når man kommer til mig, får man med mig at gøre Broen mellem menneskearbejde og expertarbejde Gerd Achenbach, Filosof

Transkript

1 når man kommer til mig, får man med mig at gøre Gerd Achenbach, Filosof Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

2 Indholdsfortegnelse: Forside 1 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 De første spæde skridt 3 Begrebsafklaring 4 Frygten for metode! 4 Hvordan vælges metode? 5 Hvordan bedrives professionel vejledning 5 Essensen af filosofisk vejledning 6 Min målgruppe 6 Afrunding 7 Perspektivering 7 Litteraturliste 8 Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

3 Indledning I mit tidligere erhvervsliv, som selvstændig erhvervsdrivende / arbejdsgiver indenfor frisørfaget, har jeg dagligt vejledt kunder, personale og elever fagligt, men ofte også vedrørende deres privatliv. Jeg har trivedes i min uformelle vejlederrolle, og har ikke skullet forholde mig til, teori, metode og etik. Jeg har været af den opfattelse, at det at være en god vejleder, ikke kunne læres, men var noget nogle mennesker havde flair for - en stor nysgerrighed og interesse for andre, der naturligt fører til uformelle vejledningssamtaler. Det som Hans I. Sævareid (Eide m.fl.2008:65) betegner: menneskearbejde. Men jeg er blevet bevidst om, at professionen vejledning er teoretisk og etisk funderet, og at jeg står som en novice ved vejlederrollens dør! Dette har efterladt mig med en problemstilling der kan formuleres således: Hvordan kan jeg forene min levede erfaring, med en professionel, etisk og teoretisk funderet vejledning - i mit kommende virke som vejleder for langtidssygemeldte borgere 1. De første spæde skridt På min forunderlige rejse, gennem dette moduls, metoder og teorier, har filosofisk vejledning skilt sig ud og fyldt mig med undren og en forventning om, at have fundet en mulig vejledningstilgang i forhold til min målgruppe og min problemstilling. Filosofisk vejledning kan ikke placeres i en bestemt videnskabsteoretisk retning, men befinder sig i, den revolutionære fase, mellem Kuhns paradigmer (Hansen 2008:112, Jakobsen 2009:157). Filosofisk vejledning vakte et håb om at kunne bygge den bro, jeg vil skulle betræde, i mine bestræbelser på at blive professionel vejleder. Denne synopse, vil vise vejen gennem de refleksioner, der har ledt til valget af filosofisk vejledning og synopsen kan også beskrives som en skriftlig fremstilling af min logos 2, omkring min fremtidige praksis - som jeg håber at gøre til en praxis (Hansen 2008:11). Tiden vil vise, hvorvidt jeg kan skabe overensstemmelse mellem min logos og bios. 3 1 Borgere der for 95 % s vedkommende er sygemeldte pga. stress og / eller depression, og nu skal træffe valg omkring ny beskæftigelse / uddannelse, da de ikke kan vende tilbage til deres tidligere beskæftigelse. 2 Min tænkte filosofi, det jeg tror jeg gør eller ønsker at gøre 3 Min levede filosofi, det jeg faktisk har gjort og gør. Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

4 Begrebsafklaring Etik Etiske retningslinjer giver retning til de etiske dilemmaer, alle i hjælpeproffesioner kommer ud for. De danske principper for etik i vejledningen er formuleret i disse 5 punkter: Respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid. 4 Inden for filosofien vil etik dog forstås som etisk selvomsorg der en undersøgende og nærværende opmærksomhed på, om man i sin hverdag lever et liv i tanke og handling i overensstemmelse med de erfaringer og idealer om det gode liv man måtte have. Professionel En person med en særlig kunnen, baseret på videnskabelig teori og metode og med faglig indsigt i et område, der er alment anerkendt (Laursen m.fl.2005). Teori Fundamentet for en profession, videnskabeligt afprøvede metoder. Frygten for metode Dreyfuss et al siger: teorier, explicit viden og refleksion er først og fremmest i spil på de lavere kompetenceudviklingstrin, især på novice- og begynderplanet (Jensen 2005:313). Det er her jeg befinder mig, men jeg oplevede en foruroligende følelse af, at jeg ville være nødt til at iklæde mig de teorier / metoder jeg blev præsenteret for - og dermed føle mig klædt ud - hellere end klædt på. Dette var jeg bange for, ville forhindre mig i at være ægte tilstede og fagkompetent som Steen Wackerhausen her beskriver det: (...)for at være fagkompetent, må man bruge sig selv i sin praksis, idet en del af ens faglige viden er én selv de oplevelser og erfaringer som man har haft og den eller de livsverdner, som man personligt har (Jensen 2005:306). Dette kunne bringe mig i retning af at være en vejleder, der læner sig op ad en metode og som Aslaug Kristiansen siger: har mere travlt med at lytte til mine undervisers stemme, end til vejledtes stemme (Eide m.fl.2009:70). Rita Buh 5 udtrykte min frygt således: Vi kan have så travlt med at følge en metode, at vi ikke stopper op og undrer os, stiller spørgsmålstegn ved vejledtes ytringer og overser hvad der er vigtigt. Tove Løve (Løve 2009) mener: kvaliteten mellem vejleder og vejledte, er den væsentligste forudsætning for en positiv vejledningsrelation - frem for vejlederens teoretiske grundlag og fremgangsmåde og Hans Fink (Hansen 2008:17) siger: vores faglighed kan også gå hen og blive en forhindring for, at vi får en dybere forståelse for sagen selv. 4 Besøgt 1.april 2011) 5 Rita Buhl, undervisningen d. 29.marts 2011, Via University Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

5 I min forståelse kan teori og metode være et tveægget sværd. Teori er en nødvendighed i forhold til at kunne beskrive praksis, og til at opstille et skelet hvorpå du kan bygge din egen autentiske vejledningstilgang. Men metode kan fylde så meget, at mennesket bag vejlederen ikke kommer til orde og det kan umuliggøre opbygningen af en god relation med vejledte. Hvordan vælges en metode? Esben Hougaard har i en oversigt over forskningen om effekt af psykoterapi vist, at de specifikke effekter af bestemte metoder og teknikker er ubetydelige. Hougaard siger: at det der har effekt, er generelle forhold såsom at klienten går engageret og beslutsomt ind i et behandlingsforløb, at terapeuten møder klienten med ægte empati og accept, og at der opstår en god relation mellem terapeut og klient (Laursen m.fl.2005:61). Hougaard siger endvidere, at formodentlig gør denne nonspecifitets antagelse sig gældende i andre professioner med fokus på menneskers psykiske og sociale forhold. Jeg forstår Hougaard således. En specifik metode er ikke bedre end nogen anden i forhold til vejledningens udkomme, men den metode vejleder benytter skal understøtte vejleder i, at kunne møde vejledte med ægte empati og accept. Wackerhausen siger, at man for at være fagkompetent må bruge sig selv i sin praksis(jensen 2005:306). Deraf udleder jeg, at valg af vejledningsmetode må være en forlængelse af vejleders personlighed, der vil understøtte vejleder i at efterleve de etiske retningslinjer. Hvordan bedrives professionel vejledning? Hougaard (ibid) siger: (...)terapeuten møder klienten med ægte empati og accept, og at der opstår en god relation mellem terapeut og klient. Dag G. Aasland siger: at vi kan betragte etiske retningslinjer som nødvendige, men ikke tilstrækkelige betingelser for den gode vejledning (Eide m.fl.2009:18). Aasland siger endvidere: at god vejledning er mere situations og personafhængig end der kan udtrykkes ved hjælp af regler og retningslinjer (ibid:18). Hans H. Grelland siger: Respekt for anderledeshed og dermed respekt for den andens frihed er en forudsætning for at kunne drage omsorg for den vejledningssøgendes integritet... (Ibid:129). Og Hans I. Sævareid siger det ganske kort: God vejledning er at drage omsorg for den anden (ibid:57). For at drage omsorg for min vejledte og yde en god, professionel vejledning, skal jeg leve op til de etiske retningslinjer, have kendskab til teorier og metoder og respektere min vejledtes anderledeshed og frihed. Jeg skal være ægte og empatisk tilstede og vælge en metode der er en naturlig del af min livsverden og personlighed, der tillader mig at opbygge en god relation til min vejledte. Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

6 Essensen af filosofisk vejledning når man kommer til mig, får man med mig at gøre (Hansen 2008:111). Sådan beskrev Achenbach sin filosofiske konsultation, og i mine øjne, har han beskrevet essensen af god professionel vejledningspraksis og praxis. Filosofisk vejledning er en tilgang med vægten lagt på den værdiafklarende og eksistentielle dimension af vejledningsprocessen og kaldes derfor også eksistentiel vejledning. Målet er at afdække den vejledtes værdier og holdninger med henblik på at opnå en større afklaring af problemet. Filosofisk vejledning er en beyond method method (Hansen 2008:111). Med andre ord, er tilgang og metodevalg afhængig af den konkrete sag, gæst og vejleder (Hansen 2008:112). Dette udtrykker Achenback her: Filosofi bruger ikke metode, filosofi udvikler metode (Hansen 2008:113). Skulle man tale om et første princip i filosofisk vejledning, ville det være, at man ikke ankommer til vejledningen med forudbestemte metoder og teknikker(ibid:112). Som Achenbach udtrykker det det er altid den besøgende der spiller hvid, altså starter spillet og den filosofiske praktiker der spiller sort altså responderer på hvids udspil (Ibid:113). 6 Valg af metode og teknik er således situations- og individbestemt. Achenbach beskriver den filosofiske praktiker som søgende:( ) at gå ind i den fastlåste, retningsløse, cirkulære eller stadigt gentagende tænkning og oplevelse for at tænke med og tænke videre, at bringe bevægelse i problemernes knudepunkt, analytisk at adskille, syntetisk at forbinde, at overraske og udfordre, for at gøre opmærksom på andre perspektiver (Hansen2008:111). Vi har alle forforståelser, og som en generel regel skal vi holde dem uden for vejledningsprocessen. Men den filosofiske vejleder skal både sætte sine forforståelser i parentes og sætte dem i spil - og på spil hvis der skal opstå en genuin dialog der skaber et symmetrisk forhold. Den filosofiske vejleder har ikke en viden som han kan delagtiggøre sine vejledte i, hans professionalitet består i at være i undren, og at lede den vejledte, gæsten, ind i et undringsfællesskab efter visdom, skønhed og dybere meningsfuldhed(ibid:114). Det ypperste formål med den filosofiske vejledning, er at lede gæsten til at drage etisk selvomsorg. Mit valg af filosofisk vejledning, ser jeg som et udtryk for min etiske selvomsorg, da filosofisk vejledning nødvendiggør brugen af mine egne levede erfaringer min bios. 6 Achenbach bruger skakspillet som metafor. Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

7 Min målgruppe Finn Thorbjørn Hansen siger: det moderne menneske, reflekterer, konstruerer, problematiserer og producerer i håb om bedre at kunne magte, bemestre og kontrollere sit liv og sine omgivelser, for i sidste instans selv at kunne skabe mening og værdier i det og gøre verden og vores liv meningsfulde. Hvad vi derimod sjældent giver os tid til og har sans for, er at tænke (Hansen2008:16) og jeg vil her tilføje og undres. Ovenstående beskrivelse kan gøre sig gældende for hovedparten af min målgruppe og i forbindelse med deres akutte sygdom / tilstand kunne de beskrives som: ( )værende så meget i en følelse f.eks. følelsen af angst eller meningsløshed at man i grunden er ude af sig selv. Man er som en druknende udelukkende optaget af en ting at overleve.(ibid:16) Sygdom er en traumatisk begivenhed, der naturligt danner grobund for overvejelser omkring mening med livet, værdier og holdninger. Når jeg møder mine vejledte har de: ( )igen fået fast grund under fødderne. Man kommer til sig selv og undrer sig over hvad der i grunden skete og sker ( Ibid:16). Jeg vil gerne ledsage min vejledte i denne undren, og forsøge at skabe et undringsfælleskab hvor vi sammen kan udforske og udfordre vejledtes livssituation, livsmening og forestillinger om det gode liv. I forventning om, at dette muligvis kan åbne nye perspektiver for min vejledte og frisætte vejledte, til at træffe et autentisk valg 7 omkring sin videre beskæftigelse. Afrunding Mit valg af filosofisk vejledning er baseret på min logos qua min manglende phronesis som vejleder (Hansen 2008:12). Valget er truffet med tanke på min egen etiske selvomsorg, der foranlediger at jeg anser det for min pligt, at forsøge at lede mine vejledte til at drage etisk selvomsorg. I håbet om at dette bevirker, at de kan træffe et autentisk valg om ny beskæftigelse, der ikke foranlediger et tilbagefald i deres sygdom. Perspektivering I mit videoklip vil vi møde Gitte, der hører til i min målgruppe. Jeg vil udføre mit første forsøg på filosofisk vejledning med tanke på understående: Filosofisk tilgang til vejledningen anses for at være meningsfuld, når værdimæssige spørgsmål er i spil (Hansen 2008:) Jeg anser et valg af ny beskæftigelse for at være værdiladet, men vil min vejledte også gøre det? Kan jeg gennemføre en professionel vejledning uden en metode at støtte mig til? Hvilke farer ligger i at praktisere uden en metode? 7 Et autentisk valg er truffet uden skelen til samfundsforhold, myndigheder eller andre ydre ting og bygger i sidste instans på en værdimæssig og etisk sondring Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

8 Den filosofiske vejledning har ikke noget mål, hvad nu hvis min vejledte forventer et konkret svar på sagen? Litteraturliste - Christensen, Gerd: psykologiens videnskabsteori: Roskilde Universitetsforlag Eide, Solveig Botnen: Til den andens bedste, Gyldendal Norsk Forlag A/S og Psykologisk Forlag A/S Hansen, Finn Thorbjørn: At stå i det åbne, Hans Reitzels forlag, Jakobsen, Bo: Videnskabsteori, Nordisk Forlag 1979, Jensen, Carsten Nejst: Voksnes læringsrum, Billesøe og Baltzer Laursen, Per Fibæk: Professionalisering en grundbog, Roskilde Universitetsforlag Løve, Tove: Vejledning ansigt til ansigt, Studie og Erhverv as, Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

9 At vove er at miste fodfæstet for en stund, ikke at vove er at miste sig selv Søren Kierkegaard ( ), dansk teolog og filosof. Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår

10 Mai Britt Duvald Vejledning og Vejleder efterår