JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JOHAN LUDVIG HEIBERG. At orientere sig"

Transkript

1 JOHAN LUDVIG HEIBERG At orientere sig Det Udtryk at orientere sig betyder at finde Orienten, det vil sige Østpunktet paa Horizonten; og da man, naar dette Punkt er fundet, tillige kjender alle de andre Verdenshjørner, og følgelig sit eget Standpunkts Beliggenhed, dets særegne Relation til de almindelige Bestemmelser, saa er man i det Hele orienteret i enhver Sag, hvis væsenlige Grundbestemmelser man kjender saavel i deres indbyrdes Forhold som i deres Relation til det Punkt, hvorfra man selv betragter dem. Man kan sige, at i Alt kommer det an paa at orientere sig, eftersom man ellers gaaer iblinde, og lettelig kan havne paa det modsatte Sted af det, som man styrede til. I sit private Forhold til de enkelte Mennesker, i sit offentlige Forhold til Staten, i sit universelle Forhold til Menneskeheden og til Gud, i sin Beskjæftigelse med Kunst og med Videnskab kommer Alt an paa at være rigtig orienteret; og de utallige Misforhold, som finde Sted i alle disse Kredse, og hvorved Mennesket kommer i, hvad de Franske kalde une fausse position, ligefra Spekhøkerens Lyst til at kjøre med fire Heste indtil Fausts gigantiske Ambition at være uafhængig af Gud, reiser sig enten af Mangel paa Orienteringsgave, eller deraf, at man, det være sig nu med Forsæt eller uafvidende, har forsømt at udvikle den. At orientere sig i en bestemt Kreds af menneskelige Formaal lærer man imidlertid ikke, uden at man activt eller practisk beskjæftiger sig med den; den blotte Lærdom, i sin Adskilthed fra Anvendelsen, er utilstrækkelig. Den, som paa Landkortet kan angive Nord, Syd, Øst og Vest, kan ikke gjøre det Samme fra sit eget Vindue. Man kan have tilegnet sig meget Stof af de empiriske Videnskaber, være vel bevandret baade i Astronomie og i Naturhistorie, og dog være fuldkommen desorienteret i begge, fordi man ikke practisk har erhvervet sig den levende Anskuelse, der virker instinctmæssig, men derfor ogsaa er i Besiddelse af en Ufeilbarhed, som ingenlunde bliver den blot modtagne Lære tildeel, thi denne er idelig udsat for at rokkes eller forvirres. I Historien ere de Allerfleste desorienterede, uagtet de have lært den i dens mindste Details. Havde de, om end kun for en Tid, været selvvirksomme ved dens Tilegnelse, gaaet activt eller practisk tilværks, det vil her sige, studeret den efter en selvvalgt Plan, altsaa i de Retninger, hvorhen en naturlig Tilbøielighed

2 førte dem, saa vilde de idetmindste i enkelte Partier have formaaet at finde de historiske Verdenshjørner, og denne partielle Kundskab kunde ikke undlade at medføre en universellere efter større eller mindre Maalestok. I de reent idealistiske Fag, i Kunst og Philisophie, er det endnu mere indlysende, at de ikke kunne tilegnes, selv blot som Nydelse, uden at man begiver sig ind i dem med hele sin Sjæl. Den active eller practiske Maade, hvorpaa Dette skeer, har sine Analogier med de botaniske Excursioner, de practiske Udmaalinger og deslige, hvorved de empiriske Videnskaber sætte deres Dyrkere i personlig Forbindelse med Virkeligheden. Hvo som med Sjæl og Hjerte hænger ved Malerkunsten eller Musiken, vil vanskelig afholde sig fra selv at udøve disse Kunster; og om han end aldrig vinder Kunstnernavn derved, vil dog denne Beskjæftigelse være af en uberegnelig Indflydelse paa hans Opfattelse af Andres Frembringelser; han vil med eet Ord være orienteret i disse Fag, og vil ganske anderledes vide at skille det Sande fra det Falske, det Væsenlige fra det Tilfældige, end Den, som blot har været deres theoretiske Betragter fra den faste Strandbred, men aldrig har forsøgt paa at kaste sig i Frembringelsens bevægelige Strøm. Om Poesien gjælder det Samme, og endnu mere om den æsthetiske Critik, eftersom denne ikke lader sig adskille fra Philosophien, men om Philosophien gjælder det fremfor om noget andet Fag, at man kun ad den productive Vei, altsaa den active eller practiske, tilegner sig den. Kan man end glæde sig f. Ex. over Musik, uagtet man ikke selv musicerer, saa kan man dog hverken nyde eller paa nogen Maade tilegne sig Philosophien uden ved selv at philosophere. Maaskee kan det ved det Anførte lykkes at udhæve et berettiget Moment i alt det poetiske, critiske og litterære Fuskeri, som vor Tidsalder udklækker med en Overflødighed som Fluernes i Septembermaaned, og hvori man med kun altfor stor Ret seer et Tegn paa dens Slaphed. Kunst og Critik ere nuomstunder to Magter, der have undertvunget Verden; thi Politiken har ikke, som man forestiller sig, dethroniseret dem; den gjør kun større Støi og Spectakel, fordi den er ifærd med at tilkæmpe sig en Jordbund, som hine allerede længe have været i uanfægtet Besiddelse af; og naar dens Erobring engang lykkes den, saa vil den fredeligt forliges med de allerede installerede Besiddere, og frembringe ligesaa mange Fluer som de, thi den ephemere Middelmaadigheds Rige er stort nok, til at tre Potentater kunne dele det imellem sig. Men da nu Kunst og Critik have i vore Tider erholdt en Overmagt i den almindelige Dannelse, som ingen foregaaende Tidsalder har skjænket dem, og da den heraf følgende almindelige Tilbøielighed til at orientere sig i disse Kredse nødvendigen medfører, at man ved deres Tilegnelse maa være meer end receptiv, saa udspringer heraf den overdrevne

