for anti-demokratiske strømninger. Det gælder til en vis grad også for Danmark. Det konservative Folkepartis forløber, Højre, havde i årevis bekæmpet ønsket om parlamentarisme, og selv om partiet fra sin dannelse erklærede sig som parlamentarisk, så var der blandt mange konservative fortsat en skepsis over for demokrati, og disse kredse så som nævnt udenlandske anti-demokratiske fænomener som fascismen og i mindre grad nazismen som forbilleder eller i det mindste inspirationskilder. Til gengæld og heldigvis var partiledelsen

8 18 ARBEJDERHISTORIE NR omkring Christmas Møller og mange konservative meningsdannere indædte demokrater. Nok skal man helt frem til 1938, før partiledelsen tog det endelige opgør med demokratikritikerne i KU, men positionerne havde været utvetydige længe inden da. F.eks. skrev Christmas Møller i KUs blad i 1934: Så indtrængende, som jeg kan det, siger jeg, at de fremmede systemer, de fremmede metoder, som bygger på tvang og på forbud, er dansk folkesind og dansk folkekarakter imod, og sammesteds karakteriserede han KUs overtagelse af korporationstanken som helt forfejlet. I det lange løb sejrede den demokratiske linje, og selv socialdemokrater og kulturradikale anerkendte Møllers indsats for demokratiet. Ved siden af den konservative partiledelses indsats må man lægge kongens. Ser man bort fra Frederik Folkekær, havde kongehuset ikke just spillet en positiv rolle i den demokratiske udvikling. Men meget tyder på, at Christian X havde draget den demokratiske lære af Påskekrisen. Da LS-lederne i forbindelse med Bondetoget i 1935 søgte audiens hos kongen, blev de nok modtaget af majestæten, men også af Stauning, og det var ham landets reelle og demokratisk valgte hersker og fader som de kom til at snakke politik med. Alment kendt er også kongens afvisning af den såkaldte Højgaard-kreds opfordring til at danne en regering af politisk uafhængige, frit stillede mænd i besættelsens første år. Betydningen af kongehusets opbakning bag det politiske system bliver tydelig, hvis man vender blikket uden for Danmark. Her så man i flere lande, hvordan kongemagten blev det fikspunkt, som anti-demokratiske styrer orienterede sig om og søgte legitimation hos. Den mulighed gav Christian X ikke danske antidemokrater. Man må også pege på forfatningskampens lange, seje kamp for demokratiet. Som en del af kampen var foreninger og organisationer skudt op som paddehatte på landet og i byerne. Og i tidens politiske klima blev både erhvervs- og kulturorganisationer uundgåeligt inddraget i konflikten i den forstand, at man måtte vælge side. Det var i disse år, at både bøndernes og arbejdernes organisationer fik et demokratisk engagement så at sige ind med modermælken. Det var et stærkt fundament for det danske demokrati i den turbulente fascismens epoke også selv om en stor del af bøndernes tiltro til systemet vaklede i 1930 erne. Men den vigtigste enkeltforklaring på demokratiets overlevelse er selve det system, som anti-demokraterne kritiserede så hårdt. Her tænker jeg ikke kun på det parlamentariske system generelt, men især på med et andet 1930 er-udtryk systemet Stauning, altså den socialdemokratisk-radikale regeringskoalition. Det var ikke mindst denne koalitions overbevisning om, at demokratiet skulle forsvares og udbygges, der er forklaringen på at de højreradikale strømningers betydning blev så beskeden. Med al respekt for de radikales indsats, var de også på dette område juniorpartner i samarbejdet. Det var socialdemokraterne, der trak det største læs. Forklaringen herpå er ikke kun, at partiet havde en langt større, meget bredere og derfor også mere effektiv organisation end de radikale. Det var nok så meget, at socialdemokraterne af gode grunde var blandt dem, der tog faren fra ikke blot fascisme og nazisme, men også kommunisme, mest alvorligt. Kampen mod kommunismen, der for socialdemokrater havde forrådt den demokratiske socialisme, blev ført med stor energi både i mellemkrigstiden og under den kolde krig i 1940 erne og 50 erne. Det er ikke emnet her. Det er indsatsen mod de højreekstremistiske nationalistiske strømninger derimod. At socialdemokraterne var blandt de første, der tog disse trusler alvorligt, er ikke så overraskende. Det var nemlig deres søsterpartier, det gik ud over, når demokratierne brød sammen. I Italien gik Mussolinis vej til magten via fascistiske banders terror mod arbejderbevægelsen; i de fleste autoritære regimer blev socialistpartier og fagbevægelse chikaneret, forfulgt eller ligefrem forbudt, og i Hitlers Tyskland fyldte socialdemokrater godt op i de første koncentrationslejre.

