Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt?"

Transkript

1 Hvorfor opfører drenge og piger sig forskelligt? Nogle eksperter mener, at det er den måde, hvorpå drenge og piger opdrages, der bestemmer adfærden. Vi ved nu, at det ikke er helt sandt. Den omstændighed, at mænd adskiller sig ved kun ét Y-kromosom kan bidrage til at forklare, hvorfor visse former for adfærd er mere dominerende hos det ene køn end det andet. Forskere har konstateret, at alle fostre er hunkøn i de første seks uger efter undfangelsen. Derefter gennemstrømmes hjernen af testosteron hos hankøns fosteret, som nedbryder de kommunikative og følelsesmæssige centre hos visse celler og fremmer væksten af de celler, som er ansvarlige for aggressiv adfærd. I fravær af testosteron, fortætter de områder af hjernen, der er ansvarlige for sprog, kreativitet, følelser og sociale udvikling med at vokse uanfægtet. Østrogen og testosteron forklarer mange af de anatomiske og fysiologiske forskelle mellem mænd og kvinder. Men tanken om, at biologi er ansvarlig for kønsforskelle har vakt betydelig kontrovers. Mange mennesker mener, at de sociale og miljømæssige faktorer har en meget større indflydelse end hormoner på, hvordan børn lærer, leger og opfører sig i hverdagen. Forskelle fra fødslen Forskellene hos kønnene bliver synlige straks fra fødslen. For eksempel, vejer nyfødte drenge mere end piger og de er lidt længere. De græder generelt mere end piger og har en tendens til at være mindre fredsommelige og mere krævende. I modsætning hertil er nyfødte piger generelt stærkere og de udvikler sig hurtigere. De er mere lydhøre over for den menneskelige stemme, hvilket er grunden til de taler før. De bruger også mere tid at se på ansigter og lave øjenkontakt. Deres vækst er også mere forudsigelig end hos drenge, der har pludselige vækst ryk. Fordi deres hjerner og centralnervesystemet udvikles hurtigere, kan pigerne også kontrollere deres afføring og blære fra en meget tidligere alder. I før-skole årene, er piger bedre til danse- og balanceaktiviteter end drenge. De klarer sig også bedre i læse- og skriveopgaver i skolen og er mere kreative og opfindsomme i rollespilslege. Piger er også mere sociale end drenge, men de er mere følelsesmæssige i deres relationer med andre mennesker. Drenge har en tendens til at være mere larmende, konkurrenceprægede og udadvendte, men mere tilbøjelige til at have sprog- og adfærdsmæssige problemer. Cerebral cortex, som hos piger spiller en central rolle for hukommelse, opmærksomhed, sprogbehandling og motorisk koordination, udvikles hurtigere end hos drenge. Den del af hjernen, der er ansvarlig for overførslen af oplysninger fra højre til venstre side er også bedre udviklet. Dette er grunden til, at piger har en tendens til at lære at læse og skrive hurtigere, har bedre udtale og grammatik og bedre akademiske resultater end drenge.

2 Drenge derimod udvikler flere forbindelser til højre side af hjernen, hvilket forklarer, hvorfor de er bedre til puslespil og boldspil og er mindre bange for at udforske deres omgivelser. Efter puberteten begynder disse forskelle at flade ud. Puberteten Den anden store hormonelle gennemstrømning foregår i puberteten, som tager omkring fire år fra start til slut. Høje niveauer af østrogen og testosteron skaber større, varige forandringer i kroppen. Ikke overraskende mange unge oplever problemer med at tilpasse sig deres forandrede kroppe, følelser og nye seksualitet. For eksempel kan kvinder blive mere følsomme og ængstelige, og drenge kan blive mere aggressive. Selv om sociale og miljømæssige faktorer kan være delvis ansvarlige, er den underliggende biologi der stadig. Mænd producerer generelt 10 til 20 gange mere testosteron end kvinder, som har den virkning, at kroppen bliver højere, stærkere og tungere, knoglerne større, skuldrene bredere, ben, arme og fødder længere, fingrene tykkere og kraniet stærkere. Testosteron er også ansvarlig for det fremtrædende adamsæble, krops- og ansigtshår og dybere stemme. Hjernens vægt og volumen er også ca. 15% større hos mænd. Tidlig forskning baseret på hjernens størrelse har forsøgt at bevise, at den mandlige hjerne var mere overlegen end den kvindelige. Men når størrelsen af hjernen sættes i forhold til kropsvægten er forskellen lille. Ikke desto mindre er den del af hypothalamus, der er ansvarlig for seksuel adfærd faktisk 2,2 gange større hos mænd. Østrogen findes i betydeligt højere mænger hos kvinder, og dets virkning i puberteten er et bredere bækken, tykkere lår, en længere mave, en dybere navle, fremspringende bryster, rundere bagdel og knæ og meget tungere fedtdepoter. Selv om disse kendetegn ikke er fremtrædende hos hele befolkningen, kan der spores forskelle, som giver vigtige signaler, og som giver os mulighed for at afgøre, om en person er mand eller kvinde. Kønsbevidsthed Biologi spiller klart en vigtig rolle i udviklingen og adfærden. Men sociale påvirkninger begynder at præge før fødslen. For eksempel, hvis forældrene kender deres babys køn, kan dette have en betydningsfuld indvirkning på deres forberedelser og fremtidige forventninger. Når barnet er født, kan forældre reagere hurtigere på en piges gråd, kramme hende oftere og behandle hende mere forsigtigt end en dreng. Baby drenge kan opleve mere voldsom tumle leg og forældre er mere tilbøjelige til at tilskynde dem til at udforske deres omgivelser. Babyer finder hurtigt ud af forskellene på den måde mor eller far opfører sig eller reagerer på over for dem. Dette kan have en betydelig indvirkning på deres adfærd, når de begynder i skolen.

3 Det tager ikke lang tid for barnet at forstå, at det er en dreng eller pige, når det ser det tøj, det har på. På det tidspunkt, hvor barnet går i vuggestue/børnehave, vil tøj vil blive udvalgt efter de forventninger, der er til deres køn. Beklædningen giver effektivt det første kunstige fingerpeg om kønnet hos barnet og markerer begyndelsen til kønsgenkendelse. Ved tre års alderen er impulsen for piger at udvise omsorgsfuld adfærd og for drenge at indgå i støjende, larmende leg meget stærk. Forældre kan uforvarende komme til at vise mere entusiasme, når en dreng leger med konstruktionslegetøj end med dukker eller te-sæt. Selv hvis de gør en indsats for ikke at være stereotype, kan forældrene styrke de traditionelle opfattelser af maskulinitet. Generelt gælder, at drenge og piger, der er blevet opfordret til at lege med dukker, vil være mere tilbøjelige til at vokse op og være forberedt på forældrerollen. Børn er stærkt påvirkede af de roller og aktiviteter, som deres forældre har. Hvis en dreng ser sin far tage sig af husholdningen og børnepasning, vil han integrere oplysningerne i hans udviklende definition af, hvad mænd gør. Hvis en pige ser sin mor ved at spille fodbold, vil hun vokse op med idéen om, at piger dyrker sport. Andre påvirkninger såsom tv og bøger styrker idéen om, at visse aktiviteter for drenge eller piger, men ikke begge. Som årene går, vil disse kønssignaler blive dybt forankret i hjernen og vil blive gentaget, når børnene selv bliver forældre. Gruppepres er også med til at fastholde de traditionelle kønsroller. Det kan være i form af hån, mobning og endog udelukkelse, hvis barnet ikke passer ind i den traditionelle rolle, som andre børn har været udsat for. En nedsættende bemærkning kan snart få en dreng til droppe en dukke eller klæde-ud aktivitet og gå hurtigt hen til en brandbil eller et stykke mekanisk legetøj. Budskabet er klart: piger kan lege med hvad som helst, men drengene overlader de omsorgsfulde aktiviteter til pigerne. Drenge og piger opfører sig også anderledes i gruppeleg. Piger ønsker at være inkluderede, så deres adfærd og sprog er rettet mod at fremme udviklingen af tætte forhold. Fordi sociale færdigheder udvikler sig langsommere hos drenge, er deres venskaber ofte overfladiske og kortvarige. De er mere tilbøjelige til at give ordrer eller trusler, afbryde og søge opmærksomhed og at øge deres popularitet og status inden for gruppen. Dette er en af grundene til, at drenge ofte er aggressive i tilstedeværelsen af en autoritets person. Drenge og piger kan blive behandlet forskelligt af lærere, der instinktivt reagerer mere positivt på pigernes rolige leg og mere negativt på den aggressive leg hos drenge. Negativ kritik kan føre til adfærdsvanskeligheder og stammen, som primært er drengelidelser. Men disse adfærdsmønstre har intet at gøre med intelligens. Nogle drenge kan udvise konsekvent kvindelig adfærd uanset, hvor megen omsorg de har fået fra deres forældrene. Der er nu betydelige beviser på, at en sådan adfærd kan ikke vendes. Nogle mennesker har altid følt, at de var i den forkerte krop, selv som børn, og har haft

4 lidelsesfuldt liv som følge heraf. Vi ved nu, at østrogen-baserede produkter, der anvendes under graviditeten kan have en betydelig effekt på mandlig adfærd gennem hele livet. Tilsvarende gælder at piger, der har være udsat for store mængder af testosteron i livmoderen, er mere tilbøjelige til at udvise turbulent og aggressiv adfærd i barndommen. En positiv holdning Det er klart, at fra graviditet til pubertet vil hormoner forme vores kroppe og i vid udstrækning vores adfærd. Samtidig bestemmer samfundet vores tøj, manerer og andre træk, vi har. Faktisk ville livet sikkert være langt mindre interessant uden dem! Selv om det er umuligt at undgå alle kønsstereotyper, er der masser af ting, som forældre og fagfolk kan gøre for at fremme positive holdninger hos børn - uanset køn. Her er et par ideer: Giv drenge og piger masser af knus og kram Lad drenge vide, at det er ok at udtrykke følelser og kærlighed Du må ikke afskrække drengene fra græde - de kan ikke komme i kontakt med deres egne følelser eller andres, hvis de ikke kan udtrykke dem Alle børn har kreative evner, så giv dem adgang til hele vifte af materialer fra maleri og tegning til byggeklodser og mekanisk legetøj Inviter både drenge og piger til at deltage i voldsomme tumle lege og til at være eventyrlystne både indendørs og udendørs Lad være med at undgå støjende, larmende leg hos drenge - det betyder ikke, at de er mere tilbøjelige til at vokse op og blive voldelige. Forskning viser, at drenge, der deltager i voldsom tumle leg, er mere tilbøjelige til at klare sig godt i skolen Bliv ikke foruroliget, hvis drenge holder af at leger med bamser og dukker - de nyder godt af denne type leg lige så meget som piger og får værdifulde omsorgsfærdigheder for fremtiden Opfordr børn til at træffe deres egne valg om de ting, de leger med og de ting, de laver - det øger selvværd, tillid og motivation Vent ikke på, at et barn begynder at tale med dig, da dette forringe deres evne til at kommunikere Ros børnene for deres resultater, uanset hvor små - noget, der kan være ubetydeligt for en voksen, kan være virkelig vigtigt for et barn Send ikke det signal, at sport kun er for drenge - piger nyder det også Giv action og eventyr bøger, der appellerer både drenge og piger Brug højre-hjerne teknikker for at udvikle læse-, skrive og regnefærdigheder hos drenge - de lærer lettere, når aktiviteterne omfatter handlinger, farve, billeder og mønstre Selv om vi forsøger ikke at behandle drenge og piger forskelligt, vil påvirkninger såsom sociale erfaringer, gruppepres og uddannelse være med til at afgøre den sti, de tager i fremtiden. Selv om ligestillingskløften er blevet indsnævret i de senere år, er den hårde

5 kendsgerning, at begrænsede muligheder for begge køn og urimelighed i samfundet stadig eksisterer. Men hvis vi forstår de biologiske og sociale processer bag adfærden, vil vi være bedre forberedt på at kunne minimere deres negative virkninger og forbedre deres positive. Af Dr. Lin Day, Sensory Baby

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv. Temadag om køn og identitet

Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv. Temadag om køn og identitet Kønsidentitet i et psykologisk perspektiv Temadag om køn og identitet Bio-psyko-social forståelses tilgang Dvs indvirkning af biologiske, psykologiske og sociale faktorer og samspil og gensidig påvirkning

Læs mere

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog

Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Klubben s Ungdoms- og Kærestehåndbog Ungdom: Når du starter i Klubben Holme Søndergård (Klubben), er du på vej til at blive ung. At være ung betyder at: - Du ikke er barn længere, og at du er på vej til

Læs mere

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom?

Til søskende. Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom. Hvorfor hedder det Prader-Willi Syndrom? Landsforeningen for Prader-Willi Syndrom Til søskende Hvad er Prader-Willi Syndrom? Vidste du? Der findes tusindvis af syndromer, som påvirker folk på mange forskellige måder. Nogle bliver man De, der

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643

Patientinformation. Undersøgelse af børn. med for tidlig pubertetsudvikling. Børneambulatoriet 643 Patientinformation Undersøgelse af børn med for tidlig pubertetsudvikling Børneambulatoriet 643 Hvad er pubertet? Puberteten er den periode, hvor piger udvikler sig til kvinder og drenge til mænd. Den

Læs mere

Tidlig Omsorg og binding

Tidlig Omsorg og binding Tidlig Omsorg og binding Af Dr. Lin Day, Baby Sensory Den intense følelsesmæssige binding mellem forælder og baby begynder ofte under graviditeten og fortsætter efter fødslen. Men ikke desto mindre, efter

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse En af de andre spillere trækker et quiz-kort til dig fra bunken og læser højt for dig. Svarer du rigtigt, må du rykke 1 felt frem. En af de andre spillere trækker et Er-Det-Normalt?-kort

Læs mere

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om

HVAD ER NORMER. Opgave 1. Opgave 2. Spørgsmål. Hvad er rigtigt? Tak. 1. Hvad nomader gør. 2. Hvad man normalt gør. 1 Normer handler om HVAD ER NORMER Opgave 1 Hvad er rigtigt? 1. Hvad nomader gør. 1 Normer handler om 2. Hvad man normalt gør. 3. Hvad nordmænd gør. 1. Alle normer er ens. 2 Normer i forskellige lande 2. Ingen normer er ens.

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Børn tager skade, når forældre skændes

Børn tager skade, når forældre skændes Børn tager skade, når forældre skændes Alvorlige og længerevarende forældrekonflikter kan skade børns trivsel og livchancer. Det er konklusionen på et omfattende britisk litteraturstudie af aktuel forskning

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET.

STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. STJERNESKUDDETS POLITIK OM BØRN OG SEKSUALITET. Formålet med politikken i Stjerneskuddet er at skabe åbenhed og tryghed både i forhold til forældre om et emne, der kan være svært at tale om, men også over

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og forklare, hvad og i eget liv fremme og på skolen fremme egen og andres og med udgangspunkt i demokrati

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Foto: Brian Curt Petersen Fag: Dansk, samfundsfag & sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Niveau: 8.-10. klasse Formål: I skal få viden om, hvad en persons kønsidentitet er, og hvad den består

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge

MIT KOMMENDE SKOLEBARN. Aut.psykolog Louise K. Junge MIT KOMMENDE SKOLEBARN Aut.psykolog Louise K. Junge LOUISE JUNGE Uddannet psykolog i 2008 Siden 2009 ansat i Svendborg PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) Særligt optaget af børns udvikling og al det

Læs mere

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden

Forum for Mænds Sundhed ISBN: Projekt Far for Livet er støttet økonomisk af Nordea-fonden 1 FORÆLDRE SAMMEN En brugsbog til jer, der forbereder jer på at blive fædre og mødre. Den stiller jer nogle af de mange spørgsmål, som det kan være vigtigt at tænke over og snakke om på vej til at få barn

Læs mere

Velkommen. Hvad er forandring?

Velkommen. Hvad er forandring? Velkommen. Jeg håber du bliver glad for denne lille bog. I den, vil jeg fortælle dig lidt om hvad forandring er for en størrelse, hvorfor det kan være så pokkers svært og hvordan det kan blive temmelig

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Vores barn udvikler sprog

Vores barn udvikler sprog Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge

Psykiatri. Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge Psykiatri Information om TRANSKØNNETHED OG KØNSIDENTITET hos børn og unge HVAD ER TRANSKØNNETHED? Det kan være svært at forklare præcist, hvad det vil sige at være eller at føle sig transkønnet, men mange

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust

RARRT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust AT De 5 vigtigste trin til at gøre dit barn robust Når det handler om at lykkes i livet, peger mange undersøgelser i samme retning: obuste børn, der har selvkontrol, er vedholdende og fokuserede, klarer

Læs mere

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn

0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE. FORÆLDRE med et pårørende barn 0-2 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte 0-2 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en

Læs mere

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse.

Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. Der er stor forskel på forstyrret tilknytning og tilknytningsforstyrrelse. Tryghed, tilknytning og tilknytningsmønstre. I forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser udgør beskrivelsen af forældrenes tilknytningsmønstre og tilknytningen mellem forældrene og deres børn vigtige

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning

IdÉer til sundheds- og seksualundervisning IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,

Læs mere

Opgavekort,l Stjerneløb

Opgavekort,l Stjerneløb Opgavekort,l Stjerneløb Her finder du fem opgavekort, som kan bruges,l et stjerneløb. Del klassen op i 5 grupper. Afsæt 5 minuaer,l hver post. På næste side (mindmap,l Stjerneløb) finder du et eksempel

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse

Aktiviteter - kapitel 3-6. klasse Hjælp! Er der noget galt med mig? Hej brevkasse Jeg er en pige på 12 (næsten 13), som har en masse spørgsmål til jer! Jeg vejer 39 kilo og er ca. 159 cm høj. Jeg er også meget tynd og slank. Jeg har kønsbehåring

Læs mere

Nærvær og relationer med børn og unge

Nærvær og relationer med børn og unge Nærvær og relationer med børn og unge Pædagogisk forum inviterede til foredrag med Louise Klinge Nielsen tirsdag den 17. februar 2015, hvor vi fik et meget afvekslende oplæg, hvor vi både lyttede og deltog

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

AquaMama. Vandtræning for gravide

AquaMama. Vandtræning for gravide AquaMama Vandtræning for gravide AquaMama AquaMama er seks effektive øvelser, der holder dig i form, mens maven vokser. Øvelserne er udviklet af Gigtforeningen i samarbejde med Rigshospitalets specialister.

Læs mere

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab - obligatorisk emne Kompetencemål Kompetenceområde Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Sundhed og trivsel Eleven kan forklare,

Læs mere

Hvor meget ved du egentlig?

Hvor meget ved du egentlig? quiz til drenge Hvor meget ved du egentlig? 1. Hvad er morgenrejsning? m Mange fyre har stiv tissemand om morgenen m Stiv tissemand pga seksuel opstemthed m Stiv tissemand med sædafgang 2. Hvad er menstruation?

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen. Nørregade 23.A. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Junglen Nørregade 23.A Greve Kommune September 2015 1 Indhold 1. Før Beskrivelser af det forebyggende

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn.

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Den Integrerede Idrætsinstitutionen Lundebo Lundegårdshegnet 7 4030 Tune Greve Kommune September

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Den Sproglige Udvikling

Den Sproglige Udvikling Den Sproglige Udvikling Tilegnelsen af tale og sprog er komplekse færdigheder og alligevel forstår babyer ord og hele sætninger, længe før de kan tale. Hvad det ekstraordinære er, er at babyer op til en

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Skabt som mand og kvinde

Skabt som mand og kvinde Kapitel 1 Af Jacob Munk Jensen Skabt som mand og kvinde 1. klasse 3. klasse 5. klasse BESKRIVELSE: Igennem disse fire lektioner kommer klassen til at gå på opdagelse i forskelle mellem piger og drenge.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Pædagogisk vejledning til institutioner

Pædagogisk vejledning til institutioner Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

SKAL VI TALE OM KØN?

SKAL VI TALE OM KØN? SKAL VI TALE OM KØN? Bogbind med blomster Det år jeg fyldte syv, begyndte jeg i første klasse. Det var også det år, jeg var klædt ud som cowboy til fastelavn. Jeg havde en rigtig cowboyhat på, en vest,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Orientering om. Pige. Grupper. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om. Pige. Grupper. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om Pige Grupper Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Kære ung Denne lille folder handler om Pige grupper, som er et tilbud i Middelfart Ungdomsskole. Fra 5. klasse til 18 år.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR?

Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR? Kan du ikke kende dig selv i din tilstand af GRAVID ELLER NYBAGT MOR? P/01 Gravid eller nybagt mor P/03 Tak for din tilmelding P/04 Er der noget galt? INDHOLD P/06 Er der noget galt? (fortsat) P/08 Den

Læs mere

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj.

Børn og seksualitet. Anna Louises baggrund. Anna Louise Stevnhøj. Børn og seksualitet Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund Uddannet journalist i 1990. Har arbejdet for Sundhedsstyrelsen (HIV/AIDS og prævention), Ugeskrift for Læger, Helse,

Læs mere

Impact værktøj retningslinjer

Impact værktøj retningslinjer Impact værktøj retningslinjer Værktøj fra Daphne III projektet IMPACT: Evaluation of European Perpetrator Programmes (Programmet for evaluering af Europæiske udøvere af krænkende adfærd) Impact værktøj

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version

Den gode overgang. fra dagpleje/vuggestue til børnehave. Brønderslev Kommune Version Den gode overgang fra dagpleje/vuggestue til børnehave Brønderslev Kommune 2018 Version 150218 Kære forældre Tiden er nu kommet til, at jeres barn snart skal starte i børnehave. Starten i børnehave er

Læs mere

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk

Efterfødselsreaktion kan jeg få det? Til kvinden: www.libero.dk Til kvinden: kan jeg få det? Hvad er en efterfødselsreaktion? Hvordan føles det? Hvad kan du gøre? Hvordan føles det? Hvad kan jeg gøre? Vigtigt at huske på Tag imod hjælp. Bed om hjælp. www.libero.dk

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere

Medarbejderens pædagogiske opgave

Medarbejderens pædagogiske opgave Smartguiden for afdækning og handlemuligheder er udarbejdet med det formål at guide dig gennem situationer, hvor du som medarbejder oplever eller bliver vidne til forhold med unge under 18 år, der kræver

Læs mere

Til medarbejdere. Graviditet. Vælg farve. Vejle og Middelfart Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling

Til medarbejdere. Graviditet. Vælg farve. Vejle og Middelfart Sygehus. Ortopædkirurgisk Afdeling Til medarbejdere Graviditet Vælg farve Vejle og Middelfart Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 2 Tillykke Tillykke med din graviditet! At vente et barn er en begivenhed i livet, som forbindes med stor glæde

Læs mere

Bærevejledning til vikle

Bærevejledning til vikle Mama s LIFE Bærevejledning til vikle Strækvikle kan anvendes til børn med en vægt på 2-10 kg. Fastvikle 3-20 kg. Tips til en god start kom godt i gang: Viklen skal være strammere, end man umiddelbart synes

Læs mere

på rundtur i mors mave Charlotte Kroløkke, Ph.D. & Lektor Syddansk Universitet charlottekro@litcul.sdu.dk 12.09.2009

på rundtur i mors mave Charlotte Kroløkke, Ph.D. & Lektor Syddansk Universitet charlottekro@litcul.sdu.dk 12.09.2009 på rundtur i mors mave Charlotte Kroløkke, Ph.D. & Lektor Syddansk Universitet charlottekro@litcul.sdu.dk 12.09.2009 fra medicinsk diagnosticering til underholdning når alt bliver oplevelse Det skal være

Læs mere

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold:

I den kommunale dagpleje arbejder vi med Pædagogiske Læreplaner. Indhold: Pædagogiske Indhold: Seks temaer...3 Sociale kompetencer...4 Sproglig udvikling...5 Kulturelle udtryk og værdier...6 Natur og naturfænomener...7 Krop og bevægelse...8 Alsidig personlig udvikling...9 Et

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega.

KROPPENS UDVIKLING. Hej. Jeg en dreng på 12. Har allerede fået hår under armene. Det er mega tidligt og det irriterer mig mega. Hej. u er bestemt ikke en særling! er er altid nogen, der skal være den første til noget, og du er så den første i din klasse. Jeg synes ikke, du skal bruge din energi på at tænke på det. et ændrer jo

Læs mere

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR

ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR ROLLE AF MARIANNE HARTZ THOMAS OG DORTHE LA COUR Det er først for nylig, at mænd er beg yndt at reflektere over deres køn. Drenge og mænd er historisk set ikke opdraget til at skulle tale om maskulinitet,

Læs mere

Stammeforeningen den 21. april 2018

Stammeforeningen den 21. april 2018 Stammeforeningen den 21. april 2018 - Hvem er jeg. - Hvad tilbyder Varde kommune pt. - Kort gennemgang af teorier - Foredrag for de 14-18 årige - Filmen Jacob der går i 9 klasse Non -avoidance Den mest

Læs mere

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet

Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet Pædagogisk læreplan Vuggestuen Forteleddet 0-3 år I forbindelse med vores pædagogiske arbejde med læreplaner afholder vi Status- og udviklingssamtaler med hvert

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

Små børns seksualitet

Små børns seksualitet Små børns seksualitet Information til forældre om små børns seksualitet Små børns seksualitet Denne pjece er udarbejdet, fordi mange forældre efterspørger viden om børns almindelige seksuelle udvikling

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8:

FNs 2015 mål Mål 1: Mål 2 Mål 3: Mål 4: Mål 5: Mål 6: Mål 7: Mål 8: FNs 2015 mål Mål 1: Udrydde ekstrem fattigdom og sult Mål 2: Sikre grundskoleuddannelse for alle Mål 3: Fremme ligestilling mellem kønnene Mål 4: Reducere børnedødeligheden Mål 5: Reducere dødeligheden

Læs mere

Din tilfredshed med institutionen

Din tilfredshed med institutionen Din tilfredshed med institutionen a. Jeg er samlet set tilfreds med mit barns dag/fritidstilbud b. Der er et godt samarbejde mellem os og pædagogerne c. Jeg bliver taget med på råd i beslutninger (f.eks.

Læs mere

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel

Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Hvad er bedst for børnene? Til forældre og andre voksne tæt på børn med en mor eller far i fængsel Modige voksne Mange voksne har ikke lyst til at tale om det, der er sket, fordi de skammer sig eller ønsker

Læs mere

Sundhed og seksuallære:

Sundhed og seksuallære: Sundhed og seksuallære: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne: udvikle handlestrategier, der forebygger sygdom og fremmer sundhed anvende strategier der fremmer

Læs mere

Guide: Sådan omskriver du din pengehistorie. Dine pengehistorier styrer dine beslutninger gennem livet

Guide: Sådan omskriver du din pengehistorie. Dine pengehistorier styrer dine beslutninger gennem livet Guide: Sådan omskriver du din pengehistorie Dine pengehistorier styrer dine beslutninger gennem livet Hvorfor? 2 Hvis du vil have kontrol over dine penge og din økonomi, er det vigtigt, at du kender dine

Læs mere

Sundhed og seksualitet:

Sundhed og seksualitet: Sundhed og seksualitet: Kompetencemål efter 9. klasse: Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne vurdere normer og rettigheder for krop, køn og seksualitet i et samfundsmæssigt perspektiv have

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Særligt sensitive. Web: Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage.

Særligt sensitive.   Web:  Det sensitive karaktertræk. Indtryk kan blive en plage. Særligt sensitive - og hvordan de sætter grænser Det sensitive karaktertræk Sansesart Letpåvirkelig Kreativ Samvittighedsfuld 1 2 Indtryk kan blive en plage Vegetativ tid Særligt sensitive tager flere

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp

Læreplanstemaer. Page 1 of 10. Alsidig personlig udvikling. Kan med hjælp Revideret januar 2019 Læreplanstemaer Alsidig personlig udvikling Prøver sig af i forskellige situationer og sammenhænge kan indgå i samspil børn andet køn, alder, social og kulturel baggrund end en veksler

Læs mere