SIG DET MED KUNST. Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SIG DET MED KUNST. Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen"

Transkript

1 SIG DET MED KUNST Af Mikkel Bogh og Ole Thyssen At kombinere ord og billeder er ingen sag. Det sker dagen igennem, når vi læser avis, ser tv, eller afkoder reklameskilte med fotografier og fyndige slogans langs vejen. Og sandsynligvis gør vi det helt af os selv, når vi går omkring og danner os tanker og forestillinger hvor navne, begreber, stemninger og billeder blander sig med hinanden. Billeder, som kunne forestille hvad som helst, eller næsten hvad som helst, holdes i et skruestik af ord, så de får en præcis reference, der ikke nødvendigvis stemmer overens med billedets oprindelige hensigt. Billeder står aldrig alene, de taler aldrig udelukkende for sig selv. Hvis ikke de ligefrem rummer ord, så kalder de i hvert fald på dem. Omkring de billeder, der cirkulerer i vores kultur, findes der myriader af ledsagende ord, som indrammer, forankrer, kommenterer, forklarer, kritiserer og optræder som hængsler mellem billede og verden. Den mand, der taler på tv-skærmen, er den model, der slår piskesmæld med sit blanke hår, har brugt shampoo fra den palme, som bøjer sig ud over det grønne hav, står på stranden ved maleriet på museets væg er lavet af Ord og billeder kan henvise til samme verden, men gør det på forskellige måder. Et billede er bestemt. Det viser lige præcis hvad det viser, det er konkret, selv om det kan fungere som sindbillede og altså stå for mere end sig selv. Et ord er ubestemt, og det kan være dets styrke. Edmund Burke bemærkede at et maleri af en engel blot viser os en køn ung mand forsynet med vinger og sværd, mens ordene "Guds engel" indgyder en anderledes ophøjet følelse, fordi de lader fænomenet fremstå i al sin ubeskrivelige og netop ubestemmelige vælde. I sin almene reference fungerer ord ofte bedre end billeder som gangbar mønt i dagligdags kommunikation. Ordet "kop" henviser til alverdens kopper, uanset størrelse, farve og form. Derfor kan man tale sammen om kopper, selv om man ikke har drukket af de samme kopper. I Jorge Louis Borges fortælling "Den erindrende" bryder sproget sammen for hovedpersonen, da han ikke længere kan acceptere begrebernes grovmaskede skematik og begynder at stille krav om, at der til hver erfaring og til hver detalje og nuance i den sansede verden skal svare et nyt sprogligt udtryk. Referenten kan med sin uudtømmelighed således udmatte sproget. Det er billedets begyndelse. Når det kommer til beskrivelsen af en sansnings subtile indhold, og når det kommer til fremstillingen af atmosfære, farve, mønstre, proportioner, skala, formelle afvigelser, rumlig kontekst og spor af fysiske handlinger, så vil ordet næsten altid komme til kort. Constantin Hansens "Lille pige med en kop foran sig" rummer først og fremmest et udsagn om en specifik situation og en specifik

2 fremstillingsmåde, en gestus. Koppen er netop denne kop, modelleret i dette materiale på dette lærred og med præcis denne størrelse og form, set i dette rum, i dette lys og så videre. Det betyder også, at mens ord skal læres, fordi forholdet mellem ord og verden er pur konvention, forudsætter den umiddelbare aflæsning af billedlige fremstillinger en mere almen kompetence, baseret på lige dele optisk-taktil erfaring og kulturel indlæring, men kun sjældent på kendskab til veldefinerede "billedsprog" selv om der er hard cases og plads til misforståelser. Mennesker har angiveligt udviklet og raffineret de verbale og visuelle fremstillingsformer, fordi der er kognitivt indlysende måder at henvise til og kommunikere om verden på. Men de forskellige måder appellerer til vidt forskellige sider af vores perception. Vi kan vise og vi kan benævne, vi kan se og vi kan læse, vi kan forme og vi kan sige. Ligesom den synlige verden er billeder sprogligt uudtømmelige. Et billede "siger mere end tusind ord", og det ville kun blive værre, dersom ordenes antal blev tidoblet. Derfor findes der en klassisk og uopslidelig arbejdsdeling mellem ord og billede. Billedet giver os den konkrete fremtoning og det sanselige overskud, og på det mere abstrakte plan hele diagrammet over forbindelser mellem punkter i tid og rum, som ordene ikke kan levere. Ordene giver til gengæld den universalitet, den stemme, den præcise adresse eller, når de knyttes sammen i sætninger, det ræsonnement og den fortælling, som billedet ikke kan levere. På trods af de relativt klart adskilte funktioner, som ord og billede gennem tiderne er blevet tildelt, er det aldrig lykkedes at få trukket grænserne klart op. Arbejdsdelingen er altid til forhandling. Hvornår hører ordene op, og hvornår begynder billederne? Er der tale om et modsætningsforhold, en glidende overgang eller om to væsensforskellige domæner? 1700-tallets klassicistiske kunstteori, som dannede afsæt for senere moderne teoridannelser, hævdede at ordene var tidens kunst, mens billedet var øjeblikkets og rummets kunst. Det lød besnærende klart og enkelt. Men holder teorien? Har litteratur ikke mulighed for at standse fortællingen og fortabe sig i beskrivelser, der danner rumlige strukturer snarere end forløb i tid, sådan som det f.eks. sker i starten af Alain Robbe-Grillets "Jalousi", hvor et hus beskrives med yderste omhu? Og oplever vi ikke tiden, når vi går omkring skulpturen, iagttager dens forandringer under skiftende synsvinkler og måske ser den forflyttet til forskellige udstillingssammenhænge? Ser vi ikke billedet formelig kalde på sproget, når maleren eller kritikeren i manifester og teoretiske udredninger begrunder sin forkærlighed for den absolutte, sprogafvisende abstraktion? Den klare arbejdsdeling mellem ord og billede har givet næring til forestillinger i det 19. og 20. århundrede om den rene ordkunst, det rene maleri, den rene skulptur og så videre. Usikkerheden om grænsen og modsætningen mellem sprogets og

3 det synliges domæne er imidlertid fortsat og bliver især udfoldet på billedkunstens domæne. Ord og billeder har en næsten magnetisk tiltrækningskraft på hinanden. Det, vi ser på, vil vi gerne kommentere eller læse mere om, og maleriet på galleriets væg har oplysninger om titel, år og kunstnernavn som et af sine stærkeste virkemidler. Omvendt ser vi meget gerne fortællinger omsat til billedernes kød og blod igennem illustrationer og filmatiseringer. Børn, som er mere fortrolige med billeder end med ord, skynder sig hen til billederne, så de kan se hvordan Pippi Langstrømpe eller Robinson Crusoe ser ud. Hvad ord og billeder gør ved hinanden, er dog langt fra givet. Det er en almindelig erfaring, at ord kan låse et billede fast og bibringe den kontekst, som gør en særlig aflæsning mulig. Et fotografi af en græsmark med buske kan være billedet på en idyl, men ville med undertitlen "Srebrenica, juli 2005" bliver overlejret af en helt anden dyster fortælling. Billedet kan også forlene en sparsom litterær beskrivelse med et alt for konkret indhold, som vi kender det, når vi pludselig ser vores romanhelt inkarneret i en skuespiller eller en illustration, som ikke dækker det billede, vi havde dannet os af personen. Men ord og billeder låser ikke bare hinanden fast. Afstanden mellem de to, den helt afgørende forskel mellem det bestemte og det ubestemte, åbner også for en langt mere undergravende, destabiliserende eller produktiv effekt, alt afhængig af synspunktet. I kombination kan ord og billede nemlig trække i så forskellige retninger, at selve mellemrummet bliver æstetisk og semiotisk interessant, men ideologisk set farligt. I en skriftkultur kan billeder virke truende, fordi de hidser følelser op. Mens man med sindsro læser en notits om tusind mennesker, som er druknet under en oversvømmelse i et fjernt land, kan et billede et plaget barn eller babysæl på et sekund rejse stærke følelser. Platon var bange for musikken, fordi den ophidsede, og det var med nød og næppe at kristendommen accepterede billeder. Argumentet hos Gregor den Store var, at "malerier kan for dem, der ikke kan læse, være det samme som bogstaver er for dem, der kan". For teologerne havde billederne en pædagogisk og opbyggelig karakter, men det krævede at deres tætte relation til teksten blev nøje overvåget en opgave som kunstakademierne senere overtog, da det begyndte at dreje sig om at kontrollere den rette læsning af billederne. Den barokke billedkultur havde ofte større overbærenhed med billedets affektive værdi, fordi det her drejede sig om at dæmme op for den sekularisering, som var begyndt at brede sig i Europa og som truede med at svække kirkens magt. Billeder skulle ikke blot belære dem, der var ukyndige i skrift, men nu også bevæge og behage sindene, så sanserne blev åbne for indsigt og sjælen blev blødgjort,

4 lærenem og velvillig. Alt det som videnskaben ikke kunne, men som retorikken havde dyrket siden antikken. Hermed blev det for alvor understreget, at der ligger en mulighed for præcision, artikulation og affekt inden for det plastiske og visuelle område, som er anderledes end de virkemidler, verbalsproget stiller til rådighed. Billedet og billedkunsten fik sin egen prestige og sin egen eksistensberettigelse, også fordi billeder kan aflæses i fællesskab og altså styrke det sociale bånd, mens bøger må tilegnes i ensomhed. Men der blev også åbnet for kitsch, for billedernes magt over følelserne, for den populære billeddyrkelse. Både sproglige og billedmæssige ytringer kan tiltrække og styre opmærksomheden. Men forskelligheden i appel og virkemidler gør, at de i forening snart styrker og understøtter, snart forrykker og forskyder hinanden. I billedet finder vi intet der kan sammenlignes med et ord. Selv stærkt kodificerede grafiske tegn og symboler vil i billeder være materielle og visuelle størrelser, som er sammensat på en ikke-lineær måde inden for et materielt kontinuum og som i princippet kunne have været placeret anderledes på fladen. Over for billedet kan tanken og blikket vandre, og vandre er det rette ord. Langt de fleste billedtyper henvender sig til et inkarneret blik, et blik, der har kroppen med. Vi ser ikke bare et abstrakt mønster, som i visse tilfælde kan identificeres som en ting og benævnes. Fra første øjekast ser vi med den motoriske krop og dens bevægelsesmuligheder i tankerne. Grænserne for indtagelse af rummet bliver registreret. Således aflæses billedet spontant som en flade, der enten inviterer til eller blokerer for imaginær indtræden og fortabelse. Linier, farvefelter, tonale intensiteter, figurer og så videre bliver de midler, hvormed blikkets gang gennem billedet reguleres (eller forvirres eller frisættes). Indeholder en flade ingen af disse elementer, og er der slet ingen appel til den imaginære krop, men derimod nok til den fysiske krop, så opfatter vi sandsynligvis ikke længere det sete som et billede, men snarere som en genstand i rummet. Med ord forholder det sig anderledes. Ser vi bort fra grænsetilfælde, som vi finder i visse former for poesi, vil de ikke primært henvende sig til blikket, men straks lede den læsende ind i et univers af immaterielle betydninger, som kun indirekte involverer en kropslig erfaring. Derfor kan ordene tøjle billederne til en reference, hvilket naturligvis også indebærer muligheden for en fuldkommen overraskende kombination af semantiske verdener. Det er ingen sag at kombinere ord og billeder, men resultatet beror helt og holdent på kombinationens art. Ord og billeder kan have fire forhold til hinanden: et udvendigt, et intimt, et problematisk og et identisk.

5 1. Det udvendige forhold. Et billede er normalt omgivet af ord, som forankrer og kommenterer det. Der har altid været tale om billeder, og selv de mest renhedssøgende og asketiske abstraktioner fra det moderne maleris overdrev vil kunne dynges til med ord fra avisartikler, kataloger, brochurer, kuratorernes plakater, kunsthistorikernes analyser, undertekster og de besøgendes tale. Billedet er hvad det er, men hvad det betyder, er ikke givet og forklares ikke af billedet selv selv hvis det gjorde, ville forklaringen igen have forklaring behov. Man kan diskutere, om signaturen, som optrådte første gang i Antikken, forholder sig udvendigt til et billede. Signaturen fortæller ikke noget om billedet, men lokaliserer dens ophavsmand, som ikke er en del af billedet, ikke engang hvis det er et selvportræt, men som nødvendigvis tilhører dets omverden. Alligevel siger signaturen det samme som billedet selv udsiger, især hvis det er det moderne billede, som skal være originalt, så både den enkelte kunstner og det enkelte billede markerer sig som forskellige fra alle andre: både billede og signatur fortæller hvem der har lavet det. Kunstnere som Gustave Courbet og Robert Ryman gør i hver sin ende af den moderne kunsts historie en dyd af signaturens grafiske prægnans og inddrager ordene som kalligram-agtige tegn i maleriet. Her har signaturen omtrent samme status som billedets ramme. Den er uden for og inde i billedet på samme tid, den er hængslet der i en uløselig knude forbinder tekst og kontekst, billedet og billedets komplekse omstændigheder. I moderne kunst, hvor billede, teori og kritik nærmer sig hinanden, kan billeder have brug for ord, fordi de fremstilles som en replik i en æstetisk situation, så billedet ikke blot er hvad det er, men udsiger, opsiger og undsiger andre billeder. Kun for den, som er fortrolig med den øjeblikkelige situation på kunstscenen, giver billedet mening, især hvis det teoretiske overskud ledsages af et sanseligt underskud, så få streger skal sige alt. Billedets tomhed bliver omvendt proportional med ordenes fylde. Her kan kunstneren spille på den ideelle betragters læs: kollegaens viden om anden kunst, men også på rygtedannelser i nærmiljøet. Et billede står altid i dialog med andre billeder, enten samtidige eller tidligere, og alene af den grund vil det ikke tale for sig selv. Men dialogen er sjældent ordløs. Kunstsystemet og institutionen fungerer ikke kun i kraft af de fysiske mure, som indrammer, iscenesætter og arkiverer billederne som kunst. Værkerne får i lige så høj grad stemme igennem det sprog og de vidensprocedurer, som knytter dem sammen og skiller dem ad, med andre ord gennem den kritik og analyse, som sætter et billede i relief og perspektiverer det som udsagn. Dette forhold mellem det synlige og det sigelige er de facto udvendig. Men det er hævet over enhver tvivl, at det har omfattende konsekvenser for billedernes videre skæbne i kulturen

6 og griber langt ind i deres eksistens. Og det gælder ikke kun for kunstens billeder. Hvem ville for eksempel have løftet et øjenbryn over de tolv berømte karikaturtegninger, hvis ikke det med sproglige midler var blevet gjort klart at de forestillede Muhammed? 2. Det intime forhold. Der kan også være et meget tæt forhold mellem billede og ord. Det sker, når et billede skal illustrere. Små børn starter med at se billeder, og langsomt ændres balancen mellem billede og ord fra pegebøger over læs-let bøger til illustrerede bøger og til sidst Kritik der reinen Vernunft. I børnenes bøger hjælpes fantasien med billeder, som viser hvad der nærmere bestemt foregik på Robinson Crusoes øde ø. Uanset hvor nøje Defoe beskrev sin helts hårde arbejde på øen, er der stadig rigeligt med plads til fantasien, og forskellige mennesker vil gøre sig meget forskellige billeder af Robinson, hans ø og hans ting. Hos den, der har læst Melvilles Moby Dick, vil billedet af den hvide hval stå rystende klart. Men fortællingen i sig selv gør hvalens hvidhed til en metafor for dyrets uindtagelighed og utæmmelighed, for dets utilbøjelighed til at lade sig "fange" med ord, og hermed opstår en art intim forståelse mellem fortællingen og det sprogligt fremmanede billede. De illustrerede udgaver yder sjældent denne relation retfærdighed. Også her holder teksten billedet i et skruestik, for illustratoren må bruge teksten som en "udvidende begrænsning" han må arbejde inden for det råderum, som teksten angiver, og han må lade denne begrænsning forstærke sin indsats og sine ideer, så han kan præcisere teksten og binde fantasien. Nogle illustrationer kan i den grad sætte sig på teksten og smelte sammen med den, så kun denne ene har lov til at være billedet på teksten og nye illustrationer virker forkerte. I middelalderen afstod kristne kunstnere fra at bruge billeder til at beskrive den synlige verden. I stedet forsøgte de at frembesværge følelser for en hellig verden, som ikke kan ses. De så bort fra tid og rum og arbejdede med rene betydninger, som symbolik og ornamentik, indtil billedet nærmede sig en billedskrift, der "sagde det med kunst", som allerede var foreskrevet i den hellige skrift. Derfor kunne der tvangfrit indgå citater, f.eks. skriftsteder, i billedet. Ord og billede var tæt forbundne og tæt adskilte. De smelter -næsten sammen, og deres forhold er uproblematisk, fordi magtforholdet er bestemt på forhånd. I de sidste årtiers kunstpraksis går tendensen snarere i retning af en fuldstændig udjævning af dette forhold. Roy Lichtenstein kunne nævnes som et tidligt forbillede. Hans tegneseriebilleder signalerer ophøjet moderne tableau-maleri gennem teknik, ramme og ophængning, mens motiverne og taleboblerne associerer i retning af en plaprende populærkultur, der ikke skelner afgørende mellem tekst og billede, det vil sige en kultur hvor billeder taler og tekster signalerer. Lichtensteins malerier er

7 hverken illustrationer af en underliggende fortælling eller abstraktioner, som bremser et forløb for at vise os et sublimt øjeblik. Begge dele ville tilhøre en klassisk kunstdiskurs. Hans malerier udvisker snarere grænsen mellem det sete og det sagte, ja ophæver med et ironisk glimt i øjet hele den klassiske modsætning mellem at se og at læse. 3. Det problematiske forhold. Her begynder ord og billeder at leve hver for sig og at blive variable, så de kan indgå i alle mulige forhold til hinanden. Magrittes billede af en pibe bruger en tekst, som på én gang opsiger og præciserer teksten. For lige så rigtigt det er, at et billede af en pibe ikke er en pibe, lige så forkert er det at nægte, at billedet forestiller en pibe. Både billeder og ord må fikseres i et medium, der byder sig til for sanserne. Kun derfor kan de bruges til at kommunikere. Der er intet til hinder for, at ordenes udseende kan bruges som et malerisk virkemiddel ord kan fremstilles forstørrede, forgrovede, fortegnede, så ikke blot deres betydning bliver et virkemiddel, men også deres udseende og måske deres lyd. Kubisterne brugte avissiden på den måde, og i avantgardens manifester blev der leget med typografien, så en tekst blev en hybrid mellem et digt, en kunstcollage, en reklame og en politisk plakat. Manifestet ville ikke blot være en manifestation af et budskab. Det skulle også være et udsagn i sin egen ret, så teksten blev et billede af sit eget indhold. Sartre hævdede, at prosaens ord er gennemsigtige og henviser til verden, mens poesiens ord er tætte og fremstår som lyde og billeder, så ordet "rødt" bliver rødt, og ordet "snerre" snerrer af én eller ikke. Så lærredet kan fyldes med ord, som radbrækkes, forsødes, farves og formes på utallige måder, citater kan indgå og blive replikker til billedet, og titlen på et billede kan blive en kommentar, som skaber afklaring, spænding eller åbenlys forvirring, fordi det ikke rigtigt fremgår hvad det er i billedet som gør, at det skal hedde "døddrukne danskere". Eller med et velkendt eksempel: den røde firkant på lærredet kan forestille "Moses' overgang over Det Røde Hav", hvor israelitterne lige er kommet i land, mens vandet lige har lukket sig over egypterne. Her benytter man sig af, at ord og billede henviser på forskellige måder. Billedet, som er bestemt, kombineres med ordet, som er ubestemt, og ud af den særlige måde, hvorpå kombinationen finder sted, opstår en særlig interferens. To forskellige slags imaginære rum, som opstår på den anden side af det sansede billede og det sansede ord, mødes og blander sig og skaber et lille chok. Ord flyder over i billede, billede flyder over i ord og tilsammen opstår en effekt, som kan skabe den foruroligende stemning, den forskydning af etablerede grænser, den mærkelige lyst og det gennembrud af indsigt, som kunst kan afstedkomme.

8 Det er i reglen ikke et stort chok, ikke en katastrofe forstået som en pludselig overgang til en helt ny tilstand. Moderne mennesker er blaserte, de udsættes for så mange billede og ord hver eneste dag, at de har lært at beskytte sig mod at blive slået omkuld. Det er sjældent man møder det sublime i den klassiske betydning af en storslået oplevelse, der kuldkaster alle ens kategorier og skaber en symbolsk, om end ikke virkelig fare, som man må redde sig fra ved at forstærke sig selv, så ulysten på billedsiden kompenseres af lysten på jeg-siden. Det lille chok kan opstå, når ord bliver til billeder, når kunst bringes i forhold til de kræfter, som den har taget afsked med økonomi, politik og religion og når billede og ord leger med hinanden og skaber støj i deres forståelseskanaler. 4. Det identiske forhold. At tale om identitet som et forhold er anstrengt. Men siger man, at A = A, så synes A at forholde sig til sig selv. Over for identitet har vi det modsatte, paradokset at A A. Dette forhold mellem identitet og paradoks kan bruges æstetisk, når man bruger ord til at lave billeder, så et digt om en vase forestiller en vase, eller når ordet kærlighed adderes i alle mulige typografier og udgør et hjerte. Her er ord og billede identiske og forskellige på samme tid. Legen med typografi og ordbilleder findes inden for poesien, inden for surrealisme, dadaisme og konkret poesi, hvor ord opstilles som figurer og hvor ordenes og tallenes figurer udnyttes til at skabe gåder og små chok, når gåden løses. Simon Grotrian laver sådanne digte U U U U Her er titlen "Hest på glastag", mens O O 2 O O 2 O O kommer til at hedde "Svaner set gennem tårer" (fra digtsamlingen Fire, Borgens Forlag, Den amerikanske billedkunstner Carl Andre begyndte som digter, inden han lagde sine første mursten og plader på gulvet og blev en vigtig eksponent for minimal art. Hans digte bestod ofte af det samme ord skrevet i et kvadrat, så siden blev et grafisk blad bestående af papir, blæk, skrift, lyd og satsbillede. Der var kun et stenkast fra disse digte til de kvadratiske metalplader på gulvet. Carl Andres plader er digtet som billede og som rum. Billedkunsten har ingen skrupler i dag med at udnytte disse fire typer af forhold mellem ord og billede i alle tænkelige kombinationer. Nutidens konceptuelle og diskursive metoder inden

9 for billedkunsten lægger afstand til forestillingen om, at sanserne opererer uafhængigt af hinanden og at litteraturen er litterær, mens billedkunsten er visuel. Også mange andre positioner kan melde sig under hybridformens banner. For øjeblikket er billedkunst som et betydningslaboratorium, hvor alle kneb, alle sprog, alle materialer kan bruges og alt kan kombineres: tekster, farver, tekstiler, filosofiske traktater, romanfragmenter, film, kroppe, levende som døde som støbt i bronze, huse, pladser, haveredskaber, køkkenaffald, olie, lærred, marmor, grafitti og lyde. Kravet er blot, at de indgår i konstellationer, som danner nye rum for erfaring eller som skaber, nedbryder og udfordrer forestillinger og meningsuniverser. Det er på én gang nyt og gammelt. Da kunsten frigjorde sig fra økonomiens, politikkens og religionens førergreb i begyndelsen af 1800-tallet, skete det under mottoet "alt er tilladt" som kunst. Det er et motto, som er umuligt at overbyde, så man kan sige, at plus ça change, plus c'est la même chose. Ord og billede er blot to af de ressourcer, som kunsten efter sit eget behag kan kombinere for at udfordre vor erfaring. Men ideen om deres modsætningsforhold udgør én af de mest grundlæggende i den vestlige kultur, og derfor er det stadig potentielt interessant, undertiden ligefrem sprængfarligt, at sætte dem sammen herunder også at skille dem ad på nye måder. Det er det, vi har forsøgt at vise. Med ord. Tilbage

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE BANG - Thomas Bang i Esbjerg Kunstmuseums samling INSPIRATION TIL UNDERVISERE I FOLKESKOLEN - Hans værker er overvældende og svære at finde mening i, men et eller andet inviterer

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk

FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker

Læs mere

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler

Barske. billedbøger. VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger VIA Center for Undervisningsmidler Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers Materialekassen Barske billedbøger en vanskelig virkelighed i et billedbogsunivers

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

Rune Elgaard Mortensen

Rune Elgaard Mortensen «Hovedløs rytter», 59x85 cm, olie og akryl på lærred 203 «Kirurgisk saks, jazzmusiker», 55x70 cm, olie og akryl på lærred 204 «Kirurgisk saks, sløret baggrund», 55x70 cm, olie på lærred 205 «Limitless

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730.

12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. 1 12. søndag efter trinitatis, den 23. august 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mk 7,31-37 Salmer: 751, 434, 392, 449 v.1-3, 417, 160, 466, 473, 730. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Her kan der leges med forholdet mellem real virkelighed og imaginær virkelighed. Dette

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Målgruppe: mellemtrinnet (eller 2-5. kl.) Undervisningsforløbet er tilrettelagt af Carl-Henning Pedersen & Else Alfelts Museum og HEART/ undervisning. Booking af undervisningsforløbet

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle

Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle Verdenskunst på Kunstmuseet i Vejle Kontakt Olga Svindelspind for særlige tilbud til DIG! Kære kunstelsker Jeg er Olga Svindelspind, den ærligste kunstsælger i verden!! Jeg bor i Moskva, en by i Rusland,

