SIG DET MED KUNST. Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIG DET MED KUNST. Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen"

Transkript

1 SIG DET MED KUNST Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen At kombinere ord og billeder er ingen sag. Det sker dagen igennem, når vi læser avis, ser tv, eller afkoder reklameskilte med fotografier og fyndige slogans langs vejen. Og sandsynligvis gør vi det helt af os selv, når vi går omkring og danner os tanker og forestillinger hvor navne, begreber, stemninger og billeder blander sig med hinanden. Billeder, som kunne forestille hvad som helst, eller næsten hvad som helst, holdes i et skruestik af ord, så de får en præcis reference, der ikke nødvendigvis stemmer overens med billedets oprindelige hensigt. Billeder står aldrig alene, de taler aldrig udelukkende for sig selv. Hvis ikke de ligefrem rummer ord, så kalder de i hvert fald på dem. Omkring de billeder, der cirkulerer i vores kultur, findes der myriader af ledsagende ord, som indrammer, forankrer, kommenterer, forklarer, kritiserer og optræder som hængsler mellem billede og verden. Den mand, der taler på tv-skærmen, er den model, der slår piskesmæld med sit blanke hår, har brugt shampoo fra den palme, som bøjer sig ud over det grønne hav, står på stranden ved maleriet på museets væg er lavet af Ord og billeder kan henvise til samme verden, men gør det på forskellige måder. Et billede er bestemt. Det viser lige præcis hvad det viser, det er konkret, selv om det kan fungere som sindbillede og altså stå for mere end sig selv. Et ord er ubestemt, og det kan være dets styrke. Edmund Burke bemærkede at et maleri af en engel blot viser os en køn ung mand forsynet med vinger og sværd, mens ordene "Guds engel" indgyder en anderledes ophøjet følelse, fordi de lader fænomenet fremstå i al sin ubeskrivelige og netop ubestemmelige vælde. I sin almene reference fungerer ord ofte bedre end billeder som gangbar mønt i dagligdags kommunikation. Ordet "kop" henviser til alverdens kopper, uanset størrelse, farve og form. Derfor kan man tale sammen om kopper, selv om man ikke har drukket af de samme kopper. I Jorge Louis Borges fortælling "Den erindrende" bryder sproget sammen for hovedpersonen, da han ikke længere kan acceptere begrebernes grovmaskede skematik og begynder at stille krav om, at der til hver erfaring og til hver detalje og nuance i den sansede verden skal svare et nyt sprogligt udtryk. Referenten kan med sin uudtømmelighed således udmatte sproget. Det er billedets begyndelse. Når det kommer til beskrivelsen af en sansnings subtile indhold, og når det kommer til fremstillingen af atmosfære, farve, mønstre, proportioner, skala, formelle afvigelser, rumlig kontekst og spor af fysiske handlinger, så vil ordet næsten altid komme til kort. Constantin Hansens "Lille pige med en kop foran sig" rummer først og fremmest et udsagn om en specifik situation og en specifik

2 fremstillingsmåde, en gestus. Koppen er netop denne kop, modelleret i dette materiale på dette lærred og med præcis denne størrelse og form, set i dette rum, i dette lys og så videre. Det betyder også, at mens ord skal læres, fordi forholdet mellem ord og verden er pur konvention, forudsætter den umiddelbare aflæsning af billedlige fremstillinger en mere almen kompetence, baseret på lige dele optisk-taktil erfaring og kulturel indlæring, men kun sjældent på kendskab til veldefinerede "billedsprog" selv om der er hard cases og plads til misforståelser. Mennesker har angiveligt udviklet og raffineret de verbale og visuelle fremstillingsformer, fordi der er kognitivt indlysende måder at henvise til og kommunikere om verden på. Men de forskellige måder appellerer til vidt forskellige sider af vores perception. Vi kan vise og vi kan benævne, vi kan se og vi kan læse, vi kan forme og vi kan sige. Ligesom den synlige verden er billeder sprogligt uudtømmelige. Et billede "siger mere end tusind ord", og det ville kun blive værre, dersom ordenes antal blev tidoblet. Derfor findes der en klassisk og uopslidelig arbejdsdeling mellem ord og billede. Billedet giver os den konkrete fremtoning og det sanselige overskud, og på det mere abstrakte plan hele diagrammet over forbindelser mellem punkter i tid og rum, som ordene ikke kan levere. Ordene giver til gengæld den universalitet, den stemme, den præcise adresse eller, når de knyttes sammen i sætninger, det ræsonnement og den fortælling, som billedet ikke kan levere. På trods af de relativt klart adskilte funktioner, som ord og billede gennem tiderne er blevet tildelt, er det aldrig lykkedes at få trukket grænserne klart op. Arbejdsdelingen er altid til forhandling. Hvornår hører ordene op, og hvornår begynder billederne? Er der tale om et modsætningsforhold, en glidende overgang eller om to væsensforskellige domæner? 1700-tallets klassicistiske kunstteori, som dannede afsæt for senere moderne teoridannelser, hævdede at ordene var tidens kunst, mens billedet var øjeblikkets og rummets kunst. Det lød besnærende klart og enkelt. Men holder teorien? Har litteratur ikke mulighed for at standse fortællingen og fortabe sig i beskrivelser, der danner rumlige strukturer snarere end forløb i tid, sådan som det f.eks. sker i starten af Alain Robbe-Grillets "Jalousi", hvor et hus beskrives med yderste omhu? Og oplever vi ikke tiden, når vi går omkring skulpturen, iagttager dens forandringer under skiftende synsvinkler og måske ser den forflyttet til forskellige udstillingssammenhænge? Ser vi ikke billedet formelig kalde på sproget, når maleren eller kritikeren i manifester og teoretiske udredninger begrunder sin forkærlighed for den absolutte, sprogafvisende abstraktion? Den klare arbejdsdeling mellem ord og billede har givet næring til forestillinger i det 19. og 20. århundrede om den rene ordkunst, det rene maleri, den rene skulptur og så videre. Usikkerheden om grænsen og modsætningen mellem sprogets og

3 det synliges domæne er imidlertid fortsat og bliver især udfoldet på billedkunstens domæne. Ord og billeder har en næsten magnetisk tiltrækningskraft på hinanden. Det, vi ser på, vil vi gerne kommentere eller læse mere om, og maleriet på galleriets væg har oplysninger om titel, år og kunstnernavn som et af sine stærkeste virkemidler. Omvendt ser vi meget gerne fortællinger omsat til billedernes kød og blod igennem illustrationer og filmatiseringer. Børn, som er mere fortrolige med billeder end med ord, skynder sig hen til billederne, så de kan se hvordan Pippi Langstrømpe eller Robinson Crusoe ser ud. Hvad ord og billeder gør ved hinanden, er dog langt fra givet. Det er en almindelig erfaring, at ord kan låse et billede fast og bibringe den kontekst, som gør en særlig aflæsning mulig. Et fotografi af en græsmark med buske kan være billedet på en idyl, men ville med undertitlen "Srebrenica, juli 2005" bliver overlejret af en helt anden dyster fortælling. Billedet kan også forlene en sparsom litterær beskrivelse med et alt for konkret indhold, som vi kender det, når vi pludselig ser vores romanhelt inkarneret i en skuespiller eller en illustration, som ikke dækker det billede, vi havde dannet os af personen. Men ord og billeder låser ikke bare hinanden fast. Afstanden mellem de to, den helt afgørende forskel mellem det bestemte og det ubestemte, åbner også for en langt mere undergravende, destabiliserende eller produktiv effekt, alt afhængig af synspunktet. I kombination kan ord og billede nemlig trække i så forskellige retninger, at selve mellemrummet bliver æstetisk og semiotisk interessant, men ideologisk set farligt. I en skriftkultur kan billeder virke truende, fordi de hidser følelser op. Mens man med sindsro læser en notits om tusind mennesker, som er druknet under en oversvømmelse i et fjernt land, kan et billede et plaget barn eller babysæl på et sekund rejse stærke følelser. Platon var bange for musikken, fordi den ophidsede, og det var med nød og næppe at kristendommen accepterede billeder. Argumentet hos Gregor den Store var, at "malerier kan for dem, der ikke kan læse, være det samme som bogstaver er for dem, der kan". For teologerne havde billederne en pædagogisk og opbyggelig karakter, men det krævede at deres tætte relation til teksten blev nøje overvåget en opgave som kunstakademierne senere overtog, da det begyndte at dreje sig om at kontrollere den rette læsning af billederne. Den barokke billedkultur havde ofte større overbærenhed med billedets affektive værdi, fordi det her drejede sig om at dæmme op for den sekularisering, som var begyndt at brede sig i Europa og som truede med at svække kirkens magt. Billeder skulle ikke blot belære dem, der var ukyndige i skrift, men nu også bevæge og behage sindene, så sanserne blev åbne for indsigt og sjælen blev blødgjort,

4 lærenem og velvillig. Alt det som videnskaben ikke kunne, men som retorikken havde dyrket siden antikken. Hermed blev det for alvor understreget, at der ligger en mulighed for præcision, artikulation og affekt inden for det plastiske og visuelle område, som er anderledes end de virkemidler, verbalsproget stiller til rådighed. Billedet og billedkunsten fik sin egen prestige og sin egen eksistensberettigelse, også fordi billeder kan aflæses i fællesskab og altså styrke det sociale bånd, mens bøger må tilegnes i ensomhed. Men der blev også åbnet for kitsch, for billedernes magt over følelserne, for den populære billeddyrkelse. Både sproglige og billedmæssige ytringer kan tiltrække og styre opmærksomheden. Men forskelligheden i appel og virkemidler gør, at de i forening snart styrker og understøtter, snart forrykker og forskyder hinanden. I billedet finder vi intet der kan sammenlignes med et ord. Selv stærkt kodificerede grafiske tegn og symboler vil i billeder være materielle og visuelle størrelser, som er sammensat på en ikke-lineær måde inden for et materielt kontinuum og som i princippet kunne have været placeret anderledes på fladen. Over for billedet kan tanken og blikket vandre, og vandre er det rette ord. Langt de fleste billedtyper henvender sig til et inkarneret blik, et blik, der har kroppen med. Vi ser ikke bare et abstrakt mønster, som i visse tilfælde kan identificeres som en ting og benævnes. Fra første øjekast ser vi med den motoriske krop og dens bevægelsesmuligheder i tankerne. Grænserne for indtagelse af rummet bliver registreret. Således aflæses billedet spontant som en flade, der enten inviterer til eller blokerer for imaginær indtræden og fortabelse. Linier, farvefelter, tonale intensiteter, figurer og så videre bliver de midler, hvormed blikkets gang gennem billedet reguleres (eller forvirres eller frisættes). Indeholder en flade ingen af disse elementer, og er der slet ingen appel til den imaginære krop, men derimod nok til den fysiske krop, så opfatter vi sandsynligvis ikke længere det sete som et billede, men snarere som en genstand i rummet. Med ord forholder det sig anderledes. Ser vi bort fra grænsetilfælde, som vi finder i visse former for poesi, vil de ikke primært henvende sig til blikket, men straks lede den læsende ind i et univers af immaterielle betydninger, som kun indirekte involverer en kropslig erfaring. Derfor kan ordene tøjle billederne til en reference, hvilket naturligvis også indebærer muligheden for en fuldkommen overraskende kombination af semantiske verdener. Det er ingen sag at kombinere ord og billeder, men resultatet beror helt og holdent på kombinationens art. Ord og billeder kan have fire forhold til hinanden: et udvendigt, et intimt, et problematisk og et identisk.

5 1. Det udvendige forhold. Et billede er normalt omgivet af ord, som forankrer og kommenterer det. Der har altid været tale om billeder, og selv de mest renhedssøgende og asketiske abstraktioner fra det moderne maleris overdrev vil kunne dynges til med ord fra avisartikler, kataloger, brochurer, kuratorernes plakater, kunsthistorikernes analyser, undertekster og de besøgendes tale. Billedet er hvad det er, men hvad det betyder, er ikke givet og forklares ikke af billedet selv selv hvis det gjorde, ville forklaringen igen have forklaring behov. Man kan diskutere, om signaturen, som optrådte første gang i Antikken, forholder sig udvendigt til et billede. Signaturen fortæller ikke noget om billedet, men lokaliserer dens ophavsmand, som ikke er en del af billedet, ikke engang hvis det er et selvportræt, men som nødvendigvis tilhører dets omverden. Alligevel siger signaturen det samme som billedet selv udsiger, især hvis det er det moderne billede, som skal være originalt, så både den enkelte kunstner og det enkelte billede markerer sig som forskellige fra alle andre: både billede og signatur fortæller hvem der har lavet det. Kunstnere som Gustave Courbet og Robert Ryman gør i hver sin ende af den moderne kunsts historie en dyd af signaturens grafiske prægnans og inddrager ordene som kalligram-agtige tegn i maleriet. Her har signaturen omtrent samme status som billedets ramme. Den er uden for og inde i billedet på samme tid, den er hængslet der i en uløselig knude forbinder tekst og kontekst, billedet og billedets komplekse omstændigheder. I moderne kunst, hvor billede, teori og kritik nærmer sig hinanden, kan billeder have brug for ord, fordi de fremstilles som en replik i en æstetisk situation, så billedet ikke blot er hvad det er, men udsiger, opsiger og undsiger andre billeder. Kun for den, som er fortrolig med den øjeblikkelige situation på kunstscenen, giver billedet mening, især hvis det teoretiske overskud ledsages af et sanseligt underskud, så få streger skal sige alt. Billedets tomhed bliver omvendt proportional med ordenes fylde. Her kan kunstneren spille på den ideelle betragters læs: kollegaens viden om anden kunst, men også på rygtedannelser i nærmiljøet. Et billede står altid i dialog med andre billeder, enten samtidige eller tidligere, og alene af den grund vil det ikke tale for sig selv. Men dialogen er sjældent ordløs. Kunstsystemet og institutionen fungerer ikke kun i kraft af de fysiske mure, som indrammer, iscenesætter og arkiverer billederne som kunst. Værkerne får i lige så høj grad stemme igennem det sprog og de vidensprocedurer, som knytter dem sammen og skiller dem ad, med andre ord gennem den kritik og analyse, som sætter et billede i relief og perspektiverer det som udsagn. Dette forhold mellem det synlige og det sigelige er de facto udvendig. Men det er hævet over enhver tvivl, at det har omfattende konsekvenser for billedernes videre skæbne i kulturen

6 og griber langt ind i deres eksistens. Og det gælder ikke kun for kunstens billeder. Hvem ville for eksempel have løftet et øjenbryn over de tolv berømte karikaturtegninger, hvis ikke det med sproglige midler var blevet gjort klart at de forestillede Muhammed? 2. Det intime forhold. Der kan også være et meget tæt forhold mellem billede og ord. Det sker, når et billede skal illustrere. Små børn starter med at se billeder, og langsomt ændres balancen mellem billede og ord fra pegebøger over læs-let bøger til illustrerede bøger og til sidst Kritik der reinen Vernunft. I børnenes bøger hjælpes fantasien med billeder, som viser hvad der nærmere bestemt foregik på Robinson Crusoes øde ø. Uanset hvor nøje Defoe beskrev sin helts hårde arbejde på øen, er der stadig rigeligt med plads til fantasien, og forskellige mennesker vil gøre sig meget forskellige billeder af Robinson, hans ø og hans ting. Hos den, der har læst Melvilles Moby Dick, vil billedet af den hvide hval stå rystende klart. Men fortællingen i sig selv gør hvalens hvidhed til en metafor for dyrets uindtagelighed og utæmmelighed, for dets utilbøjelighed til at lade sig "fange" med ord, og hermed opstår en art intim forståelse mellem fortællingen og det sprogligt fremmanede billede. De illustrerede udgaver yder sjældent denne relation retfærdighed. Også her holder teksten billedet i et skruestik, for illustratoren må bruge teksten som en "udvidende begrænsning" han må arbejde inden for det råderum, som teksten angiver, og han må lade denne begrænsning forstærke sin indsats og sine ideer, så han kan præcisere teksten og binde fantasien. Nogle illustrationer kan i den grad sætte sig på teksten og smelte sammen med den, så kun denne ene har lov til at være billedet på teksten og nye illustrationer virker forkerte. I middelalderen afstod kristne kunstnere fra at bruge billeder til at beskrive den synlige verden. I stedet forsøgte de at frembesværge følelser for en hellig verden, som ikke kan ses. De så bort fra tid og rum og arbejdede med rene betydninger, som symbolik og ornamentik, indtil billedet nærmede sig en billedskrift, der "sagde det med kunst", som allerede var foreskrevet i den hellige skrift. Derfor kunne der tvangfrit indgå citater, f.eks. skriftsteder, i billedet. Ord og billede var tæt forbundne og tæt adskilte. De smelter -næsten sammen, og deres forhold er uproblematisk, fordi magtforholdet er bestemt på forhånd. I de sidste årtiers kunstpraksis går tendensen snarere i retning af en fuldstændig udjævning af dette forhold. Roy Lichtenstein kunne nævnes som et tidligt forbillede. Hans tegneseriebilleder signalerer ophøjet moderne tableau-maleri gennem teknik, ramme og ophængning, mens motiverne og taleboblerne associerer i retning af en plaprende populærkultur, der ikke skelner afgørende mellem tekst og billede, det vil sige en kultur hvor billeder taler og tekster signalerer. Lichtensteins malerier er