9 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 19 Kampen mod nazistiske og andre højreekstremistiske strømninger tog mange former. Det var et hyppigt tema på socialdemokratiske møder, og ikke mindst DSU var stærkt engageret i den anti-fascistiske kamp. I de mange socialdemokratiske aviser og blade skortede det ikke på kritik af hverken fascisme, nazisme eller deres lokale efterabere. Socialdemokratiske intellektuelle som historikeren Albert Olsen skrev kritiske analyser af Mussolinis Italien, og i 1933 udgav Hartvig Frisch den med rette berømmede skildring af totalitarismens svøbe, Pest over Europa. I forordet skrev Frisch, at kun reaktionære hornugler vil glæde sig over det dybe kulturfald i disse lande, hvor frihedens lys slukkes, og vil skrive dybsindige bøger om fascismens eller nazismens ånd. Her var adressaten klart nok Ole Bjørn Kraft og andre konservative fascisme-fascinerede. Men Frisch hovedærinde var ikke at håne sine modstandere. Det var at advare og kalde til forsvar for demokratiet. Helt i overensstemmelse med partiets nye linje som folkeparti skrev han manende, at enhver nordisk arbejder og bonde, håndværker og funktionær, åndsarbejder og kunstner har grund til at værne og forsvare den indsats [for opbygningen af det politiske og sociale demokrati], der her er gjort, mod ethvert forsøg på at indføre diktatur og voldsmetoder, hvad enten de kommer fra øst eller fra syd. Det var dog ikke mindst som bærer af regeringsmagten, at indsatsen blev ydet. I forhold til holdningen til det nazistiske Tyskland har Stauning-Munch regeringen fået et blakket ry af kujonagtig eftergivenhed og pragmatisme. Udenrigsminister P. Munchs udenrigspolitiske linje, der tilsyneladende for næsten enhver pris ønskede at undgå at fornærme Hitler- Tyskland, er velkendt. Det samme er regeringens henstillinger til pressen om ikke at skrive kritisk om Tyskland og den alt andet end imødekommende holdning til tyske flygtninge. Men det er kun det halve billede. I sin bog om forholdet mellem Danmark og Sovjet efter 1945, Bjørnen og Haren (1999) ironiserer Bent Jensen over den forsigtige danske politik over for Sovjetunionen og sammenligner den med politikken over for Tyskland i 1930 erne. Så langt så godt. Hvad Jensen imidlertid har overset og som til gengæld især Bo Lidegaard har argumenteret for er, at den forsigtige politik over for den kommunistiske supermagt blev ledsaget af en energisk indsats imod de hjemlige kommunister og et generelt forsvar for demokratiet. Et lidt kuriøst, men interessant eksempel er den af Socialdemokratiet producerede spillefilm, Frihed forpligter fra 1951, hvor ingen ringere end Poul Reichhardt blev sat til at sælge budskaber om den fortsatte kamp for sociale og politiske fremskridt og mod kommunisterne ude og især hjemme. Således også i 1930 erne. Grundlæggende sigtede det socialdemokratiske (og radikale) projekt på at udbygge demokratiet. Det politiske demokrati skulle udvides til også at blive et socialt demokrati. I et samfund, hvor den politiske frihed blev kombineret med den sociale frihed fra nød, havde diktatoriske strømninger ringe kår, var den underlæggende analyse, og der blev sat trumf på, da socialdemokraterne fuldendte udviklingen henimod at blive et nationalt folkeparti med programmet Danmark for Folket (1934). Det var den overordnede sigtelinje. Men selvfølgelig blev politik i praksis også præget af øjeblikkets udfordringer. Eksempler herpå er uniformsforbuddet for politiske organisationer i 1933 og de såkaldte urolove i 1934 (der bl.a. strammede våbenlovgivningen). Men langt vigtigere er de store kriseforlig i årene , hvor regeringen i samarbejde med Venstre og normalt også de Konservative søgte at afbøde den økonomiske krises værste konsekvenser. Da de politiske partier i 1930 erne ofte blev set som repræsentanter for bestemte sociale klasser, har det været nærliggende at analysere forligene ud fra optikken: hvem vandt, dvs. fik mest til sit eget bagland? I et sådant perspektiv kan man opstille først tiltag til gavn for landbruget, så dem til gavn for byerhvervene og så til sidst hjælpen til arbejdsløse og fagbevægelsen. Gør man det, bliver resultatet, at landbruget fik mest ud af det, og at Venstre

10 20 ARBEJDERHISTORIE NR De vigtige politiske begivenheder trængtes om pladsen på avisernes forsider den 31. januar I Danmark indgåelsen af Kanslergadeforliget, der med sine krisebekæmpende foranstaltninger bidrog til at afværge truslen om en autoritær politisk udvikling. I Tyskland udnævnelsen af Hitler til rigskansler, som beseglede demokratiets skæbne. altså vandt. At Venstre spillede hårdt i mange forhandlinger, er der næppe heller tvivl om; det er i hvert fald det indtryk, avisernes rapporteringer om de forskellige standpunkter efterlader. Hvis vi accepterer denne læsning, så bliver det næste og mere interessante spørgsmål: hvorfor gjorde de så det? Det nærliggende svar er, at det gjorde de, fordi de fik lov til det. Socialdemokratiet slog af og til på valgtrommerne, men lod det blive ved det. Og en af dansk politisk histories mest elskede anekdoter fortæller om, hvordan Stauning lokkede Venstres forhandlere tilbage til bordet i Kanslergade med løftet om en godnatdram. Det forklarer man bedst ved, at socialdemokrater og radikale udmærket var klar over, hvor slemt det stod til i dansk landbrug. Det kunne en ansvarlig regering naturligvis ikke sidde overhørig. Men man vidste også, at Venstre var under stærkt pres fra sine vælgere, hvoraf mange havde tilsluttet sig LS. Så stærkt, at partiet reelt havde opgivet tyrkertroen på markedskræfterne. Det ligger derfor lige for at pege på, at Stauning foretrak det demokratiske bondeparti Venstre som politisk med- og modspiller frem for de alternativer, som kunne blive resultatet, hvis Venstre ikke kunne fremvise gode resultater. De forskellige landbrugsstøtteordninger, som indgik i forligene, tjente også til at styrke ikke blot partiet Venstre, men også de etablerede landbrugsorganisationer, som spillede en vigtig rolle i administrationen af de tiltag, der forbedrede landbrugernes vilkår markant. Når alt dette er skrevet, skal man naturligvis passe på ikke at blive systematisk enøjet. Det hører jo med, at Socialdemokraterne også fik store indrømmelser i form af overenskomstforlængelse, forbedrede kår for arbejdsløse og ikke mindst vigtigt Venstres passive støtte til Steinckes socialreform. Det ændrer dog ikke ved, at kriseforligene skal ses lige så meget i en politisk som økonomisk sammenhæng. De viste, at det politiske demokrati var mere end ævl og kævl og bengnaveri, som kritikerne påstod. Det var faktisk såre handlekraftigt. I det lys får Staunings berømte kommentar til Kanslergade-forliget i 1933 om, at man havde ofret et par principper, men reddet landet, en yderligere dimension. Den bliver man ekstra bevidst om, når man lader mikrofilmene standse ved avisernes forsider den 31. januar Her var de to hovedhistorier det indgåede forlig og Hitlers udnævnelse til rigskansler. Datosammenfaldet er selvfølgelig tilfældigt. Men det er jo fristende at se det som en påmindelse om, at når den danske og den tyske (eller bedre: central- og sydeuro-

11 KUNNE MAN FORESTILLE SIG EN DANSK HITLER? 21 Thorvald Stauning og K.K. Steincke sammen med Venstres forhandlingsleder Oluf Krag under forhandlingerne, der førte til Kanslergadeforliget i 1933 (ABA). pæiske) vej kom til at gå så forskelligt i fascismens epoke, så var bevidste menneskelige handlinger en vigtig del af forklaringen. Der er for tiden godt med historierevisionistisk grøde i Danmark. Det handler som bekendt om venstrefløjen i almindelighed og forholdet til kommunismen i særdeleshed. Der kræves selvransagelse på venstrefløjen og en nyskrivning af historien, så mange venstreorienteredes fascination af den røde totalitarisme i dens forskellige afskygninger og deres både direkte og indirekte støtte hertil under den kolde krig kommer prominent frem. Ser man bort fra de mest skingre og hysteriske udgaver af kravet, er det i mine øjne helt rimeligt. Men skal fortiden nyvurderes under indtryk af modsætningen mellem totalitarisme og demokrati, er det også på sin plads at pege på mellemkrigstidens udbredte fascination af de højreorienterede og nationalistiske totalitarismer. Målt i både tal og indflydelse var det sandsynligvis en større og mere indflydelsesrig gruppe end venstrefløjen under den kolde krig. F.eks. har den danske venstrefløj mig bekendt aldrig leveret en udenrigsminister, der som 40-årig og folketingsmedlem har påstået, at for mig er der ingen tvivl om, at folkestyret i sin nuværende form har levet sin længste tid, også i lande, hvor der endnu ikke har været gjort større bestræbelser på at ændre det som Ole Bjørn Kraft skrev i de ungkonservatives blad i juni Hvis mange

12 22 ARBEJDERHISTORIE NR opslag i Encyclopædien har tendens til at give et diskret skønmaleri af kommunismen som kritikere har hævdet og bestemt ikke altid uden ret kan man roligt sige, at det samme gør sig gældende, når man sammesteds vil læse om mellemkrigstidens danske højreradikalisme. Så lad os endelig få en ny danmarkshistorie, hvor de politiske fløjes flirt med totalitarismerne gives den plads, det desværre fortjener. Samtidig kunne man så også synliggøre, at kampen for demokratiet faktisk var lang og sej her i landet. En sådan nyskrivning vil også sætte fokus på danmarkshistoriens demokratiske helte. Og det vil den demokratiske venstrefløj kun kunne glæde sig til. Abstract Nils Arne Sørensen: Was a Danish Hitler a possibility?, Arbejderhistorie 2/2003, pp The article questions the dominant perception that Danish democracy was deeply rooted shortly after the approval of the June Constitution of 1849 and reveals the scale of the anti-parliamentarian currents in the country in the inter-war period. With this background in mind a thesis is presented; that although it is difficult to imagine a Danish Hitler, the possibility of authoritarian rule parallel to those in many Central and East European countries was far from being unthinkable. This raises the question of why, therefore, parliamentary democracy survived in Denmark during the era of fascism. Some of the important elements in the reason for this are pointed to; the strong forces in the Conservative People s Party which opposed the flirt with fascism of the Young Conservatives, while the monarchy was an active supporter of democracy, especially after The greatest importance, though, is given to the performance of the Social Democratic Radical Government. Not least the Social Democrats were conscious of the fact that democracy could be in danger at some stage in the future and needed to be defended. This defence took three forms: firstly, measures were taken against extremist groups, secondly, there was an implementation of welfare legislation to build up a social democracy, which supported the political democracy, thirdly, and lastly, from 1931 legislation was introduced to allieviate the economic problems, especially in the crisis ridden agricultural sector where the fascination with anti-parliamentarian forces had been widespread. Nils Arne Sørensen, Lektor, lic.phil Syddansk Universitet Institut for Historie, Kultur og Samfundsbeskrivelse Tlf.:

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark

Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark Den kolde krig som indenrigspolitisk slagmark FU Den Kolde Krig 30 03 2006 Frederiksberg Seminarium 1 1 Hovedpunkter Gennemgang af de forskellige opfattelser og prioriteringer dengang Man skal forstå,

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL

TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL TOSPROGEDE BYSKILTE - ROLLESPIL I april 2009 fik Flensborg nye byskilte. Når man i dag kører ind i Flensborg kan man læse både byens tyske og danske navn. Med de tosprogede byskilte vil byen vise, at den

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Ideer til undervisningen

Ideer til undervisningen 1 Ideer til undervisningen Kapitel 1: Demokrati som styreform og ideologi 1. Hvad betyder ordet demokrati? Og hvor stammer det fra? 2. Hvad kendetegner en demokratisk stat? Hvordan er magten fordelt? 3.