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen

18. aug. 18. okt. Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen 18. aug. 18. okt. 2 0 1 2 Kunstnere: Marianne Johansen Hanne Gro Larsen Velkommen til udstillingen Art Together Udstillingen præsenterer værker af Billedkunstner Marianne Johansen og arkitekt og billedkunster

Læs mere

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer

Undervisningsplanlægning ud fra elevens læringsstil FoU projektnummer SPØRGESKEMA Bilag 2 Alle disse spørgsmål skal besvares med et JA eller et NEJ. Det er ikke meningen at du skal tænke meget længe over hvert enkelt spørgsmål, men bare sætte et kryds der, hvor det først

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Uv-materiale til I bølgen blå klasse

Uv-materiale til I bølgen blå klasse Uv-materiale til I bølgen blå 7.-10. klasse Sol og ungdom en konstruktion En flok børn løber mod havet. Det er sommer, og solen skinner, så man næsten bliver blændet. Børnenes kroppe er stærke, og lyset

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt

fra en lang og traditionsrig historie, rodfæstet i den danske agerkultur med sin dybe respekt inviting nature FILOSOFIEN AT MØBLERE DET GODE LIV. MED Hånden på hjertet INVITEREr vi NATUREN IND I vores HJEM og SOM I DET GODE MÅLTID, DER NYDES SAMMEN MED MENNESKER vi HOLDER AF, ER SANSELIGHED OG

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN

Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN UFFE CHRISTOFFERSEN Portræt af VIBEKE STORM RASMUSSEN af UFFE CHRISTOFFERSEN 2014 PORTRÆTTET og FARVEN Maleriet byder konstant på nye udfordringer. Den seneste opgave har været et portræt af tidligere regionrådsformand Vibeke

Læs mere

Lokalbanken fylder 90 år

Lokalbanken fylder 90 år Lokalbanken fylder 90 år og forærer kunst til borgerne tid til nærvær Forord Lokalbanken har fornøjelsen af at præsentere 11 kunstværker, der er blevet indkøbt i anledning af bankens 90-års fødselsdag.

Læs mere

Naturen, byen og kunsten

Naturen, byen og kunsten Tekst: Katrine Minddal Redigering: Karsten Elmose Vad Layout og grafik: Inger Chamilla Schäffer, Grafikhuset Naturen, byen og kunsten Fag Formål Billedkunst og dansk Træning i billedanalyse. Kendskab til

Læs mere

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse

ENGLEN. Undervisningsforløb til 9.-10. klasse FORLAG Undervisningsforløb til 9.-10. klasse ENGLEN, 10iCampus, Varde Illustration til Englen af Flemming Schmidt Introduktion Englen af Nick Clausen fra Heksens briller, Ordet fanger 2013 Undervisningsforløbet

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste

LÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

Min elskede er min og jeg er hans

Min elskede er min og jeg er hans Henrik Nymann Eriksen Min elskede er min og jeg er hans Refleksioner over Højsangen Indhold Hvorfor skrive en bog om Højsangen? 4 Hvad er Højsangen for en bog? 8 Hvordan skal vi læse Højsangen? 12 Kapitel

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

8 bud på billedforløb

8 bud på billedforløb 8 bud på billedforløb Center for Undervisningsmidler Slagelse, ved pædagogisk konsulent Mette Rold 1 Collage-billeder Ud fra et tema skal et billede klippes eller stykkes sammen. Der skal lånes fra andres

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af

»Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af »Udstillingen LoveMePlease består af spam tekst broderier. Værkerne er små skarpe udpluk af spam mails Kit har modtaget, og de er blev foreviget af Kits fine nål. Kit har gjort det digitale analogt. Det

Læs mere

Erik A. Frandsen: The Siege Of. (Himmerlands Kunstmuseum 2016) DET DOBBELTE RUM

Erik A. Frandsen: The Siege Of. (Himmerlands Kunstmuseum 2016) DET DOBBELTE RUM Åbningstale v. Palle Rønde Møller Erik A. Frandsen: The Siege Of. (Himmerlands Kunstmuseum 2016) DET DOBBELTE RUM Eriks udstilling her på museet åbnede 13. dec.1986 og sluttede 22. febr. 1987. Det er næsten

Læs mere

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug.

HAVE og BAKKER. VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. HAVE og BAKKER VORES mark er et fladt landskab midt i Trekantsområdet. Marken ligger lige nu og venter på at blive taget i brug. Min intention med marken er at skabe rum for oplevelser, kontemplation,

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3.

Lærervejledning. Forløb: Hjemme hos Hammershøi Målgruppe: 6. 10. klasse Fag: Billedkunst og dansk. 1. Lærervejledning med. 2. Elevark med. 3. Ordrupgaards samlinger og særudstillinger rummer mange muligheder for engagerende, dialogbaseret undervisning, f.eks. i fagene dansk, billedkunst, historie, fransk og samfundsfag. Se nogle af museets akutelle

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen.

Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører til i det levende håb. Amen. Påskedag: Matt. 28.1-8. Hogager/Borbjerg 200414. Salmer: 408, 218, 236 / 230, 224v5-6, 234. Ps.118.19-29; 1.Pet.1.3-9.... Himmelske Far, tak for Påskemorgens store glæde, at livet har sejret, og vi hører

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

- og ORDET. Erik Ansvang.

- og ORDET. Erik Ansvang. 1 - og ORDET var GUD! Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 I Joh. 1,1 står der: I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud! At alt i Universet er opstået af et skabende ord, er i sig

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

FAKTION: REKLAMEANALYSE

FAKTION: REKLAMEANALYSE FAKTION: REKLAMEANALYSE OVERBLIK OVER TEKSTEN PRÆSENTATION Dette er en analyse af en reklame for produktet Naturcreme, der er en rynkecreme. Se reklamen ovenfor. Reklamen er fra maj 2011. GENRE 1 Denne

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Årsplan for 0. klasse 2014/2015

Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Årsplan for 0. klasse 2014/2015 Børnehaveklassens formål Det er børnehaveklassens formål at lette barnets overgang fra børnehave til skole og at forberede det til den egentlige skolegang. Vi prøver at

Læs mere

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en

Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en 1 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret, til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids hus. Jomfruens

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil?

[Intensitet] [Lyd] stille rum? Er der steder hvor der kunne tilføres lyde? måske af fuglekvidder eller et vandspil? [Lys] Lyset påvirker vores opfattelser af rum og vores psyke. Lyset er en meget vigtig medspiller når arkitekten skaber gode æstetiske rum til mennesker. Lyset kan langt mere end bare at give lys til mørke

Læs mere

Semiotik - Pepino: (teori - modeller)

Semiotik - Pepino: (teori - modeller) nb. forside kommer sidst. Krop Semiotik - Pepino: (teori - modeller) Pædagogiske forløb Billede Sprog Indeks (nærhed) Semiotik Ikon (Lighed) Symbol (forskel) Tale Tegning Tekst Fx.Skriftsprogspædagogik

Læs mere

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse

10 måder. at knække kunsten på. 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen klasse 10 måder at knække kunsten på 10 metoder til at arbejde med kunst i undervisningen Folkeskolen 4.-10.klasse Indledning 10 måder at knække kunsten på præsenterer 10 forskellige metoder til at arbejde med

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Pinsedag den 15. maj 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Acta 2,1-11) Johs 14,15-21 Salmer: 291, 434, 285, 294, 292, 287 v.2, 290. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

engelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner

engelsk 2009-2010 billedkunst sarahpilki@gmail.com Sarah Pilkington tlf: 3514 6246 4. kl. supplerende årsplaner 4. kl. supplerende årsplaner 2009-2010 engelsk billedkunst Sarah Pilkington sarahpilki@gmail.com tlf: 3514 6246 Supplerende årsplan i engelsk 4. kl. 2009-2010 Mål Undervisningstilgang Formålet med engelsk

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg.

Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Om auditive Når jeg møder nye mennesker, er deres evne for stilhed et parameter som jeg ubevidst måler - Michael Begg. Hørelsen fungerer bedst når man er stille. Man hører ikke bedre ved at virre med hovedet

Læs mere

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009 l.klasse - S.klasse Formil for faget billedkunst Formilet med undervisningen i billedkunster, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH

Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Årsplan for fag: Dansk 7. Årgang 2015/2016 STH & LAH Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Forløb/stofområder Evt. produkt Evaluering Periode: 33 36 Eleven kan styre og regulere sin

Læs mere

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson

Undervisningsforløb til billedbogen: De forbandede dukker land, Kim Fupz Aakeson Forløbet er bygget op efter Thomas Illum Hansens: Ind i værket inde i værket ud af værket. Forslag til undervisningen: Opgaverne kan løses på forskellige devices. Her er specifikt medtaget ideer og forslag

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere