Kirken i Søllerød. Interview med konfirmanderne. Nr. 2 Juni - september årg.

Transkript

1 Kirken i Søllerød Nr. 2 Juni - september årg. Interview med konfirmanderne Nu har de unge næsten gennemført 9 måneders konfirmandundervisning. I år har vi haft 87 deltagere fra sognets to skoler, Skovlyskolen og Vangeboskolen, samt de unge, som bor i sognet, men har valgt at gå på andre skoler. Konfirmanderne har været delt på fire hold, og undervisningen er hver uge. Derudover skal de have 10 kirkekrydser. Vi præster bestræber os på at give konfirmanderne en solid forståelse af, at kristentroen er en fantastisk base at leve sit liv ud fra. Det er en tro, der vil løfte os op, når vi møder modgang, og den rummer et menneskesyn, som betoner den enkeltes uerstattelighed og minder os om, at vi aldrig bare må reducere et andet menneske til en brugsgenstand eller et objekt, men at vi skal tage vare på hinanden og se ens medmenneske som ét, der er blevet betroet i min hånd, og som jeg derfor skal passe på. Dette menneskesyn skulle gerne mærkes både i skolegården og i den store verden.

2 Artikel Vi får også et sted at vende vores tak hen og en Gud, som vi kan kaste vores bekymringer over på. Unge kan mærke kravene fra skolen, egne forventninger, vennernes forventninger, og de stiller sig selv spørgsmål som: Hvad vil fremtiden bringe? Så ligger der en stor frihed i at vide, at Gud ser på os som mennesker, der er værd at elske, både med vores gode og succesfulde sider og også vores mindre gode sider, det vi måske kæmper med. Vi får med andre ord lov til at være mennesker, med alt hvad vi rummer. Vi har gennem året drøftet emner som: tilgivelse, glæde, kærlighed, det onde og det gode, vi har talt om synd og egoisme, misundelse, generøsitet, der er blevet skrevet bønner, hvem er Gud? hvem er Jesus? og hvad betyder den relation for os som kristne. Vi har krydret emnerne med filmklip, musikvideoer, tekster, opgaver, diskussioner, lavet collager, malet påske-ikoner og sunget gospel og salmer. Så fik vi lyst til at lave et interview med konfirmanderne, så flere kan få 2 et lille indblik i, hvilke reflekterede og dejlige unge mennesker de er, som vi præster har været så heldige at lære at kende: Hvorfor ville I gerne begynde til konfirmandforberedelsen? Fordi vi gerne ville konfirmeres! siger konfirmanderne og ser en smule undrende ud over spørgsmålet. En af dem tilføjer: Først var jeg lidt bange for, hvad det var. Men min far sagde: Prøv det! Nu, hvor jeg har prøvet, ved jeg, at jeg gerne vil konfirmeres. Jeg blev beroliget! En anden siger: Jeg ville gerne bekræfte min dåb, bekræfte at jeg tror på Gud, vise at det ikke bare er mine forældres valg. Nu er det op til én selv, og det giver mening. Det har også noget at gøre med fællesskabet, siger en tredje og fortsætter: Det har været sjovere, end jeg havde forventet. Det er ikke bare teknisk viden, vi får. Det handler om vores liv. Og en fjerde uddyber: Jeg var i tvivl i begyndelsen. Jeg troede, det ville være

3 skolefagsagtigt, men det blev mere hyggeligt og bedre, end jeg havde forestillet mig også det at gå i kirke. Jeg kan godt lide den måde, det foregår på i konfirmandforberedelsen, hvor vi selv skal deltage i diskussioner. Nu ved jeg, at jeg gerne vil konfirmeres. Alle er enige om, at forløbet har været en positiv oplevelse. Som én udtrykker det: Jeg har altid troet, det var kedeligt at gå i kirke, men nu, hvor jeg ved noget fra konfirmandforberedelsen, giver det meget mere mening, fordi vi har talt om ting, så jeg bedre forstår. Er der noget, som undervejs har overrasket jer? Vi er blevet bekræftet i det, som vi troede om Gud, siger et par af konfirmanderne med eftertryk. Og én tilføjer: Jeg har fået noget vigtigt bekræftet. Flere giver dog udtryk for, at de undervejs har oplevet noget, de ikke havde ventet. Jeg var f.eks. overrasket over, at lilla er en kirkelig og protestantisk farve, siger én. - Jeg var i tvivl om alt det med Gud, siger en anden. Nu synes 3 jeg, jeg ved mere om det, også på en lidt anden måde. Vi går mere i dybden. Er jeres syn på kristendommen blevet ændret? Ja, lyder det fra flere. Jeg troede, at Gud var noget med at straffe og overvåge ligesom i Det Gamle Testamente, siger én. Nu ved jeg, at han først og fremmest er en beskytter som i Det Nye Testamente. For mig har det nærmest været en 100 % ændring, siger én. Jeg har fået en helt anden opfattelse. Jeg føler, det giver mening og flere er inde på det samme. Før troede jeg, at Gud mest af alt var streng. Nu oplever jeg ham som én, der er åben, siger én. Jeg har altid tænkt, at når jeg gemmer mig, er der ikke nogen, der ved det, siger en anden. Jeg har altid opfattet Gud som den, der var med, når man gjorde noget godt, men ikke, når man gjorde noget skidt. Nu ser jeg det mere sådan, at Gud er der, også når man synes, han er langt væk. De fleste giver udtryk for, at syste- Artikel

4 Artikel met med krydser, når de har været til gudstjeneste, er fornuftigt og til at overskue. Mange synes også, det giver god mening, at man får to krydser, hvis man følges med en af sine forældre eller en anden, som man kan tale med om gudstjenesten bagefter. Et par peger på, at det kan føles lidt uretfærdigt, hvis man ikke lige har en voksen, man kan gå med. Måske ville det være bedre og mere enkelt, hvis man bare alle sammen skulle være der et bestemt antal gange, siger en konfirmand. Men det er godt, at der ikke er noget med underskrifter, siger alle. Man føler, I viser tillid til os, og så vil man ikke snyde. Det er også godt, at man selv kan bestemme de søndage, man vil gå i kirke. Mange af konfirmanderne giver klart udtryk for, at de nu bedre forstår, hvorfor folk går i kirke. Før forstod jeg det ikke, siger én. Jeg forstod ikke, hvad der skete. Det gør jeg mere nu. En anden siger: Jeg har lagt mærke til, at også de mennesker, som kommer alene i kirken, har glæde af at være der. Og en tredje fortsætter: Det har også 4 noget med fællesskab at gøre. Efter kirken er det tit, der er noget i Sognegården. Det er hyggeligt også at mødes bagefter. Der er et sammenhold. Hvad glæder I jer til på selve konfirmationsdagen? Det hele! siger alle, både det, der foregår i kirken, og det, der foregår bagefter med festen og gaverne. Ingen af delene kan undværes. Det er rart at vide, at alle ens relationer er samlet samme dag, og det føles godt at slutte konfirmandåret af på en ordentlig måde. Flere er inde på, at det også er vigtigt for dem at få lejlighed til at vise, at de nu har taget et valg selv om at blive konfirmeret vise, at de godt kan finde ud af at træffe deres egne valg. Og som en af konfirmanderne slutter af med at sige: Det er et vendepunkt, man ikke kan undvære. Det er en midtvejsstatus. Tak for et dejligt år med alle konfirmanderne, siger begge vi præster. Xenia Dalgaard Knutzen og Thomas Reventlow Bruun

5 Hvad sker der med os? Hvad sker der med os, når vi lever i en billedkultur? Kirken er centrum for vigtige begivenheder i menneskers liv. Det begynder med dåben, går over konfirmationen, så kommer vielsen og til sidst bisættelsen, og ind imellem er der gudstjenester som et sted, hvor man netop kan rette sin tak eller sin bekymring hen. Når vi oplever noget, som vi ønsker at sige tak for, så vil vi gerne fastholde det med et billede. Det er blevet sagt, at vi lever i en billedkultur, og det oplever vi også i kirken, hvor dåbsfamilierne og vi præster med glæde stiller op foran 10 kameraer for at forevige begivenheden bagefter, så alle kan være fuldt til stede under handlingen og ikke skal forholde sig til linser, kameraer i telefoner og kliklyde. Den amerikanske psykolog Linda Henkel offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der viste, at det skader vores hukommelse og indlevelsesevne, at vi konstant tager billeder. Når folk sætter deres lid til, at teknologien husker for os, så behøver vi altså ikke selv at deltage fuldt ud, og derfor kan det have en negativ effekt på vores hukommelse. Prøv bare et øjeblik at tænke på det første møde med et menneske, som betyder meget for dig. Jeg er sikker på, at du ganske let husker nogle vigtige detaljer ved den dag, I først mødtes og talte sammen. Du husker måske stemningen, ser rummet for dig, husker samtalens indhold, husker hvad tøj du havde på (det er nok mest kvinder, som kan det), husker hvilke tanker der fløj gennem 5 hovedet. Og jeg er ret overbevist om, at de færreste har billeder fra netop dén dag, mødet fandt sted. Fotos har det nemlig altid med at halte bagefter. De indfanger sjældent øjeblikket, dét afgørende øjeblik, hvorefter noget i ens liv er forandret for altid. Brudeparrets Ja til hinanden eller den magi, der var ved at se bruden gå op ad kirkegulvet, eller for brudens vedkommende at se sin elskede ved alteret. Den stemning, de tanker og den betydning lader sig ikke nødvendigvis indfange af et billede, men jeg vil påstå, at hjertet husker det. Den prisvindende fotograf, Antonio Olmos, mener, at der er noget paradoksalt ved, at der bliver taget billeder som aldrig før, men at fotografiet som dét, der indfanger et splitsekund, der fortæller Artikel

6 Artikel den store historie, er døende. Der tages tusinder af billeder med mobiltelefoner, og de deles med tusinder, men de er hurtigt glemt igen. Den tilgang til fotografiet, som blev udviklet af den franske fotograf Henri Cartier-Breson, hvor fotografen observerede og tålmodigt ventede, til han kunne fange et øjeblik, der fortalte en hel historie, den tid er ovre, for i dag går det mest af alt ud på bare at dokumentere, at jeg var tilstede, og derfor er instagram og facebook fyldt med billeder, hvor man bare tager et billede af sig selv og sine børn, lægger det ud på facebook, så alle kan se, at man var der. Og kort tid efter så er billedet glemt igen. Hvor fotografen tidligere og professionelle fotografer i dag er i stand til at se det ekstraordinære i det ordinære og derigennem kunne fortælle en historie, så er fokus i dag mere på vores egen personlige oplevelse af begivenheden. Den sættes ikke ind i en større kontekst. Tag f.eks. det billede, som fotografen Roberto Schmidt tog af Helle Thorning- Schmidts selfie-billede af hende selv sammen med Obama og Cameron ved mindehøjtideligheden for Mandela. Det fotografi fik os til at tale om og diskutere hele fænomenet og overveje, hvor fotografiet er på vej hen. Selve selfie-billedet er der vist ingen, der har set, og det er nok heller ikke værd at se på. Men fotografen Roberto Schmidt formåede at fange en tendens i tiden, det små blev en del af det større. Hvis jeg skal provokere en smule, så kunne man få den tanke, at alle de snapshot-billeder (f.eks. et selvportræt taget med en mobil, hvor modtageren 6 kun kan se det i 10 sek.) eller alle de selfies, der tages, er med til at ødelægge de betydningsfulde billeder. De billeder, som ikke bare bliver glemt lige så hurtigt, som de er taget, men bliver husket og taget frem og kigget på, fordi de siger noget dybt om det at være menneske. Selfie-billedet bliver måske mest af alt en måde at være selvoptaget på. Jeg vil opfordre til, at vi opøver evnen til at lagre gode og vigtige billeder, stemninger og menneskemøder inde i hovedet, og så i stedet gør os umage med at være fuldt til stede og nærværende i livet og over for mennesker. Så er billederne der nemlig også, når vi oplever en gråvejrsdag. Alle de billeder, man havde på mobilen, har alligevel forputtet sig eller er af en så dårlig kvalitet, at de alligevel ikke gør indtryk. Xenia Dalgaard Knutzen

7 Kiev Kammerkor Koncerter Søndag d. 17. august kl. 15 Kiev Kammerkor Klassisk og nyere ortodoks kirkemusik Samarbejde mellem Rudersdal Sommerkoncerter og Søllerød Kirke Entré Søndag d. 24. august kl. 15 Sognegården Open End Ensemble Den New York-baserede klaverkvintet, som gæstede festivalen i 2012, er nu tilbage Egne værker samt transkriptioner af f.eks. Ravel og Bach Rudersdal Sommerkoncerter Entré Open End Ensemble Søndag d. 21. september kl. 15 Sognegården Anne Due Nørgaard, sopran; Søren Petersen, klaver Wagner: Wesendonck Lieder, Wolf danske sange m.v. Søndag d. 5. oktober kl. 15 Kirke og Sognegård Koncertsanger Ove Mynderup Arier + salmer og sange Akk. Klaus Lyngbye Koncerter 7

8 Sogneeftermiddage Sogneeftermiddage Tirsdag den 9. september kl. 14 Jødernes frihedsbrev 1814 v/ Martin Schwarz Lausten Hvad var det for en frihed, som kongen gav de danske jøder med Det jødiske Frihedsbrev af 29. marts 1814? I foredraget fortælles om baggrunden både i det danske jødiske og i det omgivende samfund, om oplysningsbevægelsen og fromhedslivet begge steder, om modstanden og følgerne, som rækker helt frem til nutiden. Foredraget bygger på foredragsholde- rens bog Frie jøder? Forholdet mellem kristne og jøder i Danmark , Kbh Tirsdag den 7. oktober kl. 14 Kunstens Genius til Verdens Ende Billedforedrag med Niels Peter Stilling, som viser et stort udvalg af kommunens mange smukke landskabsmalerier fra 1700 til 1900 årene. 8

9 Riv ud og gem! Kirkehøjskole for Søllerød Sogn Efterår 2014 Litteratur - Kunst - Kristendom - Musik Foredrag med diskussion under ledelse af sognepræsterne Thomas Reventlow Bruun og Xenia Dalgaard Knutzen Kirkehøjskole Lørdage fra 10 til september - 4. oktober - 1. november november 9

10 Erik A. Nielsen Lørdag den 13. september kl. 10 Pietisten Brorson Kirkehøjskole Brorsons uhørte kvaliteter som digter, teolog og verskunstner giver ham en plads blandt den danske kirkes og litteraturs helt store skikkelser. Han var pietist! Men på næsten 300 års afstand er det ikke så let at forstå, hvad denne stærke bevægelse indebar. Pietismen er en af de ældste -ismer i vores kultur, og navnet betyder noget i retning af: fromheds-lære. Hvorledes mødes lidenskabelig tro og religiøs metode i Brorsons forfatterskab? Brorsons salmedigtning er komponeret ind i det store værk Troens Rare Klenodie ( ), der som en art tidlig roman beskriver og leddeler en lang rejse væk fra den verdslige livsform og ind i et (erotisk) blomstrende samliv med Kristus. Erik A. Nielsen er professor, dr.phil. og dr.theol. Vibeke Lindhardt Lørdag den 4. oktober kl. 10 Se min kåbe Kunsthåndværker og væver Vibeke Lindhardt fortæller levende og medrivende om bispekåbens historie. Publikum vil blive indført i de kunsthåndværksmæssige traditioner og høre om de nye danske kåbers tilblivelsesproces fra 1980 til 2006, hvor samtlige af landets bispekåber blev udskiftet. Vibeke Lindhardt vil fortælle om sit arbejde som tekstilkunstner, inspirationen og ideerne, om tilblivelsen af en bispekåbe og om at samarbejde med Hendes Majestæt Dronningen. Vibeke Lindhardt er forfatter til bogen: Se min kåbe - de danske bispekåber som pragt, dragt og magt som udkom i Her præsenteres alle de nye danske bispekåber for første gang samlet i tekst og med nye fotografier af Dorte Krog. 10

11 Uddannet fra tekstilkunstner Ann-Mari Kornerups værksted og Skals Håndarbejdsskoles Seminarium. Har arbejdet som tekstilkunstner, underviser og foredragsholder. Arbejder med tekstil, papir og broderi i store formater. Udstillet i indog udland. Modtaget legater fra Statens Kunstfond, Nationalbankens Jubilæumsfond af 1968, Designfonden m.fl. Tegnet og udført messehagler samt billeder og tæpper til en lang række kirker, vævet messehagler og antependium for Hendes Majestæt Dronningen til Haderslev Domkirke samt bispekåbe til Roskilde Domkirke for tekstilkunstneren Ann-Mari Kornerup. Bispekåben i Roskilde Domkirke. Klaus Lyngbye Lørdag den 1. november kl. 10 Vibeke Lindhardt er cand.pæd. Kirkehøjskole Haydns»Skabelsen«Joseph Haydn tilbragte en stor del af sit liv som udøvende og skabende kapelmester hos fyrst Esterházy med tjenester vekslende mellem Eisenstadt og Wien. I sine senere leveår var hans berømmelse nået ud i Europa, og han blev inviteret til London, hvor han stiftede bekendskab med den flotte engelske kortradition. Ydermere overværede han opførelser af Händels Messias, som inspirerede ham til en række sene mesterværker: de sidste 6 store messer og oratorierne Skabelsen og Årstiderne, hvoraf navnlig Skabelsen er gået over i musikhistorien som et af de markante værker, der er så fyldt med historie og musikalske billeder og fortæl- 11

12 linger, at det med rimelighed kan danne baggrund for dybere studier, sådan som jeg kan delagtiggøre tilhørerne i ved formiddagshøjskolen d. 1. november - hvilket jeg glæder mig til. Min baggrund er en skoleembedseksamen fra Københavns Universitet i hovedfaget musik, pædagogisk virksomhed - og korsanger ved flere opførelser af værket. Klaus Lyngbye er organist ved Søllerød Kirke. Poul Joachim Stender Lørdag den 22. november kl. 10 Kirkehøjskole Tanker om Folkekirkens fremtid Folkekirken har indtil nu været en succeshistorie. Kirken klarer sig langt bedre end de lutherske kirker i Norge, Sverige og Tyskland. Alligevel er der mange der ikke ser lyst på folkekirkens fremtid. Voldsomme kræfter blandt kirkefolk og politikere vil have kirke og stat adskilt. Det siges ikke højt. Men forsøget på at indføre et kirkeråd er første skridt på vejen. Men det er ikke nye strukturer der sikrer folkekirkens fremtid. Det er lidenskab for evangeliet, der giver os appetit på liv, kærlighed og mad. Kirkehøjskolen er oprettet af Søllerød Menighedsråd Det koster 450 kr. at deltage i kirkehøjskolens 4 foredrag inkl. frokost. Adgang til det enkelte foredrag 150 kr. Tilmelding sker til kirkekontoret senest den 5. september på tlf Tilmelding er gældende, når kirkekontoret har modtaget betaling kontant eller Danske Bank reg kt.nr Undervisningsudvalget består af: Marianne Jensen-Broby Lausten, Anna Sofie Poulsen, Anette Rechendorff, Henrik Haar, Helle Moesgaard Andersen, Kirsten Thyme, Asta Smith-Hansen Elisabeth Riis, Xenia Dalgaard Knutzen og Thomas Reventlow Bruun. 12

13 Familiehøstgudstjeneste Søndag den 21. september kl. 10 Kom til en festlig familiegudstjeneste, der denne dag vil stå i høstens tegn. Alle er velkomne til at tage frugt eller andet med, som har med høst at gøre. Ved gudstjenestens begyndelse vil det alt sammen blive båret ind i kirken af alle de børn, der har lyst. Børnekoret og Juniorkoret synger ved gudstjenesten, og bagefter afholdes den store årlige auktion i Sognegården, hvor agurker og æbler bliver bortauktioneret til formidable priser! De penge, der kommer ind ved auktionen, går til det kirkelige arbejde, som sognet laver for børn og unge. Der er kaffe/te, kager og sodavand til alle i Sognegården. Thomas Reventlow Bruun Ved fyraften Onsdag den 1. oktober kl Sangeftermiddag i Sognegården Kom og vær med til en hyggelig eftermiddag, hvor vi indøver og synger nogle af efterårets dejlige salmer og sange under musikalsk ledelse og med sangvejledning af organist Klaus Lyngbye. Undervejs vil der blive givet en række små introduktioner til det, vi synger, og der vil også være et let måltid med brød, pålæg og ost samt lidt at drikke. Alle er velkomne, uanset om man er bas, sopran eller noget midt imellem! Det er godt at synge - og forbavsende svært at bevare et dårligt humør, mens man gør det! Thomas Reventlow Bruun Høstgudstjeneste og sangeftermiddag 13

14 Det er for børn - og voksne 14

15 SORG OG SAVN Det er svært at miste, og nogle har brug for at tale med andre. Det vil der være mulighed for i løbet af efteråret i et sammenhængende forløb, og samtlige præster i Rudersdal står bag initiativet. Samtalerne er for alle, der har mistet en af deres nærmeste, og gruppen ledes af sognepræst Niels Vincens Grunnet, Nærum, og sognepræst Ingrid Halkjær- Lassen, Vedbæk. Enhver er velkommen, uanset hvor man bor. Er der større tilslutning, bliver der oprettet grupper ved andre kirker og med andre præster som ledere. Man kan tale om noget af det, man selv har erfaret og tænker, og man bestemmer selv, hvor lidt eller meget, man vil sige. Deltagerne forpligter sig til tavshed om det, der siges. 15 Arne Haugen Sørensen: Hjemkomst Der vil være plads til 6 deltagere i gruppen. Der serveres kaffe og te og boller, og det er gratis at deltage. Man mødes i Vedbæk Kirkes sognegård, Stationsvej 9, 2950 Vedbæk følgende onsdage kl : 3. sept sept sept september og 8. oktober. For at kunne deltage er det nødvendigt at kontakte senest fredag den 22. august: sognepræst Niels Vincens Grunnet, tlf nvg@km.dk eller sognepræst Ingrid Halkjær-Lassen, tlf ihl@km.dk Kontakten kan også formidles gennem en af præsterne, hvor man bor. Samtaler om sorg og savn

16 Levende billeder Den godhjertede vandringsmand I sidste nr. af kirkebladet skrev jeg i den lille fortælling Påskemusik om Rasmus Kogetorsk, som gik rundt og falbød musik fra sin rejsegrammofon. En af vores læsere, M.F. Jørgensen, har i forlængelse heraf sendt følgende oplysninger om Rasmus, hvis kaldenavn på sønderjysk udtales Kochtosk. Levende billeder Film og kristendom i Sognegården Torsdag den 11. september og torsdag den 2. oktober Begge dage kl. 19 På mange opfordringer fortsætter vi rækken af aftener, hvor der er lejlighed til at opleve særligt udvalgte film. Inden forevisningerne vil der blive givet en kort introduktion, og bagefter drøfter vi over en kop kaffe/te det, vi har set og som altid vil aftenens film være en overraskelse af høj kvalitet! Der er fri adgang til filmaftenerne. Sæt allerede nu kryds i kalenderen! Vi mødes i mørket Thomas Reventlow Bruun 16 Rasmus Kochtosk En person, som alle på Als kender: Han var et bekendt hoved med træsko, overalt hvor han kunne snige sig til noget mad. Han var en person som Martin med fløjten, der havde Sønderborg som domæne, medens Rasmus havde øen Als som domæne. Han havde under 2. verdenskrig en bærbar grammofon, som han brugte til at give et musiknummer med for de unge piger på gårdene. Han var født Rasmus Hansen i Bostedhoved i Østerholm af fisker Christian Hansen og kone Cathrine Marie. Konen døde to dage efter, datteren Cathrine var født den Hvorfor Rasmus blev den godhjertede vandringsmand, en boss i den gode betydning, ved ingen mere. Man husker hans store skikkelse og de store klampetræsko. Han blev dræbt den på hovedvej A8 ved Hørup, kørt ned af en bil. Han blev dræbt på en af de landeveje, som han kendte så godt og havde brugt så mange timer på igennem sit 63 årige lange liv. Stor tak til M.F. Jørgensen for de supplerende, faktuelle oplysninger om Rasmus Hansen. Anna Poulsen

17 Babysalmesang Tirsdag den 19. august kl. 10 begynder det nye hold. Meningen med salmesang for babyer er at skabe et musikalsk samvær for og med de små børn og deres forældre og at gøre de små fortrolige med kirkerummet og med nogle af vore smukke salmer. Vi vil synge og danse med børnene, blæse sæbebobler og lytte til klassisk musik. Det lille barn oplever med alle sanser, og ved at synge og spille for det kan man stimulere barnets musikalitet, hvilket har stor betydning for udviklingen af personligheden. Undervisningen forestås af Jennie Maria Davidsen, der har en universitetsgrad i musikvidenskab. Hun har mange års erfaring som kirkesanger og med at arbejde med børn og musik. Vi mødes følgende datoer: 19. & 26. august, 2., 9., 16., 23. & 30. september samt 7. oktober. Der kan maksimalt være 12 på holdet. Tilmelding foregår via adressen: salmesang@gmail.com Hjertelig velkommen. Det er for børn Børnenes legestue i øst-fløjen Når der er mange børn i kirken - oftest i forbindelse med dåb - nævner præsten kirkens tilbud til de børn, der synes, at gudstjenesten er lidt langtrukken, at de efter dåbshandlingen kan blive fulgt over i øst-fløjen af kordegnen. De allermindste vil nok sætte pris på at 17 have en voksen i hånden. Her kan de få et glas saftevand og tegne, lege og læse. Kirketjeneren kommer over og fortæller, hvornår der er nadver, så alle har mulighed for at deltage i den. Det er et tilbud, som skal være med til at gøre gudstjenesten til en god oplevelse både for store og små.

18 Kirkens tre børne- og ungdomskor Kirkens kor SPIREKOR (Torsdag kl ) Spirekoret er Søllerød kirkes tilbud til børn fra 5-8 år. Selv om vi kalder det kor, laver vi en masse andre ting end direkte korsang. Vi klapper, hopper og danser og laver sange med fagter og bevægelser. Det vigtigste er, at børnene får en dejlig oplevelse af at synge i kirkekor, så de får lyst til at fortsætte i børnekoret fra 2. eller 3. klasse. Der er for øjeblikket ikke plads til flere børn i koret, men man kan blive skrevet på venteliste ved henvendelse til korleder Kirsten Thorup: spirekor@hotmail.dk BØRNEKOR (Torsdag kl ) Børnekoret er for piger og drenge fra 2./3. klasse til og med 4./5. klasse. Her har vi sangmapper, synger kanons og 2- eller 3-stemmige sange. Koret medvirker til flere arrangementer - f.eks. Lucia, høstgudstjeneste og koncert i kirken. Der er plads til flere børn i koret - kom og vær med og hav det sjovt, mens du samtidig lærer noget! Det er bevist, at man bliver bedre til at læse og regne, når man udfolder sig inden for musik. Korleder: Lisbet Dünnwald 18 JUNIORKOR (Onsdag kl ) Juniorkoret består af piger fra 6. klasse og op. De medvirker til familiegudstjenester, koncerter og korstævner. Vi synger både rytmisk og klassisk. Den sidste weekend i september tager koret hvert år på en hyttetur. Koret synger 3-stemmigt, og for at være med i koret, skal man inden da til en vejledende prøve hos Lisbet Dünnwald: LDkirke@hotmail.com eller tlf.: Alle 3 kor synger både rytmiske og klassiske sange, og der er en god stemning, hvor vi lægger vægt på, at alle er en del af fællesskabet og har det sjovt. MENIGHEDSRÅDET har fastlagt afholdelse af offentlige menighedsrådsmøder kl i Sognegården den 12. juni og 16. september. Formand Georg Lund Agnetevej 3, 2840 Holte Tlf / georg.lund@privat.dk»kirken i Søllerød«udgivet af Søllerød Sogns Menighedsråd Dette nummer er redigeret af: Xenia Dalgaard Knutzen (ansvarshavende) Deadline for næste nr. 2. september.

19 Sognepræster: Thomas Reventlow Bruun (Kirkebogsfører/begravelsesmyndighed) Præstegården, Søllerødvej 31, 2840 Holte Tlf mail: Kontor- og telefontid: Tir.-fre. kl Torsdag tillige samt efter aftale. Xenia Dalgaard Knutzen Søllerødgårdsvej 19 A, 2840 Holte Tlf mail: Kontor- og telefontid: Man.- tor. kl Torsdag tillige samt efter aftale. Signe Ahlburg Kamstrup Nørredamsvej 144, 3480 Fredensborg Tlf mail: Træffes bedst: Tir.-fre. kl samt efter aftale. Organist: Klaus Lyngbye Tlf mail: Organist: Lisbet Dünnwald Tlf mail: KIRKEKONTOR Sognegården, Søllerødvej 13, 2840 Holte Tlf Fax Kontor- og telefontid: Man. - fre. 9-13, Torsdag tillige Kordegn: Anette Bie (orlov) Kristian Kousgaard: krkou@km.dk og Annette Grunnet: angr@km.dk eller mail: soelleroed.sogn@km.dk Kirketjenere: Mogens T. Nielsen og Birte Thuen Tlf mail: soelleroed.kirketjener@gmail.com 19 FØDSEL Er man ikke gift, kan faderskab anmeldes digitalt på senest 14 dage efter fødslen. DÅB Henvendelse sker til kirkekontoret. NAVNGIVNING Henvendelse til kirkekontoret senest 6 måneder efter fødselen. KONFIRMATION Konfirmation afholdes i 2015 den 1. og 2. maj. VIELSE Henvendelse sker til kirkekontoret. Angående prøvelsesattest henvender man sig på rådhuset i den kommune, hvor en af parterne bor. DØDSFALD Anmeldes senest 2 dage efter dødsfaldet til kirkekontoret i bopælssognet. BEGRAVELSE / BISÆTTELSE Henvendelse til den præst, der skal foretage begravelsen/bisættelsen. SOGNEBÅNDSLØSERE bedes melde adresseforandring til kirkekontoret. RUDERSDAL KOMMUNES KIRKEGÅRDSKONTOR Kirkegårdsinspektør Keld Øder Sognegården, Søllerødvej 13, 2840 Holte Tlf Kirken

20 GUDSTJENESTER Gudstjenesteliste JUNI s.e. påske XDK Højmesse - kirkekaffe Pinsedag TRB Højmesse pinsedag Fælles friluftsgudstjeneste. Se nederst! Trinitatissøndag SAK Højmesse s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis XDK Højmesse JULI s.e. trinitatis TRB Højmesse s.e. trinitatis TRB Højmesse s.e. trinitatis TRB Højmesse s.e. trinitatis TRB Højmesse AUGUST s.e. trinitatis XDK Højmesse - kirkekaffe s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis XDK Højmesse s.e. trinitatis TRB Højmesse SEPTEMBER s.e. trinitatis SAK Højmesse - kirkekaffe s.e. trinitais XDK Højmesse s.e. trinitatis TRB Familiehøstgudstjeneste s.e. trinitatis XDK Højmesse Friluftsgudstjeneste for hele familien 2. pinsedag den 9. juni kl Rudersdal provsti afholder friluftsgudstjeneste i haven ved Birkerød gl. Præstegård, Stationsvej 32, 3460 Birkerød (over for kirken). Udover provstiets præster deltager menighedens børnekor, Rødovre Koncert Band og sangerne fra alle kirkerne. Efter gudstjenesten er der mulighed for en snack og et glas vin eller sodavand. Ved regn afholdes gudstjenesten i Birkerød Kirke, Henrik Gernersvej 2. Udover kirkens p-pladser kan man parkere ved administrationsbygningen (gamle rådhus og hovedbibliotek), ved Toftevangskolen (bymidte) og på Gasværksvej (ved stationen). ALTERGANG Der er alkoholfri vin/saft ved det sidste alterbord i hver gudstjeneste. KIRKEBIL Henvendelse til kirkekontoret senest kl. 13 hverdagen inden den ønskede handling. 20 Forsiden: Maleri af en konfirmand PoBe sats & repro