Bachelor- og kandidatuddannelse i finsk Københavns Universitet. Turnusakkreditering

Transkript

1 Bachelor- og kandidatuddannelse i finsk Københavns Universitet Turnusakkreditering

2 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på akkrediteringsraadet.dk 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling for bacheloruddannelsen... 7 Indstilling for kandidatuddannelsen... 9 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Bacheloruddannelsens struktur Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 21 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UDS for bacheloruddannelsen i finsk Oplysninger til UDS om bacheloruddannelsen i finsk Indstilling til UDS for kandidatuddannelsen i finsk Oplysninger til UDS om kandidatuddannelsen i finsk

4 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. Danmarks Akkrediteringsinstitution har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Uddannelsesstyrelsen (UDS) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - Danmarks Akkrediteringsinstitutions indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Uddannelsesstyrelsen ACE Denmark blev pr. 1. juli 2013 til Danmarks Akkrediteringsinstitution, som beskæftiger sig med akkreditering af hele det videregående uddannelsesområde. 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UDS-forhold) 4

5 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Anna-Riitta Lindgren, professor i finsk sprogvidenskab, UiT Norges arktiske universitet (tidligere Universitet i Tromsø). Anna-Riita Lindgren har en kandidatgrad i finsk fra Helsinki Universitet og en doktorgrad fra Universitetet i Tromsø (1993). I perioden arbejdede Anna-Riitta Lindgren som lektor i finsk ved universitetet i Greifswald i Tyskland. Fra august 1977 har hun vært ansat i en fast stilling i finsk sprogvidenskab ved UiT, først som amanuensis, førsteamanuensis og fra 1994 som professor. Hendes forskning omhandler minoritetssprog på Nordkalotten og såvel sprogstruktur og sprogsociologi i flersproglige samfund. Hun har bl.a. forsket i kvensk sprogstruktur og sprogkontaktfenimener i kvensk. Inden for sprogpsykologien har hun interesseret sig for kvensk-norsk-samiske bygder i Nordnorge og finsksamiske bygder i Nordfinland og brug af samisk blandt samer i Helsinki. Derudover har hun forsket i sprogskifte fra svensk til finsk i fennomanfamilier i Finland Anna-Riitta Lindgren var kernefaglig ekspert, da uddannelsen blev akkrediteret i Aftagerrepræsentant Chefkonsulent Christoph Schepers, Studieskolen i København. Christoph Schepers har det daglige og strategiske ansvar for afdelingerne tysk og andre sprog. Han har desuden været ekstern lektor ved Copenhagen Business School, hvor han underviste i mundtlige sprogfærdigheder og i tysk kultur, samfundsforhold og historie. Christoph Schepers er kandidat i nordisk filologi og filosofi fra Westfälische Wilhelms-Universität Münster og har desuden læst en pædagogisk diplomuddannelse i voksenundervisning og undervisningsplanlægning på Danmarks Pædagogiske Universitet. Christoph Schepers var aftagerrepræsentant, da uddannelsen blev akkrediteret i Han har desuden deltaget som aftagerrepræsentant i akkrediteringen af en række humanistiske uddannelser inden for blandt andet sprog- og områdestudier. Studerende Thomas Hansen, kandidatstuderende i filosofi og oldgræsk, Syddansk Universitet. Thomas Hansen har erfaring med studienævnsarbejde og har været faglig vejleder fra 2010 til Thomas Hansen har deltaget som studenterrepræsentant i akkrediteringen af en række humanistiske uddannelser inden for blandt andet pædagogik og sprog. 5

6 Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 1. juli 2013 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 22. november 2013 Publikationen Kandidatundersøgelsen 2013 blev udleveret på besøget på uddannelsen. 28. januar 2014: Modtaget supplerende dokumentation vedr. dimittenddialog, forskningsdækning og ansættelsesforhold. 3. februar 2014: Modtaget supplerende dokumentation vedr. dimittendundersøgelsen, opdateret CV for fagets faste VIP og frafald. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 22. november 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 7. februar 2014 Høringssvar modtaget 28. februar 2014 Sagsbehandling afsluttet 13.marts 2014 Dato for Akkrediteringsrådets møde 9. april 2014 Bemærkninger Uddannelsen blev akkrediteret i foråret 2010, hvor uddannelsen fik en positiv akkreditering med en kortere varighed på tre år. Begrundelsen for dette var et kommende generationsskifte på uddannelsen, da fagets VIP skulle pensioneres. 6

7 Indstilling for bacheloruddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Bacheloruddannelsen i finsk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er eksempler på uddannelsesrelaterede drøftelser med aftagerpanel og aftagere. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi forskningen ikke dækker uddannelsens bredde. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi der er problemer med fakultetets nøgletalssystem, som betyder at systemet ikke fuldt ud kan anvendes i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelserne. Uddannelsen blev akkrediteret positivt med en kortere varighed i 2010, fordi faget stod over for et generationsskifte i fagmiljøet. Fagmiljøet består af en enkelt VIP med forskningskompetence inden for finsk, og ved akkrediteringen i 2010 fremgik det, at denne VIP skulle pensioneres i I denne akkreditering har akkrediteringspanelet derfor særligt haft opmærksomhed på forskningsdækningen af uddannelsen efter ansættelsen af en ny VIP til faget. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet af problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Det har været væsentligt for indstillingen, at der er relativt få problemer på uddannelsen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk anses for at være et velfungerende småfag, hvor ledelsen igennem en årrække har sikret en kontinuitet af uddannelsens forskningsbasering ved en bærende VIP. Ud over fagets faste VIP består fagmiljøet bag uddannelsen af to DVIP er, hvoraf den ene har en ph.d. i historie og efterfølgende forsket i blandt andet dansk-finske relationer. Derudover forestår tre VIP er fra indoeuropæisk undervisningen i videnskabsteori. Fremadrettet vil den tidligere VIP være tilknyttet Finsk som lektor emerita. Universitetet har ansat en VIP på lektorniveau fra 1. august Universitetet har sikret en god overlevering fra den tidligere VIP til den nuværende VIP ved, at begge har været ansat i efteråret Den nuværende VIP er således blevet introduceret til såvel faglige som administrative aspekter af uddannelsen og er desuden blevet introduceret for den tidligere VIP s uformelle aftagerkontakter. 7

8 Kvaliteten af den nuværende VIP s forskning inden for finsk lingvistik vurderes at være høj, men det er en udfordring for en enkelt VIP at skulle dække hele uddannelsens bredde. Der publiceres ikke forskning inden for finsk historie og litteratur. Kompetencer inden for finsk historie dækkes af den ene DVIP, som har en ph.d. I forhold til uddannelsens litteraturdel har den nye VIP stor erfaring i at undervise inden for dette område, og der benyttes gæsteforelæsere efter behov. Derudover er der forskningsmæssige kompetencer i nordisk litteratur på instituttet. Universitetet har desuden planlagt en række initiativer i form af udvidet brug af gæsteundervisere fra Finland, der kan styrke forskningsbaseringen af litteraturvidenskab på længere sigt. Uddannelsens kompetenceprofil lever op til typebeskrivelsen for bacheloruddannelser i den danske kvalifikationsramme, og uddannelsen er opbygget på en måde, så den understøtter kompetenceprofilen. De studerende opnår desuden relevant beskæftigelse, typisk inden for oversættelse og dansk-finske forhold. Ud over den manglende bredde i forskningen er der enkelte, mindre problemer på uddannelsen. Dialogen med aftagere er ikke anvendelsesorienteret, og fakultetets nøgletalssystem har udfordringer i forhold til at levere korrekte tal, som kan anvendes af uddannelserne. Da Finsk er et småfag med få studerende anerkendes det, at der lægges særlig vægt på værdien af kvalitative informationer, som opnås gennem de studerendes fagråd, evalueringer og den tætte kontakt, der er mellem undervisere og studerende på et lille fag. 8

9 Indstilling for kandidatuddannelsen Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i finsk på Københavns Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1), fordi der ikke er eksempler på uddannelsesrelaterede drøftelser med aftagerpanel, aftagere og dimittender. - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi forskningen ikke dækker uddannelsens bredde, og at undervisningen i litteraturvidenskab ikke er forskningsbaseret. - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), fordi der er problemer med fakultetets nøgletalssystem, som betyder at systemet ikke fuldt ud kan anvendes i forhold til at sikre kvaliteten af uddannelserne. Uddannelsen blev akkrediteret positivt med en kortere varighed i 2010, fordi faget stod over for et generationsskifte i fagmiljøet. Fagmiljøet består af en enkelt VIP med forskningskompetence inden for finsk, og ved akkrediteringen i 2010 fremgik det, at denne VIP skulle pensioneres i I denne akkreditering har akkrediteringspanelet derfor særligt haft opmærksomhed på forskningsdækningen af uddannelsen efter ansættelsen af en ny VIP til faget. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Der er foretaget en analyse af antallet af problemer og deres karakter, herunder om problemerne er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat initiativer til at løse problemerne. Det har været væsentligt for indstillingen, at der er relativt få problemer på uddannelsen. Bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk anses for at være et velfungerende småfag, hvor ledelsen igennem en årrække har sikret en kontinuitet af uddannelsens forskningsbasering ved en bærende VIP. Ud over fagets faste VIP består fagmiljøet bag uddannelsen af to DVIP er, hvoraf den ene har en ph.d. i historie og efterfølgende forsket i blandt andet dansk-finske relationer. Derudover forestår tre VIP er fra indoeuropæisk undervisningen i videnskabsteori. Fremadrettet vil den tidligere VIP være tilknyttet Finsk som lektor emerita. Universitetet har ansat en VIP på lektorniveau fra 1. august Universitetet har sikret en god overlevering fra den tidligere VIP til den nuværende VIP ved, at begge har været ansat i efteråret Den nuværende VIP er således blevet introduceret til såvel faglige som administrative aspekter af uddannelsen og er desuden blevet introduceret for den tidligere VIP s uformelle aftagerkontakter. 9

10 Kvaliteten af den nuværende VIP s forskning inden for finsk lingvistik vurderes at være høj, men det er en udfordring for en enkelt VIP at skulle dække hele uddannelsens bredde. Der publiceres ikke forskning inden for finsk historie og litteratur. Kandidatuddannelsen har obligatoriske fagelementer inden for fennistik, oversættelsesvidenskab og litteraturvidenskab. Det vurderes, at fagets nuværende VIP forskningsmæssigt dækker fennistik og oversættelsesvidenskab, men ikke litteraturvidenskab. Der lægges vægt på, at undervisning og vejledning på kandidatuddannelsen foregår på et avanceret niveau. Universitetet har planlagt en række initiativer i form af gæsteundervisere fra Finland, der kan styrke forskningsbaseringen af litteraturvidenskab på længere sigt. De studerende opnår desuden relevant beskæftigelse, typisk inden for oversættelse og dansk-finske forhold. Der er enkelte, mindre problemer på uddannelsen ud over manglende forskning inden for især litteraturvidenskab. Der er ikke uddannelsesrelaterede drøftelser med aftagere og dimittender, som kan anvendes i udviklingen af uddannelsen, og fakultetets nøgletalssystem har udfordringer i forhold til at levere korrekte tal, som kan anvendes af uddannelserne. Da Finsk er et småfag med få studerende anerkendes det, at der lægges særlig vægt på værdien af kvalitative informationer, som opnås gennem de studerendes fagråd, evalueringer og den tætte kontakt, der er mellem undervisere og studerende på et lille fag. 10

11 Grundoplysninger for bachelor- og kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i København. Sprog Undervisningen foregår på dansk. Hovedområde Uddannelsen hører under det humanistiske hovedområde. Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende Kandidatuddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

12 Bacheloruddannelsens kompetenceprofil Formål og kompetenceprofil En bachelor i finsk tilegner sig gennem sit studium en række generelle kompetencer på baggrund af et sæt specifikke faglige kvalifikationer og en erhvervet konkret viden om finsk sprog, kultur, historie og samfundsforhold. Kompetencerne opnås i et forskningsmiljø gennem de anvendte arbejdsformer og gennem tilegnelse af konkret viden, såvel af teoretisk som praktisk art samt udvikling af evnen til at tænke analytisk og drage konklusioner på basis af et reflekteret valg af metoder. Kompetencerne sætter bacheloren i stand til at agere professionelt såvel inden for det studerede faglige område som på andre områder. En bachelor er således i stand til at analysere praktiske og teoretiske problemstillinger i en professionel sammenhæng og på et akademisk grundlag og med udgangspunkt i videnskabelige metoder og kan på den baggrund træffe beslutninger, der er fagligt og videnskabeligt funderede. De generelle humanistiske kompetencer sætter bacheloren i stand til at fungere som formidler mellem den finske kultur og andre kulturer og i et videre perspektiv at udnytte denne evne i mødet mellem kulturer generelt. En bachelor er i stand til selvstændigt at finde, udvælge og bedømme faglitteratur og andet materiale med relevans for en given problemstilling og på dette grundlag at formulere en rapport eller gennemføre en analyse med tilhørende formidling af analysens problemstilling og resultater og i en form, der er afpasset efter en given målgruppe. Specifikt er bacheloren i stand til at forstå, tale, læse og skrive finsk i de fleste situationer og på et niveau, så han/hun kan klare sig i hverdagen i Finland. En bachelor har gennem studiet udviklet evnen til at planlægge og strukturere eget arbejde, at udføre det effektivt og målrettet, både selvstændigt og i samarbejde med andre. Dette indebærer også at bacheloren har lært at overholde deadlines. Uddannelsens mål er således med udgangspunkt i et konkret fagligt genstandsområde udviklingen af: historisk kompetence: evnen til at sætte begivenheder i relation til hinanden såvel synkront som diakront; formidlingskompetence: evnen til at fremstille en problemstilling eller et sagforhold mundtligt og skriftligt og afpasset efter en given målgruppe; kommunikativ kompetence: evnen til receptivt og reproduktivt at kommunikere på finsk under iagttagelse af stilistiske forhold og domænekrav; sproglig-kontrastiv kompetence: evnen til at beskrive et sprog i forhold til et andet; kulturel-kontrastiv kompetence: evnen til at beskrive en kultur i forhold til en anden kultur og til at forstå en anden identitet; interkulturel kommunikation: evnen til at kommunikere på tværs af kulturskel; kritisk-analytisk kompetence: evnen til på reflekteret videnskabeligt grundlag at analysere og drage konklusioner og formulere dem på en argumenteret måde samt metodebevidsthed og evne til at reflektere over metoders validitet og anvendelighed i en given kontekst; navigationskompetence: evnen til at finde relevant information og viden i et bredt felt af kilder, herunder litteratur og andre formidlingsformer, samt at vurdere informationens værdi i en konkret sammenhæng; selvledelses- og samarbejdskompetence: evnen til selvstændigt at planlægge og gennemføre en arbejdsopgave, herunder at udvide egen viden, og evnen til at indgå i et samarbejde med andre om at løse en konkret arbejdsopgave. Bachelorgraden i finsk kvalificerer til videreuddannelse på kandidatuddannelsen i Finsk samt til ansættelse i erhvervsfunktioner på et bredt område på baggrund af uddannelsen. Grunduddannelsen i Finsk sigter i kombination med et tilvalg mod en direkte erhvervskarriere inden for områderne: Handel med Finland, udstationering i Finland, turist- og kulturvirksomhed i Finland, internationale organisationer (f. eks. EU og NATO), ngo er. 12

