Kvalitetsrapport 2011

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2011 Virksomhedsplan for Ådalskolen

2 A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Ådalskolen er en inkluderende skole bestående af fælles undervisningssteder i Rønbjerg og Skive/Dalgas. I byen og på landet giver naturen omkring de to afdelinger mulighed for spændende og inspirerende undervisning. Ådalskolen er et ambitiøst læringssted for såvel børn som ansatte. Skolen værner om sine værdier, både menneskelige og fysiske. Skolen er opmærksom på sin rolle, både som skole og som samlingssted for aktiviteter i lokalområdet. Skolen varetager et betydeligt undervisnings- og integrationsarbejde. Vi er på skolen overbeviste om, at rummelighed og faglighed er samspilsparter i skolens daglige arbejde. Det er skolens målsætning, at eleverne tilegner sig anvendelig viden i et foranderligt samfund. Således vil vores elever opnå de bedste betingelser for at udvikle sig til at blive aktive og konstruktive deltagere i udviklingen af fremtidens samfund og i håndteringen af deres liv. På skolen er det værdifuldt at: - alle elever og ansatte er glade for deres arbejde på skolen - alle arbejder seriøst og aktivt med alle fag - alle elever er gode kammerater - alle udtrykker og viser følelser konstruktivt - alle engagerer sig og tager initiativ - alle føler sig værdsat - alle oplever succes - alle tilegner sig relevant viden Skolens værdigrundlag "På Ådalskolen bliver eleverne fagligt kvalificeret til - alene og sammen med andre - at kunne tage stilling, deltage og handle i en verden, der er kendetegnet ved kulturelle, værdimæssige og politiske forskelligheder" *Kvalitet i faglighed og trivsel med vægt på projektarbejdsformen *I Centerklasserne sikres kvaliteten i faglighed og trivsel gennem en undervisning præget af struktur og forudsigelighed med vægt på en fleksibel og hensyntagende tilgang til den enkelte elev Det betyder - at vi sætter individuelle og tydelige faglige og sociale mål for det enkelte barn - at vi i en lille skole med et stærkt personale skaber tryghed for og har tid til det enkelte barn - at vi med rigtig gode fysiske rammer og et godt nærmiljø skaber plads til det enkelt barn - at der dannes venskabsklasser på tværs af undervisningsstederne - at der foreligger en mobbeplan - at man bruger et ordentligt sprog overfor hinanden, og at man respekterer hinandens forskelligheder - at barnet mødes af et engageret og fagligt velfunderet personale, der er tydelige og konsekvente - at samarbejdet mellem personale og forældre er åbent og i en forpligtende dialog - at vi lægger stor vægt på de faste traditioner side 2

3 B. Indsatsområder Skoleåret Fælles kommunale indsatsområder Inklusion og rummelighed Hvad var de lokale mål for indsatsområdet? at styrke elevernes selvværd, træne det sociale samspil og lære dem at tage ansvar for sig selv og hinanden Hvilke handlinger er der foretaget? Vi har fået midler til et praktisk/musisk værksted, hvor drenge med behov for et pusterum fra de boglige fag, har arbejdet en gang om ugen. Vi har også hver uge haft muligheden for at støtte de unge med ondt i livet, som har behov for voksenstøtte og vejledning i deres hverdag. Vores specialcenter har været organiseret med et fælles kompetencecenter, hvor der er blevet udvekslet erfaringer og lavet fælles målsætninger. Hver 2. specialcentermøde i Dalgasafd. har lærerene haft mulighed for at få supervision fra eksterne ressourcepersoner. Indikatorer på at målene er nået Det praktisk/musiske værksted har været en succes. De deltagende drenge har fået succesoplevelser, som har styrket deres selvværd, og de er samtidig blevet bedre til at begå sig socialt. Også de unge med ondt livet har fået mere selvværd og selvtillid af den ugentlige voksenstøtte. Vurdering Indikatorerne viser at målene er nået. side 3

