LISA nyheter 2012 Samlade nyheter som visats på LISAKASK.se /.dk/.no

Transkript

1 LISA nyheter 2012 Samlade nyheter som visats på LISAKASK.se /.dk/.no Bladet nr 6 Publisert av Ida Fridvall Nu är Bladet nr 6 ute. Bladet är ett nyhetsbrev för boende i Älvsered, Ullared, Källsjö och Fagered. Du kan läsa bladet här. Konferens om Framtidens landsbygdsturist Publisert av Ida Fridvall Den 10:e och 11:e januari hölls konferensen på Lia Hof för en skara intressenter av landsbygdsturistens framtid. Danska Epinion presenterade en marknadsundersökning som gjorts i Danmark, Norge, Sverige och Tyskland i ämnet. Deltagarna fick ta del av dess intressanta resultat och delta i workshop för att diskutera frågor beträffande framtiden för landsbygdsturismen i Skandinavien både lokalt och internationellt. 1

2 Vid fler frågor kontakta våra LISA-medarbetare. Nest siste partnermøte i LISA Publisert av Randi Røinaas Lomeland Mandag onsdag 18. januar var partnerne i LISA samlet til nest siste partnermøte i prosjektet. LISA er inne i siste halvår av prosjektperioden, og under partnermøtet stod planlegging av avslutningskonferansen i mai sentralt. Prosjektets avslutningskonferanse holdes på Varbergs kurort i 9. mai, med middag kvelden før. Moderator for konferansen er Bengt Wahlström. Avslutningskonferansen blir en kombinasjon mellom foredag og utstilling - hvor de viktigste resultatene og erfaringene fra prosjektet skal løftes frem. Foreløpig og oppdatert program for avslutningskonferansen finner du til enhver tid her. Siste partnermøte i LISA holdes i forkant av konferansen i Varberg mai. 2

3 Unneparken - ett steg närmre verkligheten Publisert av Randi Røinaas Lomeland Den 4 augusti 2012 är tanken att Unnaryds nya naturpark ska invigas. Men det krävs mycket arbete och kreativitet för att förverkliga de idéer som finns. Parken kommer inte att vara helt klar vid invigningen, men meningen är att det ska finnas en sandlåda, grillplats och ett antal stationer på den cirka 4000 kvadratmeter stora ytan. - Det ska vara en park för alla olika åldrar. Säger Judith Etzold som är en av de drivande i den lokala projektgruppen. I vår planerar gruppen att anordna arbetsträffar då byns invånare träffas och hjälps åt att bygga och plantera. Den grundläggande tanken är att materialet i parken ska vara så naturligt som möjligt och naturligtvis även så billigt som möjligt. Det finns en förhoppning om att lokala skogsägare och företag kommer att vara med och sponsra i en ganska stor utsträckning. Parken ska fungera som en offentlig samlingsplats, men man hoppas också att det kan bli ett besöksmål för flera av de turister som kommer till bygden varje år. Läget är centralt och ligger nära idrottsplats, badplats och marknadsplats. Nu börjar planarkitekten Joanna Surowka (bild) arbetet med att projektera parken. 3

4 Tekst: Lena Hagman, Hylte kommun Unnaryd er en av de utvalgte LISA-bygdene i Hylte kommun. Studieresa för småsågar Publisert av Ida Fridvall Än finns det plats att följa med på studieresa den april till Birkenäs i Norge. Sista anmälningsdagen är den 10 mars. Planering pågår för fullt inför resan vi skall göra den april till Birkenäs i Norge. Resan kommer att ske per buss - S&S resor. Avfärd från Ullared den 19,e april ca Framme ca Idag är det ca 15 anmälda till resan. Nedan ser ni påbörjad planering, den skrivs både på norska och svenska, så ni börjar vänja er vid de norska uttrycken. Första dagen kommer ett studiebesök att göras hos en laftebyggfirmaet på Engesland. De har også egen sagbruk, som de vil vise frem. Etter besøket hos brødrene Thor Daniel og Ole Chr. Aas serveras middag på stället där vi bor Fredagen legger den norske projektledaren Arild Tveide opp til et variert sagbruksinnhold. Fredag kveld planlegges sagbruksfestkveld. Her vil styremedlem i Norske bygdesag forening, Harald Mo Birkenes, informere om virksomheten. Ordfører Arild Windsland i Birkenes kommune deltar også på sagbruksfestkvelden. Lördagen ägnar vi oss åt hemfärd. Det ska bli mycket roligt och intressant att genomföra denna resa med er. Mer information kommer när vi närmar oss avresan. Hälsn. Inger Tel

5 Mail Anmäl er till Inger Karlsson senast den 10 mars. Vårtecken i Unnaryd Publisert av Ida Fridvall Årets första torgdag i Unnaryd bjöd på vackert väder, många besökare och intresse från både lokalpress och radio. Andra onsdagen i månaden under perioden mars till december är det torgdag i Unnaryd, en unik tradition sedan Dock har lokala företagare observerat att knallarna börjat svika, varför det gjorts en förstudie av lokala förmågor. Syftet var att se hur torget kan behålla befintliga knallar, attrahera nya och öka utbudet av närproducerat och ekologiskt. Resultatet blev att på sikt arbeta för att återuppta de gamla traditionerna med temadagar, t ex som skördemarknad och jaktmarknad. Vidare kommer Unnaryds hembygdsförening, under ett års prövotid, se om det finns möjlighet att utveckla Unnaryds torgdagar i lokal regi. Projektansvariga är Judith Etzold och Karin Hoving. Hylte kommun har tidigare haft ansvaret för marknaden, men ger nu bygden möjlighet att själva driva arbetet. Butik Paletti, en nyöppnad livsstilsbutik i Unnaryd vars mål är att i den mån det är möjligt, erbjuda ekologiska, rättvisa och/eller närproducerade produkter inom kategorierna barnkläder- och inneskor, hår- och hudvård för alla åldrar samt livsmedel och rengöring hade öppet och var välbesökt! Butik Paletti är placerad i Röda Längan, huset mitt i byn som fungerar som ett företagshotell och som tagits i drift med stöd av LISA projektet och det lokala projektet Företagsamma Bolmenbygden. 5

6 Text och bild Lena Hagman, Projektledare Unnaryd är en av LISA orterna i Hylte kommun Gränsöverskridande kvinnligt nätverk förstärks och utvecklas Publisert av Ida Fridvall Ett första studiebesök 2011 har lett till fortsatt erfarenhetsutbyte mellan kvinnor från Sverige och Norge. I maj 2011 fick Unnaryd i Hylte kommun och LISA orterna i Falkenbergs kommun, besök av engagerade kvinnor och män från Norge, som inspirerade och inspirerades av lokala verksamheter och projekt. Det var startskottet för ett gränsöverskridande nätverk av företagsamma kvinnor. I januari i år besökte norska kvinnor återigen Unnaryd, för ömsesidig inspiration och ett ökat utbyte av erfarenheter gällande lokala projekt och lokala affärsverksamheter. Nätverket förstärktes och blev mer företagsinriktat. Det som imponerade mest på norskorna var att se hur många som lyckats med att starta upp verksamheter som biintäkter. Nu är det dags för svenskorna att åka till Norge på motsvarande besök. Resan kommer att ske den april till Haegeland. Förutom sex kvinnor från Unnaryd, kommer kvinnliga företagare från både Falkenberg och Varbergs kommun att följa med på resan. Text Lena Hagman, Projektledare Bild Judith Etzold, Företagare och lokal drivkraft i Unnaryd Unnaryd är en av LISA orterna i Hylte kommun 6

7 Efterlängtat Norge besök planeras Publisert av Ida Fridvall Nu närmar sig avresan till Norge för de 8 svenska kvinnorna som kommer att besöka sina norska motsvarigheter den april. Resenärerna kommer från Unnaryd i Hylte kommun samt från Falkenberg och Varbergs kommun. Samtliga driver egna företag och/eller är engagerade i sin bygds lokala utveckling. - Det ska bli mycket intressant! Programmet ser otroligt spännande ut och jag ser verkligen fram emot det här. Det säger Yvette Coulier som är en av dem som åker med från Unnaryd. Yvette kommer att fungera som samordnare på resan och är den som har hand om biljetter, deltagarlistor och utvärdering. Mål och syfte Att se på lokala affärsverksamheter och projekt, samt utbyte av erfarenheter och därigenom skapa ytterligare utrymme för lärande och inspiration över gränserna. Vilket även kommer att stärka och stimulera nätverket mellan Norge och Sverige. Bakgrund I maj 2011 fick Unnaryd i Hylte kommun besök av engagerade kvinnor och män från Norge, som inspirerade och inspirerades av lokala verksamheter och projekt. Den januari 2012 besökte norska kvinnor återigen Unnaryd för ömsesidig inspiration och utbyte av erfarenhet gällande lokala projekt och lokala affärsverksamheter. Nätverket förstärktes och blev mer företagsinriktat. Nu är det alltså dags för svenskorna att åka till Norge på motsvarande besök. Resan kommer att ske den april På bilden: Joanna Surowka (planarkitekt, LISA) går igenom agendan och resan med Yvette Coulier. Text och bild Lena Hagman, Projektledare LISA, Hylte kommun 7

8 Uddannelse af unge skaber lokal udvikling Publisert av Ida Fridvall Uddannelsescenter for unge fra hele Danmark med ADHD åbner i sommeren 2012 i landsbyer i Skive Kommune. Af Per Henrik Hansen Anne Berggreen står midt i en stærkt forfalden tidligere landbrugsbygning. Med sine afskallede vægge, det dryppende vand fra loftet og den bidende kulde, der står ind gennem huller i væggene, virker bygningen moden til nedrivning. Men Anne Berggren taler med begejstring og entusiasme i stemmen, mens hun viser rundt i de tidligere stalde. - Og her indretter vi et professionelt køkken, hvor der skal være undervisning på caféog restaurantlinjen og laves mad til de mennesker, der hver dag skal have frokost i caféen på den anden side af den væg, forklarer hun, og peger mod en snavset mur. Snart virkelighed Selv om visionen måske lyder som et stykke fra virkeligheden her på Tinggården udenfor landsbyen Thorum i LISA-kommunen Skive, så vil det fine køkken og et rart cafélokale rent faktisk snart blive indrettet i den gamle stald. Lokale håndværkere har lovet, at de kan gøre det, der er aftalt en pris på arbejdet, og finansieringen er på plads. Ombygningen kan gå i gang nu, efter Skive Kommune midt i april 2012 gav den sidste af de tilladelser, som var nødvendige, for at projektet Kræn Vinde kan blive realiseret. Et projekt som kombinerer tilbud til unge med helt særlige behov med skabelse af nye jobs i landdistriktet Salling. Lokalt initiativ Kræn Vinde er skabt på initiativ af lokale beboere og er organiseret som to selvstændige fonde, men kommunen har aktivt hjulpet med etableringen. Kommunens indsats hænger sammen med dens deltagelse i LISA-projektet, fortæller Ditte Staun, projektleder for Skive Kommunes deltagelse i LISA. - LISA har givet os mulighed for at sætte flere ressourcer ind på udvikling i landdistrikterne og har været med til at sætte rammerne for arbejdet og givet nye perspektiver på kommunens indsats i forhold til landdistrikterne, siger hun. På det konkrete plan har Kræn Vinde gennem studiebesøg indgået i den udveksling af viden, der er sket på tværs at kommuner og landegrænser i LISA-projektet. 8

9 Plads til 48 unge Det centrale element i Kræn Vinde er, at der her på Tinggården skal indrettes et STU- (Særlig Tilrettelagt Uddannelse) center for 48 unge mellem 17 og 25 år med specielle behov for en ungdomsuddannelse. Som elever optages unge fra hele Danmark med diagnosen ADHD og/eller andre svære problemer, der gør det umuligt for dem at følge en almindelig uddannelse som deres jævnaldrende. - Det er unge, som i dag typisk zapper rundt i uddannelsessystemet uden at bliver færdige med noget, og ofte er de misbrugs- og kriminalitetstruede, forklarer Anne Berggreen. Skal bo tre steder På Kræn Vinde bliver der plads til op til 12 unge fra lokalområdet, som skal bo hjemme, mens de øvrige 36 skal bo i tre grupper a 12. Den ene gruppe her på Tinggården, en anden på den nærliggende Junget Præstegård, og en tredje på et tredje sted, som endnu ikke er erhvervet. De tre såkaldte bo-udviklingshuse, hvor de 36 skal bo, skal indrettes et efter et i løbet af tre år. Skal lære at leve selvstændigt - Det handler ikke bare om at eleverne skal have et sted at bo, mens de på STUcenteret. I udviklingshusene skal de unge udvikle sig til at leve et selvstændigt voksenliv, og vi skal lære dem at klare sig i samfundet, både socialt og praktisk, fortæller Helle Nordborg. Hun er ansat som stedfortrædende leder /pædagogisk proces koordinator med ansvar for Kræn Vindes bo-udviklingshuse, mens Anne Berggreen er koordinerende leder for både udviklingshusene og STU-centeret. Hest-o-tel Et tredje element i Kræn Vinde er det Hest-o-tel, som forventes åbnet i Her skal turister med eller uden egen hest kunne komme for at ride på de mange ridestier i Skive Kommune. Arbejdet med at drive Hest-o-tellet kommer til at indgå i uddannelsen for en del af de unge på Kræn Vinde. Andre af de unge skal undervises i håndværkerfag som tømrer- og smedearbejde, og på en tredje linje skal der undervises i gartner- og dyrepasserarbejde. 37 ansatte Når Kræn Vinde om tre til fire år er helt udbygget, vil STU-centeret og boudviklingshusene tilsammen give arbejde til 37 ansatte på fuld tid, primært faglærere og pædagogisk personale. Dermed bliver Kræn Vinde en stor arbejdsplads i den nordlige del af halvøen Salling i Skive Kommune. Ifølge Anne Berggreen og Helle Nordborg har der været stor tilslutning til ideen om at bruge de gamle landbrugsbygninger til nye formål, der kan skabe lokal udvikling og samtidig være til gavn for unge fra hele Danmark. En ide som opstod og blev udviklet i en lokal gruppe af borgere, der var gået sammen netop for at udvikle ideer om, hvordan der kunne komme mere lokal udvikling. Fantastisk opbakning Oprindelig var det meningen at bruge en gammel gård, som havde tilhørt en bonde ved navn Kræn Vinde deraf navnet på projektet. Det var også planen, da initiativet i februar 2011 første gang blev beskrevet i en artikel på LISA s hjemmeside. Siden er der fundet nye fysisk rammer men den lokale opbakning er fortsat lige stor. - Opbakningen er helt fantastisk. De lokale er meget engagerede og interesserede, fortæller Anne Berggreen. 9

10 Det er karakteristisk, at ikke en eneste af de kommende naboer har klaget over, at unge med problemer skal flytte til området. Andre steder i Danmark ses ofte naboklager, når der skal etableres bosteder for unge med særlige behov. Hjælp fra kommunen Også Skive Kommune har været en rigtig god samarbejdspartner, fortæller Anne Berggreen. Blandt andet har kommunens udviklingsafdeling hjulpet med at søge de nødvendige midler til oprettelsen af Kræn Vinde, ligesom kommunale medarbejdere hjælper med alt det administrative i opstartsfasen. I løbet af sommeren 2012 slår Kræn Vinde dørene op for de første elever. Anne Berggreen lover, at det bliver i fine nymalede, tørre og varme lokaler, uden huller i hverken gulv, vægge eller loft. BILLEDTEKST: Helle Nordborg (til venstre) og Anne Berggreen Federer foran stuehuset på Tinggården, hvor 12 af de 46 unge på Kræn Vinde skal bo. Foto: Per Henrik Hansen Landsby har strategi for at få flere tilflyttere Publisert av Ida Fridvall Borgerne i landsbyen Rødding har med hjælp fra Skive Kommune og LISA lavet strategi for at vokse med 100 borgere inden Af Per Henrik Hansen Kreativiteten fejler ikke noget i de fire arbejdsgrupper af lokale beboere, om har engageret sig i en kampagne for at få flere tilflyttere til landsbyen Rødding i Skive Kommune. Går I med flyttetanker? Babygylp og bleer så er det her det sker Vand, natur og æbletræer Rødding er byen for børn især, lyder sloganene fra den af arbejdsgrupperne, som arbejder på at få flere erhvervsaktive børnefamilier til byen. - Den gruppe består mest af mødre til små børn, så de ved hvad der appellerer til børnefamilier, lyder det med et smil fra Finn D. Andersen, som er bestyrelsesformand for den selvejende institution Rødding Initiativ fra LISA og kommunen Arbejdet med at få flere tilflyttere til Rødding er et resultat af Skive Kommunes deltagelse i Projekt LISA, kombineret med et meget stærkt og højt niveau for frivillig aktivitet i Rødding gennem de sidste år. 10

11 Som et led i LISA-arbejdet med bosætning ringede en medarbejder i Skive Kommunes udviklingsafdeling i 2009 til Finn D. Andersen og spurgte, om Rødding 2020 var interesseret i at være med til at lave en strategi for at få flere tilflyttere til området. Samme henvendelse rettede kommunen til den lille havneby Glyngøre og til øen Fur. - Vi sagde ja med det samme, fortæller Finn D. Andersen. Workshops med lokale frivillige Strategien blev udformet på tre workshops, der blev holdt i perioden januar-marts Udgifterne blev dækket af midler fra LISA. - Vi var borgere fra Rødding, der deltog i de tre workshops, som blev styret af professionelle konsulenter fra analyseinstituttet Epinion, husker Finn F. Andersen. På den første workshop definerede deltagerne de kerneværdier, der kendetegner deres lokalområde. På den næste diskuterede de hvilke målgrupper, de skulle søge kontakt til for at få nye tilflyttere til Rødding. Seks målgrupper Seks målgrupper blev defineret: Erhvervsaktive børnefamilier; Tilbageflyttere (par hvor mindst den ene part er vokset op i Rødding, men siden flyttet fra egnen); Pendlere som arbejder i Rødding, men bor andre steder; Hollændere som gerne vil bo et naturskønt sted med mere plads end i de tætbefolkede Nederlandene; Kunstnere; Og sidst men ikke mindst ejere af sommerhuse på Rødding-egnen, som kan fristes til at blive helårs-beboere. Markedsføring På den tredje workshop blev der talt om mulige markedsføringsstrategier overfor de seks målgrupper. - I maj 2010 blev der så holdt et afsluttende møde, hvor strategien blev lagt fast, fortæller Finn D. Andersen. Siden har de fire arbejdsgrupper arbejdet med at føre strategien ud i livet. Desuden har et privat firma hjulpet med at markedsføre Rødding i Nederlandene. Det vigtigste er ikke at gå ned i folketal Set med Finn D. Andersens øjne er det ikke så vigtigt, om tilflytningsstrategien lige præcis når målet på 100 flere Rødding-borgere i 2020, udover de nuværende Til gengæld finder han det helt afgørende, at befolkningstallet går fremad i et eller andet omfang, og ikke falder. - Vores hovedformål i Rødding 2020 er at bevare og forbedre den private og offentlige service i Rødding. Og den bedste måde at opnå det på er ved at sikre, at befolkningstallet går den rigtige vej. Vi har en tro på, at enten er man på vej frem, eller også er man på vej tilbage. Det er underordnet, om vi bliver 50 eller 100 flere, bare vi ikke bliver færre, siger han. Talrige aktiviteter i gang Strategien og kampagnen for at få flere tilflyttere er en af mange aktiviteter som den selvejende institution Rødding 2020 er engageret i. Blandt de talrige andre har i tidens løb for eksempel været forskønnelse af byens centrale torv, ombygning af en idrætshal til multikulturelt samlingssted, renovering af Rødding Atletikstadion og etablering 52 km stier i byen og i det åbne land. Udover tilflytningsstrategien arbejder Rødding 2020 aktuelt især med udvikling af en række aktiviteter med tilknytning til det nærliggende Spøttrup Danmarks bedst 11

12 bevarede borg fra middelalderen samt udnyttelse af geotermisk energi fra et lag af 70 grader varmt vand i undergrunden 2 km under Rødding. I alt er mellem 60 og 100 frivillige engageret i disse og adskillige andre lokale projekter, vurderer Finn D. Andersen. De mange aktiviteter diskuteres blandt andet på tre årlige borgermøder, der normalt samler omkring 80 deltagere. Læs mere på Røddings hjemmeside BILLEDTEKST: Finn D. Andersen fotograferet foran noget af den kunstneriske udsmykning i byen, som Rødding 2020 også har været fødselshjælper for. Foto: Per Henrik Hansen To landsbyer inviterer gæster og de må gerne blive Publisert av Ida Fridvall Trustrup og Lyngby inviterer alle interesserede til Åben Landsby sidste lørdag i april. Formålet er at få flere børnefamilier til de to landsbyer. Af Per Henrik Hansen Lørdag 28. april bliver en særlig dag i de to små byer Trustrup og Lyngby, der ligger med blot 3 km imellem sig i Norddjurs Kommune. På den lokale skole vil dørene stå åbne, og besøgende kan få en snak med ledelse og lærere; i idrætshallen vil Trustrup Springerne vise deres store evner indenfor springgymnastik; lokale virksomheder og butikker vil holde længe åbent; og både gæster og fastboende vil kunne fornøje sig ved synet af udstillede Corvette sportsvogne, verdens hurtigste eldrevne sportsvogn og racerløb for modelbiler. Kort sagt er beboerne i de to byer gået sammen om at præsentere deres lokalområde på bedst mulig vis når de byder indenfor til arrangementet Åben Landsby. Bus kører rundtur - Det hele begynder kl. 13 i den gamle stationsbygning i Trustrup, som er bygget om til Kulturhus, fortæller Svend Janerka som bor i Lyngby og er en af drivkræfterne bag arrangementet. Efter en velkomst og introduktion til området kan gæsterne komme på tur rundt i området. 12

13 En lejet bus vil hver 20. minut køre en rundtur, hvor passagererne frit kan stå af og på, efter samme princip som kendes fra sightseeing-rundture i storbyer. I Trustrup og Lyngby skal der dog ikke kigges på katedraler og monumenter. Derimod stopper bussen for eksempel ved Toubro Børneby, der rummer den lokale skole, børnehave og fritidstilbud. Og ikke mindst stopper bussen ved området Nordbakken i udkanten af Trustrup, hvor 22 attraktive byggegrunde er til salg, og ved et område i Lyngby, hvor nye boliger er til salg. Godt sted for børnefamilier - Vi vil gerne vise folk, at vi har billige grunde og huse til salg, og at det her er et rigtig godt sted at bo for børnefamilier, siger Ulrik S. Sinding. Han har boet i Trustrup hele sit liv og er også med i gruppen bag Åben Landsby. - Vi vil gerne have flere indbyggere, end vi har nu. Især vil vi gerne have flere børnefamilier. Jo flere børn her er, jo større er chancerne for at bevare skolen og børnehaven og holde liv i idrætsforeningen, uddyber han. Begyndte med en vision Ifølge Ulrik S. Sinde går forhistorien tilbage til , hvor lokale beboere formulerede en vision for området frem til Der blev også nedsat en række arbejdsgrupper, bemandet med frivillige. En af arbejdsgrupperne fik et tømrerfirma til at byggemodne 22 grunde på Nordbakken. Men en arkæologisk udgravning forsinkede arbejdet; og siden kom finanskrisen, som for en tid gjorde det umuligt at sælge byggegrunde. Nu skal det være Men nu skal det være. Nu skal der tilflyttere til området, besluttede de lokale borgerforeninger og idrætsforeningen for nogle måneder siden. De gik derfor i gang med at arrangere Åben Landsby, og de søgte Norddjurs Kommune om økonomisk støtte til annoncering og andre udgifter. I kommunens udviklingsafdeling kunne medarbejderne straks se, at borgernes aktiviteter i Trustrup og Lyngby passede fint sammen med kommunens aktiviteter i projekt LISA, og med midler fra LISA bakker kommunen op bag det lokale initiativ. Kommunen bidrager økonomisk til, at de to landsbyer kan annoncere for Åben Landsby i regionale aviser og leje den bus, som skal køre gæsterne rundt i området. Desuden hjælper kommunale medarbejdere med at udsende pressemeddelelser med mere. Også lokale ejendomsmæglere er aktive medspillere. Ejendomsmæglerne annoncerer for arrangementet i deres egne annoncer, og på selve dagen vil de være til stede og fremvise de huse og grunde, de har til salg. Portræt af området Udover hjælp til bus og annoncering har Norddjurs Kommune også betalt udarbejdelsen af et portræt af området, som seniorkonsulent Thea Lund Jakobsen fra analysefirmaet Epinion har udarbejdet, primært ud fra interviews med beboere. I sit portræt fortæller Thea Lund Jakobsen, at der i Trustrup-Lyngby område er tolerance og plads til, at man kan være sig selv, samtidig med man er en del af fællesskabet. Gode trafikforbindelser Et stort plus ved området er de gode trafikforbindelser til og fra Trustrup, både med privatbil og offentlig transport. Der er timedrift med både tog og bus til såvel storbyen Aarhus (50 km fra Trustrup) som til Norddjurs Kommunes hovedby Grenaa (12 km fra Trustrup). 13

14 - Så folk kan let arbejde i Aarhus eller Grenaa, når de bor i Trustrup-området. Dermed kan de for de samme penge få en bedre bolig, end de kan i de større byer, samtidig med de kommer tæt på naturen og får mere lys, luft og plads omkring sig, siger hun. Ifølge Thea Lund Jakobsen er Trustrup og Lyngby præget af et stærkt foreningsliv og et stærkt fællesskab. Et fællesskab som blandt andet har gjort det muligt at arrangere Åben Landsby. BILLEDTEKST TIL FOTO NORDDJURS_LYNGBY_1: Borgerne i Lyngby (billedet) og Trustrup vil gerne have flere naboer. Foto: Per Henrik Hansen. Rådgivning kan hjælpe nye ferieværter Publisert av Ida Fridvall Pilotprojekt viser, at rådgivning kan fremme vækst i landboturisme. Af Per Henrik Hansen Et pilotprojekt i Skive og Norddjurs Kommuner viser, at kvalificeret rådgivning kan være en stor hjælp for landmandsfamilier og andre beboere på landet, som tænker på at indrette og udleje ferieboliger. Ved pilotprojektets begyndelse i efteråret 2011 reagerede ejerne af i alt seks gårde på annoncer og artikler i lokale blade, hvor der blev efterlyst nye gårde til landboturisme. Som det fremgik af annoncen, blev projektet gennemført i et samarbejde mellem kommunerne Skive og Norddjurs, Videncentret for Landbrug og Landsforeningen for Landboturisme. Midler fra LISA har sikret finansieringen. Individuelle besøg Kort efter fik de seks ejerpar hver især besøg af sekretariatsleder Silke Lorenzen fra Landsforeningen for Landboturisme. Formålet var i første omgang at hjælpe de interesserede til en afklaring af, om de kan og vil yde den indsats, der er nødvendig, hvis det skal være en god oplevelse at være ferievært. Dernæst er målet med rådgivningen at hjælpe de kommende værter med overvejelser om indretning af ferieboligerne, markedsføring og så videre. Det vigtige første møde - Det er meget vigtigt at begynde rådgivningsforløbet med det personlige møde hjemme hos de måske kommende ferieværter. Når man er hjemme hos dem, kan 14

15 man få en god fornemmelse for, hvor langt de er i processen, og man får et indtryk af stedet og de muligheder, det rummer, fortæller Silke Lorenzen. Hendes erfaring er, at nye ferieværter har vidt forskellige motiver og tanker om det at få betalende feriegæster. For nogle er motivationen, at de har en tom bygning, de gerne vil udnytte. For andre drejer det sig måske om, at de godt vil have mere liv på gården. Og for atter andre om noget helt tredje. Udgangspunkt i det enkelte værtspar - Det er vigtigt at møde dem, der hvor de er. Man skal tage udgangspunkt i den indgangsvinkel, de selv har til det, siger Silke Lorenzen. Efter det første møde sprang det ene potentielle værtspar fra. De driver et større arbejdskrævende landbrug, og under mødet med Silke Lorenzen fandt de ud af, at deres samlede arbejdsbyrde ville blive for stor, hvis de også skulle tage feriegæster ind på gården. Et andet potentielt værtspar sprang fra af personlige årsager. Fire par på workshop Tilbage var der fire interesserede par, som deltog i en daglang workshop i marts Her arbejdede vi meget konkret med deres egne ideer. Nogle havde tegninger med af de ferieboliger, de ville indrette, og alle fortalte om deres planer, så de kunne få sparring og udvikle planerne. I workshoppen deltog også forskellige fagfolk. En arkitekt fortalte om love og regler for byggeri på landet, og hun kom med konkrete ideer og forslag til de kommende ferieværter. En økonomikonsulent fortalte om skat, moms, regnskaber og budgetter i forbindelse med landboturisme, og en koordinator for en Lokal Aktions Gruppe (der administrerer EU s landdistriktsprogram på lokalt plan) fortalte om muligheder for at få tilskud. Efter workshoppen arbejder de fire nye værtspar hver især videre med deres planer. Om alt går vel, vil de åbne ferieboliger med tilsammen mellem 20 og 30 sengepladser i løbet af 2012 og Foto taget af Silke Lorenzen, Landsforeningen for Landboturisme, Godt koncept for Åben Landsby Publisert av Ida Fridvall 15

16 Arrangementet i Trustrup og Lyngby gik godt og havde mange gæster. Men ikke mange af dem var interesserede i at købe en bolig. Af Per Henrik Hansen - Det gik rigtig fint. Det hele klappede som det skulle, og vi havde mange gæster, fortæller Svend Janerka, som var med til at arrangere Åben Landsby i Trustrup og Lyngby lørdag 28. april 2012 (se tidligere artikel her: Desværre gik dog kun et par enkelte af dagens op mod 40 gæster målrettet efter at købe et hus i området de fleste var mere interesserede i bare at kigge og lære området bedre at kende. - Men hele konceptet med at køre folk rundt med en bus var en stor succes. Det var også dejligt at se, at så mange foreninger, institutioner og erhvervsfolk i området kunne arbejde sammen om det her. Nu har vi noget at bygge videre på, siger Svend Janerka. Åben Landsby havde også besøg af TV2 ØSTJYLLAND se reportagen fra den regionale tv-station her: (1 minut og 15 sekunder inde i indslaget): Rødding fick Region Midtjyllands Landsbypris Publisert av Ida Fridvall Gratulerar Rødding till priset önskar LISA. Läs mer på deras egen hemsida: 16

17 Pressmeddelande Publisert av Ida Fridvall Efter tre års gränsöverskridande samarbete är det dags att summera och utvärdera erfarenheterna från projektet LISA, Landsbygdsutveckling i Skandinavien. Bland de medverkande: Carl-Fredrik Lööf, ämnesråd på Svenska landsbygdsdepartementet, om den nya landsbygdspolitiken i EU. Martin Østervig Larsen, senior consultant på Epinion, Aarhus: Framtidens bygdeturist - vem är det och vad vill den ha? Per Fischer Nielsen, kand mag i historia och etnografi, VIA University College: Lokal identitet - vilken betydelse har den? Projektledare, planarkitekter, utvecklingsledare och andra som har medverkat i LISAprojektet reflekterar under dagen över framtidens landsbygdsutveckling i Skandinavien. I centrum står frågor om lokal identitet, näringsliv, attraktivt boende, och inte minst utvecklingsarbete på landsbygden. Om LISA - Landsbygdsutveckling i Skandinavien I LISA-projektet som pågått , har drygt 20 landsbygdsorter i Sverige, Norge och Danmark arbetat mot det gemensamma målet att bidra till en positiv utveckling av den skandinaviska landsbygden. Projektet har haft två mål: metodutveckling av kommunalt arbete när det gäller landsbygdsutveckling samt faktiskt utveckling och förändring i de bygder som har ingått i projektet. Projektet har finansierats av deltagande parter samt med stöd från Interreg IVA - / Kattegatt Skagerrakprogrammet (KASK) samt från den norska staten genom Østfoldfylkeskommune. Pressmeddelande 17

18 Følg LISAs avslutningskonferanse Publisert av Randi Røinaas Lomeland LISAs avslutningskonferanse arrangeres i dag - onsdag 9. mai. Du kan følge konferansen live i følgende kanaler: Følg oss på facebook - hvor vi legger ut bilder og informasjon fra konferansen: Følg oss på twitter for live oppdateringer og #LISAKASK Følg live streaming / direktesending på avslutningskonferens Reportasjer og bilder fra konferansen vil også i etterkant legges ut på våre nettsider. Varberg, 9. mai 2012 Randi og Ida Én landsby flere identiteter Publisert av Ida Fridvall Forskningsprojekt gør op med forestillingen om, at beboerne i et lokalområde pr. definition har en fælles lokal identitet. 18

19 Af Per Henrik Hansen Hvis udgangspunktet er en forestilling om, at der til ét lokalområde er knyttet én lokal identitet, er der risiko for at arbejdet med landdistriktsudvikling bygger på et forsimplet grundlag og går en forkert retning. For meget ofte har beboerne i en landsby mange forskellige opfattelser af det sted, de bor. Hvad der er sandt for den ene, er ikke nødvendigvis sandt for den anden. Det konkluderer Per Fischer Nielsen, efter han som led i LISA s forskningsdel har interviewet en lang række beboere i fire landsbyer: Lihme og Roslev i Skive Kommune, Ullared i Falkenberg Kommune og Knäred i Laholm Kommune. Mange fortællinger - Umiddelbart virker alle fire landsbyer meget homogene, når man ser på bebyggelsen og befolkningens sammensætning. Men når man så snakker med folk og stiller dem åbne spørgsmål om stedet, som vi gjorde i vores undersøgelse, så opdager man, at der er meget stor forskel på, hvordan folk oplever deres lokalsamfund, forklarer Per Fischer Nielsen. - Folk har meget forskellige fortællinger, alt efter hvem du snakker med. Nogle siger måske, at i deres by kender alle hinanden, mens andre fortæller, at de har haft meget svært ved at falde til og komme ind i lokalsamfundet. - Der kan også være nogle, der fortæller, at alle handler i den lokale butik, og andre fortæller, at de altid køber ind i en større by. Og nogle synes måske, at der et meget aktivt foreningsliv, mens andre ikke synes, der er nogen foreninger for dem, uddyber Per Fischer Nielsen. Stedsidentiteter Ved LISA s afsluttende konference 9. maj skal han ifølge programmet tale om lokal identitet. Men på grund af mangfoldigheden af fortællinger i et lokalområde foretrækker han begrebet stedsidentitet i stedet for lokalidentitet. - Begrebet stedsidentitet lægger op til en mere åben definition. Identiteten handler ikke kun om den lokale geografiske tilknytning, men om hvordan man både fysisk og mentalt er knyttet til det sted, man bor. En stedsidentitet kan også have at gøre med tilknytning til en bestemt gruppe af mennesker, eller for eksempel en forening, et bestemt område i en by eller en subkultur, forklarer han. Konsekvenser for planlæggere Ifølge Per Fischer Nielsen er det vigtigt for planlæggere og andre, der arbejder med landdistriktsudvikling, at erkende, at der i et område kan være en mosaik af forskellige stedsidentiteter. - Konsekvensen er, at man som planlægger skal sørge for at lytte til flere fortællinger om lokalområdet. Man kan risikere at holde nogle af beboerne udenfor, hvis man tror, at den fortælling, som de toneangivende fortæller, er den eneste rigtige, advarer han. Per Fischer Nielsen arbejdet på en rapport om interviewundersøgelsen i de fire landsbyer. Den forventes færdig i løbet af maj Han er cand. mag i historie og etnografi og arbejder til daglig på VIA University College i Nørre Nissum, Danmark, hvor han blandt andet er tilknyttet videnscenteret Flexika. 19

20 Rapporter fra LISA Publisert av Randi Røinaas Lomeland LISA-prosjektet ble avsluttet 31. mai Her kan du lese mer om resultatene i prosjektet: Her finner du rapportene fra LISA-prosjektet i digitalt format: LISA sluttrapport Metodebok om attraktivt boende Forskningsrapport Turistundersøkelsen om framtidens bygdeturist Presentasjoner og informasjon fra prosjektets sluttkonferanse finner du her. 20

21 Stedsidentiteter Publisert av Ida Fridvall - En analyse af 4 skandinaviske landsbyer Här kommer forskningsrapporten om Lokal identitet På danska På svenska Utställning på turné Publisert av Ida Fridvall På LISAs avslutningskonferens kunde man ta del av utställning om resan genom LISA. Nu åker den ut på turné. Utställningens hållplatser är: Skive, Norddjurs, Varberg, Falkenberg och Laholm. För mer information om när utställningen kommer, kontakta kommunens kontaktperson, här. 21