Brancheaftale for gartnerierhvervet 2006 til Årsrapport for 2008 Slutrapport

Transkript

1 Brancheaftale for gartnerierhvervet 2006 til 2008 Årsrapport for 2008 Slutrapport GartneriRådgivningen / Agrotech Taastrup maj

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1.0 Brancheaftalen 3-6 Energiforbrug i perioden og vurdering af indfrielse af energimål 2.0 Status på særlige undersøgelser/projekter Redegørelse for energirelevante aktiviteter i perioden Samlet vurdering af energiledelsessystemet og forslag til forbedringer

3 Brancheaftale , Årsrapport for (Slutrapport) 1.0. VURDERING AF ENERGIFORBRUG I PERIODEN OG INDFRIELSE AF ENERGI MÅL HOVEDTAL FRA DEN FORRIGE BRANCHEAFTALE 2003 TIL For hele aftaleperioden i perioden 2003 til 2005 er der opnået en reduktion i energiforbrug til opvarmning på 12,5 %, mens elforbruget til vækstlys er steget med 9,1 %, set i forhold til sammenligningsåret Tallene er korrigeret for årsvariationerne. Det samlede energiforbrug blev i perioden reduceret med 6,8 % eller mere end dobbelt så meget som den opstillede målsætning på 3,3 % BRANCHEAFTALEN 2006 TIL Den indgåede brancheaftale mellem Dansk Gartneri og Energistyrelsen gjaldt for perioden 2006 til Denne rapport beskriver udviklingen af energiforbruget i aftalegartnerierne for hele denne periode. I 2006 var antallet af aftalegartnerier 159. I 2008 er antallet af aftalegartnerier faldet til 134, med et samlet væksthusareal på 3,24 mio.m². Aftalearealet udgør ca. 68 % af det total væksthusareal herhjemme. I de foregående brancheaftaler blev energiforbruget målt i forhold til et bestemt år. I denne aftale bliver energiforbruget målt og vurderet i forhold til et gennemsnitsår, beregnet på baggrund af vejr tallene fra 2003 til Den nye referenceperiode er 3

4 dannet på baggrund af DMI s opgivne månedsgraddage for årene 2003 til 2005, og antallet af graddage for referenceperioden er beregnet til Nedenstående tabel 1 viser antal gartnerier og det samlede væksthusareal for gennemsnitsåret ( ), 2006, 2007 og året Tabel 1. Antal aftalegartnerier og samlet væksthusareal Antal aftalegartnerier Samlet væksthusareal 3,46 mio. m 2 3,38 mio. m 2 3,38 mio. m 2 3,24 mio. m² Tallene for det samlede væksthusareal viser den tendens, der har været fra start af brancheaftalerne og til nu. Der bliver færre og færre gartnerier, men de bliver større og større, hvilket kan ses ved, at aftalearealet i perioden stort set er ens selv om antallet af gartnerier er noget mindre end de forrige år UDVIKLINGEN I ENERGIFORBRUGET. Aftalegartneriernes antal og sammensætning ændres fra år til år, hvilket giver nogle metodiske problemer i forbindelse med sammenligning af energiforbruget år for år indenfor aftale perioden. Derfor er det besluttet kun at inddrage de virksomheder, der var tilmeldt ordningen i både referenceperioden 2003 til 2005 og i året Med denne baggrund indgår der 134 gartnerier i den statistiske vurdering af energiforbrugene. Aftalegartneriernes totale årlige energiforbrug til opvarmning korrigeres fra år til år med antal graddage, der er en anerkendt beregningsmetode, og som giver en reel sammenligning af energiforbrugene. Graddagene bruges kun til sammenligning af årsforbrug. 4

5 Til vurdering af gartneriernes månedsenergiforbrug bruges den gennemsnitlige ude måneds temperatur fra 5 af DMI s vejrstationer: 3 i Jylland, en på Fyn og en på Sjælland. Dette giver en mere præcis vurdering af energiforbrugene i mellem de enkelte gartnerier. Antallet af graddage i referenceperioden er beregnet til 3110 og antallet af graddage for året 2008 er opgivet til (DMI s årstal for Jylland og øerne) Udviklingen i energiforbruget for aftalegartnerierne fremgår af nedenstående tabel 2. (Graddage sammenligningsåret = 3110, graddage i 2008 = 2864) Tabel 2. Udviklingen i energiforbruget (134 gartnerier) Forskel i % af Nettoenergiforbrug ukorrigeret til opvarmning pr m 2 (MWh) 0,437 0,339-22,4 % Nettoenergiforbrug til opvarmning graddage korrigeret pr. m 2 (MWh) 0,437 0,368-15,7 % Elforbrug totalt kwh/m 2 69,6 67,0-3,7 % Elforbrug til vækstlys kwh/m 2 99,75 89,90-9,87 % Basis elforbrug kwh/m 2 14,72 15,03 + 2,0 % Et minus betyder en reduktion i forbruget. Tallene i skemaet viser, at energiforbruget til opvarmning er faldet med 15,7 % og elforbrug til vækstlys er faldet med 9,9 %. Hvilket er en positiv udvikling, idet det er første gang indenfor de sidste par år, at elforbrug til vækstlys er faldet med så meget. 5

6 Alle hovedtallene for energiforbrug til opvarmning og elforbrug i 2008 kan ses i medfølgende Bilag 1 Statistik, status og Med et samlet energiforbrug for både varme og elforbrug i 2003 til 2005 på 504 kwh pr m 2 pr år og et energiforbrug på 435 kwh pr m 2 pr år i Bliver den samlede besparelse i aftaleperioden 13,7 %, hvilket er meget mere en aftalt i Brancheaftalen. Den markante nedgang i energiforbruget er efter vores vurdering forårsaget af, ændringer af klimastyringsstrategierne fra faste indstillinger til en mere dynamisk styring der bevirker, at den gennemsnitlige væksthustemperatur er sænket med en til to grader, samt en massiv investering i energibesparende foranstaltninger, som f.eks. i nye og mere isolerende gardinsystemer. Hvilket især gælder for grøntsags gartnerier SAMMENSÆTNINGEN AF ENERGIFORBRUGET TIL OPVARMNING. Bilag 1 indeholder ligeledes en opstilling over energiforbruget til opvarmning for aftalegartnerierne, fordelt på de forskellige energiformer fuelolie, gasolie, naturgas, fjernvarme og kul, samt el-forbrug fordelt på basisforbrug og el til vækstlys. De opgivne tal er for året 2008,2007, 2006 og sammenligningsåret Tallene viser, at der kun er små ændringer fra år til år og det er naturgas og fjernvarme der er de største energiforsyningskilder. Den procentvise sammensætning af energiforbruget til opvarmning fremgår af nedenstående tabel: År/Energiform i % Fjernvarme Naturgas Fuelolie Kul *

7 2.0. STATUS PÅ SÆRLIGE UNDERSØGELSER De særlige undersøgelser i forbindelse med gartnerierhvervets brancheaftale med Energistyrelsen 2006 til 2008 havde følgende overordnede formål: (se bilag 4 i Brancheaftalen) Det overordnede formål med energiprojekterne under de særlige undersøgelser er: - En bedre styring af energiforbruget - En øget produktivitetsforbedring - En hurtig implementering af ny teknologi I bilag 4 i Brancheaftalen er nævnt 5 projekter som de særlige undersøgelser konkret skal omhandle. I alle de 3 år i aftale perioden, er der arbejdet med et eller flere af de 5 projekter i forbindelse med gennemførelsen af de årlige GAU projekter. En del af afrapporteringen fra disse er sket i de tidligere årsrapporter. Status på de 5 projekter er: 1. Projekt 1 Fokusundersøgelse af væksthusgartneriernes energiforbrug og projekt 2 Udvikling af nøgletal via MPS-miljøsystemet er gennemført og afrapporteret i årsrapport for Projekt 3 Demonstrationsprojekt om nye opvarmnings- og afkølingssystemer 3. og projekt 5 Det lukkede Væksthus er sammenskrevet, gennemført og afrapporteret i årsrapporten for Projekt 4 Udvikling af metode til produktivitetsforbedringer gennem bedre fotosyntese-effektivitet er gennemført og afrapporteret i årsrapporten for I 2008 er der ligeledes udarbejdet et GAU projekt, hvor der er arbejdet videre med nogle de emne områder, der er nævnt i de særlige undersøgelser. Gennemførelsen og arbejdet med de nævnte projekter der er nævnt i de særlige undersøgelser, har givet en stor del af baggrunden til de projekter der arbejdes med og er nævnt i følgende afsnit. 7

8 3.0. REDEGØRELSE FOR ØVRIGE ENERGIRELEVANTE AKTIVITETER I PERIODEN. GAU - Projektet. Nedsættelse af energiforbruget og CO2 emissionen fra væksthusgartnerierhvervet I løbet af 2008 har energipriserne været oppe på meget høje niveauer, hvilket understreger behovet for reduktion i energiforbruget og forbedring af energiudnyttelsen. Samtidig vil man gerne bidrage til reduktionen af CO2 emissionen. Der er derfor i dette projekt sat ressourcer ind på, at nedsætte energiforbruget og CO2 emissionen fra væksthusgartnerier. Der blev i 2008 sat fokus på følgende områder: Nedsættelse af gartneriernes elforbrug ved fokus på lysdioder. Metoder til opsamling og lagring af overskudsenergi i væksthusene. Udvikling af IKT til energioptimering herunder styring af vækstlyset Nye gardinanlæg, herunder flerlags- og selektive gardiner. Videnspredning til gartnerier om mulighed for nedsættelse af energiforbrug/co2 emission. Det overordnede formål har været at udvikle teknologi og værktøjer til det intelligente væksthus, som er delvis selvforsynende med energi. Vi har arbejdet mod dette mål i ovennævnte fem delområder. Projektet skal ses i sammenhæng med de seneste energiprojekter i 2006 og 2007 bevilget af GAU. Nedsættelse af gartneriernes elforbrug ved fokus på lysdioder. Aktiviteterne i dette delprojekt har været gennemførelse af forøg. Formålet med forsøgene var at undersøge lysbehovet set i forhold til spektralfordeling i gartnerierhvervets hovedkulturer. Fotosyntesereaktion er blevet målt på plantearter, der repræsenterer erhvervets hovedkulturer. Databehandlingen viste, at der er forskelle på de målte arters behov for blåt lys, men grundet tekniske problemer er forsøgene udført i sidste del af bevillingsperioden. De bearbejdede resultater vil være offentliggjort og præsenteret på GartneriRådgivningens hjemmeside når nærværende rapport af- 8

9 leveres, ligesom en artikel om forsøgene og resultaterne er undervejs i GartnerTidende. Den opnåede viden vil være et vigtigt bidrag til at bringe teknologien ud i praksis i erhvervet. Metoder til opsamling af overskudsenergi i væksthusene. Der har i delprojektet været arbejdet med følgende elementer: Alternative energiforsyningssystemer og varmebehov. Varmeekstraktionssystemer. Grundvandskøling, køling og ekstraktionssystemer Energilagring. Korttidslager, akkumuleringstanke. Langtidslager. Økonomi. Det er desværre ikke for nuværende attraktiv, at investerer i disse teknologier En overslagsberegning for et væksthusareal på 5000 m², med et energiforbrug 450 kwh pr m² pr år og en energipris på 300 kr. pr MWh viser, at der med en investering på 5,2 mio. kr. og en dækningsgrad på 85 % af det årlige energiforbrug til opvarmning, bliver den simple tilbagebetalingstid på ca. 9 år. Udvikling af IKT Som opfølgning på tidligere gennemført forskning har GAU bevillingen været anvendt til at bygge videre på denne forskning og dreje den i en mere anvendelig retning. Aktiviteterne i projekter er sket på to fronter: 1. Etablering af et ErhvervsPhd projekt under AgroTech med titlen InfoGrow - Multi-dimensional modelbaseret beslutningsstøtte til væksthusproduktion 2. Validering af GartneriRådgivningens modeller til energiundersøgelser. Det første halve år af ErhvervsPhd studiet har primært haft fokus på planlægning af beslutningsstøttesystemet, indføring i den nødvendige viden om væksthusdrift og ITteknologier samt gennemførsel af nødvendige Phd-kurser. I udviklingen af IKT, har vi i forbindelse med opgaven at gentænke/forbedre software afholdt nogle udviklingsmøder. En del af IKT udviklings delprojektet bestod i at validere eksisterende metoder. Det er de eksisterende energiforbrugs beregningsmetoder, der er blevet valideret. Dels me- 9

10 toderne imellem, dels over for faktisk energiforbrug i to gartnerier. Resultaterne har været gode. Modellen beregner energiforbrug timeopdelt på døgnet og er valideret på målte time-data. Arbejdet med validering fortsætter i 2009 i regi af projektet væksthuskoncept Nye gardinanlæg, herunder flerlags- og selektive gardiner. Der har i dette delprojekt været fokus selektive gardiner, gardiners generelle isolerings evne, flerlags gardiner (2 delt anlæg) og økonomien i dette. Selektive gardiner. Der er flere nye typer gardinmaterialer under udvikling, for eksempel et plastmateriale der sikre at al indstråling bliver diffus og et såkaldt NIR-gardin der har selektive egenskaber. Effekten på plantevæksten af både det diffuse og NIR-gardinet bør undersøges nærmere. Isoleringsværdien ligger tæt på værdien for plastbanerne. Gardiners isoleringsevne. Isoleringsevnen har været undersøgt med flere beregningsmetoder. Endelig har der været fokus på to - delte gardinanlæg. For to gardiner forbedres isolerings evnen fra ca. 35 % ved ét gardin til ca. 42 % ved todelt gardin. Økonomien Økonomien ved opsætning af et nyt gardin er beregnet. Ved et energiforbrug 450 kwh pr m² pr år før opsætning af et nyt gardin med en besparelsesprocent på 20, giver det en energibesparelse på 90 kwh pr m² pr år. Med energipris på 280 kr. pr MWh bliver den simple tilbagebetalingstid på ca. 4,8 år. Information til gartnerierne om muligheder for at nedsættelse energiforbruget. Arbejdet i dette delprojekt har været tværgående og fortaget med de planlagte metoder: Gartnertidende, Temadage, Internettet, information ved gartneribesøg. Se mere under afsnit 5, Offentliggørelse. De opstillede mål er opfyldt, med følgende 2 bemærkninger: Offentliggørelse af resultaterne vedrørende undersøgelse af LED lys sammensætning i forhold til hovedkulturer i erhvervet fortages i marts 2009, hvor de lægges på GAU projektets hjemmeside. I phd - projekt planen indgår udvikling af prototype til IKT systemer til optime- 10

11 ring af energiudnyttelsen, men prototyper vil først foreligge i 2009, da phd - studiet ikke kunne startes før 1..Juli Informationsarbejdet er planlagt i delprojektet om information og er foretaget på følgende måde: Gartnertidende: Indenfor projektets rammer har der været skrevet 8 artikler og koordineret et temanummer vedrørende energi i Gartner Tidende. Temadage: Der har været holdt flere temadage vedrørende energi i løbet af året: temadag for agurkegartnere. Energi gå hjem møde for alle i august i Odense. I forbindelse med Danske Prydplanters temadag i oktober var formiddagens tema energi. På internettet: Alle delrapporterne er lagt tilgængelig på projektets hjemmeside ( m, projekt 11) og kan downloades her. En stor del af indholdet fra delrapporterne vil efterfølgende optræde på GartneriRådgivningens og AgroTechs kommende energi www-satsning i 2009, som også er støttet af GAU. Information i gartnerierne: Gartnerierne er tilbudt en bred information om den nationale og internationale udvikling indenfor energibesparelse i gartnerier. 15 gartnerier tog mod tilbuddet og blev besøgt. AGROTECH I juni 2007 godkendte Videnskabsministeren, efter indstilling fra rådet for Teknologi og Innovation Agrotech A/S som et Godkendt Teknologisk Serviceinstitut (GTS), som skal yde teknologisk service til jordbrugs- og fødevareerhvervene. Agrotech har 8 fokusområder deriblandt Gartneriinnovation, som har fokus på at dække gartnerierhvervets innovations behov, med primært fokus på at reducerer gartnerierhvervets CO 2 belastning, men på sigt vil andre områder blive inddraget. 11

12 Gartneriinnovation. Gartneriinovation har gennemgået en rivende udvikling i løbet af den korte levetid, hvormedarbejderstaben gået fra 4 til 13 medarbejder, og der arbejder med en bred vifte af opgaver og projekter. I 2007 og 2008 blev der søgt og bevilget flere nye projekter, der på flere områder sætter fokus på energieffektivisering i væksthusgartnerier. Projekterne har et samlet budget på ca. 65 mio. kr. Titel Kilde Budget "Intelligent energihåndtering i væksthus" EU s Regionalfond Region Syddanmark mio. kr. Væksthuskoncept 2017 Innovationskonsortium mio. kr. "El-besparelse i væksthusproduktionen med justerbare LED lamper" PREDICT Elforsk PSO midler Direktoratet for Fødevare Erhverv (DFFE) mio. kr mio. kr. De 2 største projekter er et Regionalfondsprojekt med titlen "Intelligent energihåndtering i væksthus" og et innovationskonsortium med titlen "Væksthuskoncept 2017". I de store projekter indgår mange forskellige partnere, danske og udenlandske, små og store virksomheder og flere forskellige typer af virksomheder. Særligt interessant er det også, at det har været muligt at få flere nye virksomheder til at interessere sig for området. Partnere i projektet Intelligent energihåndtering er: Gartneriet Hjortebjerg, Senmatic, Århus Universitet, Syddansk Universitet, Energiklynge Fionia og Agrotech. Partnere i projektet Væksthuskoncept 2017 er: 12

13 GartneriRådgivningen, Rosanova, Rosa Danica, Broløkke, Alfred Petersen og søn, varpelev Tomater, Helios, Hjortebjerg, Senmatic, Philips, Ludvig Svensson, Advansor, Danfoss, Viemose-Driboga, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, DTU Fotonik, Delta og Agrotech. Ny energiteknologier til det bæredygtige væksthus Via projekterne "Intelligent energihåndtering i væksthuse" "El-besparelse i væksthusproduktionen med justerbare LED lamper", samt konsortiet "Væksthuskoncept 2017" arbejdes der intensivt med at indføre nye teknologier, som kan halvere energiforbruget i væksthuserhvervet. Den overskudsvarme som findes i væksthuset om sommeren på grund af solindstrålingen kan lagres i undergrunden og benyttes i vinterhalvåret til opvarmning. Et ATES anlæg (ATES (Aquifer Thermal Energy Storage)) er dimensioneret og bliver opført på Gartneriet Hjortebjerg ved Bogense. Der er arbejdet på at udvikle det rigtige varmeekstraktionsanlæg og i samarbejde med en af konsortium partnerne (AB Ludvig Svensson) er der udviklet gardiner, som kan optimere varmeekstraktion. NIR (Near infrared reflecting) gardinerne reflekterer varmestrålingen således,at varmeopsamlingen vil ske i kippen i væksthuset over gardinerne. Dette er en kombination af nye teknologier, som ikke tidligere er testet og af kendte teknologier. Anlægget opføres i Der er via konsortiet etableret et samarbejde mellem KU-LIFE, DTU Fotonik, Agro- Tech og Philips Lighting. Målet er at udvikle LED (Light Emitting Diodes) moduler til væksthus-branchen, samt at teste planternes reaktioner på lys med forskellige bølgelængder. Brugen af LED til plantedyrkning giver mulighed for optimering af produktionen via brugen af forskellige spektralfordelinger og samtidig er der mulighed for at nedsætte energiforbruget. Forsøgene starter op i 2009 med produktion af orkidéer i vækstkamre med LED belysning. 13

14 I projektet "El-besparelse i væksthusproduktionen med justerbare LED lamper" arbejdes på at udvikle styring til LED armaturer, således at intensitet og spektralfordeling løbende kan ændres. På nuværende tidspunkt er LED - lamper næsten ligeså effektive, som de eksisterende SONT lamper der i dag bruges til tilskudsbelysning i væksthusgartnerier. LED lamper forventes inden for 3-5 år at blive billigere og mere effektive end de lampetyper, der anvendes i dag. For at kunne styre LED belysningen optimalt er der en søgen efter metoder til at kvantificerer real-time fotosyntese. Måling af Chlorophyl flourescence er blevet undersøgt, som en mulig indikator på real-time fotosyntese. Det er endnu uklart om denne metode kan benyttes kommercielt. Der arbejdes på at optimere klimastyringen, således at gartnerne på sigt kan vælge mellem optimeret planteproduktion eller optimeret energiforbrug. Dette har krævet udvikling af nye strategier for de styringsparametre, som er i væksthusene herunder styring af varme, CO 2, ventilation, gardiner osv. I forbindelse med projekterne er der påbegyndt arbejde med udvikling af nye styringsstrategier, som sammen med fotosyntesemodeller skal danne grundlaget for udviklingen af bl.a. et plantespeedometer baseret på fotosyntesemodeller, samt et energispeedometer, hvor gartneren f.eks. i forbindelse med brug af ATES systemer i sommerhalvåret kan aflæse den maksimale energiekstraktion og den reelle. Dette værktøj gør gartneren i stand til at prioritere produktionen i forhold til salgspriser og øvrige markedskonjekturer på plante- og energimarkedet. Konsortiet har desuden skabt mulighed for udvikling af en optimeret måling af klimaet i væksthusene. I et samarbejde mellem DELTA, Danfoss IXA Sensor Technologies, Senmatic og AgroTech arbejdes der på at lave billige trådløse sensorer til erhvervet. Energiteknisk test- og demonstrationsanlæg Der arbejdes på, at skabe et demonstrationsanlæg delt i følgende aktiviteter: 14

15 1) Eksperimentelt demonstrationsanlæg 2) Demonstrationsanlæg på Gartneriet Hjortebjerg I forbindelse med projektet "Intelligent energihåndtering i væksthuse" er der på Gartneriet Hjortebjerg blevet bygget m 2 væksthus, som benyttes i 2009 til test af nye gardiner, nye klimastyringsstrategier, varmeekstraktion i forbindelse med ATES systemer og muligvis brug af LED lyskilder. Demonstrationsanlægget er en unik mulighed for at teste nye teknologier i samarbejde med erhvervet. Klimastyring og styringssystem til det intelligente væksthus Aktiviteterne indenfor dette område sker i samarbejde med projektet "PREDICT". Projektet er et samarbejde mellem SDU, KU-LIFE, AAU-DJF, Senmatic, Gartnerirådgivningen, og 5 større gartnerier. Projektet medvirker til at omsætte 12 års intensiv forskning gennemført ved KU-LIFE og AAU-DJF til et nyt operativt klimastyringssystem. I sammenhæng med PREDICT og de øvrige projekter skabt i sammenhæng med resultatkontrakten er der på SDU og KU-LIFE tilknyttet 5 Ph.d. studerende Der er i 2008 arbejdet på at videreudvikle det i forskningen udviklede klimastyringssystem "IntelliGrow" til et system, der kan bruges i kommercielle gartnerier. På baggrund af resultaterne fra 2008 er PREDICT systemet videreudviklet til et testklart softwaresystem i Java. Softwaren indeholder de vigtigste moduler i forhold til at spare på energien ved samtidig at fremme planternes vækst gennem fotosyntesemaksimering. Softwaren er testet i forskningsvæksthuse på KU-LIFE (via AgroTech) og AAU-DJF. I første halvdel af 2009 bliver softwaren installeret hos gartnerierne, der selv kan vælge om de vil bruge softwaren til klimastyring eller "kun" til beslutningsstøtte. 15

16 Energibesparelser ved hjælp af klimachek Flere års dansk forskning og praktiske erfaringer viser, at nogle gartnerier vil kunne spare 10 til 20 % på energien ved at få gennemgået indstillingerne i klimastyringen med en tættekam og opnå en forbedret klimastyring. Klimacomputerne samler en masse data op i løbet af en dag, men undertiden bruges de ikke optimalt og der er ikke nogen forbindelse mellem disse data og det løbende energiforbrug. Det gør det svært at optimere energiforbruget i forhold til det ønskede klima. Resultater er, at det indstillede væksthusklima bruger mere energi end nødvendigt. Et klimachek gå kort fortalt ud på at indsamle alle relevante data i gartneriet. Disse data samkøres i en model udviklet af AgroTech. Modellen beregner det løbende energiforbrug ud fra de indsamlede data. Beregningerne tilpasses det enkelte gartneri. Hermed skabes der en mulighed for at se nærmere på setpunkterne og klimastyringen i forhold til energiforbruget. Og der er mulighed for at simulere alternative klimastyringsstrategier med nye setpunkter, og beregne det nye energiforbrug og det nye klima. Resultatet af et klimachek er en rapport med anbefalinger til energibesparelser ved hjælp af klimastyringen. De forskellige forslag anføres med en årlig besparelse. Herved kan gartneriet hurtigt regne ud, hvor mange penge, der kan hentes ved at indføre de nye klimastyringsstrategier. AgroTech har i 2008 udført klimachek i 10 gartnerier med et samlet areal svarende til ca. 10 % af det samlede væksthusareal i Danmark. Erfaringerne viser, at der ofte kan opnås energibesparelser på 10 til 20 %. I gennemsnit har besparelserne været på ca. 13 %. Den samlede besparelse, der her er anvist, er på ca MWh. 16

17 Formidling Aaslyng, J.M.: Innovation i nye rammer. Gartner Tidende 124 (20): Sant, M.J.: Energioptimeret kunstlysstyring, Gartner Tidende 124 (17): Rystedt, J., Bærenholdt-Jensen, O. Brancheaftalen giver EU baghjul. Gartner Tidende 124 (17): Rystedt, J.: Energi i Holland og Danmark. Gartner Tidende 124 (17): Aaslyng, J.M. og Rystedt, J.: Spidsen: Det energiproducerende væksthus. Gartner Tidende 124 (17): 3. Rystedt, J. Klimatjek og plantetjek. Gartner Tidende 124 (14): 45. Lund, J.B., Kuehn, A., Thestrup, B., DTU Fotonik og Dam-Hansen, C., DTU Fotonik. Danmark er med i LED-elsen. Gartner Ttidende 124 (12): Skov, O., Andersson, N.E., Energiekstration fra væksthus. Gartner Tidende 124 (12): Lund, J.B., Dam-Hansen, C., Thestrup, B., Rosenqvist, E., Gartner Tidende 124 (9): Rystedt, J. og Bærenholdt-Jensen, O.: Med EU til Holland. Gartner Tidende 124 (7): Koerner, O. og Rystedt, J.: Investering i nybyggeri eller fornyelse af væksthuset? Gartner Tidende 124 (2): Lund, J, Skov, O., Aaslyng, J.M. og Rystedt, J.: AgroTech sætter fokus på energibesparelser og CO2 emission. Gartner Tidende 124 (2): Rystedt, J, Aaslyng, J.M., Skov, O. og Lund, J trin til energibesparelser. Gartner Tidende 124 (1):56-57 Andersson, N.E Strømforbrug og lysudsendelse. Gartner Tidende 124 (17)

18 Der har i årets løb været flere aktiviteter vedrørende formidling af ny viden om energireduktioner, herunder: Temadag for agurkegartnere 21. maj, hvor AgroTech fortalte om muligheder for energireduktion på kort og lang sigt. Gå hjem møde den 20. august i Odense hvor Dansk Gartneri, Danske Prydplanter, GartneriRådgivningen og AgroTech fortalte om energireduktion med særlig vægt på resultaterne fra EU projektet GREENERGY. Danske Prydplanters temadag den 29. oktober 2008, hvor AgroTech og Dansk Gartneri havde flere indlæg om energireduktion i gartnerier. Flere artikler i Gartner Tidende blandt andet i et temanummer om klima og energi. 4.0 EN SAMLET VURDERING AF ENERGILEDELSESSYSTEMET OG FORSLAG TIL FORBEDRINGER. Energiledelsessystemet i praksis. Energiledelsessystemet er evalueret via skema 8.1 i Alle gartnerierne har indsendt skemaet med flere kommentarer. Kommentarerne giver ikke et entydigt billede af forslag til forbedringer af systemet. Dog finder flere gartnere systemet noget bureaukratisk og ønsker en forenkling. Ligeledes giver flere gartnerier udtryk for, at det er vanskeligt at foretage flere energieffektiviseringer uden negative konsekvenser for planteproduktionen. Hele den administrative den af brancheaftalen og energiledelsessystemet blev d. 21. oktober verificeret. 18

19 Dansk Gartneri / GartneriRådgivningen Landscentret / Agrotech 19

20 Energiledelse Statistik status Antal gartnerier: 134 Varmeforbrug og 2008 (alle) I alt FO m² FO I alt GO m² GO I alt NG m² NG I alt FJV m² FJV I alt KUL m² KUL MWh i alt Gennemsnit MWh i alt MWh korrigeret til TRY ton,m³, á 1.000m³, MWh, ton Areal m²:-> % fordeling MWh/m² (ukorrigeret) 0,34 0,37 0,51 0,40 0,43 0,437 MWh/m² (korrigeret) 0,36 0,39 0,53 0,42 0,45 0,457 Oversigt 2008 MWh i alt MWh korrigeret til TRY ton,m³, á 1.000m³, MWh, ton Areal m²:-> % fordeling MWh/m² (ukorigeret) 0,27 0,25 0,36 0,34 0,36 0,339 MWh/m² (korrigeret) 0,30 0,28 0,40 0,38 0,41 0,379 Ændring i forbrug (MWh) Ændring af areal (m²) Klima Middel C Besparelser Varme *Incl. lys Udetemp ,47 Besparelsen ses ved at sammenligne MWh/m² (temperatur korrigeret) Udetemperatur ,08 Den samlede besparelse for alle gartnerier: 17,0% 15,8% Udetemperatur TRY 8,03 Den samlede besparelse ved at graddage korrigere til sammenlignings *Gradda. DMI året bliver: 15,7% 14,5% *Graddage DMI Den graddage korrigerede besparelse bruges i rapporten *)Jylland og øerne Det samlede areal er ændret med: 10,8% *) Elforbruget til lys er fordelt på bruttoarealet Statistik2008.xls Side 1 af 4 Bilag 1

21 Energiledelse Statistik status Antal gartnerier: 107 Varmeforbrug og 2008 (prydplanter) I alt FO,P m² FO,P I alt GO,P m² GO,P I alt NG,P m² NG,P I alt FJV,P m² FJV,P I alt KUL,P m² KUL,P MWh Pryd i alt Gennemsnit MWh i alt MWh korrigeret til TRY ton,m³, á 1.000m³, MWh, ton Areal m²:-> % fordeling MWh/m² (ukorrigeret) 0,37 0,35 0,44 0,39 0,45 0,41 MWh/m² (korrigeret) 0,39 0,37 0,47 0,41 0,46 0,42 Oversigt 2008 MWh i alt MWh korrigeret til TRY ton,m³, á 1.000m³, MWh, ton Areal m²:-> % fordeling MWh/m² (ukorigeret) 0,30 0,24 0,33 0,33 0,36 0,33 MWh/m² (korrigeret) 0,33 0,27 0,37 0,37 0,41 0,37 Ændring i forbrug (MWh) Ændring af areal (m²) Besparelsen ses ved at sammenligne MWh/m² Den samlede besparelse for prydplanter: 12,8% Statistik2008.xls Side 2 af 4 Bilag 1

22 Energiledelse Statistik status Antal gartnerier 26 Varmeforbrug og 2008(grøntsager) I alt FO,G m² FO,G I alt GO,G m² GO,G I alt NG,G m² NG,G I alt FJV,G m² FJV,G I alt KUL,G m² KUL,G MWh Grønt i alt Gennemsnit MWh i alt MWh korrigeret til TRY ton,m³, á 1.000m³, MWh, ton Areal m²:-> % fordeling MWh/m² (ukorrigeret) 0,00 0,00 0,58 0,00 0,37 0,5210 MWh/m² (korrigeret) 0,30 0,54 0,61 0,54 0,39 0,5447 Oversigt 2008 MWh i alt MWh korrigeret til TRY ton,m³, á 1.000m³, MWh, ton Areal m²:-> % fordeling MWh/m² (ukorigeret) 0,00 0,00 0,39 0,00 0,00 0,35 MWh/m² (korrigeret) 0,24 0,33 0,43 0,42 0,41 0,40 Ændring i forbrug (MWh) Ændring af areal (m²) Besparelsen ses ved at sammenligne MWh/m² Den samlede besparelse for grøntsager: 27,4% Statistik2008.xls Side 3 af 4 Bilag 1

23 Energiledelse Statistik status Elforbrug og 2008 (alle) Lys 03-5 Lys m² Basis 03-5 Basis m² I alt Lys 08 Lys m² Basis 08 Basis m² I alt 2008 I alt MWh kwh/m² 99,75 14,72 89,90 15,03 % fordeling 78,9 21,1 77,6 22,4 Ændring i MWh % ændring MWh 4,9 11,6 6,2 Ændring i areal % 16,4 10,8 Besarelse ses i kwh/m² Besparelse lys 9,9 % Besparelse basis -2,1 % Statistik2008.xls Side 4 af 4 Bilag 1