3 Productivitet, som, tvertimod sin Bestemmelse, lægger for Dagen, hvor meget Deeltagerne i samme ere desorienterede. Ikke Alle ere bestemte til at være Kunstnere eller Videnskabsmænd; og selv i det forholdsmæssig ringe Antal af Dem, som virkelig gjøre sig fortjente til disse Navne, maa den Ene vælge det ene, den Anden det andet Fag, fordi man ikke opnaaer Mesterskab uden ved at indskrænke sig. Men jo mere alle væsenlige menneskelige Bestræbelser, tiltrods for deres tilsyneladende eller endnu existerende Divergens, dog omsider ere rettede mod det samme Centrum, desto mere bliver det for Dyrkerne af det ene Fag nødvendigt at være orienterede i de andre, og ikke mindre for den almindelige Dannelse at være orienteret i dem alle. Men hertil forslaaer den blot udenfra modtagne Lærdom ikke, og hvad de physiske Videnskaber angaaer, da er den blotte Boglærdom altid en saadan blot udenfra modtagen Lære, fra hvilken man maa gaae over til et reelt Samliv med Gjenstanden, hvorimod i de Fag, som have den aandelige Verden til Gjenstand, den practiske Side falder indenfor Boglærdommen selv og ikke behøver at gaae ud i den empiriske Virkelighed. Men ikke mindre i disse end i alle andre Fag staaer det dog fast, at man ikke orienterer sig ved den udenfra modtagne Lærdom, men kun derved, at man træder hen til Gjenstanden selv, og omgaaes med den. Thi ligesom der i Poesien er en Forskjel mellem Digtning paa første og Digtning paa anden Haand, mellem Digtning efter Bøger og Digtning efter Livet, saa gjælder en lignende Forskjel i vor Beskjæftigelse med alle andre Gjenstande. Orienteringen er i Almindelighed det uendelige Spring fra Theorie til Praxis, men Praxis er af heel forskjellig Art i de forskjellige Fag. Paa den anden Side er en saadan Praxis, der ene bliver staaende ved en nødtørftig Beskjæftigelse med Gjenstanden, uden at stræbe efter Mesterskab i dens Bearbeidelse, det Samme, som man kalder Dilettantisme. Det er altsaa Dilettantismen, som her anbefales, og man vil maaskee finde denne Anbefaling besynderlig hos en Forfatter, som saa ofte har talt imod samme. Men til alle lider har man skjelnet mellem gode og slette Dilettanter, mellem grundige og overfladiske. De gode ere de, som af levende Interesse, af Begeistring for en Gjenstand fordybe sig i den til en vis Grad; de slette ere de, som ikke have Begeistring for Sagen, men kun en forfængelig Interesse for deres egne Personer. De grundige ere de, som vide om sig selv, at de kun ere Dilettanter; de overfladiske ere de, som indbilde sig at være Mestere eller at være paa Vei til at blive det. Det er i det Hele Selvbevidstheden, som skiller den sande og rosværdige Dilettantisme fra den falske og foragtelige. Denne vil have Nydelsen uden Arbeide; den er epicuræisk og sybaritisk; den er en Fraadser, som skummer Fløden af og kaster Melken

4 bort, og som gjerne, lig hiin romerske Keiser, lod sig tilberede en Ret af lutter Nattergaletunger. Den er fremdeles aristocratisk, thi den stræber efter at komme i Besiddelse af Fordele, som erhverves uden Fortjeneste. Men den sande, den ægte Dilettantisme er saa langt fra at skye Arbeidet, at den tvertimod sætter sin Løn og sin Glæde deri. Forsaavidt er den ægte Dilettant endnu ikke forskjellig fra Mesteren; de adskille sig først paa det Punkt, hvor Dilettanten trækker sig tilbage, fordi han nu har vundet det Udbytte, han attraaede, medens Mesteren gaaer videre, fordi han paa intet Punkt kan finde Udbyttet stort nok til at standse ved det. I hvor slet en Skikkelse derfor Dilettantismen daglig viser sig for os, kunne vi dog ikke tvivle paa, at den i sig selv hører til Tidernes gode og gyldige Tegn, idet den udspringer af de forskjellige menneskelige Bestræbelsers stedse voxende Retning mod et fælleds Maal, og gaaer ud paa at gjøre til Almeen-Eiendom, hvad som tilforn kun var Eiendom for Enkelte. Stedse maa man, for rigtigt at vurdere den, holde fast ved dens practiske Side, og betragte den som den Beskjæftigelse, hvorved Mennesket lærer at orientere sig i de forskjellige Kredse. Skulde man i Almindelighed, ligesom med eet Ord, angive Characteren af denne Praxis, da maatte man sige, at Dilettanten skal i Videnskaben stræbe efter at gjøre nye Opdagelser, i Kunsten efter at frembringe nye Kunstarter eller efter kunstnerisk Originalitet. Undertiden kan denne Stræben lykkes, f. Ex. da en sachsisk Landmand opdagede den periodiske Forandring af Stjernen Algol i Perseus, og opsporede den Halleyske Comets Tilbagekomst længe før Astronomerne, * ligesom ogsaa Kunstens, og navnlig Poesiens Historie ikke er uden Exempler paa meer eller mindre betydningsfulde Frembringelser af Dilettanter, ja maaskee turde man betragte visse Landes Folkepoesie, f. Ex. den danske, som Productet af en væsenlig og storartet Dilettantisme. Men i de fleste Tilfælde vil unægtelig denne Stræben efter Opdagelser og Originalitet være frugtesløs. Dilettanten vil ved fortsat Tilegnelse af Gjenstanden for det meste komme til det Resultat, at hans Opdagelser enten ere Vildfarelser eller allerede bekjendte, for længe siden opdagede Sandheder, og at hans Originalitet enten ikke duer noget, eller blot er Gjentagelsen af en Maneer, som Kunstens Historie allerede har optegnet i sine Aarbøger og læst Dommedags-Texten over. Men tiltrods for det uheldige Udfald, som pleier at ledsage disse Bestræbelser, ere de selv i høi Grad heldige og uundværlige, thi det er ved dem at man forsøger at svømme i hvad jeg har kaldet Productivitetens Strøm, og først saaledes kommer man i umiddelbar Berøring med Gjenstanden, lever og hvad som er Formaalet

5 orienterer sig i den. Naar man, efter at have reist en Nat i en interessant Egn, lidt efter lidt seer denne klare sig for Øiet ved den opgaaende Sol, da har man en høist oplivende Fornemmelse i denne Tilfredsstillelse af den ædlere Nysgerrighed eller endog af Videbegjerligheden. En fuldkommen analog Følelse har man ved at orientere sig i en Kundskabs- eller Frembringelseskreds, hvis enkelte, isolerede Phaser man tilforn kjendte, uden at ane deres Forbindelser, og hvilke derfor ikke havde større Betydning for Tanken, end Navnene paa de Stationer, man farer igjennem paa den natlige Reise, uden at see dem i et fjernt Perspectiv og i deres Continuitet med den hele Vei. Men ligesom hiin Nydelse i sit fulde Maal kun bliver den Fremmede tildeel, som første Gang befarer Veien, ikke Den, som daglig færdes paa den, saa er det ogsaa kun Dilettanten, som tilfulde nyder Orienteringens Glæde, thi Mesteren har allerede nydt den, inden han blev Mester, og kan nu blot ved Erindringen sætte sig tilbage i den, som i en lyksalig, men forsvunden Barndomstid. Men derfor bør han i fremmede Fag søge den Oplivelse, som han ikke længere kan finde i sit eget, thi kun ved dette styrkende Bad holder han sin Aand usvækket, og dets Kilder ere saa mange, at han ikke behøver at komme i Forlegenhed, selv i den længste Levetid, hvad enten han successivt vil dilettere i forskjellige Kredse, eller hans Trang føler sig tilfredsstillet ved en enkelt. Med Sandhed kan man sige, at det Menneske, som ikke kjender en ædel Dilettantismes Virkninger, savner en af de meest styrkende og Sindet oplivende Nydelser, thi han føler da ikke den varme, utrættelige, ved alle Hindringer stimulerede Begeistring, der, ligesom den første Kjærlighed, er blind for alt Andet end sin Gjenstand. I sit eget Fag kjender man Vanskelighederne bedre end i det fremmede; man gaaer derfor tilværks med en roligere Circumspection; man troer sig ikke saa nær ved Maalet; man er derfor koldere, og kun i saadanne enkelte sjeldne Momenter af Opdagelsen eller Productionen, der virkelig frembyde nye Orienteringspunkter, indtræder hiin oprindelige Begeistring. Men Dilettanten, for hvem det allerede Gamle er nyt, og det Bekjendte ny Opdagelse eller Opfindelse, har uafbrudt den lyksalige Følelse, som Pythagoras havde i det Moment, da han af Henrykkelse bragte Guderne en Hecatombe, og forstaaer den Iver, som besjælede Archimedes, da han bad den romerske Soldat, der kom for at dræbe ham, om ikke at træde paa de Figurer, som han havde ridset i Sandet. Hvad som her anbefales Publicum, baade det læsende og det skrivende, er da hverken Meer eller Mindre end Dilettantismen, men den selvbevidste, den gode, den noble; og forsaavidt * Herschels populaire Astronomie, overs. af Mag. Pedersen, S. 363 og 364, Anm.

6 vilde det vel ikke være overflødigt at anbefale den ogsaa paa Poesiens og Critikens Gebeet, uagtet den talløse Hærskare af Dilettanter i disse Fag, som hver Dag frembringer og lader forgaae, skulde synes at gjøre al Anbefaling overflødig. Men disse Dilettanter have alle Kjendemærkerne af at høre til de slette: de erkjende ikke deres egen Dilettantisme, de ere uden al Begeistring for den Sag, som de forfægte; det er ikke af Trang til at orientere sig, men af Forfængelighed eller af lave Lidenskaber, at de slaae ind i den æsthetiske Dilettantisme, og ligesom de følgelig selv ere desorienterede, saa kunne de ikke bidrage til at orientere deres Læsere, men kun til endnu mere at forvirre disses Begreber. Uagtet der saaledes i disse Sphærer vel kunde være Opfordring til at anbefale en god og grundig Dilettantisme istedenfor den i moralsk og litterær Henseende lige fordømmelige, som nu hersker, saa er det dog, saavidt jeg indseer, ikke dette Punkt, hvorpaa for Øieblikket den ædlere Bestræbelse i Almindelighed bør henvendes. Thi den æsthetiske Dilettantisme er ved sin egen Slethed kommen i en saadan Foragt hos alle Dannede, at den vil behøve lang Tid og en totalt forandret Skikkelse for igjen at komme i den Anseelse, der kan lokke redeligt og alvorligt stræbende Aander til den. Vel bliver det stedse en værdig Opgave at orientere Publicum i de vigtige herhen hørende Spørgsmaal, og disse Blade skulle, saa ofte Leilighed gives, vedblive at give deres Skjærv dertil; men det for Øieblikket meest nødvendige, fornemmeligen rensende, styrkende og forfriskende Bad maa udentvivl søges paa andre Enemærker, der ikke saaledes ere bevoxede med Slethedens Ukrud, og hvor man derfor ikke behøver at luge, førend man planter. Forsaavidt som Ideer nogensinde komme i Berøring med den store Masse, maa man sige, at det nu er den æsthetiske Idee, som er trængt igjennem, og at baade den religiøse og den videnskabelige kun have saare liden Magt i den levende Bevidsthed. Heraf kunde man altsaa slutte, at det netop er paa det æsthetiske Gebeet, at Verden føler Trang til at orientere sig. Men det gjør den saa meget mindre, som den ved den lange Omgang med Gjenstanden troer at være orienteret i den; den medbringer derfor ikke den Lyst, som Følelsen af Trang fremkalder; og de mangfoldige Correctiver, hvortil den almindelige Mening trænger, uden at vide det, maae da fordetmeste bibringes den i Form af en bitter Medicin, der ikke kan være behagelig. Desuden veed Publicum aldrig selv, hvad det trænger til; det er ligesom et spædt Barn, der griber tilhøire, naar det vil tage Noget, som ligger tiivenstre. Hvad Publicum føler Trang til, er altid et ganske Andet end Det, som det forlanger, og det har selv ingen Anelse om dets Beskaffenhed, før En eller Anden har fundet og meddeelt det. Den nuværende Gridskhed paa det Æsthetiske, uagtet det er nedsunket til en Trivialitet, der snarere maatte give Afsmag