7 hverken illustrationer af en underliggende fortælling eller abstraktioner, som bremser et forløb for at vise os et sublimt øjeblik. Begge dele ville tilhøre en klassisk kunstdiskurs. Hans malerier udvisker snarere grænsen mellem det sete og det sagte, ja ophæver med et ironisk glimt i øjet hele den klassiske modsætning mellem at se og at læse. 3. Det problematiske forhold. Her begynder ord og billeder at leve hver for sig og at blive variable, så de kan indgå i alle mulige forhold til hinanden. Magrittes billede af en pibe bruger en tekst, som på én gang opsiger og præciserer teksten. For lige så rigtigt det er, at et billede af en pibe ikke er en pibe, lige så forkert er det at nægte, at billedet forestiller en pibe. Både billeder og ord må fikseres i et medium, der byder sig til for sanserne. Kun derfor kan de bruges til at kommunikere. Der er intet til hinder for, at ordenes udseende kan bruges som et malerisk virkemiddel ord kan fremstilles forstørrede, forgrovede, fortegnede, så ikke blot deres betydning bliver et virkemiddel, men også deres udseende og måske deres lyd. Kubisterne brugte avissiden på den måde, og i avantgardens manifester blev der leget med typografien, så en tekst blev en hybrid mellem et digt, en kunstcollage, en reklame og en politisk plakat. Manifestet ville ikke blot være en manifestation af et budskab. Det skulle også være et udsagn i sin egen ret, så teksten blev et billede af sit eget indhold. Sartre hævdede, at prosaens ord er gennemsigtige og henviser til verden, mens poesiens ord er tætte og fremstår som lyde og billeder, så ordet "rødt" bliver rødt, og ordet "snerre" snerrer af én eller ikke. Så lærredet kan fyldes med ord, som radbrækkes, forsødes, farves og formes på utallige måder, citater kan indgå og blive replikker til billedet, og titlen på et billede kan blive en kommentar, som skaber afklaring, spænding eller åbenlys forvirring, fordi det ikke rigtigt fremgår hvad det er i billedet som gør, at det skal hedde "døddrukne danskere". Eller med et velkendt eksempel: den røde firkant på lærredet kan forestille "Moses' overgang over Det Røde Hav", hvor israelitterne lige er kommet i land, mens vandet lige har lukket sig over egypterne. Her benytter man sig af, at ord og billede henviser på forskellige måder. Billedet, som er bestemt, kombineres med ordet, som er ubestemt, og ud af den særlige måde, hvorpå kombinationen finder sted, opstår en særlig interferens. To forskellige slags imaginære rum, som opstår på den anden side af det sansede billede og det sansede ord, mødes og blander sig og skaber et lille chok. Ord flyder over i billede, billede flyder over i ord og tilsammen opstår en effekt, som kan skabe den foruroligende stemning, den forskydning af etablerede grænser, den mærkelige lyst og det gennembrud af indsigt, som kunst kan afstedkomme.

8 Det er i reglen ikke et stort chok, ikke en katastrofe forstået som en pludselig overgang til en helt ny tilstand. Moderne mennesker er blaserte, de udsættes for så mange billede og ord hver eneste dag, at de har lært at beskytte sig mod at blive slået omkuld. Det er sjældent man møder det sublime i den klassiske betydning af en storslået oplevelse, der kuldkaster alle ens kategorier og skaber en symbolsk, om end ikke virkelig fare, som man må redde sig fra ved at forstærke sig selv, så ulysten på billedsiden kompenseres af lysten på jeg-siden. Det lille chok kan opstå, når ord bliver til billeder, når kunst bringes i forhold til de kræfter, som den har taget afsked med økonomi, politik og religion og når billede og ord leger med hinanden og skaber støj i deres forståelseskanaler. 4. Det identiske forhold. At tale om identitet som et forhold er anstrengt. Men siger man, at A = A, så synes A at forholde sig til sig selv. Over for identitet har vi det modsatte, paradokset at A A. Dette forhold mellem identitet og paradoks kan bruges æstetisk, når man bruger ord til at lave billeder, så et digt om en vase forestiller en vase, eller når ordet kærlighed adderes i alle mulige typografier og udgør et hjerte. Her er ord og billede identiske og forskellige på samme tid. Legen med typografi og ordbilleder findes inden for poesien, inden for surrealisme, dadaisme og konkret poesi, hvor ord opstilles som figurer og hvor ordenes og tallenes figurer udnyttes til at skabe gåder og små chok, når gåden løses. Simon Grotrian laver sådanne digte U U U U Her er titlen "Hest på glastag", mens O O 2 O O 2 O O kommer til at hedde "Svaner set gennem tårer" (fra digtsamlingen Fire, Borgens Forlag, Den amerikanske billedkunstner Carl Andre begyndte som digter, inden han lagde sine første mursten og plader på gulvet og blev en vigtig eksponent for minimal art. Hans digte bestod ofte af det samme ord skrevet i et kvadrat, så siden blev et grafisk blad bestående af papir, blæk, skrift, lyd og satsbillede. Der var kun et stenkast fra disse digte til de kvadratiske metalplader på gulvet. Carl Andres plader er digtet som billede og som rum. Billedkunsten har ingen skrupler i dag med at udnytte disse fire typer af forhold mellem ord og billede i alle tænkelige kombinationer. Nutidens konceptuelle og diskursive metoder inden

9 for billedkunsten lægger afstand til forestillingen om, at sanserne opererer uafhængigt af hinanden og at litteraturen er litterær, mens billedkunsten er visuel. Også mange andre positioner kan melde sig under hybridformens banner. For øjeblikket er billedkunst som et betydningslaboratorium, hvor alle kneb, alle sprog, alle materialer kan bruges og alt kan kombineres: tekster, farver, tekstiler, filosofiske traktater, romanfragmenter, film, kroppe, levende som døde som støbt i bronze, huse, pladser, haveredskaber, køkkenaffald, olie, lærred, marmor, grafitti og lyde. Kravet er blot, at de indgår i konstellationer, som danner nye rum for erfaring eller som skaber, nedbryder og udfordrer forestillinger og meningsuniverser. Det er på én gang nyt og gammelt. Da kunsten frigjorde sig fra økonomiens, politikkens og religionens førergreb i begyndelsen af 1800-tallet, skete det under mottoet "alt er tilladt" som kunst. Det er et motto, som er umuligt at overbyde, så man kan sige, at plus ça change, plus c'est la même chose. Ord og billede er blot to af de ressourcer, som kunsten efter sit eget behag kan kombinere for at udfordre vor erfaring. Men ideen om deres modsætningsforhold udgør én af de mest grundlæggende i den vestlige kultur, og derfor er det stadig potentielt interessant, undertiden ligefrem sprængfarligt, at sætte dem sammen herunder også at skille dem ad på nye måder. Det er det, vi har forsøgt at vise. Med ord. Tilbage

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Faglighed. Vibeke Hetmar

Faglighed. Vibeke Hetmar Faglighed Vibeke Hetmar Betegnelsen faglighed kalder på præcisering når den anvendes som grundlag for beslutninger i de politiske, de administrative og de didaktiske domæner. Det kan være det ikke er muligt

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum

Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.

Læs mere

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv

At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv At have en have parker og havearkitektur i et kunsthistorisk perspektiv Et undervisningsforløb af Sophie Holm Strøm Arkitektur TITEL PÅ FORLØB Indhold/tekster/materiale At have en have (intro til billedkunst)

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til?

Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Hvad kan DIN skole bruge biblioteket til? Besøg BIBLIOTEKET Besøg VANDREHALLEN Besøg BIBLIOTEKET Hvordan kan skolen bruge biblioteket? Hvorfor biblioteksbesøg? Tilbuddene veksler mellem kulturel oplevelse

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse

Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Bent Rej og Solkær Face to face fotografi fra Stones til Winehouse Dette materiale består af følgende afsnit Om udstillingen... 1 Om undervisningstilbuddet på Trapholt... 2 Hvem er Bent Rej og Søren Solkær?...

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Intuition og inspiration

Intuition og inspiration Intuition og inspiration Jeg havde en følelse af skæbne, at selv om jeg var blevet tildelt livet af skæbnen, så havde jeg noget, jeg skulle opfylde. Det gav mig en indre sikkerhed. Ofte havde jeg den følelse,

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse.

Som noget nyt tilbyder Trapholt arkitekturworkshop for 1. -10. klasse. AKTIVITETER 2015 Trapholt ligger Æblehaven 23 og nås med bus nr. 4 mod Strandhuse/Nr. Bjert fra Kolding Rutebilstation. Husk at det er gratis at låne vores madpakkehus Trappergården - reservering anbefales.

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år

Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling

Læs mere

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU

Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU Nye foredrag med Peter Lundberg KAN BOOKES NU LIDT OM PETER LUNDBERG Billedkunstner, forfatter og foredragsholder. (F: 1955) Peter Lundbergs billedkunstneriske karriere startede i 1969, og i mange år blev

Læs mere

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014

Beyond Reach. 1. marts til 13. april 2014 En lærerguide Beyond Reach 1. marts til 13. april 2014 Introduktion Kære underviser Fra 1. marts til 13. april 2014 præsenterer Den Frie Udstillingsbygning en ny udstilling med værker specielt skabt til

Læs mere

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?

Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

REKLAMER REKLAMEANALYSE

REKLAMER REKLAMEANALYSE REKLAMEANALYSE Præsentation af reklamen Hvem er afsenderen? o stort el. lille firma o dansk el. udenlandsk o hvilke produkter o slogan, logo Hvilket reklamebureau? Hvad reklameres der for? Hvilket medie

Læs mere

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16

LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEMBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 LUST & COLOURS 11. OKTOBER - 14. NOVEBER 2013 FERNISERING DEN 10. OKTOBER FRA KL. 16 Farver ses og opleves med både intellekt og følelser. I useumsbygningen undersøger seks kunstnere, hvad farver gør ved

Læs mere

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat.

De fleste mennesker har aflange ansigter så derfor vil et portræt også virke mest naturligt i højformat. - Et spørgsmål om format... Tekst og fotos: Kent Bovin Portrætbilleder har, stort set, altid været højformatbilleder. Går man til en portrætfotograf vil man med næsten 100% sikkerhed få sine portrætbilleder

Læs mere

Del 1. Før læsningen

Del 1. Før læsningen Del 1 Før læsningen Hvem er Sanne Søndergaard? Født i 1980 i Ikast Stand up komiker og forfatter Uddannelse: Student fra Ikast Gymnasium 1999 Journalist fra Danmarks Journalisthøjskole 2004 Debut som stand

Læs mere

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk

FOKUS PÅ ESSAYET. Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk FOKUS PÅ ESSAYET Genreskrivning med essayet som del af genrenetværk PROGRAM 1. Opsamling fra sidst litteratursamtalen og billedromaner 2. Skriveøvelse erindringer omkring ungdommens glæder (og sorger)

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj

Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi. I min morfars kones stue - Hammerhøj Ideer til undervisning - med inspiration fra Hammershøi I min morfars kones stue - Hammerhøj Bogen tager afsæt i et af Vilhelm Hammershøis billeder Interiør. Åbne døre. Strandgade 30. 1905. Sammen med

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn

SELV TEST. 7 Intelligenser. Learn2Learn SELV TEST 7 Intelligenser Learn2Learn Denne test tilhører: 1 De 7 intelligenser 7 intelligenser Intra-personel Sproglig Inter-personel Musisk Visuel-rumlig Logiskmatematisk Kropsligkinæstetisk De fremtrædende

