Mediearbejdsmarkedet uddannelse, arbejdskraft og kompetencer
|
|
- Gunnar Torp
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mediearbejdsmarkedet uddannelse, arbejdskraft og kompetencer
2 Indholdsfortegnelse Indhold Side Forord Medieuddannelser Udbuddet af arbejdskraft Mediearbejdsmarkedets drivkræfter Fremtidige kompetencebehov Efterspørgsel på arbejdskraft Udbud og efterspørgsel: (mis)match?
3 Forord Mediearbejdsmarkedet er inde i en rivende udvikling præget af et økonomisk strukturelt pres og en hastig teknologisk udvikling. Det har skabt behov for en analyse af udbuddet af medieuddannede personer, efterspørgslen på medieuddannet arbejdskraft og fremtidige kompetencebehov på mediearbejdsmarkedet. En tværgående projektgruppe med deltagelse af mediebranchens organisationer, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (formand), Kulturministeriet og Undervisningsministeriet iværksatte derfor i foråret 2003 en analyse af mediearbejdsmarkedet. Formålet med analysen har været at fremskaffe konkret viden om mediearbejdsmarkedet, så den kan anvendes af branchen, ministerierne og relevante uddannelsesinstitutioner. Udgangspunktet har været en bred definition af mediearbejdsmarkedet. Mediearbejdsmarkedet dækker derfor i denne sammenhæng en bred vifte af virksomheder, der som hovedaktivitet har formidling, kommunikation og information. Tilsvarende har medieuddannelser været bredt defineret. Klassiske medievirksomheder som radio, tv, film, dagblade og tidsskrifter inddrages, men også reklamevirksomhed og kommunikationsrådgivning. Relevante uddannelser er f.eks. journalistuddannelserne, grafisk/ tekniske uddannelser, medievidenskab, Filmskolens uddannelser og uddannelser inden for virksomhedskommunikation og videnformidling. Analysen har tre hovedelementer: 1. Udbudsanalyse Hvor mange personer vil få en uddannelse, der er relevant for mediearbejdsmarkedet? 2. Efterspørgselsanalyse Hvor stor vil efterspørgslen på medieuddannede personer være, og hvilke kompetencer efterspørges hos aftagerne af medieuddannede? 3. Trendanalyse Hvordan er forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft i de kommende år? 2
4 Dette hæfte præsenterer i kort form den samlede analyses væsentligste konklusioner. Hele undersøgelsen findes på og Efterspørgselsanalysen er udarbejdet af PLS RAMBØLL Management og findes på Mediebranchens organisationer Kulturministeriet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Undervisningsministeriet København, oktober
5 1. Medieuddannelser Analysens udgangspunkt har været en bred definition af medieuddannelser og mediearbejdsmarkedet. Medieuddannelserne er i denne sammenhæng uddannelser, hvis hovedindhold er formidling, kommunikation, information, markedsføring og kreativ og teknisk produktion af medieindhold. Uddannelserne har indholdsmæssige og beskæftigelsesmæssige grænseflader. Det betyder, at de kan føre til forskellige job i kraft af generelle mediekompetencer. Typiske mediestillinger er journalister, redaktionssekretærer, grafikere, layoutere, webredaktører, instruktører, producere, informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere og undervisere inden for disse områder. Medieuddannelserne Figur 1 Virksomhedskommunikation f.eks. erhvervsøkonomi/ kommunikation Journalistik kommunikation, medieindhold f.eks. journalist, cand. comm. film- og medievidenskab filminstruktør Kunstneriske/ æstetiske fag f.eks. dramaturgi, design Videnformidling f.eks. bibliotekar, informatik 4 Baggrundsrapporten indeholder en oversigt over relevante uddannelser og uddannelsesinstitutioner.
6 2. Udbuddet af arbejdskraft For at kunne give et billede af udbuddet af arbejdskraft på mediearbejdsmarkedet skal der tages hensyn til: af- og tilgang af mediemedarbejdere optag og evt. adgangsbegrænsning på relevante uddannelser Udviklingen i erhvervsfrekvenserne d.v.s. den andel af de uddannede, der er i arbejde spiller ikke den store rolle i denne analyse, fordi mange af uddannelserne er relativt nye. Det gælder f.eks. journalistuddannelserne på universiteterne. I denne udbudsanalyse er der anvendt syv uddannelsesgrupper: Journalister - fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus (DJH), Syddansk Universitet (SDU) og Roskilde Universitetscenter (RUC) Akademiske formidlere - f.eks. medievidenskab Produktionstekniske uddannelser - f.eks. film- og tv-fotografer Grafisk/tekniske uddannelser - f.eks. trykker og grafiker Virksomhedskommunikation - f.eks. markedsføringsøkonomer Kunstneriske/æstetiske fag - f.eks. dramaturgi og design Videnformidling - f. eks. bibliotekar og informationsvidenskab Journalister, akademiske formidlere, produktionstekniske uddannelser og kunstneriske fag I årene 2004 til 2010 forventes en stigning i udbuddet af mediearbejdskraft med en baggrund inden for journalistik, film- og medievidenskab, kommunikation, kunstnerisk-æstetiske fag og filmproduktionsuddannelser. 5
7 Udbuddet af mediearbejdskraft Antal personer Journalister Akademisk formidler Kunst. fag Prod. tekniske fag Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Figur 2 Antallet af personer med en medieuddannelse fra et universitet eller en kunstnerisk-æstetisk uddannelse, f.eks. universitetsuddannelsen dramaturgi, skønnes at blive ca. fordoblet i perioden. Forklaringen er, at flere af uddannelserne er ganske nye. Derfor er der hvert år flere nyuddannede, der træder ind på arbejdsmarkedet end medarbejdere, der forlader arbejdsmarkedet. I samme periode forventes en stigning i antallet af journalistuddannede fra til knap personer. Blandt journalisterne er der en gruppe af ældre medarbejdere med den tidligere elevuddannelse, der i perioden vil forlade arbejdsmarkedet. De vil blive erstattet af journalistuddannede fra Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universitet og Roskilde Universitetscenter. 6 Antallet af personer med en uddannelse inden for bl.a. filmproduktion vil sandsynligvis være stabilt omkring medarbejdere i arbejdsstyrken.
8 Grafisk/tekniske uddannelser, virksomhedskommunikation og videnformidling Antallet af medarbejdere med en traditionel grafisk/teknisk erhvervsuddannelse forventes ifølge beregningerne at falde markant i perioden fra 2004 til Det skyldes, at et stigende antal personer med en grafisk/ teknisk erhvervsuddannelse forlader arbejdsstyrken i et omfang, der ikke opvejes af nyuddannede. Udbuddet af arbejdskraft med en uddannelse inden for videnformidling (bibliotekarer, informationsvidenskab m.v.) skønnes at stige fra omkring personer til godt personer. Udbuddet af mediearbejdskraft Antal personer Grafisk/teknisk Virksomhedskom. Videnformidling Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Figur 3 Virksomhedskommunikation (f.eks. markedsføringsøkonomer) vil ifølge analysen opleve en stærk stigning fra omkring personer til omkring personer i perioden fra 2004 til
9 Den samlede udbudsanalyse viser, at antallet af medieuddannede forventes at stige fra omkring personer i 2004 til godt i Stigningen i antallet af personer med en uddannelse inden for virksomhedskommunikation og universiteternes medieuddannelser forventes at opveje afgangen blandt grafisk/ teknisk erhvervsuddannede. Balance mellem udbud og efterspørgsel på mediearbejdskraft vil derfor i de kommende år kræve, at sammensætningen i efterspørgslen ændrer sig på samme måde som udbuddets sammensætning. Det skal bemærkes, at denne registerbaserede udbudsanalyse omfatter et større antal medieuddannede end efterspørgselsanalysen. 8
10 3. Mediearbejdsmarkedets drivkræfter PLS RAMBØLL har i efterspørgselsanalysen undersøgt de drivkræfter, der har betydning for efterspørgslen på mediearbejdsmarkedet. Drivkræfterne er blevet kortlagt gennem interview med centrale videnpersoner og en spørgeskemaundersøgelse blandt medievirksomheder. Drivkræfterne er de politiske, økonomiske og teknologiske rammebetingelser, der påvirker medievirksomhedernes efterspørgsel på medarbejdere og deres kompetencebehov. Den teknologiske udvikling er ret entydigt den væsentlige kraft, der bestemmer virksomhedernes efterspørgsel. Virksomhederne siger lettere optimistisk, at ny teknologi kan betyde flere beskæftigede. Den teknologiske udvikling består bl.a. af digitalisering og mediekonvergens. Ændrede markedsvilkår trækker i en lidt anden retning. Ændrede markedsvilkår opfattes som en stærk drivkraft, der kan få en moderat negativ effekt på efterspørgslen på mediearbejdskraft. Ændrede markedsvilkår giver sig udslag i form af økonomiske konjunkturer, større udbud af kanaler og medieformer, nedgang i reklameindtægter og gratis medietilbud. Udviklingen stiller nye krav til mediemedarbejderen og medieuddannelserne. Medarbejderen skal have en dybere forståelse af informations- og kommunikationsteknologi og have evnen til at producere indhold til flere platforme flermedialitet. Og medarbejderen skal ikke alene finde og skrive historien hun skal også sælge den. Andre drivkræfter er globalisering, ændrede forbrugsmønstre og formidlingsformer, udbuddet af medieuddannelser og ændringer i organisering af branchen og af arbejdet. 9
11 4. Fremtidige kompetencebehov I forbindelse med efterspørgselsanalysen er medievirksomhederne blevet spurgt om hvilke faglige kompetencer, der vil blive de mest betydningsfulde om tre år. Af nedenstående figur fra efterspørgselsanalysen fremgår det, at traditionelle journalistiske kernekompetencer forventes at være de vigtigste kompetencer om tre år. De journalistiske uddannelser vil derfor sandsynligvis stadig stå som hovedleverandør af ansatte i mediebranchen. Angiv venligst de to væsentligste kompetencer for mediemedarbejdere i din virksomhed om tre år (i 2006) inden for faglige kompetencer i procent Beherskelse af journalistiske kernekompetencer 52% Beherskelse af flere medier/flermedialitet (f.eks. virke både i radio og, tv, internet og trykt medie) Bedre mediemæssige kernekompetencer 27% 30% Generel samfundsforståelse/viden Beherskelse af avanceret it (f.eks. HTML-programmering, billedbehandling) Kommunikationsforståelse/-teori 16% 22% 19% Faglig specialviden (f.eks. international politik, sport, mode, natur etc.) Akademiske/analytiske kompetencer 11% 10% Beherskelse af basal it (f.eks. tekstbehandling) Kunstnerisk/æstetisk forståelse 3% 2% Andet 7% Kilde: PLS RAMBØLL Figur 4
12 Der vil dog også ske betydelige ændringer i kompetencebehovene. Interviewpersonerne peger på, at det i fremtiden vil være af stor betydning, at den enkelte medarbejder er i stand til at producere stof til flere forskellige typer af medier, og at medarbejderne kan påtage sig forskellige roller på disse medier. Beherskelse af flere medier vil om tre år blive regnet for en kernekompetence. Efterspørgselsanalysen opstiller i alt syv kompetenceprofiler, der dækker mediearbejdsmarkedets kompetencebehov. Det viser sig, at der i dag er fire kompetenceprofiler, der beskæftiger flest personer på mediearbejdsmarkedet. Det fire profiler er: Allround journalisten Produktionsmedarbejderen Den flermediale journalist Fagmedarbejderen Der er derudover tre kompetenceprofiler, der kendetegner et færre antal medarbejdere, men er en del af mediearbejdsmarkedets kompetencebehov: Den journalistiske leder Personligheden Tilrettelæggeren Analysen forudser, at efterspørgslen efter allround journalisten og produktionsmedarbejderen falder, mens efterspørgslen efter den flermediale journalist og fagmedarbejderen forventes at stige. 11
13 I 2006 forventes antallet af flermediale journalister at overstige antallet af allround journalister og blive den mest toneangivende kompetenceprofil. Svarer uddannelsessystemet til arbejdsmarkedets behov? Virksomhederne blev også spurgt, om de har svært ved at finde medarbejdere med de nødvendige kompetencer. Langt de fleste har ingen problemer. Kun 13 % mener, at det i nogen grad er et problem. Omkring hver syvende virksomhed siger dog, at de ikke er helt tilfredse med de kompetencer eller kombinationer af kompetencer, uddannelserne giver de nyuddannede. Virksomhederne giver udtryk for, at de eksisterende medieuddannelser ikke i tilstrækkeligt omfang tilvejebringer kompetencer som generel samfundsforståelse, flermedialitet samt forretningsforståelse. I den sammenhæng er det dog bemærkelsesværdigt, at knap to ud af fem virksomheder ikke føler sig i stand til at vurdere, om uddannelserne giver de nyuddannede de kompetencer, som virksomhederne har brug for. Det tyder på, at der er behov for at øge virksomhedernes kendskab til uddannelserne. Virksomhederne blev også spurgt, hvordan de håndterer mangel på kompetencer. Det mest brugte instrument er efteruddannelse. Undersøgelsen viser dog også, at hver fjerde medievirksomhed mener, at der findes områder, hvor efteruddannelsessystemet ikke kan dække virksomhedens reelle behov. 12
14 Medievirksomhederne siger, at efteruddannelsessystemet ikke kan tilbyde kompetencer som flermedialitet og koncept- og ideudvikling. Medievirksomhederne fremhæver, at hverken de eksisterende medieuddannelser eller efteruddannelsessystemet dækker behovet for flermedialitet. 13
15 5. Efterspørgsel på arbejdskraft Branchens efterspørgsel i perioden Beskrivelsen af mediebranchens efterspørgsel på medieuddannet arbejdskraft indledes med et overblik over udviklingen fra Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik. Danmarks Statistiks registre er sammenkørt til og med Denne historiske analyse supplerer efterspørgselsanalysen. Der er udvalgt tre centrale dele af branchen, nemlig virksomhedskommunikation, radio-, tv- og filmproduktion og dagblade, tidsskrifter og pressebureauer. Offentlige og private organisationers ansættelse af informationsmedarbejdere inddrages ikke her. Virksomhedskommunikation Nedenstående figur viser, hvor mange personer med en medieuddannelse, der er ansat i virksomheder, som har med forskellige former for markeds- og virksomhedskommunikation at gøre blandt andet reklamebureauer og virksomhedsrådgivningsfirmaer. Virksomheder af denne type ansætter folk med mange af de uddannelser, analysen definerer som medieuddannelser. Det gælder journalister, bibliotekarer, personer med korte videregående erhvervsøkonomi- og medieuddannelser, universiteternes kommunikations- og film- og medievidenskabsuddannelser og en lang række erhvervsuddannede (litograf, grafonom, reprokopist m.v.). Gruppen af personer med en grafisk/teknisk erhvervsuddannelse, der i 2001 udgør knap 800 ansatte er udeladt af hensyn til det grafiske overblik. 14
16 Virksomhedskommunikation beskæftigelse af medieuddannede (uden erhvervsuddannelser) Journalist Aka. formidlere - videnformidl. - kunstneriske fag Virksomhedskommunikation Antal ansatte Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Figur 5 Antallet af medarbejdere med en akademisk formidleruddannelse eller kunstnerisk baggrund er inden for virksomhedskommunikation steget markant fra 1992 til Antallet af journalistuddannede er blevet omtrent fordoblet i perioden. Analysen bekræfter, at virksomhedskommunikation er relevant at inddrage som en del af mediearbejdsmarkedet. Radio-, tv-, film- og videoproduktion Journalistuddannelserne er den dominerede uddannelsesbaggrund for medieuddannede i radio-, tv- og filmproduktion. Gruppen voksede markant i perioden, som det fremgår af nedenstående figur. Gruppen af medarbejdere med baggrund i universiteternes uddannelser og andre lange videregående uddannelser steg fra næsten ingen i 1992 til omkring 100 i Det drejer sig bl.a. om film- og medievidenskab, 15
17 cand.comm. og en mindre gruppe dramaturger. Det gælder også bibliotekarerne, der oplevede en stigning på omkring 50%. Bibliotekarerne er hovedsagelig beskæftiget inden for radio- og tv-virksomhed. Radio-, tv-, film- og AV-produktion beskæftigelse af medieuddannede Grafisk/Tryk Videnformidling Journalist Filmproduktionsuddannelse Akademiske formidlere kunst. fag Antal ansatte Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Figur 6 Gruppen af personer med en produktionsteknisk uddannelse (f.eks. fra Filmskolen i København) blev mere end fordoblet fra 1992 til Den store gruppe af grafisk/teknisk erhvervsuddannede voksede til knap 300 i perioden. Aviser, tidsskrifter og pressebureauer De fleste medieuddannede på aviser, tidsskrifter og pressebureauer er journalister eller har en af de mange erhvervsuddannelser (f.eks. grafiker, offsettrykker). En lille gruppe bibliotekarer er ansat på mindre dagblade og pressebureauer. 16
