Mossøgård Vandværk Boringsnært Beskyttelsesområde (BNBO) April 2013 SKANDERBORG KOMMUNE

Transkript

1 ª Mossøgård Vandværk Boringsnært Beskyttelsesområde (BNBO) April 2013 SKANDERBORG KOMMUNE 1

2 Udgiver: Skanderborg Kommune Natur & Miljø Knudsvej Ry Tlf Udgivelsesår: 2013 Titel: Redaktion: Mossøgård Vandværk - Boringsnært Beskyttelsesområde Lone Kildal Møller 2

3 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og formål Kildepladsen... 4 Indvindingsforhold og grundvandskemi... 4 Geologiske og hydrologiske forhold Udpegning af BNBO... 8 Resultat af beregning Risikovurdering... 9 Vurdering af BNBO arealets beskyttelsesgrad... 9 Arealanvendelse og forureningstrusler Anbefalinger til Mossøgård Vandværk Bilag 1 Kildepladsen Bilag 2 Beregning og udpegning af BNBO - metode Bilag 3 Beregning af BNBO Bilag 4 Beregnet BNBO med arealanvendelse

4 1. Baggrund og formål Skanderborg Kommunes overordnede målsætning for vandforsyningen i kommunen er iht. Skanderborg Kommune Vandforsyningsplan : At sikre godt og tilstrækkeligt drikkevand til borgerne i Skanderborg Kommune. At drikkevandsforsyningen baseres på rent grundvand, der som udgangspunkt kun gennemgår en normal vandbehandling. At forsyningsstrukturen baseres på en decentral indvindings- og forsyningsstruktur med en høj grad af forsyningssikkerhed. I Skanderborg Kommune har ca. hver 3. boring til almen vandforsyning et indhold af pesticider. Skanderborg Kommune vurderer, at sænkning af grundvandsspejlet omkring boringerne i forbindelse med indvinding af grundvand kan forårsage, at der strømmer pesticidforurenet vand til boringerne. Grundvandsovervågningen har vist, at selv pesticider, der er godkendt og anvendes regelret, kan findes i grundvandet 1. Boringsnære beskyttelsesområder, (BNBO), er et af virkemidlerne til at beskytte grundvandet. Kommunen har mulighed for at udlægge disse beskyttelsesområder rundt om almene vandforsyningsboringer efter Miljøbeskyttelseslovens 24 for at undgå fare for forurening af disse. Det er politisk besluttet, at Skanderborg Kommune vil benytte 24 i Miljøbeskyttelsesloven til at pålægge rådighedsindskrænkninger, hvis vandværkerne ønsker det, og der ikke kan opnås frivillige aftaler om ophør af forurenende aktiviteter. Skanderborg Kommune har fået tilskud fra Naturstyrelsen til beregning, risikovurdering, udlægning af BNBO samt beregning af kompensationens størrelse. Skanderborg Kommune udarbejder en rapport (som denne) for alle almene vandforsyninger. Efterfølgende er det vandforsyningerne der på baggrund af denne rapport skal forsøge at lave frivillige aftaler om ophør af de forurenende aktiviteter indenfor BNBO mod fuld kompensation for den enkelte lodsejer. Kan der ikke opnås en frivillig aftale, udlægges BNBO ved påbud. Alle udgifter til kompensation afholdes af vandværket. I det følgende er der en gennemgang af vandværkets indvindingsforhold, geologisk og hydrologiske forhold, beregning af BNBO, samt risikovurdering af trusler mod grundvandet indenfor BNBO. Endvidere vil evt. kompensation for ophør af eksisterende forurenende aktiviteter blive beregnet. 2. Kildepladsen Indvindingsforhold og grundvandskemi Mossøgård Vandværk indvinder vand fra en boring, DGU Boringen er filtersat i m s dybde i grussede og sandede aflejringer. Mossøgård Vandværk har en indvindingstilladelse på m³/år. Vandværkets årlige indvinding fra ses på Figur 1. 1 Grundvandsovervågningen 2012, Thorling, L., Hansen, B., Langtofte, C., Brüsch, W., Møller, R.R. og Mielby, S. 2012: Grundvand. Status og udvikling Teknisk rapport, GEUS

5 Vandværkets boring er placeret i den nordøstlige del af sommerhusområdet på Vædebrovej. Boringen er omgivet af både juletræsplantage, landbrugsjord og sommerhusgrunde. Figur 1 Årlig oppumpet vandmængde for vandværket Det indvundne vand er stærkt reduceret svarende til vandtype D. Hvilket betyder, at det er en vandtype, hvor der i dag ikke ses tegn på overfladepåvirkning. Der er kun ved en råvandsanalyse fundet nitrat i boringen (se Figur 2), som kunne indikere en evt. overfladepåvirkning. På Figur 3 ses sulfat indholdet i boringen. I boringens råvand er der ikke fundet miljøfremmede stoffer eller indikationer på problemer med forhøjet kloridindhold. Der ses ingen umiddelbar udvikling i de kemiske parametre, som kan indikere umiddelbar forringelse af drikkevandskvaliteten. 5

6 Figur 2 Indholdet af nitrat i boring DGU nr Figur 3 Indholdet af sulfat fra i boring DGU nr

7 Geologiske og hydrologiske forhold Landskabet i Østjylland er karakteriseret ved bakker og dale formet under de seneste istider. Mossøgård Vandværks boring er beliggende i et moræne landskab i den østlige ende af Mossø omgivet af begravede smeltevandsdale. I istiden førte gletscherne meget materiale med sig. Når isen smeltede tilbage afsatte isen sin last af materiale som moræneaflejringer, også kaldet till. Man kan skelne mellem moræneler, morænesand og morænegrus. Dertil kommer større flager, som isen har løsrevet fra underlaget. Flygtigt set er morænen en regelløs blanding af alle kornstørrelser. Ved nøje studier spores dog ofte en orden, f.eks. en fremherskende orientering af kornene, som afspejler bevægelsesretningen hos den isstrøm som afsatte morænen. I Mossøgård Vandværks boring ses primært lerede aflejringer med indslag af 1 meter sand og grus lag. Den samlede lertykkelse over magasinet er 51 m. En princip skitse for områdets begravede dal er vist på Figur 4. Figur 4 Principskitse viser det geologiske billede i området omkring Mossøgård Vandværks kildeplads. Syd og nord for boring ses to begravede dale, hvis i den sydlige løber i dag Tåning Å. På grund af lertykkelsen må det formodes, at der er lille grundvandsdannelse indenfor BNBO. Den primære grundvandsdannelse forventes at ske mod SØ. Grundvandet primære strømningsretning er fra SØ mod boringen og Mossø (se Bilag 1). Vandværkets boringer ligger udenfor område med særlig drikkevandsinteresse (OSD). Den statslige grundvandskortlægning for vandværkets indvindingsopland er endnu ikke færdig, og området er 7

8 ikke i Regionplan 2005 udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde (NFI). NFI udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat. Staten udpeger ikke pesticidfølsomme områder, men har på nuværende tidspunkt beskrevet, at det kan være nødvendigt, at kommunen gør dette 2. Skanderborg Kommune vurderer, at hvor der er stor grundvandsdannelse og lille lerdække, er risikoen for forurening af grundvandet med miljøfremmede stoffer bl.a. pesticider større end andre steder. NFI er et udtryk for hvor grundvandsdannelsen er stor og lerdække er ringe. Derfor vurderes det, at områder som Staten har udpeget som sårbare overfor nitrat, også er sårbare overfor miljøfremmede stoffer. Det vurderes ikke, at området indenfor BNBO er sårbart overfor miljøfremmede stoffer, grundet den lille grundvandsdannelse og tykke lerdække. Det vurderes, at grundvandsmagasinet er velbeskyttet indenfor BNBO, og at nedsivning af forureninger kun vil ske langs boringen, hvis denne ikke er ordentlig tæt. 3. Udpegning af BNBO Metoden for beregning af radius for BNBO i Skanderborg Kommune, samt en beskrivelse af hvordan de enkelte parametre i beregningen er bestemt kan se i Bilag 2. Størrelsen af BNBO er fastlagt ud fra Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, Størrelsesordenen af BNBO fastlægges indirekte ud fra kontrolfrekvensen for organisk mikroforurening i drikkevandet for vandværket. Hvis der eksempelvis udføres kontrol 1 gang pr. år, beregnes radius af BNBO, som den afstand hvorfra grundvandet strømmer på 1 år. Figur 5 Viser en skitse over beregningsprincippet (reference: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2007). 2 Notat 6. oktober 2011 Brev fra Naturstyrelsen til alle kommuner Indsatsplanlægning og Miljøbeskyttelseslovens 26a. 8

9 Resultat af beregning Grundvandsmagasinet ved Mossøgård Vandværk er spændt med et grundvandsspejl beliggende 14 meter under terræn. Da magasinet har et spændt grundvandsspejl sættes mægtigheden (H) lig tykkelsen af magasinet ved indvindingsboringen (5 m). Men da boringen ikke er filtersat i hele magasinets længde er der korrigeret for dette tab jf. Bilag 2. Radius af BNBO for DGU nr er beregnet til 69 m (se Bilag 3). Placeringen af BNBO er ikke blevet justeret, da hele arealet af BNBO ligger indenfor Mossøgård Vandværks indvindingsopland, som er et 300 m bælte omkring boringen. 4. Risikovurdering Vurdering af BNBO arealets beskyttelsesgrad Som beskrevet under de geologiske og hydrologiske forhold er, der tyk lerdække i området omkring Mossøgård Vandværks indvindingsboring, endvidere er der lille grundvandsdannelse i området. Ved Mossøgård Vandværk består det indvundne grundvand af en stærk reduceret vandtype (Vandtype D). Hermed forventes det, at grundvandet, som indvindes på kildepladsen, er mere end 50 år gammelt. Det vurderes derfor, at magasiner er vel beskyttelse i området. Nitrat Lille sårbarhed, da der findes 51 m sammenhængende lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Lerlaget har en forsinkende effekt på de forurenende stoffer. Pesticider Lille sårbarhed, da der findes 51 m sammenhængende lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Lerlaget har en forsinkende effekt på de forurenende stoffer. Miljøfremmede stoffer Organiske mikroforureninger Klorerede Olieprodukter opløsningsmidler Lille sårbarhed, da der findes 51 m sammenhængende lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Lerlaget har en forsinkende effekt på de forurenende stoffer. Dog nedbrydes en forurening primært under iltede forhold som findes i de øverste lag under jordoverfladen. Lille sårbarhed, da der findes 51 m sammenhængende lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Lerlaget har en forsinkende effekt på de forurenende stoffer. Klorerede opløsningsmidlers har en store mobilitet. Nedbrydning af en forurening vil ske under stærkt reducerede forhold, som er til stede ved vandværks kildeplads. Fenoler Lille sårbarhed, da der findes 51 m sammenhængende lerlag til at beskytte grundvandsmagasinet. Lerlaget har en forsinkende effekt på de forurenende stoffer. Fenolers har stor vandopløselighed og hurtige transport. Dog nedbrydes en forurening primært nedbrydes under iltede forhold som også findes ved vandværks kildeplads. Tabel 1 Oversigt over hvilke stoffer vandværks kildeplads er sårbar overfor vurderet på baggrund af de geologiske forhold (lerdække) samt vandtypeforhold. Rød angiver stor sårbarhed. 9

10 Arealanvendelse og forureningstrusler Arealanvendelsen i området omkring Mossøgård Vandværks boring består af juletræs plantage, sommerhuse, landbrugsjord i omdrift, skov, læhegn og vejarealer. Arealanvendelsen kan ses på Bilag 4 og Figur 6. I Tabel 2 kan det ses hvilke forureningskilder, der findes indenfor BNBO. I det følgende afsnit vil forureningskilderne blive gennemgået. Figur 6 Fordeling af arealanvendelsen på fladearealer omkring vandværks boring. Trusler inden for BNBO Fladekilder Liniekilder Punktkilder Landbrug x Kloakledninger x Forurenede grunde Gartneri Jernbaner Losse- og fyldpladser Plantager x Større trafikanlæg Industrigrunde Virksomheder Olieledninger Olie- og benzinanlæg Private haver x Nedsivning af vejvand x Tanke til husdyrgødning Kommunale arealer x Saltning x Påfyldepladser og vaskepladser for pesticider Spildevandsslam x Opfyldte råstof- og mergelgrave Spildevandsanlæg Regnvandsbassiner Olietanke Vandindvindingsboringer Gamle/sløjfede boringer Jordvarmeanlæg Genbrugsstationer x Tabel 2 Oversigt over potentielle forureningskilder som findes indenfor BNBO. Se beskrivelse af de enkelte kilder nedenfor. 10

11 Landbrug Pesticider anvendes i dag bl.a. i landbrugets planteproduktion. Anvendelsen af pesticider er generelt reguleret ved godkendelsesordningen af Miljøministeriet. Derudover er der regler for de sprøjter, der anvendes til at sprede pesticider samt krav til vaskepladser. Godkendelse af pesticider gennem godkendelsesordningen forudsætter regelret anvendelse i en normal situation uden indvinding. Sker der indvinding i området øges infiltrationen, og der kan derfor være behov for at beskytte sårbare områder overfor denne nedsivning af pesticider til grundvandet. Indenfor BNBO findes intensivt drevet landbrugsarealer i omdrift samt juletræs produktion. Grundet vurdering om lille sårbarhed indenfor BNBO vurderes det ikke nødvendigt at vandværket indgår aftaler om ophør af brug af pesticider. Det skal vurderes i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan for vandværket, om der skal laves restriktioner brug af pesticider i vandværkets grundvandsdannende opland. Det overordnede miljømål for grundvands indhold af nitrat er fastsat af EU s Vandrammedirektiv til 50 mg nitrat/l. Det er derfor vigtigt at sikre, at dette bliver overholdt. Området omkring Mossøgård Vandværks boring er ikke udpeget som nitrat følsomt. I boringen ses ingen nitrat. Det skal vurderes i forbindelse med udarbejdelse af indsatsplan for vandværket om der skal laves restriktioner på nitratudvaskningen i vandværkets grundvandsdannende opland. Spildevandsslam stammer fra offentlige og private spildevandsrensningsanlæg. Slammet indeholder store mængder fosfor og kan derfor anvendes som gødning på landbrugsjord. Spildevandsslammet skal analyseres og kan anvendes til jordbrugsformål, hvis slammet overholder de hygiejnemæssige krav og grænseværdier for tungmetaller og fire miljøfremmede stoffer (LAS, PAH, NPE (nonylphenol), DEHP (phtalat). Der er ikke i dag registreret brug af spildevandsslam på landbrugsarealer indenfor BNBO. Grundet vurdering om lille sårbarhed indenfor BNBO vurderes det ikke nødvendigt at vandværket indgår aftaler om forbud mod brug af spildevandsslam. Private haver 10 % af arealerne indenfor BNBO er dækket af private haver og sommerhusområdets fællesareal. Grundet vurdering om lille sårbarhed indenfor BNBO vurderes det ikke nødvendigt at vandværket indgår aftaler om forbud mod brug af pesticider. Kommunale arealer indenfor BNBO består hovedsagligt af vejarealer. Der benyttes ikke pesticider på kommunale arealer, jf. Kommuneplan 2009 kapitel 4. Kloaksystemer kan have lækager, hvorfra spildevand kan sive ud og forurene grundvandet. Kloaker etableret efter 1980 vurderes generelt til at have en tilfredsstillende stand og dermed lille risiko for udsivning. Det er ikke fundet indikationer på forurening i boringen. Grundet vurdering om lille sårbarhed indenfor BNBO vurderes det ikke nødvendigt at udsivning fra kloaker vil udgøre en risiko for magasinet. Saltning af vejene kan påvirke kloridindholdet i grundvandet. Dette kan udgøre et lokalt problem i større byer og langs trafikintensive veje, hvor der saltes intensivt. Vejene indenfor BNBO har anden prioritet i Skanderborg Kommunes snerydning (2012/13). Der er ikke observeret stigende klorid indhold i boringen, og saltning vurderes derfor ikke at udgøre et problem. 11

12 Vejvand, der strømmer direkte fra vejarealet efter nedbør eller tøbrud, indeholder en række stoffer. Indholdet af forurenende stoffer i vejvand er meget variabelt, både fra vejstrækning til vejstrækning og som funktion af tiden. Vejvandets sammensætning og koncentration er afhængig af en række forhold, blandt andet trafikkens størrelse og sammensætning, hvilke materialer der transporteres på vejen, spild og uheld, eventuelle anlægsarbejder langs vejen, størrelsen af det atmosfæriske nedfald, og hvornår det sidst har regnet. Vejvand kan indeholde: Næringssalte, kvælstof og fosfor Tungmetaller Pesticider Øvrige miljøfremmede stoffer, f.eks. PAH, MTBE m. fl. Vejsalt eller andet glatførebekæmpelsesmiddel Nedsivning af vejvand kan udgøre et problem, men forurening ses oftest kun halvmeter ned i vejgrøften. Der er ikke umiddelbart observeret forureninger i vandværks boring, som kan henføres til nedsivning af vejvand. Sløjfninger af boringer og brønde udgør en risiko, hvis de ikke er sløjfet korrekt. Indenfor BNBO er der udført en Dapco boring i Boringen var 18,3 meter dyb. Der er kun boret igennem lerlag, hvorfor det ikke vurderes, at fejl ved sløjfningen udgør en risiko for forureningsvej. Undersøgelser har vist, at specielt boringer etableret før 1980 generelt har problemer med utætheder og lækageveje på grund af fejlbehæftede boringskonstruktioner 3. Vandværkets boring er fra Det anbefales, at vandværkets boring jævnligt (hvert 10. år) kontrolleres for utætheder evt. ved videoinspektion. Ved dokumenterede utætheder/lækager udbedres disse. 5. Anbefalinger til Mossøgård Vandværk Baseret på arealanvendelsen og sårbarheden i området vurderes det ikke nødvendigt med restriktioner for at sikre boringen mod fremtidig forurening, så Mossøgård Vandværk forsat kan levere rent vand til sine forbrugere. Det anbefales dog, at vandværket gør følgende for at undgå fare for forurening af grundvandsmagasinet: At vandværkets boring jævnligt (hvert 10. år) kontrolleres for utætheder evt. ved videoinspektion. Ved dokumenterede utætheder/lækager udbedres disse. Hvis boringen ikke er blevet inspiceret indenfor den seneste 10 år, bør dette gøres hurtigst muligt. Vandværket bedes orientere Skanderborg Kommune, Natur & Miljø. natur@skanderborg.dk om resultatet af seneste inspektion af boringer. 3 Pesticider og vandværker. Udredning om BAM-forurening, forureningstransport via utætte boringer, Miljøprojekt 732, GEUS

13 Bilag 1 Kildepladsen Bilag 2 Beregning og udpegning af BNBO - metode Bilag 3 Beregning af BNBO Bilag 4 Beregnet BNBO med arealanvendelse 13

14 14

15 Bilag 1 Kild e plad se n Dam bæ k Skov,Have skovog Boe s Skov!( !( !(!( M ossøve j M ossø V æ d e brove j 22, Ole sbje rg M ossøbrå !( Strøm ning sre tning Sig natur: Pote ntiale linie r/grund vand sspe jl JUPITER,Boring!( e r (W FS)!( V and forsyning! sboring !(!( M iljøboring !(!( And!( e n boring! Uke nd t form ål/anve nd e lse!( Ind vind ing sopland!( Ge ote knisk boring!( Råstofboring A B Tåning Å Sløjfe t/opg ive t bor!( 27, !(!( 30 Dato: Lone Kild alm!( ø le r M ål:1:10.000!( 32, Skand e rborg Kom m une Natur &M iljø Knud sve j Ry V rold ve j k !( Kort og m atrike lstyre lse n Cowi Korte t m å ale ne anv.iflg.aftale m e d korte je r

16 Bilag 2 Boringsnært Beskyttelsesområde Bilag 2 Beregning og udpegning af BNBO - metode BNBO s størrelse vurderes ud fra et simpelt hydrogeologisk princip, hvor der beregnes en radius i forhold til boringens indvindingsmængde. Beregningen er baseret på en volumetrisk balance mellem oppumpet vandmængde og mængden af vand i magasinet. Sammenhængen kan beskrives på følgende måde: Dette giver følgende ligning: Volumen oppumpet i boring = Volumen i cylinder omkring boring. Eller Følgende størrelser indgår i formlen: R (m): Q(m3/år): t (år): H (m): n eff (-): Radius Indvindingsraten fra boringen Strømningstiden til boringen Mægtigheden af magasinet Magasinets effektive porøsitet Resultatet af beregningen giver en radius. Når radius og dermed arealet af BNBO er beregnet, bliver området defineret og vandværket kan forsøge at lave aftaler indenfor cirklen. Vurdering af parametre I bilag 4 ses beregningen af BNBO. I det følgende er en gennemgang af vurderingen af hvilke parametre, der er benyttet til beregningen. Indvindingsmængden sættes til indvindingstilladelsen for anlægget. Hvis der er flere boringer anvendes den gennemsnitlige tilladte indvindingsmængde beregnet pr. boring, medmindre indvindingen for den enkelte boring er kendt eller fordelingen er fastsat i tilladelsen. Anden fremgangsmåde vil blive beskrevet i redegørelsen for det enkelte vandværk. Strømningstiden fastsættes ud fra frekvensen af kontrollen for organiske mikroforureninger for hver enkelt boring, som varierer afhængigt af indvindingsmængden som angivet i Tabel 1. Da 1

17 Bilag 2 Boringsnært Beskyttelsesområde kontrolfrekvensen dækker et indvindingsinterval anses dette rimeligt robust i forhold til ændringer af kontrolfrekvensen, hvilket således ikke bør ændre på fastsættelsen af BNBO. Ved beregning af radius for BNBO for vandværker med mere end én boring benyttes den gennemsnitlige tilladte indvindingsmængde pr. boring til fastsættelse af strømningstiden for boringerne. Hvis den aktuelle fordeling af indvindingsmængden mellem boringerne er kendt, fordeles den samlede indvindingstilladelse forholdsmæssigt på de enkelte boringer i overensstemmelse med den aktuelle indvinding fra boringerne, og fastsættelse af strømningstiden kan herefter ske ud fra disse forholdsmæssige tilladelser for de enkelte boringer. Indvindingsmængde Kontrolfrekvens m³/år Antal dage < < <1,5 mill. 182 Tabel 1 Angiver kontrolfrekvensen for organiske mikroforureninger i dage ved forskellig indvindingsmængde i henhold til bekendtgørelse om Vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (nr af 31/ ). Til bestemmelse af magasinets mægtighed (H) benyttes boringsoplysninger som primær information. I de tilfælde, hvor der forelægger en geologisk eller anden stratigrafisk model, vil disse oplysninger blive benyttet som sekundær information til vurdering af magasinets udbredelse. De fysiske informationer fra boringerne vægtes højest. For magasiner med spændt grundvandspejl sættes mægtigheden lig magasinets tykkelse, uanset om boringen er partielt filtersat eller filtersat over hele magasinets mægtighed. Dvs. mægtigheden er som udgangspunkt lig fra toppen af magasinet beskrevet i boring til bunden af boringen eller bunden af magasinet, hvis denne er beskrevet i boringen. For magasiner med frit grundvandspejl, der er filtersat i hele magasinets tykkelse, sættes mægtigheden (H) lig det vandmættede magasins tykkelse ved indvindingsboringen. Dvs. fra seneste pejling af rovandspejl til bunden af boringen eller bunden af magasinet, hvis denne er beskrevet i boringen. I magasiner med frit grundvandspejl mindskes H under pumpning, fordi sænkningen forøges på grund af vandet transporteres langsommere i den mindre mættede lagtykkelse (transmissiviteten formindskes) (se Figur 1 ). Der er ligeledes et tab i H, hvis en boring er partielt filtersat. Kendes boringens sænkning under drift, vil denne sænkning imidlertid indeholde det nævnte tab, således at H for indvindingsboringen kan bestemmes ved at trække sænkningen fra den oprindelige vandmættede lagtykkelse. Derfor er der behov for at korrigerer for dette. Den korrigerede beregning kan ses i appendiks 1 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 2,

18 Bilag 2 Boringsnært Beskyttelsesområde Figur 1 Figuren viser sænkningen i et frit magasin. Re angiver den påvirkede radius, men R angiver radius af BNBO. Den effektive porøsitet udgør den del af totalporøsiteten, hvor der foregår strømning af grundvand. Der er i vejledningen vedrørende beregning af BNBO anført nogle intervalværdier for den effektive porøsitet, men disse er begrænset til mellemkornet og groft sand, grus og kalk. For at have en større spændvidde i beregningen af den effektive porøsitet har Aarhus Kommune fået foretaget et litteraturstudie 1 og herunder fundet frem til værdier for flere sedimenttyper (JAGG model til risikovurdering af forurening i jord, afdampning af gas og grundvand). Værdierne fra JAGG, som er angivet i Tabel 2, anvendes, såfremt der ikke foreligger bedre data fra boringen. Såfremt der ikke er oplysninger om kornstørrelse i boringsrapporten, men kun eksempelvis betegnelsen sand benyttes benyttes sand, mellemkornet med en effektiv porøsitet på 0,2. Magasin aflejring BNBO vejledning Effektiv Interval porøsitet JAGG beregningsark Effektiv Interval porøsitet Silt - - 0,15 0,01-0,2 Sand, fint - - 0,2 0,1-0,3 Sand, mellemkornet - 0,15-0,30 0,2 0,15-0,3 Sand, groft - 0,2-0,35 0,25 0,2-0,35 Grus - 0,1-0,35 0,2 0,1-0,35 Kalk - 0,01-0,24 0,15 0,01-0,24 1 Beregning af BNBO for boringer i Aarhus Kommune, Rambøll rapport juni

19 Bilag 2 Boringsnært Beskyttelsesområde Tabel 2 Oversigt over effektive vandmættede porøsiteter fra henholdsvis vejledningen i beregning af BNBO og JAGG. Udpegning af BNBO Resultatet af beregningen giver størrelsen af en radius. Når radius og dermed arealet af BNBO er beregnet, bliver området udpeget efter følgende principper. Såfremt BNBO ligger udenfor vandværkets beregnede indvindingsopland justeres placeringen af BNBO. Inden denne justering fortages en vurdering af indvindingsoplandets kvalitet. I situation 1 på Figur 2 er radius af BNBO mindre end afstanden til stagnationspunktet og oplandsbredden (se forklaring på Figur 3), hvorfor der ikke er behov for korrektion af BNBO. I situation 2 og 3 på Figur 2 er afstanden til stagnationspunktet mindre end radius af BNBO, mens den halve oplandsbredde er hhv. mindre og større end radius af BNBO, hvorfor der bør ske korrektion af BNBO s placering. Her forskydes BNBO i opstrøms retning, så periferien af BNBO ligger i stagnationspunktet. Dette er bl.a. illustreret på Figur 3. Hvis der foreligger mere detaljerede oplysninger, bør de anvendes til vurdering af formen, placeringen og størrelsen af BNBO. Hvis eksempelvis magasinets naturlige potentiale eller grundvandsspejl har en høj gradient, kan dette give grundlag for at afvige den cirkulære form eller en koncentrisk placering af BNBO i forhold til boringen. f.eks. således, at cirklen forskydes i forhold til boringen, så en større andel af arealet placeres opstrøms boringen. Figur 2 Illustrerer forskellige indvindingsoplande i forhold til BNBO. 4

20 Bilag 2 Boringsnært Beskyttelsesområde Figur 3 Illustrerer to situationer; BNBO for det grå indvindingsopland, hvor der ikke sker korrektion og det korrigerede BNBO for det blå indvindingsopland, hvor BNBO er forskudt opstrøms. Er der tale om en vandforsyning med en enkelt boring eller en kildeplads, hvor der ikke er overlap mellem de enkelte boringers beskyttelsesområde, er BNBO en cirkel med den beregnede radius med boringen i centrum eller justeret som beskrevet ovenfor. Hvis der er tale om en vandforsyning, som har 2 eller flere boringer, hvor boringernes beskyttelsesområde overlapper hinanden er BNBO arealet indenfor summen af cirklerne. 5

21 Mossøgård Vandværk DGU nr Bilag 3 Vandværk Mossøgård Vandværk Adresse Vædebrovej 4c, 8660 Skanderborg Jupiter anlægsnr Kildeplads Vædebrovej 4c, 8660 Skanderborg Boringsoplysninger Lokalisering Filtersætning X(UTM) Y(UTM) Kote (m) 38 Dybde (m) 61 Kote, top af filter (m) 57 Kote, bund af filter (m) 61 Filterlængde (m) 4,00 Filterlængdes procentdel af magasinets mægtighed 80 Magasinoplysninger Kote for grundvandsspejl (rovandspejl) (m) Nedstik (rovandspejl) (m) 14 Tykkelse af umættet zone (m) 38 Tykkelse af mættet zone (m) 23 Top af magasin (m) 56 Bund af magasin (m) 61 Tykkelse af magasin, H (m) 5,00 Magasinets trykforhold (spændt eller frit) Spændt Kornstørrelse sand / grus Effektiv porøsitet 0,20 Indvindingsoplysninger Tilladt indvinding m³/år 7000 Strømningsfrekvens/ Kontrolfrekvens 730 Data Q, Tilladt indvinding 7000 Qdøgn, Maksimalt døgnforbrug (m³/s) 0,0002 Tb, transmissivitet - boring 0,000 To, transmissivitet - opland 0,000 N, Nettonedbør 375 Beregning af boringsnært beskyttelsesområde uden korrektion af mægtigheden Radius (m) 67 Areal (m²) 14044,73 Areal (ha) 1,40 Bestemmelse af middelafsænkningen Radius af det påvirkede område Re (m) 461 Middelafsænkningen (m) 0,29 Beregning af korrigeret BNBO I forhold til rovandspejl 69 Areal (m²) 14850,81 Areal (ha) minus 25 m beskyttelseszone 1,29

22 ' * % : #/#%, #1 +#" /# *, 3#, "#* 0# ' * 0 + 0, k # ' %, 12/, " /2%0 /# * ' - +"/' $ 1 8 &#%, )/ 1 - * ' %, )- 3 2* #1/8 #/. 5, 1#%/9, 1 #"3 /#, "# %/8 0 /!#* &20%/2, "#, "38 /) 0%/2, ". ' * "#3, "0, * 8% - ++2, * 3#( /# * - /', %0, 8 /##0)511#* 0#0- +/7"#/ ' * " * 9* * #/ 1- -, # ), "#/ - /% - ++2, # 12/ ' * ( 9, 2"03#( 5 7* 6 - /1 - % + 1/' )#* 015/#* 0#, 6-4 ' 6 - /1#1 +7 * #, #, 3 ' $ * % $ 1 * # +#" )- /1#( #/