Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere
|
|
- Susanne Sommer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Vellykket inklusion kræver ny synlighed hos skoleledere og lærere Thomas Pallesen, Lone Simonsen og Kathrine Vognsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Regeringens og mange kommuners planlagte inklusion af flere elever med AKTproblemer i almindelige klasser kan blive en udfordring for alle involverede. Det viser et studie af forventninger til inklusion i Aalborg kommune, hvor AKTelever, deres forældre samt almindelige folkeskoleelever og deres forældre, lærere og ledere er blevet inddraget. Undersøgelsen omfatter deltagernes nuværende praksis og deres erfaringer med skolesystemets håndtering af AKT-problemer set i et virksomhedsteoretisk perspektiv. Dette kaster lys på modsætninger, som kan give problemer med øget inklusion, hvis de ikke imødegås. Studiet viser, at netop modsætninger og konflikter kan blive en del af løsningen, hvis skolelederne og lærerne viser tydelighed og bruger modsætningerne aktivt i udviklingen af ny forståelse af AKT-problematikken. I øjeblikket er der et stort fokus på inklusion af elever i folkeskolen i Danmark, hvor såvel regeringen som mange kommuner ønsker, at færre elever bliver undervist i specialskoler på grund af såkaldte AKT-problemer (adfærd-kontakt-trivsel) ( Et skøn fra Finansministeriet siger, at børn overvejes flyttet fra specialskoler til almindelige folkeskoler (Finansministeriet 2010). Disse planer er hidtil blevet mødt med usikkerhed blandt forældre til børnene på specialskolerne, mens der blandt lærere er blevet efterlyst mere efteruddannelse i AKT-problematikker (Månedsmagasinet Undervisere 2011). Hvordan de almindelige elever og deres forældre vil opleve den øgede inklusion, og hvordan de forskellige systemer vil spille sammen, er hidtil ikke undersøgt. Vi har derfor med Aalborg kommune som case undersøgt, hvilke problemer inklusionen af flere AKT-elever i de almindelige klasser kan få, og hvordan disse problemer måske kan mindskes. Skoleforvaltningen i Aalborg kommune har indstillet, at de enkelte skoler fra næste skoleår skal beholde flere af de elever, man hidtil har visiteret til såkaldte AKT-centre. Desuden vil kommunen gerne have eleverne på AKT-centrene tilbage til de almindelige skoler hurtigere end i dag. Til gengæld vil de lokale folkeskoler få de ressourcer, der hidtil er brugt pr. elev i AKT-centeret. Det svarer til kr. om året pr. elev. (Aalborg kommune 2010) Fokus på erfaring Den undersøgelse, vi har gennemført, er bygget på en lang række kvalitative interviews med børn, forældre, lærere og skoleledelse på et AKT-center i Aalborg på en stor folkeskole. I alt er fem AKT-elever og 21 almindelige elever interviewet i en række fokusgruppeinterview, 1
2 mens klasselærer, skoleleder og fem forældre til henholdsvis AKT-elever og almindelige elever er interviewet enkeltvis 1. Deltagerne er ikke kun interviewet om deres forventninger til inklusion i fremtiden, men har også fortalt om deres nuværende praksis i forhold til skolelivet og deres hidtidige møder og erfaringer med mødet mellem AKT-problematikken og skolen. Eleverne i folkeskolen har således fortalt om, hvordan uro i klassen i dag påvirker undervisningen, og AKT-eleverne har fortalt om deres hidtidige oplevelser med den almindelige skole. Ved ikke blot at kunne analysere forestillinger om fremtiden, men også erfaringer og beretninger om virkelige hændelser er der mulighed for en dybere indsigt i inklusionsproblematikken. Ingen hurtige løsninger Det teoretiske grundlag for undersøgelsen og den videre analyse er den såkaldte 3. generations virksomhedsteori, som blandt andet bliver tegnet af den finske professor Yrjö Engeström. Engeström har med udgangspunkt i klassiske virksomhedsteoretikere som Vygotsky og Leontjev udviklet et design for analyse og innovation af problemfelter, hvor flere systemer spiller sammen. Han er især kendt for langvarige analyser og innovationsprojekter i sundhedsvæsenet i Finland (Engeström 2007). Denne tilgang, som blot er en af mange mulige, overføres til en dansk Folkeskole sammenhæng. Netop ved at se inklusionsproblematikken i Aalborg kommune som et samspil mellem forskellige virksomheder (for eksempel elevernes, lærernes og forældrenes) bliver det muligt at identificere modsætninger og konflikter, der ikke umiddelbart er synlige i et andet perspektiv. I et virksomhedsteoretisk perspektiv betragtes disse modsætninger og konflikter ikke som et problem, men tværtimod som en mulig drivkraft til fortsat udvikling og læring i systemerne. Ved konstant at fokusere på problemerne og forsøge at overkomme modsætningerne kan der opnås varige forbedringer og ikke kun hurtige løsninger (Engeström 2006). Det er imidlertid deltagerne selv, der må gøre dette arbejde for eksempel i fælles arbejdsgrupper på tværs af systemerne hvis udviklingen skal få mærkbar effekt i praksis. Store konflikter og dilemma kan tvinge deltagerne ud i såkaldte double-bind situationer, hvor der ifølge læringsforskeren Gregory Bateson er mulighed for grænseoverskridende læring, der gør op med hidtil fastgroede forestillinger og skaber nye muligheder for udvikling. (Keiding og Laursen 2007). Mange modsætninger De mange timers interview viste en mangfoldighed af forståelser med mange modsætninger, både indre modsætninger og modsætninger mellem forældre, elever og skolen. I betragtning af det begrænsede antal interviewede og det faktum, at kun én skole og ét AKT-center var med i studiet, er det naturligvis begrænset, hvor meget der kan konkluderes på interviewene, men der viste sig alligevel en række fund, som gik igen så mange gange i de enkelte virksomhedssystemer, at vi finder det rimeligt at udtrække nogle vigtige pointer. Vi fandt tre typer modsætninger: 1) Indre modsætninger i de enkelte systemer, som findes allerede i dag, 2) modsætninger i samspillet mellem systemerne, som findes i dag, samt 3) de modsætninger, som kan opstå i en ny fremtid med øget inklusion, baseret på deltagernes holdninger og hidtidige praksis. 1 Alle navne i artiklen er anonymiserede 2
3 Inden for de enkelte systemer så vi allerede i dag væsentlige indre modsætninger, bl.a. at en del af AKT-eleverne savner faglige udfordringer og kontakt med jævnaldrende i en stabil relation, og at den almindelige skole gerne vil undervise eleverne mere forskelligt, men mangler penge. I samspillet mellem virksomhedssystemerne finder vi i dag to store modsætninger, nemlig modsætningen mellem prioriteringen af Faglig dannelse i forhold til Social dannelse og modsætningen mellem objektet Mit barn og objektet Alle børn. I forhold til en fremtidig, øget inklusion udtrykker deltagerne stor parathed; det gælder især de almindelige elever og deres forældre, her to forskellige udtalelser fra piger i 6. klasse: Jeg bliver da nysgerrig. Og jeg tænker: De skal jo alligevel lære at omgås andre, så det er fint at de starter, og at det ikke først er når de bliver voksne at de skal til at have et arbejde, så kommer de til at arbejde med nogle almindelige, så de er forberedt på det. (pige i 6.kl.). Jamen, altså.det er jo meget fedt, at være sammen med forskellige mennesker og på den måde få en bredere horisont og lære hinanden at kende i stedet for at det er bare de samme, man er sammen med. (pige i 6.kl.). Men vi ser også en række modsætninger: Forældrene til AKT-børnene vil ikke have dem ud på distriktsskolen, før de er klar, og afviser dermed hurtigere inklusion, og selvom forældrene efterlyser individuel støtte til AKT-eleven i klassen, frygter de samtidig, at støtten kan virke stigmatiserende. Jeg tror, at der skulle være mere end én lærer på, men det skulle ikke være sådan, at det kom på Nicky alene. Det skulle ikke være sådan, at de andre og han følte at han var bagud og at han så skulle have ekstra hjælp. Det skulle være på hele klassen. (mor til dreng i AKT-klasse). De almindelige elever kan have urealistisk høje forventninger til AKT-elevernes sociale evner; de tror, at AKT-eleverne godt kan opføre sig ordentligt, hvis de bare vil. Altså hvis det blev ved med at gå ud over undervisningen, at man skulle blive ved med at koncentrere sig om personerne og blive ved med at fortælle dem, at de skulle være stille, men samtidig skal man jo også lære det, hvis man bliver ved med at fortælle det, så må de jo også lære det på et tidspunkt. (pige i 6. kl.) Omvendt er det tydeligt, at det vil kræve meget af AKT-eleverne at leve op til de almindelige elevers faglige forventninger og sociale spilleregler: Jeg tænker på; jeg tror ikke jeg kan komme ud i normalklasse, altså klare alle de ting jeg skal -. Jeg tror virkelig bare jeg går ned når jeg skal ud i sådan noget. sådan noget med prøver og sådan. (15-årig pige i AKT-klasse) Endelig er spørgsmålet om åbenhed omkring den enkeltes AKT-vanskeligheder et stort dilemma. De almindelige elever og deres forældre vil gerne have præcis information for at være forberedte på at give den bedst mulige støtte, mens AKT-elever og AKT-forældre på den ene side gerne vil have støtte, men på den anden side ikke vil fortælle hvorfor af frygt for at blive stigmatiseret: 3
4 Ja, det er netop det med at ta hånd om, men jeg tror ikke de vil ta hånd om det, på den måde vil de misbruge det, og så vil de mobbe en med, at man kommer fra en specialklasse selvom man har det problem for eksempel- jeg tror ikke, det kommer helt oppe i 9. og 10. klasse, så vil de nok ikke, men nede ved for eksempel Caspers klasse for eksempel 7. og 8. (13-årig dreng i AKT-klasse) Konflikt kan ikke ignoreres Som tidligere nævnt skal man være forsigtig med at generalisere på kvalitative interviews med et begrænset antal deltagere fra få skoler, men uanset om ovenstående udtalelser er repræsentative eller ej, repræsenterer de konkrete erfaringer og holdninger, som kan udfordre synet på inklusion. Det er som nævnt stor velvilje overfor inklusionsprojektet blandt elever og forældre på den almindelige skole, men undersøgelsen viser samtidig, at der er mange mulige konfliktpunkter, som ikke kan ignoreres, hvis inklusionen skal forløbe godt. Hvis der er modsætninger i mellem virksomhedssystemer, vil de blot vise sig senere i praksis (Engestöm 1999). Derfor kan man overveje, hvorledes skolesystemet som den væsentligste og stærkeste deltager, kan tage disse konflikter og modsætninger alvorligt allerede nu, således at deltagerne får mulighed for at finde bedre redskaber til vellykket inklusion, før virkelig store problemer opstår. Nye redskaber Analysen af modsætningerne har peget på flere redskaber, der kan være med til at sætte denne proces i gang. Fælles for redskaberne er, at de fremhæver modsætninger og konflikter frem for at nedtone dem. Blandt disse nye redskaber, som skolerne kunne bruge, er en fast aftale med forældrene om, hvornår en enkelt elevs særlige problemer kan omtales åbent i klassen, idet man her skal balancere mellem ret til information og ret til privatliv. Et andet redskab kunne være en mere åben diskussion om balancen mellem prioriteringen af den faglige og den sociale dannelse, idet øget inklusion som udgangspunkt bliver lettere, hvis der også er anerkendelse af social dannelse. Et tredje, mere radikalt redskab er diskussion af egentlige minimumsrettigheder til alle børn, også de almindelige. Dette kunne blive svaret på konflikten om skolen er for Mit barn eller Alle børn, en konflikt, der kan ikke opløses eller forhandles væk. Man kan i bedste fald opnå en modus vivendi, hvor deltagerne bliver enige om en fornuftig balance mellem de hensyn, der tages til den enkelte elev, og de hensyn, der tages til eleverne som gruppe. Disse minimumsrettigheder til den enkelte elev kunne for eksempel være Frihed for vold, arbejdsro og lejlighedsvis opmærksomhed på den enkelte elev, som skal have mulighed for både hjælp og for at stråle rent fagligt. Rettighederne skal forhandles lokalt på den enkelte skole eller i den enkelte klasse. For at sikre disse rettigheder til alle elever i en klasse med urolige, udadreagerende elever kan det for eksempel være nødvendigt at gøre en særlig indsats overfor visse elever af hensyn til de øvrige elever. Det betyder, at en del ressourcer skal flyttes fra at give nogle få børn maksimumsydelsen (for eksempel en støtteperson) til at sikre alle børn minimumsydelsen (så den ansatte nu i stedet har opgaven at sikre ro i klassen). I praksis vil det ofte være de samme redskaber, der skal bruges, men idet objektet for den fælles virksomhed er ændret, er der nu større motivation blandt deltagerne. 4
5 Nødvendigt at tage debatten Det er ikke sikkert, at disse redskaber er de rigtige på alle skoler, men det er heller ikke væsentligt. Det vigtige er, at redskaberne kan styrke en organiseret og fælles samtale, hvor deltagerne konstant bliver forstyrret i deres forforståelse af inklusionsproblematikken og derved sammen bliver inspireret til at udvikle redskaber, der passer på netop deres skole. Dette kræver, at skoleledere og lærere tør at vise synlighed og sætte modsætninger og konfliktpunkter på dagsordenen, samtidig med at skolens personale selv tør at diskutere skolens egne indre modsætninger og dilemmaer. Litteratur Engeström, Yrjö (1999a). Activity Theory and Transformation. i: Engeström et al (red). Perspectives on Activity Theory. Cambridge University Press Engeström, Y. (2006). Activity theory and expansive design. I: Bagnara, S. & Smith, G. C. (eds.). Mahwah, N.J. : Lawrence Erlbaum: Theories and practice of interaction design., s s. (Human factors and ergonomics). Engeström, Yrjö (2007). Ekspansiv læring på vej mod en nyformulering af den virksomhedsteoretiske tilgang. I: Illeris, K. (red.). Læringsteorier 6 aktuelle forståelser. Roskilde Universitetsforlag. Finansministeriet (2010). Specialundervisning i folkeskolen veje til en bedre organisering og styring. København. Keiding, T. og Laursen, E. (2007). Gregory Bateson systemisk læringsteori. I: Ritchie, T. (red.): Teorier om læring en læringspsykologisk antologi. Billesø og Baltzer. Månedsmagasinet Undervisere (2011). AKT skal klare inklusionen. 22. mar Aalborg Kommune (2010b). Udskrift af beslutningsprotokollen: En ny vej i forbindelse med visitation af børn med særlige behov 2. behandling. Skole- og Kulturudvalget. Aalborg. Denne artikel er publiceret i Reflexen (vol. 7, nr. 1, 2012) under temaet Kultur, mangfoldighed og fællesskaber. 5
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov
Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereDIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE?
DIALOG # 2 ELEVERNE HØRER IKKE EFTER HVAD SKAL LÆREREN GØRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 2 ElEvErnE hører ikke EftEr hvad skal læreren gøre?
DIALOG # 2 Eleverne hører ikke efter Hvad skal læreren gøre? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDygtige pædagoger skabes på uddannelsen
Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige
Læs mereUndervisningsdifferentiering fra begreb til praksis
Undervisningsdifferentiering fra begreb til praksis Uddannelsesforbundets fyraftensmøde Københavns Tekniske Skole 8. Oktober 2015 Adjunkt, ph.d., Arnt Louw (avl@learning.aau.dk) Center for Ungdomsforskning
Læs mereAt skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv.
At skabe bevægelse gennem at ud-folde og ud-vide den andens perspektiv. Prøv ikke at hjælpe! Skub ikke! Foreslå ingen løsninger! Vær nysgerrig på denne forunderlige historie! Vær gerne langsom! Hør hvad
Læs mereDIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN?
DIALOG # 10 DE FÆLLES REGLER BRYDES HVAD ER KONSEKVENSEN? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR ELEVERNE ELLER FORÆLDRENE?
DIALOG # 11 HVEM SKAL LÆREREN VÆRE MEST LOYAL OVER FOR OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT HVEM SKAL INVOLVERES?
DIALOG # 6 LÆREREN OG FORÆLDRENE HAR EN KONFLIKT OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOG # 6. Læreren og forældrene har en konflikt hvem skal involveres?
DIALOG # 6 Læreren og forældrene har en konflikt Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOG # 11. Hvem skal læreren være mest loyal over for eleverne eller forældrene?
DIALOG # 11 Hvem skal læreren være mest loyal over for Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig
Læs mereDIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 1 ELEVERNE SLADRER OM EN LÆRER SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER?
DIALOG # 15 SKAL MAN BRUGE FORÆLDREINTRA, NÅR DER ER KONFLIKTER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereRS handlingsplan År 2 Christian Bruun Bindslev
Langelinieskolen RS handlingsplan År 2 Christian Bruun Bindslev 2015-2016 [Skriv tekst] Side 0 TAL OM DET Handlingsplan for RS i foråret 2016 Planen er i tre dele: 1. Mellemtrin, udskoling, SpK og M2 2.
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs merePlan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole
Plan over tilsyn skoleåret 2013/14 Den Alternative Skole Dato Tid Indhold Onsdag d. 20.-11 9.00 14.00 Deltage i undervisningen: Fremlæggelse på afgangsholdet om deres studietur til Montenegro og besøg
Læs mereBrande, 2012 november
Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende
Læs mereDialog blandt forældre om inklusion
Dialog blandt forældre om inklusion Gruppedrøftelser Forældre som rollemodeller 1 Forældre som rollemodeller 2 Konfliktløsning Samarbejde Åbenhed Det sociale liv Forældre som rollemodeller 1 Forældrene
Læs mereDIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER?
DIALOG # 14 HVORDAN TAKLER MAN UVENSKABER PÅ DE SOCIALE MEDIER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereSpørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området
Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,
Læs mereDIALOG # 1. Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind?
DIALOG # 1 Eleverne sladrer om en lærer skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereInstitutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Læs mere! Her er dagens tavleforedrag aflyst
! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.
Læs mereMenneskelig udvikling og modning tak!
Menneskelig udvikling og modning tak! - når det sociale fællesskab bliver for krævende i forbindelse med et efterskoleophold Vibeke Haugaard Knudsen Stud.mag. & BA i teologi Læring og forandringsprocesser
Læs mereAntimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested
Antimobbestrategi for Åmoseskolen Et godt værested er et godt lærested En fælles skolekultur med fælles grundlæggende værdier skal sikre, at eleven oplever: Formål: - At alle elever trives i skolens sociale
Læs mereMange professionelle i det psykosociale
12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser
Læs mereFra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning. Fra indsats til almenundervisningen 1
Fra kursus i kompetencecentret til den daglige undervisning 1 HeleBonderupHebs@via.dk En indsats, der virker og bliver ved med at gøre det I intensive kursusforløb opleves et tab, når man returnerer til
Læs mereAnders Matzen. Barn i 2.b og 0. klasse. Jeg ønsker at stille op til skolebestyrelsen, fordi:
Anders Matzen Barn i 2.b og 0. klasse Jeg er super optaget af, at Hareskov Skole fastholder og udvikler sit fokus på et stærkt fagligt miljø. Det er afgørende for at skolen kan forsætte med at være byens
Læs mereBørn skal favnes i fællesskab
Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,
Læs mereDIALOG # 15. Skal man bruge ForældreIntra, når der er konflikter?
DIALOG # 15 Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis den skulle opstå i virkeligheden.
Læs mereDIALOG # 14. Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier?
DIALOG # 14 Hvordan takler man uvenskaber på de sociale medier? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereKvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger
Kvalitetseftersyn på inklusions- og specialundervisningsområdet Afrapportering om udfordringer og anbefalinger 1 Indledning Inklusion har præget den offentlige debat siden 2012, hvor der blev gennemført
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT2 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf.: 99 66 88 00 AKT2: 20121580 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Stender Tlf.: 99 66 88 02 E mail:hst@vesthimmerland.dk
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereOplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle):
Oplæg til Dialogspillet Vest (læses op for alle): Spillet er et dialogspil om inklusion og spilles i grupper af max. 5 personer i 30-45 minutter. Gruppens dialog er det vigtige, så der er ikke plenum efter
Læs mereGymnasielærers arbejde med innovation
Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt
Læs mereDIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND?
DIALOG # 4 FORÆLDRENE TALER NEGATIVT OM EN ELEV SKAL MAN GRIBE IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereDIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED?
DIALOG # 7 PRIVATFEST HVEM SKAL MED? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation, hvis
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereSankt Helene Skole. SkoIestart og indskoling
Sankt Helene Skole SkoIestart og indskoling På Sankt Helene Skole har vi rullende skolestart og aldersblandet undervisning i indskolingen. Formålet er, at skabe bedre læring og trivsel. Indskolingen omfatter
Læs mereDIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS?
DIALOG # 12 SKAL ALLE ELEVER BEHANDLES ENS? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mereCarl R. Rogers og den signifikante læring
Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,
Læs mereForandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de
Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver
Læs mereInkluderende pædagogik og specialundervisning
2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereOptagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereEn undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv
En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE Ungdomsskolen
Kastrup den 1.8.2017 Princip for trivsel og god omgangstone Antimobbestrategi INDLEDNING HVAD ER MOBNING? MÅLET MED ANTIMOBBESTRATEGIEN FOREBYGGELSE AF MOBNING HÅNDTERING AF MOBNING FORANKRING INDLEDNING
Læs mereDIALOG # 4. ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind?
DIALOG # 4 ForældreNE taler negativt om en elev skal man gribe ind? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 6.0 Marts Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 6.0 Marts 2015 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereDIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND?
DIALOG # 8 MAN TAGER PJÆK PÅ FERSK GERNING GRIBER MAN IND? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereFormandens Årsberetning juni 2012
Formandens Årsberetning juni 2012 Har man spørgsmål til årsberetningen, er man velkommen til at sende en email til skolebestyrelsen eller til Keld Rask. Skolebestyrelsen skal i henhold til folkeskolelovens
Læs mereInde eller ude? Om etik og psykisk sygdom
Inde eller ude? Om etik og psykisk sygdom Indhold 3 Om Etisk Forum for Unge 2013 6 Kapitel 1 Etik og psykisk sygdom 11 Kapitel 2 Unge fortæller 17 Kapitel 3 Mødet med sundhedsvæsenet 22 Kapitel 4 Etik
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereDIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE?
DIALOG # 5 HVORDAN SKAL MAN FORHOLDE SIG TIL EN SJOV BEMÆRKNING, DER KAN VIRKE SÅRENDE PÅ ANDRE? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereNotat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet
Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne
Læs mereUsserød Skoles værdiregelsæt
Usserød Skoles værdiregelsæt Skolens overordnede motto er Her har vi lyst til at lære og dette værdiregelsæt støtter op om dette ved at definere fem værdier samt uddybe hvad disse betyder i hverdagen.
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDet er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT)
1 Det er os, der har fingrene i dejen - om medarbejderdreven innovation i team (MIT) Medarbejdere og ledere i Borgerservice i Silkeborg, Marianne Kristiansen og Jørgen Bloch-Poulsen 22.10.09 HK Kommunalbladet
Læs mereTRIVSELSPLAN JEG ER OK DU ER OK. A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD INDHOLD: Plan side 2 4. Konkrete tiltag 5. Litteraturliste 5
A a l e s t r u p S k o l e INDHOLD TRIVSELSPLAN INDHOLD: Plan side 2 4 Konkrete tiltag 5 Litteraturliste 5 JEG ER OK DU ER OK Maj 2015 Vores arbejde har været meget inspireret af www.dcum.dk 1 Hvad forstår
Læs mereSkolens kontakt informationer
AKT5 på Aars Skole Skolens kontakt informationer Aars skole AKT-afdelingen Kirkegade 4 Tlf: 99 66 88 00 AKT-5 tlf. 40426381 Pædagogisk leder for AKT-afdelingen: Helle Mejdahl Stender Tlf: 99668802 E mail:hmst@vesthimmerland.dk
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereIntro til Det gode forældresamarbejde. - med afsæt i Hjernen & Hjertet
Intro til Det gode forældresamarbejde - med afsæt i Hjernen & Hjertet Det gode forældresamarbejde Aftenens temaer: Intro til teori og praksis i dialogen med forældrene på baggrund af Hjernen & Hjertet
Læs mereKvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø
Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent
Læs mereLTU MODELLEN. Læring, trivsel og udvikling. Skole og daginstitution Version 7.0 August Forberedelse
LTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling Skole og daginstitution Version 7.0 August 2016 Forberedelse Fase 8 Vi følger op på tiltag - hvordan går det med barnet? Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi
Læs mereFra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv
Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer
Læs mereInklusion hvad skal vi, og hvad virker?
Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september
Læs mereSpecialundervisning og inklusion, 2014/15
Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet
Læs mereInklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Læs mereDIALOG # 12. Skal alle elever behandles ens?
DIALOG # 12 Skal alle elever behandles ens? Om trivsel på spil en god dialog De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt vanskelig situation,
Læs mere8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)
8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og
Læs mereFra visioner til handlinger. Status.
Fra visioner til handlinger. Status. Livet er fuldt af valg, og disse er aldrig ligegyldige heller ikke i arbejdslivet. Som bekendt lever vi et forandringssamfund, hvor der konstant opstår og stilles nye
Læs mereDen åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger
Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract
Læs mereDIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT?
DIALOG # 9 HVILKE KONSEKVENSER SKAL DET HAVE AT KOMME FOR SENT? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereNærum Skoles overordnede samværsregler
Handleplan for elever, der overtræder skolens, forstyrrer undervisningen, udviser voldelig eller aggressiv adfærd over for andre elever eller skolens ansatte. På Nærum Skole ønsker vi, at både elever,
Læs mereNotat vedr. resultaterne af specialet:
Notat vedr. resultaterne af specialet: Forholdet mellem fagprofessionelle og frivillige Et kvalitativt studie af, hvilken betydning inddragelsen af frivillige i den offentlige sektor har for fagprofessionelles
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs merea r t s KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ
AARHUS UNIVERSITET 22 NOVEMBER 2010 KVALITET I DEN GENERELLE SPROGSTIMULERENDE INDSATS DAGINSTITUTIONEN SOM SPROGLIGT LÆRINGSMILJØ V. DITTE WINTHER-LINDQVIST ADJUNKT I LÆRINGSTEORI a r t s INDHOLD Hvad
Læs mereLærende fællesskaber
Forældreinformation om skolens undervisning - og struktur Lærende fællesskaber Lærende fællesskaber Siden skoleåret 2012-13 har vi praktiseret Aldersintegreret undervisning på Glyngøre Skole. Det indebærer
Læs mereDIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER?
DIALOG # 13 HVORDAN SKAL MAN TAKLE KLIKEDANNELSE BLANDT ELEVER? OM TRIVSEL PÅ SPIL EN GOD DIALOG De følgende sider er et redskab til at få talt om, hvordan I i fællesskab vil forholde jer til en potentielt
Læs mereHvorfor gør man det man gør?
Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at
Læs mereUnge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet)
Unge drenge og mænds uddannelsesmotivation og identitetsudvikling (og mobilitet) Imodus konference 19. januar 2012 Lene Larsen Lektor ph.d. Institut for psykologi og uddannelsesforskning Roskilde Universitet
Læs mereThomas Ernst - Skuespiller
Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas
Læs mereSkoleledelse og læringsmiljø
Skoleledelse og læringsmiljø Redaktør: Ole Hansen Bidragsydere: Ole Hansen, Lars Qvortrup, Per B. Christensen, Thomas Nordahl, Morten Ejrnæs, Pia Guttorm Andersen, Tanja Miller, Jens Andersen og Niels
Læs mereEt tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde
T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.
Læs mereHåndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor
Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?
Læs mereLandet, hvor specialundervisningen
Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereDen interkulturelle læring og kultur i bevægelse
Den interkulturelle læring og kultur i bevægelse Tina Risager Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser. Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract 28 mennesker mødes for første gang.
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereDLF for alle medlemmer
DLF for alle medlemmer Øget fokus på de mindre medlemsgrupper Mit navn er Erik Cloyd Ebsen og jeg er kandidat til Hovedstyrelsen. Jeg er medlem af Aarhus Lærerforenings styrelse samt formand for Foreningen
Læs mereInkluderende byggesten
Velkommen 1 Inkluderende byggesten 2 1 Opgaven 1. At give en praksisrelateret definition på fænomenet inklusion 2. At introducere IC3-modellen 3. At give redskaber til det videre arbejde 3 Basal inklusion/eksklusion
Læs mereSmå børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter
Små børns institutions- og hverdagsliv Børns deltagelse og læring i pædagogisk tilrettelagte aktiviteter ph.d.-stipentiat Lone Svinth Mit forskningsfokus i afhandlingen Undervejs med ph.d.-afhandling om
Læs mereSkolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse
Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk
Læs mere