Læs mere

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner

sarahpilki@gmail.com engelsk 2009-2010 billedkunst Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 natur og teknik 3. kl. supplerende årsplaner 3. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst natur og teknik Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 3. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Fabelkunst EVA JOENSEN

Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelkunst EVA JOENSEN Fabelagtig kunst... I århundreder har mennesker fortalt hinanden fabler. Fantasier og fortællinger i ord og billeder. God kunst er fabelagtig og Fabelkunst er udtryk, der gør indtryk

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning

ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning ARTiFAKTi inspirationsmateriale til brug i undervisning Jesper Just er født i 1974 og tog sin afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 2003. Han bor og arbejder i New York og er repræsenteret i en

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225

Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Lærervejledning Foto: http://www.colourbox.com/vector/cute- anime- style- girl- vector- 4248225 Fag: Dansk, billedkunst Emne: Manga, berettermodel, fortælleteknik, tegneseriens virkemidler, billedkomposition,

Læs mere

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine

Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Multimediedesigner, Cph Business Lyngby 2. Semester - 2. Projekt - Ferbruar/Marts 2015 E-zine Pernille Sjøgreen Kathrine Amalie Russell Harder Line Rasmussen www.pernillesjoegreen.com www.kathrineharder.com

Læs mere

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4

NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 NÆSTVED KUNSTFORENING Sct. Peders Kirkeplads 1 4, Næstved Blad nr. 6/201 4 Jens Ingvard Hansen Hans Ole Madsen Udstiller i Kunstforeningen 6. september - 5. oktober 201 4 Næstved Kunstforening inviterer

Læs mere

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa

Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Præsentation af 3 kunstnere til udsmykningsopgave for sygehusene i Aabenraa Anbefales af Statens Kunstfond ved Udvalget for Kunst i det Offentlige Rum Generelt: De tre kunstnere udvalget har valgt at pege

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver

Nye hold 2008. tag ordet i din magt! Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Eksklusivt lederkursus Retorik Nye hold 2008 tag ordet i din magt! Anne Katrine Lund, ph.d. i retorik Trine Sick, journalist og kommunikationsrådgiver Flemming Enevold, skuespiller og instruktør en af

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Castet og berømt Fag: Dansk Målgruppe: 5.- 6.klasse Titel: Stjerner i børnehøjde Vejledning Lærer Titel Castet og berømt Stjerner i børnehøjde Hvor langt vil du gå for at blive stjerne? Denne vejledning bringer debatten ind i dit klasseværelse. Hvad vil det sige at være stjerne, og hvilke konsekvenser

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism)

(Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men til evaluering. Kritik er på engelsk criticism) Billede kritik Eller nærmer billede evaluering, da kritik er negativt ladet på dansk. Man kan også kalde det billede bedømmelse der er mere dansk (Critiquing på enkelsk bør ikke oversættes til kritik men

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet!

Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Wilhelm Freddie. Stik gaflen i øjet! Kære underviser Som supplement til vores undervisningsmateriale har vi her samlet supplerende information og forslag til ekstra opgaver og tematikker, der kan inkluderes

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013

Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Årsplan 9. årgang 2012/ 2013 Uge Emne/aktiviteter Mål Materialer 33 36 36 kanotur Kim Fupz forfatterskab novelle gøre rede for og beherske betydningen af sproglige og stilistiske virkemidler gøre rede

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Diagrammer visualiser dine tal

Diagrammer visualiser dine tal Diagrammer visualiser dine tal Indledning På de efterfølgende sider vil du blive præsenteret for nye måder at arbejde med Diagrammer på i Excel. Vejledningen herunder er vist i Excel 2007 versionen, og

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr

Genre Folkeeventyr Kunsteventyr Som præsten, historiefortælleren og tænkeren Johannes Møllehave forklarer i et essay med titlen "Om gæstevenskab" fra: "...når eventyret begynder med de ord: Der var engang - så følger der gerne en fortælling

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik

Tip til 1. runde af Georg Mohr-Konkurrencen Kombinatorik Tip til 1. runde af - Kombinatorik, Kirsten Rosenkilde. Tip til 1. runde af Kombinatorik Her er nogle centrale principper om og strategier for hvordan man tæller et antal kombinationer på en smart måde,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere