Midttrafiks Miljøkatalog 2015

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Midttrafiks Miljøkatalog 2015"

Transkript

1 Midttrafiks Miljøkatalog 2015

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning Miljøvenlig busteknologier Euro 6 (dieselbusser) Biodieselbusser Gasbusser El-busser Hybridbusser Minibusser Øvrige miljøtiltag Teletaxa og støttet Flextur Miljøcertificering Brændstofbonus Miljø som tildelingskriterie i udbuddene Optimering af køreplaner og sammenspil Cases Brændstofbonus reducerede CO2-udledningen i Randers Holstebro blev Danmarks første by med gasbusser Flere gasudbud for Midttrafiks bestillere Flere busselskaber bliver miljøcertificeret Regionale busser med affalds-biodiesel i tanken Forsøg med minibus blev permanent Aarhus omlagde busdriften med succes Miljørådgivning Miljø til tiden Værktøj til miljøsammenligning af busser Kilder Bilag Udvikling i euro-normer Brændstofforbrug i km/l for kontrakter med bonus Udvikling i gennemsnitsalder for a-kontraktbusser Økonomi for indførelse af alternative drivmidler

3 1 INDLEDNING Formålet med miljøkataloget for Midttrafik er at synliggøre, de muligheder de enkelte kommuner og regionen har for at gøre den kollektive trafik grønnere og sikre en mere miljøvenlig kørsel. Grøn kollektiv trafik kan være flere ting: Miljøvenlige drivmidler Reduktion af CO2-udslip Reduktion af NOx og partikler Reduceret brændstofforbrug Energieffektive bustyper Grønt samarbejde mellem kommuner Incitamentsordninger Miljøcertificering Miljøsyn Flere kunder Optimering af køreplaner Mindre busser Brug af flextur Ovenstående er ikke en endelig liste, og Midttrafik vil løbende følge med i udviklingen inden for området, såvel teknologisk som prismæssigt. I sammenhæng hermed skal nævnes, at miljøkataloget vil blive opdateret én gang årligt. Miljøtiltag og udbud hænger tæt sammen, da konkrete tiltag i form af krav til busselskaber bør være en integreret del af udbudsprocessen. Derfor præsenterer miljøkataloget mulighederne inden for busteknologier, drivmidler og andre miljøvenlige aktiviteter, og hvordan den enkelte kommune kan indarbejde miljøfremmende tiltag i udbudsmaterialet. Der er også eksempler på afprøvede teknologier og gode erfaringer, og hvordan kommunen gennem rådgivning, analyser og beregninger fra Midttrafik kan træffe beslutninger i forhold til, hvordan udbudsmaterialet skal udformes. Miljøstrategi og -mål Fokus på en grønnere kollektiv trafik har været et vigtigt mål for Bestyrelsen for Midttrafik. Midttrafik udarbejdede sin miljøstrategi i 2010, og arbejdet med at gøre den kollektive trafik grønnere gennem CO2-reduktion, reduceret brændstofforbrug og nedsætning af udledningen af luftforurenende stoffer, er ikke blevet mindre aktuel de seneste fem år. I november 2011 fulgte publikationen Vejen til en grønnere kollektiv trafik med Gode Råd til busselskaber, som vil være grønnere. De gode råd består i en række konkrete forslag og anvisninger, lige fra at undgå tomgang i bussen og kontrol af dæktryk, til uddannelse af chauffører i grøn kørsel og valg af miljøvenlige standarder ved køb af busser, f.eks. EURO 6. 3

4 Midttrafiks miljømål er en del af Midttrafiks strategi og aftalerne med leverandørerne busselskaberne. På begge fronter er det målet at: give incitamenter til busselskaberne til at reducere miljøpåvirkninger undersøge mulighederne for at køre med mindre busser fastlægge minimumskrav til bussernes miljøpræstation i hele Midttrafiks område og kontrollere bussernes udledninger med et årligt miljøsyn. opfordre kommunerne og Regionen til at anvende energieffektive busser, som f.eks. hybridbusser og letvægtsbusser, i den kollektiv trafik. følge udviklingen i miljøteknologi og alternative brændstoffer og mulighederne for støtte. kommunikere Midttrafiks miljøstrategi både internt og eksternt Midttrafik har udarbejdet konkrete miljømål, som blev vedtaget i 2013 i forbindelse med Midttrafiks strategi for Fokus på konkrete miljømål Nedenstående tiltag benyttes for opnåelse af mål om 1 % reduktion af brændstofforbrug og CO2-udslip eller 5 % for perioden Tiltagene blev vedtaget på møde i Bestyrelsen i juni Se venligst status for målopfyldelse i bilaget, afsnit 7. Krav til nyere busser i kontrakterne - Nyere busser er ikke kun meget mindre forurenende end ældre busser, men også marginalt mere energieffektive. Der stilles krav til maksimal busalder i kontrakterne, hvilket medfører en naturlig reduktion af brændstofforbruget i nye kontrakter. Desuden begrænses busovertagelse så vidt muligt, med henblik på at undgå anvendelse af ældre busser i nye kontrakter. Fastsættelse af kapacitetskrav Ved hvert udbud er der fokus på, at busstørrelserne tilpasses passagerbehovet. Midttrafik har specielt gode erfaringer med at gå fra 3- til 2-akselede busser, hvilket reducerer betydeligt bussernes brændstofforbrug. Bonus for reduceret brændstofforbrug Anvendes i bybuskontrakter og implementeres, hvis bestilleren ønsker det. I de forskellige kontrakter har dette medført en reduktion på % i forhold til et på forhånd fastsat niveau. Herning, Horsens, Skive, Randers og Skanderborg kommuner har pt. indført brændstofbonussen. Desuden har Holstebro og Skive indført bod/bonus model i de nye bybuskontrakter på biogas, som skal motivere busselskaberne til at spare på gasen. Vægtning af brændstofeffektivitet ved udbud For at tilgodese de mest energieffektive busser, samt f.eks. hybridbusser, har Midttrafik vægtet bussernes brændstofeffektivitet positivt ved flere udbud efter mest fordelagtig pris. Dette skal også gøres ved fremtidige udbud. Oplysninger til og samarbejde med busselskaberne Midttrafik forsøger løbende at sætte fokus på brændstofbesparelser blandt busselskaberne. Bl.a. har Midttrafik udgivet en vejledning vedr. miljøtiltag for buskørslen, og sørger for at udveksle gode erfaringer med brændstofreducerende 4

5 tiltag, som for eksempel økokørsel, til bl.a. entreprenørmøder. Dette har bl.a. resulteret i indsættelse af minibusser i Herning, samt en lavgulvs minibus i Viborg. Aktivt samarbejde for anvendelse af miljøvenlige brændstoffer og teknologier Midttrafik drøfter anvendelse af andre drivmidler end diesel med bestilleren. Eksempler herpå er bl.a. Holstebro bybussystem som betjenes af gasbusser siden sommer 2014, biogasbusser i Skive fra 2016, samt anvendelse af 25 % biodieseliblanding på 3 regionale ruter siden Midttrafiks minimumskrav til Euronormen, samt euronorm som tildelingskriterium Der stilles krav til bussernes luftforureningsstandard. I alle nye bybuskontrakter på minimum otte år skærpes kravet til den højeste norm, Euro 6. I alle udbud for regional kørsel indgår euronorm som tildelingskriterium, hvilket har haft stor betydning for indsættelse af busser af højere euronorm end minimumskravet. Midttrafik arbejder generelt meget med incitamentsordninger, når det handler om at opnå strategiske mål og på miljøområdet, er der etableret en bonusordning for reduceret brændstofforbrug. I det hele taget er der fokus på, at miljøkrav skal være indarbejdet i udbudskontrakterne som incitament i sig selv. Bl.a. er incitamenter et vigtigt redskab gennem udbudskontrakterne - en hjørnesten i Midttrafiks miljøstrategi. Movia Det er ikke kun Midttrafik, som har fokus på miljøtiltag blandt trafikselskaberne. Især Movia satser også stærkt på miljøarbejdet. Movias miljømål koncentrerer sig om bussernes udledning af CO2, NOx og partikler. Mere præcist går målene på udledningen af CO2 og NOx og partikler per kørt kilometer, som frem til 2020 skal reduceres med hhv. 29 % og 75 % i forhold til niveauet i Udledningen afhænger af bussen, dens motor og efterbehandlingssystem og af chaufførens kørsel. Der stilles ikke krav om, at operatøren skal bruge en bestemt teknologi, men derimod, at teknologien maksimalt udleder en bestemt værdi. Miljøkrav til Movias busser Nye busser skal som minimum overholde den af EU fastsatte Euro 6-norm. Grænseværdien for NOx og partikler fra Euro 1 til Euro 6 er i perioden reduceret med henholdsvis 95 % og 98 %. Alle busser til og med Euro 3 skal opgraderes med partikelfilter og efterbehandlingssystemer (hvor det er muligt), der reducerer henholdsvis partikel- og NOx-udledningen. Movia er i samarbejde med Trafikstyrelsen desuden i gang med forsøg med efterbehandlingssystem på Euro 4, 5 og EEV. Dette har til formål at reducere udledningen af NOx og partikler. Busser til og med Euro 3 skal godkendes ved et årligt miljøsyn for at få lov til at køre. Movias miljøsyn er skrappere end et almindeligt syn af busser og er det samme som det Midttrafik og de andre trafikselskaber kræver Stikprøvekontrol af bussernes partikelfiltre. 5

6 Nye teknologier og forsøg Movia afprøver løbende nye teknologier, såsom hybridteknologi, biobrændstoffer, natur- og biogas og brint. Derudover arbejder trafikselskabet bredt med forsøg inden for miljøvenlige tiltag. Store elbusser med natopladning Store elbusser med opladning på ruten Små elbusser Retrofit (opgradering af eftermonterede efterbehandlingssystemer) Hybridbusser Miljøvenlig kørsel Midi-busser Ledbus på linje 5A Naturgasbusser Letvægtsbusser 6

7 2 MILJØVENLIG BUSTEKNOLOGIER Markedet tilbyder i dag en række forskellige busteknologier, der kan hjælpe til en reduceret miljøbelastning. Dette gælder både for udledningen af skadelige partiker, CO2 og støj. Miljøkataloget gennemgår nedenfor de mest efterspurgte teknologier. I bilag 7.4 præsenteres desuden en tværgående sammenligning af en række miljø- og økonomital for de nedenfor nævnte bustyper og drivmidler. 2.1 EURO 6 (DIESELBUSSER) De europæiske euronormstandarder sætter grænser for, hvor mange skadelige stoffer, busserne må udlede i sit nærmiljø. For at reducere den skadelige udledning af lokal forurening af f.eks. partikler, NOx, HC (kulbrinter) og CO (kulilte), skal de nyeste busser i dag overholde den af EU fastsatte Euro 6-norm. Det er den skrappeste miljøstandard til dato. Dette uanset hvilken type af brændstof busserne bruger. Når det kommer til dieselbusser, er Euro 6- normen derfor et godt alternativ til kommuner, der ønsker at sikre en lav grad af forurening i nærmiljøet, uden at skulle investere i alternative busteknologier. Af samme grund har Midttrafiks bestyrelse i 2014 vedtaget, at der i større udbud af bybusser altid skal udbydes den højeste tilgængelige euronorm. Figuren viser hvor meget der maksimalt må udledes ved de forskellige euronormer og hvordan disse grænseværdier bliver skærpet med de nye euronormer. Figuren er sat op med udgangspunkt i indeks og hvor Euro 1 er sat til 100, altså udgangspunktet. Se bilag, afsnit 7.1 for udviklingen i euronorm og den gennemsnitlige euronorm i Midttrafiks A- kontraktbusser, samt fra hvilke år de forskellige euronorm-standarder er godkendt. 2.2 BIODIESELBUSSER Biodiesel bliver fremstillet af planteolier (1. generation), eller ud fra affaldsfedtstoffer som f.eks. brugt fritureolie og fedt fra slagterier (2. generation). Der findes desuden det så kaldte syntetisk biodiesel (BTL), der også kan produceres på 2. generations biomateriale. BTL er interessant, da denne har samme egenskaber som almindelige diesel og kan derfor påfyldes direkte i busserne, uden de kendte problemer med biodiesel, der kræver tilpasning af brændstoftanken. BTL kan dermed påfyldes busserne i alle 7

8 iblandinger helt op til 100 %, uden at det mærkes i bussens ydeevne, eller at det skaber problemer i bussens motor. Miljø I dag skal alt almindelig diesel ved love være iblandet minimum 7 % biodiesel. Iblandingen skal opgøre 10 % fra I samarbejde med Midttrafik kan bestilleren dog vælge at skærpe dette krav til at omfatte en højere procentdel. Iblandingen af biodiesel er først og fremmest medvirkende til en reduktion af CO2-udslippet. Størrelsen på reduktionen afhænger naturligvis af, hvilken mængde af biodiesel, der kræves iblandet, samt CO2 fortrængningsevnen af det valgte biodiesel. Ved 2. generation blanding kan der opnås en CO2 reduktion på op til 85 %. Økonomi Det stor fordel ved biodiesel frem for mange bæredygtige alternativer er, at den kan påfyldes de eksisterende dieselbusser. Der er dermed som regel ingen behov for investeringer i etablering og indretning af nyt tankningsanlæg. Meromkostningen ved fx BTL består i brændstoffets merpris, samt i at få en ekstra brændstoftank stående på busselskabets garageanlæg. Ved andre former for BTL skal desuden busserne tilpasses brændstoffet, og der kan ikke anvendes høje iblandinger, især ved koldt vejr. Midttrafik har i dag indarbejdet krav om biodiesel i en enkelt kontrakt, hvor busselskabet Keolis er forpligtet til at iblande mindst 25 % 2. generations biodiesel. Keolis betjener de østjyske regionalruter 200, 111 og 115 med 14 busser og køreplantimer årligt. Der anvendes syntetisk diesel (BTL) produceret af anden generation biomasse, hvilket har en CO2 fortrængningsevne på 85 %. Den årlige merpris er på kr. svarende til 1,6 %. 2.3 GASBUSSER For blot få år tilbage var gasbusser i Danmark kun benyttet i forsøgsprojekter. På rekordtid ser gasbusserne dog ud til at vinde indpas i den kollektive trafik. Således kører der i dag gasbusser rundt i bl.a. Frederikshavn, København, Odense og Holstebro samt på strækningen mellem Frederikshavn og Aalborg. Udover at være en smule højere og mere støjsvage adskiller gasbusserne sig ikke fra de konventionelle dieselbusser, hverken i indretning eller ydeevne. Gasbusser fremstilles af en række busproducenter, og er således lette at anskaffe. Dog kan det være en udfordring at indkøbe gasbusser, der afviger i størrelsen i forhold til standarden på 12 meter. Gasbussernes største ulempe er, at det ofte vil kræve anlæggelse af en gastankstation med direkte tilkobling til naturgasnettet. Dette kræver både en nøje planlægning i forhold til busudbuddet og er fordyrende for løsningen. Miljø Miljøpåvirkningerne fra gasbusser afhænger af, hvilken euronorm-standard der kræves, samt hvilken type af gas, der benyttes til brændstof; naturgas eller biogas. Som illustreret i afsnittet 2.1 ovenfor, er euro 6- normen, den mest miljøvenlige, hvad angår udledningen af skadelige partikler. 8

9 Naturgas er det mindst miljøvenlige, idet der er tale om et fossilt brændstof, der hentes fra undergrunden i bl.a. Nordsøen. Ved at benytte naturgas som drivmiddel reduceres CO2-udslippet med cirka 13 % i forhold til konventionelle diesel. Ved køb af certifikater kan der i stedets tankes biogas, hvormed CO2-udslippet reduceres med op til 100 %. Biogas produceres typisk fra husdyrsgødning, organisk affald, energiafgrøder, biomasserester og/eller kloakaffald. Der er således tale om en VE-kilde (Vedvarende Energi). Økonomi En gasbus er mellem 5-10 %, svarende til omkring kr., dyrere i indkøb end en dieselbus, og kræver samtidig mere vedligeholdelse og uddannelse fra busselskabets side. Derfor vil valget af gasbusser fordyre tilbuddene fra busselskaberne. Gasbusserne kræver også flere foranstaltninger end konventionelle dieselbusser, f.eks. til opgradering af værkstedsfaciliteter og etablering af en gastankstation, som koster over 5 mio. kr. Afhængig af, hvilken model kommunen og Midttrafik vælger, kan kommunen påtage sig en del af ansvaret for at sikre disse foranstaltninger og dermed reducere busselskabers usikkerhed i forbindelse med udbuddet og driften. For lokale og regionale busser skal der desuden påregnes ekstra udgifter for tomkørsel til og fra tankstationen. Specielt i tilfælde hvor der skal etableres en gastankstation, anbefaler Midttrafik derfor som udgangspunkt, at indførelsen af gasbusser kun sker i større bybusudbud. Dette er for at sikre en tilstrækkelig volumen. 2.4 EL-BUSSER Batteridrevne elbusser er ikke udbredte i hverken Danmark eller resten af Europa, men teknologien testes flere steder og spås af mange som fremtidens busser. Trafikselskabet Movia har siden november 2013 testet to elbusser i København. Disse busser kan køre op til 325 km per opladning i bykørsel med en maksimal hastighed på 70 km/t. De elbusser, der i dag findes på markedet, omfatter primært de almindelige modeller på 12 meter, men der er også påbegyndt produktion af større og mindre modeller. Elbussernes udfordring er specielt deres rækkevidde, samt batteriernes levetid. Busserne kan oplades om nattet, hvor en fuld opladning tager fire til fem timer, eller på ruten (fx ved endestationerne via en pantograf eller lignende), hvor bussen lades tilstrækkeligt, så den kan nå den anden endestation hvor bussen igen skal oplades. Med hensyn til energiforbrug er elbusser billigere i drift end dieselbusser, da de udnytter energien bedre end brændstofmotoren. Herudover er de billige i vedligehold da der er ingen mekaniske dele. Batterierne er dog dyre at udskifte, og de har kun en forventet levetid på 6 år. Miljø Valget af el-kilde har betydning for udledningen af CO2. Der kan indkøbes almindelig el (f.eks. produceret på kraft-varmeværker) eller VE-el fra f.eks. vindmøller. VE-el sikres via køb af certifikater. Mens el fra den nuværende dansk energimiks reducerer udledningen med over60 % i forhold til en ny dieselbus, vil VE-el neutralisere CO2-udledningen. 9

10 Udover en betydelig reduktion af CO2-udslippet har konvertering fra diesel- til elbusser også store miljømæssige fordele for lokalmiljøet. Dette skyldes, at busserne, uanset el-kilden, hverken udleder de skadelige NOx eller partikler. Herudover støjer elbusser markant mindre end busser med dieselmotor. Elbusser er derfor den teknologi, der forventes at spille en stor rolle i fremtidens bybussystemer. Økonomi El-busser er op mod dobbelt så dyre i indkøb som konventionelle dieselbusser. Hertil kommer, at elbusserne cirka hver sjette år skal have udskiftet sine batterier, hvilket også er bekosteligt. Til gengæld viser forsøget fra Movia, at udgifterne til el kun er omkring en tredjedel i forhold til, hvad det koster at køre med diesel. Herudover skal busselskabet investere i ladestandere og eventuelt en transformer, hvorfra busserne kan strømforsynes. Der vurderes ekstra udgifter på cirka til 1 mio. kr. i denne forbindelse. På grund af de væsentlige miljømæssige fordele og den utroligt hurtig udvikling med teknologien, forventer Midttrafik, at elbusser bliver mere udbredt i de kommende år. 2.5 HYBRIDBUSSER Hybridteknologien er elbussernes forgænger. I en hybridbus kombineres et batteri og en eller flere elmotor(er) med den traditionelle forbrændingsmotor. Elmotoren, der har stor effektivitet og trækkraft, anvendes til at starte bussen efter stilstand ved for eksempel stoppesteder eller stop for rødt lys. Når bussen har nået en hastighed på ca. 20 km/t, overtager forbrændingsmotoren bussens fremdrift, og samtidig oplades den elektriske motors batteri. Herudover oplagres bussens bremseenergi i batteriet. Det betyder, at teknologien er meget anvendelig ved tung kørsel i bytrafik, hvor der ofte startes og stoppes. Hybridteknologien er kommercielt udviklet, og busserne anvendes allerede i en række byer i både Europa og Skandinavien. I Danmark har Kolding Kommune anskaffet sig tre hybridbusser, der i dag anvendes i bybusdriften. Hybridbussens batteri oplades på busanlæggene via en plug-in løsning på samme måde som beskrevet for de batteridrevne elbusser i afsnit 2.4. Det vil sige, at et skifte fra diesel til hybridbusser kræver etablering af elladestandere på samme måde som for elbusserne. Herudover anvender hybridbusserne diesel. Der er ingen forskel på kravene til infrastruktur eller logistik for diesel hybridbusserne sammenlignet med forholdene i dag. Miljø Erfaringerne med kørsel med hybridbusserne viser en brændstofbesparelse på ca. 30 % diesel og en tilsvarende reduktion af klimabelastningen sammenlignet med en traditionel dieselbus. På grund af hybridmotorens mindre lastvariationer er det muligt at nedsætte udledningen af partikler og NOx betydeligt i forhold til en traditionel dieselbus. Nogle producenter angiver en reduktion på % i sammenligning med de nyeste dieselbusser. Opsamling af bremseenergi kan give en brændstofbesparelse på % afhængigt af kørselsmønster. 10

11 Herudover støjer en hybridbus langt mindre end en konventionel dieselbus, da forbrændingsmotoren stopper automatisk ved stop af bussen. Ved igangsætning anvendes elmotoren, der er meget støjsvag. Økonomi Merprisen for investering i en diesel hybridbus fremfor en konventionel dieselbus er cirka kr., svarende til 20 %. Batteriet bliver ikke slidt i samme omfang som for en ren eldrevet bus og kræver muligvis ikke udskiftning i løbet af bussens levetid, men der er ikke erfaringer nok på området. Elladestanderne kobles direkte på det centrale elnet, og der vil således ikke være yderligere etableringsomkostninger til distribution forbundet med en omlægning af busserne til hybriddrift. For at bussernes batteri kan oplades ved busanlæggene, kræver det etablering af elladestandere som beskrevet i afsnit 2.4 Elbusser. De få erfaringer med udbud med hybridbusser peger på en forøgelse af timeprisen med ca. 4-5 %. 2.6 MINIBUSSER Minibusserne er velkendt teknologi, der udover sin størrelse ikke adskiller sig fra de almindelige 12-meters bybusser, der typisk benyttes i Midttrafiks område. Minibusserne er ofte populære, idet der er en naturlig økonomisk såvel som miljømæssig pointe i at tilpasse bussernes størrelse til behovet. Midttrafik kører i dag med minibusser i Grenå og Ikast samt i Viborg, hvor en enkelt minibus supplerer de øvrige bybusser. Der er store fordele, hvis en stor bus kan erstattes af en mindre bus. Hvis dette ikke er tilfældet skal både en stor og en lille bus indkøbes, hvilket er dyrt, ikke mindst på grund af dobbelt udstyr til rejsekortet, realtid, videoovervågning mv., som busserne skal være forsynet med. En minibus er mellem % billigere i indkøb, end en konventionel bybus. Derudover er bussen billigere i drift, idet bussen qua sin lavere vægt bruger op mod 50 % mindre brændstof. Samtidig reducerer bussen tilsvarende udledningen af CO2. Selvom minibusserne ser smarte og praktiske ud, skal man som bestiller dog være opmærksom på, at minibusser ofte kun kan anvendes på kundelette linjer eller som supplement til den øvrige bustrafik. Dette skyldes to ting. For det første er minibusserne ofte upraktisk indrettet i forhold til almindelige bybusser. Derudover er minibusserne uhensigtsmæssige i myldretiden, hvor bussernes kapacitet ofte udnyttes fuldt ud, og hvor minibussernes kapacitet derfor kan være en udfordring. 11

12 3 ØVRIGE MILJØTILTAG Som erstatning for eller som supplement til valget af miljøvenlige busteknologier kan Midttrafiks bestillere også kræve indarbejdelse af andre kontraktlige krav, som også har en positiv afsmitning på miljøet. 3.1 TELETAXA OG STØTTET FLEXTUR En række kommuner har haft succes med indførelsen af teletaxa- og støttet flextur-ordninger. Teletaxa er en ordning, der kun benyttes, når der er kunder på ruten. Derfor er ordningen optimal i tyndt befolkede områder eller udenfor myldretiderne. Kunderne ringer eller skriver selv til Midttrafik forud for deres rejse og bestiller tele-taxaen. Tele-taxaen kan både fungere som et supplement og som erstatning for bussen. Et eksempel er indførslen af teletaxa om aftenen i Skive. I stedet for de faste bybuskøreplaner, kan kunderne tilkalde teletaxa mellem kl og Der er både en økonomisk og miljømæssig besparelse, da store busser ikke køre tomme rundt længere. Der spares årligt 29,6 tons CO2 årligt, svarende til 12 %. Derudover reduceres udledningen af partikler og kvælstof. På den anden side, er det mindre kundevenligt at erstatte faste køreplaner med teletaxi, da det både er dyrere og kræver ekstra planlægning fra kundens side. Flextur er et tilbud i den almindelige kollektive trafik og som sådan et tilbud til alle borgere i Region Midtjylland. Ordningen er særdeles fleksibel for kunden, idet en Flextur køres direkte fra adresse til adresse. Kommunen kan vælge at indføre støttet Flextur for at kunne tilbyde kommunens borgere et endnu mere attraktivt kørselstilbud. Den beslutning er dog helt op til den enkelte kommune. Støttet Flextur kan derfor også benyttes som alternativ til almindelige busruter. Da både teletaxa og Flextur nøje tilpasser kørslen efter behovet, sikrer ordningen dermed en bedre økonomi, og medfører samtidig en væsentlig miljøgevinst, idet kørslen foregår med taxa, små busser og kørestolsvogne. Vogntypen afhænger af hvor mange kunder, der skal med på turen. Indførelsen af teletaxa eller Flextur er som nævnt et fornuftigt økonomisk tiltag. Besparelsen afhænger primært af, i hvilket omfang ordingen benyttes. 3.2 MILJØCERTIFICERING Krav om miljøcertificering af busselskabernes anlæg og værksteder er en nem og billig metode til at arbejde for et bedre miljø. Miljøcertificeringen skal sikre, at busselskaberne løbende gennemgår sine arbejdsgange og processer med henblik på at få bedst muligt styr på ressourceforbrug og udledninger. Midttrafik har ved tidligere udbud blandt andet godkendt standarderne ISO og EMAS til gennemførelse af miljøcertificering. Der kan ikke måles en direkte miljøgevinst ved at kræve, at busselskabet i en kontrakt lader sig miljøcertificere. Således sætter miljøcertificeringen ikke tal på f.eks. udledningen af CO2. 12

13 I dag er en række busselskabers busanlæg og værksteder blevet miljøcertificeret som en del af et kontraktkrav. Dette glæder blandt andet De Grønne Busser i Hinnerup, alle Arrivas anlæg i Region Midtjylland, samt Busselskabet Aarhus Sporvejes tre busanlæg i Hasselager, Tilst og Skejby. 3.3 BRÆNDSTOFBONUS Midttrafik har siden 2010 indarbejdet brændstofbonus i en række bybuskontrakter. Da sparet brændstof har en direkte effekt på udledningen af CO2 samt skadelige partikler, er fokus på at minimere brændstofforbruget et godt udgangspunkt for at sikre et bedre miljø. Således er busselskaberne i Randers, Herning, Skanderborg, Horsens, Holstebro og Skive i dag omfattet af en brændstofbonus, hvor busselskabet belønnes økonomisk for hver sparet liter diesel eller m3 gas. I Holstebro har kontrakten endvidere tilknyttet en bodsordning, således busselskabet også kan idømmes en bod i tilfælde af et merforbrug af brændstof. I de forskellige kontrakter har indførelsen af en bonusordning medført en reduktion i brændstofforbruget på % i forhold til det på forhånd fastsatte niveau. Se bilag 7.2 for oplysninger om brændstofforbruget i kontrakter med bonusordning. I gennemsnit betaler Midttrafik månedligt bonusser svarende til kr. per bus, der er omfattet af en bonusordning. At give busselskaberne bonus for sparet brændstof er dog ikke nødvendigvis en reel merudgift for bestilleren. Ofte indregner busselskaberne bonussen, når de afgiver deres tilbud, hvormed busselskaberne kan reducere deres tilbudspris en smule. Udover at være et miljøvenligt tiltag har brændstofbonussen også en række positive sideeffekter. Det kontinuerlige fokus på korrekt kørsel reducerer nemlig også antallet af store og små uheld med skader på kunder og busser til følge. Dermed bidrager bonusordningerne til en mere regulær drift uden forstyrrelser. Sidst, men ikke mindst, er miljøvenlig kørsel også chauffør- og kundevenlig kørsel, idet både chauffør og kunder oplever betydelig færre opbremsninger og kraftige accelerationer. 3.4 MILJØ SOM TILDELINGSKRITERIE I UDBUDDENE I takt med at Midttrafik i langt højere grad arbejder med udbud efter mest fordelagtig pris, er miljøfaktorer blevet inddraget som tildelingskriterier i udbuddene. På denne måde belønnes selskaber der gerne vil tilbyde højere standard end minimumskravene. Euronorm og miljøcertificering, samt fremskyndet busudskiftning i udbud med busoverdragelse, indgår i tildelingsmodellen. Som følge heraf er en række busser blevet udskiftet hurtigere, og der er blevet indsat busser af højere euronorm. Desuden er flere busselskaber blevet miljøcertificeret. Bussernes energiforbrug og CO2 udslip per kilometer er også blevet inddraget i tildelingen ved enkelte udbud og kan i højere grad anvendes fremadrettet. Fordelen herved er den lang større fleksibilitet til busselskaberne, som kan byde med det drivmiddel og sammensætning af busflåden der bedst passer til deres virksomhed. 13

14 3.5 OPTIMERING AF KØREPLANER OG SAMMENSPIL Det er ikke kun indførelsen af nye teknologier, drivmidler og busstørrelser, der kan gøre en positiv forskel for miljøet. I nogle tilfælde kan der være både økonomi- og miljøgevinster at hente ved at se på mulighederne for at omlægge busruter og tænke i sammenspil med den øvrige kollektive trafik. Målet skal i alle tilfælde være, at den kollektive trafik skal komme flest mulige kunder til gavn, således bussen tiltrækker flere kunder i stedet for bilen, og dermed også bidrager positivt til miljøet. Sideeffekterne kan bl.a. være kortere rejsetider, mere direkte kørsel, lavere driftsudgifter og bedre korrespondancer. Holstebro Kommune fik i forbindelse med indførelsen af gasbusser i 2014 omlagt sit rutenet for bybusser og lokale busser, således de lokale busser bidrager til at befordre kunder i byerne. Aarhus Kommune gennemførte i 2011 danmarkshistoriens største omlægning til mere direkte kørsel, kortere rejsetider og mindre CO2-udledning. Læs mere herom i afsnit

15 4 CASES Både via udbud og forsøgsordninger har Midttrafik i dag erfaring med en række miljøvenlige tiltag. Erfaringer, som kan medvirke til et solidt beslutningsgrundlag for kommunerne. 4.1 BRÆNDSTOFBONUS REDUCEREDE CO2-UDLEDNINGEN I RANDERS Randers bybusser fik fra 2010 tilknyttet en brændstofbonus. Det betød både CO2-besparelser samt renere luft. Allerede i 2011 slog effekten tydeligt igennem, idet busselskabet Nobina reducerede brugen af diesel med liter og nedbragte dermed CO2-udslippet med 13 %. Idet busselskabet havde indregnet en årlig bonus i sit tilbud, vurderes det, at Randers Kommunes nettoudgift ved indføjelsen af en brændstofbonus har været begrænset. I Randers har chauffører været igennem kurser i miljøvenlig kørsel, alle busserne er blevet udskiftet med spritnye og mere effektive busser, og der er blevet indsat to letvægtsbusser, som kører op til 40 % længere per liter diesel end standardbusserne. Udover de store CO2-besparelser, er udslippet af sundhedsskadelige partikler og NOx blevet nedbragt med op til 80 %. 4.2 HOLSTEBRO BLEV DANMARKS FØRSTE BY MED GASBUSSER Holstebro blev i 2014 den første by i Danmark, hvor bybusserne udelukkende kører med gas. Biogas, vel at mærke, som betyder en CO2-reduktion på næsten 100 %. Det blev Arriva, der efter et udbud med forhandling vandt kontrakten på i alt 12 gasbusser. Holstebro Kommune var selv ansvarlig for anlæggelsen af et gastankningsanlæg med direkte tilkobling til naturgasnettet, ligesom kommunen selv står for indkøb af gassen, som herefter stilles frit til rådighed for Arriva. For at sikre et hensigtsmæssigt forbrug af gas er der indarbejdet en bod-/bonusordning i kontrakten. Selvom det reelt er naturgas, busserne tanker, har Holstebro Kommune via indkøb af certifikater sikret sig, at gassen oprindeligt er produceret som biogas, der efterfølgende er renset, således det opnår samme kvalitet som naturgas. Valget af biogas fremfor diesel er rigtig godt for miljøet, og reduktionen på CO2- udledningen med næsten 100 % svarer i Holstebro-tal til en reduktion på hele 700 tons CO2 om året. Udover 12 gasbusser omfatter kontrakten med Arriva også nogle tillægsforbedringer af bymiljøet. Heriblandt to gasbiler til personalekørsel, arbejdsmiljøcertificering samt miljøcertificering af anlægs- og driftsområdet i Holstebro. Det er vurderet, at indførelsen af gasbusser har medført en årlig ekstraudgift for Holstebro Kommune på cirka kr. 15

16 4.3 FLERE GASUDBUD FOR MIDTTRAFIKS BESTILLERE Flere gasbusser kommer på vejene i Midttrafiks område fra Flere kommuner er nemlig blevet opmærksomme på muligheden for at nedbringe CO2 udslippet fra den kollektive trafik med biogas, hvilket har medført stort interesse i udbud, enten udelukkende på gas, eller som sideordnet bud med gas og diesel. Midttrafik er sammen med flere kommuner og Region Midtjylland indgået et samarbejde, der har til hensigt at fremme anvendelsen af gas i den kollektive transport. Som resultat heraf bliver bybusserne i Skive til gasbusser fra køreplanskiftet i 2016, samtidig med at 7 busser på lokale ruter i kommunen også skal køre på gas. Midttrafik er desuden i gang med at gennemføre udbud, hvor gas indgår som tilbudsmulighed. Udvidelsen af busflåden med gasbusser stiller krav til både planlægning og koordinering af udbuddene. Især forhold omkring gastankanlæggene og deres tilgængelighed for busselskaberne er et væsentligt opmærksomhedspunkt. Midttrafik har bidraget til udarbejdelsen af en rapport om udbredelsen gasanvendelsen i busserne. Denne bliver tilgængelig på Midttrafiks hjemmeside fra slutningen af november FLERE BUSSELSKABER BLIVER MILJØCERTIFICERET Miljøcertificering indgår som tildelingskriterie i de Midttrafiks udbud de seneste 4 år. Derfor er flere busselskaber blevet miljøcertificeret. Blandt andet er Aarhus Sporveje og Arriva, som de største busselskaber i Midttrafiks område miljøcertificeret efter ISO Derudover er De Grønne Busser, Keolis og Silkebus miljøcertificerede, og andelen af Midttrafiks kørsel omfattet af miljøcertificering udgår 65 %. Miljøcertificering betyder, at busselskaberne har forpligtet sig til at arbejde konsekvent med at nedbringe de negative påvirkninger af miljøet, som stammer fra deres aktivitet. Dette kan både gå ud på reduktion af brændstofforbruget, men også fx genbrug af vaskevand, minimering af kemikalieforbrug og giftige affaldsstoffer Miljøcertificering kan medfølge reduktioner i brændstofforbruget og CO2 udslippet. Blandt andet reducerede Busselskabet Aarhus Sporveje CO2 udslippet fra busdriften i Aarhus med 500 tons CO2 i REGIONALE BUSSER MED AFFALDS-BIODIESEL I TANKEN Regionale busser skal reducere CO2-udslippet med 200 tons CO2 om året ved at bruge affalds-biodiesel. Midttrafik og Region Midtjylland har siden 2009 arbejdet sammen for at gøre kørsel med biodiesel mere gennemskuelig for busselskaber og kommuner for at forøge brugen af biodiesel i den offentlige bustrafik. I den forbindelse blev der udarbejdet en række informationsmaterialer samt et værktøj til at regne på konsekvenserne ved større iblandinger af biodiesel i bussernes tanke. I 2012 besluttede Region Midtjylland samtidig, at 14 busser skal køre med biodiesel de næste 8 år. Fra starten af 2014 kører alle busser på de regionale linjer 200, 111 og 115 med i alt 25 % biodiesel i tanken. Andelen af 2. generations biodiesel, fremstillet af affald og rester fra madindustrien, er på minimum 18 %. Regionen betaler en merpris på cirka kr. for at der køres med biodiesel. Udgiften opvejes dog af de store fordele for klimaet i form af reduceret CO2 udslip fra busdriften. 16

17 Midttrafik har i samarbejde med Region Midtjylland og Agro Business Park udarbejdet et let anvendeligt værktøj til beregning af konsekvenserne ved højere biodiesel iblandinger. Dette, samt informationsbrochurer om biodiesel rettet mod busselskaber og bestillere, findes på Midttrafiks hjemmeside: FORSØG MED MINIBUS BLEV PERMANENT Midttrafik og Viborg Kommune testede i 3 måneder, om kørslen på de nye servicelinjer S1 og S2 i Viborgs busnet kunne udføres med en lille bus. Det er en lavgulvs minibus på 8 meter med 12 siddepladser samt 5 klapsæder på de to perronarealer - og op til 30 ståpladser. Minibussen er udstyret som en almindelig bybus, bl.a. med elektroniske skilte. Ligesom de øvrige bybusser er minibussen gul og kan medtage op til to kørestole eller fire barnevogne. Derfor har der ikke været problemer med at genkende bussen som bybus. I testperioden kørte bussen mere end dobbelt så langt på literen end en vanlig bybus og reducerede CO2- udslippet med 52 % per kilometer. Da minibussen samtidig skal kunne dække kundebehovet, vedtog Viborg Kommune at indkøbe en ny bus af samme slags, som i dag betjener bybussystemet. Tilkøbet af en minibus koster Viborg Kommune et fast beløb på godt kr. årligt. Til gengæld sparer kommunen cirka 10 % på de variable udgifter, hver gang minibussen benyttes til fordel for en almindelig bus på 12 meter. Samlet set forventer Viborg Kommune en årlig merudgift på cirka 1,5 mio. kr., hvilket også indbefatter en udvidelse af køreplanstimerne. 4.7 AARHUS OMLAGDE BUSDRIFTEN MED SUCCES I og omkring Aarhus gennemførtes i 2011 danmarkshistoriens største omlægning af busdriften. Omlægningen gjaldt hele bybusnettet og en række regionalruter. Baggrunden for omlægningen var, at bybusnettet var blevet ineffektivt i forhold til rejsetider, økonomi og miljø. Udviklingen i bybusnettet var i en årrække primært sket ved knopskydning, hvor linjer var blevet forlænget eller ført gennem nye områder. Hele bybusnettet var kendetegnet ved, at der var meget snirklet kørsel, som gjorde rejsetiderne lange. Men til gengæld havde kunderne relativt kort vej til nærmeste stoppested, hvor der ikke altid var særlig hyppige afgange. Flere ruter kørte næsten parallelt med hinanden, hvilket heller ikke var særlig effektivt. 17

18 Figuren viser principperne for ændringerne af linjeforløb i Aarhus (Nu og Før omlægning). Langs indfaldsvejene og på de 2 ringveje blev der etableret A-linjer med hyppige afgange og to nye store regionalruter (rute 100 og 200 med hyppige afgange) kom til at køre på tværs af byen. Det har betydet, at der nu er færre buslinjer, som til gengæld kører hyppigere og mere direkte på de strækninger, hvor der er mange kunder primært på bekostning af forlænget gangafstand til stoppestederne. I den sammenhæng bemærkes, at ca. 85 % af alle boliger og arbejdspladser i kommunen vil have adgang til det samlede busnet inden for en afstand på 400 meter. Inden for en afstand på 800 meter er det samlede busnets dækningsgrad 97 %. 18

19 5 MILJØRÅDGIVNING Når en kommune ønsker at iværksætte miljøtiltag i den kollektive bustrafik, bør kommunen overveje formålet med tiltagene nøje. Ønsker kommunen f.eks. at: opnå en økonomisk besparelse reducere negativ miljøpåvirkning (f.eks. som grøn kommune, gennem reduktion af CO2-udslip) forbedre borgernes sundhed (f.eks. gennem reduktion af partikler i trafikerede byområder) Kommunen kan have fokus på mere end ét område, men alt efter målet med miljøtiltagene vil de midler, der skal anvendes, skulle tilpasses. Man kan eksempelvis arbejde med at reducere CO2-udslippet gennem flere tiltag: Bonusordninger for lavt brændstofforbrug CO2 udslip som tildelingskriterium Udskifte bussernes drivmiddel til biodiesel, hybrid, biogas eller el Uanset hvilket formål kommunen har med at iværksætte miljøtiltag, afhænger den endelige beslutning ud over økonomi - ofte af en lang række af parametre. Blandt andet skal der tages nøje højde for kørselstypen, bussernes kørselsmønster og kundeintensiteten på de valgte ruter. Desuden kan det være en god idé at koordinere tiltaget med andre udbud i kommunen, eller initiativer i regionen, og dermed opnå stordriftsfordele. Midttrafik hjælper i den forbindelse kommunerne med god proces og et godt fundament, når det kommer til at træffe beslutningen om at arbejde aktivt for et bedre miljø gennem den kollektive busdrift. Midttrafik kan bistå kommunerne i alle led af processen; fra de begyndende overvejelser over udarbejdelse af analyser til rådgivning og realisering. Midttrafik kan blandt andet bistå og rådgive kommunerne i forbindelse med Vurdering af den økonomiske effekt Vurdering af miljøgevinsten (bl.a. CO2, NOx, partikler) Mulige samarbejdspotentialer med øvrige brancher Offentlige tilskudsordninger og forsøgsprojekter Betjening af politiske udvalg 5.1 MILJØ TIL TIDEN Ofte implementeres miljøforbedrende tiltag i forbindelse med, at kommunens kørsel genudbydes. I den forbindelse indarbejdes krav til busselskaberne i kontrakterne, således det er nemt for både kommunen, busselskabet og Midttrafik at vurdere effekterne heraf. For at sikre de optimale rammer omkring implementeringen af miljøtiltag er det væsentligt, at kommunen i god tid før et udbud begynder sine overvejelser gerne ved at kontakte Midttrafik. Således sikres også tilstrækkeligt grundlag for en ordentlig, politisk proces. 19

20 I nogle tilfælde kan kommunen selv blive inddraget, hvis der skal sikres lokale foranstaltninger i forbindelse med busudbuddet. Dette kan f.eks. være, at kommunen er ansvarlig for anlægning af gastankstationer til gasbusser, som beskrevet i afsnit 2.3. Et veltilrettelagt udbud tager derfor ofte sin begyndelse 2-3 år før busserne starter i drift. Det er væsentligt, at kommunen selv er opsøgende overfor Midttrafik i denne proces. 5.2 VÆRKTØJ TIL MILJØSAMMENLIGNING AF BUSSER Det er komplekst at vurdere miljømæssige fordele mellem forskellige busløsninger. Én ting er at sammenligne et tilbud med én type af busser noget andet er tilbud, hvor der indgår forskellige teknologier og drivmidler. Hvilken løsning, der er den bedste, afhænger bl.a. af ruteprofilen samt hvilke parametre, der bliver lagt vægt på. Som konsekvens heraf har Trafikselskaberne i Danmark i samarbejde med Niras udarbejdet rapporten Miljøanalyse og harmonisering af miljøkrav i udbud samt et tilhørende miljøværktøj i form af en beregner. Med beregneren kan man, på en given busrute se, hvad der miljømæssigt er vundet ved én bustype frem for en anden i forhold til euro-norm, størrelse, drivmiddelstype, om der er gennemført kurser i miljøvenlig kørsel, samt om der er eftermonteret ekstra partikelfilter. Værktøjet kan findes på Trafikselskaberne i Danmarks hjemmeside Derudover findes informationsmateriale og beregningsværktøj til vurdering af både de miljømæssige og økonomiske konsekvenser ved overgang til biodiesel på Midttrafiks hjemmeside 20

21 6 KILDER Vejen til en grønnere kollektiv trafik (Midttrafik, 2011) Midttrafiks miljøstrategi (Midttrafik, 2010) Alternative drivmidler (Energistyrelsen, 2013) Midttrafik Muligheder og konsekvenser for bybusserne i Aarhus (Grontmij, 2013) EMAS og Miljøledelse (Miljøstyrelsen, 2014) Forsøg med Biodiesel Sammenfattende rapport (Center for Grøn Transport, 2011) Miljøanalyse og harmonisering af miljøkrav i udbud (Trafikselskaberne i Danmark, 2013) Elbusserne overrasker positivt (Movia, 2014) Fremtidens teknologi (Movia, 2014) Køreplan bybusser 2013, eventuel brug af minibus (Viborg Kommune, 2013) Rapport Mulighedsanalyse af biogasbusser i Holstebro (Holstebro Kommune, Vestforsyning, Midttrafik, 2012) 21

22 7 BILAG Midttrafik indhenter årligt informationer om alle busser, der kører i kontrakt for Midttrafik. Dette giver Midttrafik løbende mulighed for at indhente viden og udarbejde statistikker over bussernes miljøpåvirkning. 7.1 UDVIKLING I EURO-NORMER En euronorm er en lov, som fastlægger grænseværdierne for, hvor meget kulilte, nitrogenoxider, kulbrinte og partikler køretøjer må udlede. Grænseværdierne adskiller sig afhængigt af motortype (benzin eller diesel), men også afhængigt af køretøjstype (personbil, varebil, lastbil, bus, motorcykel eller knallert): Euro1 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. juli 1992 Euro2 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. januar 1996 Euro3 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. januar 2000 Euro4 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. januar 2005 Euro5 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. september 2009 Euro6 er obligatorisk for køretøjer, som typegodkendes fra og med 1. september 2014 Udvikling i euronorm for A-kontraktbusser hos Midttrafik ( )

23 Gennemsnitlig Euronorm for Midttrafiks A-kontraktbusser (2014) 4,76 4,74 4,72 4,7 4,68 4,66 4,64 4,62 4,6 7.2 BRÆNDSTOFFORBRUG I KM/L FOR KONTRAKTER MED BONUS 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 September ,0 Km/l km/m3 Herning Horsens Skive Randers Skanderborg Holstebro (GAS) 23

24 7.3 UDVIKLING I GENNEMSNITSALDER FOR A-KONTRAKTBUSSER Bybusser Regionale busser Lokale busser ØKONOMI FOR INDFØRELSE AF ALTERNATIVE DRIVMIDLER I nedenstående tabel præsenteres en tværgående sammenligning af en række miljø- og økonomital for forskellige bustyper og drivmidler. Tallene er udregnet på baggrund af oplysningerne i afsnit 2, og angivet som gennemsnitsbetragtninger for en 8-årig kontrakt med busser. I tallene er således taget højde for forskelle i Pris på indkøb af forskellige bustyper Løbende udgifter til reparation og vedligeholdelse Konsum af forskellige drivmiddel/brændstof Udgifter til etablering af infrastruktur Busselskabets mulighed for afskrivning over kontraktperioden Dieselbusser med Euro 6 motorer er benyttet som referencescenarie altså som udgangspunkt for den tværgående sammenligning. Dette skyldes, at Midttrafiks bestyrelse i 2014 har truffet beslutning om, at der ved udbud af større bybuskontrakter altid skal indkøbes højest tilgængelige euro-norm, hvilket på nuværende tidspunkt er euro 6. Bemærk at nedenstående sammenligning omfatter primært bybusser. Dieselbusser Gasbusser El-busser (Euro 6) (biogas) (VE-el) Hybridbusser Minibusser Se afsnit og Meromkostninger 100 % % % % % CO2-udslip 100 % % -100 % % % NOx og partikler 100 % 0 % -100 % % % 24

25 Note: Nøgletal og oplysningerne er primært hentet fra Midttrafiks miljøstrategi samt fra en større miljøudredning, som Grontmij har foretaget for Midttrafik og Aarhus Kommune med henblik på at analysere forholdet mellem miljø contra økonomi ved omlægning til de nævnte drivmidler. Trafikselskabet Movia har på baggrund af sine egne erfaringer udregnet lignede indekstal for en større buspark på mellem busser i en 12-årig kontraktperiode. Movia har desuden lagt til grund, at hver bus i gennemsnit kører km om året. Dieselbusser Gasbusser El-busser (Euro 6) (biogas) (VE-el) Hybridbusser Minibusser Omkostninger/km 7,50 kr. 9,19 kr. 8,61 kr. 8,80 kr. - Indeksering af omkostninger 100 % 122 % 115 % 117 % - G. CO2 PR. KM. 941 g 192 g 0 g 847 g 25

Midttrafiks Miljøkatalog. 1. udgave 2014

Midttrafiks Miljøkatalog. 1. udgave 2014 Midttrafiks Miljøkatalog 1. udgave 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Miljøvenlig busteknologier... 7 2.1 Euro 6 (dieselbusser)... 7 2.2 Gasbusser... 7 2.3 El busser... 8 2.4 Hybridbusser...

Læs mere

Midttrafiks Miljøkatalog

Midttrafiks Miljøkatalog Midttrafiks Miljøkatalog 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Miljøvenlig busteknologier... 6 2.1 Euro 6 (dieselbusser)... 6 2.2 Biodieselbusser... 6 2.3 Gasbusser... 7 2.4 El-busser... 8 2.5 Hybridbusser...

Læs mere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere

November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK. Gode råd til busselskaber som vil være grønnere November 2011 VEJEN TIL EN GRØNNERE OLLEKTIV TRAFIK Gode råd til busselskaber som vil være grønnere 1 vejen til en grønnere kollektiv trafik 2 Indhold Spar på diesel og CO 2 -udslip 5 De rigtige dæk 6

Læs mere

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr.

Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr. Velkommen til Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 Møde i Repræsentantskabet for Midttrafik 27. april 2012 / side nr. 1 Et godt regnskab Samlede udgifter til busdrift: 1.397,3 mio. kr. Samlede

Læs mere

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik

Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Økonomi-forvaltningen BUDGETNOTAT Budgetnotat CO2-neutral kollektiv bustrafik Baggrund Københavns Kommune har målsætninger om CO2-neutralitet og ren luft. For busserne betyder det, at de i 2025 skal være

Læs mere

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK

GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK 03-10-2012 GRØNNE BUSSER I DEN KOLLEKTIVE TRAFIK Kristiana Stoyanova Kontrakter og miljø 03-10-2012 Grønne busser i den kollektive trafik 2 TRAFIKSELSKABET MIDTTRAFIK Varetager planlægning, udbud, kundeservice,

Læs mere

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø

Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia. Jakob Villien, Projektleder - Miljø Trafikbestillerkonference, 13. juni 2014 Miljøarbejdet i Movia Jakob Villien, Projektleder - Miljø jsv@moviatrafik.dk 1 Dagsorden Miljø og Trafikplan 2013 Arbejdet med miljø i Movia Teknologier/virkemidler

Læs mere

Midttrafiks miljøkortlægning

Midttrafiks miljøkortlægning Midttrafiks miljøkortlægning Køreplanår 29/21 Januar 211 Indledning Forbedring af miljøet er et af Midttrafiks vigtige indsatsområder. Derfor har Midttrafik i efteråret 21 vedtaget en miljøstrategi, der

Læs mere

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek

Grontmij. Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus. TINV 20/3-14, Odense. Johnny Iversen Ellen Holbek 1 Copyright 2014 2012 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Mulighedsanalyse for grøn omstilling af bybusser i Aarhus TINV 20/3-14, Odense Johnny Iversen Ellen Holbek Analysens overordnede rammer Formål:

Læs mere

Klimavenlig busdrift. Kapitel 5: 5.1 Status og målsætninger

Klimavenlig busdrift. Kapitel 5: 5.1 Status og målsætninger Kapitel 5: Klimavenlig busdrift Movia ønsker at fortsætte sin grønne omstilling og gøre busdriften helt fossilfri i 3. Scenarieberegninger viser, at merudgifterne for kommuner og regioner vil være forholdsvis

Læs mere

Opdateret Projektbeskrivelse

Opdateret Projektbeskrivelse Opdateret Projektbeskrivelse 1. Projekttitel E-bus KBH 2. Resumé Københavns Kommune har en målsætning om at 33% af alle kommunens busser kører på CO 2 -neutral el i 2025. Sker dette vil CO 2 -reduktionen

Læs mere

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer

Kollektiv Trafik Konference. Lidt praktik og erfaringer Kollektiv Trafik Konference Naturgasbusser Lidt praktik og erfaringer 06. 07. oktober 2014 Arriva Bus Arriva Tog Arriva Havnebus UC Plus Ejet af DB Bahn - Bus Største busoperatør i DK ca. 50% markedsandel

Læs mere

Anvendelse af gas i transportsektoren

Anvendelse af gas i transportsektoren Anvendelse af gas i transportsektoren Gasstationer i Danmark Gasbusser i Danmark Hvad koster det at få opsat en gasstation? HMN Naturgas oplyser, at en gasstation i runde tal koster 6 mio. kr. at det ikke

Læs mere

BIOGAS-konference i DGI-byen

BIOGAS-konference i DGI-byen BIOGAS-konference i DGI-byen BUSSEN PÅ GAS Praktik og erfaringer Bud på muligheder for (bio)gas i offentlig bustrafik 16. April 2015 Naturgas - buskontrakter i Danmark Holstebro by Kommunen køber og opfører

Læs mere

Én ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i

Én ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i Én ko s årsproduktion af gylle er på 20 m3 Der kan udvindes ca. 17 m3 Methan (CH4) pr. m3 gylle En m3 metan svarer til 1 liter dieselolie i brændværdi En ko kan drive en gasbus 1020 km (v. 3 km/l) Busser

Læs mere

Fortsat god og stabil drift

Fortsat god og stabil drift Fortsat god og stabil drift Busserne kører til tiden og få klager Fortsat fremgang i indtægterne: 2% over i forhold til 10 (hvor der var 10 % fremgang) Fly Highog God tur skal løfte servicen -fokus fra

Læs mere

Oversigt over baggrundsbilag

Oversigt over baggrundsbilag Oversigt over baggrundsbilag Pkt. Dagsordensoverskrift og bilagstitler (klik på bilagstitlen) 1 Forslag til besparelser i Århus Kommunes bidrag til Midttrafik 2 Nyt kapitel i Miljøstrategien om igangværende

Læs mere

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening

Sammen om bæredygtig transport i Danmark. På vej til renere luft og mindre forurening Sammen om bæredygtig transport i Danmark På vej til renere luft og mindre forurening Sammen skaber vi en bæredygtig fremtid Vi kan gøre meget, men vi kan ikke gøre det alene. Staten og kommunerne har en

Læs mere

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr.

Siden sidst. Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Siden sidst Økonomi Positivt regnskabsresultat 2009 Mindreforbrug på bustrafik 23 mio. kr. Mindreforbrug på administration 1,5 mio. kr. Stigende indtægter i 2010 6% i forhold til 2009 Aftale om Cross border

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 18 Status for miljø. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Joachim Reinhard Danchell 18 Status for miljø Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orienteringen om status

Læs mere

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration

Miljøregnskab Bus, lokalbane, Flextrafik og Movias administration Miljøregnskab 2018, lokalbane, og Movias administration Movias miljøregnskab 2018 Som led i Movias miljøarbejde udarbejdes der årligt et miljøregnskab for at vise udviklingen i Movias miljøpåvirkninger

Læs mere

Movia gennemfører udbuddet i seks faser jf. nedenstående oversigt. De seks faser har en samlet længde på 2½ år.

Movia gennemfører udbuddet i seks faser jf. nedenstående oversigt. De seks faser har en samlet længde på 2½ år. Notat Til: Ballerup Kommune Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 22. august 2017 Funktionskrav til udbud A17 - Ballerup

Læs mere

Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne

Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen BILAG 2 Budgetnotat om mindre forurenende diesel i busserne BUDGETNOTAT Borgerrepræsentationen besluttede 12. oktober 2017 at pålægge Økonomiforvaltningen, med inddragelse

Læs mere

Miljøvenlig busdrift status, muligheder og økonomiske konsekvenser

Miljøvenlig busdrift status, muligheder og økonomiske konsekvenser By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 212729 Brevid. 1719663 Ref. JEFJ Dir. tlf. 46 31 37 17 jensfj@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for miljøvenlig busdrift 12. august 2013 Miljøvenlig busdrift status,

Læs mere

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva

Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vi skal frem i bussen Jonas Permin Kommerciel Chef Arriva Vejen til mere miljøvenlig kollektiv trafik Arriva pionerer nye energiformer i kollektiv trafik med miljøet på første række operation af biogas

Læs mere

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen

CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen CO 2 reduktion i affaldsindsamlingen Kim Røgen, Udviklingsnetværk Affaldsudbud, 30. august 2010 Konference om markedet som middel til mindre CO 2 fra Transport 24. oktober 2013 Jens Purup Områdechef i

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler Alternative drivmidler 1 Nyborg Strand 16. april 2013 Alternative Drivmidler 2 De mest relevante alternative drivmidler for renovationsbiler i et kortsigtet tidsperspektiv Komprimeret gas Bioethanol Biodiesel

Læs mere

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik.

Notatet sammenfatter planen. Høringsudgaven kan ses på www.sydtrafik.dk - Om Sydtrafik. NOTAT Team GIS og Sekretariat Sags id.: 13.05.16-P17-1-14 Sagsbeh.: DL0UCP 07-05-2014 Høring af trafikplan 2014-2018 for Sydtrafik. Trafikplan 2014-2018 er godkendt af Sydtrafiks bestyrelse og sendes i

Læs mere

nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2

nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2 nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 12 - december 2012 Filmen om Bussen vinder internationale priser 2 Fly High II starter snart 2 Aarhus Nærbane: Togfusion fejret med gratis kørsel 2 Nyt udbud af Flexkørsel/Nye

Læs mere

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO

PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO PARTNERSKAB FOR BIOGAS TIL BUSKØRSEL I REGION MIDTJYLLAND APPENDIKS 2 MULIGHEDSANALYSE FOR REGI- ONALE RUTER MELLEM SKIVE, HERNING OG HOLSTEBRO November 2015 1 Mulighedsanalyse for regionale ruter mellem

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller,

Politisk dokument uden resume. 17 Status for udbud. Indstilling: Administrationen indstiller, Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 30. april 2015 Hans Henrik Christiansen 17 Status for udbud Indstilling: Administrationen indstiller, at bestyrelsen tager orientering om status for

Læs mere

Mulighedskatalog til Herning Kommune til brug for temadrøftelse på TMU-møde d. 26. april 2017

Mulighedskatalog til Herning Kommune til brug for temadrøftelse på TMU-møde d. 26. april 2017 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 7. april 2017 1-23-4-2-17 BUS Planlægning FLEX Planlægning Kontrakter Mulighedskatalog til Herning Kommune til brug for temadrøftelse på TMU-møde d. 26. april

Læs mere

Notat. Til: Ballerup Kommune og Egedal Kommune. Kopi til: Notat vedr. udbud af nulemissionsdrift for linje 147, 157 og 156, A17

Notat. Til: Ballerup Kommune og Egedal Kommune. Kopi til: Notat vedr. udbud af nulemissionsdrift for linje 147, 157 og 156, A17 Notat Til: Ballerup Kommune og Egedal Kommune Kopi til: Sagsnummer 19677 Dato 17 08 2018 Sagsbehandler: VIH Direkte: +45 36 13 16 30 CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 Notat vedr. udbud af nulemissionsdrift

Læs mere

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet

Sådan. grøn. bliver din transport. Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet Sådan bliver din transport grøn Gode råd til, hvordan din virksomhed kan spare penge på transport samtidig med, at det er til gavn for klimaet TRANSPORTEN ER EN KLIMASYNDER Vognparken Transport er en af

Læs mere

Forbikørsler; 1. kvartal 2009

Forbikørsler; 1. kvartal 2009 Højbjerg d. 19. maj 2009 /mic Forbikørsler; 1. kvartal 2009 Nedenfor følger en oversigt over klager over forbikørsler i 1. kvartal 2009. Oversigten er fordelt på rutetype og rutenr. Klager over udgåede

Læs mere

Med klimaet på første række

Med klimaet på første række Med klimaet på første række vejen mod miljøvenlig kollektiv trafik Miljøbetragtninger fra Infrastrukturkommissionen Fokus er på CO 2 udledningen Fokus på CO 2 udledningen trafikken på hele det danske vejnet

Læs mere

Krav til det offentliges indkøb af transport

Krav til det offentliges indkøb af transport Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport

Læs mere

GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK

GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK Afsnit A Foranledninger til drøftelser om drivmidler og mobilitet - årsag og kilder til, hvorfor GRO drøfter drivmidler og mobilietet. GRO - HORSENS GRØNNE TÆNKETANK BUDGETAFTALE 8 & 9 I budgetforliget

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

Indsats i Borgmesterpagten

Indsats i Borgmesterpagten Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser

Læs mere

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering

Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering , sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den

Læs mere

BIOGASBUSSER I DRIFT VIRKER DET?

BIOGASBUSSER I DRIFT VIRKER DET? BIOGASBUSSER I DRIFT VIRKER DET? Præsentation på temadag i Silkeborg om biogas i den kollektive trafik Gert Højgaard, Teknisk chef, Tide Bus Danmark A/S 26. April 2017 0 1. Tides historie 2. Tide i dag

Læs mere

Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune

Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune FynBus 24 oktober 2011 Notat om rammer for EU-udbud af buskørsel i Svendborg Kommune Baggrund I 2008 blev buskørsel i Svendborg Kommune udbudt for perioden køreplanskiftet 2008 30. juni 2012. Der forventes

Læs mere

ORIENTERINGSMØDE OM MIDTTRAFIKS 34. UDBUD

ORIENTERINGSMØDE OM MIDTTRAFIKS 34. UDBUD 05-12-2012 Orienteringsmøde om 34. udbud 1 ORIENTERINGSMØDE OM MIDTTRAFIKS 34. UDBUD Onsdag d. 5. december 2012 05-12-2012 Orienteringsmøde om 34. udbud 2 ORIENTERINGSMØDE OM MIDTTRAFIKS 34. UDBUD Dagsorden:

Læs mere

Movias erfaringer med 0-emission. Trafikbestillerkonference 21. juni 2018

Movias erfaringer med 0-emission. Trafikbestillerkonference 21. juni 2018 Movias erfaringer med 0-emission Trafikbestillerkonference 21. juni 2018 Movias miljømålsætninger Reduktionsmålsætning i Trafikplan 2016 (ift. 2008) Fossilfrihed (100 pct. CO2), 92 pct. partikler, 97 pct.

Læs mere

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle

Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger: Kollektiv trafik et tilbud til alle Anbefalinger fra omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle Uddrag fra kommissoriet for omstillingsgruppen Kollektiv trafik et tilbud til alle:

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 9 - JULI 2011 Årsberetning 2010: Stabil drift og økonomisk fremgang 2

nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 9 - JULI 2011 Årsberetning 2010: Stabil drift og økonomisk fremgang 2 nyhedsbrev Kommuner og region // nr. 9 - JULI 2011 Årsberetning 2010: Stabil drift og økonomisk fremgang 2 Nye bybusnet i Aarhus, Silkeborg og Horsens 2 Kunderne kårer Midttrafiks bedste rute og chauffører

Læs mere

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016

Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Overborgmesteren 16-11-2016 Sagsnr. 2016-0351802 Københavns Kommunes høringssvar om Trafikplan 2016 Dokumentnr. 2016-0351802-1 Københavns Kommune har d. 19. september modtaget Movias

Læs mere

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden

Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Fordele ved vejtransport på gas nu og i fremtiden Konference om omstillinger i den dieseldrevne, professionelle transport Christiansborg, 27. maj 2008 Asger Myken, DONG Energy asgmy@dongenergy.dk 1 Disposition

Læs mere

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse.

Derudover er der ligeledes et håb om at kunne nedbringe udgifterne til brændstof/energi og vedligeholdelse. Frederiksberg Kommune el skraldebil Statusrapport august 2014 Projektets formål Frederiksberg Kommune erstatter en konventionel diesel-skraldebil med en el-skraldebil. Formålet er at gøre affaldsindsamlingen

Læs mere

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at

Politisk dokument uden resume. 09 Forsøg med Flextur. Indstilling: Administrationen indstiller, at Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. december 2015 Jens Peter Langberg 09 Forsøg med Flextur Indstilling: Administrationen indstiller, at Allerede iværksatte forsøg med Flextur videreføres

Læs mere

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas

Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Fra plan til virkelighed Skraldebiler på biogas Jens Purup Affald og Genbrug Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune 1 Vejen til gasbiler Fortællingen om hvordan vi skifter fra diesel til gas

Læs mere

1. Projekttitel: Harmonisering og bedømmelse af krav til miljø, samt vægtning af udbud.

1. Projekttitel: Harmonisering og bedømmelse af krav til miljø, samt vægtning af udbud. Puljeansøgning 15. august 2012 Taus Bøytler Telefon: 3613 1878 tau@trafikselskaberne.dk 1. Projekttitel: Harmonisering og bedømmelse af krav til miljø, samt vægtning af udbud. 2. Resumé Over en periode

Læs mere

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer

Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Diesel-, gas- eller el-drift Rådgivning baseret på test og analysearbejde samt opsamlede erfaringer Trafikbestillerkonference, 22. maj 2017 Teknologisk Institut Christian Hedegaard Gravesen Centeret Transport

Læs mere

SAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget 2013-16 indeholder et punkt om Anvendelse af gas i transportsektoren, hvor følgende indgår:

SAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget 2013-16 indeholder et punkt om Anvendelse af gas i transportsektoren, hvor følgende indgår: Økonomi- og Erhvervsudvalget 20-08-2014 Anvendelse af gas i transportsektoren Sagsnr.: 13/62985 Sagsansvarlig: Karl Johan Legaard SAGSFREMSTILLING Budgetforliget vedrørende budget 2013-16 indeholder et

Læs mere

5. rettelsesblad vedr. 39. udbud - Skanderborg

5. rettelsesblad vedr. 39. udbud - Skanderborg 8. juli 2014 5. rettelsesblad vedr. 39. udbud - Skanderborg Spørgsmål / Fejl De med gråt markerede spørgsmål og svar indgik i 1.-4. rettelsesblad Svar / Rettelser 1. Rettelse til timetallet i pakke 2 2.

Læs mere

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer

Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer Anbefalinger til miljøbevidste indkøb af køretøjer v/ Kathrine Fjendbo Jørgensen 10.10.2012 Center for Grøn Transport Videns- og kompetencecenter Reduktion af vejtransportens CO2-udledning Synergi mellem

Læs mere

Alternative drivmidler

Alternative drivmidler NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT 1 Alternative drivmidler Alternative drivmidler - tilgængelighed Michael Mücke Jensen Energi- og Olieforum NORDISK KONFERENCE OM BIOMASSE I TUNG TRANSPORT

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser"

Baggrundsnotat: Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser Baggrundsnotat: "Grøn gas som drivmiddel i lastbiler og busser" Danmark skal reducere udledningen af CO2 fra transportsektoren Parisaftalen medfører, at Danmark frem mod 2030 gradvist skal reducere CO

Læs mere

Flere tilfredse og loyale kunder

Flere tilfredse og loyale kunder Flere tilfredse og loyale kunder Stabil drift 99,9 % af turene. Kundetilfredsheden er ikke målt generelt i 2010, men det tyder på, at den fortsat er høj: 74 mio. rejsende i bustrafikken gav 2.874 kundehenvendelser

Læs mere

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler

Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger Indkøb af busser og lastbiler November 2011 Udgivet af Trafikstyrelsen November 2011 Grafisk tilrettelæggelse: grafiliokus.dk 3 Anbefalinger indkøb af busser og lastbiler Anbefalinger til

Læs mere

Notat: Betjening af Karup lufthavn

Notat: Betjening af Karup lufthavn Notat: Betjening af Karup lufthavn Generelt: Bestyrelsen for Karup Lufthavn har bedt Midttrafik udarbejde notat med forslag til betjening af lufthavnen fra hovedbyer indenfor ejerkredsen. Notatet skal

Læs mere

Juli - december 2016 LEDELSESRAPPORT

Juli - december 2016 LEDELSESRAPPORT Juli - december 216 LEDELSESRAPPORT 1 MIDTTRAFIKS LEDELSESRAPPORT Ledelsesrapporten udgives hvert halve år med data for de seks foregående måneder. INDHOLD Driftsindtægter...3 Driftsudgifter...4 Detaljerede

Læs mere

Viborg Bybusser nyt bybusnet K10

Viborg Bybusser nyt bybusnet K10 Viborg Bybusser nyt bybusnet K10 I forbindelse med udbud af bybuskørslen i 2009, med driftsstart til køreplanskiftet 2010, ønsker Viborg Kommune et oplæg på moderniseringen af bybusbetjeningen i Viborg.

Læs mere

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut

Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport. Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Køretøjsteknologier - Fremtidsscenarier for erhvervstransport Henrik Tarp Sektionsleder, Motor- og Køretøjsteknik Teknologisk Institut Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle køretøjer

Læs mere

Movias administration har følgende bemærkninger til Miljøpunkternes henvendelse:

Movias administration har følgende bemærkninger til Miljøpunkternes henvendelse: Notat Til: Københavns Kommunes Økonomiforvaltning Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler CST Direkte +45 36 13 18 83 Fax - cst@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 6. februar 2017 Svar

Læs mere

Almindelige bemærkninger

Almindelige bemærkninger Trafikudvalget TRU alm. del - Bilag 284 Offentligt Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund og indhold Lovforslaget indebærer, at der i taxiloven indsættes en bestemmelse om, at transportministeren

Læs mere

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport

Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Krav til kombinationssystemer Opfølgning på klimaaftalen Kort overblik gas over til transport Niels-Anders Nielsen, Chefkonsulent Center for Biler og Grøn Transport Temadag: Emissionssystemer til tunge

Læs mere

Opsamling fra debatmøder

Opsamling fra debatmøder 0 Opsamling fra debatmøder Godsbanen i Aarhus d. 24.4.2013 Nupark i Holstebro d. 30.4.2013 Det er lettere at skræmme folk væk end at tiltrække nye. Derfor skal man værne om de kunder, der allerede er i

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer

Movia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og

Læs mere

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen

En ny energiaftale og transportsektoren. Kontorchef Henrik Andersen En ny energiaftale og transportsektoren Kontorchef Henrik Andersen Energipolitiske milepæle frem mod 2050 2020: Halvdelen af det traditionelle elforbrug er dækket af vind VE-andel i transport øges til

Læs mere

Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik.

Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for Midttrafik. Bilag 2: Behovsstyret kørsel Den behovsstyrede kørsel omfatter telekørsel, den individuelle handicapkørsel (lovpligtige), Midttur og kan-kørsel for. Telekørsel Telekørslen er en del af den offentlige servicetrafik

Læs mere

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING

INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING HVILKE SYSTEMER EGNER SIG TIL HVAD? Lars Overgaard Faglig Koordinator for Landtransport Transportens Innovationsnetværk Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle

Læs mere

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 21. november 2014 kl NU Park, Nupark Holstebro

Åben dagsorden. til mødet i Repræsentantskabet for Midttrafik 21. november 2014 kl NU Park, Nupark Holstebro Åben dagsorden til mødet i kl. 10.00 NU Park, Nupark 51 7500 Holstebro Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Valg af dirigent 1 2 Budget 2015 2 3 Godkendelse af byrdefordelingen for 2015 5 4 Temadrøftelse

Læs mere

Beslutningsprotokol for Åben dagsorden

Beslutningsprotokol for Åben dagsorden sprotokol for Åben dagsorden til mødet i Bestyrelsen for Midttrafik 27. juni 2014 kl. 09.30 Busselskabet Aarhus Sporveje, Jegstrupvej 5 8361 Hasselager Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Busselskabet

Læs mere

MILJØANALYSE OG HARMONISERING AF MILJØKRAV I UDBUD

MILJØANALYSE OG HARMONISERING AF MILJØKRAV I UDBUD MILJØANALYSE OG HARMONISERING AF MILJØKRAV I UDBUD TRAFIKSELSKABERNE I DANMARK NOVEMBER 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Vejledning til brug af miljøværktøj... 4 1.1 Overordnet gennemgang... 4 1.2 Tilføjelse

Læs mere

Ændringer til Viborg bybusser til køreplanskiftet juni 2010

Ændringer til Viborg bybusser til køreplanskiftet juni 2010 Ændringer til Viborg bybusser til køreplanskiftet juni 2010 Nærværende notat beskriver mulighederne for at gennemføre ændringer i det nuværende bybussystem i Viborg til køreplanskiftet juni 2010. Ændringerne

Læs mere

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1

SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS. 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 SKIVES BILER OG BUSSER PÅ BIOGAS 15-01-20154 Teresa Rocatis, Projektleder 1 19-01-2015 Teresa Rocatis, Projektleder 2 Madsen Bioenergi I/S Biogasanlægget vil årligt få tilført: - ca. 100.000 tons kvæg-

Læs mere

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København 3 Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København Steen Solvang Jensen, Morten Winther, Matthias Ketzel DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet, Roskilde Præsentation

Læs mere

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler

Anbefalinger. Indkøb af personog varebiler Anbefalinger Indkøb af personog varebiler August 2012 +++ A Indhold Anbefalinger indkøb af person- og varebiler.... side 3 Trin for trin før du køber biler............................. side 4 Anbefalinger

Læs mere

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24.

Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret. Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. Køretøjsteknologi og Luftforurening Center for Grøn Transport Et center i centret Niels Anders Nielsen Trængselskommissionen den 24. september 2012 Køretøjsteknologi og luftforurening Lette køretøjer:

Læs mere

BIOGAS TIL RENOVATIONSKØRSEL OG ANDRE TRANSPORTER. Teresa Roca*s Nielsen Skive Kommune

BIOGAS TIL RENOVATIONSKØRSEL OG ANDRE TRANSPORTER. Teresa Roca*s Nielsen Skive Kommune BIOGAS TIL RENOVATIONSKØRSEL OG ANDRE TRANSPORTER Teresa Roca*s Nielsen Skive Kommune ENERGIBYEN SKIVE ENERGIBYEN SKIVE er en udviklingsafdeling, der arbejder med erhvervsudvikling inden for klima og energi.

Læs mere

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen

Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne

Læs mere

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune

CO2-opgørelse Virksomheden Fredericia Kommune CO2-opgørelse 215 Virksomheden Fredericia Kommune 1. Generelle bemærkninger til CO 2 -opgørse 215 Midt i 214 blev driften af plejecentre og ældreboliger overtaget af boligselskabet Lejrbo, og data for

Læs mere

Udgifter til cross border leasing skal indarbejdes; 19 kommuner har sparet 35 mio. kr. i forhold til DUT

Udgifter til cross border leasing skal indarbejdes; 19 kommuner har sparet 35 mio. kr. i forhold til DUT Budget 2011 Busdrift budgettet er foreløbigt fordi: Udgifter til cross border leasing skal indarbejdes; 19 kommuner har sparet 35 mio. kr. i forhold til DUT Regionens effektiviseringer; besparelser hos

Læs mere

Status for biler med alternative drivmidler

Status for biler med alternative drivmidler Til Miljø- og Energiudvalget Kopi til Fra Lars Michael Odgaard Sagsnr. 2015-020426 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Init.: lo 14. september

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen

Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Hvilke brændstoffer skal drive morgendagens transportsystem? Ved Henrik Andersen, Energistyrelsen Pct. Transportsektorens andele af CO 2 - udledning og energiforbrug 35 30 25 20 15 10 5-1980 1990 2000

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger

Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger 8. december 2009 FM 2010/84 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Inatsisartut behandlede på EM 2009/23 et beslutningsforslag om, at ændre afgifterne for indførsel

Læs mere

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren. Notat Dato: 13. august 2013 Dato: 13. august 2013 Initialer: vpahal Kopi til: Emne: Notat om mulighederne for at Viborg Kommune kan blive førende i anvendelse af gas(naturgas og biogas) i transportsektoren.

Læs mere

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier.

Grafikken nedenfor viser de kommunale køretøjstyper der er blevet undersøgt i forhold til egnetheden af forskellige bæredygtige teknologier. Teknik- og Miljøforvaltningen NOTAT Bilag 2 31. juli 2007 Oversigt over projektforslagene For at identificere de bedst mulige projektforslag vedrørende anvendelse af renere teknologier og brændstoffer

Læs mere

20-10-2015 DEN SAMLEDE REJSE

20-10-2015 DEN SAMLEDE REJSE 20-10-2015 DEN SAMLEDE REJSE DEN SAMLEDE REJSE DEN SAMLEDE REJSE 3 DEN SAMLEDE REJSE 4 5 DEN SAMLEDE REJSE, TEST DATA Test på data I Ringkøbing Skjern kommune 2 test, 1 med få skiftesteder, 1 mange skift.

Læs mere

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel. Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer Civilingeniør Dorte Kubel, Miljøstyrelsen 1 Status for Euro-normer Euro-normer betegner de totalharmoniserede udstødningsnormer for motorer, der gælder i

Læs mere

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017

CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2

Læs mere