F O R Å R S PA K K E 2. 0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "F O R Å R S PA K K E 2. 0"

Transkript

1 FORÅRSPAKKE 2.0

2 Forord Så kom Skattekommissionens rapport med titlen Lavere skat på arbejde. Der er grund til at rose kommissionen og dens formand, Carsten Koch, for et gennemarbejdet, velargumenteret og velafbalanceret arbejde. Dernæst kom den politiske fase, hvor kommissionens forslag efter langvarige forhandlinger og forbløffende skift i holdninger og meninger blev udmøntet i konkrete forslag. Resultatet Forårspakke 2.0 er beskrevet i denne publikation. Det er selvfølgelig nemt at påvise, at der ikke er den sammenhæng og balance i det endelige resultat, som der er i Skattekommissionens forslag. Men det er nok uundgåeligt, når man tager den politiske virkelighed i betragtning. Desuden har finanskrisen og den globale recession flyttet fokus fra de endnu luftige miljøproblemer og klimaproblemer til de mere nærværende økonomiske problemer. Det er dog værd at understrege, at der faktisk er sket en ganske betydelig nedsættelse af skatten på arbejde, hvilket var et af formålene. Det er nok muligt, at man ikke nåede det optimale, og det er nok muligt, at der ikke blev løst så mange skattefaglige problemer, som det var ønskeligt, men lidt har også ret. Vi hilser foråret og sommeren velkommen med en billedkavalkade af klassiske danske forårsstemninger. Vi håber at glæde læserne med billederne af naturens rigdomme og er til rådighed med rådgivning for at sikre, at virksomhedsøkonomien og privatøkonomien også vil florere i fremtiden. God læselyst og god sommer. Redaktionen er afsluttet den 29. maj 2009.

3 Forårspakke 2.0 Juni Foto: Ann Lundin

4 2 Indhold Beskatning af personer... 4 Lavere skat... 4 Grøn check... 6 Befordringsfradrag... 7 Dagplejemødres fradrag... 7 Fradrag efter rejsereglerne... 7 Personalegoder Multimediebeskatning Medarbejderobligationer og medarbejderaktier Beskatning af firmabil Pensionsordninger Ratepensioner og ophørende livrenter Kapitalpensioner og ratepensioner Arbejdsmarkedsbidrag, restskat og årsopgørelse Arbejdsmarkedsbidrag Restskat og ændring af rentesatser Årsopgørelse Særlig pensionsopsparing Udbetaling af SP-opsparing Erhvervsbeskatning Skattefri omstrukturering Afdrag på koncerninterne fordringer Salg af driftsmidler og skibe Udgifter til etablering og udvidelse af virksomhed Renter ved køb af udenlandske aktier Tonnageskattesatser Kapitalfondspartnere Omkostninger i skattesager for selskaber Beskatning af fast ejendom Genanbringelsesreglerne for fortjeneste ved salg af fast ejendom Genvundne afskrivninger på bygninger og installationer Parcelhusreglen og udstykning Beskatning af aktieavancer og aktieudbytter i selskaber Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier Porteføljeaktier Egne aktier Udloddende investeringsforeninger Akkumulerende investeringsforeninger Investeringsselskaber Andelsbeviser Oversigt over selskabers beskatning af aktier, investeringsforeningsbeviser og udbytte Fonde Kursgevinst på fordringer Beskatning af aktieavancer for personer Skat af aktieinvesteringer Oversigt over personers beskatning af aktier, investeringsforeningsbeviser og udbytte... 36

5 Indhold 3 Andre ændringer på skatteområdet Gaver til velgørende foreninger Fuld skattepligt for offentligt ansatte Forskerordningen Skattetræk uden skattekort Fofo: Elena Elisseeva Indberetninger til SKAT Aktier Personalegoder Underholdsbidrag og børnebidrag Renteudgifter af private lån TastSelv Moms og lønsumsafgift Levering af fast ejendom Rejsebureauvirksomhed og turistkontorer Ejendomsadministration Frivillig registrering for udlejning af fast ejendom Afgifter Energiafgifter Miljøafgifter Sundhedsfremmende afgifter... 47

6 4 Beskatning af personer Skatten af den sidst tjente krone er fra og med indkomståret 2010 væsentligt nedsat. Skatteberegningen er forsøgt forenklet, hvilket dog medfører en række overgangsordninger for fradrag for renteudgifter og ligningsmæssige fradrag. Også skatten på aktieindkomst er nedsat. Lavere skat Bundskatten nedsættes med 1,5 %. Mellemskatten på 6 % afskaffes. Grænsen for betaling af topskat forhøjes til kr. Skatteloftet nedsættes fra 59 % til 51,5 %. Skattesatserne for aktieindkomst nedsættes fra 28 % til 27 % og fra henholdsvis 43 % og 45 % til 42 %. Bundskat Bundskatten på 5,26 % nedsættes fra og med indkomståret 2010 til 3,76 %. I dag betales et sundhedsbidrag på 8 %, men for at forenkle reglerne for beregning af skat overføres sundhedsbidraget i perioden med 1 procentenhed om året til bundskatten, hvilket vil sige en samlet bundskat på 11,76 % fra og med Det betyder, at skatteværdien af ligningsmæssige fradrag herunder beskæftigelsesfradraget nedsættes fra ca. 33,5 % til ca. 25,5 %. I 2010 og 2011 er skatteværdien af fradragene dog fortsat 33,5 %, og derefter sker der en nedsættelse med 1 procentenhed om året frem til og med Fra og med 2019 er skatteværdien af de ligningsmæssige fradrag således ca. 25,5 %. Det betyder også, at skatteværdien af negativ netto- Foto: Knud Nielsen

7 Beskatning af personer 5 kapitalindkomst reduceres fra ca. 33,5 % til ca. 25,5 %. Denne sænkning af fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst gælder dog ikke for årlige nettorenteudgifter op til kr. (ægtefæller kr.). For negativ nettokapitalindkomst, der overstiger de kr. (ægtefæller kr.), er fradragsværdien dog fortsat 33,5 % i 2010 og Derefter sker der en nedsættelse med 1 procentenhed om året frem til og med Fra og med 2019 er fradragsværdien af negativ nettokapitalindkomst på mere end kr. (ægtefæller kr.) således ca. 25,5 %. Beskæftigelsesfradraget (beregnes automatisk af SKAT som en procentdel af arbejdsindkomst med fradrag af pensionsindbetalinger) på 4,25 %, dog maksimalt kr., forhøjes fra gradvist til 5,6 %, dog maksimalt kr. Forhøjelsen sker som kompensation for den lavere fradragsværdi af ligningsmæssige fradrag. Der er fra og med indkomståret 2012 indført en kompensationsordning for tab, så personer med særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag ikke kan miste mere som følge af reduktionen af fradragenes værdi, end de får i indkomstskattelettelser. Mellemskat Mellemskatten på 6 % afskaffes fra og med indkomståret Det betyder, at indkomst op til topskattegrænsen beskattes med ca. 37,3 % eksklusive AM-bidrag og ca. 42,3 % inklusive AM-bidrag. Topskat Grænsen for betaling af topskat sættes op i 2010 og Topskatten udgør fortsat 15 % af den del af den personlige indkomst efter fradrag af eventuelt AMbidrag og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger den fastsatte grænse. Grænsen for betaling af topskat vil i 2010 udgøre kr. og i 2011 vil grænsen være kr. (2010-niveau). Fra og med indkomståret 2010 indføres et bundfradrag på kr. (reguleres årligt) for indregning af positiv nettokapitalindkomst i grundlaget for topskatten. For ægtefæller udgør bundfradraget kr. Har den ene ægtefælle en positiv nettokapitalindkomst på eksempelvis kr., og den anden ægtefælle en negativ nettokapitalindkomst på kr., sker der ved skatteberegningen først sammenlægning af ægtefællernes kapitalindkomst, der i eksemplet vil udgøre kr., og heri fratrækkes bundfradraget på kr. Resultatet bliver, at alene en nettokapitalindkomst på kr. indgår i beregningsgrundlaget for topskat. For personer, der betaler topskat, vil positiv nettokapitalindkomst under bundfradraget kun blive beskattet med ca. 37,3 %. Først når nettokapitalindkomsten overstiger kr. (ægtefæller kr.), indgår nettokapitalindkomsten i beregningsgrundlaget for topskat og bliver dermed beskattet med marginalskat på ca. 51,5 % med tillæg af kirkeskat. Skatteloft Skatteloftet er fra og med indkomståret 2010 nedsat til 51,5 % (eksklusive kirkeskat og AM-bidrag). Tidligere udgjorde marginalskatten 59 % (eksklusive kirkeskat og AM-bidrag). De nye skatteprocenter betyder, at skatten af indkomst op til topskattegrænsen fra og med 2010 beskattes med ca. 37,3 % (gennemsnitskommune inklusive kirkeskat) eksklusive AM-bidrag eller en skat på ca. 42,3 % inklusive AM-bidrag. Skatten af indkomst over topskattegrænsen beskattes med ca. 51,5 % med tillæg af kirkeskat og AM-bidrag. Af indkomst, hvor der skal betales AM-bidrag, udgør den samlede skattebetaling ca. 56 % af den del af indkomsten, hvoraf der skal betales topskat. Aktieindkomst Fra og med indkomståret 2012 nedsættes skatten af aktieindkomst på det laveste progressionstrin fra 28 % til 27 %. Det betyder, at skatten af aktieindkomst op til kr. (2010) beskattes med 27 % i 2012 og senere. For ægtefæller er grænsen kr. (2010). Fra og med indkomståret 2010 nedsættes skatten af aktieindkomsten over kr. (2010) fra 43 % og 45 % til 42 %.

8 6 Beskatning af personer Grøn check Som en skattefri kompensation for yderligere grønne afgifter indføres en grøn check på kr. til personer, der er fyldt 18 år, og en tillægscheck på 300 kr. pr. barn, dog maksimalt for 2 børn. Checken er indkomstafhængig. Er personens indkomst (topskattegrundlaget) efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag maksimalt kr. (2010), udbetales checken på kr. Den skattefri kompensation indregnes i forskudsopgørelsen og årsopgørelsen som en betalt skat. Checken på kr. aftrappes med 7,5 % af den del af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på kr. (2010). For ægtefæller sker aftrapningen for den enkelte person. Den supplerende grønne check på 300 kr. pr. barn aftrappes med 7,5 % af den del af indkomsten, der overstiger kr. (2010) med tillæg af kr., hvilket betyder, at aftrapning af den grønne check til barnet først sker, når forælderen ikke selv modtager nogen grøn check. En ugift person uden børn har i 2010 en indkomst opgjort efter reglerne for topskat på kr. Da topskattegrundlaget overstiger grundbeløbet med kr., skal den grønne check reduceres med 7,5 % af kr., hvilket udgør 750 kr. Personen modtager derfor en grøn check på 550 kr. Havde topskattegrundlaget derimod været på kr. eller i alt kr. over bundfradraget, ville personen ikke få nogen grøn check. Foto: Ragne Kabanova

9 Beskatning af personer 7 Et ægtepar uden børn har i 2010 en indkomst opgjort efter reglerne for topskat på henholdsvis kr. og kr. Ægtefællen med en indkomst på kr. får ingen grøn check, da indkomsten overstiger bundfradraget med kr. Den anden ægtefælle med en indkomst på kr. får en grøn check på kr., da indkomsten er mindre end bundfradraget. Selv om ægtefællernes samlede topskattegrundlag er mindre end to gange bundfradraget, er det kun denne ene ægtefælle, der får en grøn check, da aftrapningen sker ud fra den enkelte ægtefælles egen indkomst. En enlig forsørger har et barn under 18 år. Personens indkomst i 2010, der indgår i topskattegrundlaget, udgør kr. Da personens indkomst overstiger bundfradraget med kr., udbetales der ingen check på kr. Derimod udbetales checken på 300 kr. fuldt ud. Var indkomsten kr. højere, ville checken på 300 kr. heller ikke blive udbetalt. Befordringsfradrag Der er sket tre mindre ændringer af reglerne om befordringsfradrag, som skal ses i sammenhæng med den gradvise reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag i perioden Forhøjet befordringsfradrag til personer med mindre indkomst Efter gældende regler får personer et ekstra befordringsfradrag på 25 % af det normale befordringsfradrag, dog højst et ekstrafradrag på kr. årligt. Forhøjelsen af befordringsfradraget nedsættes gradvist for indkomster over kr. (2010) og bortfalder helt ved en indkomst på kr. (2010). I perioden sker der en gradvis forhøjelse af tillægget fra 25 % til 64 % og grænsen for det maksimale fradrag forhøjes fra kr. til kr. Befordringsfradragssatsen for kørsel over 100 km pr. dag I 2009 beregnes det almindelige befordringsfradrag med 1,90 kr. pr. km for daglig befordring mellem 24 km og 100 km. For daglig kørsel ud over 100 km er fradraget 50 % af satsen eller 0,95 kr. Grænsen på 100 km er fra og med indkomståret 2012 forhøjet til 120 km. Det betyder, at personer, hvis daglige befordring overstiger 100 km, får et større befordringsfradrag end efter gældende regler. Fradraget pr. dag stiger med 19 kr. (2009-niveau), hvis personen har en daglig transport på mindst 120 km. Forhøjet befordringsfradrag for personer med bopæl i udkantskommuner For pendlere i visse nærmere udpegede udkantskommuner beregnes befordringsfradraget med 1,90 kr. pr. km (2009) for den del af den samlede daglige befordring, der overstiger 24 km. Halvering af satsen til 0,95 kr. pr. km (2009) for kørsel ud over 100 km dagligt gælder altså ikke. Der er tale om en midlertidig ordning, som nu er forlænget til og med indkomståret Dagplejemødres fradrag Dagplejemødre kan efter gældende regler foretage standardfradrag for udgifter til børnenes mad, sanitær service og slitage på dagplejerens hjem. Fradraget udgør 46 % af lønnen efter fradrag af AM-bidrag og bidrag til ATP. Som følge af den gradvise reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag forhøjes fradraget til dagplejemødre gradvist i perioden fra de nuværende 46 % til 60 %. Fradrag efter rejsereglerne Ved rejse forstås normalt, at personen på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. I disse tilfælde kan der foretages fradrag med standardsatser på 455 kr. pr. døgn (2009) for kost og 195 kr. pr. overnatning (2009) til logi.

10 8 Beskatning af personer Fra og med indkomståret 2010 er der indført et loft på kr. for fradrag efter rejsereglerne. Loftet gælder ved fradrag efter standardsatserne, faktiske udgifter og reglerne om dobbelt husførelse. Fradrag efter rejsereglerne er et ligningsmæssigt fradrag, hvilket hidtil har betydet, at fradraget skulle reduceres med et bundfradrag på kr. (2009). Samtidig med indførelse af fradragsloftet på kr. er reglen om reduktion med bundfradrag ophævet. Det betyder, at det maksimale fradrag, der kan opnås, er på kr. Fradragsloftet gælder også for lønnede medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende. Reglerne om udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse er ikke ændret. Hvis en lønmodtager i et indkomstår har afholdt rejseudgifter på kr., er der ikke adgang til yderligere fradrag. Men arbejdsgiveren kan derimod godt udbetale skattefri rejsegodtgørelse, såvel for den samme rejse (den resterende periode) som når der er tale om et nyt midlertidigt arbejdssted. En lønmodtager er i de første 4 måneder i 2010 på flere rejser, og fradraget kan opgøres som følger satserne for 2009 er anvendt. Fradrag for logi er for nogle af rejserne foretaget med de faktiske udgifter. Kost 70 døgn og 22 timer Logi 40 x 195 kr. Dokumenterede logiudgifter Fradrag i alt kr kr kr kr. Ved yderligere rejser i 2010 kan personen ikke få fradrag efter standardsatserne, faktiske udgifter eller reglerne om dobbelt husførelse. Derimod kan arbejdsgiveren dække rejseudgifterne efter regning eller udbetale skattefri godtgørelse med standardsatserne. Selvstændigt erhvervsdrivende Selvstændigt erhvervsdrivende har efter gældende regler også mulighed for fradrag for rejseudgifter efter standardsatserne. Også for de selvstændigt erhvervsdrivende er der fra og med indkomståret 2010 indført et loft på kr., når fradrag foretages efter standardsatserne. Derimod vil selvstændigt erhvervsdrivende fortsat kunne fratrække de faktisk afholdte rejseudgifter, når der er tale om driftsomkostninger. 12 måneders-perioden Der kan kun udbetales skattefri kostgodtgørelse i 12 måneder, selv om det midlertidige arbejdssted strækker sig over en længere periode. Der gælder ingen 12 måneders-begrænsning for logisatsen. Reglerne er identiske med hensyn til muligheden for fradrag. Ved skift til et nyt arbejdssted påbegyndes en ny 12 måneders-periode. Det har hidtil været tilstrækkeligt at skifte arbejdsgiver eller projekt. Dette er nu ændret til, at der først påbegyndes en ny rejse og dermed en ny 12 måneders-periode, når personen rent fysisk skifter til et nyt midlertidigt arbejdssted, der ligger mindst 8 kilometer væk fra det tidligere arbejdssted. Der gælder ikke en tidsbegrænsning på 12 måneder for mobile arbejdssteder eller arbejdssteder, der i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flytter sig over en strækning på mindst 8 kilometer. Mobile arbejdssteder er arbejdssteder, der hele tiden bevæger sig fra sted til sted. Et eksempel herpå er langturschauffører. Med arbejdssteder, der flyttes over en strækning på mindst 8 kilometer, når flytningen sker i takt med arbejdets færdiggørelse, forstås eksempelvis motorvejseller gasledningsprojekter. Ved tilbagevenden til samme midlertidige arbejdsplads skal der være forløbet en sammenhængende periode på mindst 40 arbejdsdage, for at der kan påbegyndes en ny 12 måneders-periode. Tidligere var det tilstrækkeligt, at der var forløbet mindst 20 arbejdsdage. I den mellemliggende periode på mindst 40 arbejdsdage kan der udbetales skattefri godtgørelse eller foretages fradrag efter standardardsatserne, hvis der i den mellemliggende periode arbejdes på et andet midlertidigt arbejdssted, og rejsebetingelserne i øvrigt er opfyldt. Disse to ændringer af rejsereglerne har virkning fra og med indkomståret 2010.

11 Beskatning af personer 9 Foto: Ann Lundin

12 10 Personalegoder Arbejdsgiverbetalt telefon og pc har i de senere år været meget udbredte personalegoder, hvilket først og fremmest skyldes, at beskatningen af disse personalegoder er lavere end de faktiske udgifter. Hovedreglen er, at der ikke sker beskatning af en pc, når medarbejderen har et arbejdsmæssigt behov for at anvende en pc. Fri telefon skal som udgangspunkt beskattes med kr. årligt, men husstandens udgifter til øvrige telefoner kan modregnes i det skattepligtige beløb, og beskatning kan derfor helt eller delvis undgås. Denne lempelige beskatning afskaffes fra og med indkomståret 2010, og det samme gør de skattebegunstigede medarbejderobligationsordninger og visse aktieordninger. Endelig bliver det også lidt dyrere at have firmabil. Multimediebeskatning Der er fra og med indkomståret 2010 indført en multimediebeskatning på kr. årligt (2010), når arbejdsgiveren stiller multimedier til rådighed for medarbejderens private benyttelse. Multimediebeskatningen gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende og personer, der er medlem af bestyrelser, udvalg, kommissioner og lignende. Dog skal ulønnede bestyrelsesmedlemmer og frivillige ulønnede medhjælpere, der yder bistand i en forenings skattefri virksomhed, samt Foto: Ståle Edstrøm frivilligt ulønnet personel i hjemmeværnet ikke beskattes, selv om foreningen stiller et multimedie til rådighed, der også kan anvendes privat. Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelsesudgifter, abonnementsudgifter og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Beskatningens størrelse er uafhængig af arbejdsgiverens udgift og i øvrigt uafhængig af, om der stilles et eller flere multimedier til rådighed. Det skattepligtige beløb nedsættes ikke med eventuel egenbetaling, og reduceres heller ikke med egne udgifter til telefon mv., således som reglerne om beskatning af fri telefon hidtil har været. Har en person eksempelvis to arbejdsgivere, hvor den ene stiller mobiltelefon til rådighed og den anden internet og computer, er det skattepligtige beløb også kr. (2010). Der er med andre ord tale om et beløb på kr. årligt pr. person. Det betyder, at ægtefæller skal beskattes af 2 x kr. årligt, hvis de begge af deres respektive arbejdsgivere har fået stillet et multimedie til rådighed for privat benyttelse. Har medarbejderen kun privat rådighed over goder en del af året, eksempelvis fordi han tiltræder et job midt i året, nedsættes det skattepligtige beløb svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Udgangspunktet er, at hvis sådanne multimedier befinder sig på medarbejderens private bopæl, vil det udløse beskatning. Beskatning kan dog undgås eksempelvis for personer, der i deres daglige arbejde bruger en mobiltelefon, og hvor det er uhensigtsmæssigt, at denne skal afleveres hos arbejdsgiveren hver dag efter arbejdstids ophør. I en sådan situation skal der mellem arbejdsgiveren og medarbejderen indgås en tro og love-erklæring om, at telefonen ikke må anvendes privat, og arbejdsgiveren skal føre kontrol med, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter medarbejderen kan foretage enkeltstående private opkald til hjemmet, uden at det-

13 Personalegoder 11 te udløser beskatning af fri telefon, gælder efter det nye regelsæt ikke længere. Den altovervejende hovedregel vil være, at en bærbar computer, der tages med hjem, vil udløse multimediebeskatning. Kun hvis dette sker sjældent, og der er et arbejdsmæssigt behov, vil beskatning kunne undgås. Det er yderligere en betingelse for at undgå beskatning, at der på arbejdspladsen er et begrænset antal computere til hjemlån. Har man sin egen bærbare computer og tager den med hjem, vil det normalt være tilstrækkeligt til at udløse multimediebeskatning. Er der mellem arbejdsgiver og medarbejder indgået en såkaldt hjemme-pc-ordning, hvor arbejdsgiveren betaler mindst 25 % af udgifterne, og medarbejderen betaler det resterende beløb mod et årligt skattemæssigt fradrag på maksimalt kr., gælder reglen om multimediebeskatning dog først fra og med indkomståret 2013, forudsat at aftalen om hjemme-pc-ordning er indgået inden den 20. marts Men har medarbejderen et andet arbejdsgiverbetalt multimedie til rådighed til privat benyttelse, skal der dog ske beskatning af kr. (2010) årligt allerede fra og med indkomståret Medarbejderobligationer og med arbejderaktier Skattefordelen ved de populære medarbejderobligationsordninger er afskaffet fra og med den 1. januar Obligationer, der er udloddet senest den 31. december 2009, er omfattet af det hidtidige regelsæt, hvilket blandt andet betyder, at disse fortsat skal være båndlagt i mindst 5 år. Der er dog indført en overgangsordning, der giver mulighed for udlodning af medarbejderobligationer i 2010 efter det hidtidige regelsæt, hvis aftalen mellem virksomheden og medarbejderen er indgået før den 22. april 2009, og aftalen maksimalt har en varighed på 12 måneder. Ordningen for individuelle medarbejderaktier, hvor medarbejdere skattefrit kan tildeles aktier eller tegningsretter til aktier, såfremt købskursen eller udnyttelseskursen højst er 15 % lavere end aktiernes kursværdi, er afskaffet fra og med den 1. januar Er der sket endelig retserhvervelse af en køberet eller en tegningsret inden den 1. januar 2010, vil en skattefordel ikke skulle beskattes, selv om køberetten eller tegningsretten først kan udnyttes eksempelvis i Er der knyttet særlige betingelser til aftalen om en køberet eller en tegningsret, vil det som oftest betyde, at en skattefordel skal beskattes, når aktierne erhverves den 1. januar 2010 eller senere. Individuelle medarbejderaktieordninger, hvor den skattemæssige fordel maksimalt udgør 10 % af medarbejderens årsløn, kan fortsat etableres. Det samme gælder de generelle medarbejderaktieordninger i form af favørkursaktier og gratisaktier. Beskatning af firmabil Det bliver fra og med indkomståret 2010 dyrere at have firmabil. De gældende beskatningsregler for fri bil fortsætter uændrede, men den skattepligtige værdi forøges med et miljøtillæg svarende til den årlige ejerafgift eller vægtafgift (uden udligningsafgift). Det betyder, at først beregnes den skattepligtige værdi af fri bil efter de gældende regler, og herefter forhøjes det skattepligtige beløb med udgiften til enten ejerafgift eller vægtafgift. En arbejdsgiver har i december 2008 anskaffet en ny bil, hvor købsprisen er kr. Bilen stilles til rådighed for privat benyttelse af en medarbejder. Den skattepligtige værdi kan for indkomståret 2010 opgøres således: 25 % af kr kr. 20 % af kr kr. Helårlig ejerafgift kr. Skattepligtigt beløb kr. Betaler medarbejderen marginalskat, vil det betyde en yderligere skattebetaling på ca kr. årligt. Størrelsen af den årlige ejerafgift afhænger af, hvor mange kilometer pr. liter brændstof bilen kører.

14 12 Fraflytningsbeskatning af aktier

15 Pensionsordninger 13 Foto: Lars Christensen Ratepensioner har i mange år været den foretrukne pensionsopsparingsform, hvilket blandt andet skyldes, at sådanne pensionsordninger kan udbetales over 10 år. En del mennesker har dog også foretaget indbetalinger til ophørende livrenter, da en sådan pensionsordning også kan aftales udbetalt over 10 år. Derimod har livsvarige livrenter ikke været så populær en opsparingsform, hvilket skyldes, at de årlige udbetalinger alt andet lige er mindre end udbetalingerne fra de to andre former for pensionsordninger. Fra og med indkomståret 2010 er der sat loft over, hvor meget der kan indbetales på ratepensioner og ophørende livrenter. Ratepensioner og ophørende liv renter Der er fra og med indkomståret 2010 indført et loft over fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter på i alt kr. årligt (2010). For ordninger oprettet i ansættelsesforhold er loftet kr. (2010), da pensionsinstituttet trækker arbejdsmarkedsbidrag på 8 %. Loftet på kr. gælder for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter under ét. Indbetales der kr. på en ratepension, kan der ikke med fradragsret eller bortseelsesret (arbejdsgiverordninger) tillige indbetales på en ophørende livrente. Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af fradragsloftet på kr. Der er imidlertid indført en overgangsordning for de pensionsindbetalinger, der foretages på grundlag af virksomhedens overskud. Efter overgangsordningen kan selvstændigt erhvervsdrivende få fradrag for årets indbetaling til en ratepension eller en livrente, når indbetalingen ikke overstiger 30 % af årets overskud før renter mv. Overgangsreglen gælder til og med indkomståret Fra og med indkomståret 2015 er de selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af fradragsloftet på samme måde som andre personer. Det betyder, at hvis reglen om indbetaling af 30 % af virksomhedens overskud ønskes benyttet, må et overskydende beløb fra og med indkomståret 2015 i stedet indbetales på en livsvarig livrente. En selvstændigt erhvervsdrivende har i indkomståret 2010 et overskud af virksomhed før renter mv. på kr. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan derfor indbetale kr. på en ratepension, idet dette svarer til 30 % af årets overskud. Herudover kan der tillige indbetales yderligere kr. på en ratepension eller en ophørende livrente. I 2015, hvor loftet på kr. (2010) også gælder for de selvstændigt erhvervsdrivende, kan der i alt højst indbetales kr. på en ratepension eller en ophørende livrente. De resterende kr. skal derfor indbetales på en livsvarig livrente, for at man kan opnå skattemæssigt fradrag. Den selvstændigt erhvervsdrivende kan også vælge at indbetale samtlige kr. på en livsvarig livrente og herudover indbetale kr. på en ratepension. Selvstændigt erhvervsdrivende, der afstår deres erhvervsvirksomhed, har i et vist omfang mulighed for at oprette en såkaldt ophørspension, hvor den skattepligtige fortjeneste ved salget af virksomheden helt eller delvis indbetales på en pensionsordning. Det maksimale indbetalingsbeløb udgør kr. (2010). Det vil fortsat være muligt, at indbetalingen fuldt ud sker på en ratepension eller en ophørende livrente, da ophørspension ikke er omfattet af loftet på kr. Loftet på kr. gælder heller ikke den særlige ordning for sportsudøvere, hvorfor disse fortsat kan indbetale maksimalt kr. (2010) på en ratepension eller en ophørende livrente. For privattegnede ordninger er hovedreglen, at der kun er fuld fradragsret for årets indbetaling, hvis den aftalte indbetalingsperiode er på mindst 10 år. Denne regel er ophævet for de pensionsordninger, der er omfattet af loftet på kr. Det betyder, at der altid vil være fradragsret for årets maksimale indbetaling, selv om der ikke er aftalt nogen indbetalingsperiode. Er der aftalt en indbetalingsperiode på eksempelvis 10 år med en årlig indbetaling på kr., kan man stoppe med indbetalingerne, uden at der skal ske omberegning af tidligere foretagne fradrag.

16 14 Pensionsordninger Efter gældende regler kan der i et vist omfang ske overførsel af indestående på en pensionsordning til en anden pensionsordning, uden at en sådan overførsel ud løser skat eller afgift. Fra og med den 20. marts 2009 kan en livsvarig livrente ikke længere overføres til en ratepension eller en ophørende livrente, da man ved en sådan overførsel kunne omgå loftet på kr. for indbetaling til en ratepension eller en ophørende livrente. Fradragsloftet og eksisterende pensions aftaler Loftet på kr. gælder også for allerede oprettede ordninger såvel i privat regi som arbejdsgiveradministrerede ordninger, se dog nedenfor om ordninger omfattet af kollektive overenskomster. Privattegnede ordninger For privattegnede ordninger, der er oprettet inden den 22. april 2009, og hvor der er aftalt en årlig indbetaling på mere end kr. i mindst 10 år, kan personen vælge: At nedsætte årets indbetalinger til kr. fra og med indkomståret En sådan nedsættelse medfører ikke omberegning af tidligere foretagne fradrag. At beløb ud over kr. indbetales på en livsvarig livrente. Fortsat at indbetale det aftalte beløb, men der vil ikke skattemæssigt være fradragsret for den del af indbetalingen, der overstiger kr. Til gengæld vil beløbet ved udbetaling af pensionsordningen være skattefrit. Det er ikke muligt den 22. april 2009 eller senere i indkomståret 2009 at oprette eksempelvis en privattegnet ratepen sion med en indbetalingsperiode på 10 år og et årligt indskud på kr., og derved få fradrag for kr. i 2009 og nedsætte indbetalingerne i indkomståret 2010 og senere til kr. Ved en sådan fremgangsmåde skal der ske omberegning og reduk tion af fradraget i indkomståret Engangsindskud på en privattegnet ratepension eller en ophørende livrente foretaget eksempelvis i 2008 er ikke omfattet af fradragsloftet. Er der eksempelvis indskudt 5 mio. kr. i 2008, vil det årlige fradrag i perioden fortsat være kr. For perioden kan der ikke tillige foretages indbetaling af kr. på en anden ratepension eller en ophørende livrente. Arbejdsgiverordninger For eksisterende ordninger i ansættelsesforhold skal der tages stilling til, hvordan pensionsordningen skal sammensættes fra og med indkomståret 2010, hvis årets indbetaling til en ratepension eller en ophørende livrente overstiger kr. En ændring af aftalen har ingen konsekvenser for de indbetalinger, der er foretaget for indkomståret 2009 eller tidligere. Loftet på kr. gælder under ét for privattegnede ordninger og arbejdsgiverordninger, hvorfor privattegnede ordninger også skal inddrages ved stillingtagen til sammensætningen af de fremtidige indbetalinger til pensionsordninger. Pensionsordninger, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået inden den 22. april 2009, er ikke omfattet af loftet på kr. Denne undtagelse gælder kun, indtil overenskomsten fornys og i øvrigt kun for indbetalinger, der er obligatoriske. Udgør årets obligatoriske indbetaling til en ratepension eller en ophørende livrente i henhold til den kollektive overenskomst eksempelvis kr., kan personen ikke derudover indskyde kr. på en ratepension eller en ophørende livrente. Indbetales der i henhold til den kollektive overenskomst eksempelvis årligt kr. efter fradrag af AM-bidrag, kan personen vælge at indbetale yderligere kr. på en ratepension eller en ophørende livrente. Årets indbetaling overstiger kr. Har man trods fradragsloftet på kr. alligevel fået indbetalt et større beløb til en ratepension eller en ophørende livrente, vil der ikke være fradragsret for det overskydende beløb. Loftet gælder for privattegne-

17 Pensionsordninger 15 de ordninger og ordninger oprettet i ansættelsesforhold under ét. Har arbejdsgiveren i 2010 eksempelvis indbetalt kr. efter fradrag af AM-bidrag, vil medarbejderen være skattepligtig af kr., og beløbet kan uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser udbetales fra pensionsordningen. Skattepligt kan dog undgås, hvis de kr. i stedet vælges overført til en livsvarig livrente. Er der eksempelvis indbetalt på såvel en privattegnet ratepension som en ratepension i ansættelsesforhold (eller en ophørende livrente), og overstiger årets samlede indbetaling kr., gælder en prioriteringsregel. Har arbejdsgiveren indbetalt kr. (efter fradrag af AM-bidrag) på en ratepension, og medarbejderen har indbetalt kr. på en ophørende livrente, er konsekvensen, at der kun er fradrag for kr. af den samlede indbetaling på den private ordning. I den situation vil de resterende kr. kunne udbetales uden skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser. Personen kan også vælge at overføre beløbet til en livsvarig livrente og få det fulde fradrag på kr. Endeligt kan de overskydende kr. blive stående på den ophørende livrente, men der opnås ikke skattemæssigt fradrag for indbetalingen, men til gengæld er beløbet skattefrit, når det til sin tid udbetales fra pensionsordningen. Aldersgrænsen for, hvornår en ratepension senest skal være oprettet, er ophævet fra og med den 1. juli Konsekvensen heraf er, at en ratepension med en udbetalingsperiode på 10 år senest skal være oprettet 15 år efter efterlønsalderen, da udbetaling af sidste rate senest skal ske 25 år efter opnåelse af efterlønsalder. Ophævelse af karensreglen for udbetaling af ratepensioner Efter gældende regler kan en ratepension tidligst udbetales 5 år, efter at policen er oprettet. Dette krav er ophævet fra og med den 1. juli 2009, dog ikke for ophørspensioner for selvstændigt erhvervsdrivende. Forhøjelse af aldersgrænse for udbetaling af kapitalpensioner En kapitalpension har hidtil skullet udbetales senest 10 år efter opnåelse af efterlønsalder. De 10 år er forhøjet til 15 år. Forhøjelsen af aldersgrænsen for seneste udbetaling af en kapitalpension gælder for kapitalpensioner, der skal afgiftsberigtiges dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, hvilket vil sige omkring den 1. juni Foto: Ervin Monn Kapitalpensioner og ratepensioner Reglerne om, hvornår kapitalpensioner og ratepensioner senest skal være oprettet og udbetalingstidspunktet for disse ordninger, er ændret. Ophævelse af aldersgrænse for oprettelse af kapitalpensioner og ratepensioner Aldersgrænsen for oprettelse af kapitalpensioner er ophævet fra og med den 1. januar Det betyder, at policen for en kapitalpension skal oprettes inden det fyldte 75. år henholdsvis det fyldte 77. år for personer omfattet af den højere efterlønsalder, idet en kapitalpension senest skal udbetales 15 år (tidligere 10 år) efter opnåelse af efterlønsalderen.

18 16 Strukturerede obligationer

19 Arbejdsmarkedsbidrag, restskat og årsopgørelse 17 Foto: Dusan Zidar Arbejdsmarkedsbidraget (AM-bidraget) på 8 % blev fra og med indkomståret 2008 gjort til en skat i stedet for et socialt bidrag. Som en opfølgning herpå har Folketinget nu vedtaget en ny lov om AM-bidrag, der gælder fra og med indkomståret AM-bidraget vil fra og med indkomståret 2011 fortsat udgøre 8 %, og i vidt omfang er de indkomster, der skal betales AM-bidrag af, de samme som efter de nugældende regler. Reglerne om frivillig indbetaling af restskat og rentetillæggene til restskat og overskydende skat er ændret. Arbejdsmarkedsbidrag Hovedreglen bliver, at skal der betales skat af indkomsten i Danmark, så skal der også betales AM-bidrag. Det er uden betydning, om personen er socialt sikret i Danmark eller i udlandet. For personer bosiddende i udlandet, som har indkomst, der skal beskattes i Danmark, vil det alt andet lige betyde en forøget skattebetaling. Den forøgede skattebetaling vil i et vist omfang også komme til at gælde for personer bosiddende i Danmark, som arbejder i udlandet. Den udenlandske indkomst skal medtages på den danske selvangivelse, hvilket betyder, at der bliver beregnet dansk skat og AM-bidrag af indkomsten. Den danske skat (inklusive AM-bidrag) af den udenlandske indkomst vil blive nedsat, hvis enten udlandet har beskatningsretten efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, eller det følger af interne danske skatteregler. Kun i de tilfælde, hvor nedsættelsen af den danske skat sker efter eksemptionsmetoden (den danske skat nedsættes med den del af den beregnede skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske nettoindkomst), vil personen reelt ikke komme til at betale AM-bidrag af indkomsten. Udenlandsk virksomhedsindkomst Personer med bopæl i Danmark, som driver selvstændig virksomhed i udlandet, herunder udlejer udenlandsk fast ejendom, skal betale AM-bidrag af sådanne indkomster. Honorarindkomster Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende skal betale AM-bidrag af deres indkomst. Det samme gælder imidlertid alle andre, der modtager vederlag, hvilket vil sige honorering af et arbejde eller en ydelse, som modtageren af vederlaget har præsteret, og som beskattes som personlig indkomst. Det betyder blandt andet, at der skal betales AM-bidrag af royalty, såsom betalinger fra Copydan, KODA, Gramex mfl. Bidragsfri indkomster Der skal fortsat ikke betales AM-bidrag af overførselsindkomster. Der skal fortsat ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af en DIS-hyre, da der er tale om en nettohyre, der ikke skal beskattes. Forfattere skal fortsat heller ikke betale AM-bidrag af biblioteksafgifter. Når man ser bort fra ovenstående undtagelser, er hovedreglen, at der skal betales arbejdsmarkedsbidrag, når der skal betales skat. Det har blandt andet den konsekvens, at hvis eksempelvis en person modtager et jubilæumsgratiale på kr., der er skattefrit, vil der heller ikke skulle betales AM-bidrag. Restskat og ændring af rentesatser Reglerne om frivillig indbetaling af restskat og rentetillæggene til overskydende skat og restskat for personer er ændret. Frivillig indbetaling af restskat Efter gældende regler kan personer uden begrænsning indbetale restskat i perioden 1. januar til 15. marts i året efter indkomståret, dog fratrækkes indbetalingen 2 % af den del af beløbet, som overstiger kr. Fra den 16. marts til den 1. juli kan der maksimalt indbetales kr. Reglerne for frivillig indbetaling af restskat er ændret for restskat for indkomståret 2009 og senere. Fristen for frivillig indbetaling af restskat er forlænget til den 1. juli i året efter indkomståret mod betaling af en dag-til-dag-rente. Renten fastsættes til den

20 18 Arbejdsmarkedsbidrag, restskat og årsopgørelse effektive obligationsrente med tillæg af 2 procentenheder. Beregnet ud fra renteniveauet i marts 2009 vil det sige en rente på 5,4 % p.a. Renten er ikke skattemæssigt fradragsberettiget. Frivillig indbetaling af restskat for indkomståret 2009 kan således ske i perioden 1. januar 1. juli 2010, og der skal betales en dag-til-dag-rente. Der kan fortsat indbetales yderligere forskudsskat inden den 31. december uden betaling af rente. Nu bliver det alt andet lige ikke så afgørende, om den frivillige indbetaling sker den 30. december i året eller den 5. januar i året efter, da det kun koster rente i 6 dage at vente med indbetalingen. Rentetillæg til overskydende skat og restskat Ved udbetaling af overskydende skat er der hidtil blevet ydet et skattefrit rentetillæg på 2 %. Opkrævning af restskat, herunder indregning af restskat i næste års forskudsopgørelse, har medført betaling af et rentetillæg på 7 %. Rentetillæggene indgår ikke i den skattepligtige indkomst. Rentetillæg til overskydende skat og restskat for indkomståret 2009 og senere bliver variable. Tillæggene fastsættes til den effektive obligationsrente med et fradrag på 2 procentenheder for overskydende skat og med et tillæg på 4 procentenheder, når der er tale om restskat. Ud fra renteniveauet i marts 2009 vil det sige et tillæg på henholdsvis 1,4 % og 7,4 %. Tillæggene er fortsat hverken skattepligtige eller fradragsberettigede. Årsopgørelse Reglerne om restskat, overskydende skat og indregning af restskat i næste års forskudsskat gælder fremover også AM-bidraget. Den indkomstafhængige skattefri grønne check på maksimalt kr. og 300 kr. pr. barn under 18 år behandles som en betalt skat. Den grønne check indregnes i forskudsopgørelsen for indkomståret 2010 og udbetales således løbende i 2010 i kraft af et højere månedligt fradrag for den enkelte person. I årsopgørelsen indgår en grøn check som en betalt forskudsskat. Foto: Knud Nielsen

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet

Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet Forårspakke 2.0 lovforslag om ændringer på skatteområdet I februar 2009 kom den af regeringen nedsatte Skattekommission med sit forslag til en skattereform med overskriften Lavere skat på arbejde. På baggrund

Læs mere

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ:

FORÅRSPAKKE 2.0. Juni 2009. Kreston danmark. Det konstruktive alternativ: FORÅRSPAKKE 2.0 Juni 2009 Det konstruktive alternativ: Kreston danmark Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9

F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 F O R Å R S PA K K E 2. 0 2 0 0 9 Det konstruktive alternativ: KRESTON DANMARK Et landsdækkende samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisionsvirksomheder. Vi kombinerer den mindre revisionsvirksomheds

Læs mere

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING

SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING SKATTEREFORM 2009 PENSIONSOPSPARING 12. november 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver / Skat Skattereform 2009 Poul Hjorth Chefrådgiver - Skat Hovedelementer Nedsættelse af skatten på arbejde og dermed også virksomhedsindkomst

Læs mere

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009

Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 - Personskat m.v. 22. april 2009 Lovforslag Skattereform - Forårspakke 2.0 22. april 2009 Kort overblik- Lempelser Mellemskatten på 6% afskaffes. Grænsen for betaling af topskat sættes op til 389.900 kr. og til 409.100 kr. (2010-niveau)

Læs mere

Hvad betyder skattereformen for din økonomi?

Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Hvad betyder skattereformen for din økonomi? Skatten på din løn Et af hovedformålene med skattereformen er at give danskerne lavere skat på arbejde, og det sker allerede i 2010. Den lavere skat kommer

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 12 2009

ØkonomiNyt nr. 12 2009 ØkonomiNyt nr. 12 2009 Skatterefor m Skatterefor m Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat. Hovedelementerne er markante nedsættelser af skat på arbejds og virksomhedsindkomst.

Læs mere

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009

Skattereformen. Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009. Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Skattereformen Dansk Aktionærforening Møde 10. december 2009 Kuppelsalen v/afdelingsdirektør Marianne Bossen, Tax Skattekommissionens forslag til skattereform februar 2009 Kommisssiorium i 2008 Lavere

Læs mere

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89

RevisorInformerer. Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0. REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 REVISION DATA REGISTREREDE REVISORER FRR Lyngbyvej 225 2900 Hellerup Tlf. 39 61 06 88 Fax 39 61 06 89 RevisorInformerer Skattetema: Vi åbner Forårspakke 2.0 Temanummer 2009 Folketinget vedtog i slutningen

Læs mere

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte

SØU Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Satser for 2015 Godtgørelser til både ulønnede og lønnede bestyrelsesmedlemmer, hjælpere og ansatte Emne Grænser Sats i kroner Kørselsgodtgørelse NB 1 Indtil 20.000 km 3,70 Over 20.000 km 2,05 Rejsegodtgørelse

Læs mere

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg.

Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Opdateringer til Skatteret kompendium, 3. udg. Nedenstående er en oversigt over de vigtigste rettelser til "Skatteret kompendium", 3. udg., som følge af lovændringer efter kompendiets udgivelse. Bemærk,

Læs mere

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende:

nyhedsbrev skat Quickguidens indhold er følgende: nyhedsbrev skat QUICKGUIDE TIL SELVANGIVELSEN 2009 Personer skal indtaste eller indsende selvangivelse for 2009 til SKAT inden den 2. maj 2010 eller den 1. juli 2010 (selvstændige erhvervsdrivende m.fl.

Læs mere

1. Acontoskat for selskaber

1. Acontoskat for selskaber STATSAUTORISERET REVISIONSPARTNERSELSKAB Skatteinformation november 2013 REVISION & RÅDGIVNING REVISION & RÅDGIVNING RINGAGER 4C, 2. TH. // 2605 BRØNDBY // TEL 38 28 42 84 // CVR 35 38 28 79 // INFO@ALBJERG.DK

Læs mere

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling

Regeringen og DF s Forårspakke. Forvirring eller forenkling Regeringen og DF s Forårspakke Forvirring eller forenkling Orientering fra Skat & Råd: Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat Regeringen og Dansk Folkeparti indgik tidligere på året en aftale om en

Læs mere

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04%

Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Statsskat Bundskat af personlig indkomst + positiv kapitalindkomst 5,48% 5,04% Mellemskat af personlig indkomst + positiv 6% 6% nettokapitalindkomst over samlet DKK 279.800 347.200 Topskat af personlig

Læs mere

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SKAT OG PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvem indbetaler til pensionen? 3 Privat indbetaling (selvbetaler) 3 Arbejdsmarkedsbidrag 4 Fradrag som selvbetaler 4 Fradragsregler

Læs mere

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning

Generalforsamling DKBL den 25. august 2009. Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning Generalforsamling DKBL den 25. august 2009 Pension og skattereformen - baggrunden og de nye regler og indholdet i jeres ordning PFA Pension og Jens Nordentoft Stiftet i 1917 Etableret i samarbejde mellem

Læs mere

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private

Skattereformen 2012. Introduktion til. Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 Introduktion til Betydning for virksomheder og private Skattereformen 2012 2 Introduktion Regeringens skattereform blev vedtaget torsdag d. 13/9-12. Skattereformen spænder vidt og vil

Læs mere

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold.

Dette forskudsskema kan du bruge, hvis du har væsentlige ændringer i din indkomst- og fradragsforhold. 1/6 Skattecenter Navn og adresse Forskudsskema 911 930 Personnummer Evt. ægtefælles personnummer Skemaet indsendes til et skattecenter Indkomst og fradrag for Skatten for opkræves normalt automatisk på

Læs mere

P E N S I O N S O R D N I N G E R

P E N S I O N S O R D N I N G E R PENSIONSORDNINGER FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing ved at give fradrag

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation 2012 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk E-mail: postmester@udligningskontoret.dk

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER MARTS 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Forslag til skattereform Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Regeringen har fredag den 20. marts

Læs mere

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor.

Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Skattelovforslag Skatteministeren fremsatte i går nogle skattelovforslag. De væsentligste ændringer omtales i hovedtræk nedenfor. Ratepensioner og ophørende livrenter Det gældende loft på 100.000 kr. for

Læs mere

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT

UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART. Orientering om Endelig Afregning af kompensation. Indkomstår 2013. Indkomståret 2013 SKAT UDLIGNINGSKONTORET FOR DANSK SØFART Orientering om Endelig Afregning af kompensation Indkomstår 2013 Indkomståret 2013 DIS SKAT KOMPENSATION Amaliegade 33, opg. B, 1256 København K. Internet: www.udligningskontoret.dk

Læs mere

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat

Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattereformen 2010 Lovforslag er fremsat Fredag den 20. marts 2009 sendte Skatteministeriet lovforslag om skattereformen i høring.

Læs mere

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab

Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab Temahæfte 5 udgivet af Foreningen Registrerede Revisorer FRR 1. udgave 2004 Få mest muligt ud af overskuddet i dit selskab pensionsmuligheder for hovedaktionærer Indhold Forord Hvorfor etablere en pensionsordning,

Læs mere

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje

Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Virksomhedsstruktur, når indgangsvinklen er formuepleje Personligt regi ctr. Selskabskonstruktion herunder mulige virksomhedsformer fordele/ulemper Virksomhedsstrukturens betydning for pensionsopsparing

Læs mere

FORÅRSPAKKEN. Tillæg til SKAT for landmænd

FORÅRSPAKKEN. Tillæg til SKAT for landmænd FORÅRSPAKKEN Tillæg til SKAT for landmænd 2 Forårspakken for landmænd Forårspakken for landmænd Tillæg til bogen Skat for landmænd Den 1. marts 2009 indgik regeringen aftale med Dansk Folkeparti om en

Læs mere

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006

RevisorInformerer. Efterløn og pension. Optimer din pension. Temanummer 2006 RevisorInformerer Temanummer 2006 Optimer din pension Efterløn og pension Hvilken type pension du vælger, kommer an på, hvilke ønsker og forventninger du har til din tilværelse som pensionist, hvor gammel

Læs mere

i forhold til pensionsopsparing

i forhold til pensionsopsparing Fakta om skattereformen i forhold til pensionsopsparing WWW.ALM BRAND.DK ALM. SUND FORNUFT Ny skatteaftale Regeringen har vedtaget den såkaldte Forårspakke 2.0. med nye regler på skatteområdet. Forårspakken

Læs mere

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009

Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. København, den 26. marts 2009 Forårspakke 2.0 Udkast til lovforslag der skal udmønte aftalen Dansk Aktionærforening, der repræsenterer private

Læs mere

Side 1 af 11 Har du aktier eller investeringsforeningsbeviser? Sprog Dansk Dato for 18 aug 2011 08:09 offentliggørelse Resumé Her kan du læse om reglerne for, hvordan du skal opgøre og oplyse din gevinst

Læs mere

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi

Skattereform. v/ Søren Olsen. Østdansk LandbrugsRådgivning Økonomi Skattereform v/ Søren Olsen Skattekommissionens forslag Skattekommissionen forslår en skattenedsættelse på ca. 35 mia. kr. hvoraf: 12 mia. kr. anvendes til lavere mellem- og topskat 20 mia. kr. anvendes

Læs mere

RevisorInformerer SRSR. Loft for indbetaling på pensionsordninger nedsættes igen. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer SRSR. Loft for indbetaling på pensionsordninger nedsættes igen. Kundemagasin fra din revisor 110044_srsr brevs1og2.qxd 24/02/10 12:40 Side 1 SRSR Nyvangs Alle 3 Ganløse 3660 Stenløse Tlf. 48 14 16 66 Fax 48 14 16 67 E-mail sr@srsr.dk RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor TEMA 2012 FINANSLOVEN

Læs mere

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER

SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER SKATTEGUIDE FOR PRIVATPERSONER OG SELSKABER VED INVESTERING I INVESTERINGSFORENINGER Indhold Skatteguide for privatpersoner, selskaber og lignende ved investering i investeringsforeninger...1 Indhold...1

Læs mere

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor

RevisorInformerer. Ny skattereform. de vigtigste elementer. Kundemagasin fra din revisor særnummer 2012 RevisorInformerer Kundemagasin fra din revisor Folketinget vedtog i september 2012 en ny og omfattende skattereform. I dette nummer videreformidler vi nogle af de vigtigste skattemæssige

Læs mere

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier

Beskatningen skal ske efter reglerne om aktieavancebeskatning. Samtidig skal selskabet ikke have fradragsret for værdien af de tildelte aktier 25. juni 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: SKATTEFAVORISERING VED AKTIEAFLØNNING Skatteministeren har fremlagt et lovforslag, hvorefter det ved aktieaflønning bliver muligt

Læs mere

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk RATEPENSION I JØP JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Hvad er ratepension? 3 Hvem kan oprette ratepension? 4 Hvordan opretter jeg ratepension i JØP? 4 Så meget kan du indbetale

Læs mere

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012

SKATTEFRI REJSE 2012 SKATTEFRI REJSE 2012 1 2 INDHOLD 1 INDLEDNING... 4 2 SKATTEFRI GODTGØRELSE ULØNNEDE... 5 3 BEFORDRINGSGODTGØRELSE... 5 4 REJSEGODTGØRELSE... 8 5 REJSEGODTGØRELSE SATSER...11 6 REJSEGODTGØRELSE REDUKTION AF SATSER...13 7 SÆRREGLER

Læs mere

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012

Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 Orientering 21. november 2011 Skattemæssige konsekvenser af finansloven 2012 I nærværende orientering er de skatte - og afgiftsmæssige konsekvenser af finanslov 2012 opsummeret. Den nuværende regering

Læs mere

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med

Skatteguide 2015. Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med Skatteguide 2015 Udarbejdet af Nykredit i samarbejde med 1 Indholdsfortegnelse Personers opgørelse af indkomst og skatteberegning... 5 Opgørelse af beregningsgrundlagene (inkl. AMB)... 5 Skatteberegning

Læs mere

SKATTE- OG AFGIFTSRET

SKATTE- OG AFGIFTSRET NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 SKATTE- OG AFGIFTSRET Skattereform - fremsatte lovforslag. Af advokat Svend Erik Holm, advokat Anders Endicott Pedersen og advokat Tilde Hjortshøj Skatteministeren har onsdag

Læs mere

Danske Invest og skatten. Forår 2009

Danske Invest og skatten. Forår 2009 09 Danske Invest og skatten Forår 2009 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2011

Danske Invest og skatten. Januar 2011 11 Danske Invest og skatten Januar 2011 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009

Personbeskatning. Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag. Lempelser og stramninger i personskatten. 22. april 2009 22. april 2009 Kommentarer til skatteministerens fremsatte lovforslag Indholdsfortegnelse Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...4 Multimediebeskatning...9

Læs mere

Skat 2013. Rejseudgifter

Skat 2013. Rejseudgifter Skat 2013 Rejseudgifter 1. Generelle regler og betingelser 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Rejsebegrebet 1.3 Midlertidighed og afstand 2. Skattefri rejsegodtgørelse 2.1 Betingelser 2.2 Standardsats for fortæring

Læs mere

Indstik til selvangivelsen for 2010

Indstik til selvangivelsen for 2010 1 Indstik til selvangivelsen for 2010 Indhold Årsopgørelsen/selvangivelsen 2010 Den udvidede selvangivelse 1. Indtægter 1.1 Legater 1.2 Royalty 1.3 Multimedieskatten 2. Fradrag 2.1 Lønmodtagerfradrag 2.2

Læs mere

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work

DanSKE InVESt og SKattEn JanUaR 2013 13 Knowledge at work 13 Danske Invest og skatten Januar 2013 Knowledge at work Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com

Læs mere

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

Nedsættelse af fradragsloftet fra 100.000 kr. til 50.000 kr. Nye love vedtaget Den 21. december 2011 vedtog Folketinget en række love, der har betydning for din pension. Lovene medfører bl.a. reduktion af fradragsloftet for indbetaling til ratepension, fjernelse

Læs mere

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*.

Udbetalingerne ved pensionering kan ske fra tidligste pensionsalder*. Pensionsordning med løbende er, bortset fra ophørende livrenter Beskrivelse En pensionsordning med løbende er omfatter bl.a.: Livsvarige livrenter Evt. tilknyttede garantidækninger Overlevelsesrenter Dækning

Læs mere

Danske Invest og skatten

Danske Invest og skatten Danske Invest og skatten Januar 2010 OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! OBS! Teksten på side 12 er ikke korrekt, da der forventes nye regler for beskatning af såkaldt blåstemplede obligationer. De nye regler forventes

Læs mere

Indkomstskattens beregning:

Indkomstskattens beregning: Indkomstskattens beregning: Reglerne om skatteberegningsgrundlagene og indkomstopdeling fremgår af personskatteloven (PSL). Hvor der efterfølgende i notatet ikke er anført en anden lovhenvisning, er -

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer:

INVESTERINGSFORENINGER GENERELT. Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Side 1 af 5 Forældrekøb og -salg af lejlighed Sprog Dansk Dato for 15 jun 2011 08:26 offentliggørelse Resumé Denne vejledning handler om de mest almindelige skatteregler ved forældrekøb, - udlejning og

Læs mere

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen

Folketingets Skatteudvalg. Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens. /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 67 Offentligt J.nr. 2005-309-0131 Dato: Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes redegørelse om ophørspension efter pensionsbeskatningslovens 15 A. Kristian Jensen

Læs mere

Danske Invest og skatten. Juni 2010

Danske Invest og skatten. Juni 2010 10 Danske Invest og skatten Juni 2010 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Strødamvej 46 2100 København Ø Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft

Skattebrochure 2013. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene. Kunsten at anvende sund fornuft Skattebrochure 2013 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende sund fornuft 2013 Beskatning af afkast og udbytte Denne brochure beskriver reglerne for afkast

Læs mere

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST

UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST 4. april 2002 Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 Resumé: UENS BESKATNING AF KAPITALAFKAST Kapitalafkast beskattes meget forskelligt afhængigt af, om opsparing foretages i form af en pensionsopsparing

Læs mere

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer

Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Departementet 12. oktober 2005 J.nr. 2005-511-0048 Skerh Baggrundsnotat: Model til forenkling af beskatningen af aktieavancer for personer Regeringen har inden valget tilkendegivet, at den ønsker at forenkle

Læs mere

Den vedtagne skattereform

Den vedtagne skattereform 28. maj 2009 Den vedtagne skattereform Indholdsfortegnelse Side Personbeskatning...1 Lempelser og stramninger i personskatten...1 Pensionsordninger...5 Multimediebeskatning...10 Aktieoptionsordninger...12

Læs mere

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer.

Folketingen vedtog i vækstpakken en ændring af momsfristerne. Nedenfor er kort gengivet de vedtagne ændringer. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev oktober 2013 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2013 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring).

Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). GEVINST OG TAB AKTIER OG INVESTERINGSFORENINGSBEVISER Oversigter over beskatningen af gevinst og tab på aktier og investeringsforeningsbeviser (undtaget er næring). For en detaljeret beskrivelse af den

Læs mere

Danske Invest og skatten. Januar 2012

Danske Invest og skatten. Januar 2012 12 Danske Invest og skatten Januar 2012 Investeringsforeningen Danske Invest Specialforeningen Danske Invest Parallelvej 17 2800 Kgs. Lyngby Telefon 33 33 71 71 E-mail: danskeinvest@danskeinvest.com www.danskeinvest.dk

Læs mere

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår.

I nyhedsbrevet er ikke indeholdt de lovforslag mv. som regeringen har fremlagt ved åbningen af det nye folketingsår. Vores faglighed Din sikkerhed Nyhedsbrev Oktober 2012 Vedlagt følger nyhedsbrev oktober 2012 om aktuelle emner indenfor vort fagområde, som vi mener, kan have almen interesse for vore kunder og forretningsforbindelser.

Læs mere

Pensionsordninger, skatter og afgifter

Pensionsordninger, skatter og afgifter Pensionsordninger, skatter og afgifter FORORD Pensionering handler i høj grad om opsparing altså at udskyde forbrug til senere. Politisk set har man i mange år ønsket at fremme privat pensionsopsparing

Læs mere

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip

ABCD. Skagen AS. Beskatning af investeringsbeviser. Investeringsselskaber Personer. Selskaber. Opgørelsesprincip Skagen AS Beskatning af investeringsbeviser Dette notat beskriver de skattemæssige konsekvenser af salg og udlodning for fuldt skattepligtige danske investorer, der investerer i investeringsselskaber (aktieavancebeskatningslovens

Læs mere

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag.

I dette nummer af Skattenyt sætter vi fokus på de områder, hvor udspillet afviger fra Skattekommissionens forslag. 24.02.2009 Regeringen har i dag offentliggjort sit udspil til en skattereform. Udspillet er ikke uddybet, så de egentlige konsekvenser for især erhvervslivet kendes derfor først, når lovforslagene fremsættes.

Læs mere

FORSKUDSSKATTEN 2012. OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG

FORSKUDSSKATTEN 2012. OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG FORSKUDSSKATTEN 2012 OM FORSKUDSOPGØRELSE, eskattekort, INDTÆGTER OG FRADRAG INDHOLD FÅ HJÆLP TIL DIN SKAT 4 SKATTEN BETALES I LØBET AF ÅRET, SOM FORSKUDSSKAT 5 Forskudsopgørelsen og eskattekortet 5 Hvilke

Læs mere

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten?

RevisorInformerer. Hjemmearbejdsplads og datakommunikation. April 2007. - hvordan er det med skatten? RevisorInformerer April 2007 Hjemmearbejdsplads og datakommunikation - hvordan er det med skatten? Medarbejderbredbånd og hjemmearbejdspladser er populært på arbejdspladserne. Der findes forskellige ordninger,

Læs mere

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015

Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Rudersdal Erhvervsforening Onsdag d. 15. april 2015 Har du økonomi til at virkeliggøre dine pensionsdrømme? Hvad er formuerådgivning i Nordea Hvilke

Læs mere

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc

i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc i:\jan-feb-2001\skat-c-02-01.doc Af Martin Hornstrup 2. februar 2001 RESUMÉ SKATTEREFORMERNE SIDEN 1986 Hovedformålene med skattereformerne siden 1986 har været at sænke skatterne på indkomst ved at udvide

Læs mere

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015

Godtgørelser til lønnede og ulønnede. Skat 2015 Godtgørelser til lønnede og ulønnede Skat 2015 1. Lønmodtagere m.fl. 1.1 Hvem er omfattet 1.2 Skattefrie godtgørelser 1.3 Indberetningspligt 2. Honorarmodtagere m.fl. 2.1 Hvem er omfattet 2.2 Skattepligtige

Læs mere

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009

asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj -FØR OG EFTER FORÅRSPAKKEN 2.0 klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæ 09-12-2009 qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqw ertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwert yuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyui opåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopå VALG AF BESKATNINGSFORM asdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasd fghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene

Skattebrochure 2014. Kunsten at anvende sund fornuft. Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Juledag. 1990. Af Michael Ancher. Billedet tilhører Skagens Museum. Billedet er blevet manipuleret. Skattebrochure 2014 Information vedrørende beskatning af investeringer i SKAGEN Fondene Kunsten at anvende

Læs mere

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt

Guide til selvangivelsen. Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt Guide til selvangivelsen Sådan skal gevinst og tab af Danske Invest-beviser i 2010 behandles skattemæssigt 10 13 Indhold Indledning Udloddende obligationsbaserede afdelinger danske obligationer Dannebrog,

Læs mere

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år

60 år. 61 år. 61½ år. 62 år En livsvarig livrente er en skattebegunstiget opsparing, der kan give dig en månedlig indtægt, fra du går på pension og resten af dit liv. Til forskel fra de fleste andre pensioner kan du oprette en livsvarig

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12

Forslag. Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love. Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Til lovforslag nr. L 196 A Folketinget 2011-12 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 13. september 2012 Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Afskaffelse

Læs mere

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER

SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER SKATTEMÆSSIGE BELØBSGRÆNSER Alfabetisk oversigt over beløbsgrænser, der reguleres efter personskattelovens 20 Grundbeløb Afskrivning Småaktiv og restudgiftsgrænsen, AL 5, 6 og 11 12.300 12.300 12.600 Dok

Læs mere

Har I en plan? Hvad vil I?

Har I en plan? Hvad vil I? 1 Har I en plan? Hvad vil I? Overblik over fremtidig indkomst og formue Skat Efterløn Risikovillighed Folkepension Investering Pensionsformue Gaver og Arv Løn Efterløn? Modregning Folkepension 60 65 Alder

Læs mere

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk

REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk JOOST & PARTNER ApS REGISTREREDE REVISORER FRR EGEGÅRDSVEJ 39 C, 1. * 2610 RØDOVRE * TLF.: 38109922 * FAX: 38336599 * E-mail: info@joost.dk side 1 Tillæg til Revisor Informerer 3. kvt. 2009 Porteføljeaktier

Læs mere

Personalegoder og godtgørelser

Personalegoder og godtgørelser Personalegoder og godtgørelser MARTS 2010 Indhold Forord 3 Befordringsgodtgørelse 4 Skattefri befordringsgodtgørelse 4 Rejsegodtgørelse 5 Hvilke udgifter dækker en skattefri logigodtgørelse? 5 Generelt

Læs mere

Skat af feriebolig i Bulgarien

Skat af feriebolig i Bulgarien Skat af feriebolig i Bulgarien Overvej konsekvenserne af køb Inden køb af feriebolig i Bulgarien er der en række juridiske forhold m.v. som bør afklares, herunder de skatteretlige, arveretlige og aftaleretlige

Læs mere

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus)

Jordemoderforeningen. 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Jordemoderforeningen 21. november 2011 (København) 29. november 2011 (Århus) Statsautoriseret Revisor: Per Kristensen (e-mail: pk@n-c.dk) Revisor: Gitte Levin Krogh (e-mail: gl@n-c.dk) Nielsen & Christensen

Læs mere

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB

STATSAUTORISERET REVISIONSAKTIESELSKAB Aktuel Skat 1. halvår 2009 Personbeskatning Erhvervsbeskatning Aktionærbeskatning Selskabsbeskatning International beskatning Moms og lønsum Told og afgifter Anden tilhørende lovgivning Oversigt, genoptagelsesadgang

Læs mere

Vigtige beløbsgrænser

Vigtige beløbsgrænser 2013/2014 Satser og beløbsgrænser, opdelt for områderne Personer, Erhverv, Selskaber, Arbejdsgivere, Arv og gave samt Gebyrer December 2013 S T A T S A U T O R I S E R E T R E V I S I O N S P A R T N E

Læs mere

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856

Udkast. 18. november 2013. Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Udkast 18. november 2013 Ekstern høring J. nr. 2013-0012856 Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf.

Læs mere

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT

INVESTERINGSFORENINGER OG SKAT INVESTERINGSFORENINGER GENERELT Investering i investeringsforeninger opdeles skattemæssigt i 3 forskellige overordnede typer: Kontoførende foreninger, der skattemæssigt anses som transparente enheder,

Læs mere

Til Folketinget - Skatteudvalget

Til Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2009-10 L 112 Bilag 9 Offentligt J.nr. 2010-511-0046 Dato: 26. april 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget L 112 - Forslag til Lov om ændring af kursgevinstloven og forskellige andre love

Læs mere

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik

Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik Bekendtgørelse om særlig støtte efter 34 i lov om aktiv socialpolitik I medfør af 34, stk. 6, og 92, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 806 af 1. juli 2015, som ændret ved

Læs mere

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv

Oktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den

Læs mere

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE

VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDSOMDANNELSE SOM LED I GENERATIONSSKIFTE VIRKSOMHEDS- OMDANNELSE SOM LED I GENERATIONS- SKIFTE FORORD Dette er specialbrochure nr. 2 i serien Generationsskifte. Vi har valgt at give Dem denne

Læs mere

Vejledning for udfyldelse af A 11

Vejledning for udfyldelse af A 11 INDKOMSTOPLYSNING for 20XX - A 11 Vejledning for udfyldelse af A 11 Bestemmelser i 30, 31 og 32 i landstingslov nr. 11 af 2. november 2006 om forvaltning af skatter 30 Til brug ved ligningen og skatteberegningen

Læs mere

Skattekommissionens rapport

Skattekommissionens rapport Nyhedsbrev til kunder og samarbejdspartnere Værdifuld viden om skat og moms Skattekommissionens rapport Skattekommissionens rapport er nu offentliggjort. Samlet lægges der op til en omlægning af skatten

Læs mere

Generel exitskat på aktiver

Generel exitskat på aktiver Generel exitskat på aktiver April 2015 Global Employer Services Generel exitskat på aktiver Nu er der indført generel exitskat for personer, der flytter fra Danmark herunder henstand med betaling af exitskat

Læs mere

Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder:

Herefter en kort gennemgang af Skattekommissionens reformforslag, delt op på følgende områder: Februar 2009 Så er Skattekommissionens forslag offentliggjort, og ikke overraskende skal en stor del af finansieringen hentes via en begrænsning af boligejernes rentefradrag, og erhvervslivet må lægge

Læs mere

Forskerordningen. Skat 2015

Forskerordningen. Skat 2015 Forskerordningen Skat 2015 Danskere og udlændinge kan med fordel vælge en favorabel beskatning af lønindkomst i op til 5 år. Skatte ordningen kan bruges af lønmodtagere, der kommer til Danmark for at arbejde,

Læs mere