13 Kompetencemål BA-uddannelsen i Finsk beskæftiger sig med Finland. I udgangspunktet giver Finsk-studiet en BA-profil med et indgående kendskab til et geografisk og sprogligt område. Målet for den grundfaglige del af bacheloruddannelsen i Finsk er at give de studerende en høj professionel og videnskabeligt baseret kompetence på BA-niveau i viden om og forståelse af Finlands kultur, være- og tænkemåde samt dens interaktion med andre kulturer, være- og tænkemåder i regionen. Dette sker med udgangspunkt i et indgående kendskab til det finske sprog, så den studerende opnår mulighed for at forstå og trænge ind i det valgte områdes kultur på basis af dennes egne fremtrædelsesformer uden mellemled. Uddannelsen integrerer sprogtilegnelsen i alle øvrige fagelementer, så det sikres, at den studerende ved studiets afslutning har et reelt aktivt sprogligt fundament at arbejde ud fra. En bachelor i finsk opnår således: sproglig kompetence, såvel receptiv som reproduktiv, i finsk, svarende til BA-niveauet i øvrige sprogfag ved Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet på såvel det teoretiske som praktiske plan. Bacheloren kan således kommunikere på finsk og oversætte tekster til og fra finsk samt analysere og beskrive det finske sprogs grammatiske struktur samt variation i det finske sprog. bred viden om Finland inden for områderne historie, samfundsforhold og kultur, herunder bl.a. litteratur og folklore, geografi samt kendskab til beslægtede sprog. Bacheloren besidder inden for genstandsområdet problembevidsthed og evne til problemidentifikation, historisk kompetence og evnen til at sætte begivenheder i relation til hinanden. Han/hun kan analysere et problemkompleks, drage konklusioner og fremstille og formidle sine resultater i struktureret og argumenteret form under kritisk stillingtagen og metodebevidsthed. specialviden om Finland med særligt henblik på dets historie, kultur og samfundsforhold. Bacheloren har indsigt i kulturelt-kontrastive forhold og kan formidle disse under anvendelse af fagets metoder og akademiske traditioner. (Studieordning, s. 3-5). 13

14 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Kompetenceprofil for den færdige kandidat Generelle kompetencer: Den færdige kandidat kan søge informationer om et givet emne og navigere i et større stofområde samt vurdere informationers relevans i forhold til en bestemt problemstilling. Den færdige kandidat formår at formidle og behandle et emneområde på en velargumenteret og videnskabelig måde. Den færdige kandidat behersker og kan forholde sig kritisk til faglig viden. Den færdige kandidat har en god passiv kompetence i finsk og formår at sætte sig ind i finsksprogede tekster på højt niveau samt forstår talt standardfinsk. Den færdige kandidat kan formulere sig skriftligt og mundtligt på et forholdsvis korrekt finsk. Specifikke kompetencer: Den færdige kandidat har en bred viden om fennistikkens historie, faglitteraturen inden for området samt finsk grammatik, og han/hun formår at videreformidle denne viden. Den færdige kandidat kan producere oversættelser, der både indholdsmæssigt og stilistisk opfylder kravene til og niveauet for en fagligt acceptabel præstation. Han/hun kan desuden indhente relevant og fagteknisk korrekt terminologi inden for et givet område. Den færdige kandidat kan forklare og diskutere oversættelsesvidenskabens teorier og problemstillinger. Den færdige kandidat har selvstændigt tilegnet sig viden om en selvvalgt, specifik tidsperiode i finsk litteratur og formår at perspektivere denne periode i forhold til den finske litteraturhistorie. Desuden har den færdige kandidat viden om litteraturvidenskabens forskellige teoretiske retninger. (Studieordning, s. 4). 14

15 Bacheloruddannelsens struktur Bacheloruddannelsen i finsk består af 7. semestre og er normeret til 210 ECTS point. Uddannelsen består af grundfagsstudiet (Finsk) på 135 ECTS point, et tilvalg på 45 ECTS point (mindst 30 ECTS point heraf skal være uden for grundfaget) og propædeutik i finsk på 30 ECTS-point. Tabel 1: Bacheloruddannelsens struktur (Studieordning for bacheloruddannelsen, s. 10). 15

16 Kandidatuddannelsens struktur Kandidatuddannelsen i finsk er et 2 årigt fuldtidsstudium normeret til 120 ECTS point. Uddannelsen består af det centrale fag (finsk) (90 ECTS-point), og valgfag/tilvalg på 30 ECTS point. Tabel 2: Kandidatuddannelsens struktur Semester Modul Titel ECTS-point 1 Modul 10 Fennistik 15 Modul 11 Særligt studeret område Modul 12 Oversættelsesvidenskab 15 Modul 13 Valgfag: Særligt studeret område 2 eller Projektorienteret 15 forløb 3 Modul 14 Litteraturvidenskab 15 Modul 15 Valgfag: Særligt studeret område 3 eller Projektorienteret 15 forløb 4 Modul 16 Speciale 30 (Studieordning for kandidatuddannelsen, s. 6). 16

17 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Bacheloruddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (INSS), som bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk hører under, oprettede i 2007 et aftagerpanel. Aftagerpanelet dækker alle instituttets uddannelser og er sammensat med det formål at dække de mest betydningsfulde dele af kandidaternes arbejdsmarked: Uddannelsessektoren, medieverdenen (herunder forlag), offentlig administration, forskningsinstitutioner, private konsulentvirksomheder og internationale institutioner ( ) (Dokumentationsrapport, s. 4). Aftagerpanelet holder møde med studienævnet en gang om året. I aftagerpanelet sidder bl.a. redaktører, rektorer, direktører, fag- og undervisningskonsulenter. Panelet har hidtil befundet sig på et overordnet strategisk niveau (Dokumentationsrapport, s. 5), men i april 2013 drøftede studienævnet involveringen af aftagerpanelet og konkluderede, at dialogen havde været underprioriteret til fordel for orientering fra instituttet til panelets medlemmer. Derfor vil strukturen og deltagerkredsen i aftagerpanelets møder blive ændret. Møderne vil være karakteriseret ved, at aftagerpanelet efter en kort introduktion vil blive opdelt i mindre grupper, hvor et fælles eller uddannelsesspecifikt tema drøftes. For at sikre koblingen til den enkelte uddannelse, vil fagkoordinatorerne for hvert fag deltage i aftagerpanelets møder (Bilag 5A). På besøget fortalte ledelsen, at de er i gang med at kortlægge kompetencerne i aftagerpanelet og deres relevans for de enkelte uddannelser og instituttet. Der blev holdt et møde med aftagerpanelet i oktober 2013, hvor fagkoordinatorerne deltog. Temaet var kompetencebehov på arbejdsmarkedet, og aftagerpanelet tog eksempler på opgaver og jobfunktioner med. På denne baggrund blev det diskuteret, hvilke kompetencer der var behov for, og hvad uddannelserne leverede. Aftagerpanelet høres desuden i forbindelse med revision af studieordninger. Akkrediteringspanelet bemærker, at dette i særlig grad er relevant for Finsk, da fagets ideer til en ny studieordning potentielt vil ændre uddannelsens erhvervssigte, jf. afsnittet om relevant beskæftigelse nedenfor. Universitetet har desuden beskrevet planer om, at aftagerpanelet vil blive udvidet til at have repræsentanter, der mere direkte repræsenterer arbejdsmarkedet for finsk, eventuelt i form af alumner fra uddannelsen (høringssvar af 28. februar 2014). Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at planerne kan gøre dialogen med aftagerpanelet mere relevant og anvendelsesorienterer for finsk. Der har i en årrække været en god uformel dialog mellem fagets faste VIP, Tuula Eskeland, og øvrige aftagere, bl.a. Finlands-Instituttet, forlagsbranchen, Finnish Literature Exchange, Nordisk Ministerråd og Finlands Ambassade (Bilag: Beskrivelse af aftager- og dimittendkontakt, Finsk). Aftagerkontakten har bl.a. udmøntet sig i, at flere studerende har oversat finsk skønlitteratur til dansk. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at fagets nye VIP, Pia Päiviö, i efteråret 2013 er blevet introduceret til Tuula Eskelands aftagerkontakter, som en del af overleveringen. I april 2014 bliver der desuden arrangeret et oversættelsesseminar The second 17

18 seminar for Danish translators of Finnish prose i samarbejde med det finske FILI (Finlands litteratur i udlandet), Finlands kulturinstitut og Finlands ambassade i København. Universitetet skriver, at det første semniar af den type blev gennemført i 2009, og at seminaret forventes gentaget hvert femte år. (Høringssvar, supplerende dokumentation, 28. januar 2014,). Universitetet lægger desuden vægt på kontakten til censorformandskabet. I foråret 2013 har dialogen ført til en bedre og mere omfattende censorafrapportering til censorformandskabet (Dokumentationsrapport, s. 6). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er nedsat et aftagerpanel, men at der ikke er en systematisk, løbende dialog om bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk. Der er ikke eksempler på, at dialogen med aftagerpanelet anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Gælder kun for bacheloruddannelsen I perioden er der dimitteret seks personer fra bacheloruddannelsen i finsk. Fem af disse er fortsat på kandidatuddannelsen i finsk, mens en enkelt fandt beskæftigelse (Dokumentationsrapport, s. 8). Bachelor- og kandidatuddannelsen tilrettelægges af den samme ledelse og de samme VIP er. Derfor vurderer akkrediteringspanelet, at ledelse og VIP er er i løbende dialog med bachelordimittenderne og kan justere bacheloruddannelsen på denne baggrund. Gælder kun for kandidatuddannelsen Dimittender fra Finsk inviteres til faglige og sociale arrangementer via Finsk Afdelings Venner. Derudover inviteres dimittender ved studiestart til at fortælle om overgangen til erhvervslivet og på kandidatuddannelsen om specialeprocessen. Både studerende og dimittender indgår i Dansk-finsk oversætterforum, og der er en Facebookgruppe for nuværende og tidligere finskstuderende med 49 medlemmer. Endelig indgår Finskdimittender i Københavns Universitets centrale alumneforening, Kubulus (Dokumentationsrapport, s. 7). Universitetet lægger vægt på, at der er en god uformel kontakt med dimittenderne, og at de kommer med værdifulde input, herunder forslag og idéer til forbedring af uddannelserne. Dimittenderne blev inddraget ved den seneste større studieordningsrevision i Ligeledes vil dimittenderne få tilsendt et udkast til en ny studieordning i løbet af 2014 med henblik på at vurdere og kommentere denne (Supplerende dokumentation, 28. januar 2014). Derudover inspirerer dimittender såvel studerende som undervisere om jobmuligheder og drøfter deres tilvalg med nuværende studerende. Dette er ifølge universitetet særligt værdifuldt inden for et nichefag som finsk (Dokumentationsrapport, s. 8; Supplerende dokumentation 28. januar 2014). Det Humanistiske Fakultet har vinteren 2012/2013 gennemført en dimittendundersøgelse. Metodisk og indholdsmæssigt ligger Kandidatundersøgelsen 2013 i direkte forlængelse af Humanistundersøgelsen Undersøgelsen dækker kandidater fra Det Humanistiske Fakultet, som er dimitteret i perioden (Kandidatundersøgelsen 2013, s. 4). Der var dog ingen dimittender fra Finsk, som i første omgang svarede på dimittendundersøgelsen, og derfor indgår Finsk ikke i Kandidatundersøgelsen Fagmiljøet fremskaffede imidlertid gangbare kontaktadresser på dimittenderne, hvilket resulterede i fire ud af fem mulige besvarelser efter deadline (Supplerende dokumentation, 28. januar 2014). Ledelsen noterede, at de fire besvarelser indikerede en høj grad af privat beskæftigelse, at dimittenderne så deres aktuelle job som liggende inden for det traditionelle fagområde for dit fag, og at uddannelsen generelt har rustet dig til dit arbejdsliv (Supplerende dokumentation, 3. februar 2014). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en løbende, uformel dialog med uddannelsens dimittender, men at dialogen ikke anvendes til sikring og udviklingen af uddannelsens relevans og kvalitet. Panelet lægger vægt på, at der ikke er eksempler på uddannelsesrelaterede drøftelser med dimittender. 18

19 Beskæftigelse Gælder kun for bacheloruddannelsen Universitetet har redegjort for, at 100 % af bachelorerne enten fortsætter på kandidatuddannelsen eller i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund, at bacheloruddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige bachelordimittender. Gælder kun for kandidatuddannelsen Da der ikke findes en opgørelse specifikt for Finsk, har universitetet foretaget en rundspørge blandt tidligere studerende. I perioden er der fem dimittender fra Finsk. Heraf er fire i arbejde, mens en enkelt, der dimitterede i maj 2012, er arbejdsløs (Dokumentationsrapport, s. 8). Det fremgår desuden af akkrediteringsrapporten fra 2010, at alle syv dimittender i perioden havde fundet beskæftigelse 4-19 måneder efter endt uddannelse. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen sigter primært mod oversættelse og kulturformidling. Kandidater i finsk vil kunne fungere som bindeled mellem firmaer i Danmark og Finland og i funktioner inden for det nordiske samarbejde. Universitetet oplyser, at kandidaterne finder arbejde inden for oversættelse og tolkning, men at de også kan få ansættelse inden for service og informationsfag samt HR (Dokumentationsrapport, s. 4). Af de fire dimittender fra er der to, som arbejder med oversættelse. Den tredje har fundet beskæftigelse i et forsikringsselskab, og den fjerde arbejder som kok i eget firma. På besøget lagde fagets nye VIP vægt på, at uddannelsen fremadrettet skal rette sig mod andet end oversættelse. For eksempel skal uddannelsen på sigt give kompetencer i undervisning i minoritetsstudier i Sverige, hvor underviserne lagde vægt på, at der er et behov. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender i tilstrækkelig grad finder relevant beskæftigelse. Panelet lægger vægt på, at dimittenderne udgør en lille population. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Der er løbende kontakt til aftagerpanelet og uformel kontakt til aftagere, men der er ikke en systematisk, løbende dialog om Finsk, og der er ikke eksempler på uddannelsesrelaterede drøftelser, som bidrager til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at fagets nye VIP er blevet introduceret til den tidligere VIP s aftagerkontakter, som en del af overleveringen. Panelet vurderer, at hovedparten af de studerende fortsætter på kandidatuddannelsen i finsk, og at der herigennem er dialog med uddannelsens dimittender. 19

20 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt. Der er løbende kontakt til aftagerpanelet og uformel kontakt til aftagere og dimittender, men der er ikke en systematisk, løbende dialog om Finsk, og der er ikke eksempler på uddannelsesrelaterede drøftelser, som bidrager til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at fagets nye VIP er blevet introduceret til den tidligere VIP s aftagerkontakter, som en del af overleveringen. Panelet vurderer desuden, at de studerende finder relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 4-9 Bilag til dokumentationsrapporten: Bilag (unummereret): Beskrivelse af aftager- og dimittendkontakt, Finsk, s. 144 Bilag 5A: Sagsnotat vedr. aftagerpanelet ved INSS Supplerende dokumentation, 28. januar 2014 Supplerende dokumentation, 3. februar 2014 Høringssvar af 28. februar

21 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Bacheloruddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk består af fagelementer inden for sprog, videnskabsteori og realia (Dokumentationsrapport, s. 9). Der er kun en enkelt VIP tilknyttet Finsk. Fra 1. august 2013 er denne VIP lektor Pia Päiviö, som kommer fra en stilling ved University of Toronto, hvor hun har haft ansvar for Finnish Studies siden Ved University of Toronto har hun bl.a. varetaget undervisning på bachelorniveau inden for elementært og avanceret finsk, finsk morfologi og syntaks, det tosprogede Finland, finsk litteratur fra år 1800 til nutiden, finskengelsk oversættelse, finsk film samt populærkultur set via popmusikken. Hun har desuden undervist i finsk og The Rise of Culture through Literature på både bachelor- og kandidatniveau ved Indiana University (Bilag 1). Om hendes doktorafhandling fra 2007 fremgår det, at den behandler betydning, synonymi, brug og sproghistorisk udvikling af to terminative partikler asti og saakka. Den repræsenterer flere områder inden for fennistik [sprogfærdigheder inden for finsk], nemlig kognitiv grammatik, grammatikalisering, udforskning af terminativitet og aspekt, synonymi og grammatikalsk kategoriseringshistorie. Den kombinerer synkron og diakron analyse. (Bilag 1). Pia Päiviös igangværende forskningsprojekter er inden for lingvistik og kultur, jf. afsnit om forskningsmiljøets kvalitet nedenfor. Fagets tidligere VIP, lektor Tuula Eskelund, er fremover tilknyttet Københavns Universitet og Finsk som lektor emerita. Hendes primære forskningsområder er fennistik, stednavne og den identitet, der er tilknyttet navnene, minoritetssprog og -litteratur i Norden samt finner i Danmark og finske krigsbørn, som blev i Danmark, deres sprog og identitet og deres efterkommere (Dokumentationsrapport, s. 10; Bilag 13). Tuula Eskelund har i efteråret 2013 haft et forskningssemester og samtidig været tilgængelig sparringspartner for Pia Päiviö i forhold til at sikre en god overdragelse af ansvaret for bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk. Tuula Eskelund har som følge af sin emerita status ingen undervisningsforpligtelser fremadrettet. Hun vil dog fortsat vejlede og gæsteforelæse, hvis der er behov for dette. Derudover er der to fast tilknyttede DVIP er. Jan Athola Nielsen er ph.d. i historie og har i perioden haft et forskningsstipendiat ved Det Kongelige Bibliotek. Han har i sin forskning beskæftiget sig med dansk finske relationer , det danske Finlandskorps og det nordiske samarbejde under 1. Verdenskrig (Dokumentationsrapport, s. 10, Bilag 16). Gitte Svanov er uddannet cand.mag. i dansk og finsk og har været ekstern lektor på uddannelsen siden hun dimitterede i 1996 (Bilag 15). Der er desuden en fast vikaraftale med Paula Hannele Andersson, som tidligere har været lektor ved den nu nedlagte finskuddannelse ved Aarhus Universitet (Supplerende dokumentation, 28. januar 2014). 21

22 Endeligt suppleres undervisningen af gæsteforelæsere fra Finland, der er forskere inden for hvert deres område og bibringer de studerende den nyeste viden inden for det pågældende område. (Dokumentationsrapport, s. 11). På besøget lagde ledelsen vægt på, at der generelt er et stærkt sprogligt miljø på instituttet. I øjeblikket er der desuden syv stillinger under besættelse, hvor det tillægges betydning, at disse VIP er kan bidrage på tværs af instituttets uddannelser. Gælder kun for bacheloruddannelsen I tabel 2.1. nedenfor er sammenhængen mellem bacheloruddannelsens fagelementer og tilknyttede forskningsområder opstillet: Tabel 2.1: Forskning inden for bacheloruddannelsens obligatoriske fagelementer Fagelement Underviser Forskningsområde Propædeutik 1 og 2 Ekstern lektor Gitte Svanov - Finlands historie og samfundsforhold Ekstern lektor, ph.d. Jan Ahtola Nielsen Finlands historie og dansk-finske relationer Videnskabsteori Videnskabelige assistent, ph.d. Benedicte N. Whitehead Videnskabelig assistent Adam Hyllested Ph.d.-studerende Bjarne S. Hansen Komparativ lingvistik Forskningshistorie Sproghistorie/metodik Introduktion til finsk grammatik Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Det finske sprogs struktur Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Det finske sprogs udvikling og variationer Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Finlands litteraturhistorie Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Oversættelse Ekstern lektor Gitte Svanov - Mundtlig sprogfærdighed Ekstern lektor Gitte Svanov - Skriftlig sprogfærdighed Ekstern lektor Gitte Svanov - Valgfrit modul Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Bachelorprojekt Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Tabellen er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af dokumentationsrapporten side 10, besøget på Finsk og supplerende dokumentation af 28. januar Videnskabsteori samlæses med bacheloruddannelsen i indoeuropæisk, og det er VIP fra indoeuropæisk, som varetager undervisningen (Dokumentationsrapport, s. 11). Som supplement til undervisningen i Det finske sprogs struktur afholder Gitte Svanov desuden en række lektioner med praktiske grammatikøvelser for de studerende (Dokumentationsrapport, s. 10). I forhold til litteraturdelen har fagets nye VIP undervisningserfaring inden for litteratur. Dette er et område, hvor fagets tidligere VIP i høj grad inddrog gæsteforelæsere, og fagets nye VIP oplyste på besøget, at det er noget hun vil fortsætte med. For eksempel er fagets nye VIP i gang med at planlægge et seminar om et værk fra 1800-tallet sammen med en svensk professor. 22

23 Ledelsen lagde vægt på, at litteratur er et af de områder, som kan og i højere grad vil blive forskningsmæssigt støttet af andre fag, da der er gode kompetencer i nordisk litteratur på instituttet. De studerende tilbydes desuden et frivilligt kursus i litteraturteori med skiftende undervisere, som underviser i deres forskningsområder. Akkrediteringspanelet vurderer, at den fastansatte VIP sammen med DVIP og gæsteforelæsere forskningsmæssigt dækker en væsentlig del af uddannelsernes fagelementer. I forlængelse heraf vurderer panelet, at det er fagligt forsvarligt, at den fastansatte VIP underviser i fagets litteraturdel, da der er tale om et bachelorniveau. Endelig vurderer panelet, at inden for nogle af uddannelsernes fagområder er en praktisk erfaring i høj grad relevant for kvaliteten af undervisningen, det drejer sig særligt om oversættelse og fennistik, som den faste VIP dækker sammen med en DVIP. Samlet er det akkrediteringspanelets vurdering, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Gælder kun for kandidatuddannelsen I tabel 2.2. nedenfor er sammenhængen mellem kandidatuddannelsens fagelementer og tilknyttede forskningsområder opstillet: Tabel 2.2: Forskning inden for kandidatuddannelsens obligatoriske fagelementer Fagelement Underviser Forskningsområde Fennistik Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Særligt studeret område 1 Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Oversættelsesvidenskab Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Valgfag: Særligt studeret område 2 eller Projektorienteret forløb Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Litteraturvidenskab Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Valgfag: Særligt studeret område 3 Lektor Pia Päiviö eller Projektorienteret forløb Speciale Lektor Pia Päiviö Finsk semantik og synonymik samt tosprogethed Tabellen er udarbejdet af Danmarks Akkrediteringsinstitution på baggrund af dokumentationsrapporten side 10 og besøget på Finsk. Den fastansatte VIP vejleder alle specialer, men de studerende har mulighed for at benytte sig af en bivejleder, hvis specialeemnet ligger ud over den faste VIP s forskningsmæssige kompetencer. Akkrediteringspanelet vurderer, at fagets VIP dækker fennistik og oversættelsesvidenskab og kan undervise i disse fag på kandidatniveau. Panelet vurderer, at både den tidligere og den nuværende VIP ikke forsker inden for litteraturvidenskab. Derfor er det problematisk, at det netop er inden for litteraturvidenskaben, at halvdelen af alle afleverede specialer på Finsk er blevet skrevet (jf. Bilag 20). Panelet noterer, at den nuværende VIP har undervisningserfaring inden for litteraturvidenskab på både bachelor- og kandidatniveau fra hendes ansættelser i USA og Canada. Panelet anerkender, at der er forskningsmæssige kompetencer i nordisk litteratur på instituttet. Det fremgår dog ikke, i hvor høj grad de studerende benytter sig af disse kompetencer, fx ved brug af en bivejleder, og der er ikke en systematisk inddragelse af disse kompetencer i undervisningen. Panelet anerkender også, at 23

24 der er tradition for at inddrage gæsteforelæsere i undervisningen i litteraturvidenskab, men konstaterer, at dette ikke er formaliseret. Universitetet erkender, at det vanskeligt lader sig gøre at levere forskningsbaseret undervisning inden for alle kandidatuddannelsens områder på et småfag. For at kompensere for dette suppleres undervisningen af gæsteforelæsere fra Finland. Senest blev der afholdt et seminar om filminstruktøren Aki Kaurismäki i juni 2013 (Dokumentationsrapport, s. 11). Universitetet har supplerende beskrevet planer for at styrke litteraturvidenskab gennem et samarbejde med CIMO (Centre for International Mobility, en organisation under det finske Ministerium for Uddannelse og Kultur). CIMO organiserer og finansierer udveksling af undervisere fra finske universiteter til universiteter i udlandet. Her tilbyder underviserne intensive kurser i de emner, som udenlandske universiteter efterspørger, fx finsk litteratur og finsk litteraturteori, der kan knyttes til finskuddannelsens kursus i litteraturvidenskab på KA-niveau. Ligeledes vil universitetet systematisk invitere to litteraturforskere fra universiteteterne i Helsinki og Turku til at deltage i de årlige litteraturseminarer på kandidatuddannelsen (høringssvar af 28. februar 2014) Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at de beskrevne tiltag kan styrke forskningsbaseringen af de litteraturvidenskabelige dele af kandidatuddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer dog, at tiltagene endnu ikke er understøttet af konkrete aftaler. Akkrediteringspanelet vurderer derfor, at der kun i nogen grad er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Panelet lægger vægt på, at uddannelsens litteraturdel ikke er tilstrækkelig forskningsbaseret til at understøtte undervisning og vejledning på et avanceret niveau. Forskningens samvirke med praksis Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Universitetet vurderer, at fagets forskning alene samvirker med praksis indirekte gennem oversættelse og præcision i skriftligheden af det finske sprog. Uddannelsens tilrettelæggere Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Studienævnet har det formelle ansvar for tilrettelæggelsen af bachelor- og kandidatuddannelsen i finsk. Universitetet lægger vægt på, at fagets VIP spiller en central rolle i planlægning og koordinering af såvel bachelor- som kandidatuddannelsen (Dokumentationsrapport, s. 9). I praksis er det således fagets VIP, der sammen med studielederen tilrettelægger uddannelsen ud fra studienævnets retningslinjer (Dokumentationsrapport, s. 12). På besøget fremgik det, at den fastansatte VIP vil deltage i en kommende revision af studieordningerne, som skal træde i kraft i september Videnskabsteori, som samlæses med Indoeuropæisk, tilrettelæges af de involverede undervisere i samarbejde med lektor Birgit A. Rasmussen (Dokumentationsrapport, s. 12). Af det vedlagte CV og publikationsliste for den fastansatte VIP, fremgår det, at hun forsker i emner, der er relevante for uddannelsen. Studielederen forsker inden for dansk litteratur. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen. 24

25 VIP/DVIP-ratio Gælder kun for bacheloruddannelsen Nedenfor i tabel 2.3 fremgår VIP/DVIP-ratioen for bacheloruddannelsen i 2012: Tabel 2.3. VIP/DVIP-ratio på bacheloruddannelsen i 2012 Antal VIP 6 VIP-årsværk 0,48 Antal DVIP 3 DVIP-årsværk 0,6 VIP/DVIP (antal) 2 VIP/DVIP (årsværk) 0,8 (Dokumentationsrapport, s. 13) På det humanistiske hovedområde var VIP/DVIP-ratioen i ,57. Bacheloruddannelsen i finsk har dermed en væsentlig lavere VIP-dækning end hovedområdet. Blandt årsagerne til den forholdsvis store andel af DVIP-undervisning er, at det er en ekstern lektor med en ph.d.-grad i historie, der underviser i Finlands historie og samfundsforhold, og at det er en ekstern lektor, som varetager den praktiske del af sprogindlæringen. Universitetet har valgt, at en historiker med speciale i dansk-finske relationer vil give de studerende en mere kvalificeret og forskningsbaseret undervisning. Fremadrettet skal alle bachelorer på Det Humanistiske Fakultet tilbydes 12 timers undervisning per semester. Det betyder, at ledelsen overvejer muligheder for samlæsning med nært beslægtede uddannelser og brug af VIP fra disse uddannelser (Dokumentationsrapport, s. 13). Akkrediteringspanelet bemærker, at langt størstedelen af uddannelsens fag på nuværende tidspunkt har et finskfagligt fokus, og at en større grad af samlæsning potentielt vil kunne ændre indholdet i uddannelsen mod mere generiske og almene humanistiske kompetencer. Akkrediteringspanelet konstaterer, at en væsentlig del af undervisningen varetages af DVIP, men vurderer, at de studerende på bacheloruddannelsen i tilstrækkelig grad undervises af VIP er. Panelet lægger vægt på, at antallet af studerende på bacheloruddannelsen i praksis betyder, at de studerende har mulighed for kontakt til VIP er, jf. afsnittet om studerende pr. VIP nedenfor. Gælder kun for kandidatuddannelsen Nedenfor i tabel 2.4 fremgår VIP/DVIP-ratioen for kandidatuddannelsen i 2012: Tabel 2.4. VIP/DVIP-ratio på kandidatuddannelsen i 2012 Antal VIP 1 VIP-årsværk 0,2 Antal DVIP 1 DVIP-årsværk 0,001 VIP/DVIP (antal) 1 VIP/DVIP (årsværk) 200 (Dokumentationsrapport, s. 13) Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Gælder kun for bacheloruddannelsen STUD/VIP-ratioen for bacheloruddannelsen i 2012 fremgår i tabel 2.5 nedenfor: Tabel 2.5. STUD/VIP-ratio på bacheloruddannelsen i 2012 Antal ressourceudløsende studerende 20 STÅ 11,375 Antal VIP 6 VIP-årsværk 0,48 STUD/VIP (antal) 3,33 STUD/VIP (årsværk) 23,7 25

26 (Dokumentationsrapport, s. 14) Gælder kun for kandidatuddannelsen STUD/VIP-ratioen for bacheloruddannelsen i 2012 fremgår i tabel 2.5 nedenfor: Tabel 2.6. STUD/VIP-ratio på kandidatuddannelsen i 2012 Antal ressourceudløsende studerende 6 STÅ 3,25 Antal VIP 1 VIP-årsværk 0,2 STUD/VIP (antal) 6 STUD/VIP (årsværk) 16,25 (Dokumentationsrapport, s. 14) Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Der er tale om et lille miljø og oftest små undervisningshold. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende har mulighed for en tæt kontakt til forskningsmiljøet, bestående af lektor Pia Päiviö, lektor emerita Tuula Eskelund og den ene DVIP med en forskningsbaggrund. På besøget fortalte de studerende, at de havde en god kontakt til den faste VIP, VIP fra andre fag samt DVIP. Dels lagde de studerende vægt på en åben dør politik på instituttet, og dels lagde de vægt på, at fagets faste VIP stod for arrangementer uden for undervisningen, bl.a. på den finske ambassade. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at de studerende på bachelor- og kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Gælder både for bachelor- og kandidatuddannelsen Forskningsmiljøet bag uddannelsen udgøres primært af uddannelsens ene VIP og en lektor emerita. Derudover udgøres forskningsmiljøet sekundært af de VIP er, som står for undervisningen i videnskabsteori. På besøget lagde ledelsen desuden vægt på beslægtede forskningsmiljøer på INSS, som de to finskfaglige forskere kan sparre med. Ledelsen henviste bl.a. til, at fagets VIP har kontor i umiddelbar nærhed af forskningsmiljøer i sprogpsykologi, audiologopædi og indoeuropæisk. Fagets VIP og ledelsen vil gerne have en ph.d.-studerende i finsk. Ledelsen lagde dog vægt på, at kandidaterne skal ansøge i en fælles pulje, og at INSS har tildelt tre ph.d.-studerende per år. De dygtige studerende opfordres derfor til at ansøge. En anden mulighed er midler fra forskningsrådene, hvor der søges om et projekt med tilknyttede ph.d.-studerende. Primo 2014 undersøger INSS muligheden for at tilknytte en ph.d.- studerende til Pia Päivios forskningsprojekt og med mulighed for at biddrage til undervisningen (Supplerende dokumentation, 28. januar 2014). Universitetet har vedlagt et udtræk for perioden , som viser forskning publiceret af de VIP er, som har været tilknyttet Finsk og undervist på uddannelsen. Det fremgår af udtrækket, at der er publiceret 10 publikationer af de tre VIP, som står for undervisningen i videnskabsteori. Heraf er fire publikationer publiceret i pointgivende forlag, og der er publiceret en enkelt artikel i et niveau 2 tidsskrift (Bilag 19B). Fagets tidligere VIP og nuværende lektor emerita har således ikke publiceret i perioden (jf. bilag 14). Universitetet forklarer, at hun ikke haft mulighed for at være aktivt publicerende forsker på grund af undervisningsforpligtelser og administration (Dokumentationsrapport, s. 14). Fagets tidligere VIP har netop haft et forskningssemester i efteråret 2013, hvor hun har arbejdet på sin afhandling og med forskning om finnebørn i Danmark. Som lektor emerita vil hun fortsætte forskningen og publicere. 26

27 Fagets nuværende VIP blev ansat pr. 1. august 2013 og indgår derfor endnu ikke i universitetets forskningsopgørelser. På besøget lagde hun vægt på, at der i hendes stilling i Toronto formelt var afsat 35 % tid til forskning, mens hun ved ansættelsen på Københavns Universitet har fået tildelt 50 % af sin tid til forskning. Af indstillingen i forbindelse med ansættelsen af fagets VIP fremgår det, at: Pia Päiviös videnskabelige publikationsliste er kort. Da en af de tre artikler er disputas-lectio og de to andre har en anden karakter end egentlige videnskabelige artikler, bliver kun doktorafhandlingen tilbage. Dette giver dog næppe det rigtige billede af hendes videnskabelige meriter. Hendes doktorafhandling er så omfattende og indholdsrig, at den også kunne have været delt op i en doktorafhandling plus enkelte artikler eller mindre forskningsrapporter. (Bilag 1). Pia Päiviös doktorafhandling fra 2007 er skrevet inden for finsk lingvistik, jf. afsnittet om sammenhæng mellem fagelementer og forskningsområder ovenfor. De to artikler, som ikke er egentligt videnskabelige artikler, er publiceret i De behandler undervisning i finsk for udlændinge og er publiceret i en antologi, hvor undervisere redegør for erfaringer og diskuterer praktisk undervisning (Bilag 1). Akkrediteringspanelet er enigt i, at Pia Päiviös doktorafhandling er omfattende, har såvel dybde som bredde og er af høj kvalitet. I 2014 vil Pia Päiviö præsentere et paper om The Grammaticalization of the hama-family på The Finnish Linguistics conference i Turku. Derefter planlægger hun at indsende artiklen til Sananjalka, som er et tidsskrift inden for finsk lingvistik. Derudover er hun i gang med at skrive en artikel om Mika Kaurismâkis film Haarautuvan rakkauden talo, som hun vil indsende til Journal of Finnish Studies før august Endelig forsker Pia Päiviö i samtalestrategier for tosprogede tvillinger i alderen et til otte år (Supplerende dokumentation, 3. februar 2014). Ledelsen oplyste, at hvert sjette semester skal være et forskningssemester, og at det er blevet nemmere at leve op til denne forpligtelse efter miljøerne i 2006 blev samlet i større enheder med fælles økonomi m.v. Akkrediteringspanelet lægger vægt på vigtigheden af, at fagets VIP har tid til løbende at bedrive forskning, og at et forskningssemester vil kunne styrke forskningsbaseringen af uddannelsen. Panelet vurderer, at fagets VIP har et afgørende ansvar for at sikre en høj kvalitet i forskningen og samtidig skal varetage undervisningsmæssige og administrative forpligtelser. Universitetet har en fast vikaraftale med lektor Paula Hannele Andersson, som kan overtage de undervisningsmæssige- og administrative forpligtelser i den periode, hvor forskningssemesteret finder sted (Supplerende dokumentation 28. januar 2014). Med udgangspunkt i CV og publikationsliste for uddannelsens tidligere og nuværende VIP, vurderer akkrediteringspanelet, at der grundlæggende set er tale om forskning inden for finsk. At der kun er en enkelt fastansat VIP, som både skal bedrive undervisning, forskning og administration på både bachelor- og kandidatuddannelsen betyder dog, at opretholdelsen af et tilfredsstillende forskningsniveau er sårbart. Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at fagets nuværende VIP har flere publikationer på vej i Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at forskningsmiljøet bag uddannelsen ikke er af tilstrækkelig kvalitet. Panelet anerkender, at fagets fastansatte VIP publicerer forskning af høj kvalitet, men lægger vægt på, at der ikke publiceres inden for finsk historie og litteratur. Samlet vurdering af kriteriet for bacheloruddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi forskningen ikke dækker uddannelsens bredde. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at der er tilstrækkelig sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen, og at antallet af studerende på bacheloruddannelsen i praksis betyder, at de studerende har mulighed for kontakt til VIP er. 27

28 Samlet vurdering af kriteriet for kandidatuddannelsen Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi forskningen ikke dækker uddannelsens bredde, og at undervisningen i litteraturvidenskab ikke er forskningsbaseret. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsen tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen, og at de studerende har mulighed for kontakt til VIP er i og uden for undervisningen. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1 CV for Pia Päiviö Bilag 13 CV for Tuula Eskelund Bilag 14 Publikationer Tuula Eskelund Bilag 15 CV for Gitte Svanov Bilag 16 CV for Jan Athola Nielsen Bilag 19B: Forskningspublikationer mm Bilag 20 Kandidatspecialer Supplerende dokumentation, 28. januar 2014 Supplerende dokumentation, 3. februar 2014 Høringssvar af 28. februar

29 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Bacheloruddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Kandidatuddannelsen: Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Gælder kun for bacheloruddannelsen Uddannelsens titel er bachelor (BA) i finsk, og sammenfattet er uddannelsens kompetenceprofil: En bachelor i finsk tilegner sig gennem sit studium en række generelle kompetencer på baggrund af et sæt specifikke faglige kvalifikationer og en erhvervet konkret viden om finsk sprog, kultur, historie og samfundsforhold (Dokumentationsrapport, s. 15). Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Gælder kun for kandidatuddannelsen Uddannelsens titel er cand.mag. i finsk. Uddannelsens kompetenceprofil bygger videre på bacheloruddannelsens, så kandidaterne opnår videregående kompetencer inden for finsk sprog, kultur, historie og samfundsforhold. Derudover får den studerende også kompetencer i at behandle og formidle et emneområde på en videnskabelig og velargumenteret måde. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Gælder kun for bacheloruddannelsen Tabel 3.1 nedenfor viser et uddrag af sammenhængen mellem uddannelsernes kompetenceprofil og kvalifikationsrammens beskrivelse af bachelorniveauet: 29

30 Tabel 3.1 Sammenhæng mellem bacheloruddannelsen og kvalifikationsrammen Kvalifikationsrammen for Studieordning for Finsk bachelorgraden Viden og forståelse Skal have forskningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder. Skal kunne forstå og reflektere over teori, videnskabelige metoder og praksis - Bred viden om Finland inden for områderne historie, samfundsforhold og kultur, herunder bl.a. litteratur og folklore, geografi samt kendskab til beslægtede sprog. - Bacheloren besidder inden for genstandsområdet problembevidsthed og evne til problemidentifikation, historisk kompetence og evnen til at sætte begivenheder i relation til hinanden. - Han/hun kan analysere et problemkompleks, drage konklusioner og fremstille og formidle sine resultater i struktureret og argumenteret form under kritisk stillingtagen og metodebevidsthed. - Specialviden om Finland med særligt henblik på dets historie, kultur og samfundsforhold. Bacheloren har indsigt i kultureltkontrastive forhold og kan formidle disse under anvendelse af fagets metoder og akademiske traditioner. Akkrediteringspanelet vurderer, at bacheloruddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Gælder kun for kandidatuddannelsen Tabel 3.2 nedenfor viser sammenhængen mellem uddannelsernes kompetenceprofil og kvalifikationsrammens beskrivelse af kandidatniveauet: Tabel 3.2 Sammenhæng mellem kandidatuddannelsen og kvalifikationsrammen 30