7 for det, er saaledes et Phænomen, der viser, hvor meget Afsmagen virkelig er ubevidst tilstede, og hvor meget det udhungrede Publicum længes efter en sund og styrkende, fra andre Forraadskamre hentet Føde. Thi vistnok risquerer enhver Idee at depraveres i Tidernes Løb: den religiøse kan udarte til Overtro eller Vantro, den moralske til Pharisæisme, den physiske til Materialisme, o. s. v. Men den æsthetiske Idee udarter til Fadaise, hvis uundgaaelige Ledsager er en Slaphed, analog med den, som rammer Fordøielses-Organerne efter en lang Faste eller overdreven Nydelse af flaue Spiser. Isaafald pleier man da, selv inden man endnu veed det, at føle Trang til en substantiellere Næring. Dette er nu ogsaa blevet Følgen af alt vort belletristiske Brækvand. Og hvor mange ere ikke de Capitler af Videnskabernes Bog, som den ædlere Deel af Publicum vilde læse med Begjerlighed, dersom den vidste, at de existerede, og dersom de i det Hele existerede i en saadan Form, at de kunde være den større Læseverden tilgængelige? Jeg vil ikke tale om Philosophien, thi den kan ikke umiddelbart meddeles Publicum, men vel kan den forberedes og umærkeligt insinueres igjennem et empirisk Material, som den nødvendigen maa gjennemtrænge, for at en sand Orientering i samme kan finde Sted. Og hvilket Stof indeholdes ikke i denne Henseende baade i Historien og i Naturen, der begge endnu ere lukkede Bøger for den almindelige Dannelse, tiltrods for den Detailkundskab, som den kan have erhvervet sig i begge? Skulde ikke f. Ex. en Anviisning til selvvirksom Betragtning af Stjernehimlens storartede Phænomener give Adgang til et mangengang langt interessantere Skuespil end det, hvortil man faaer Adgang ved en Parquetbillet, efter hvis Afbenyttelse man ofte vender tommere tilbage, end man kom? Skulde ikke en levende Fremstilling af faste og uforanderlige Naturlove gribes med større Begjerlighed, end Beretningen om, at en Sanger var bedre eller slettere disponeret i Torsdags end i Fredags? Skulde ikke et Uddrag af en verdenshistorisk Periodes Begivenheder, fremstilt saaledes, at Læseren orienteredes i de den tilsyneladende Tilfældighed beherskende Ideer, eller i Forsynets Plan for Menneskeslægtens Opdragelse, fængsle baade Forstanden og Phantasien i høiere Grad, end det brede Uddrag af et intetsigende fransk Skuespils Indhold? Og skulde ikke i det Hele Erkjendelsen af den baade i Naturen og i Historien herskende urokkelige Fornuft frembyde en sikker og vederqvægende Landgang ovenpaa al den Søsyge, som en minutiøs, principløs, mellem alle Verdenshjørner fluctuerende Kunstcritik maa have frembragt i mangfoldige Hoveder? Vistnok er Æsthetiken ligesaa respectabel som Naturvidenskab og Historie, ja man tør vel paastaae, at den, som mere idealistisk, staaer paa et endnu høiere Dignitetstrin, og desuden kan vel Ingen troe, at netop

8 nærværende Liniers Forfatter kunde ville nedsætte den. Men Letheden af at forskaffe sig en simpel Overhaling i den, og den Vilkaarlighed i at omgaaes med dens Bestemmelser, hvilken ikke saa øiensynligen røber sig i dette, som i mere positive Fag, endelig den Petitesse, hvortil netop dens daglige Anvendelse paa de ephemereste Gjenstande giver Anledning, den grande misère ouverte, hvormed dens overfladiske Deeltagere ende Partiet, alt Dette gjør den fremfor alle andre Fag uskikket til at fremme den Aandens Dressur og Gymnastik, uden hvilken man ikke orienterer sig paa noget Gebeet, og allermindst paa Æsthetikens eget. Imidlertid vil det Bekjendtskab med de æsthetiske Categorier, som Tidsalderens overdrevne æsthetiserende Tendens, selv i sin jammerligste Form, ikke har kunnet undlade at stifte, heldigen kunde benyttes som Tilknytningspunkt for den Bestræbelse at orientere Publicum i andre Fag. Det i denne Henseende Heldige ligger først i den Omstændighed, at Kunstnydelsen stedse betinger en Totalitet, og skyer Alt, hvad som er fragmentarisk. Jeg siger udtrykkelig Kunst-Nydelsen, der selv i sin meest depraverede Skikkelse dog fordrer et Heelt, thi om den depraverede Kunst-Critik gjælder det visselig ikke. Dernæst er det et andet Held, at den stadige Kunstnydelse skærper Øiet for Fremstillingens Form. Begge disse heldige Resultater maae reddes af det store æsthetiske Skibbrud, og benyttes som Fundamenter til en ny Bygning. Men her kommer den største Vanskelighed. De fleste af de Mænd, som, paa Grund af den Kundskabsmasse, de have til deres Raadighed, maatte synes kaldede til at være Folkets Lærere, ere selv altfor uæsthetiske til at kunne benytte det naturlige Tilknytningspunkt, som Publicums æsthetiske Halvdannelse tilbyder dem. Totaliteten, selv i deres eget Fag, er dem meget ofte fremmed, fordi de undvære al grundig philosophisk Dannelse, ja endog aabenbart foragte denne; og deres Stiil er sjelden saa udviklet, at der i deres Fremstilling kan blive Spørgsmaal om Skjønhed; man maa allerede være glad, naar Stilen blot er nogenlunde rigtig og ikke savner den nødvendige Tydelighed. Jeg vil særskilt betragte begge disse Hindringer. Naar jeg siger, at det mangler paa Totalitet i de allerfleste populariserende Afhandlinger, eller at de ikke frembringe den Total-Anskuelse, som fordres af et Kunstværk, selv om det er dannet efter den mindste Maalestok, da er det naturligviis ikke min Mening, at Afhandlingerne over denne eller hiin specielle Gjenstand ikke forsaavidt ere et Heelt, som de fremstille hele denne Gjenstand i dens væsenlige Momenter. Men det er Videnskabens Totalitet, som mangler, og denne kan ikke undværes i nogen, om end nok saa partiel Bestræbelse, der har til Formaal at orientere det større Publicum. I Philosophien fører denne Videnskabs Natur det uundgaaeligt med sig, at man ved Behandlingen selv af den specielleste

9 Gjenstand øieblikkelig kommer ind i Videnskabens Centrum; men i de empiriske Videnskaber maa Skribentens Genialitet bevirke, hvad man i Philosophien roligt kan overlade til selve Sagen. Men lægger man Mærke til Indholdet af de Skrifter, hvori der bydes Publicum hvad man kalder en underholdende og belærende Læsning i forskjellige Emner, da finder man i Almindelighed, at Forestillingen om et Magazin for det Nyttige og Underholdende endnu spøger i deres Redacteurers og Forfatteres Hjerner, og at alt Hensyn paa virkelig at orientere Læseren er tilsidesat. Thi at være orienteret i mange enkelte smaa Værelser, eller maaskee endog kun i nogle Skuffer og Æsker, uden at kunne finde Vei fra den ene Fløi af Bygningen til den anden, end sige mellem Verdenshjørnerne, fortjener ikke Navn af at være orienteret. Betragter man f. Ex. de Bidrag, som ere samlede i en Aargang af den ved Trykkefrihedsselskabet udgivne Folkecalender, da støder man paa en broget Blanding af Digte, biographiske, historiske og physiske Afhandlinger, hvilke alle, med Undtagelse af den egenlige Almanak og de meteorologiske og statistiske Noticer, som her ere paa deres rette Sted, aabenbart bære Tilfældighedens, for ikke at sige Planløshedens Præg. Det er imidlertid ikke det Disparate i Sammenstillingen, som her fornemmelig skal urgeres, thi tiltrods for den udvortes Discretion kunde der være en indvortes Continuitet; men betragter man de enkelte Afhandlinger, hver for sig, da finder man næsten lutter Detailvæsen; og uagtet mange af dem i denne Henseende kunne have Fortjeneste, saa er der dog neppe en eneste imellem dem, som stiller Læseren paa nogetsomhelst Centralpunkt, hvor en virkelig Idee aabenbarer sig for ham, hvor han erholder et virkelig orienterende Overblik af en Totalitet, selv om det kun var i en enkelt af dens Retninger. Det er atter kun et Magazin, men et Magazin er et Pulterkammer; den æsthetiske Dannelse fordrer en Bolig, som er comfortable. Den æsthetiske Sands for Totalitet begjerer, at den Kundskab, som man i enhver Kreds forskaffer sig, skal være afsluttet, ikke med Hensyn paa Stoffet, men med Hensyn paa Formen, paa Principet, thi til blot at samle nye isolerede Materialier af en uendelig Masse er Livet ikke langt nok, og man kan ikke fortænke Nogen i, at han ikke vil begynde paa at øse Vand i Danaidernes Kar. I enhver Enkelthed forlanger man Totaliteten, og det vilde være en slet orienterende Underviisning, som efter idag at have lært os Østpunktet at kjende, opsatte til imorgen at meddele os Vestpunktet, Nordpunktet til iovermorgen, og saa fremdeles, saa at den brugte 32 adskilte Lectioner til at gjennemgaae de 32 Compasstreger. Men i de fleste saakaldte populære Samlinger, Magaziner og lignende Skrifter maa man virkelig søge Nord i det ene Bind og Syd i det andet, om ikke endog i de forskjellige Værker. Alt er udstykket, paa Totaliteten har man

10 fra først af renonceret, ligesom par principe. Med Hensyn paa Stilen eller i Almindelighed Foredraget, da ligger Feilen hos os, ligesom hos Tydskerne, deri, at vi altfor lidet have agtet paa den interessante Distinction, som de Franske gjøre mellem Sciences og Littérature. I ældre Tider have vi vel trukket en Grændse mellem de strenge og de skjønne Videnskaber, men Udtrykket skjønne Videnskaber, dannet efter det franske belles-lettres, er i vore Tider aldeles forældet. Hiin Distinction er imidlertid derved saa interessant, at den er bestemt til at ophæves, thi kun hvor Adskillelsens Grændse er fast bestemt, kan dens Ophævelses Natur være klar og ligesaa bestemt. Forskjellen mellem Sciences og Littérature sættes nu ingenlunde i et absolut forskjelligt Stof, men kun i en forskjellig Behandling. Alt det videnskabelige Stof, der enten i sin Behandling fordrer en fra det levende, dannede Talesprog afvigende Udtryksmaade, f. Ex. Mathematiken, der bevæger sig i Formler, eller hvis Aand endnu ikke har gjennemtrængt det udvortes Apparat og overvundet de empiriske Details, f. Ex. Medicinen og overhovedet visse Partier i ethvert Fag, hører til Sciences, til Videnskaberne, som saadanne. Men til Litteraturen hører alt det videnskabelige Stof, der formaaer at gestalte sig i Skjønhedens Form, for hvilket altsaa en skjøn Rhetorik bliver det adæqvate Udtryk, og som i ethvert Moment lader os leve og aande paa Videnskabens orienterende Bjergtop, hvorfra alle isolerede Enkeltheder overskues med eet Blik og i deres Continuitet. Der ligger altsaa i denne Distinction den Bevidsthed, at den stedse meer og mere skal ophæves, idet de egenlig saakaldte Videnskaber skulle udtømmes i Litteraturen, forsaavidt som det lader sig gjøre. Saaledes har Buffon indlemmet Naturhistorien i Litteraturen, og han selv regnes til Frankrigs meest classiske Stilister eller Rhetorikere. Men den umaadelige Tilvæxt, som Apparatet til denne Videnskab har modtaget siden Buffons Tid, har siden fordrevet den ud af Litteraturen og sat den tilbage i Videnskabernes Række, saa at den nu venter paa en ny Buffon, som kan udløse den af Fangenskabet. Fra et lignende Synspunkt som Buffons Naturhistorie maa man see Laplaces Exposition du système du monde. Men det er især i Menneskeaandens, i den politiske Historie, at de Franske have indlagt sig en uforgængelig Ære ved at udtømme Videnskaben i Litteraturen. Den saakaldte lærde Historie, den critiske og negative, have de udelukket af den sande Historieskrivning, og nedsat den til et foreløbigt Apparat, medens deres virkelige Historieskrivere ere Borgere i den skjønne Litteraturs Rige, fuldt saa vel som Digterne. Det er med saadanne Exempler for Øie, og med Evne til at efterligne dem, at man ogsaa hos os vil kunne hielpe Publicum ud af den uhyggelige Tilstand, hvori det nu, uden selv at mærke det, er nær ved at kjede sig ihjel. Saaledes kan ogsaa

11 den Mand, der i streng Frost giver efter for den, som han troer, vederqvægende Søvn, ikke ane, at han aldrig mere vil vaagne i dette Liv. Danske Essays udkom første gang i Gyldendals Bibliotek 1-50, Nu 2. udgave by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Bogen er sat med Linotype Baskerville og trykt i Gyldendals Forlagstrykkeri, København. Printed in Denmark

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL Af Raphael Meyer SFA-89 2012 KIERKEGAARDSKE PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL AF RAPHAEL MEYER GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Guds Uforanderlighed. Jakobs Brev 1, 17-21

Guds Uforanderlighed. Jakobs Brev 1, 17-21 Udgivet af Grundtvigsk Forum Nr. 148. 114. årgang Maj 2013 ISSN 0901-2214 Guds Uforanderlighed Jakobs Brev 1, 17-21 5. søndag efter påske falder i år på dagen for 200 året for Søren Kierkegaards fødsel.

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

LILLE AFHANDLING OM KUNST

LILLE AFHANDLING OM KUNST LILLE AFHANDLING OM KUNST Johan Thomas Lundbye Manuskriptet er på Skovgaard Museet, Mappe 34, nr. 7. Ettore Rocca har etableret teksten og skrevet de forklarende noter. Udkast til en lille Afhandling for

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

13de Trinitatis-Søndag 1846

13de Trinitatis-Søndag 1846 5304 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

2den Faste-Søndag 1846

2den Faste-Søndag 1846 5260 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

4de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846 5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

107 ------------------------------------------------------------------------

107 ------------------------------------------------------------------------ 2098 1836 Nummer i Steen Johansens Bibliografi over NFS Grundtvigs Skrifter: 559 Nik. Fred. Sev. Grundtvigs udvalgte skrifter ved Holger Begtrup Ottende bind. København, Gyldendalske Boghandel Nordisk

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

3die Faste-Onsdag 1846

3die Faste-Onsdag 1846 5264 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

5te Søndag efter Paaske 1846

5te Søndag efter Paaske 1846 5280 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Optisk indlæsning 2010-11 v. Karl Johan Lindrup Olesen Redaktion og korrektur: Eddie Danielsen og Nils Jepsen Museum Ovartaci 2011

Optisk indlæsning 2010-11 v. Karl Johan Lindrup Olesen Redaktion og korrektur: Eddie Danielsen og Nils Jepsen Museum Ovartaci 2011 Optisk indlæsning 2010-11 v. Karl Johan Lindrup Olesen Redaktion og korrektur: Eddie Danielsen og Nils Jepsen Museum Ovartaci 2011 Denne bog er et fotografisk genoptryk af overlæge ved St. Hans Hospital,

Læs mere

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sammenholdet. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den danske Flagsang. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

9de Søndag efter Trinitatis 1846

9de Søndag efter Trinitatis 1846 5299 Niende Søndag efter Trinitatis 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6

8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 8. søndag efter trinitatis I Salmer: 392, 390, 295, 320, 428, 6 Da jeg for efterhånden nogen år siden var konfirmand og gik til konfirmationsforberedelse, havde vi en aften i vores konfirmandklub besøg

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis )

Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) Hellig Trefoldigheds Fest (Trinitatis ) En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846

5291 Onsdagen 1ste Juli 1846 1846 5291 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Midfaste-Søndag 1846

Midfaste-Søndag 1846 5265 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens

Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens Ark No 26/1880 Forslag til en Forandring i Vedtægten for den kommunale Styrelse i Vejle Kjøbstad, dens 17 19. 17 Ligningskommissionen bestaar af 9 Medlemmer. Den vælger selv sin Formand og Næstformand.

Læs mere

Storthingsforhandlinger for Aaret 1827

Storthingsforhandlinger for Aaret 1827 Storthingsforhandlinger for Aaret 1827 Register: Aall, Jernværkseier, Repræsentant. Forslag om at Byer, som ikke have 50 Stemmeberettigede, skulle deeltage i Landdistricternes Stemmegivning... Marts 243.

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Jørgen) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

om Folke-Høiskolen i Rødding, by Christian Flor

om Folke-Høiskolen i Rødding, by Christian Flor om Folke-Høiskolen i Rødding, by Christian Flor 1 om Folke-Høiskolen i Rødding, by Christian Flor Project Gutenberg's Beretning om Folke-Høiskolen i Rødding, by Christian Flor This ebook is for the use

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 88-1918) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Boligforeninger Boligforhold Foreninger Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Private Beboelseshuse Salg og Afstaaelse af Grunde Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet

Læs mere

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder

Side 52 8. 8. Skattepligtig er saaledes navnlig den Indtægt, som vedkommende Skatteyder Side 51 7 6 Skattepligtig i en Kommune er: a) Enhver, som i Kommunen har haft fast Bopæl, om han end i en Deel af Aaret har Bopæl i en anden Kommune i Kongeriget, naar den Tid, i hvilken han er fraværende,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Fastelavns-Søndag 1846

Fastelavns-Søndag 1846 5257 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt.

Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Christian Kjær blev født i København den 25. august 1838 og døde den 10. april 1897. Han var grundlægger af vinfirmaet Kjær og Sommerfeldt. Charles Kjær skrev dagbog i årene 1853-1854, dvs. også

Læs mere

Forsvar for Hans Christian Hansen

Forsvar for Hans Christian Hansen Forsvar for Hans Christian Hansen Oversigtsbilleder KJØBENHAVNS POLITI Fremlagt i Commissionen den 21/4 68 Politikammeret P.L. Skau d. 24de Marts 1868 Hr Procurator Nellemann bliver herved beskikket til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Regne- og matematikundervisning i 200 år

Regne- og matematikundervisning i 200 år Regne- og matematikundervisning i 200 år Dagens tal d. 12. september 42,195 Slaget ved Marathon 460 f.kr. 36 0 Fodboldkampen Arbroath mod Bon Accord i 1885 1958 Jack Kilby demonstrerer det første integrerede

Læs mere