- en effektundersøgelse

Transkript

1 SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge effekten af skolestøttende indsatser for børn i folkeskolen i alderen 6-13 år, som er anbragt i familiepleje. Med inklusionsloven og den nye folkeskolereform er der særligt brug for ny viden, og nye værktøjer til at skabe inklusion og faglig læring for sårbare elever indenfor folkeskolens rammer. Dette projekt sigter på at ruste plejefamilier, skoler og kommuner til at løfte inklusionsopgaven, og styrke anbragte børns skolegang i fremtiden. Udgifterne til indsatserne som tilbydes i forskningsprojektet finansieres af SFI. Kommunen skal derfor ikke betale for, at kommunens plejefamilier modtager den ekstra skolestøttende indsats. Du kan læse meget mere på

2 Baggrund Uddannelse er en af de vigtigste faktorer for, hvordan det kommer til at gå anbragte børn senere i livet. Det er også en faktor, der er mulig at påvirke. Men for at forandring skal være muligt, kræver det støtte og opbakning. Det er noget alle omkring barnet kan bidrage med, ikke bare skolen. Projektet undersøger derfor indsatser, hvor også plejefamilien kan være en mere aktiv medspiller i at styrke barnets skolegang. Forskningsprojektet undersøger effekten af to forskellige indsatser. Indsatserne skal skabe faglig udvikling og mere skoleglæde for anbragte børn, samt give undervisere og plejeforældre nye redskaber og mere viden om hvordan man kan styrke læring og inklusion.

3 Kommunens rolle i projektet Kommunen skal hjælpe SFI med at idetificere de folkeskoler i kommunen, der har elever, som er anbragt i familiepleje. Herefter er det SFI, der varetager rekrutteringen af plejefamilier og familiernes skoler til projektet. SFI står også for den løbende kommunikation og information til skoler og familier. Kommunen skal derudover bistå SFI med at underrette barnets biologiske forældre, når en plejefamilie siger ja til at deltage. Det er SFI der organiserer og finansierer indsatserne for de deltagende skoler og familier. Hvad skal der ske, hvis kommunen siger ja til at deltage? 1) Hvis kommunen siger ja til at deltage i projektet, skal kommunen frembringe en adresseliste til SFI. Listen skal indeholde de folkeskoler i kommunen, som har elever indskrevet, der er anbragt i familiepleje og er i alderen 6-13 år. 2) Herefter inviterer SFI de udpegede skoler til at deltage i forskningsprojektet. Dette gør vi ved at rette både skriftlig og mundtlig henvendelse til skolen. 3) Når en skole siger ja til at deltage, overbringer skolen på vegne af SFI en invitationspakke til de familier på skolen, som har en elev anbragt i pleje i hjemmet. I invitationspakken informeres familien grundigt om forskningsprojektet, og inviteres til at deltage ved at kontakte SFI. Invitationspakken kan enten sendes til familien eller afleveres til eleven, som tager den med hjem til plejeforældrene. 4) Når en familie henvender sig til SFI og tilmelder sig projektet, vil kommunen blive underrettet af SFI. Kommunen bistår herefter SFI med at underrette barnets biologiske forældre med et samtykke- og informationsbrev fra SFI. 5) Herefter overtager SFI al kontakt med forskningsprojektets deltagere, men holder kommunen løbende opdateret om projektets udvikling såfremt kommunen ønsker det.

4 De to indsatser Forskningsprojektet undersøger virkningen af to forskellige indsatser: Forældre som Lektiehjælpere og LUKoP for skolen. Begge indsatser er tidligere afprøvet med gode resultater i udlandet. Det er baggrunden for, at vi nu skal undersøge, om de har gode effekter i Danmark. Læs mere om de to indsatser herunder. Forældre som Lektiehjælpere Indsatsen Forældre som Lektiehjælpere er inspireret af et succesfuldt canadisk program, hvor professionelle uddanner plejeforældre i at læse lektier med deres plejebarn derhjemme ud fra nogle efterprøvede metoder. Gode lektievaner gør børnene bedre rustet til at lære mere i en almindelig skoledag fremover. I Forældre som Lektiehjælpere tilbydes plejeforældrene et heldagskursus, hvor de bliver undervist i, hvordan de derhjemme kan fremme indlæring og gode vaner med lektielæsning. Efter kurset arbejder plejeforældrene med de nye værktøjer og materialer derhjemme med børnene i et 40 ugers program, som indeholder forskellige fastlagte aktiviteter. Kurset afholdes af professionelle undervisere og lærere, som er eksperter på deres felt, og kurset er gratis for deltagerne.

5 LUKoP for skolen LUKoP for skolen er en skoleindsats, som er baseret på det svenske SkolFam program, som er undersøgt med gode resultater i Sverige. LUKoP er en forkortelse af Læring, Udvikling, Kognition og Pædagogik. LUKoP for skolen er en arbejdsmodel, hvor en psykolog i samarbejde med en speciallærer på skolen laver en undersøgelse af barnet for at se, hvordan han / hun bedst kan støttes i skolen. Det kan handle om at finde den rigtige sværhedsgrad, den rette indlæringsmetode og afsløre faglige huller, før de bliver for store. I samarbejde med barnets lærere og speciallæreren udarbejder LUKoPpsykologen en individuel uddannelsesplan. Planen drøftes med barnets plejefamilie og evt. barnets kontaktperson i kommunen. Skolen og lærerne får løbende vejledning af LUKoP-psykologen, som besøger skolen ca. hver 3 måned. Alle LUKoP-forløb fokuserer på inkluderende tiltag for barnet. Forløbet strækker sig over 2 skoleår, og er af ca. 1,5 års varighed. LUKoP-psykologen er finansieret af SFI og tilbydes uden beregning til de skoler, som deltager i projektet. Det er psykologen, som foretager undersøgelsen af barnet, og er den primære tovholder og vejleder på barnets uddannelsesplan. Speciallærer-funktionen i indsatsen skal allokeres til eleven af den enkelte skole. Det kan være en læsevejleder, en AKT-lærer eller lignende, som allokeres timer til at bidrage til udredningen af eleven, og opfølgningen af uddannelsesplanen i samarbejde med LUKoP-psykologen. Alle LUKoP-forløb indledes med et møde mellem LUKoP-psykologen og familiens eller barnets kontaktperson i kommunen.

6 Hvordan undersøger vi effekten? Når vi vil undersøge effekten af en given indsats, er det nødvendigt, at de familier, der modtager indsatsen, sammenlignes med familier, der ikke modtager indsatsen. I dette forskningsprojekt sammenligner vi effekten af to forskellige typer indsatser. Vi har derfor i alt tre grupper med i undersøgelsen: En gruppe som modtager LUKoP for skolen En gruppe som modtager Forældre som Lektiehjælpere En gruppe der fortsætter som hidtil uden ekstra indsats For at skabe tre sammenlignelige grupper, fordeler vi familierne tilfældigt til grupperne. Det gør vi ved at trække lod. På denne måde får vi fordelt alle familiefaktorer ligeligt i de tre grupper og får skabt tre grupper, som i gennemsnit er ens. Den eneste forskel mellem de tre grupper er i teorien, at den ene gruppe får LUKoP for skolen, den anden får Forældre som Lektiehjælpere, og den tredje gruppe forsætter med skolen og hverdagslivet, som de plejer. Vi får dermed isoleret effekten af indsatserne fra andre forhold, der påvirker familiens trivsel og barnets udvikling. Denne type effektstudie kaldes et randomiseret kontrolleret forsøg, og er den mest optimale måde at effektmåle på. Vi forventer, at der skal rekrutteres familier til undersøgelsen i løbet af efteråret 2013 til vinteren Hvad måler vi på? Effekten vil blive målt i forhold til børnenes resultater i dansk og matematik, samt deres trivsel og kognitive udvikling. Alle plejefamilier i undersøgelsen får to gange besøg af en psykolog, som tester barnets kognitive funktionsniveau, og uddeler spørgeskemaer til barnet og plejeforældrene om barnets adfærd og trivsel. Barnet bliver testet i alderssvarende dansk og matematik enten derhjemme eller på skolen, alt efter hvad der giver mest mening i de enkelte tilfælde.

7 Er lodtrækning etisk i orden? På SFI er vi klar over, at det er en ganske ny praksis i Danmark, at lave undersøgelser af denne art på det sociale område. Men vi ved også, at det er den allerbedste måde at undersøge effekten af sociale indsatser. I dette tilfælde ved vi faktisk ikke, hvordan man bedst kan støtte anbragte børns skolegang, og hvilke typer af indsatser, der er de mest effektive. Selvom der i undersøgelsen vil være børn, som ikke modtager en ekstra skolestøttende indsats, er alle deltagere lige vigtige for forskningen. De plejefamilier, som ikke får en indsats, modtager en lille gave fra os som tak for hjælpen. Nogle børn vil få en af de to ekstra indsatser, og nogle vil forsætte med skolen og hverdagslivet helt som de plejer. Vi stiller således ingen børn eller deres plejefamilier dårligere, end de ellers ville være stillet. Målet er, at undersøgelsen skal give os alle mere viden, om hvad der virker viden som er værdifuld i den fremtidige skoleindsats for udsatte børn i alle landets kommuner. Andre etiske aspekter Det er frivilligt for plejefamilierne at deltage i projektet. Familierne skal underskrive en samtykkeerklæring, men kan til enhver tid trække deres tilsagn om deltagelse tilbage. De biologiske forældre skal ikke give skriftligt samtykke til at barnet deltager, men have tydelige muligheder for at kunne kontakte projektet såfremt, at de ikke ønsker, at barnet deltager. Alle oplysninger behandles anonymt og fortroligt.

8 Hvem foretager undersøgelsen? Undersøgelsen gennemføres af forskere fra SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd i samarbejde med en række kommuner og skoler. Projektet er bevilliget af Social- Børne- og Integrationsministeriet, og anbefalet som kommunalt udviklingsprojekt af Undervisningsministeriet. Tidsramme Aug til juni 2016: Indsatser kører Nov til dec. 2014: Rekruttering af skoler og familier Juli 2014 til dec. 2014: Første måling Jan til juli 2016: Anden måling 2017: Udgivelse af SFI-rapport Med venlig hilsen Misja Eiberg, Projektansvarlig Mette Deding, Afdelingsleder Kontakt os skoleprojekt@sfi.dk tlf: SFI er Danmarks nationale forskningscenter for velfærd. Vi forsker blandt andet i børn og familiers vilkår, og hvordan de kan blive bedre.