18 Avise, blade, tidsskrifter, pressebureauer beskæftigelse af medieuddannede Antal medarbejdere Journalist Grafisk/teknisk Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Note: for en bestemt gruppe dagblade har kun tal fra 1994 været tilgængelige. Figur 7 Beskæftigelsen på dagblade, tidsskrifter og pressebureauer steg i løbet af halvfemserne fra omkring journalistuddannede til knap i Antallet af grafisk/tekniske medarbejdere faldt derimod fra over til knap ansatte. Efterspørgsel på mediearbejdskraft I efterspørgselsanalysen blev medievirksomhederne spurgt, hvilke medieuddannelser deres medarbejdere havde i henholdsvis 2000 og 2003, og hvilke uddannelser deres ansatte forventedes at have i Svarene fra virksomhederne viser, at sammensætningen af efterspørgslen efter medieuddannede i disse år er under forandring. I perioden har personer med akademiske formidleruddannelser, journalistiske uddannelser eller videnformidlingsuddannelser i stigende grad været efterspurgt. Efterspørgslen efter personer med produktionstekniske uddannelser er til gengæld faldet. 17
19 Denne udvikling forventer virksomhederne vil fortsætte frem mod Der vil dog ske markante yderligere stigninger i efterspørgslen efter akademiske formidleruddannelser og videnformidlingsuddannelser. Og der vil også være en markant forøgelse af efterspørgslen efter arbejdskraft med en uddannelse inden for virksomhedskommunikation. Undersøges antallet af mediemedarbejdere med journalistiske uddannelser (fra DJH, SDU og RUC), tegner de sig i dag for godt halvdelen af alle medieuddannede medarbejdere, der indgår i efterspørgselsanalysen. Denne andel forventes at være den samme i Der sker dog betydelige ændringer i forholdet mellem andre af uddannelsesgrupperne. Den mest markante negative tendens er udviklingen i andelen af mediearbejdere med en produktionsteknisk uddannelse. Den er faldet fra 24 % i 2000 til 21 % i Virksomhederne forventer, at andelen falder til 15 % i Den mest betydelige positive tendens observeres i udviklingen af antallet af mediearbejdere med en akademisk formidleruddannelse. De adspurgte virksomheder forventer, at personer med en akademisk formidleruddannelse kan blive den næststørste uddannelsesgruppe repræsenteret på mediearbejdsmarkedet i
20 6. Udbud og efterspørgsel: (mis)match? Mediearbejdsmarkedet er meget fleksibelt. Medieuddannelserne giver de nyuddannede kompetencer, der kan anvendes i en bred vifte af jobs. Og de medieuddannede finder ofte beskæftigelse uden for mediearbejdsmarkedet. Der kan alligevel opstå ubalancer mellem udbud og efterspørgsel. Er udbuddet for stort, opstår der ledighed, og er efterspørgslen større end udbuddet, opstår der en mangelsituation. Ledigheden vil ofte være konjunkturbetinget. Siden 2001 har konjunkturerne medført en vigende samlet beskæftigelse i mediebrancherne. På trods af denne udvikling har et større antal medieuddannede fundet beskæftigelse både i og uden for mediebrancherne. Den historiske trend viser klart, at der hvert år er flere medieuddannede i job. Den historiske trend er inddraget i beregningerne af forholdet mellem det fremtidige udbud og efterspørgsel på mediearbejdskraft. Medievirksomhedernes egne forventninger på det korte sigt til 2006, som de kommer til udtryk i efterspørgselsanalysen, er også medtaget i fremskrivningen. I løbet af 1990 erne var der betydelige udsving i ledigheden for medieuddannede. I 1998 var der stort set fuld beskæftigelse for journalisterne. Ledigheden er siden steget. Der er ikke udsigt til, at den nuværende situation med et vist overudbud vil ændre sig. Samlet peger de skønsmæssige beregninger dog på, at der vil ske et lille fald i ledigheden fra 2004 til Forholdet mellem udbud og efterspørgsel på medieuddannede i perioden 2004 til 2010 forventes at være præget af et overudbud af arbejdskraft. 19
21 Figurerne nedenfor viser forventningerne til dette mismatch baseret på de skønsmæssige fremskrivninger. Figurerne viser i procent af de medieuddannede i hver gruppe, hvor stort overudbuddet kan forventes at blive i perioden 2004 til ,0% Mediearbejdskraft mismatch Antal personer 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Journalister Akademisk formidler Kunst. fag Prod. tekniske fag Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Figur 8 Journalisterne svingede i 1990 erne mellem en arbejdsløshed på 3% og 6 %. De sidste par år har ledigheden bevæget sig op på ca. 10 %. Frem til 2010 må overudbuddet forventes igen at falde til et niveau, der ligger mellem 90 er-niveauet og det nuværende niveau. Journalisternes arbejdsløshed forventes at falde fra 2004 til 2010, fordi efterspørgslen stiger mere end udbuddet. 20 Udbuddet fra den traditionelle journalistuddannelse forventes at vokse svagt fra 2004 til Samtidig forlader en gruppe med den traditionelle elevuddannelse hvert år arbejdsmarkedet. Deres afgang fra arbejdsmarkedet vil være med til at opveje det øgede udbud fra de nye journalistuddannelser på universiteterne.
22 Antallet af akademiske formidlere med en medieuddannelse fra universiteterne vokser og virksomhederne forventer, at denne gruppes beskæftigelse stiger. Virksomhederne forventer også, at netop de akademiske formidlere bliver den næststørste gruppe medieuddannede i Resultatet er, at der på længere sigt ikke forventes at opstå en markant ubalance for universiteternes medieuddannede. Uddannelserne er imidlertid endnu relativt nye, og det betyder, at afgangen fra arbejdsmarkedet er begrænset. Ændrer forudsætningerne sig ikke, kan ledigheden for de akademiske formidlere derfor stige fra godt 10 % i 2004 til et niveau på knap 15 % i De universitære humanistiske uddannelser på medieområdet havde også i 1990 erne en ledighed på over 10 %. De kunstneriske uddannelser, f.eks. design og universitetsuddannelsen dramaturgi, har også en så stærk udbudsstigning, at der i perioden 2004 til 2010 fortsat forventes at være et overudbud på mellem 10 % og 20 %. De produktionstekniske uddannelser kan ifølge fremskrivningen forventes at opleve tilsvarende overudbud mellem 15 % og 20 %. For både de kunstneriske og produktionstekniske uddannelser er der dog tale om små uddannelsesgrupper behæftet med en vis beregningsmæssig usikkerhed. 21
23 Mediearbejdskraft mismatch 25,0% Antal personer 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Grafisk/teknisk Videnformidling Virksomhedskommunikation Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet Figur 9 De grafisk/tekniske uddannelser har en ganske høj udgangsledighed på over 15 %. Yderligere falder de erhvervsuddannedes andele af beskæftigelsen, idet den samlede efterspørgsel på denne uddannelsesgruppe falder. Udbuddet falder imidlertid i samme periode. Det betyder, at der frem til 2010 forventes faldende ledighed for de grafisk/teknisk uddannede. Udbuddet af arbejdskraft med en uddannelse inden for videnformidling stiger svagt, og en stigende efterspørgsel bevirker, at der er udsigt til faldende ledighed. Derimod vokser uddannelserne under kategorien virksomhedskommunikation så meget, at der vil være et svagt stigende overudbud fra 2004 til Arbejdsmarkedets fleksibilitet og uddannelsesreformer Mediearbejdsmarkedet vil i de kommende år være præget af et overudbud af arbejdskraft. 22
24 Efterspørgselsanalysen viser dog, at der inden for mediebranchen er en fleksibilitet i forhold til at erstatte medarbejdere med én faglig baggrund med medarbejdere med andre uddannelser. Ofte vil personer med korte medieuddannelser videreuddanne sig i perioder med arbejdsløshed. Samtidig gælder det for flere medieuddannelser, at de i høj grad kan anvendes uden for medievirksomhederne. Det er kendetegnende for et sundt arbejdsmarked. Tre fjerdedele af journalisterne var i 2001 ansat i medievirksomheder, men kun hver femte akademiske formidler var ansat i medievirksomheder. Efterspørgselsanalysen viser også, at det kun er meget sjældent, at opslag med mediejobs får flere hundrede ansøgninger. Hovedparten af stillingerne har under 50 ansøgninger og halvdelen har under 10 ansøgninger. Det styrker indtrykket af et arbejdsmarked, hvor uddannelserne giver mulighed for ansættelse i mange typer stillinger. Samtidig ændrer medieuddannelserne sig i disse år som følge af en række uddannelsesreformer. For de korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne er en lang række traditionelle uddannelser blevet afløst af nye uddannelser, blandt andet i forbindelse med en omfattende reform af uddannelsesområdet i år En væsentlig del af den universitetslov, der trådte i kraft sommeren 2003, er en uddannelsesreform, der skal styrke fleksibilitet og mobilitet i universiteternes uddannelser. Uddannelsesreformen skal skabe endnu bedre sammenhæng mellem uddannelserne og akademikernes arbejdsmarked. Bachelorer skal smertefrit kunne vælge mellem flere fagligt relevante kandidatuddannelser. Det vil blive nemmere at kombinere uddannelseselementer på tværs af faggrænser og universiteter, og at kombinere fag i forhold til egne jobønsker og arbejdsmarkedets behov. 23
25 Tilsvarende målsætninger er med udgangspunkt i regeringens handlingsplan "Bedre uddannelser" indarbejdet i flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelser visse produktionstekniske og kunstneriske uddannelser og uddannelser inden for videnformidling og i resultatkontrakterne mellem Kulturministeriet og uddannelserne. Det fremgår af kontrakterne, at uddannelsesinstitutionerne i de kommende år nøje skal overvåge sammenhængen mellem uddannelsesudbuddet, beskæftigelsessituationen og arbejdsmarkedets behov. Mediearbejdsmarkedet - uddannelse, arbejdskraft og kompetencer Udgivet af: Videnskabsministeriet Ministeriet for videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade København K Telefon: Fax: Publikationen udleveres gratis så længe lager haves ved henvendelse til: IT- og Telestyrelsen, danmark.dk Telefon: 1881 sp@itst.dk Publikationen kan også hentes på Videnskabsministeriets hjemmeside: ISBN (internet): Grafisk produktion: Jørn Moesgård as Tryk: EJ Graphic A/S Oplag: 3000 ISBN:
26
Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse. September 2003
Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse September 2003 Mediearbejdsmarkedet arbejdskraft og kompetencer: Efterspørgselsanalyse September 2003 http://nydj.synkron.com/graphics/nyheder/tr-nettet/2004/efterspoergelsesanalyse.doc
Læs merePrognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.
Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen
Læs mereAnalyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it. Bilag til fremskrivninger
Analyse af fremtidens kompetencebehov i krydsfeltet mellem finans og it Bilag til fremskrivninger Udarbejdet for Copenhagen Finance-IT Region (CFIR) af Teknologisk Institut Juni 2010 Fremskrivning af udbud
Læs mereMangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere
Mangel på uddannet arbejdskraft Analyse udarbejdet i samarbejde med Dansk Metal Mangel på faglærte jern- og metalarbejdere og tekniske KVU ere Frem mod 22 forventes en stigende mangel på uddannet arbejdskraft.
Læs mereHver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden
Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.
Læs merePROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020
PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for
Læs mereStartlønnen er faldet
Startlønnen er faldet Startlønnen for dimittender er faldet fra 2017 til 2018, viser DJ s dimittendstatistik for oktober 2018. DJ s dimittendstatistik, der siden 2007 har registreret de nyuddannedes første
Læs mereNotat. Optag og ledighed et opsummerende notat. Danske Fysioterapeuter. Til: HB
Notat Danske Fysioterapeuter Til: HB Optag og ledighed et opsummerende notat Dette notat opsummerer udviklingen i optag på landets fysioterapiuddannelser, udviklingen i ledigheden og forventningerne til
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND
JANUAR 213 KKR MIDTJYLLAND, REGION MIDTJYLLAND OG BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I MIDTJYLLAND 3 INDHOLD 1 Indledning
Læs mereFærre faglærte udfordrer fødevarebranchen
Mette Louise Pedersen, chefkonsulent og Peter Bernt Jensen, konsulent melp@di.dk, 3377 4845; pebj@di.dk, 3377 3421 SEPTEMBER 2018 Færre faglærte udfordrer fødevarebranchen Fødevarebranchen er udfordret
Læs mereStart-lønnen steget igen
Start-lønnen steget igen Startlønnen for dimittender er steget igen efter to års direkte fald, viser DJ s dimittendstatistik for oktober 2017. Sidste år faldt den gennemsnitlige startløn med godt 1.000
Læs mereMere fleksible universitetsuddannelser. 6. december Uddannelses- og Forskningsministeriet
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet om: Mere
Læs mereAkademikere beskæftiget i den private sektor
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt
Læs mere1. Introduktion... 2 2. Metode... 2 3. Udviklingen i antal beskæftigede med journalistuddannelse... 3
MEDIERNES UDVIKLING 20 I DANMARK 014 BRANCHEANALYSE ANSÆTTELSESSTATISTIK H. C. Andersens Boulevard 2 DK-1553 København V +45 3373 3373 www.kulturstyrelsen.dk medieudviklingen@kulturstyrelsen.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereHver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring
Hver tredje ufaglærte står uden job to år efter fyring Økonomiske kriser har store konsekvenser for ufaglærte. Ikke nok med at rigtig mange mister deres arbejde, men som denne analyse viser, er det vanskeligt
Læs mereD e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d
D e n p r i v a t e s e r v i c e s e k t o r i Ø s t d a n m a r k n u o g f r e m m o d 2 0 2 0 RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Dato: 23. maj 2017 COWI A/S har udarbejdet en analyse af den private servicesektor
Læs mereDREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet
DREAM's fremskrivning af balancer på arbejdsmarkedet Den fremadrettede udvikling i arbejdsudbud/beskæftigelse udstikker sammen med produktivitetsudviklingen, rammerne for den økonomiske vækst og velstand.
Læs mereBEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET
NOVEMBER 213 REGION HOVEDSTADEN BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADSOMRÅDET PIXI-RAPPORT 1. BEHOVET FOR VELFÆRDSUDDANNEDE I HOVEDSTADEN 3 INDHOLD 1 Indledning 1 2 Overordnede konklusioner 2 3 De
Læs mereBeskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006
Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft
Læs mere2 I forhold til overskuddet af gymnasieuddannede kan det bemærkes: at ca. 40% denne gruppe er under videre uddannelse. at ca. 80% af væksten i ændringen af udbuddet af gymnasieuddannede 2015-2025 udgøres
Læs mereProfessionsbachelorers faglige mobilitet
Professionsbachelorers faglige mobilitet Af, NIHB@kl.dk Professionsbachelorer som pædagoger, lærere og sygeplejersker har gennemført en uddannelse rettet mod en specifik arbejdsfunktion, som hoved saglig
Læs mereDen private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede
Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste
Læs mereSammensætning Medlemmerne af Det Nationale IT Kompetence Board skal bestå af folk med viden om og legitimitet indenfor IT arbejdsmarkedet
En samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer IT Branchen, Prosa og IDA anbefaler, at der etableres en samlet strategi for Danmarks Digitale Kompetencer og nedsættes et Nationalt IT Kompetence Board,
Læs mereFaktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor
April 2016 Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor Indhold Faktaark: Akademikerbeskæftigelsen i den private sektor...1 Indledning og metode...2 Beskæftigelsen i den private sektor...2 Akademikerbeskæftigelsen
Læs mereEndnu et fald i start-lønnen
Endnu et fald i start-lønnen Startlønnen for dimittender er for anden gang på 9 år faldet, viser DJ s dimittendstatistik for oktober 2016. Den gennemsnitlige startløn faldt med godt 1.000 kr. til 30.664
Læs mereStore uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse
Store uddannelsesmæssige udfordringer for den private beskæftigelse Med den ventede private beskæftigelsesudvikling frem mod 2020 og de historiske strukturelle tendenser vil efterspørgslen efter ufaglærte
Læs mereSURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL
Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen
Læs mereLigestilling blandt dimittender
Feb 09 Notat Ligestilling blandt dimittender For andet år i træk viser DJs dimittendstatistik, at der i praksis er ligestilling blandt nyuddannede. Lige mange mænd og kvinder får næsten det samme i løn.
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til
Læs mereStor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft
3 KAPITEL Stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft På baggrund af de historiske tendenser og de nyeste uddannelsesmønstre er der stor risiko for mangel på uddannet arbejdskraft i 22. Fremskrivninger
Læs mereARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID
16. oktober 28 ARBEJDSKRAFTMANGEL INDENFOR SEKTORER OG OVER TID Hovedudfordringen de kommende par år bliver ikke generel mangel på arbejdskraft i den private sektor, men nærmere mangel på job. Opgørelser
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereMEDIEBRANCHENS ØKONOMI OG BESKÆFTIGELSE
FEBRUAR 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN MEDIEBRANCHENS ØKONOMI OG BESKÆFTIGELSE FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X Mediebranchens økonomi og beskæftigelse 2016 Indhold 1 Introduktion...
Læs mereJournalistuddannelserne
Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne Brugerundersøgelse blandt dimittender 2004 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Journalistuddannelserne
Læs mereAnvendelsen af højtuddannet arbejdskraft
Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft er i nogle brancher fordoblet på blot otte år I perioden -18 er der sket et markant løft af uddannelsesniveauet blandt de beskæftigede. I finansierings- og forsikringsbranchen
Læs mereDrengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked
Drengene bliver tabere på fremtidens arbejdsmarked Det er i særlig grad drengene, der sakker bagud, når det handler om at få en uddannelse ud over folkeskolens afgangsprøve. Ifølge regeringens målsætning
Læs mereAnalyse. Hvilke kompetencer får Danmark brug for? 20. december Kristian Binderup Jørgensen. Kontakt. Klik her for at angive tekst.
Analyse 20. december 2018 Hvilke kompetencer får Danmark brug for? Af Kristian Binderup Jørgensen Kontakt Ledende økonom Kristian Binderup Jørgensen Tlf. 3140 8705 E-mail kbj@kraka.org Klik her for at
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereUDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN
UDDANNELSE I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Uddannelse Uddannelsesniveauet i Region
Læs mereANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv. Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv
ANALYSENOTAT Analyse af de kreative erhverv AF ØKONOM JONAS MEYER & STUDENT TOBIAS ALVIN ANDERSEN Økonomiske nøgletal for de kreative erhverv De kreative erhverv har traditionelt set udgjort et dansk kraftcenter,
Læs mereKrisens tabte job kan genvindes uden overophedning
Krisens tabte job kan genvindes uden overophedning Arbejdsmarkedet fortsætter de flotte takter vi har været vidner til siden foråret 213. I august måned voksede beskæftigelsen med 3.9 personer og siden
Læs mereKRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer. 4. august 2015 Sagsnr. 11180032
KRAVSPECIFIKATION Kortlægning af virksomheders behov for digitale kompetencer 4. august 2015 Sagsnr. 11180032 Kravspecifikation side 2/10 1. Indledning 1.1 Formål med opgaven, der udbydes Erhvervsstyrelsen
Læs mereAnalyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen
Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereVÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE
VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 2015 87 23 VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige
Læs mereForsikring mod ledighed
Forsikring mod ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked hviler blandt andet på, at der er økonomisk tryghed i tilfælde af ledighed. Dagpengesystemet er derfor et væsentligt element i den danske model, som
Læs mereArbejdsmarkedet i Næstved Kommune
Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende
Læs mereEn temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune
En temperaturmåling Af Arbejdsmarkedet i Aabenraa kommune - Virksomhedsbarometer For perioden Medio Oktober 2013 januar 2014 12. februar 2014 1 Indhold Indledning:... 3 Temperaturen på arbejdsmarkedet
Læs mereDanske lærebøger på universiteterne
Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger
Læs mereLivslang uddannelse og opkvalificering af alle på arbejdsmarkedet
Regeringen 20. marts 2006 Landsorganisationen i Danmark Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd Akademikernes Centralorganisation Ledernes Hovedorganisation Dansk Arbejdsgiverforening Sammenslutning
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereArbejdsgruppe om fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser
December 2006 Arbejdsgruppe om fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser Dansk Journalistforbund, Grafisk Arbejdsgiverforening, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening,
Læs mereVirksomhederne ser positivt på globaliseringen
D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge
Læs mereArbejdsmarkedet i Faxe Kommune
Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Skræmmekampagne om overophedning på baggrund af uvirkeligt eksempel Tirsdag den 16. oktober 2018 Dansk Arbejdsgiverforening advarer om fare for, at økonomien kommer op i alt for højt et gear, så
Læs mereSpørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen
NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,
Læs mereBESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004
KONSERVATORIET FOR MUSIK OG FORMIDLING BESKÆFTIGELSESRAPPORT 2004 Januar 2005 Vestjysk Musikkonservatorium Kirkegade 61 6700 Esbjerg www.vmk.dk info@vmk.dk Indholdsfortegnelse 1. Indledning Side 2 2. Konservatoriets
Læs mereNORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE
NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader
Læs mereBAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater
BAGGRUNDSNOTAT PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder
Læs mereADGANGSKRAV for Kommunikation og Performance Design
ADGANGSKRAV for Kommunikation og Performance Design CAND.COMM. Gældende pr. 1. september 2019 ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskravav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk bacheloruddannelse på
Læs mereBehovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark. Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011
Behovet for uddannelse og kompetencer i Region Syddanmark Temamøde og jobcenterchefmøde 24. november 2011 1. Formålet med projektet Anvendelsesorienteret viden som kan styrke målretning af vejledning på
Læs mereEt dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende
Et dyrt loft Udbud og efterspørgsel efter ingeniører og konsekvenser af et loft over optaget af internationale studerende Konklusioner Forskellen mellem den stigende efterspørgsel og det hidtidige optag
Læs mereMere salg i slankere videnerhverv
Mere salg i slankere videnerhverv INDLEDNING De videntunge erhverv udgør en væsentlig del af økonomien og beskæftigelsen. Både i sin egen voksende størrelse, men især som en afgørende katalysator for innovation
Læs mereAMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn
AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er
Læs mereHøjtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst
Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder
Læs mereBeskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009
Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...
Læs mereMEDIEBRANCHENS ØKONOMI OG BESKÆFTIGELSE GRAFER OG TABELLER
FEBRUAR 2017 MEDIERNES UDVIKLING I DANMARK WWW.SLKS.DK/MEDIEUDVIKLINGEN MEDIEBRANCHENS ØKONOMI OG BESKÆFTIGELSE GRAFER OG TABELLER FOTO: COLOURBOX ISSN 2445-852X Omsætning i mio. kr. (løbende priser) fordelt
Læs mereADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation
ADGANGSKRAV for Arbejdslivsstudier og Kommunikation CAND.SOC. ROSKILDE UNIVERSITET 1 1. Adgangskrav 1.1 Retskrav Har du gennemført en Humanistisk eller Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse på RUC i
Læs mereJOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med
Læs mereNotat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere
Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for
Læs mereSekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov
Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan
Læs mereJOURNALISTIK. Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet
JOURNALISTIK Cand.Public. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet  Stærkere journalister Der stilles store krav til journalister i den digitale tidsalder. Stadig mere professionelle kilder forsøger med
Læs mereUddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling
Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon
Læs mereSammenfatning. Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området
Erhvervs- og kompetenceanalyse for Energi og IKT erhvervene i Energi Horsens området Sammenfatning Vitus Bering Innovation Park Chr. M. Østergaards Vej 4 DK-8700 Horsens Tlf. +45 70 26 37 48 www.energihorsens.dk
Læs mereAMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland
AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015
Læs mereBehov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet
VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave
Læs mereBeskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Beskæftigelsesmæssige konsekvenser af infrastrukturinvesteringer i Østdanmark April 2011 1 Sammenfatning I dette notat sammenfattes analysens overordnede resultater
Læs mereVIDEN TO GO. Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse
X Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Øget konkurrenceevne og mobilitet gennem målrettet voksen- og efteruddannelse Arbejdsmarkedet er i konstant forandring, og
Læs mereNyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen
Nyuddannede, der søger bredt, har klaret sig bedst gennem krisen I denne analyse er udviklingen i startlønnen for nyuddannede akademikere undersøgt i gennem krisen. Samlet set er startlønnen for nyuddannede
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs mereUdbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring
Udbud af arbejdskraft Den demografiske udfordring Indholdsfortegnelse Resume... 3 Arbejdsstyrken og den demografiske udfordring... 4 Figur 1 Fremskrivning af arbejdsstyrken i Nordjylland... 4 Figur 2 Fremskrivning
Læs mereFup og fakta i SU-debatten
Fup og fakta i SU-debatten Fortalerne for SU-forringelser er enige om, at SU-pengene kan bruges bedre, men enigheden ophører, når det handler om hvad pengene i stedet kan bruges til. Blandt ønskerne nævnes
Læs mereANALYSE. Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal. www.fsr.dk. FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark.
Cand.merc.aud.-uddannelsen i tal ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.
Læs mereAkademisk arbejdskraft i Vestjylland udbud og efterspørgsel og rekrutteringsproblemer
Akademisk arbejdskraft i Vestjylland udbud og efterspørgsel og rekrutteringsproblemer RAR Vestjylland har ønsket at sætte fokus på akademisk arbejdskraft og herunder rekrutteringsproblemer. Det belyses
Læs mereBrancheanalyse af frisørbranchen
Brancheanalyse af frisørbranchen For Serviceerhvervenes Efteruddannelsesudvalg December 2006 Udarbejdet af New Insight A/S Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrunden for analysen... 3 2. Analysens
Læs mereBilag om korte videregående uddannelser i tal 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 12 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om korte videregående uddannelser i tal 1 I dette
Læs mere7 ud af 10 akademikere har længere uddannelse end deres forældre
7 ud af 1 akademikere har længere uddannelse end deres forældre AE har undersøgt den familiemæssige uddannelsesbaggrund for alle nyuddannede akademikere. Analysen viser, at 73 procent af alle nyuddannede
Læs mereErhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002
Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:
Læs mereKommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere
Kommentarer til spørgeskemaundersøgelse blandt jobudbydergruppen vedr. Jobnetværk for nydanskere Der er 31 respondenter, der har bidraget til spørgeskemaundersøgelsen. Dette svarer til, at lidt under halvdelen
Læs mereRAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet
RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til
Læs mereAf Mette Hørdum Larsen Økonom i LO
ANALYSE Der er IKKE generel mangel på hænder Torsdag den 14. juni 2018 Der er ikke tegn på, at vi er på vej ind i en situation med skrigende mangel på hænder. Intet tyder på at økonomien er ved at overophede,
Læs mereVÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE
8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,
Læs mereUndersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2014
Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2014 December 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 1. INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.
Læs mereTabel 1. Arbejdskraftbalancen Gribskov Kommune, status og udvikling
Arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune Nedenfor er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Gribskov Kommune, der er en sammenlægning af Græsted-Gilleleje og Helsinge kommuner. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes
Læs mereKortlægning af ingeniørlederne
Kortlægning af ingeniørlederne Januar 2018 Opsummering Boks 1 Konklusioner En højere andel af ingeniører arbejder som ledere end den samlede population af tilsvarende højtuddannede. Forskellen er markant
Læs mereFigur 1: Udviklingen i den gennemsnitlige ledighed blandt nyuddannede djøfere, Ref. MSL
Ref. MSL I april 2017 var 1.263 nyuddannede djøfere berørt af ledighed, hvilket svarer til en ledighedsprocent blandt nyuddannede på 27,3. Nyuddannede er defineret som personer, der har afsluttet deres
Læs mereBILAGSRAPPORT. Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet 2006
BILAGSRAPPORT Uddannelses- og arbejdsmarkedet på medie- og kommunikationsområdet 2006 Epinion for Undervisningsministeriet November 2006 Indhold 1 Indledning 3 2 Løsningsdesignet uddybet 4 2.1 Kortlægning
Læs mereAndelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder
Andelen af lønmodtagere med lang anciennitet falder Andelen af private lønmodtagere med over eller års anciennitet på deres arbejdsplads er faldende. Tendensen til, at en mindre procentdel har samme arbejde
Læs mereNordjyske virksomheders brug af jobrotation
Nordjyske virksomheders brug af jobrotation Privat jobrotation i alle nordjyske kommuner Alle nordjyske kommuner har godkendt jobrotation i private virksomheder. I alt 388 virksomheder har gjort brug af
Læs merenyuddannede står i forhold til arbejdsmarkedet, samt i hvilket omfang de starter egne virksomheder, og hvor de bosætter sig henne.
Hvor bliver de studerende af når de går ud? Universiteterne får i stadig højere grad øjnene op for de mange muligheder, der ligger i Danmarks Statistiks registre. Universiteterne er blandt andet meget
Læs mere