Læs mere

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken

Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Dansk-Historieopgaven Samarbejdspolitikken Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Den danske samarbejdspolitik 1940-43.... 3 Samtidige holdninger til modstandskampen... 4 - Samarbejde eller modstand til landets

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

2 Enevælden i Modvind

2 Enevælden i Modvind Modul 1 Grundbog til historie, s. 133-138 1. Spørgeskema om gruppearbejde 2. Læreroplæg på klassen Power point 3. Parøvelse 4. Walk and talk 5. De vigtigste pointer i dag 2 Enevælden i Modvind I juli 1830

Læs mere

Optakten til 2. verdenskrig

Optakten til 2. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 2. verdenskrig Optakten til 2. verdenskrig Da 1. verdenskrig sluttede i 1918, lå store dele af Europa i ruiner. Alle var enige om, at krigen aldrig måtte gentage sig. Men

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231)

To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) To verdenskrige og en halvleg (side 210-231) Karakteriser perioden Beskriv situationen i verden omkring periodens begyndelse. Beskriv situationen i verden omkring periodens afslutning. Hvordan blev Europa

Læs mere

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG

Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger. Handelspolitikken. som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Per Boje, Marianne Rostgaard, Mogens Riidiger Handelspolitikken som kampplads under Den Kolde Krig AALBORG UNIVERSITETSFORLAG Indholdsfortegnelse Forord 9 Per Boje Danmarks tredje samhandelspartner 1945-1960

Læs mere

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962

Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG Dansk sikkerhedspolitik 1945-1962 Den sikkerhedspolitiske debat 6 Baggrund De politiske partier og forsvarspolitikken før anden verdenskrig I første halvdel af det 20. århundrede

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati

Kanslergadeforliget 1933. Arbejdsløshed, unge og demokrati Kanslergadeforliget 1933 Arbejdsløshed, unge og demokrati 1 Kanslergadeforliget Det er så langt den største politiske begivenhed, jeg har været med til. Thorvald Stauning, 1933. Hvordan går det, spurgte

Læs mere

Fra bondegård til baggård

Fra bondegård til baggård Danmark i 1930erne Som alle andre årtier rummede 1930'erne modsatrettede tendenser. Årtiet var præget af mellemkrigstidens moderniseringsproces, hvor nye tanker, urbanisering, industrialisering og mekanisering

Læs mere

Læseprøve Kurs mod demokrati?

Læseprøve Kurs mod demokrati? for folkets kamp mod den, der vil knægte folkets frihed«. 467 Det er klart at denne flertydige erklæring fra DKP s formand var en advarsel og en form for trussel overfor regering og folketing. Men hvad

Læs mere

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre!

Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! 1 Grundlovstale 2014 Grundlovsdag er en festdag, hvor vi fejrer vores demokrati her i Danmark. Og der er meget at fejre! Med Junigrundloven fra 1849 startede opbygningen af det moderne Danmark. Diktatur

Læs mere

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning.

Det kapitalistiske Samfunds Fejl rammer ikke arbejderne alene, men hele den brede befolkning. Mellemkrigstiden var præget af store økonomiske kriser og de følger, som disse havde for befolkningen. Derfor blev spørgsmålet om statens sociale ansvar aktuelt, hvilket især Venstre og Socialdemokratiet

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland

Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Putins Rusland? Forholdet mellem staten og borgen i dagens Rusland Kim Frederichsen Cand.mag., Ph.d. stipendiat, ToRS, Københavns Universitet Christiansborg 15. november 2013 Opbygning Et kort tilbageblik

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling

DEN KOLDE KRIG Krigserklæringen Trumandoktrinen Europas opdeling DEN KOLDE KRIG... Krigserklæringen Trumandoktrinen Der var to, der startede Den Kolde Krig: USA og Sovjetunionen (USSR) eller som man sagde: Vesten og Østen, Den kapitalistiske verden og Den kommunistiske.

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013

NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 NYHEDSBREV NOVEMBER 2013 Indhold: 1. maj i Fælledparken Tur til Heideruh maj 2013 22. juni i Horserød og Røde Blades Gadefest Nørrebro K-festival i Nørrebroparken 29. august 1943, 70-året Mini-festival

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2013 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Samtidshistorie B Rikke Wagner Jensen HH3a

Læs mere

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så?

Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Den udenrigspolitiske aktivisme: Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? Lektor, Jens Ringsmose Institut for Statskundskab Syddansk Universitet INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Plottet 1. Hvad er dansk udenrigspolitisk

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget.

Kilde. Molotov-Ribbentrop-pagten. Artikel 1. Artikel 2. Artikel 3. Artikel 4. Artikel 5. Artikel 6. Artikel 7. Artikel 1. Historiefaget. Kilde Denne traktat mellem Nazityskland og Sovjetunionen var grundlaget for den tyske invasion af Polen en uge senere, som indvarslede den 2. Verdenskrig i Europa. Den anden del af traktaten forblev hemmelig

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

Euraffex Insight analyse:

Euraffex Insight analyse: Euraffex Insight analyse: Hvem har vundet i udvalgs-lotteriet? Det nyvalgte Europa-Parlament har nu mødtes i Strasbourg for første gang efter valget, for at konstituere sig. Udvalgsposterne blev fordelt

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen

Mariager Efterskole 2012/2013 Karina Rasmussen Årsplan historie 9. klasse Lektioner i alt: 26 Uge Emne Indhold Materialer Mål Evaluering 34 35 36 37 Vi alene vide Europæernes kolonisering af Sydamerika samt Afrika FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Den politiserende embedsmand i Danmark

Den politiserende embedsmand i Danmark 206 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Den politiserende embedsmand i Danmark Af professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommeren 2010 Institution Uddannelse Fog og niveau Lærer Hold Beskrivelse Uddannelsescenter Holstebro HHX

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK

DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK DERFOR KOMMUNIST KOMMUNISTISK PARTI I DANMARK Betty Frydensbjerg Carlsson, formand KPiD HVORFOR KOMMUNIST? At melde sig ind i Kommunistisk Parti i Danmark betyder, at man har taget stilling til det samfund,

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Konservativ Ungdom og moderniteten

Konservativ Ungdom og moderniteten Konservativ Ungdom og moderniteten - belyst gennem synet på demokrati og kvindefrigørelse i perioden 1936-1939 Konservativ Ungdom på torvet i Roskilde 1934 Et speciale i historie og socialvidenskab, RUC.

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011

Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om ministrenes karakterbog 2011 Dato: 15. december 2011 TNS Gallup A/S

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt

DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945. En oversigt DE MØRKE ÅR DANMARK 1940-1945 En oversigt af Mogens Pontoppidan & Erik Overgaard Pedersen 2014 2 Baggrunden Selv europæiske stormagter var tilbøjelige til at falde tilbage på eftergivenhedens tvivlsomme

Læs mere

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK

INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK INITIATIVER TIL IMØDEGÅELSE AF RADIKALISERING I DANMARK December 2014 Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti Religiøs radikalisering og ekstremisme er en alvorlig trussel

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

V gør fattige børn fattigere

V gør fattige børn fattigere Marts 2015 V gør fattige børn fattigere f Sine Heltberg, folketingskandidat (S) Frederiksberg Venstre vil skære i forældres kontanthjælp, hvilket gør familien fattigere. Men sagen er åbenbart så vigtigt

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør

VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør VEDTÆGTER for vælgerforeningen Det Konservative Folkeparti i Helsingør Foreningens navn er: Det Konservative Folkeparti i Helsingør Kommune, i daglig tale Konservative i Helsingør. Herefter benævnt vælgerforeningen.

Læs mere

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden

Dansk Folkehjælp Viborg-Skive afdelingen oktober 2011 Orientering fra formanden Orientering fra formanden I denne sommer har Dansk Folkehjælp fået mange budskaber ud i pressen. Jeg tænker bl.a. på TV2 s Go morgen DK / Go Folkehjælp, hvor danskerne blev opfordret af Dansk Folkehjælp

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere