Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Transkript

1 Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

2 Ældre og Sundhed årige indbyggere

3 Forståelser af kvalitet.

4 Data - Ældreområdet Kvalitetsstandarder, Frit valg, EOJ-systemer m.m. betyder omfattende viden om bl.a.: Målgruppe Demografi, funktionsniveau, sundhedsprofil, socioøkonomiske forhold Myndighed Antal henvendelser, sagsbehandlingstider, revisitationer, forebyggende besøg, ventelister Ydelser Tildelte/leverede timer/ydelser, leverede besøg (årsag til flytning/aflysning), plejeprofil, ydelsesprofil Kvalitet Tilsyn, utilsigtede hændelser, brugertilfredshed

5 Det kommunale sundhedsområde Sunde/raske borgere Borgere med let risikoadfærd Borgere i særlig risiko/med særlig risikoadfærd Borgere med behov for sygepleje og genoptræning Kronisk syge borgere Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Det nye borgernære sundhedsvæsen Synergi til ældreområde (fx rehabilitering, forebyggende hjemmebesøg) Innovation og teknologiske muligheder

6 Data - Sundhedsområdet Daglig rygning Risikabelt alkoholforbrug Inaktvitet Moderat overvægt Procent Kvinder Mænd Diverse faglige (effekt) indikatorer (funktionsniveau mv.) E-sundhed Finansministeriet: Kvalitetsindikatorer for ernæring, genoptræning samt indikatorer vedr. forebyggelige indlæggelser Udvalgte IKAS standarder (medicin, koordinering, ernæring, kvalitetsudvikling risikostyring, genoptræning og voksentandpleje)

7 Datastyret kvalitet i forløb på tværs Med kommunalreformen er der etableret et grundlag for at skabe sammenhængende forløb af høj kvalitet for borgerne/patienterne (Lars Løkke Rasmussen)

8 Udvikling i sundhedsvæsenet Kortere Lægefagligt indlæggelser, færdig-behandlede øget ambulant aktivitet pt. med fortsat behov for Lægeligt specialiseret færdigbehandlede pleje (IVbehandling, stort væsketerapi sygepleje etc.) behov patienter Flere palliative forløb indlæggelser + 65 årige Øget behov for information, vejledning indlæggelser og støtte 0-64 årige

9

10 Det borgernære sundhedsvæsen Forebygge indlæggelser Under indlæggelse Efter indlæggelse Forebyggelse (KRAM, forebyggende hjemmebesøg) og tidlig opsporing Rehabilitering og træning Indsats vedr. Kronisk sygdom Sygepleje Indsats kronisk sygdom Akut sygepleje Udskrivningskoordinatorer Genoptræning Opfølgende hjemmebesøg

11 Data er sundhedsvæsenets valuta - og grundlag for kvalitetsudvikling Delt opgave: Genoptræning Patientforløb - fælles målgrupper Den ældre medicinske patient (Den akutte patient) Patienten med kronisk sygdom

12 Genoptræning Patienten har behov for en indsats, der kræver et samtidigt eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau. Patienten har behov for en indsats, der af hensyn til patientens sikkerhed, forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i hospitalsregi. 4 træningscentre - geriatri 4 træningscentre geriatri + specialfunktion Bispebjerg: Gynækologi Nørrebro: Apopleksi og øvrige neurologi Østerbro: Håndkirurgi Brønshøj-Husum: Amputation 1 Ryg- og genoptræningscenter Data Fælles snitfladekatalog Ledelsesinformation i Region H Antal genoptræningsplaner Fordeling almen/specialiseret

13 Kvalitetsudvikling af forløb Fælles forløbsbeskrivelser/diagnoser! Kvalitetsindikatorer Klinisk kvalitetsdatabase?

14 Den ældre (akutte) medicinske patient Fakta 40 % af indlæggelser er medicinske hovedparten Den ældre medicinske patient Indlæggelsestid for medicinske patienter forkortet fra 9,7 dage til 7,4 dage i perioden 2001 til Færdigbehandlede patienter er lægeligt færdigbehandlede - har fortsat stort sygeplejebehov 60 % af genindlæggelser sker fra eget hjem. Ofte kontakt til hjemmepleje inden. Kommunen har potentiale for at forebygge indlæggelser men potentiale varierer Udbygningen af Akutte modtageafdelinger øger pres på kommunen som aftager

15 Opgaven: Den ældre medicinske patient Forebygge indlæggelser Under indlæggelse Efter indlæggelse Forebyggelse og tidlig opsporing Organisatorisk udvikling af kommunal sygepleje inkl. kompetenceudvikling Hurtig udskrivelse og systematisk opfølgning

16 Ændret sygeplejebehov Øget sygeplejebehov efter indlæggelse Akut Pleje Enhed: 14 % genindlagt < 3 dage 19 % mors 33 % - hjem

17 Forskelligt potentiale for kommunal indsats Tabel 3: Baggrundsoplysninger vedr forebyggelige somatiske indlæggelser af 65+ årige københavnere i 2007 Grundlag: De forløb, hvor sygehusforløbet består af et afdelingsforløb. Et døgn Gennemsnits- på Akut Pleje Gennemsnits- Enhed i Gennemsnits- KK koster ca kr. Andel som overalder liggetid takst føres til ny afdeling Lungebetændelse Gns. ophold er 9 dage = kr. 81,0 7, % Brud Sparet medfinansiering: 81, ,2 kr hjemmepleje 28% Dehydrering 83,7 6, % Blærebetændelse 82,2 4, % Kvalitetsudfordringer: Forstoppelse 80,8 2, % Mave-tarm-betændelse 30 % af nyudskrevne 81,3 patienter 4,3 (Akutte pleje enhed) 15% har Blodmangel brug for at blive 81,0 set af læge 3,7 indenfor første 1-3 døgn 17% Tryksår 80,4 7, % 14 % genindlægges Vejet gennemsnit 81,5 7, % Note: Alle tal bygger på, at alle borgerere er mindst 65+ år. Nogle tal ville ganske givet være mindre, hvis totalen omfattede alle indlæggelser, uanset alder.

18 Ledelsesoverblik region Hovedstaden somatiske indlæggelser i dags indl. Genindlæggelser (%) (%) Region H Kvalitetsudvikling af forløb Hvidovre Hospital Nationale indikatorer for indlæggelser og genindlæggelser Herlev Hospital Frederiksberg Hospital lungebetændelse, brud, dehydrering, UVI, obstipation, gastroenterit, anæmi, decubitus Bispebjerg Hospital LUP med kommunale spørgsmål Fælles analyse af UTH Amager Hospital

19 Udfordringer - Den ældre medicinske patient Infrastruktur og medfinansiering Kommunerne bør have funktioner som udskrivningskoordinatorer placeret på modtageenhederne Fællesskab i omstilling af sundhedsvæsenet Opgaveudvikling i primærsektor uden tilstrækkelig understøttende setup (almen praksis m.v.) tidlig opsporing opfølgning efter indlæggelse borgere på kommunens Akut Pleje Enhed (forebygge indlæggelse) Kommuner og almen praksis skal have adgang til støttefunktioner i det specialiserede sundhedsvæsen Incitamenterne vender den forkerte vej differentieret medfinansiering og startinvestering Data Data om den enkelte borger i kommunerne omsorgssystem KØS (kobling af e-sundhed og LPR) på vej Tværsektorielle kvalitetsindikatorer mangler Fælles ledelsesmæssig opfølgning Ønske om data på cpr. niveau Entydig arbejdsdeling via national handlingsplan

20 Patienten med kronisk sygdom Fakta Københavns Kommune (2008) ca borgere med hjertesygdom ca borgere med diabetes ca borgere med kroniske lungesygdomme (inkl. astma) 8 % af borgerne (ca ) har 3 eller flere kroniske sygdomme Fælles forløbsprogrammer mellem region og kommune udviklet 4 Forebyggelsescentre (5)

21 Opgaven - Kronisk syg KOORDINEREDE FORL ØB Borgerrettet forebyggelse Tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats

22 Stratificering KOL Til Fra Almen praksis Hospital KOL-rehabilitering, sundhedscenter Lungemedicinsk Afdeling, hospital KOL-rehabilitering, hospital 50 % < FEV1 < 80 % af forventet værdi eller 30 % FEV1 50 % af forventet værdi uden væsentlige komorbiditeter 30 % FEV1 50 % af forventet værdi med væsentlige komorbiditeter eller FEV1 < 30 % af forventet værdi 30 % FEV1 50 % af forventet værdi med væsentlige komorbiditeter eller FEV1 < 30 % af forventet værdi

23 Incitamentstruktur Pris pr forløb (kommunal del): 9000 kr. Kommunal besparelse pr. indlæggelse: 4800 kr. Regional besparelse pr. indlæggelse: kr. (gns.omk.)

24 Udfordringer patient med kronisk sygdom Infrastruktur og medfinansiering Baselinepopulation ukendt Hovedvægten af opgaven kommer til at ligge i kommuner og almen praksis. Der mangler overenskomstmæssig og ledelsesmæssig understøttelse af almen praksis Utilstrækkelig incitamentsstruktur forsøg med differentieret medfinansiering eller øget brug af sundhedslovens 239 Data til rådighed Der mangler adgang til data på individniveau, så det bliver muligt at monitorere effekten af indsatsen. Tværsektoriel IT- understøttelse mangler Tværsektorielle kvalitetsindikatorer mangler Fælles ledelsesmæssig opfølgning Der mangler ledelsesmæssige monitoreringsredskaber (kliniske resultater, organisatoriske faktorer, patientoplevelser, omkostningsudvikling) Uklar opgavefordeling på kræftområdet skal afklares nationalt

25 Fælles kvalitetsmonitorering Regionale forløbsprogrammer Udvikling af Kvalitetsindikatorer - region H Kvalitetsudvikling af forløb Nationalt: Udvidelse NIP af NIP til at omfatte kommunal indsats? Diabetes: Hospitalssektor + almen praksis KOL: Hospitalssektor + (almen praksis) Hjerteinsufficiens?

26 København før og nu Sundhedshus Sygeplejeklinik Træningscenter Forebyggelsescenter for kronisk sygdom Sundhedscenter for kræftramte

27 Konklusion: Data ++++ Nogle data tilgængelige kvalitetsdata på tværs af forløb mangler Data ikke tilstrækkelig som grundlag for ensartet høj kvalitet Kompetenceudvikling Samarbejdsstrukturer Dialog om forløb og data Finansiering Fra Best practice til Next practise - Innovation en ny kvalitets dimension Koordineret udvikling i sygehusvæsen + almen praksis + kommuner er forudsætning for et Sundhedsvæsen i

28