KRIGEN, som har ødelagt saa meget indenfor hele det internationale kulturelle

Transkript

1

2 KRIGEN, som har ødelagt saa meget indenfor hele det internationale kulturelle Samkvem Verden over, har naturligvis ogsaa skadet Skakverdenens samtidig meget store og meget lille Verden. At Olympiaden i Buenos Aires ikke blot blev paabegyn dt, men ogsaa saa nogenlunde fuldført, var i og for sig meget; for den, der lever i et neutralt Land, der i de sidste Menneskealdre bevidst har søgt at formindske al fjendtlig Indstilling mod andre Nationer og Racer, kan det være vanskeligt at forstaa, at Polakker og Franskmænd efter 1. September nægtede at spille mod deres Kammerater fra Tyskland; men kritisere denne afvisende Holdning kan vi ikke. Endnu vanskeligere at forstaa og derfor ogsaa at kritisere fuldt retfærdigt - er Bemærkningerne i det internationale Problemforhunds Organ "Die Schwalbe" for September; men begge Dele er medvirkende til at vanskeliggøre Genopbygningen af de mange og store Skader, som Krigen medfører; for os neutrale er det af Vigtighed i det Omfang det er muligt at forberede Freden lige saa intensivt, som Krigen er forberedt af de krigsførende, uanset at Forskellen mellem Krigsførende og Neutrale synes at være betydelig mindre i denne end i tidligere Krige. Hvorledes det vil gaa med det internationale Problemforbund fremtidig, er ikke til at vide; thi foruden Krigen indvirker ogsaa Formanden, Dr. Ed. 13irgfelds Død. Vi rnaa haabe, at Forbundet maa blive en virkelig betydningsfuld Realitet! Men Krigen har ogsua slaaet noget i Stykker, der direkte vedkommer D.S.K. For del første havde vi meldt os til Deltagelse i Yerdenslosertnrrierinqen, der skulde forestaas af England og finde Sted i Oktober, da Krigen udsatte den paa ubestemt Tid. Mødet i September formede sig som en Forberedelse til Turneringen. Naar vi endelig efter flere Aars Forløb havde vedtaget at deltage, er det trist, at det maalte opgives igen. For det andet blev Problem-Landskampen med England opgivet. Det var en stor Skuffelse! Det første Uheld indtraf, da Dommeren,[(. A. L. Kubbel, Leningrad, der var særdeles hurtig, da han for nogle Aar siden var Dommer i vor Match med Letland, paa Grund af et Benbrud rnaatte udsætte og til sidst opgive Hvervet. Da man længe intet har hørt til Kuhbel, og de sidste Breve er kommet retur ("ubekendt efter Adressen"), maa man nære alvorlig Ængstelse for ham. Vi søgte da en hollandsk Dommer og fik Tilsagn fra A. P. Eerkes; men saa indtraf det andet Uheld, Krigen, der fik Englænderne til at tænke paa vigtigere Ting end Skakopgaver. Vi haaber efter Krigen at faa en anden Match med dem. De danske Opgaver blev da alene bedømt af Eerkes, saalcdes at Deltagerne i hvert Fald fik den Glæde, at deres Opgaver kom til at deltage i en almindelig D.S.K.-Turnering.

3 Krigen vil maaske skaffe os Vanskeligheder med Hensyn til Mødelokale. Lige siden Foreningens Stiftelse for 8 Aar siden har vi ved Velvillie fra Industriforeningens Side laant dens smukke Hepræsentantskahssal til vore maanedlige Sammenkomster; men grundet paa Vanskeligheder og stærkt stigende Priser paa Lys og Brændsel er det ikke udelukket, al de mange Foreninger, som gæstfrit har Husrum der, maa søge andetsteds hen. Vi er Industriforeningen megen Tak skyldig for de 8 Aars Gæstfrihed og nærer et stærkt Ønske om at fortsætte som hidtil, saa længe del kan Jade sig gøre. I øvrigt har Aaret ikke været præget af større Begivenheder. "Den, der lever stille, lever godt", hedder det som bekendt! Men derfor burde vort Medlemstal dog ikke stadig holde sig omkring de 100. Ved Aarets Udgang var vi nøjagtig 99. Hvis vi ikke holdt fast paa, at kun de Medlemmer, der betaler deres Kontingent, kan blive staaende, vilde der paa Papiret være adskilligt flere; men det vilde blot være en Maadc at bluffe os selv paa. (Reglen om, at de Medlemmer, der ønsker det, kan faa Nedsættelse, evt. hel Fritagelse for Kontingentbetaling, naar deres økonomiske Forhold taler derfor, gælder naturligvis stadig; Formaalet er at samle alle i Danmark, der har Interesse for Skakproblemkunsten, uanset Bopæl, social Stilling, politisk Overbevisning, Race eller andre af den Slags Skillelinier, sum Samfundet regner med i Nutiden). Af de mere kendte :\Iedlemmer fejrede 2 i Løbet af Aaret deres 70 Aars Fødselsdag, nemlig Opgaveforfatterne Lektor P..4. Larsen, Rønne, den 1. April og Musiker Chr. Christensen, København, den 12. August. Begge er saa kendt i D.S.K" at del er overflødigt at præsentere nogen af deres Opgaver her i den Anledning. Ud over Matchen med Englarul har der kun været en enkelt Turnering, der er blevet afsluttet, nemlig vor 15. Tematurnering, hvor Temaet var 2-Trækkere med Skiften af sorte Bindinger og ændrede Matter før og efter Nøglen. Dommen, der blev afsagt af V. Røpke, findes i Skakbladet for September, se Opgaverne 1. H. V. Tuzen I. Præmie DSK's 15. Tematurnering Skakbladet, September Lennart Karlsson 2. Præmie DSK's 15. Tematurnering Skakbladet, September S. Gamborg Begynderpr., DSK's 15. Tematurnering Skakbladet, September ::j:: 1. Da4 2 :j:: 1. Dd2 2 =i= 1. Da4 Nr Ideen ses bedst ved at sammenligne Hvids Svar før og efter Nøglen efter de sorte Træk i Nr. 1 Sd6Xc4 og Ld5Xc4, Nr. 2 Le5Xd4 og Sf5Xd4 og Nr. 3 Lf5Xe4 og De6Xe4. En anden Turnering: 3-Trækkere, der illustrerer den romerske Ide, kombineret med Skakfare, er endnu ikke afsluttet. Af Løserturneringer har der været de sædvanlige, altsaa dels 6 for alle Medlemmer, dels nogle Turneringer ved Møderne. De 6 Turneringer har til sammen udgjort Aarsløserturneringen; og Løsermester for 1939 blev paa ny A. M. Poulsen, Sose, Bornholm. Det er 4. Gang i Træk, en flot Præstation! Medens Poulsen op- 2

4 naaede 243 Points af 260 mulige, fik Nr. 2 Harry Olsen, Roskilde, 234 og P. Østerbye, Bornholm, 227. Henry Eriksen, Tinglev, og Aage Buhelt, Tversted, fik hver 221. Mon der ikke i 1940 er en eller anden, der vil - og kan -- gøre Poulsen Rangen stridig'? Vort righoldige Bibliotek har i Aarets Løb faact nogle yderligere Bøger, nemlig F. Palatz: Miniatures Strategiqucs. Th. C. L. Kok: Ein dspelen en Problemen. Dr. M. Niemeijer: Catalogus van de Schaakhoekerij. Medens den sidste Hog har et ualmindeligt Indhold, nemlig en Fortegnelse over al mulig Skaklitteratur fra hele Verden og alle Tider, over 6000 Bind ialt, indeholder den anden hollandske Bog en Række fortræffelige Slutspil og Opgaver, mest af Kok selv. Palatz Bog har 200 Opgaver med indtil 7 Brikker, mest af nytysk Indhold og gennemgaaende aldeles fortræffeligt konstruerede. Ved de maanedlige Moder har der ofte været forskellig populær Vejledning og Oplysning om Problemudtryk m.v. Ved nogle af :Vløderne har der været Adgang for- Medlemmerne til at fremkomme med Opgaver, der har haft deres særlige Interesse el. lign" saaledes at flere end de egentlige Foredragsholdere har medvirket aktivt. Iøvrigt vilde det være glædeligt, om der var flere af Medlcmmerue i København, der vilde hol de Foredrag, efter at flere af vore Foredragsholdere fra de senere Aar er hindret deri (dels paa Grund af Fraflytning, dels paa Grund af Dødsfald). Det interessanteste Foredrag i 1939 var Dr. Niels li eett» i Oktober: Om Grundlaget for retrograd Analyse af Skakpositioner, særlig om Beviserne for retrograd en-passant Slag. Det væsentligste er gengivet i Dr. Høegs Artikel i dette Aarsskrift. El beslægtet Emne var Genstand for V. Repkes fortræffelige Foredrag i Marts om nogle simple retrograde Temaer. Hele det retrograde Omraade er saa stort og spænderide, at det er godt, at det belyses fra mere end een Side. I Februar viste K. A. K. Larsen, hvorledes man rekonstruerer en Opgave, naar man faar Løsningen opgivet; Eksemplet der blev anvendt er dette: 1. f2-f4, g6-g5. 2. Df5t. :i. fxg Mat, SXh6. 2. Dg7t, SXg7. 3. Sf6 Mat Sg8 trækker ligegyldigt. 2. Sf6i", SXS. 3. Dg7 Mat, altsaa en 3-Trækker (der er af P. A. Larsen). Desuden gav 11.V. Ttucen en Oversigt over 2-Tra kkerne i Hl38. I Januar holdt Tuxen Foredrag om sort Selvfrigørelse, medens R. Prutz i Maj talte om "Tvillinger" og i August viste et Udvalg af afdøde Dr. Ed. Birgfelds Opgaver. I Juli holdt K.. 4..K. Larsen Foredrag om hvid Binding; og korte Foredrag har i øvrigt været holdt af Larsen om den romerske Ide (i Tilknytning til Opgaveturner ingen) og af vort Æresmedlem, Chr, Christensen, om Maksimummere og om Konstruktion af en Opgave paa Grundlag af Impulser ved at studere andre Opgaver. I Maksimummere (d.v.s, Opgaver, hvor Sort kun maa trække det længste Træk, maalt i cm og mm), har man til Afgørelse af, om et diagonalt Træk er længere end et lateralt Reglen paa Grundlag af Pythagoras' Læresætning (f. Eks. har det laterale al-a8, altsaa over 7 Felter, en Værdi af 7X7 = 49; det diagonale al-f6, altsaa over 5 Felter, er Irengere, idet dets Værdi er 50, nemlig 52X2). Denne Regel simplificerede Christensen saaledes: det laterale Træk ganges med 2, det diagonale med 3; hvis det diagonale Træks Værdi da er højere, er Trækket længere; ellers er det laterale det længste. Ved Mødet i April holdtes der Generalforsamling, efter hvilken Bestyrelsen bestod af H. V. Tuxen, Formand, E. Uldaler som Kasserer, R. Prytz som Sekretær, og K. A. K. Larsen og P. Rasch Nielsen. Ved Aarets Udgang ønskede sidstnævnte at trække sig tilbage, hvorefter Bestyrelsen for Tiden indtil April supplerede sig med P. Toft. Revisorer blev 0. G. Lauritzen og E. Rasmussen. I Juni afholdtes en vellykket Skovtur til Farum, Frederiksdal og Lyngby; denne aarligc Skovtur er 3

5 ved at hlive en fast og god Tradition! Og Julemødet blev som sædvanligt noget for sig selv. Ved det amerikanske Lotteri skaffedes der 45 Kr. til Aarsskriftetl Løserturneringen efter det kinesiske System og med en af 2 Medlemmer udsat And som 1. Pr. var meget fornøjelig; men det bedste var dog Intelligensprøverne, som var tilrettelagt af Tuxen, og hvori 0. G. Lauritzen, P. Rasch Nielsen, I. O. Pedersen, V. Røpke, G. Thomas og P. Toft deltog; Nr. 1 blev Rasch Nielsen; og Præmierne bestod i ekstra Betaling til Aarsskriftet! (Nr. 1 slap for at betale; Nr. sidst maatte bløde mest!). Med de stigende Priser og uændrede Kontingent er det nødvendigt at skaffe Midler frem paa forskellig Maade, for at Aarsskriftet kan udgives som sædvanligt og opretholde sin Standard! Men vi ved, at der om Dansk Skakprohlem Klub staar en stor og trofast Medlemsskare, som vil være med til at føre vor Forening videre trods de vanskelige Tider i Haab om, at Krigen ikke skal komme ind over vort Land og derved ødelægge Mulighederne for i Fællesskab at dyrke og glædes ved vor smukke Prohlemkunst! Sekretæren. Om Grundelementerne i retrograd Analyse Af Niels Om retrograd.4nalyse findes der ikke meget i dansk Problemlitteratur. Ganske vist har Knud Hannemarin i Aarsskriftet 1935 skrevet en fortrinlig Afhandling om et hertil hørende Thema, men da dette er noget specielt og hører til de vanskeligere, er det maaske ikke overflødigt at give en mere elementær og mere omfattende Oversigt over Emnet. Mange Opgaveløsere, navnlig Turneringsløsere, har lejlighedsvis beskæftiget sig med retrograd Analyse for at prøve Opgavepositioners Legalitet, idet det jo regnes for en Fejl, om en Opgaves Position ikke er legal, d. v. s. mulig som Resultat af et korrekt spillet Skakparti; men saadanne Analyser er i Regelen meget enkle og interesseløse. Derimod byder de komponerede analytiske Opgaver paa mange baade interessante, fornøjelige, forskelligartede og thematisk skarpt prægede. Løsningsobjekter, som giver en forfriskende Afveksling fra de almindelige Matopgaver. Opgaver med retrograd Analyse hører til den saakaldte Fairy Chess, Feskak, som forøvrigt maa siges ikke at være særlig skarpt skilt fra de almindelige Opgaver, idet allerede disses Fordring: Mat i et bestemt Antal Træk afviger fra det praktiske Spils Krav. Derimod falder Feskak-Opgaverne i to skarpt adskilte Grupper, alt eftersom de holder sig indenfor det orthodokse Spils Rammer (Selvmatter, Hjælpematter, Refleksmalter, Maximummere, Retraktorer o. s. v.), eller gaar udenfor disse Rammer (Opgaver med Græshopper, Natsværmere, Giraffer eller andre nyopfundne Brikker eller med Brædter af irregulære Dimensioner, Opgaver hvor Parterne ikke trækker skiftevis o. s. v.). Retrograd Analyse er særlig nøje knyttet til det orthodokse Skakspil, idet det er en uomgængelig Betingelse for Analysen, at den Position, der analyseres, antages at være legal med Hensyn til Korrektheden af et forudsat foregaaende Spil fra den orthodokse Begyndelsesstilling. Inden jeg gaar videre, vil det være nyttigt at bemærke, at en Retraktion er det omvendte af et Træk, men noteres paa ganske samme Maade. Dal XTc3t betyder altsaa som Træk, at en D. fra at slaar et T. paa c3 og dermed byder Skak, 4 Høeg

6 men som Retraktion, at en paa c3 posteret D. ophæver en bestaaende Skak ved at retraheres til al "fremkaldende" et T. af modsat Farve paa c3. At "opløse" en Stilling betyder at føre den ved Retraktion tilbage til en klart legal Stilling. Vil man give sig af med retrograd Analyse - eller i det hele med Retraktor Opgaver -- saa maa man vænne sig til at spille baglæn ds uden at behøve stadig at oversætte Retraktionerne til Forlændstræk; dette falder maaske lidt akavet i Begyndelsen, men læres ligesaa let, som en Skøjteløber lærer at løbe baglænds paa Skøjter. Baglæn dsspitlets Regler kan sammenfattes i 2 Paragraffer: 1. Enhver Retraktion skal være saadan; at det omvendte Træk vilde være lovligt i orihodoks Skak. 2. Stillingen før og efter Retroklion skal være legal. Af disse to Grundregler kan enhver let udlede de mere detaillerede Regler, f. Eks. Officerer retraheres som de trækkes, og en Brik af modsat Farve kan fremkaldes paa det Felt, Retraktionen lediggør t En hvid Officer paa Sde Række (eller en sort paa lste) kan forvandles til en Bonde, som da straks retraheres til 7de (2den) Række. En Bonde retraheres et Skridt lige eller skraat; i sidste Tilfælde skal en Brik af modsat Farve fremkaldes. En Rctraktion maa ikke give Modpartens Konge Skok, men maa udsætte sin egen Konge for Skak, vel at mærke, dersom Modparten straks kan ophæve denne Skak ved en Retraktion; dog maa man ikke udsætte sin Konge for Skak ved Retraktion af Rokade. Rokade kan retraheres, og hertil anvendt K. og T. er da lammede i det følgende Retraktionsspil. Disse og andre Regler for Retraktion fremgaar let af de ovenfor nævnte to Grundregler. Hvad man kan opnaa ved retrograd Analyse er meget forskelligartet, men først og fremmest bør man i alle Tilfælde undersøge Stillingens Legalitet. Denne bevises ved, at man fører Retraktionerne tilbage til den ortho dokse Begyndelsesstilling eller i hvert Fald saa langt tilbage, at Vejen til denne er frit overskuelig og uden Hindringer. Det er dog at anbefale altid at gaa helt tilbage til Begyndelsesstillingen; ellers overser man let skjulte Finesser, og det er desuden en interessant Sport, som dyrkes af mange Retraktorløsere, at finde den korteste Vej tilbage, med andre Ord konstruere det kortest mulige "Bevisparti".!øvrigt er der mange Spørgsmaal, Analysen kan besvare: Hvor og af hvem de manglende Brikker er slaaet, hvilke Træk de tilstedeværende eller manglende Brikker har gjort, om tilstedeværende Officerer er forvandlede Bønder, hvem der har trukket sidst, hvilke de sidste Træk var, om der har været Mulighed for at gøre Mat i det foregaaende Spil og meget andet. Mod hvilket Maal Analysens Søgelys skal rettes, vil fremgaa af Opgavens Fordring til Løseren. Jeg skal i det følgende gennemgaa de væsentligste Grundprincipper i det analytiske Løsningsarbejde og belyse dem med Eksempler paa Opgaver, som jeg gennemgaaende vælger blandt dem, hvor Analysen er forholdsvis enkel og let fattelig. 1. Aniailet af Bondes/ag. I retrograd Analyse er Bønderne absolut de vigtigste Brikker. Da en Bonde ikke kan forlade sin lodrette Linie uden ved at slaa, kan man af Bondestillingen se, hvor mange fjendtlige Brikker, Bønderne (mindst) har slaaet. For Eksempel har 3 hvide Bønder paa h-linien mindst slaaet 3 sorte Brikker (gxh, fxgxh). En hvid 13d5og en sort Bd4 har tilsammen mindst eet Drab paa Samvittigheden. Saadanne Slutninger kan ikke blot drages af de t.ilstodcva-t-cn de Bønder, men ogsaa ofte af de faldne. Ved man, paa hvilket Felt en Bonde har ladet Livet, maa den inden sin Død enten have nedlagt saa mange Fjender, som Afstanden mellem dens oprindelige Linie og Drabsfeltet angiver, eller som Vejen til et Forvandlingsfelt nødvendiggør. Ved man, at en tilstedeværende Officer er en forvandlet Bonde, kan man beregne, hvor mange Slag, der maa være udført. for at en Bonde kan være naaet til et Forvandlingsfelt. 5

7 En retrograd Analyse begynder derfor altid - undtagen i meget enkle Stillinger ----med at sammenligne Antallet af bevislige Bondeslag med Antallet af manglende Brikker og drage de mulige Slutninger heraf. Hosstaaende Opgave 1. viser 1. N. Høeq Eskilstuna-Kurlren 1935 en saadan Bondeanalyse i dens Renhed Man maa her først være klar over, at La 1 er en paa a1 forvandlet sort B. Optæller man nu Antallet af Slag udført af de paa a og b posterede Bønder, kommer man til Tallet 16, men hertil maa lægges 2, da den ene af de to a-bønder maa være veget til Side for sin Genbo. Foruden de 14 manglende Officerer maa altsaa 4 af de paa f-g-h-linierne hjemmehørende Bønder være kommet i Slag paa D-Fløjen. 3 af disse Bønder kan være naaet til Forvandling og derefter til Slagmarken, hvis een Bonde har ofret sig for det fælles Bedste; f. Eks. muliggør Slaget fxg, at begge f-bønder og en g-bonde uden yderligere Slag naar a) Sort og Hvid retraherer 1 Træk og Hvid gør Mati 1Træk. til Forvandling; men det 4de nødvendige Slagtoffer b) Hvid og Sort retraherer 1 kan kun være naaet til Forvandling, hvis den eller Træk og Sort gør Mati 1Træk. dens Genbo er veget til Side med et Slag, eller hvis Genboen er ryddet af Vejen, saa at den lige Vej til Forvandling er blevet farbar. Hermed er der gjort Rede for 20 Slag (18 paa D-Fløjen, 2 paa K-Fløjen) svarende til de 20 manglende Brikker, og dette modbeviser Forførelserne a) Sort retraherer Kg8XDf8, b) Hvid retrahercr Kh7 XDh6, og den eneste Løsning bliver: a) Sort retraherer a7xdb6, Hvid Kg6-h6, b) Hvid retraherer c3xdb4, Sort Kf7-f8. 2. Laberens uforanderlige Feltfarve. Løberens Egenskab kun at kunne bevæge sig paa Felter af samme Farve spiller meget ofte en vigtig Rolle i Analyser, idet den giver en vigtig Oplysning om, paa hvilke Felter en Løber kan være slaaet eller ikke være slaaet, og paa hvilke Felter den eventuelt kan være opstaaet ved Forvandling. Dette er ofte anvendt i retrograde Analyser, og man bør aldrig glemme at være opmærksom herpaa. I hosstaaende Opgave er Analysen væsentligt baseret paa denne Løberegenskab. Analyse af Bondestillingen 2. N. Heeg viser, at Bønderne for at passere hverandre maa Eskilstuna-Kuriren 1922 have slaaet 8 Brikker, 4 hvide og 4 sorte. Opløsningen af Bondestillingen paa a-b-linierne maa ske ved først at retrahere a6-a5 og derpaa fortsætte med enten a5xb6, b7-b5, b6xa7 eller b7xafi, a5- - a7, a6xb5. Paa ganske samme Maade maa Opløsningen ske paa de 3 andre Dobbeltkolonner, cd, ef, gh. Heraf ses for det første, at ingen hvid Bonderetraktion kan finde Sted, før Sort har retraheret en Bonde, for det andet, at samtlige hvide Bondeslag er sket paa sorte Felter og samtlige sorte Bondeslag paa hvide Felter; heraf følger, at Hvids og Sorts c-løber ikke kan være slaaet af Bønderne, og at det altsaa Surt retraherer 1 Træk og hjælper Hvid at gøre Mat i 1 Træk. er alle de andre manglende Officerer, der er faldne ved Bondeslag. Naar man med disse Oplysninger for Øje vil løse Opgaven, ser man, at Sorts sidste Træk ikke kan være TXLh7t, da Løberen, som er den eneste Brik, T. kan have slaaet, ikke kan være nedlagt paa et hvidt Felt. Retraktioncn Tf7---h7t er heller ikke legal, da Hvid derved bliver retrogradt Pat, d. v. s. ikke har nogen 6

8 legal Retraktion til sin Raadighed; en hvid B. kan nemlig ikke retraheres, SX!J8 eller KXh8 heller ikke, da der ikke kan være slaaet paa sorte Felter, og Betraktionen Kh7- h8 udsætter hvid K. for en illegal Skak, da Taarnet ikke kan have slaaet den manglende hvide c-løber paa et hvidt Felt. Løsningen bliver derfor, atsort retraherer Tg7 h7t, og spiller Tg7---fi, Sb8-d7"1::. Retraktionen Tg7- - h7t kan legalt fortsættes med Retraktionerne Kh7-- h8, TfXLg7i", L-g7t, D--e7t. Tempo-Analyser. Springerens Egenskab at skifte Feltfarve ved hvert Træk, hvilket medfører at den altid maa bruge et lige Antal Træk for at naa fra et Felt til et andet af samme Farve og et ulige Antal for at naa til et Felt af modsat Farve, gør den særlig egnet til retrograde Tempomanøvrer. Til Belysning heraf anfører jeg to Opgaver, den ene med en meget let, den anden med en meget kompliceret Analyse. Hvis denne Stilling søges opløst ved Retraktion af 3. N. Høeg Fyens Stiftstidende 1925 baade sort og hvid Rokade, vil det let ses, at alle Springerne maa være faldne for Bondeslagene hxgxf. Dette betyder, at der af hvert Parti ialt er gjort et ulige Antal Springertræk, hvortil kommer et ulige Antal Taarntræk og 3 Bondetræk, tilsammen et ulige Antal Træk. Men naar begge Parter har gjort et ulige Antal Træk (eller begge et lige Antal), saa har Sort trukket sidst og skal retrahere først. Medens Løsningen af a) Sort og Hvid retraherer begge 0---0, altsaa er legal, kan b) ikke løses paa denne Maade, men løses ved Retraktion af g3xsf4, 0-0. Spørgsmaalet: Hvem vinder? er løst med Besvarelsen af Spørgsmaalet: Hvem har trukket sidst? og dette kræver en dybtgaaende Analyse: Hvid mangler to Brikker. af hvilke den ene (L.) er slaaet paa 4. N. Høeg The Probiernist Fairy Chess Suppl Hvem vinder? a) Sort og Hvid retraherer I Træk og Hvid gør Mati 1Træk. b) Hvid og Sort retraherer 1 Træk og Sort gør Mati 1Træk. cl. Sort Bf2 kan ikke have slaaet, og Bf3 maa være Hvids g-boude. En hvid L. kan ikke retraheres til f1, førend Trækket g2xf3 retraheres, da dette vilde medføre, at Vejen til og fra hl-hjørnet spærredes baade for det sorte T., der skal forlade det og det hvide T., der skal dertil. Hvids f-løher maa derfor være slaaet paa fl. - Sorts a-bonde og h-bonde kan altsaa ikke have slaaet og er faldne paa disse Linier. Lgl er Hvi ds paa b8 forvandlede f-bonde, der paa sin Vej har slaaet 4 af de fraværende sorte Officerer, medens de øvrige to er faldne paa f8 og f3. Hermed kendes samtlige faldne Brikkers Skæbne, og man kan skride til at opløse Stillingen. Dette sker ved at spærre for sort K. med en S. paa bl, hvorefter T. kan retraheres til cl og hvid K. og D. undslippe over c2. Derpaa føres c-taarnet til e1 og spærres med den anden hvide S" sort K. frigives og føres til c2, de to Taarne føres til al b1, og beskyttet af en S. paa cl faar Sort K. endelig Lejlighed til at undslippe over g2. Denne retrograde Manøvre kræver, at Sort raader over mange llonderetraktioner. Man maa derfor lade Springerne fremkalde sort a- og h-bonde paa a3 og h3; man har da 11 llonderetraktioner til Disposition (af Hensyn til Bondeforvandlingen paa b8 kan 7

9 a-bonden kun retrahcres til a6, b-bonden til b5); men endvidere maa man sørge for straks at postere de to Springere paa a3 og e3, saa de er parate til uden Forsinkelse at gribe ind. Endvidere maa man sørge for, at en S. naar til a3 netop mens den sorte K. staar paa al, da der ellers tabes et Tempo, og herpaa beror Opgavens Løsning. Begynder man med at retrahere hvid S" tabes Tempoet, og det er derfor nødvendigt at begynde med at retrahere sort K. Med andre Ord: Sort har trukket sidst, og Hvid skal altsaa trække. Hvid vinder. Til bedre Forstaaelse hidsættes den fulrlstændige Analyse (husk at Retraktionerne sker fra det sidstnoterede Felt til det førstnoterede): Kal bl; Se3 Xh3 a4, Sa3 b sorte B. retr.; Sbl Xa3, Tcl----c2, Kd3... dl, Da4... dl, Te l- cl, Sdl-e3, Sa3-bl Kbl "al; Se5 a3t, Kd4-d3, Sc1 e5, Sc4 dl, Da5-a3-a4 30. Kc2- -bl; Sd3-cl sorte B. retr.; Tal-el, Tbl- -fl 33. Kdl-c2; Sc1-d3t og Vejen er fri, men Sorts Muligheder for at retrahere Bønder er ogsaa foreløbig udtømte. En udmærket Forførelse er det al begynde med at føre en S. til d3 i Stedet for til e3; hen-ed kan Hvid begynde Retraktionsspillet uden at tahe det nævnte Tempo, men det viser sig til Gengæld, at der i det senere Retraktionsspil tabes et Tempo, fordi Feltet d3 nu er spærret for hvid K. 11. Barrikader. Om Barrikader i retrogrud Analyse har Knud Hannemann som nævnt skrevet en fortrinlig Artikel i Aarsskriflet Jeg skal her blot omtale, at saavcl L. som K. og maaske navnlig Taarnet egner sig fortræffeligt til Anvendelse i Barrikade-Analyser; en yderst simpel Barrikade ses i Opgave 1, hvor Bb2 hindrer, at en L. kan faa Adgang til al. Som Eksempel paa Taarnets Anvendelse i en Barrikade-Analyse anfører jeg hosstaaende Opgave. For at tilfredsstille Løsningsfor dringen maa en 5. M. Høeg Nytaarshilsen 1939 sort Brik stilles paa Linien d2-g5, denne Brik maa retraheres fremkaldende en hvid D., hvorefter Sort spiller K-g7 fulgt af D-h6 :j::. Analyse af den derved fremkomne Stilling viser: Hvid og Sort mangler hver 3 Brikker slaaet ved f7xte6xtd5xbc4 og fxg, hx g, gxh. D-Skakken Tilføj en sort Brik. Sort retraherer r Træk og hjælper Hvid at gøre Mat i 1 Træk. kan altsaa ikke være opstaaet ved, at D. har slaaet en Brik, men maa opløses ved f5xg6 en passant t, g7-g5, f4-f5t. Men ved denne Retraktion opstaar en Barrikade g7-f8-c5-c4-f1-g2, hvorigennem ikke baade et hvidt og sort T. kan finde Vej til a Hjørnerne. Aabnes Barrikaden ved Retraktion af en c- eller d-bon de (i sidste Fald maa c-løberen først paa Plads), saa spærres Adgangen til det ene Hjørne. Altsaa maa mindst eet af de 4 Taarne findes til venstre for Barrikaden, og Opgavens Løsning er altsaa: Sort Td2. Sort retraherer Td1XDrl2. 5. Skak-Opliæoetse. Som nævnt skal en Skak i Retrospillet altid straks ophæves; dette finder ofte Sted og kan anvendes til Bevisførelse for, at bestemte skakgivende Træk har fun- 8

10 det Sted - se f. Eks. Nr. 6, der løses ved Betraktion af d5xeci en passant t, e7-e5, d4---d5t - eller som Motiv til længere Serier af Retraktioner som i Nr. 7. Denne Opgave løses ved, at Hvid retraherer B e3, Sort f7---f5, hvorefter spilles Se7, Sd7 =. men hvortil skal Be3 retraheres? En Analyse viser, at med Undtagelse af Hvids h- eller c-bonde er alle manglende hvide Brikker slaaet af sorte Bønder paa K.-Fløjen. Man kan altsaa ikke retrahere e2-e3, da dette vilde barrikadere Løberfeltet f1. - Retraheres 7. N. Høag Skakbladet N. Hø!I Skakbladet, April 1916 Hvorledes er Stillingen frem d2 eller f2xe3, medfører dette, at Sorts to manglende Brikker maa være slaaet ved b6xsc7 og d2 eller f2xle3, og at Hvids b-boride rnaa være slaaet paa h-lin ien. Nævnte Retraktion fører til Retro-Fort kommen? sættelse 2. Kh7- h8, Tg6- g7t, 3. Kh8-h7, Tf6-- - g6t, og for at undgaa Gentagelser maa det sorte Taarn under stadig Skakophævelse gaa baglænds nedad Trappen re, f5, e5, e4, d4, d3, c3, c2, b2, og først fra Trappens nederste Trin kan det standse Skakgentagelserne ved at fremkalde en spærrende hvid B. paa b2 ved Retraktion af Tc2XBb2t. Men hermed bliver Retraktionen af d2xle3 illegal, idet den barrikaderer Løberfeltet cl, og Opgaven løses altsaa kun med Retraktionen f2xle3. 6. Retrograd Pat. - Evig Gentagelse. Forførelser optræder ligesaavel i retrograde Analyser som i andre Opgaver, og de her nævnte Fænomener er lo af de Skær, hvorpaa saadanne Forførel Hvid og Sort retraherer r Træk; Sort hjælper Hvid at gøre Mat ser kan strande. Ved retrograd Pat forstaas en illegal Stilling, der vilde være legal, hvis det Parti, i 1 Træk. 'der skal retrahere, kunde undlade at retrahere og altsaa overlade Retraktionspligten til det andet Parti. Ved evig Gentagelse forstaas en Stilling, der ikke kan opløses, fordi Parterne, skønt de stadig kan retrahere, ikke kan naa videre, idet det stadig er de samme Retraktioner, der maa gentages. Opgave 8 viser begge Fænomener: 8. N. Høeg Eskilstuna Kuriren N. Høag The Chess Am. Fairy Chess 1923 Mat i ' Træk. Hvid retraherer sidste Træk og gør Mat i 1 Træk. 9

11 Den manglende sorte Løber er slaaet ved g (eller e) Xf4! De manglende hvide Brikker er slaaet ved h x g, gxf', fxexd, og dxc3! Trækket h Xg kan ikke retraheres, før Hvids paa h8 forvandlede h-bonde er naaet tilbage. Hvis Sort retraherer gf>-g4 eller D-e8, eller S-e7, kan Retraktionen kun fortsættes med Kb5-a5, Ta4--b4 t, Ka5--b5, Tb4-a4 t etc., altsaa evig Trækgentage/se. Retraherer Sort c5---c6 er Hvid retrograd Pat. Sort har altsaa kun Helraktionen c7- - c;), hvilket muliggør, at Opgaven kan løses med 1 dxc en passant+. Hermed mener jeg at have gennemgaaet de vigtigste Elementer i den retrograde Analyse. De forhaabentlig mange Læsere, der er naaet igennem denne Udvikling, byder jeg til Slut Opg. Nr. 9 som en lille Nød til selvstændig Knækning. Jeg vil dog røbe, at Løsningen er: Hvid retraherer Th8-d8 og spiller Dh1-d1 =I=, men overlader til Læseren selv at finde det analytiske Bevis. Et Par løse Bemærkninger om Tretrækkere Af Karl Nielsen Totrækkerries Popularitet synes urokkelig - og jeg skal ikke sige noget ondt om en god Totrækker; den forekommer mig blot at være sjælden. Det er næppe berettiget at bebrejde Problemreelaktørerne, at de i Aarevis har vadet i Totrækkere, for de vil sandsynligvis synge den gamle Melodi om, at Pressen er som Læserne vil have den. Utvivlsomt har Totrækkerne ogsaa en væsentlig Mission, naar det gælder om at hverve Proselytter for Problemkunsten; men saa maatte det rigtignok være en smuk pædagogisk Opgave for en Problemredaktør at udvikle sine Løseres Smag og Forstaaelse for den Problemform, der ved sit Trækantal byder den helt rigtige Mulighed for de Faktorer, en Løser altid vil forlange: passende Sværhedsgrad og interessant Løsningsforløb. Da den gode Tretrækker er blevet endnu sjældnere end den gode Totrækker, maatte Problemredaktørerne opgive den tvivlsomme Ære at bringe Originalopgaver af Mellemslagsen og i Stedet reproducere gode gamle Opgaver; det skylder de forøvrigt ogsaa deres yngre Løsere. Tretrækkernes Svindsot er et internationalt Fænomen; for Danmarks Vedkommende er det egentlig uforstaaeligt: den Skare Opgaveforfattere af Eliteklassen, der findes herhjemme, har i tidligere Aar rystet fremragende Tretrækkere ud af Ærmerne. Nu ruller de Herrer sig kun ud, naar der kaldes paa dem i en Problemmatch eller Tematurnering, eller de sysler med Temaer og tasks, der visselig kan have stor teoretisk Interesse, men sjældent er af den Art, at de griber Løserne om Hjertet. Den dybere Aarsag er formodentlig den, at Forfatterne har en Følelse af, at der er for faa, der gouterer det Arbejde, der er nedlagt i en Tretrækker af det store Format. Mangel paa Temaer kan i alt Fald ikke være Aarsagen. Rent bortset fra, at der stadig lader sig opnaa udmærkede Effekter ved Kombination af forskellige (blot ikke væsensforskellige) Manøvrer, kan Tretrækkerne utvivlsomt faa den frugtbares te Restøvning fra Totrækkerne; det skulde derfor ikke synes saa vanskeligt at fremkalde den Vekselvirkning, der maa i Stand mellem Løsere, Forfattere og Redaktører - med let gennemskuelig Rollefordeling. Mange af de Manøvrer, som man - - navnlig siden Good Companions Dage - er vant til at betragte som udprægede Totrækstemaer, kan nemlig gøres til Genstand for en Udvidelse, der haade er organisk og gør dem tematisk værdifuldere, 10

12 1. E. H. Kubbel I. Præmie, Karl Nielsen Hædr. Omt. Tijdschrilt v. d. N. S. 19~7 3. T. S lamanca Hædr. Oml. Oood Companion Okt b7, TXd7, 2. b5, Ld6, 3. Df1::j::. 1. -, TXe6, 2. DXf5, Le5, 3. Df1::j::. 1.-, Lq, 2. b7 Xa8D, Td6, 3. Se5::j::. 3 * 3 ::j::. 1. Sd7, Trusel 2. Sb6. 1.-,La1, 2. Sh4,Sd4.J.TXf6::j::. 1. -, Se4-c3, 2. Ke8, Ld4, 3. SXf4=j=. 1. -, Se2-c3, 2. SXf4i", LXf4, 3. TXf6::j::. 1. Lg5, ea+, 2. Lfe-], Se5, 3. Le7=j=. 1. -, Td7, 2. Lej+, Td4, 3. DXd4::j::. 3 * samtidig med al den tilfredsstiller de Løsere, for hvem Vanskelighedsmomentet udgør en ikke uvæsentlig Del af Glæden ved Opgaveløsning. Nu er del visselig langtfra alle Totrækstemaer, der taaler en Udvidelse, selvom den kan synes nok saa organisk; det er saaledes paafaldende, hvor usmidig og bleg en Manøvre som third-pin virker, vel sagtens fordi Varianterne mere eller mindre blot beror pau Trækombytning, saaledes at selv den mest velsmurte Mekanisme i Reglen lader Løseren ret kold. Men saa maa der indbygges andre strategiske Finesser: i Nr. 1 indeholder hver af Varianterne kritisk Træk med efterfølgenfle Spærretræk og l dnyttelse af Bindingen; ingen Løser vil her optræde som Principrytter og anke over, at der irigeri Binding forekommer af Lf4. I Nr. 2 forekommer foruden en Variant af samme Art (1. - Lal) en Variant med sort Indespærring (1. - Sc4-c3). Men thir d-pi n er et svært Tema. Saa er halfpin betydelig nemmere at operere med og lader sig udmærket indarbejde som organisk Bestanddel af en Tretrækker. Nr. 3 er et Pionerarbejde, hvis Svaghed ligger i, at lige saa naturligt Halvhindingen virker i Brede-Varianten, lige saa bleg og interesseløs er den anden Halvbindingsvariant (1. - Td7). Mange smukke halfpin-tretrækkere har siden set Lyset; men her er stadig store Muligheder 4. F. Sackmann MOnchener Neuesle Nachrichten G. Latzel 5. Præmie Olympiade Turn Karl Nielsen Hædr. Omt..Strategie Turn ::--;=. 1. Te8-e7, LXe7, 2. Kc2, Des-i-. 3. Dqt. 3 ::j::. 1. Tc8, Trusel, 2. Sh6, Dd5, 3. Sf7::j::. 1.-, Lg8, 2. Se3, Dd5, 3. Sq::j::. 3 ::j::. 1. hg, TXg3, 2. Dd1, Df3, 3. Dd3::j::. 1. -, LXg3, 2. Dd4, Df4, 3. DXd5::j::. 11

13 7. A. Klinke Deutsches Wochenschach C. S. Kipping The Probiernist L. Lindner I. Præmie Magyar Sakkvilag ::j:::. 1. dj, DXd3, 2. Le c+, Ke.i, 3. Tq::j:::. 1. -, LX<l3, 2. Lcst. Kea, 3 Tq::j:::. 3 ::j:::. 1. Sh6, De6, 2. bs S, De4t, 3. Sc6=j=. 1. -, De5, 2 bs D, Dca+, 3. Db7::j=. 3 ::j:::. 1. ha, Df5, 2. Ses. 1.-,De5, 2. SXf6t. r.-, D<l5, 2. KXc , Dc5, 2. Kb , DXb5, 2. Ka7. (sign. Niemeyers instruktive Afhandling i den nederlandske Problemforenings Aarsskrift 1936). De følgende Opgaver (Nr. 4-9) kan maaske give et lille Indtryk af, hvor frugtbart et rigtig typisk Totrækstema bundet sort Dronning lader sig bearbejde i Tretræksform. Nr. 4- () taler tydeligt nok for sig selv; det skal blot omtales, at den nytyske Problemskole (Massman n, Kraemer, v. Wardener, V. Holzhausen) en Overgang interesserede sig stærkt for Anvendelsen af bundet sort Dronning som Spærrebrik, idet man i Bindingsmekanismen mente at have fundet Midlet til Fremstillingen af den saakaldte primære Plachutta (d. v. s. umiddelbar Udnyttelse af Plachuttaskæringspunktet, i Lighed med Nowotny og Grimshaw). Blandt "Beviserne" for denne Søslanges Eksistens var ogsaa Nr. 7, der set fra et Løserstandpunkt næppe indeholder meget af In teres se; men med den anvendte, iøvrigt velkendte, Bindingsmekanisme kan sort Dronning sikkert endnu sætte nogle smukke Spærringsbørn i Verden. En vellykket dubleret Spærring uden kritiske Træk indeholdt G. A. Ekestuhbes Opgave i Skakbladet Juli 1937 (hædr. Omtale i D.S.ICs 12. Tematurnering, reproduceret i Aarsskriftct 1937, Side 4). Kippings Opgave (Nr. 8) har ingen sorte Spærringer, men til Gengæld andre interessante Manøvrer (nærmest en Slags omvendt Brede). Nr. 9 er vistnok noget af en Rekordydelse, men har trods det et ganske behageligt Løsningsforløb. Den Originalopgave med bundet sort Dronning, 10. Karl 1-Uelsen der skulde have indtaget Pladsen som Nr. 10, viste Original sig desværre at være biløselig - det kan jo ske! Ved Korrektionen mistede den ganske sit oprindelige Anlæg; skarpsindige Løsere kan dog maaske endnu opdage, hvad der var Udgangspunktet.!øvrigt kan den godt fungere som Slutning paa disse løse Bemærkninger, der derved baade kommer til at mangle Hoved og Hale - det er ogsaa en Form for Konsekvens. Det er absolut ingen "stor" Opgave, og den har adskillige konstruktive Svagheder. Den tilegnes i stille Sorg alle de Løsere, der taalmodigt venter paa Tretrækkerens Renæssance, og som vil fordrive Ventetiden med lidt let Kost ::j:::

14 Hvem er Dobbeltmorderen? (Se Aarsskriftet 1938) Af Niels Høeg "Ja, nu er Mordgaaden helt opklaret, og Mordersken har tilstaaet," sagde Sierlok Petersen, "saa vor Henvendelse til Skakverdenen blev som ventet kronet med Held. Jeg havde nok tænkt mig, at en Paavisning af, med hvilket Træk Obersten havde gjort Mat, kunde bidrage til Gaadens Løsning, men en af mine andre skakspillende Venner havde sagt mig, at Stillingen paa Brædtet kun kunde være opstaaet ved, at en af de to Bønder var gaaet et Skridt frem, og at det var umuligt at afgøre, hvilken af de to Bønder, der saaledes havde afdækket Matten; den ene af disse Muligheder vilde fastslaa Kl. 4, den anden Kl. 6 som Tidspunktet for Mordet, og altsaa give sikkert Alibi for henholdsvis Vagabonden eller Brodersønnen, saa jeg var meget ærgerlig over ikke at naa videre; og saa viste det sig dog, at der var endnu to Muligheder, hvoraf den ene kunde fastslaas som absolut sikker. Takket være de fuldstændig udtømmende Analyser af Begivenhederne og Stillingen paa Skakbordet, som jeg modtog i Brevene fra d'herrer Irlon Andersen, Horsens, Bror Larsson, Stockholm, og Olaf Mathiassen & Olef Frantzen, Loten i Norge, Iodes der ingen Tvivl tilbage om, at det var Oberstens Husholderske, der var den eneste, der havde haft Lejlighed og Motiv til at begaa Mordet, og overfor de overvælderide Vidnesbyrd fra de tre skandinaviske Lande faldt hun straks sammen og tilstod. Obersten havde i sin Tid lovet hende Ægteskab, havde derefter nøjedes med at testamentere hende en Part af sin Formue og nu i de sidste Dage gentagne Gange truet med at forandre dette, hvorfor hun benyttede Lejligheden, da hun mente at Skylden vilde falrle paa Brodersønnen." Mordgaadens Opklaring frcmgaar kort og fyndigt af den svenske Skak-Detektiv Hr. Bror Larssons Udvikii ng: Diagramsliillningen upploses med retraktionerna 1. f5xe6 e.p., e7-e5, ::!. c3- c4t, Kh7-h8. s. Lc4 (t. ex.)--g8t, Kh7-h8. Vit kan i stallet fi:ir e.p.slaget gora matt med LXe5, DXe5, Dh4, Dh l och hade alttså sammanlagt fem olika maltdrag. Checken var fardigskriven - ntom heloppet - innan gåsterna anlånde. Beloppet ifylldes strax efter partiets slut (pjåser na storlo ånnu på brådet). 50 kronor utgora betaln ingeu fi.ir cigarrerua som hokhållarcn anskaffat fi:ir overstens råkning, Om oversten fi:irlorat partiet hade checken Iytt på 100 kr. Alltså varm oversten partiet. Alltså slutade partiet kl. 5 (fem l (5 mattdrag), checken ifylldes strax efter partiets slut = strax efter kl. 5 = når oversten rndrdades. Alltså morelades oversten strax efter kl. 5. Brorsenen satt då på tåget. Fiirmiddtujspiuan. var hemma i landsbyen ungefår kl. 4. Tiggaren, som gick osterut, var i landsbyn kl och kunde ha varit vid overstens villa 3 km Iångre bort tidigast kl. 5.30, men då var oversten redan mor dad. Hushållerskati saknar fullståndigt alibi och eftersom inga andra ån nåmnda personer kunna misstånkas och de ovriga tydligen åro oskvldiga, år bon den skyldige. Motiv: Tillfalle att årva, De tre udsatte Belønninger tilfaldt efter Lodtrækning d'hrr. Olaf Mathiassen & Olef Frantzen, Bror Larsson og Idon Andersen i denne Orden. Foruden de nævnte var der indsendt 3 mindre fuldstændige Løsninger. N. Høeg. 13

15 Nogle Smaabilleder for barnlige Sjæle blandt Calssa's Problemvenner Hjælpemat i 3 Træk; uvist, om Hvid eller Sort har gjort sidste Træk 18 Originalopgaver af P. A. Larsen Det forekommer mig ret sandsynligt, at der blandt Problemvenner kun findes et forholdsvis ringe Antal, der har noget videre til overs for Hjælpematter. Det er der ikke noget at sige til, forsaavidt det er et Spørgsrnaal om Smag og Behag. Man rnaa dog give Alain C. White Ret, naar han i sin Indledning i "Conspiracy" (Christmas series 1935) hævder, at Hjælpemar er en logisk Form - i Modsætning til de fleste andre Former - for et Skakproblem. Man kræver, at den Stilling, som en Opgave forelægges i, skal kunne tænkes fremkommet i et Parti, der er spillet efter Spillets Love, dog - heldigvis! - bortset fra den uskrevne Lov, at hver Part skal bestræbe sig for at kæmpe bedst og haardest muligt mod sin Partner ved Brædtet. (Dette, at man i Opgavefaget ikke respekterer denne uskrevne Lov, er maaske ofte den værste Anstødssten for den, hos hvem man vil vække Interessen for Skakspillets lyriske Side, Problemkunsten. Mange frastødes ligesom instinktivt og derfor undertiden meget stærkt ved Synet af en for al Fornuft blottet Opstilling af deres ellers kære Brikker. Hvem af os har ikke været i den Sitnation at maatte anvende en hel Del Overtalelser paa dette Punkt?) Det tænkte Parti maa da i de allerfleste Tilfælde være ført i udpræget Hjælpsomheds Aand, et "H j æ I p esp i I", hvor Parterne har bistaaet hinanden paa bedste Maade og i den venskabeligste Forstaaelse for at hidføre den paagældende Stilling, og det maa da indrømmes, at Hjælpernatten bliver en simpel, logisk Fortsættelse af Legen, mens "Direkte Mat" betegner et pludseligt, man kunde fristes til at sige u motiveret Brud, mellem de to Legekammerater - et ikke ualmindeligt Fænomen, ganske vist, men inkonsekvent - under andre, 1. selv større Forhold 2. undertiden karakteriseret som,,meningsløst", "idiotisk" o. lgn. Med den Afstivning, som jeg saaledes mener at kunne hente hos nævnte store Autoritet, vover jeg at fremlægge de hosog nedenstaaende "Smaabilleder". - Ved Udarbejdelsen af Opgaverne har jeg naturligvis haft en maalbestemt Tanke, ligesom Rammen for deres Opbygning 3. har været nøjagtigt 4. fastlagt; men herom først senere for ikke her at røbe for meget af Løsningen. Det anbefales, at man som en Indledning først løser disse 4, hvorefter der paa næste Side følger Kombinationer og Permutationer. 14

16

17 Løserne vil nu have bemærket, at 1) Opgavernes fælles Materiale er: Hvid K, L, L, S og Sort K, S, S. Andre Brikker er "Tjenere", der som oftest kun skal hindre Ukorrektheder; dernæst at 2) hvid Konge eller en "Tjener" ikke medvirker i nogen Matstifling : at 3) sort Konge sættes Mat "midt paa Brættet", d. v. s. ikke paa et Randfelt, og at 4) han sættes Mat paa Felter af forskellig Farve i Opgavens 2 Spil, A, hvor Sort begynder, og B, hvor Hvid begynder. Betegnes de 4 mulige Matstillinger ("Matbilleder") ved a, b, c og d (Opg. 1-4) og gør man Forskel paa, om et bestemt Matbillede forekommer i A eller B (eller i hegge Spil), bliver der 16 Opgavetyper, aa, ab, ae, ad, ba, bb,.. osv., idet f. Eks. Betegnelsen de betyder, at 17. A fører til d og B til c. 18. Det er disse 16 Typer, der i "Smaabillederne" har faact hver sin Repræsentant. Skønt Emnet forsaavidt hermed er udtømt, hidsrettes dog endnu et Par Repræsentanter for to af de vanskeligste Typer: 17, 18 og 18a; de er formodentlig ikke uden nye Momenter. 18a. Tvilling: LcS anbringes paa gl. Der har, som almindeligt ved Hjælpematter, været stor Fare for Biløsninger og Dobbeltspil, særlig ved Trækombyttelighed og ved den sorte Konges Lyst til at gaa ud til Randen; men her har K. A. K. L. taget Senneparten af Besværet med at finde Skavankerne, og de forelagte Stillinger er grundigt gennemprøvede; skulde der alligevel være nogle, der falder for DSK-Løsernes Skarpsind, bedes man venligst underrette DSK eller K. A. K. L. derom; jeg haaber da at faa Lejlighed til i "Skakbladet" at bringe en Berigtigelse. LØSNINGER: Nr. A B Type Sf4, Sf3; 2. Sd6, Sd4t; 3. KeS, Lg7::j:: 1. Lh3, Sd6; 2. Sc6, Sc4; 3. Lg2::j:: aa SXdS, Se3; 2. Sb6, LdSt; 3. KcS, Lf8::j:: 1. Lb7, Sb3; 2. Lc3, SXdS; 3. La6::j:: hb Lb8, Sgl; 2. Kd4, Ld8; 3. Ke3, LXb6::j:: 1. Ld3, SXe6; 2. La6, Sc4; 3. Lb7:±: cc KXd6, b2-b3; 2. KeS, La3; 3. Kf4, Ld6::j:: 1. Sb3, Se4; 2. Lf4, Se6; 3. Lg2::j:: dd Sd4, Ld8; 2. Sf6, SHt; 3. KeS, Lc7::j:: 1. Sf2, Sb6; 2. Se4, Sd7; 3. La2::j:: ab SX d2, Lc3; 2. Se4, Lel; 3. Sf6, Lg3::j:: 1. LhS, KdS; 2. Sb7, Se6; 3. Lf3::j:: ae SXbS, Lc6; 2. Sd4, La4; 3. Sf3, Lc2::j:: 1. Lgl, KeS; 2. Sg7, Sf6; 3. Lh2::j:: ad Se6, Sf6t; 2. Kd6, LdS; 3. Sc7, La3::j:: 1. Lh3, Sc4; 2. Lc8, Se6; 3. Lh7::j:: ba Sf6, Se8t; 2. Ke6, Ld6; 3. Sd7, La2::j:: 1. La7, Sf6; 2. Lf2, Sd4; 3. Lg3::j:: bc SfS, LgSt; 2. Ke4, Lf4; 3. Sd3, Lc6::j:: 1. ScS, Sc6; 2. Lg4, Sd4; 3. LgS::j:: bd Se6, ScS; 2. KdS, Sb7; 3. Sc4, Lf3::j:: 1. Lf8, Sc4; 2. Sc3, Se3; 3. Lg7::j:: ca Sf3, Le8; 2. Ke4, Sc2; 3. SdS, Lg6::j:: 1. Lgl, ShS; 2. LdS, Sf6; 3. Lh2::j:: ch KeS, Sa2; 2. KX f6, Sc3; 3. KeS, Lg7::j:: 1. Sc2, SfS; 2. Ld6, Sd3; 3. Lc6::j:: cd SdS, Lg8; 2. Ke4, Sg2; 3. Sf3, Lh7::j:: 1. Lc3, SdS; 2. LaS, Sf6; 3. Lc7::j:: da Sc6, Lh7; 2. KdS, Sf3; 3. Se4, LgS::j:: 1. Lb2, Sa6; 2. Le6, Sc7; 3. La3::j:: db SXe4, ScS; 2. KdS, Sb7; 3. Sc6, Lg8::j:: 1. Sb6, SXe4; 2. Lh4, Sc3; 3. Lf2::j:: de KXc6, SXa7t; 2. Kd5, Sc6; 3. Ke4, Lg2::j:: 1. SXa7, Sd6; 2. Le6, Sb4; 3. Le3::j:: cc SgS, srs+, 2. Kf4, Sh2; 3. Se3, Ld6::j:: 1. Lh7, Lg6, 2. sas+, Ke4; 3. LXg6::j:: ca 18a.1. SgS, Sf3t; 2. Kf4, SeS; 3. Se3, Lh2::j:: 1. Lh7, Lg6, 2. Sd3t, Ke4, 3. LXg6::j:: aa 16

18 Domsberetning i DSK' s 16. og 17. Tematurnering Dommer: A. P. Eerkes, Holland Som det er Medlemmerne bekendt, bl. a. fra Aarsberetningen i dette Hefte, strandede vor Match mod England dels paa K. A. L. Kubbels Sygdom og dels paa Krigen, der bevirkede, at England trak sig ud af Matchen. D.S.K.s Bestyrelse besluttede efter dette at lade de indsendte danske Opgaver indgaa i 2 ordinære Tematurneringer indenfor de sædvanlige Rammer med Præmier paa 10 og 5 Kr. i hver Turnering. Som Dommer foresloges Hollænderen.4. P. Eerkes, der straks var villig til at hjælpe os. Hans Interesse for de af Kubbel opstillede Temaer var stor, og han viser det ved at tilegne D.S.K. nedenslaaende udmærkede Exempel paa Temaet i 1(). Tematurnering, der var for Tretrækkere. Definition og Beskrivelse af Temaet i 16. Tematurnering: Tema: Vekselvise (korresponderende) Afspærringer af to sorte Forsvarslinier ved sorte og hvide Brikker i 2 Varianter. Beskrivelse af Løsningsforløbet: Hvid forbereder en Trusel, der ikke straks fører til Maalet, fordi Sort er i Stand til at parere den af Hvid tænkte Mat fra 2 Linier. Hvids Førstetræk fremkalder to Svar, ved hvilke en Linie afspærres af Sort og herefter den anden tilsvarende af Hvid, hvorpaa Sort ikke mere kan dække Matten. Kubhel kender følgende 3 Former: 1) Afspærring af selve Forsvarslinierne (a). 2) Afspærring af Forsvarsli nierne saavelsom af indre førende BiJinier (b). 3) Blokade af sorte Bønder for at hindre Aabning af Forsvarslinicrne (c). Eksempler: A. P. Eerkea, Holland Tilegnet Dansk Skakproblem Klub Original 3 =)::. 1. Dd4, truer 2. De4=j::. 1.-,Sd6, 2.Lf6. 1.-,Sf6,2.Ld6. 1.-,Ld3,2.Sg2. 1.-,Lf3,2.SC2. a) K. A. L. Kubbel. "Schack in USSR" 1938: Hvid: Kf8, Da8, Lb5, Sa6, Sd4 (5). Sort: Ka5, Th5, Lel, Le8, Sc8, Scll, Bb3, b6, d2, d7, e7, g5, h7 (13). 1. De4! truer 2. SXb3t. 1. -, d5!, ::!. Dd3! 1. -, Lg3'.. 2. Dd5! Forsvarslinier: f7--b3 og h3-b3! b) K. A. L. Kubbel. "Schachist" Hvid: Kal, Dd8, Sa7, Sh6, Bb2, h5, e5 (7). Sort: Ka5, Tg6, Lg2, Lh(i, Sg8, Bh7, e3, e6 (8). 1. b3! truer 2. Sd5t. 1. -, Tg7, 2. Dd4! 1. '--, Lg5, 2. Dd6 (truer 3. b4 t og Sc4t. Forsvarslinier: g4-b4 (c4) og f8-b4. Bilinier h6-f8 og g6--g4. c) K. A. L. Kubbel. "Schachist" Hvid: Ka7, Db7, Lh8, Sc1, Bc5, h3, h5 (7). Sort: Ke6, Ta4, Tf3, Ld1, Lg1, Ba3, a5, b4, d4, e3, f4, g3, g5 (13). 1. Kh8! truer 2. Kc , Lb3, 2. Se2! 1. --, Le2, 2. Sb3! 17

19 Resultatet i denne Turnering vil man se i nedenstaaende 6 Opgaver, der af Dommeren er placeret i den nævnte Rækkefølge. 1. K. A. K. Larsen I. Præmie (Alle Opgaverne er originale). 2. Villy Nielsen 2. Præmie 3. Chr. Chrl tenaen hædr. Omtale 3 * 4. H. V. Tuxen 1. Kez.trucr a, KXd , Lb4, 2. Tc , Lc3, 2. Tb , Ld2, 2. Te Ler, 2. Te2. 3 ::j::. 1. Say, truer 2. Sb , Sh5, 2. Te , Sg5, 2. Te , Lc8, 2. SXe6. 5. I. 0. Pedersen 3 ::j::. r. hj, truer 2. hxi:m r. -, Sd6, 2. Sd4 I. -, Sd4, 2. Sd6 r, -, Sg6, 2. Tf7t. 1. -, KXf5,2. hxgt. r, -, gxh3, 2. DXh3. 6. P. Rasch Nielsen 3 :::j::. 1. Sd3, Kea, 2. SXb4 (Trusel). t, -, Lc3, 2. Ld4. I. -. Ld2, 2. Lg , Le1, 2. Lfa, r. -, Las, 2. SXa5. r. -, Se2. 2. LXb4. 3 ::j::. t, De 1, truer 2. De3t. 1. -; d6, 2. Se6. r. -, d5, 2. Ld6. r. -, Ke5, 2. Sf7t. 1. -, Ld4, 2. Dfr] , Les, Lcz, 2. DXL. j ::j::. 1. Tb3Xb7, truer 2. L<L>. 1. -, Sc2, 2. Sd , Sd3, 2. Sc , Sf3, 2. Lg']. 1. -, Sg2, 2. Lf , Ter, 2. Lc , Td1, 2. Ld4. Dommerens Bemærkninger: Nr. 1. K. A. K. Larsen. En udmærket Dublering. Kun Opbygningen tilfredsstiller ikke ganske. Nr. 2. Villy Nielsen. Vidunderlige Valve-Varianter, men dyrt betalt, hvilket endogsaa har kostet Opgaven Førstepladsen. Nr. 3. Chr. Christensen. Ogsaa et meget godt og originalt Arbejde. De maskerede Linier virker overraskende. Nr. 4. H. V. Tuxen. En morsom Strid mellem de to Løbere. Klar og sparsom. Nr. 5. J. 0. Pedersen. Godt skjulte Varianter. Som i Nr. 3 og 4 flugtfeltgivende 2. Træk. Efter min Mening ikke ganske hensigtsren. Nr. 6. P. Rasch Nielsen. Dublering med 13 Brikker! En fortjenstfuld Fremstilling. Opgaven har imidlertid ogsaa sine Svagheder. 18

20 Definition og Beskrioelse af Temaet i 17. Tematurnering, der var for Toirækkere: Tema: 2 Barulin-Varianter kombineret med fuldstændig Halvbi nding. ~ksempel:: K. A. L. Kubhel. 1 hædr. Omtale "Tyovacn Skakki" 1935: Hvid: Kh2, Dg3, Tb2, Th4, Lcfi, Let, Sf5, Sg5, Ba3, b4 (10). Sort: Kc4, Da7, La4, Lc7, Sf4, Bb5, d4 (7). Løsning: 1. Sg5-f3! Truer 2. Sd2t med Afspærring af hvid Løber el med Hensyn til Feltet c3, der dog endnu er dækket af den hvide Dronning. :\led t. -, Sd3! og 1. -, d3! afspærrer Sort ogsaa den hvide Dronnings Virkning paa dette Felt, hvorefter Trus Der følger imidler len ikke fører til Mat paa Grund af Kc3! (Barulinforsvarene). tid derfor: 1. -, Sf4- d3, 2. Sf5- e3t! 1. -, d4--d3! 2. Dg3--g8t! I disse Temavurianter spiller vekselvis begge "halvbundne" sorte Brikker med (fuldstændig Halvbinding). Denne Turnering gav følgende Resultat: 1. K. A. K. Larsen 1. Præmie (Alle Opgaverne er originale). 2. H. V. TuKen 2. Præmie 3. H. Knuppert Hædr. Omtale...J r- i. Tf2. 2 ::j:: ' Th3. 2 ::j:: 1. SXe3. 4. G. Thomas Hædr. Omtale 5. V. Klausen 6. Lara L r en 2 ::j:: 1. Se1 2 =I= 1. SdS 2 ::j:: 1. gxf5 Dommerens Bemærkninger: Nr. 1. K. A. K. Larsen. Den originaleste af alle Indsendelser. Viser Temaet i sekundær Form. Et Kompleks af fineste Harmoni. Nr. 2. H. V. Tuxen. De to sorte Taarne giver hver to smukke Temavarianter; der bliver spærret to Gange for Lb3. Bortset fra Nøglen et meget vellykket Arbejde. 19