Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser 2012"

Transkript

1 RAPPORT Ældre og Sundhed Medfinansiering af regionale sundhedsydelser Resume Indledning Metode Udvælgelse af kommuner Den kommunale medfinansiering Frederikssund Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering Udgifter til medfinansieringen Somatik Udviklingen for somatisk behandling fra Udgifter vedrørende somatisk behandling Aldersinddelt forbrug af somatisk behandling Genindlæggelser Frederikssund Kommunes forebyggelige indlæggelser Psykiatri Udviklingen i psykiatrien Sygesikring Udviklingen af sygesikringen Hvem kender vi og hvordan fordeler udgifterne sig? Kendte borgere Sundhedsindsatser på tværs (kronikere) Forbrug af regionale sundhedsydelser fordelt geografisk Somatik Udgifter til somatisk behandling geografiskfordeling Forebyggelige diagnoser geografiskfordeling Psykiatri Sygesikring Ydelser leveret i Ældre og Sundhed Sammenfatning Bilag Bilag 1 Somatik fordelt på 5-årskategorier Bilag 2 Udvælgelse af kommuner Bilag 3 Metode ved geografiske kort for medfinansiering... 32

2 1. Resume Den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser fylder en stadig større rolle i de kommunale budgetter. Omlægningen af medfinansieringen i 2012 betyder, at hele medfinansieringen er blevet aktivitetsafhængig, og at incitamenterne til at reducere borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser er styrket. Den største udgift i forbindelse med medfinansieringen er til somatisk behandling, hvor Frederikssund Kommune har et højt udgiftsniveau i forhold til sammenlignelige kommuner og Region Hovedstaden. Udviklingen viser, at Frederikssund Kommune har stigende udgifter til medfinansieringen af somatisk behandling. På en række forebyggelige indlæggelser ligger Frederikssund Kommune højere end sammenlignelige kommuner, hvilket gælder for diagnoserne Nedre luftvejsinfektion, Forstoppelse og Væskemangel. Analyser har vist, at forebyggelsespotentialet i kommunerne er højst blandt den ældre medicinske patient samt hos personer med kronisk sygdom. Dertil er potentialet størst for personer, som kommunen i forvejen er i kontakt med. I Frederikssund Kommune har der i 2012 været 22,5 mio. kr. i udgift til regionale sundhedsydelser, blandt borgere som Ældre og Sundhed har haft kontakt til gennem sygepleje eller hjemmepleje. Af disse har 4,1 mio. kr. været forbundet med en forebyggelig diagnose. En borger med en kronisk sygdom har i gennemsnit en merudgift på kr. pr. år. Indsatser relateret til kroniske borgere, har også effekt på kommunens øvrige budgetter, som overførselsindkomster og serviceydelser. Analysen viser, at der i Frederikssund Kommune er geografiske forskelle på borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser, og at ydelser leveret af Ældre og Sundhed følger samme mønster. Tendensen peger mod, at Kulhuse samt Falkenborg Syd distrikterne har større forbrug end de øvrige distrikter. Der er mange kendte og ukendte faktorer, som påvirker den enkeltes kommunes forbrug af sygehusydelser. Området vedrørende medfinansieringen er udfordret af manglende viden, om hvilke indsatser der kan reducere forbruget af regionale sundhedsydelser, da dette er meget komplekst at dokumentere. Det anbefales at der fokuseres primært på områder, hvor potentialet for at forebygge sygehuskontakter er størst, og at dette sker i koordinering med det øvrige sundhedsvæsen. De stigende udgifter til medfinansiering i Frederikssund Kommune betyder, at det er vigtigt at fokusere på gruppen af ældre medicinske borgere, som er kendte i ældreplejen, samt borgere med kroniske lidelser. De eksisterende indsatser må fastholdes og integreres i hele området, ligesom der løbende må arbejdes med at implementere nye effektive indsatser. 2/33

3 2. Indledning Med Kommunalreformen i 2007 blev kommunerne en medfinansierende part af det regionale sygehusvæsen samtidig med kommunerne overtog en større del af opgaverne for det samlede sundhedsvæsen. Medfinansieringen bestod ved indførslen i 2007 af et grundbidrag pr. indbygger samt en aktivitetsbestemt medfinansiering i forhold til borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Grundtanken med den aktivitetsbestemte medfinansiering var, at kommunerne skulle have et økonomisk incitament til forebyggelse og nedbringelse af borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Fra 1. januar 2012 blev dette incitament styrket, idet det faste grundbidrag blev afskaffet, mens den aktivitetsbestemte medfinansiering tilsvarende blev forhøjet. I økonomiaftalen for 2014 er kommunerne blevet tildelt 300 millioner kr. til sundhedsområdet, som blandt andet skal bruges til at nedbringe uhensigtsmæssige indlæggelser. Der vil i forlængelse af de kommende sundhedsaftaler mellem kommunerne og regionen, blive opstillet fællesmål for den patientrettede forebyggelse. Samme formuleringer findes i regeringens sundhedsudspil, og derfor har medfinansieringen og forebyggelse af indlæggelser en højaktuel placering på den sundhedspolitiske dagsorden. Alt det ligger i forlængelse af KL s udspil om det nære sundhedsvæsen. Der har ikke tidligere været foretaget analyser af Frederikssund Kommunes forbrug af regionale sundhedsydelser. Denne rapport vil belyse Frederikssund Kommunes udgifter til medfinansieringen, og vil udpege interessante indsatsområder. Rapporten vil belyse følgende områder: - Overordnet forbrug af regionale ydelser for somatik, psykiatri og sygesikring - Sammenligning med kommuner med lignende socioøkonomiske kendetegn - Analyse af demografiske variabler - Analyse af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser og andre indlæggelsesmønstre for somatisk behandling - Forbrug fordelt på skoledistrikter 2.1 Metode Denne rapport er dannet på baggrund af data indhentet fra esundhed, samt data vedrørende befolkningens demografi fra Danmarks Statistik. I forhold til data fra esundhed, bør der ved tolkning af disse være en grundforståelse af hvad data præcist dækker, da der ellers vil være mulighed for fejltolkning. Begrebsafklaring: Kommunernes medfinansiering dækker blandt andet ved behandling indenfor somatik-, psykiatri- og sygesikringsområdet samt ved genoptræning under indlæggelse. Somatiske- og psykiatriskebehandlinger kan opdeles efter stationærog ambulantbehandling. Stationærbehandling er når en patient er indlagt på sygehuset og modtager behandling. Stationære behandlinger benævnes derfor som indlæggelser. I denne rapport bruges yderligere følgende definitioner. - Indlæggelse = Udskrivning gældende for stationær behandling - Genindlæggelse = Fornyet kontakt efter 30 dage - Forebyggelige diagnose = SST og KL definition (varedeklaration) for akut stationær somatisk behandling for udvalgte diagnoser Ambulant behandling er når behandlingen foregår på et ambulatorium om dagen og ikke kræver indlæggelse. Herunder også skadestuebesøg. 3/33

4 2.2 Udvælgelse af kommuner En række faktorer har betydning for brugen af det regionale sundhedsvæsen. Det drejer sig blandt andet om demografiske variabler, socioøkonomiske forhold samt hvilket hospitals optageområde en kommune tilhører. For at mindske disse påvirkninger af forbruget af regionale sundhedsydelser, er der udvalgt en række sammenlignelige kommuner. På baggrund af inddelinger i henholdsvis ECO-Nøgletal og den regionale Sundhedsprofil 2010, er tre kommuner udvalgt til at danne sammenligningsgrundlag med Frederikssund Kommune. Det drejer sig om Gribskov, Hillerød og Fredensborg Kommune. Disse kommuner er således i samme socialgruppe som Frederikssund Kommune og ligger tilmed i optageområde Nord i regionsregi. 4/33

5 3. Den kommunale medfinansiering I 2012 blev der lavet grundlæggende om i medfinansieringen, hvilket førte til at grundbidraget forsvandt, hvorimod taksten og loftet for den aktivitetsbestemte medfinansiering tilsvarende steg. Som eksempel steg medfinansieringen på somatisk stationær behandling fra fra 30% - 34% af DRG-taksten 1, og loftet pr. indlæggelse steg fra til kr. pr. indlæggelse. Nedenfor ses hvordan medfinansieringen bliver afregnet. Kommunal medfinansiering anno 2012 Beregning vedrørende somatisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Genoptræning under indlæggelse 34 pct. af DRG-takst maksimalt kr. pr. indlæggelse 34 pct. af DAGS-takst maksimalt kr. pr. besøg 70 pct. af genoptræningstakst Beregning vedrørende psykiatrisk aktivitet på private og offentlige sygehuse Stationær behandling Ambulant behandling Beregning vedrørende praksissektoren Speciallægebehandling Almen lægebehandling 60 pct. af sengedagstakst maksimalt kr. pr. indlæggelse 30 pct. af besøgstakst 34 pct. af honorarer maksimalt kr. pr. ydelse 10 pct. af honorarer for grundydelser Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling Tilskud til anden behandling / Teddy Øfeldt 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer 10 pct. af honorarer for ikke vederlagsfrie ydelser Cirkulære om aktivitetsbestemt medfinansiering 1 DRG-taksten for en diagnose er principielt et udtryk for, hvad det i gennemsnit koster at gennemføre et patientforløb. 5/33

6 Finansiering og tildeling af bloktilskud Kommunernes forventede udgifter til medfinansiering på sundhedsområdet beregnes ud fra den forudsatte regionale aktivitet på sundhedsområdet og indgår som en del af de økonomiske forudsætninger i de årlige økonomiaftaler. Hvis borgerne i den enkelte kommune anvender de regionale sundhedsydelser relativt mindre end forudsat for den pågældende kommune, vil denne kommune dermed opnå en nettogevinst i det pågældende år, mens det omvendte er tilfældet, hvis sundhedstrækket ligger over det forudsatte niveau. Finansieringen af det forudsatte medfinansieringsniveau for den enkelte kommune sker efter kommunernes bloktilskudsnøgle. Det indebærer, at det er kommunernes forebyggelsesindsats under ét, der er medbestemmende for det forudsatte medfinansieringsniveau i den enkelte kommune det følgende år. Hvis kommunernes udgifter under ét er lavere end det forudsatte pga. lavere aktivitet i regionerne, vil det indgå i fastsættelsen af bloktilskuddet det efterfølgende år. Ovenstående mekanisme betyder, at hvis Frederikssund Kommunes forbrug liggere højere end kommunernes forbrug under ét, bliver bloktilskuddet reguleret ned, trods det at Frederikssund Kommune fortsat ligger højt. 6/33

7 4. Frederikssund Kommunes udgifter til kommunal medfinansiering Frederikssund Kommunes medfinansiering af regionale sundhedsydelser kan ses i den nedenstående tabel for årene fra Som tidligere nævnt blev der pr. 1. januar 2012 lavet ændringer i strukturen for medfinansieringen, således at grundbidraget falder bort, mens den aktivitetsbestemte medfinansiering tilsvarende steg. Frederikssund Byråd vedtog den 10. oktober 2012 budgettet for 2013, hvor der blev budgetteret med 159,5 mio. kroner i udgift til medfinansieringen i Frederikssund Kommune fik tildelt 145,5 mio. kr. i bloktilskud til dækning af udgifterne vedrørende den kommunale medfinansiering for Således har der i 2012 været ca. 16 mio. kr., som ikke har været finansieret via bloktilskud i Frederikssund Kommune. Bloktilskuddet bliver beregnet for kommunerne under et, hvilket medfører at hvis flertallet af kommunerne reducerer deres sygehusforbrug, reduceres bloktilskuddet til alle kommunerne Somatik - stationær Somatik - stationær genoptræning Somatik - ambulant Ialt somatik Psykiatri - stationær Psykiatri - ambulant Ialt psykiatri Sygesikring - speciallæge Sygesikring - almen læge Sygesikring - fysioterapi Sygesikring - kiropraktik Sygesikring - psykologhjælp Sygesikring - fodterapi Sygesikring - tandlæge Sygesikring - anden behandling Ialt sygesikring Aktivitetsafhængig medfinansiering Grundbidrag Total medfinansiering Somatik udgjorde i forvejen den største andel af den aktivitetsbestemte medfinansiering, men er med omlægningen blevet en endnu større andel af den totale medfinansiering. Nedenfor kan fordelingen for landsgennemsnittet ses, som følger udviklingen i Frederikssund Kommune. Når der fremover i analysen bliver henvist til udgifter for somatik medregnes både stationær, stationær genoptræning og ambulant behandling. Procentfordeling af udgifter for det enkelte år på landsplan Ialt somatik 80,2 % 80,4 % 80,1 % 86,8 % Ialt psykiatri 6,5 % 6,4 % 6,6 % 4,3 % Ialt sygesikring 13,3 % 13,2 % 13,3 % 8,9 % 7/33

8 4.1 Udgifter til medfinansieringen 2012 Frederikssund Kommune har i 2012 betalt ca. 162 mio. kr. i medfinansiering. Frederikssund Kommunes udgifter pr borgere til somatisk behandling, ligger højt i forhold til udvalgte kommuner samt gennemsnittet for Region Hovedstaden. Region Hovedstaden har generelt set et højere udgiftsniveau i medfinansieringen end resten af landet 2. Hvis Frederikssund Kommune i 2012 havde haft samme udgiftsniveau som Hillerød Kommune pr borgere, vil dette betyde en reduktion af udgifterne til medfinansieringen med ca. 7,5 mio. kr. for Frederikssund Kommune. Udgift pr borgere til somatik 2012 Udgifter vedrørende psykiari og sygesikring er for Frederikssund Kommune under eller på niveau med de resterende kommuner samt gennemsnittet for Region Hovedstaden, hvis vi sammenholder udgifter pr borgere. Udgift pr borgere til psykiatri og sygesikring Halsnæs Kommune, Temabudgetanalyse, Aktivitetsbaseret medfinansiering 8/33

9 5. Somatik Somatisk behandling dækker over stationærbehandling, ambulantbehandling og skadestuebesøg samt genoptræning i sygehusregi. Den somatiske behandling udgør op mod 90 % af udgifterne til den kommunale medfinansiering. Samtidig har tidligere graf vist, at Frederikssund Kommune har et forholdsvist højt udgiftsniveau i forhold til sammenlignelige kommuner og Region Hovedstaden på dette område. 5.1 Udviklingen for somatisk behandling fra Nedenstående tabel viser den kommunale medfinansiering pr. borger i hver kommune for henholdsvis 2010, 2011 og Frederikssund Kommune og Gribskov Kommune har den største udgift pr borgere i Den markante stigning for alle i 2012 skyldes som tidligere nævnt ændringerne i medfinansieringens struktur. Total medfinansiering for somatik pr borger Frederikssund Gribskov Hillerød Fredensborg For at se nærmere på udviklingen i forbruget af sygehusydelser fra vil de følgende tabeller fokusere på somatik fordelt på antallet af stationærbehandling og ambulantbehandling samt skadestuebesøg. 9/33

10 Andel stationære indlæggelser i Frederikssund Kommune Frederikssund Kommune har gennem de seneste tre år haft en markant stigning i antallet af indlæggelser for somatisk behandling. Udviklingen viser at Frederikssund Kommune stiger i antallet af indlæggelser fra , hvilket ikke entydigt kan konkluderes for de øvrige kommuner. Fredensborg Kommune har en markant stigning fra Andel ambulante- og skadestuebesøg i Frederikssund Kommune Antallet af ambulante behandlinger og skadestuebesøg stiger markant for alle kommuner. Der kan være en lille tendens mod, at Frederikssund Kommune stiger kraftigere end de øvrige kommuner, men ikke ligeså markant som ved antallet af somatiske indlæggelser. Som udgangspunkt vil antallet af ambulante besøg stige, når indlæggelserne stiger, idet der ofte er ambulante opfølgning efter indlæggelse. Dette forklarer ikke hele udviklingen, idet hospitalerne løbende arbejder på at øge antallet af ambulante behandlinger med henblik på at reducere indlæggelser. Skadestuebesøg udgør ca. 9 % af de totale antal besøg i Frederikssund Kommune i Skadestuebesøg har lavere udgifter pr. besøg end ambulante besøg. 10/33

11 5.2 Udgifter vedrørende somatisk behandling 2012 Følgende grafer viser udgiften til somatisk behandling fordelt på forskellige patienttyper. Forholdet mellem ambulant- og stationærbehandling fordeler sig således at ambulantbehandling udgjorde 56 mio. kr. mens stationærbehandling udgjorde 82 mio. kr. i totale omkostninger for 2012 for Frederikssund Kommune (se s. 4). Udgift pr borger til stationær- og ambulant behandling 2012 Udgift pr borger til skadestue behandling 2012 For forbruget af regionale sundhedsydelser kan det siges, at Frederikssund Kommunes forbrug pr borger er højere end de øvrige kommuners, når det gælder stationære- og skadestuepatienter i For ambulante patienter er Frederikssund Kommune på niveau med de øvrige. 11/33

12 5.3 Aldersinddelt forbrug af somatisk behandling Der er sammenhæng mellem borgernes forbrug af regionale sundhedsydelser og borgernes alder. Til at give et overblik over medfinansieringen fordelt med 5- års aldersinterval kan følgende grafer benyttes. Den første tabel er den totale udgift i medfinansieringen, hvor grafen ikke tager højde for antallet af borger i hver kategori. Den største udgift er relateret til aldersgruppen år, hvilket ændrer sig når dette sammenholdes med antallet af borgere i hver kategori. Grafen ovenfor viser, at Frederikssund Kommune har merudgifter pr. borger i forhold til de sammenlignelige kommuner i aldersintervallerne fra år og år. Frederikssund Kommune har for aldersintervallet en merudgift på ca. 3,9 mio. kr. ved en aldersfordeling som i Frederikssund Kommune. Tilsvarende er der for aldersgruppen en merudgift på ca kr. (se bilag 1). Ved samme analyse af årene 2010 og 2011 kan der ikke findes en tilsvarende udvikling. Det kan derfor ikke konkluderes, at det er den samme aldersgruppe, der gennemgående har merforbrug hvert år. 12/33

13 Udgift pr årige ved akut somatisk indlæggelse på tværs af kommunerne 2012 Frederikssund Kommune har det næsthøjeste udgiftsniveau pr borgere til 65+årige akutte indlæggelser, som er indlæggelser, der ikke er planlagte. Kommunerne kender i forvejen gennem hjemmepleje, sygepleje og plejeboliger en større andel af de 65+årige borgere end resten er kommunens borgere. En analyse dannet af KORA viser, at ca. 20 % af de 65+årige borgere modtager hjemmepleje, og af disse borgere, som kommunen kender, har ca. 3/4 af disse modtaget somatisk behandling 3. Dette stemmer overens med tal fra Frederikssund Kommune (se s. 19). 3 KORA: Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren 13/33

14 5.4 Genindlæggelser Genindlæggelser dækker over en fornyet indlæggelse efter 30 dage. Derfor vil der i tallet for genindlæggelser skjule sig planlagte opfølgninger, som kræver fornyet kontakt. Ifølge Region Hovedstadens ledelsesinformation, ligger Frederikssund, Hillerød, Gribskov og Fredensborg Kommune højt for genindlæggelser. Generelt har hospitalerne i Nordsjælland en højere hyppighed af genindlæggelser i forhold til øvrige hospitaler. Som det ses nedenfor har Frederikssund Kommune større udgifter relateret til genindlæggelser pr borgere end sammenligningskommuner. Frederikssund Kommune ligger ikke specielt højt for antallet af genindlæggelser i forhold til antallet af indlæggelser. Antallet af genindlæggelser må formodes at have en relation til antallet af indlæggelser, derfor er det interessant at se på hvor stor en del genindlæggelser fylder af de samlede indlæggelser. 14/33

15 Genindlæggelser er relateret til ca. 6,8 mio. kr. i medfinansiering. Af disse 6,8 mio. kr. relaterer 4 mio. kr. sig til genindlæggelser af 65+årige borgere. Som det ses ligger Frederikssund Kommune på niveau med Hillerød, men en anelse over Gribskov og Fredensborg i forhold til genindlæggelser af 65+årige borgere. 15/33

16 5.5 Frederikssund Kommunes forebyggelige indlæggelser Sundhedsstyrelsen har sammen med KL grupperet en række diagnoser som forebyggelige indlæggelser. Disse indlæggelser vil kunne forebygges ved den rette og rettidige indsats. Forebyggelige indlæggelser udgjorde 10,5 mio. kr. i medfinansieringen for Frederikssund Kommune i Det er ca. 12,5 % af udgifterne til de akutte stationære somatiske behandlinger. Forebyggelige indlæggelser defineres i det følgende ved akutte stationære somatiske behandlinger indenfor diagnosetyperne. De følgende tabeller viser udviklingen for Frederikssund Kommune fra i antallet af forebyggelige indlæggelser. Der er ikke taget højde for ændringer i befolkningssammensætningen årene imellem. De forebyggelige indlæggelser tæller over følgende 10 diagnoser: Nedre luftvejssygdom KOL, lungebetændelser, andre kroniske tilstande ; Knoglebrud (fald i hjemmet, brud) ; Sukkersyge ; Væskemangel (dehydrering) ; Blærebetændelse ; Forstoppelse (obstipation) ; Tarminfektion ; Blodmangel ; Tryksår (liggesår) ; Sociale og plejemæssige forhold (causa socialis). 16/33

17 Det er vigtigt at skelne tabellerne fra hinanden, da de hyppigste forebyggelige indlæggelser er i den første tabel, og akserne ikke er inddelt ens for begge tabeller.der er ikke nogen entydig udvikling på tværs af diagnoserne. For nogle diagnoser som for nedre luftvejsinfektioner, forstoppelse og tildels blodmangel, er der tendens til en generel stigning over årrækken. Nedenfor sammenlignes forebyggelige indlæggelser mellem kommunerne. I gennemsnit koster en forebyggelig indlæggelse ca kr. pr. indlæggelse. Af de forebyggelige indlæggelser udskiller nedre luftvejsinfektioner og knoglebrud sig fra resten af diagnoserne ved at være dem, der trækker flest indlæggelser og flest udgifter til medfinansieringen. Frederikssund Kommune ligger højere end de øvrige kommuner ved nedre luftvejsinfektioner og forstoppelse, mens Frederikssund Kommune også ligger højt for væskemangel. 17/33

18 Forebyggelige indlæggelse for 65+ årige. Grafen viser udgifterne til de forebyggelige indlæggelser til de 65+årige pr borgere. Det er således ikke de forebyggelige indlæggelser blandt de 65+årige, der er udslagsgivende for, at Frederikssund ligger højere på nogle områder for de forebyggelige indlæggelser, end de øvrige kommuner. For denne målgruppe ligger Frederikssund Kommune nogenlunde på eller under niveau med de øvrige kommuner. 18/33

19 6. Psykiatri Psykiatrien udgjorde i alt ca. 5,5 mio. kr. i medfinansieringen for Psykiatri udgør dermed den mindste del af de tre overordnede grupper som medfinansieringen består af. 6.1 Udviklingen i psykiatrien I Region Hovedstaden har udgiften pr borgere i 2012 været kr., mens landsgennemsnittet var kr. pr borgere. I Frederikssund Kommune har der været et fald på indlæggelser pr borger, hvilket svarer til en ændring på omkring 160 færre indlæggelser. Der er i 2012 sket en omlægning i behandlingen, der kan forklare faldet i antallet af indlæggelser og stigningen i antallet af ambulante besøg. 19/33

20 Stigningen i antallet af ambulante besøg fra er ca for Frederikssund Kommune. Som tidligere skrevet kan disse ændringer forklares ved en omlægning af regional behandling, fra færre indlæggelser til flere ambulante besøg. Således er udviklingen i udgifterne til psykiatri i overvejende grad stabil. 20/33

21 7. Sygesikring Sygesikring udgør 15,7 mio. kr. i medfinansieringen for Frederikssund Kommune i Det dækker blandt andet over ydelser i relation til specialelægebehandling, almen lægebehandling samt tandlægebehandling (se s. 4). 7.1 Udviklingen af sygesikringen Graferne ovenover viser ikke nogle nævneværdige udsving mellem kommunerne, og ydelserne ser ud til at fordele sig stabilt over perioden fra /33

22 8. Hvem kender vi og hvordan fordeler udgifterne sig? Som supplement til analyserne til forbruget af regionale sundhedsydelser er det relevant at se nærmere på, hvilke borgere Ældre og Sundhed i forvejen har kontakt til. En indlæggelse er ofte ikke kun en udgift i medfinansieringen til regionale sundhedsydelser. På nogle områder udgør denne udgift kun en mindre del af de reelle udgifter kommunen har, f.eks. til borgere med kroniske sygdomme (se kapitel 7.2). 8.1 Kendte borgere Borgere som Ældre og Sundhed har haft kontakt med i forbindelse med sygepleje, praktisk hjælp eller personlig pleje, i den første uge i januar 2012, har haft følgende forbrug af regionale sundhedsydelser for hele Omfanget af forebyggelsespotentialet er behæftet med usikkerhed, da borgerne ikke nødvendigvis har kontakt til kommunen hele året. Det modsatte gælder for borgere, som kommunen får kontakt med i løbet af året. Disse borgeres forebyggelsespotentiale er ikke med i tallene. Kendte borgere Første uge i 2012 Antal personer vi har haft kontakt med 1868 Heraf har følgende haft kontakt til det regionale sundhedsvæsen i 2012 (somatik) 1354 I alt har disse personer haft et forbrug af regionale sundhedsydelser svarende til i alt kr. i medfinansiering for somatisk behandling. Heraf 4,1 mio. til forebyggelige diagnoser. Forebyggelige diagnoser 2012 for kendte borgere Udgifter Blodmangel Blærebetændelse Forstoppelse Knoglebrud (fald i hjemmet, brud) Nedre luftvejssygdom KOL, lungebetændelser, andre kroniske tilstande Sociale og plejemæssige forhold Sukkersyge Tarminfektion Tryksår (liggesår) Væskemangel (dehydrering) Total udgift til forebyggelige diagnoser /33

23 8.2 Sundhedsindsatser på tværs (kronikere) Tendensen peger mod at antallet af borgere med en kronisk sygdom forventes at stige i de kommende år. En hensigtsmæssig anvendelse af ressourcerne og tilrettelæggelse af indsatsen for kroniske sygdomme vil kunne lette det stigende ressourcepres. Det er nødvendigt med fokus på den forebyggende indsats for at bremse sygdomsudviklingen og bevare funktionsevnen og høj livskvalitet hos den enkelte borger med kronisk sygdom det er både til gavn for den enkelte og til gavn for samfundsøkonomien. Analyser fra Københavns Kommune viser at en borger med en kronisk sygdom i gennemsnit har et merforbrug af kommunale ydelser på kroner. Udgifter til den kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser udgør kun 10 %, mens en lang række udgifter til merforbruget er knyttet op på serviceydelser og overførselsindkomster. Kommunal merudgift pr. borger med kronisk sygdom pr. år fordelt på udgiftstyper 4 En borger med kronisk sygdom har i gennemsnit et kommunalt forbrug på kr. om året. Den kommunale merudgift til borgere med kronisk sygdom er kr. pr. borger pr. år. En given indsats overfor denne gruppe har derfor potentiale til at sænke merforbruget på andre områder end sygehusforbruget. 4 Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 23/33

24 9. Forbrug af regionale sundhedsydelser fordelt geografisk De følgende analyser viser den geografiske spredning i forbruget af regionale sundhedsydelser, blandt borgerne i Frederikssund Kommune Distrikterne er inddelt i 12 skoledistrikter (oprindeligt 10). Byvangskolen, Falkenborgskolen Nord, Falkenborgskolen Syd, Ferslev Skole, Græse Bakkeby Skolen, Jægerspris Skole, Kulhuse, Lindegårdskolen, Marbækskolen, Skuldelev Skole, Solbakkeskolen, Ådalskolen (se bilag 3). 9.1 Somatik Udgifter til somatisk behandling geografiskfordeling Især Kulhuse har store udgifter pr. borger og det gælder især borgere under 65 år. For borgerne, der er 65+, har landdistrikterne på Hornsherred lavere udgifter end det øvrige Frederikssund. 24/33

25 9.1.2 Forebyggelige diagnoser geografiskfordeling Nedenstående viser Frederikssund Kommunes totale udgifter til forebyggelige diagnoser. Forebyggelige diagnoser udgør en mindre del af medfinansieringen, og derfor kan få udfald have stor betydning for udfaldet i det enkelte distrikt. Samme tendens som for medfinansieringen gør sig gældende for de forebyggelige diagnoser, hvor Kulhuse og Falkenborg Syd er de mest udgiftstunge pr borgere. 25/33

26 9.2 Psykiatri Psykiatri udgør ca. 5,5 millioner kroner i medfinansiering. Kortet nedenfor viser udgifter pr. borger for hvert distrikt til regionale psykiatriske sundhedsydelser. Grundet den begrænsede populationsstørrelse bør kortet tolkes med varsomhed, da få ændringer kan føre til udslag for det enkelte distrikt. 26/33

27 9.3 Sygesikring Sygesikringen udgør ca. 15 millioner kroner i medfinansieringen. Kortet nedenfor viser udgifter pr. borger for hvert distrikt til regionale sygesikringsydelser. Det omhandler blandt andet ydelser i relation til specialelægebehandling, almen lægebehandling samt tandlægebehandling. Udgifter til speciallæge er det største udgiftsområde i medfinansieringen for sygesikringen og påvirker fordelingen relativt meget(se s. 4). 27/33

28 10. Ydelser leveret i Ældre og Sundhed Standardydelser er defineret som ydelser leveret i form af personlig pleje-, praktisk hjælp og sygepleje. Kortene viser fordelingen af ydelser leveret i første uge i november 2012 fordelt på skoledistrikter. Det drejer sig således om en uges fordeling af ydelser leveret af Ældre og Sundhed. 28/33

29 11. Sammenfatning Ændringer i incitamentsstrukturen af kommunale medfinansiering samt Frederikssund Kommunes stigende forbrug af regionale sundhedsydelser, medvirker til at medfinansieringen er stigende. Der kan i nærværende analyse ikke entydigt peges på enkelte konkrete indsatsområder, som kan nedbringe denne stigende udgift for kommunen. Ligeledes er området præget af manglende viden, om hvilke konkrete indsatser der reelt kan påvirke borgernes sygehusforbrug. Alt taler for, at potentialet for at påvirke medfinansieringen er størst i forhold til borgere, kommunen i forvejen er i kontakt med, samt gennem aftaler om indsatser koordineret med det øvrige sundhedsvæsen. På en række områder, som f.eks. ved en styrket kronikerindsats, vil en fokuseret indsats have sideeffekter på øvrige dele af de kommunale udgiftsområder. For at kunne nedbringe det regionale sygehusforbrug, bør fokus styrkes på plejen og tidlig opsporing af borgere, der ved en kommunal aflastning vil undgå indlæggelse. Dette bør koordineres med det øvrige sundhedsvæsen, blandt andet gennem sundhedsaftalerne. Nedenstående er et kort oprids af de mest iøjnefaldende fund i denne rapport om Frederikssund Kommunes medfinansiering. - Somatisk behandling udgør langt størstedelen af medfinansieringen og Frederikssund Kommune ligger i top i forhold til sammenlignelige kommuner og gennemsnittet for Region Hovedstaden. - Udviklingen fra tyder på, at udgifterne stiger mere i Frederikssund end i andre sammenlignelige kommuner, hvor det er hovedsagligt den stationære behandling, der skiller sig mest ud. - Generelt ligger kommunerne med tilknytning til de nordsjællandske hospitaler højt på antallet af genindlæggelser. Umiddelbart har Frederikssund Kommune de største udgifter til genindlæggelser i forhold til de andre sammenlignelige kommuner, hvilket nok relatere sig til det høje antal indlæggelser. Størstedelen af udgifter til genindlæggelser, relaterer sig til 65+årige borgere, hvilket svarer til ca. 4 ud af 6 mio. kr. - Forebyggelige diagnoser: Nedre luftvejsinfektioner og forstoppelse er højere for Frederikssund Kommune. Derudover kan der være potentiale i at nedbringe forbruget af indlæggelser relateret til væskemangel. 29/33

30 12. Bilag Bilag 1 Somatik fordelt på 5-årskategorier Konkret drejer nedenstående graf sig om følgende økonomiske meromkostninger for Frederikssund Kommune i forhold til gennemsnittet for de tre øvrige kommuner. Tabellen nedenfor viser meromkostningerne, i forhold til Frederikssund Kommune. Antal borgere Frederikssund 2012 Udgifter til medfinansieringen somatik merforbrug 2011 merforbrug Tabellen illustrerer Frederikssund Kommunes merforbrug i forhold til sammenligningskommunerne. Merforbruget er illustreret ved den røde farve og positivt fortegn, mens et mindre forbrug har negativt fortegn og farven grøn. Frederikssund Kommune har i 2012 haft et merforbrug på kr. for årige. I alt er der 3130 borgere i denne kategori, som i alt har haft kr. i udgift til medfinansieringen merforbrug /33

31 Bilag 2 Udvælgelse af kommuner Nedenstående lister vise de kommuner som Frederikssund Kommune bliver sammenlignet med, i henholdsvis den regionale sundhedsprofil og i ECO- Nøgletal. Kommunesocialgruppe 2 fra Sundhedsprofilen 2010 Fredensborg Kommune Frederiksberg Kommune Frederikssund Kommune Gladsaxe Kommune Gribskov Kommune Helsingør Kommune Hillerød kommune Kbh. indre by Kbh. Vanløse Kbh. Østerbro Fra Eco-Nøgletal Ballerup Brøndby Hvidovre H.-Taastrup Rødovre Tårnby Furesø Fredensborg Hillerød Egedal Frederikssund Greve Halsnæs Gribskov 31/33

32 Bilag 3 Metode ved geografiske kort for medfinansiering Kortene er dannet på baggrund af data fra esundhed/køs, som viser kommunernes forbrug af regionale sundhedsydelser. Frederikssund Kommune betalte i 2012 i alt ca. 162 millioner kroner i medfinansiering af regionale sundhedsydelser. Grunden til, at medfinansieringen er indført, er for at give kommunerne et incitament til nedsættelse af forbruget af regionale sundhedsydelser, blandt andet gennem forebyggende tiltag. Data omhandler forbruget af regionale sundhedsydelser for hele 2012 for borgere boende i de respektive skoledistrikter pr. 3. januar Nedenstående tabel viser antallet af borgere i de respektive skoledistrikter. Jægerspris og Falkenborg distrikterne er blevet yderligere opdelt. Jægerspris er opdelt så Kulhuse bliver et selvstændigt distrikt. Falkenborg er opdelt i et nord og syd distrikt. 32/33

33 Total antal borger Byvangskolen 3314 Falkenborgskolen Nord 3748 Falkenborgskolen Syd 5512 Ferslev Skole 1544 Græse Bakkeby Skolen 2980 Jægerspris Skole 6197 Kulhuse 1303 Lindegårdskolen 4858 Marbækskolen 3459 Skuldelev Skole 2034 Solbakkeskolen 1988 Ådalskolen /33

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013

Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013 NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet

Læs mere

Notat - Kommunal medfinansiering

Notat - Kommunal medfinansiering Notat - Kommunal medfinansiering Den kommunale medfinansiering (KMF) af regionale sundhedsydelser har i de seneste år været stigende. Dette notat vil give en status for Frederikssund Kommune og der vil

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012

Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 Aktivitetsbestemt medfinansiering i 2012 1. Indledning Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Udgifter i forbindelse med den aktivitetsbaserede

Læs mere

Medfinansieringsrapport, 2014

Medfinansieringsrapport, 2014 Medfinansieringsrapport, 2014 Baggrund: Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet blev indført med virkning fra 2007. Formålet med ordningen var at give kommunerne et generelt incitament til at

Læs mere

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt Kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune 1 Kommunal medfinansiering/finansiering Generelt om modellen bag Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2014

Kommunal medfinansiering 2014 Kommunal medfinansiering 2014 Denne analyse har til formål at skabe overblik over sammensætning og udvikling i medfinansieringsudgifterne i Rebild Kommune. Udfordringerne gennemgås, og det analyseres,

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2013 Indledning Den 1. januar 2012 trådte store ændringer i den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering

1. Generel økonomi Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 1. Generel økonomi 1 Tabel 1.1 Kommunal medfinansiering 2012 2015 1 Tabel 1.2 Kommunal finansiering 2012 2015 2 2. Aktivitet på det somatiske område Tabel 2.1 Udviklingen i udskrivninger, sengedage og

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb.

Et andet formål har været at få kommuner og regioner til sammen at udtænke nye løsninger og derved skabe mere sammenhængende patientforløb. SOCIAL, SUNDHED OG BESKÆFTIGELSE Notat «Skriv afdeling» Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 «Skriv din e-mail» www.herning.dk Aktivitetsbestemt medfinansiering hvordan og hvorfor Kontaktperson:

Læs mere

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering

Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Center for Sundhed & Pleje Aktivitetsbestemt kommunal medfinansiering Et indblik i modellen Et overblik over Faxe Kommune sammenlignet med det øvrige Danmark April 2015 1 Kommunal medfinansiering/finansiering

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser

Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet. - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Kommunal medfinansiering af sundhedsvæsenet - en faktarapport om forebyggelige indlæggelser Regnskab 2014 Indledning Stevns Kommunes udgifter til Kommunal Medfinansiering af sundhedsvæsenet (KMF) udgjorde

Læs mere

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23

Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet. Varde Kommune Maj Mai Sønderby, Social og Sundhed 1/23 Finansiering og medfinansiering Sundhedsområdet Varde Kommune 2015 Maj 2016, Social og Sundhed 1/23 Indholdsfortegnelse INDLEDNING...3 INDHOLD...4 RESUME...5 AKTIVITETSBESTEMT KOMMUNAL MEDFINANSIERING...6

Læs mere

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater

Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater Forebyggelse AF indlæggelser synlige resultater ResumÉ 2014 Forebyggelse af indlæggelser synlige resultater. Resumé Udarbejdet af: KL, Danske Regioner, Finansministeriet og Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Juni 2017 NOTAT NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Juni 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik og

Læs mere

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014

Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 Sag nr. 2014-006610-14 December 2014 1. Udvikling i medfinansieringsudgifterne 2010-2013 Middelfart kommune havde i 2013 en medfinansieringsudgift på 3.596 kr. per. Det er en stigning på 173 kr. siden

Læs mere

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013

Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Vejen Kommune Afrapportering vedrørende Vejen Kommunes medfinansiering på sundhedsområdet 2013 Marianne L. Hansen - Camilla T. Deela - Lene S. Petersen Indholdsfortegnelse: Analyse af medfinansiering på

Læs mere

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015

Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Region Sjælland Koncernøkonomi Analyse og Afregning Anden kvartalsprognose for kommunernes samlede udgifter til kommunal medfinansiering og finansiering i 2015 Den kommunale medfinansiering gælder for

Læs mere

Budgetseminar den 26. april 2016

Budgetseminar den 26. april 2016 Budgetseminar den 26. april 2016 Byrådet og HovedMed Aktivitetsbestemt medfinansiering v/martin Gils Andersen Den kommunale medfinansiering af sundhedvæsenet Den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2015 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG December 215 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug

Læs mere

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017

Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget. - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden. Ledelsesinformation Marts 2017 NOTAT Ledelsesinformation til Sundhedsudvalget - Regionale sundhedsydelser, rehabiliteringsafdeling og træningsenheden Ledelsesinformation Marts 2017 Ledelsesinformationens formål er at skabe overblik

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Juni 2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 6 Sygehusforbrug og forbrug af

Læs mere

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune

Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Frederiksberg Kommune Forbrug af kommunale og regionale sundheds- og omsorgstilbud, Kommune 2.500 Figur 1: Udvikling i udgifter til kommunal medfinansiering pr. indbygger 2007-2011 2.000 1.500 1.000 FK RH 500 - * I 2010 var

Læs mere

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk

Kommunal medfinansiering af sygehussektoren. Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Kommunal medfinansiering af sygehussektoren Annette Søberg Roed, Sundhedsøkonomi, DRG asr@sst.dk Gennemgangsplan 1. Den danske finansieringsmodel 2. Kommunal medfinansiering Indhold, udfordringer og effekter

Læs mere

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering

Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Oplæg: Sundhedsområdets økonomi DRG-/DAGS-systemet Kommunal medfinansiering Ældre- og Sundhedsudvalget, den 1. september 2015 Konsulent Niels E. Kristensen Innovationscenter for Sundhed og Omsorg Overskrifter

Læs mere

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter

Social- og Sundhedsudvalget Januar Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Social- og Sundhedsudvalget Januar 2015 Fokus på politikområde Sundhedsudgifter Politikområde sundhedsudgifter Budget 2015 1.000 kr. Aktivitetsbestemt medfinansiering 185.863 Kommunal genoptræning 29.536

Læs mere

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Analyse af den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet Finansieringsudvalget Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Kommunal medfinansiering fra 2007... 3 1.1 Udligningsaftale... 3 1.2 Omlægning med virkning

Læs mere

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune

Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. SUNDHED OG OMSORG Økonomi Aarhus Kommune Notat vedr. opfølgning på budgetforliget for 2014 vedr. investeringer i at fjerne unødvendige indlæggelser. Side 1 af 5 I dette notat beskrives, hvorledes der skal følges op på beslutningen om investeringer

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering

Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi og Aktivitetsbestemt medfinansiering Sundhedschef Birte Grothe 24. august 2015 Byrådets budgetseminar Udgiftsudvikling Vederlagsfri fysioterapi Vederlagsfri ridefysioterapi - udgifter

Læs mere

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden

Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Kommunal medfinansiering af Sundhedsområdet i Benchmarking af kommunerne i Region Hovedstaden Uddrag af arbejdet fra ERFAgruppen om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet i Region Hovedstaden Juni

Læs mere

Sygehusbehandling og genoptræning side 1

Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Sygehusbehandling og genoptræning side 1 Indhold 4.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet... 2 4.82 Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning... 4 4.84 Vederlagsfri behandling hos

Læs mere

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018

Beskrivelse af opgave, Budget 2015-2018 Beskrivelse af opgave, Budget 2015 2018 1 Det lovpligtige og nødvendige 6 Socialudvalget Budgetområde Sundhed Aktivitetsbestemt medfinansiering Vederlagsfri fysioterapi 01 Vederlagsfri fysioterapi Kommunen

Læs mere

Kommunal medfinansiering

Kommunal medfinansiering Analyse juli 2007 Kommunal medfinansiering Det aktivitetsbestemte bidrag Indledning Kommunerne skal med kommunalreformen medfinansiere det regionale sundhedsvæsen med: et grundbidrag, fastlagt for 2007

Læs mere

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012

Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867. Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Dato Maj 2013 Dok.nr. 42638/13 Sagsnr. 13/4867 Ref. Maix Finansiering og medfinansiering på sundhedsområdet Varde Kommune 2012 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 3 KOMMUNAL MEDFINANSIERING OG FINANSIERING

Læs mere

Aktivitetsbeskrivelse, budget

Aktivitetsbeskrivelse, budget Titel Vederlagsfri fysioterapi Nr.: 621-01 Kommunen overtog den 1. august 2008 myndighedsansvaret for vederlagsfri fysioterapi til personer med svært fysisk handikap. Den vederlagsfri fysioterapi tilbydes

Læs mere

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015

Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Aktivitetsbestemt medfinansiering Tønder Kommune 2015 Analyse, HR & Udvikling 2016 Indhold Kort introduktion til området Aktivitetsbestemt medfinansiering...2 1. Overordnet udvikling i aktivitet og medfinansiering

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Oktober 2015 Rapporten giver, gennem nøgletal, et overblik over den samlede kommunale medfinansiering og finansiering i Faxe

Læs mere

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621

Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 Budgetområdebeskrivelse, Budgetområde Sundhed 621 1. Indledning Med kommunalreformen er kommunerne blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi,

Læs mere

Korrigeret budget. Regnskab

Korrigeret budget. Regnskab Bilag 1 16. marts 2016 Ledelsesinformation regnskab 2015 I dette notat præsenteres regnskab 2015 samt ledelsesinformation, som kan understøtte strategiske beslutninger på sundhedsområdet. Ledelsesinformationen

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER PLANLÆGNING AF FASE 3 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 3 Indhold

Læs mere

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt.

Nedenfor vil betydningen for Helsingør kommune blive opgjort ud fra de tilgængelige informationer på nuværende tidspunkt. NOTAT Center for Økonomi og Ejendomme KL og regeringen har aftalt fire markante justeringer af den kommunale medfinansiering Økonomi Service Stengade 59 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 29. juni

Læs mere

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering

Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering Bilag 1 Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Ledelsesinformation vedr. kommunal medfinansiering I dette bilag præsenteres ledelsesinformation, som kan understøtte

Læs mere

Politikområdet Sundhed

Politikområdet Sundhed Politikområdet Sundhed Driftsbevilling 1.000 kr. Regnskab 2009 Regnskab 2010 Regnskab 2011 Oprindeligt Budget 2012 Budgetoverslag 2013 Budgetoverslag 2014 Budgetoverslag 2015 Budgetoverslag 2016 Udgifter

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG

Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Sundhed og Ældre NØGLETALSKATALOG Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Side Forord 3 Overordnede nøgletal for økonomi og befolkning 4 Hjemmehjælp og sygepleje 7 Sygehusforbrug og forbrug af ydelser

Læs mere

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune

Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune Sags nr. 14-7996 / Dok. nr. 93729-14 Forelagt Social og Sundhedsudvalget den 12. august 2014 Forebyggelige indlæggelser i Varde Kommune 2008-2013 0 For yderligere information Økonomikonsulent Inga Schmidt

Læs mere

Nøgletalsrapport: Kommunal medfinansiering Faxe Kommune

Nøgletalsrapport: Kommunal medfinansiering Faxe Kommune Nøgletalsrapport: Kommunal medfinansiering Faxe Kommune Formålet med rapporten er at give Social- og Sundhedsudvalget et overblik over Faxe Kommunes samlede kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet

Læs mere

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov

Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov N O T A T Forebyggelige indlæggelser blandt dem med størst behandlingsbehov Denne analyse undersøger, hvor stor en del af indlæggelserne af patienter med det største behandlingsbehov i sundhedsvæsenet,

Læs mere

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER

Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2016 FOREBYGGELSESUDVALGET MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse FOKUSOMRÅDER OG BEMÆRKNINGER Side Forebyggelsesudvalget... 5 19 Forebyggelse... 7 FOREBYGGELSESUDVALGET Forebyggelsesudvalgets

Læs mere

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget

Bilag 4 NOTAT. Allerød Kommune. Medfinansiering status 2015 og budget Bilag 4 NOTAT Medfinansiering status 2015 og budget 2016-2019 Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Medfinansiering

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret 3. budgetopfølgning 2015 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres 3. budgetopfølgning samt ledelsesinformation,

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune

Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet

Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet Udviklingsgruppen vedr. data om økonomi og aktivitet 8. september 2014 Kommunal kompensation for økonomiske effekter af Enstrenget Visiteret Akutsystem (EVA) I dette notat beskrives metode til kommunal

Læs mere

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsudvalget Bilag 6 UDVALGSINDSTILLING med sagsfremstilling Konsekvenser af kommunalreformen for Sundheds- og Omsorgsforvaltningen INDSTILLING Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Mål og Midler Sundhedsområdet

Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og

Læs mere

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013

Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 SUN Årsopg ørels e 2 013 «edocadd resscivilc ode» Sundheds- og Kulturforvaltningen Årsrapport 2013 Indhold Sundhed...3 Aktivitetsbestemt medfinansiering...3 Udviklingen i aktivitetsbestemt medfinansiering

Læs mere

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014

FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Sundhed og Omsorg FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER FASE 1 STATUS PÅ DATA 1. HALVÅR 2014 Dato: 25.09.2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSER

Læs mere

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI

KØS grunddata. Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI KØS grunddata Erfaringer fra Frederiksberg Kommune om - adgang og anvendelse af KØS data fra forskermaskinen på SSI Anne Svanholm ansv03@frederiksberg.dk 20. januar 2015 Indhold Hvordan og hvem kan få

Læs mere

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009

Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 Kapitel 2. Regionernes budgetter for 2009 I efteråret 2008 vedtog regionsrådene budgetterne for 2009. Budgetterne ligger for tredje år i træk inden for den aftalte udgiftsramme med regeringen. Budgetterne

Læs mere

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd

Sundhedsområdet. Byrådets plankonference marts 2016. Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Sundhedsområdet Byrådets plankonference marts 2016 Direktør Mette Andreassen Job & Velfærd Historik udviklingen i samarbejdet form og indhold 2007: Strukturreform Kommunerne får en rolle i finansieringen

Læs mere

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013.

Med økonomiaftalen for 2014 blev yderligere tildelt 0,65 mio. som varigt beløb til udvidet Akutteam og udmøntning af sundhedsplanen 2013. Notat Notat vedr.: Besparelse ved etablering af akutteam Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Beskæftigelse og Sundhed Bakkedraget 1 8362 Hørning Dato: 06-02-2015 Sagsbeh.: Mads Iversen Rasztar

Læs mere

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet

Bilag. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet Bilag Til: Fra: Bilag til sagen: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Regnskab 2014 ledelsesinformation på sundhedsområdet I dette bilag præsenteres regnskab 2014 samt ledelsesinformation,

Læs mere

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015

Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser. Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Tidlig indsats og forebyggelige indlæggelser Social- og Sundhedsudvalget d. 6. maj 2015 Berlingske Tidende 30. -31. marts 2015: Dårlig pleje sender ældre på sygehus Tusinder af ældre bliver indlagt uden

Læs mere

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012

NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 Økonomi og Beskæftigelse Økonomi og Analyse Sagsnr. 239222 Brevid. 1716438 Ref. LAOL Dir. tlf. 4631 3152 lasseo@roskilde.dk NOTAT: Benchmarking: Roskilde Kommunes serviceudgifter i regnskab 2012 20. august

Læs mere

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget

MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER. Budget Forebyggelsesudvalget MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Budget 2015 Forebyggelsesudvalget Forsidebilleder: Liv i Søndre Anlæg Vildbjerg hal 2 Å-turisme Budget 2015 MÅL, OVERSIGTER OG BEMÆRKNINGER Indholdsfortegnelse INDSATSOMRÅDER

Læs mere

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune

Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune April 2104 Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 for Frederikssund Kommune Befolkningsprognose 2104 er udarbejdet af Kirsten Mohr i samarbejde med Mads Laursen fra

Læs mere

Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering

Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Orientering om ændring af den kommunale medfinansiering og fuldfinansiering Formål med orienteringen: Denne orientering har til formål at give Social- og Sundhedsudvalget et indblik i de vedtagne ændringer

Læs mere

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige?

Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? 76 Hvor mange indlæggelser af jeres 65+ årige er forebyggelige? De forebyggelige indlæggelser er interessante, fordi de potentielt kan forebygges. Ved alene at se på de 65+ årige, fokuseres på en befolkningsgruppe,

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 3. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2014. 9 Sundhedsudvalget 9 Sundhedsudvalget 85 86 9.1 Sundhedsområdet Budget 2014, Drift: U/I Budget 2014 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.917.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 14.548.000

Læs mere

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen)

Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhedsaftale (og udviklingen af det nære sundhedsvæsen) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 13. Maj 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Sundhedsaftaler Sundhedsloven 205 Alle kommuner og regioner skal indgå

Læs mere

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014

Bilag 3. Kultur- og Sundhedsudvalget. Sundhedsfremmecentret. Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 2014 Bilag 3 Til: Fra: Kultur- og Sundhedsudvalget Sundhedsfremmecentret Bilag til sagen: 2. budgetopfølgning 214 I dette bilag præsenteres status på seneste budgetopfølgning samt ledelsesinformation, som kan

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Forebyggelige indlæggelser Med udgangspunkt i resultatindikatorrapporten fra Region Sjælland, for aktivitetsbestemt medfinansiering, er denne rapport

Læs mere

Sundhed Budget Budgetbeskrivelse Sundhed

Sundhed Budget Budgetbeskrivelse Sundhed Budget 20172020 Budgetbeskrivelse Sundhed Side 1 af 8 1. Det overordnede budget Politikområdet Sundhed hører under Udvalget for Sundhed og Kultur, og har et samlet budget på 195,3 mio. kr., svarende til

Læs mere

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010

Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 KKR HOVEDSTADEN Kommunal medfinansiering for udvalgte kommuner i hovedstadsregionen 2009-2010 Sygdomsområders andel af kommunal medfinansiering 2010 OG andel af væksten fra 2009 til 2010 (i prisniveau

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER

SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER 21 SAMMENHÆNGENDE INDSATS I SUNDHEDSVÆSENET SYNLIGE RESULTATER, 21 1 Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater, 21 Udarbejdet

Læs mere

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen Kommunaludvalget KOU alm. del - Bilag 69 Offentligt Sundhedsudvalget (SUU) 3. April 2007 Økonomigruppen i Folketinget Oversigtsnotat: Hvordan finansieres sundheds- og hospitalssektoren efter strukturreformen

Læs mere

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt

SOCIAL-, ÆLDRE OG SUNDSHEDSUDVALGET. (1.000 kr.) Udgift Indtægt Sundhedsområdet Der er to bevillingsniveauer på sundhedsområdet: Sundhed og Forebyggelse Kommunal (med)finansiering mv. Den samlede budgetramme for 2012 udgør: Tabel 1. Budget 2012 (Drift og statsrefusioner)

Læs mere

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven

Genoptræning Genoptræning efter sygehusbehandling ifølge sundhedsloven Området omfatter Kommunal af sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Tidlig opsporing Etablering af sundhedsfremmende og forebyggende tiltag Patientuddannelse, herunder generelle og på tværs af

Læs mere

Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering

Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering Notat til KL fra 6-byerne vedr. evaluering af kommunal medfinansiering September 2014 Indledning Kommunerne fik med strukturreformen i 2007 en ny og større rolle på sundhedsområdet, og målet var dengang

Læs mere

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2012

Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal kvartal 2012 Resultatindikatorer for kommunal medfinansiering Kommunerne i Region Sjælland 3. kvartal 21 2. kvartal 212 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning 4 Figur 1.1 Udgifter til alle forebyggelige indlæggelser

Læs mere

Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune 2007-2015, samt procentvis stigning.

Tabel 1. Samlede udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering i Furesø Kommune 2007-2015, samt procentvis stigning. Redegørelse vedr. den aktivitetsbestemte medfinansiering af sundhedsudgifterne i Furesø Kommune Baggrund Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne været med til at dække regionernes udgifter til somatisk

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes.

I forbindelse med at modellen blev udarbejdet blev det aftalt, at modellen inden for en kortere årrække skulle revurderes. Evaluering af demografimodellen på ældreområdet Baggrund Byrådet godkendte den 4. juni 2013 den nuværende demografimodel på ældreområdet. Modellen er blevet anvendt i forbindelse med de tre seneste års

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Kommunal medfinansiering 2017

Kommunal medfinansiering 2017 Side 1 Kommunal medfinansiering 2017 Regeringen og Danske Regioner indgik den 9. juni 2016 aftale om regionernes økonomi for 2017 (ØA17). Denne vejledning beskriver beregningen af den forudsatte kommunale

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Kommunal medfinansiering af sundhedsområdet en generel introduktion 1. Indledning og sammenfatning Med kommunalreformens ikrafttræden den 1. januar 2007 blev det indført at kommunerne

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde

KOL og Lungebetændelse blandt borgere Holbæk Sygehus optageområde Antal indlæggelser KOL og Lungebetændelse blandt borgere Sygehus optageområde - En monitoreringsrapport Baggrund På d. 9. juni 2016 blev det besluttet at KSS-gruppen fortsat ønsker en KOL/Lungebetændelse

Læs mere