4 Fælleskommunalt indsatsområde Innovation Status: Hvor vigtigt er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Innovative arbejdsformer 2 4 Samarbejde med erhvervslivet og ungdomsuddannelser 2 2 Tværfaglighed 4 4 Entreprenørskab 2 3 Evt. bemærkning Innovative arbejdsformer Entreprenørskab 1 0 Samarbejde med erhvervslivet og ungdomsuddannelser Tværfaglighed Hvor vigtigt er det for os? Hvor vigtigt er det Status: Gør vi det? Gør vi det? Entreprenørskab Innovative arbejdsformer (for eleverne) 1 På skolen er der uanset elevernes alderstrin ikke 1 På skolen vil elevernes uanset alderstrin ikke eller entreprenørskabende aktiviteter. sjældent møde innovative arbejdsformer. 2 Skolen har entreprenørskabende aktiviteter, hvor eleverne 2 oplever undervisningsforløb fra idé til produkt. 3 Skolen arbejder med udvikling af en fælles 3 entreprenørskabende kultur. 4 Skolen gennemfører på forskellige alderstrin løbende og 4 systematisk entreprenørskabende aktiviteter. På skolen praktiseres der sporadisk innovative arbejdsformer. På skolen praktiseres der jævnligt innovative arbejdsformer. I undervisningen arbejdes der systematisk på, at eleverne lærer gennem innovative arbejdsformer. Tværfaglighed Samarbejde med erhvervsliv og/eller ungdomsuddannelser 1 Der arbejdes ikke eller meget sjældent på tværs af 1 På skolen er der uanset elevernes alderstrin ikke fagene. samarbejde med eksterne parter om innovative og/eller entreprenørskabende aktiviteter. 2 Der praktiseres sporadisk undervisning på tværs af 2 På skolen er der et samarbejde med eksterne parter om fagene. innovation og/eller entreprenørskabende aktiviteter 3 Teamene arbejder jævnligt med at planlægge og udvikle 3 tværfaglige forløb for eleverne. 4 Teamene arbejder systematisk med tværfaglige 4 undervisningsformer, der belyser emner fra mange forskellige vinkler. Skolen har en beskrivelse af aktiviteter, der skaber og understøtter innovative og/eller entreprenørskabende samarbejder med eksterne parter. På skolen arbejdes der systematisk sammen med erhvervsliv eller uddannelsesinstitutioner omkring innovation og/eller iværksætteri. side 4

5 Skolens selvvalgte indsatsområde Ådalskolen - èn skole I løbet af skoleåret blev der lavet tiltag på personale- og elevniveau. Ved skoleårets start var Rønbjerg- og Dalgasafdelingens personale på fælles pædagogisk weekend, hvor arbejdet med et fælles værdigrundlag blev startet. I Ådalskolens værdigrundlag står : "kvalitet i faglighed og trivsel med vægt på projektarbejdsformen" Netop projektarbejdsformen blev udgangspunktet for det videre arbejde for personalet, og der blev planlagt, gennemført og evalueret på praktiske forløb på tværs af afdelingerne. Indskolingens elever arbejdede med et færdselsprojekt, og mellemtrinnet arbejdede med temaet land og by. I skoleåret har Dalgas- og Rønbjergafdelingerne haft 5 fælles pædagogiskrådsmøder og 5 fagudvalgsmøder, hvor planlægningen af de beskrevne forløb har været omdrejningspunktet. Arbejdet med det selvvalgte indsatsområde "Ådalskolen - èn skole" har betydet at personalet har fået et tættere samarbejde på tværs af afdelingerne. Der er desuden blevet afholdt fire fælles sociale arrangementer. Eleverne har tilsvarende lært hinanden bedre at kende. De har fået mange gode oplevelser på hinandens afdelinger, og de har fået nye venner. Der er blevet arbejdet med forløb på tværs af afdelingerne. Derudover har der været fælles oplevelsesdage såsom skolekoncerter, musikdag og Rønbjerg City. Elevrådene i begge afdelinger har i relevante situationer arbejdet sammen. side 5

6 Skoleåret Fælles kommunale indsatsområder Inklusion Mål at eleverne oplever at være en inkluderet del af klassen og skolen at elevernes selvværd styrkes at eleverne lærer at tage ansvar for egne holdninger at børn og forældre skal være inkluderende Handleplan Der lægges vægt på klassetrivsel. Redskabet bliver både brugt til at lave en fælles trivselsundersøgelse og også i det daglige trivselsarbejde i klassen Der bliver afholdt forebyggende klassemøder og drenge/pigemøder. Efter behov laves der AKT-forløb for den enkelte klasse Analyse- og dialogredskaberne (AKT-modellerne og stafetlog) anvendes Der bliver udarbejdet handleplaner for enkelte elever Det er på skolen en naturlig og selvfølgelig del at have tæt kontakt og samarbejde med forældre Vi snakker med vores elever, så de får kendskab til og når til en forståelse og accept af hinandens forskelligheder Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier at flere børn inkluderes at AKT-modellerne og stafetlog bliver anvendt i det daglige at alle elever er en del af fællesskabet i klassen og på skolen at forældrene er involveret i trivselsarbejdet at sproget blandt eleverne bliver forbedret side 6

7 Innovation Mål at få skolens værdigrundlag implementeret i den daglige praksis at projektarbejdsformen indgår som en naturlig del af årets planlægning at synliggøre den enkelte afdelings arbejde med projektarbejdsformen at vores elever opnår konkrete erfaringer med at arbejde innovativt at vores elever udvikler kompetencer, der kan bruges i bl.a. projektopgaver Handleplan I løbet af skoleåret skal eleverne indgå i tværfaglige forløb og problemorienteret projektarbejde. Eleverne vil i disse forløb gøre brug af og udvikle deres kompetencer i samarbejde med andre elever. I forløbene vil eleverne gennemgå en proces fra egen ide til produkt, og der vil skabes nye vidensnetværk inden for Ådalskolens rammer. De tværfaglige forløb og det problemorienterede projektarbejde skal både være en del af den enkelte afdelings planlægning, men i lige så høj grad skal der skabes projekter på tværs af afdelingerne. Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier at eleverne udvikler deres kompetencer igennem tværfaglige forløb og problemorienteret projektarbejde at eleverne i forløbene også arbejder på tværs af afdelingerne at eleverne oplever at der kommer et produkt ud af deres bestræbelser at projektarbejdsformen bliver en naturlig del af den daglige planlægning side 7

8 Skolens selvvalgte indsatsområde Ådalskolen - én skole Mål At Ådalskolens to undervisningssteder opleves som én skole Handleplan at der fortsat udvikles på praktiske forløb mellem klasser på tværs af de to undervisningssteder at eleverne får flere fælles oplevelser på tværs af afdelingerne at elever fra begge afdelinger deltager fælles i idrætsarrangementer og lignende Indikatorer vi ønsker at se succeskriterier at de praktiske forløb mellem de to undervisningssteder bliver en naturlig del af årets planlægning at medarbejderne bliver ved med at udvikle samarbejdet og drager nytte af hinandens kompetencer på tværs af afdelingerne at eleverne lærer sammen og med hinanden, selvom de er fysisk adskilte at eleverne får et større socialt netværk og kammeratskaber på tværs af afdelingerne at eleverne får kendskab til hinandens traditioner og oplever fælles traditioner Eventuelle ekstra indsatsområder beskrive i bilag til Virksomhedsplan side 8

9 C. Vurdering af det faglige niveau Udfordring: Beskrivelse af skolens selvvalgte faglige udfordringer Alle medarbejdere har færdiggjort to ugers AKT-kursus i løbet af skoleåret. AKT-modellerne skal nu implementeres i den daglige praksis Vi vil benytte AKT som redskab ved bekymring, vi vil få støtte og vejledning af skolens AKT-vejleder og vi vil evaluere på og have dialog om AKT på personalemøderne. Brug af stafetlog i det daglige dialogarbejde med eksterne ressourcepersoner skal også være mere synligt. Vurdering og fremadrettet perspektiv Brugen af AKT i hverdagen kan udvikles mere. I starten af det nye skoleår er der planlagt et pædagogisk arrangement, hvor skolepsykologen kommer med et oplæg til det videre arbejde. Det er vores mål, at læreren ved bekymring bruger AKT til at sætte fokus på udefrakommende faktorer, der har betydning for elevernes trivsel. AKT-læreren skal fortsat give støtte og vejledning i AKT-arbejdet. Skolen har oprettet stafetlogkonferencer, hvor elevernes stafetlogs er placeret. Det er vores mål, at stafetlog bliver et almindelig brugt dialogredskab, som tages frem til alle elevmøder. Undervisning i dansk som andetsprog Beskrivelse af skolens arbejde med området I dette skoleår er der afsat 6 timer til undervisning i dansk som andetsprog. Undervisningen er inddelt kvartalsvis, hvor der gøres en målrettet indsats på et til to klassetrin af gangen. Eleverne arbejder i disse timer udenfor klassen med bl.a. begreber og indholdsforståelse. Vurdering og fremadrettet perspektiv Skolens undervisning i dansk som andetsprog har en god effekt på vores tosprogede elever, som gennem undervisningen får en bedre forståelse af faget dansk og det danske sprog. For at udvikle undervisningen er skolen tilmeldt projektet "to-sprogs taskforce, to sprog - èn udfordring". side 9

10 D. Pædagogiske processer og beskrivelse af tilrettelæggelse Samarbejdet mellem skole og hjem Status: Hvor vigtig er det Kvalitetskategorier Gør vi det? for os? Forældrene til den enkelte elev 4 4 Klasseforældreråd 3 4 Skolebestyrelser 4 4 Kommunikation 3 4 Evt. bemærkning Forældrene til den enkelte elev Kommunikation 0 Klasseforældreråd Hvor vigtig er det for os? Skolebestyrelser Status: Gør vi det? Skolebestyrelser Klasseforældreråd 1 Skolebestyrelsen drøfter sjældent samarbejdet mellem 1 Forældre i de enkelte klasser bliver hørt i forhold til skole og hjem. enkelte emner. 2 Der er på skolen udformet principper for samarbejdet 2 mellem skole og hjem. Klasserne har forældreråd, som er mere eller mindre aktive. 3 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager lejlighedsvis på 3 forældremøder/klasseforældremøder for at skabe et godt samarbejde. 4 Skolebestyrelsesmedlemmer deltager løbende og gennem 4 forskellige fora i et systematisk samarbejde mellem skole og hjem. Forældrene i den enkelte klasse samarbejder indbydes med skolen. Skolen og klasseforældrerådene samarbejder systematisk om den faglige såvel som den sociale udvikling. Kommunikationen Forældre til den enkelte elev 1 På skolens hjemmeside kan forældre finde praktiske 1 Forældre til den enkelte elev bliver inddraget omkring informationer. elevens udvikling. 2 Skolen har en skriftligt udarbejdet kommunikationspolitik. 2 3 Kommunikationen er gensidig. Forældrene giver 3 tilbagemeldinger og bidrager på forespørgsler ved indkaldte møder. 4 Forældrene deltager og bidrager aktivt i alle former for 4 kommunikation f.eks. på nettet, ved møder i formelle sammenhænge og når skolen beder om det. Forældre til den enkelte elev oplever indflydelse på elevens udvikling. Forældre til den enkelte elev får respons fra lærere vedrørende forhold til elevens videreudvikling. Forældre og den enkelte elev samarbejder systematisk med lærerne og andre omkring elevens udvikling. side 10

11 E. Evaluering af Skive Kommunes skolepolitik Vurdering Fase Bemærkning Point Ikke i gang Dette har vi næsten ikke berørt 1 Enkeltstående tiltag Nogle medarbejdere har arbejdet med området. 2 Udviklingsfasen Skolen arbejder med udvikling af området, og der er begyndende og nogle indikatorer, der viser dette. 3 Udviklingsog driftsfasen Området er systematisk gennemarbejdet i ledelsen og for relevante medarbejdere. Der er flere indikatorer på dette i skolens dagligdag. 4 Evaluering af skolepolitik Medinddragelse 4 Samarbejde med Læreruddannelsen Skive Iværksætteri/ innovation 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Lige udviklingsmuligheder Sundhed Evaluering Et bredt kultur- og fritidstilbud Ledelse Den røde tråd Undervisnings- og læringsmiljø Hvor langt er vi Evaluering af temaer fra skolepolitikken Hvor langt er vi Medinddragelse 4 Lige udviklingsmuligheder 4 Sundhed 3 Et bredt kultur- og fritidstilbud 4 Den røde tråd 3,5 Undervisnings- og læringsmiljø 3,5 Ledelse 3,5 Evaluering 3 Iværksætteri/ innovation 3 Samarbejde med Læreruddannelsen Skive 4 Evaluering af målene i skolepolitikken - se bilag til Virksomhedsplan side 11

12 F. Rammebetingelser Personale Antal fuldtidsstillinger Antal personer Skoleinspektør 1 Viceinspektør 1 Afdelingsledere 2 Souscheflærere 0 SFO-leder 1 USFO-leder Administrativt personale 1 Lærere Bh.kl.lærere 2 2 Pædagoger 3,5 3,5 Pædagogmedhjælpere 3 Teknisk serviceleder 1 Servicemedarbejdere 1 Andet ex. Flexmedarbejdere 6 Elevtal Antal elever Antal spor Bh.kl 1. klasse klasse klasse klasse klasse klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse 10. klasse Elever i alt Specialklasser 34 7 Modtageklasser Dansk som andetsprog 18 Antal børn som har fået skole- 2 udsættelse pr. august 2011 SFO bh.kl kl. SFO procent af antal mulige børn % En del af skolens elever fra 4. klassetrin er indmeldt i SFO Timetal 2010/2011 Klassetrin klasse klasse klasse Timetal min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt min. vejl. planlagt Dansk Humanistiske fag Matematik Naturfag totalt Praktisk/musiske fag Klassens tid Samlet Hvor mange af de planlagte undervisningstimer blev gennemført? Ingen timer blev aflyst 100 % side 12

13 Nøgletal for normalklasser Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Ressource afsat til specialpædagogisk bistand Ressource afsat til undervisning i dansk som andet sprog Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær (dag pr. elev) Nøgletal for specialklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær (dag pr. elev) 14, ,7 7,30% 4, ,2 9,90% Nøgletal for modtageklasser (kun for skoler, hvor det er aktuelt) Antal elever pr. klasse Gennemsnitlig udgift pr. elev Antal elever pr. lærer (fuldtidsstillinger) Elevernes fravær Rammebetingelser i øvrigt Andel af lærernes arbejdstid, der anvendes til undervisning 34 % Fysiske rammer Skolebygningernes areal - etage- m² Udearealer m² Andet m² Ressourcer anvendt på efter- og videreuddannelse og anden kompetenceudvikling i gennemsnit pr. medarbejder Timer - fælleskommunale midler tildelt skolen til uddannelse Skolens kr. tildeling via ressourcetildelingsmodellen 2010/ Timer - yderligere lokale midler forbrugt af skolen til uddannelse 145 Kursusafgift, deltagerbetaling mv. -yderligere lokale midler forbrugt af skolen til udd Sygefravær i 2010 Medarbejdernes fravær i % af skolens samlede tid Landsgennemsnit Evt. forklaring 2,70% 4,6 Medarbejdere med særlige uddannelsesforløb Læsevejleder Skolebibliotekar Specialcentervejl. AKT-vejleder Antal pt side 13

14 G. Resultater Folkeskolens afgangsprøve - karakterer Gennemsnitskarakterer prøvetermin maj/juni 2011 Obligatoriske fag Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skr. Fremstilling Dansk mundtlig Dansk orden Matematik færdigheder Matematik problemløsning Engelsk mundtlig Fysik/kemi mundtlig Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Geografi Biologi Engelsk skriftlig Tysk/fransk Historie Samfundsfag Kristendomskundskab Udtræksfag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Frivillige fag Karakter Antal elever på særlige prøvevilkår Læseprøver A1 B1 (A i 3. kl.) (B i 3. kl.) Meget sikre Sikre og og hurtige hurtige læsere i pct. læsere i pct. 1. kl. 2. kl. 3. kl. 19% 4% 25% 73% 50% 38% Samlet vurdering Resultaterne er tilfredsstillende Resultaterne er tilfredsstillende Resultaterne er tilfredsstillende Elevers valg efter 9. kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. 10. kl. HG SOSU HTX-STX- Andet EUD-TEK HHX-HF Landsgns. side 14

15 Landsgns kl. Erhvervsudd. Gymnasiale udd. Andet Vurdering af hvordan elever i specialklasser, specialskoler, elever der modtager dansk som andetsprog klarer sig i forhold til eleverne set under ét. Eleverne i Centerklasserne klarer sig forventeligt i forhold til deres udviklingstrin. Undervisningen målsættes gennem individuelle handleplaner, som jævnligt evalueres. Centerklassernes målgruppe adskiller sig markant med hensyn til kognitiv og fysisk kunnen i forhold til andre elever. Skolebestyrelsens kommentarer til skolens virksomhedsplan Skolebestyrelsen tager kvalitetsrapporten til efterretning. Bestyrelsen så gerne, at kvalitetsrapporten blev 2. årig, da der dermed blev mere tid til at de enkelte indsatsområder kunne implementeres i hverdagen. Afleveringsfrist 15. juni 2011 Skoleinspektør: Skolebestyrelsesformand: Henning Pedersen Anne Birgitte Jessen Bilag Evaluering af Skive Kommunes Skolepolitik side 15

16 Skolens principper/ politikker Skole-hjemsamarbejde Fagfordeling Trivsel Sorgpolitik og handleplan Erstatning af bortkomne materialer (bøger og materiel) Skolebibliotek Lejrskole Fritagelse for undervisning Samarbejde mellem skole, SFO og daginstitution Skemalægning Mobiltelefoner Specialpædagogisk bistand Familieklasser Det forebyggende arbejde IT-etik Skolepatruljen Elevrådsarbejdet Kostpolitik Vold og chikane Overgang fra daginstitution til skole Overgang fra folkeskole til ungdomsuddannelse?? Beslutningsdato/-år SSP-folder Under udarbejdelse side 16