Studieretningsprojekt. Vejledning. Et hjælperedskab for 3.g elever. Gammel Hellerup Gymnasium

Transkript

1 Studieretningsprojekt 2014 Vejledning Et hjælperedskab for 3.g elever Gammel Hellerup Gymnasium - 1 -

2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning 3 2. Valg af fag og emneområde Arbejdet med afgrænsning af emneområde Om at arbejde målrettet 5 3. Opgaveperioden Opgaveformuleringen De enkelte afsnit Indledning og konklusion Den sproglige udformning Resume på engelsk/fremmedsprog Begreber eller navne Hvem siger noget? Formelle regler i forbindelse med SRP Krav til selve besvarelsen Sygdom, for sen aflevering m.v Bedømmelse af opgaven Brug af skolens faciliteter i opgaveperioden

3 Arbejdet med Studieretningsprojektet 1. Indledning Så starter eksamen! I stx-bekendtgørelsen, bilag 7, studieretningsprojekt, juni 2010 står der: I 3.g skal hver elev udarbejde et studieretningsprojekt. Studieretningsprojektet skal skrives inden for et område og faglig problemstilling, således at et af de studieretningsfag, eleven har på A-niveau, samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. Nedenfor følger en gennemgang af projektet, nogle regler og gode råd, som du måske kan få gavn af i dit arbejde med SRP. Dine lærere i 3.g vil orientere dig om de muligheder, der er i deres fag, og du vil blive introduceret til forskellige eksempler på opgavetitler, som passer til dine studieretningsfag. Det er en stor mundfuld og en stor udfordring at skrive SRP, til gengæld kan det være meget tilfredsstillende at arbejde på denne måde. Det er en god mulighed for at fordybe sig i fagområder, der har ens interesse. Til forskel fra den daglige undervisning og opgaveskrivning strækker SRP sig over en meget længere periode, og der er mulighed for at komme langt dybere ned i et emne. De sidste uger i december er afsat til den endelige udformning af opgaven. Din opgave skal som du kan se ovenfor i citatet - være tværfaglig og det gælder om at finde et område, hvor du kan udfolde din faglige viden på en sådan måde, at du inddrager flere fags metoder og redskaber. Virkeligheden lader sig ikke reducere til enkelte fag. Var krisen i forbindelse med Muhammed tegningerne i Jyllands-Posten en politisk krise? Det var det vel, men det var vist også både en religiøs, historisk og økonomisk krise. Og en kommunikationsmæssig krise. Man kan ikke sige, at det er nemmere at skrive med udgangspunkt i nogle studieretningsfag end andre eller nemmere at få højere karakterer i nogle fagområder end andre. Så det er ikke ud fra disse overvejelser, du skal vælge fag og område. Til gengæld er det meget vigtigt, at du er interesseret i det, du skriver om. Det gør selvfølgelig ikke noget, at du skæver til, hvad du vil lave efter studentereksamen, men det er først og fremmest interessen, der er motiverende. Der er naturligvis nogle forhold, som kan forekomme besværlige i arbejdet. Med denne lille vejledning håber vi at tage toppen af nogle af problemerne og hjælpe dig igennem de forskellige faser. Du skulle gerne nå frem til at opfylde formålet med SRP: Formålet med studieretningsprojektet er, at eleverne arbejder selvstændigt med at fordybe sig i og formidle en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område i tilknytning til deres studieretning. Ved at kombinere forskellige faglige tilgange og discipliner, som forstærker den faglige fordybelse, skal eleverne demonstrere, at de er i stand til selvstændigt at udvælge, inddrage og anvende relevant - 3 -

4 baggrundsstof, og at de er i stand til at gennemføre en kritisk vurdering på et fagligt og metodisk grundlag. I arbejdet med studeretningsprojektet styrker eleverne således deres studiekompetence ved, at de er i stand til at overskue, bearbejde, disponere, sammenfatte og formidle en faglig om kompleks problemstilling 1 Samtidig er vejledningen her et eksempel på, hvordan et SRP kan udformes. Vejledningen er bygget op som en systematisk gennemgang af de arbejdsfaser, som forekommer i forbindelse med SRP. Desuden gennemgår vi de formelle regler. I sidste ende er det selvfølgelig dig selv, der bærer ansvaret og har mulighederne. Du skal nok ikke regne med, at du kan skrive dit SRP aftenen før afleveringsfristen, sådan som du måske nogle gange har gjort med andre opgaver. 2. Valg af fag og emneområde Det allervigtigste er som tidligere nævnt, at du skriver i fag og om et emneområde, der interesserer dig. Det er af stor betydning, da du skal arbejde med emnet i lang tid. Du må ikke skrive om stof, som er blevet gennemgået i undervisningen eller bruge materiale, som du tidligere har afleveret og fået rettet. Men du må selvfølgelig gerne blive inspireret af emner, som I har beskæftiget jer med og problemstillinger, som du synes var interessante. Du skal skrive din opgave inden for et område og faglig problemstilling, således at et af dine studieretningsfag som du har på A-niveau samt et fag på mindst B-niveau indgår i besvarelsen af projektet. ( Et fag, der er indgår i en elevs studieretningsprojekt, indgår på det højeste niveau, eleven har eller har haft faget 2 I forbindelse med projektet vil du få tildelt en eller flere vejledere. Din(e) vejleder(e) vil blive en/flere faglærer(e), der underviser i de pågældende fag, så du kan ikke som udgangspunkt regne med, at det bliver din egen lærer, der er vejleder. Det er vigtigt, at du tidligst muligt tænker over et eller flere emneområder inden for de fag, du vil skrive i. For at komme i gang taler du med en eller flere af dine faglærere og skriver et par linier om dine interesser og overvejelser. Her bør du for det første få klarhed over, om det emneområde, du har overvejet, falder inden for det pågældende studieretningsfag og tilknyttede fag, og du må for det andet være sikker på, at der findes tilstrækkeligt materiale fra biblioteker, institutioner osv. til, at det er muligt at skrive opgaven. Disse ting kan din vejleder hjælpe dig med. Du vil i første omgang blive bedt om at vælge hvilke fag du ønsker at forbyde dig i. I den næste fase, hvor du vælger hovedfag og område efter at have talt med dine faglærere og orienteret dig om mulighederne, afsluttes med, at du på en blanket vælger, hvilke hovedfag og hvilket område, du vil skrive dit SRP i. Din vejleder skal godkende området. Denne blanket skal afleveres i underskrevet 1 Stx. Bekendtgørelsen, juni Stx. Bekendtgørelse, juni

5 stand på kontoret. Derefter skal du i gang med at indsnævre og afgrænse. Det handler det følgende afsnit om Arbejdet med afgrænsning af emneområde I denne fase begynder du at arbejde mere konkret med emneområdet. Det er muligvis for snævert eller (oftere) for bredt, og du skal sammen med din vejleder og ved hjælp af informationssøgning prøve at finde et naturligt afgrænset område. På den ene side må det ikke være så snævert, at der næsten ikke findes materiale om det, og på den anden side må det ikke være så bredt, at du drukner i informationer og problemstillinger. Det er dig, der opsøger din vejleder, og sammen laver I en aftale om træffetid. Her er det vigtigt at fremhæve, at jo mere konkret du kan spørge din vejleder til råds, jo bedre mulighed har han/hun for at hjælpe dig. Sørg for at skrive dine spørgsmål ned på forhånd og sørg for at få skrevet resultatet af vejledningen ned Om at arbejde målrettet Men hvordan skal du dog komme igennem de 14 bøger, som du har lånt på biblioteket? Er det virkelig meningen, at du skal læse alle de bøger? Nej, det er selvfølgelig uoverkommeligt og uhensigtsmæssigt at begynde at læse usystematisk i 14 bøger. I samtalerne med din vejleder skal I sammen finde frem til en arbejdsmåde. Du medbringer f.eks. en litteraturliste, og sammen med vejlederen finder du ud af, i hvilken rækkefølge og på hvilken måde du skal læse. Så læser du. Men det er vigtigt, at det er aktiv læsning. Det vil sige, at du skal tage notater og lave sidehenvisninger til det, som du senere kan få brug for. Det er en god ide at reservere et ringbind eller en mappe udelukkende til SRP. Heri sætter du alt materiale af betydning for dit arbejde. Det kan f.eks. være: avisartikler fotokopier referat af samtaler med vejlederen kontaktperson i en institution/virksomhed idékatalog udkast og indfald notater fra læsning adresser på Internettet med stikord Der er visse gode råd om læsning af bøger. Det første er, at du skal læse de relevante, de bedste og de nyeste. Desuden er det en god ide at læse bogens indholdsfortegnelse, ligesom emneindeks o. lign. kan være nyttige. Bibliotekaren kan ofte hjælpe, men kun hvis du har en nogenlunde klar idé om, hvad det er, du leder efter. På dit arbejdsark noterer du øverst bogens forfatter, titel, forlag og årstal. Ude til venstre skriver du de sidetal og afsnit fra bogen, hvorfra du henter dine oplysninger, eller som du senere kunne forestille dig, du fik brug for. Stikord til indholdet i afsnittene kan hjælpe dig til et hurtigt overblik. Du kan også - 5 -

6 notere direkte citater. I det sidste tilfælde skal du sørge for, at det bliver en nøjagtig gengivelse af tekstens ord (se senere om citatteknik). Du vil gøre arbejdet lettere for dig selv, hvis du stiller disse ting op på en sådan måde, at du hurtigt kan finde frem til de oplysninger, du skal bruge i selve opgavedagene. Din vejleder eller biblioteket kan sandsynligvis hjælpe dig med nyttige adresser på Internettet. Under den fremadskridende læsning og arbejdet med emneområdet vil du - forhåbentlig - få en klarere opfattelse af emneområdet. Din viden bliver større, og du kan bedre afgrænse og præcisere, hvor du skal hen med opgaven. Måske støder du ind i nye vinkler, som du ikke havde tænkt på, måske finder du ud af, at nogle af de vinkler, du havde tænkt dig, er lige så døde som en sild. Vejlederen støtter dig i denne fase først og fremmest med at systematisere arbejdet og hjælper dig med at finde de angrebsvinkler, du skal bruge. Du skulle gerne få en stadig klarere opfattelse af, hvad det er for problemstillinger, dit SRP skal handle om. Sammen med vejlederen arbejder du videre med at prioritere læsning, udvælge relevant materiale og eventuel opsøgning af yderligere materiale. Du "renser" din arbejdsmappe for de vinkler og ideer, som ikke blev realiseret, således at kun det materiale, der vedrører dit emneområde er tilbage. Udbyg og vedligehold din arbejdsmappe jævnligt. Husk, at det er dig, der er opsøgende i forhold til din vejleder og husk, at jo mere præcist du kan spørge din vejleder til råds, jo bedre svar får du. Tal også med vejlederen om dine tanker i forbindelse med opgaven, således at du er sikker på, at I har en fælles overordnet opfattelse af, hvor det er, I er på vej hen. Giv også udtryk for frustration og forvirring, hvis det er det, du føler. Lad være med at lade som om, du har styr på det hele, hvis du ikke har det (og det har de færreste). Vejlederen vil hjælpe dig til at strukturere det videre arbejde. Det er ikke nogen dårlig ide at lave mindre læse- og arbejdsgrupper. Gå sammen med nogle kammerater, som du plejer at arbejde godt sammen med, og brug hinanden i forbindelse med SRP til at "læsse af" og til at kigge på de ideer, I får. 3. Opgaveperioden Efter at du har fået udleveret opgavetitlen, står du på egne ben. Du har dog mulighed for i opgaveperioden at stille vejlederen konkrete spørgsmål, der har betydning for arbejdet med dit projekt. Spørgsmålene besvares i generelle vendinger, og din vejleder kan ikke læse og kommentere udkast til de afsnit, du har skrevet. Din vejleder vil oplyse dig om, hvornår han/hun har træffetid i opgaveperioden dette vil fremgå i Lectio Opgaveformuleringen Opgaveformuleringen er din problemstilling (= problemformulering). Derfor gør du klogt i at læse opgaveformuleringen meget grundigt. Det er vigtigt, at du helt præcist forstår, hvilke krav der stilles til - 6 -

7 dig. Vær opmærksom på det præcise ordvalg og vær desuden opmærksom på opgavens afgrænsning i tid, rum og indhold. Som regel ligger der en disposition og rækkefølge i den måde, opgavetitlen er bygget op på. Hvis der er noget i opgaveformuleringen, du er usikker på, når du får opgaven, er det netop på dette tidspunkt, du skal søge hjælp hos din vejleder. Nedenfor kan du se nogle af de mest almindelige vendinger i opgaveformuleringen. Man kan opstille forskellige krav i en slags rangorden, som ser således ud: Det beskrivende plan Det ræsonnerende plan Beskrivelse. Gennemgang. Referat. Redegørelse. Analyse. Karakteristik. Sammenligning. Diskussion Drøftelse. Vurdering. Perspektivering. Man går altså fra det overfladiske, det beskrivende plan til det stadigt mere dybtgående, det ræsonnerende (begrundende) plan. Definition af forskellige udtryk: Beskrivelse/Gennemgang: Referat: Redegørelse: Analyse: Karakteristik: Sammenligning: Diskussion/drøftelse: Vurdering: Perspektivering: Ordnet, systematisk og objektiv fremstilling. Kort, objektiv gengivelse af et indhold. Mere omfattende, systematisk og objektiv fremstilling. Stiller hvad spørgsmål. Undersøgelse af enkeltdele gennem en lup. Opsplitning i bestanddele fx en tekst. Påvisning af sammenhænge, bearbejdning af viden. Stiller hvorfor spørgsmål. En dybtgående undersøgelse af de forhold, som tilsammen giver særpræg. Der kan være tale om en person, en befolkningsgruppe, en organisation eller en virksomhed. En karakteristik hører hjemme på analyseniveauet. En objektiv fremstilling af ligheder og forskelle på grundlag af en analyse. En fremstilling, som sætter synspunkter, holdninger og teorier op mod hinanden. En fremstilling af en personlig stillingtagen, baseret på en analyse, en karakteristik, en sammenligning eller en diskussion. Reflektere over sit emne. Stiller hvordan spørgsmål. En fremstilling, der sætter problemstillingen ind i en større sammenhæng. Denne kan være historisk eller henvise til nutidige eller fremtidige forhold

8 Ligeledes kan den sætte problemet ind i en større emnemæssig sammenhæng. I opgaveformuleringen vil der være krav om, at du i din besvarelse behandler emnet både på det beskrivende og det ræsonnerende plan. Når du har fået opgavetitlen, er der stor fare for selvmedlidenhed! Hvordan skal du dog nå alt det? Det bedste middel mod det er at sætte sig ved Pc en og se arbejdsmappen igennem. Du vil hurtigt opdage, at det systematiske arbejde, du har lavet, lønner sig. Et mønster vil tone frem, og du vil efterhånden se omridsene af de afsnit, som opgaven skal stykkes sammen af. Lav en grov disposition og kast dig ud i det. Husk dog, at indledningen - ligesom konklusionen - skrives bedst til sidst! 3.2. De enkelte afsnit Når du har lavet grovdispositionen for de enkelte afsnit, gælder det om at komme i gang med at skrive. Lav eventuelt en tidsplan og overhold den. Der er ikke noget i vejen for, at du i første omgang skriver lidt ukritisk og ustruktureret på de afsnit, du går i lag med. Simpelthen for at komme i gang. Senere kan du stramme op og rette fejl. Sørg for, at dine afsnit kommer til at hænge sammen i logisk rækkefølge og ligger logisk i forlængelse af hinanden (den berømte "røde tråd"). Lav eventuelt overgangsafsnit, hvor du opsummerer, hvad du har lavet i det foregående, og hvad du vil lave i det næste Indledning og konklusion Indledningen skrives som nævnt bedst til sidst. Hvis du skriver indledningen først, kommer du måske til at love noget, som du ikke kan holde, eller måske har du på det tidspunkt en formulering, som får en lidt anden drejning, når du først kommer i gang med skriveriet. I indledningen skal du først og fremmest fortælle, hvordan du har tænkt dig at løse opgaven. Beskrive, hvilken arbejdsmåde du har brugt og vil bruge og hvilke resultater, du håber at nå. Forklare, hvordan du vil inddrage de forskellige fag, der indgår. Desuden kan du skrive lidt om din interesse for emnet, men lad være med "tomme" takketaler til din vejleder og mor. Det irriterer mange censorer. Hvis du laver et forord før indledningen, skal der ikke i det stå noget om selve opgaven i det, men f.eks. noget om din interesse for emnet. Det er ikke nødvendigt at lave et forord. Konklusionen er en opsummering af de resultater, du er nået frem til ved at have skrevet opgaven. Der skal ikke stå noget om, hvad du personligt har fået ud af at skrive opgaven. Hold dig til det faglige. Det er en god ide i konklusionen at gribe tilbage til indledningen og få de to dele til at hænge sammen Den sproglige udformning Dit sprog skal være klart og korrekt i den endelige udgave. Du skal have Nudansk Ordbog og en fremmedordbog ved hånden. Dit sprog skal hverken være for tørt eller for smart. Tro ikke, at du skal skrive på en eller anden fin og overvidenskabelig måde. Det enkle og mest rammende udtryk vil ofte virke langt bedre. Tilstræb et naturligt sprog, som du selv har det godt med. Hvis du har svært ved at - 8 -

9 undgå afsmitning fra bøgernes sprog, så luk dem før du skriver. Pas på med at lave for lange og indviklede sætninger. Lad være med at lave alt for smart layout og alle mulige tekniske finurligheder. Husk: Indholdet er stadig vigtigere end formen Resume på engelsk/ fremmedsprog Det er et krav til besvarelsen, at der skal indgå et kort resume (også kaldet et abstract) af opgaven på engelsk og det er mest logisk at dette anbringes lige efter titelsiden. Resuméet er en mini-udgave af opgavebesvarelsen og bør i koncentreret, men sammenhængende form præsentere opgavebesvarelsens vigtigste elementer. Resuméet skal i sig selv udgøre en meningsfuld helhed og kunne forstås uafhængigt af selve opgavebesvarelsen. Det vil i de fleste tilfælde kunne rummes på linjer, og det anbringes mest logisk lige efter titelsiden. Resuméet bør indeholde undersøgelsens problemstilling (opgaveformuleringens indhold), begrundelse for materialevalg, metodiske fremgangsmåder og/eller teoretiske grundlag, væsentligste resultater og konklusioner. På engelsk kan en disposition for resuméet (the abstract) se sådan ud: - Problem statement - Approach - Results - Conclusions 3 Hvis du skriver din opgave med inddragelse af et fremmedsprog (tysk, spansk, fransk) skal en del af primærmaterialet (de anvendte kilder) være på det/de sprog. Skolen kan i sjældne tilfælde tillade, at opgaven udfærdiges på et andet sprog end dansk, men de sproglige krav er de samme, som hvis opgaven var udfærdiget på dansk Begreber eller navne Begreber eller navne, som du bruger ofte i opgaven, kan forkortes. Du skal skrive dem helt ud første gang, efterfulgt af forkortelsen i parentes. F.eks. World Trade Organization (WTO) eller Klaus Rifbjerg (KR). Herefter kan du bruge forkortelsen Hvem siger noget? Det skal være klart, hvem der har ordet i din opgave. Du skal skelne nøje mellem referat, direkte citat og dine egne kommentarer eller vurderinger. Hvis du refererer, skal det fremgå, hvem og hvad du refererer fra. Sproget i referatet skal være dit eget og ikke kildens, så er det bedre at citere. Hvis du citerer, skal det i citationstegn og fremhæves (f.eks. ved margenindhak eller på anden måde). Efter citatet skal kilden oplyses, enten i form af en note eller en litteraturhenvisning. 3 Stx- bekendtgørelsen, Studieretningsprojektet, vejledning,

10 Det er en meget alvorlig affære at lave "skjulte" citater. Det kan i sidste ende føre til, at opgaven ikke bedømmes, og det har så yderligere den konsekvens, at du ikke kan gøre din eksamen færdig. Så lad være med det! Der er gode råd at hente på med hensyn til opstilling, citatteknik osv. Du bør citere som dokumentation for påstande, men lad være med at citere for meget. Kun de helt centrale citater skal med, ellers kommer det til at dominere for meget og skygge for hinanden, og du bliver redaktør af en citatmosaik. 4. Formelle regler i forbindelse med SRP Der er en række formelle ting, som skal overholdes i forbindelse med SRP, og dem gennemgår vi i dette afsnit. Disse regler er fastsat af undervisningsministeriet Krav til selve besvarelsen Der er ikke formuleret præcise krav til omfanget af besvarelsen, men på GHG har vi vedtaget, at en fyldestgørende besvarelse skal have et omfang på sider med halvanden linieafstand, punkt 12, Times New Roman, margin på 2,5. Heri er ikke medregnet forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste, illustrationer, tabeller og tekstbilag, uanset om bilagene er separate eller indgår i selve teksten. De sider er altså tekst fra indledning til og med konklusion. Forsiden skal indeholde følgende oplysninger: område opgavetitel fag afleveringsdato dit eget navn vejlederes navne skolens navn Opgaven skal forsynes med sidenumre og kildefortegnelse, samt eventuelt navne på personer, du har talt med i forbindelse med opgavens løsning (udover din vejleder). Alle oplysninger ud over almen viden dokumenteres med henvisninger og/eller noter. Hvis du bruger citater, skal du som tidligere nævnt henvise til kilden, uanset om du bruger direkte citat eller refererer. Alt, hvad der er brugt af litteratur, skal fremgå af litteraturfortegnelsen. Hvis du får udleveret kopieret materiale af din vejleder i forbindelse med opgaven, eller hvis du selv bruger materiale fra aviser eller andet, skal dette vedlægges opgaven som bilag Sygdom, for sen aflevering m.v. I tilfælde af sygdom i opgavedagene skal du til skolens kontor aflevere en lægeerklæring. Du vil i så fald få en ny opgave og blive tildelt en ny 14-døgns periode til at besvare opgaven

11 Afleveres opgaven for sent, vil det normalt have den konsekvens, at den ikke kan sendes til bedømmelse. Dermed kan du ikke bestå den endelige eksamen, da det kræver en karakter i SRP. Normalt kan opgaven så først skrives og bedømmes i næste eksamensperiode, dvs. året efter. Antages det ved bedømmelsen af din opgave, at der er tale om snyderi (f.eks. hvis en anden har skrevet besvarelsen, eller større dele af besvarelsen er afskrift efter en kilde, der ikke er opgivet), vil besvarelsen ikke blive bedømt Bedømmelse af opgaven Opgaven går til bedømmelse hos dine vejledere og en ekstern censor. 5-6 undervisningsuger efter aflevering foreligger karakteren. Karakteren indgår i eksamensgennemsnittet på dit endelige eksamensbevis. Du har mulighed for at klage over din karakter eller formelle forhold, hvis du føler dig uretfærdigt behandlet. Det skal i givet fald ske skriftligt til rektor Jørgen Rasmussen senest 2 uger efter, du har modtaget karakteren Brug af skolens faciliteter i opgaveperioden Opgaveperioden er undervisningsfri, og der er således ikke krav om, at du befinder dig på skolen. Du har mulighed for - så vidt det overhovedet er muligt at skaffe plads - at skrive din opgave på skolens edb-udstyr i tidsrummet fra (dog ikke lørdag-søndag). Desværre kan vi ikke garantere, at der er plads i studiecentret, da den normale undervisning fortsætter for de øvrige klasser. Held og lykke med dit Studieretningsprojekt Jørgen Rasmussen og Janni la Cour

12 - 12 -