Scene 1: Fortællingen begynder ca. 1064, hvor Harold Godwinson af kong Edward beordres til at rejse til

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Scene 1: Fortællingen begynder ca. 1064, hvor Harold Godwinson af kong Edward beordres til at rejse til"

Rebecca Magdalene Thomsen
8 år siden
Visninger:

1 Bayeuxtapetet skildrer i 49 scener historien om slaget ved Hastings i 1066 og en række hændelser i årene forud for invasionen. I de fleste tilfælde afgrænses scenerne af stiliserede træer eller tårne. Hovedpersoner i Bayeuxtapetet: Kong Edward (Edward Bekenderen), f. 1003, regerede England i årene Hertug Vilhelm (Vilhelm Erobreren), f. 1027, vandt slaget ved Hastings i Regerede England Harold Godwinson, , jarl af Wessex. Nåede at blive kronet som Englands konge I 1066 efter Edwards død, men faldt I slaget ved Hastings i oktober Biskop Odo af Bayeux, halvbroder til Vilhelm, Regnes som sandsynlig initiativtager til Bayeuxtapetet. Scene 1: Fortællingen begynder ca. 1064, hvor Harold Godwinson af kong Edward beordres til at rejse til Normandiet, hvor han officielt skal bekræfte det løfte, som Vilhelm for år tilbage har fået om Englands trone efter Edwards død. Harold og hans ledsagere rider til Bosham, til Harolds gård. Scene 2: På vejen besøger Harold Boshams kirke og beder formentlig om en lykkelig rejse. En del af Boshams kirke står endnu. Harold og hans mænd spiser på Harolds gård inden afrejsen. De går om bord på skibet med jagtfalk og hunde. De 5 skibe skal formentlig vise det samme skib på forskellige stadier af rejsen. Harold sidder selv ved styreåren. Der kastes anker ved floden Sommes munding. Af en eller anden grund er de kommet ud af kurs, og da de går i land, bliver de taget til fange af Vilhelms vasal, grev Guy, og hans væbnede følge. Scene 3: Harold og hans mænd føres til grev Guys borg. Harold rider forrest med sin falk i hånden, derefter Guy, også med falk. Bag Guy rider 2 englændere (kendes på moustachen) og 3 normannere (glatbarberet nakke). På borgen ses Guy (i højsædet) og Harold (stående) i ivrig samtale. En af Guys mænd peger på en lyttende person; måske er det ham, der sender bud til Vilhelm om til fange- tagelsen af Harold. Scene 4 + 5: tilfangetagelse; budbringeren er eventuelt en af Harolds mænd, som er flygtet fra Guy. Vilhelms to sendebude rider af sted i fuldt firspring. De kommer frem og møder grev Guy, som er fint klædt på og står støttet til sin danske stridsøkse. Turold er enten dværgen eller navnet på det ene sendebud. Vilhelms sendebude kræver Harold og hans mænd udleveret. Guy fører Harold til Vilhelm, som er redet dem imøde. Begge er ledsaget af væbnede mænd. Scene 6: Vilhelm fører Harold til sin borg i Rouen.

Regerede England 1066-1087. Harold Godwinson, 1022-1066, jarl af Wessex. Nåede at blive kronet som Englands konge I 1066 efter Edwards død, men faldt I slaget ved Hastings i oktober 1066.

2 Scene 7: Vilhelm sidder i højsædet, og Harold gestikulerer ivrigt: måske forklarer han sit ærinde for Vilhelm. Bag ham står en af hans mænd. Længst til højre 3 normanner (med 4 skjolde!) Uden for borgen vises en scene, som ingen i dag ved, hvad betyder. Men det har man formentlig vidst Ælfgyva er en af i alt 3 kvinder, som forekommer i Bayeuxtapetet. Scene 8: Harold opholder sig nu hos Vilhelm i Normandiet, og da Vilhelm indleder et felttog mod grev Conan af Bretagne, lader han Harold deltage i ekspeditionen. Ved flodmundingen mellem Bretagne og Normandiet ligger klosteret Mont Saint- Michel. Det er et område med farligt kviksand, og da det går galt for nogle af Vilhelms mænd, redder Harold dem op af kviksandet. Scene 9: Normannerne angriber Dol i Bretagne, og Conan flygter fra fæstningen. Scene 10: Conan er flygtet videre til Dinan. Her angribes han af Vilhelm, og hans folk stikker ild på fæstningen. Conan overgiver sig og rækker byens nøgler til Vilhelm på spidsen af sin lanse. Scene 11: Som tak for deltagelsen i felttoget modtager Harold fuld krigsudrust- ning: brynje, hjelm, sværd og lanse. Men det betyder også, at Harold nu er for pligtet til at tjene Vilhelm. Scene 12: Vilhelm og Harold vender tilbage til Bayeux. Scene 13: Harold aflægger ed. Vilhelm sidder i højsædet. Harold sværger stående mellem 2 helgenskrin. Scene 14: Harold sejler hjem til England og rider til London. Scene 15: Harold får foretræde for kong Edward, som syg og svag sidder på sin trone. Den dårlige samvittighed lyser ud af Harold, mens han aflægger rapport. Scene : sørgende, bl.a. dronning Edith, der er Harolds søster. Edward døde 5. januar Nederst gøres kong Edward klar til begravelsen. Til venstre bæres kong Edward til graven i Apostelen Sankt Peters Kirke - den senere Westminster Abbey. Længere til venstre ses kirken, som lige er fuldført og indviet den 28. december Guds hånd bekræfter indvielsen, som den gamle konge havde været for svag til at deltage i. Scene 18: Harold får tilbudt kronen af 2 mænd, og han accepterer på trods af sin edsaflæggelse til Vilhelm. Harold bliver valgt til konge under navnet Harald 2. Scene 19: Harold sidder på sin trone med krone, scepter og æble, mens han hyldes af folket. Scene 20: En flok mennesker har fået øje på et lysende himmellegeme, der bevæger sig hen over London.

Scene 8: Harold opholder sig nu hos Vilhelm i Normandiet, og da Vilhelm indleder et felttog mod grev Conan af Bretagne, lader han Harold deltage i ekspeditionen.

3 Scene 21: Kongen bliver meget forskrækket over fænomenet og er næsten ved at falde ned af tronen. Det afbildede himmellegeme er Halleys komet, først beskrevet af kineserne i 466 fvt. Den har en omløbstid på ca. 76 år. Sidst den var synlig, var i 1985/86. Scene 22: Et engelsk skib kommer til Normandiet. Scene 23: Her modtager Vilhelm nyheden om Harolds kroning. Vilhelm sidder i midten, til højre ses hans halvbroder, biskop Odo, kendelig på sin tonsur. Scene 24: Vilhelm beslutter at bygge en flåde. Han vil invadere England og gøre krav på den engelske trone. På tapetet ses, hvordan træer fældes, afbarkes og bearbejdes til planker. Derefter vises arbejdet med skibsbygningen. Bemærk de forskellige værktøjer. Scene 25: Skibene trækkes i vandet og fortøjes. Scene 26: Forsyninger bringes om bord: ringbrynjer, våben, hjelme, økser og spyd. Der lastes vinsække og vintønder og en vogn med et stort vinfad. Det er jo franskmænd! Scene 27: Her rider Vilhelm med sine mænd til stranden for at gå om bord Scene august er flåden klar, men vinden er ikke gunstig, så afrejsen udsættes, og Vilhelms flåde når først til England den 28. september Scene 29 Hestene går fra borde, og mandskabet rider til Hastings for at skaffe proviant. Scene 30 Kun ganske få personer på tapetet nævnes ved navn. Her er en af dem: Waddard. Man ved ikke, hvem eller hvad han var. Måske forsyningschef? Scene 31 Der koges suppe, der er kød på spid parat til stegning, der bages brød. Scene 32 Her rækker to hjælpere maden videre til to mænd ved et anretterbord og manden med hornet kalder til bords. Scene 33 Ved et halvrundt bord er måltidet i gang. Tjeneren under bordet har vand og håndklæde parat til obligatorisk håndvask. Ved bordet sidder Odo, som velsigner maden. Hertug Vilhelm og de øvrige personer koncentrerer sig om at spise og drikke. Scene 34 Efter måltidet holder Vilhelm møde med sine halvbrødre, Odo og Robert. Scene 35 Vilhelms mænd opfører en fæstning i Hastings med palisade og vagttårne.

Vilhelm sidder i midten, til højre ses hans halvbroder, biskop Odo, kendelig på sin tonsur. Scene 24: Vilhelm beslutter at bygge en flåde. Han vil invadere England og gøre krav på den engelske trone.

4 Scene 36 Vilhelm får underretning om kong Harold og hans hærs bevægelser. Vilhelm holder det korsbanner, som paven har sendt ham, og hvormed han godkender Vilhelms invasion som et korstog mod England. Scene 37 To mænd sætter ild til et hus, og en fornem dame og et barn flygter. Scene 38 Der gøres klar til kamp. Vilhelm ses iført brynje og hjelm og med sværd ved siden. En af hans mænd fører hans spanske stridshingst frem. Rytterne forlader Hastings for at kæmpe mod kong Harold. Forrest rider Vilhelm. Scene 39 Endnu en mand nævnes ved navn: Vital. Han har været sendt ud som spejder og fortæller her Vilhelm, hvor Harolds hær befinder sig. En forpatrulje er nået frem til en bakketop, hvorfra de kan se fjendens forposter. Scene 40 Fra en bakke på den anden side af træerne spejder en englænder efter normannerne. En anden englænder fortæller kong Harold, at normannerne nærmer sig. Harolds hest er den eneste engelske hest, der vises på tapetet. Scene 41 Vilhelm opildner sine styrker til kamp. Foran rytterne ses bueskytter. Scene 42 Harolds hær danner en skjoldmur mod normannerne. Scene De engelske fodfolk kæmper mod de normanniske ryttere. Scene 45 Kong Harolds to brødre, Leofwin og Gyrd, falder i kampen. Scene 46 Tæppet skildrer meget realistisk de blodige kampe, som krævede mange ofre på begge sider. Scene 47 På et tidspunkt opstod rygtet om, at Vilhelm var faldet. Men Vilhelm skubbede sin hjelm tilbage, så all Scene 48 Her blev kong Harold dræbt og dermed sluttede slaget, som havde varet i 8 timer., Scene 49 Englænderne flygtede.

En af hans mænd fører hans spanske stridshingst frem. Rytterne forlader Hastings for at kæmpe mod kong Harold. Forrest rider Vilhelm. Scene 39 Endnu en mand nævnes ved navn: Vital.

5 Afslutningen på tapetet er gået tabt. Formentlig har den vist kroningen af Vilhelm, som fandt sted juledag 1066 i Apostlen Sankt Peters Kirke det senere Westminster Abbey.

Relaterede dokumenter

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra