Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold"

Transkript

1

2 Anna Bachmann Boje Sundheds og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune Projektledelse ide og monitorering Stine Lauridsen Malin Lundh Lisbet Knold Forebyggelsescenter Nørrebro Inddragelsespiloter - erfaringsbidrag, viden og borgerkontakt Alexandra Brandt Ryborg Jønsson Danske Patienter Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet Projektdesign, gennemførsel af projekt, projektledelse

3 BRUGERUNDERSØGELSER (BRUS) BRUS siden 2010 i SUF I 2012 gav mere end 5000 brugere deres mening til kende om, hvor tilfredse de er med forvaltningens indsats, hvilket udbytte de oplever af deres ydelser, samt hvordan de trives i hverdagen. Der er gennemført BRUS på områderne: Plejebolig Personlig pleje Praktisk hjælp Sygepleje Aktivitetstilbud Visitation Genoptræning Patientrettet Forebyggelse

4 REHABILITERING EN KOMMUNAL KERNEOPGAVE Koordinerede forløb for kroniske patienter Borgerrettet forebyggelse Tidlig opsporing Patientrettet forebyggelse Opfølgning efter udskrivning Palliativ indsats Rehabilitering KOL, type 2 diabetes, hjertekar sygdom og kræft

5 BRUGERUNDERSØGELSEN

6 SUNDHEDSPOLITIK Vi har københavneren og hverdagslivet i centrum Vi sikrer særlig støtte til de københavnere, som har de største behov Vi ligestiller psykisk og fysisk sundhed Vi samarbejder bredt for at sikre løsninger af høj kvalitet for københavnerne

7 SAMARBEJDSPROJEKT Undersøgelse af indsatsområder i forbindelse med styrkelse af kortuddannedes brugerinddragelse i Københavns Kommunes forebyggelsescentre B R U G E R I N D D R A G E L S E, 1 8. J U N I, R H S A M O R D N I N G S U D V A L G

8 SEKUNDÆR VS PRIMÆRSEKTOR?

9 BRUGERES VIDEN NØDVENDIG Kroniske og komplekse forløb Sygdom skal håndteres i hverdagslivet 5 timer hos behandler 8755 timer klares i hverdagslivet herunder i kommunalt regi Brugerens viden og ressourcer har betydning for behandling

10 (FOR)BRUGERROLLEN UNDER FORANDRING Kommer med viden Er aktive Ønsker inddragelse Brugerne vil gerne være aktive Kræver nye samarbejdsformer

11 FORSKELLIG VIDEN Professionelles viden Diagnose Sygdoms årsag Prognose Behandlingsmuligheder Mulige outcomes Brugernes viden Erfaringer med sygdom Sociale omstændigheder Holdning til risici Værdier Præferencer Angela Coulter et al, 2011: Making shared decision-making a reality. Kings

12 NIVEAUER FOR INDDRAGELSE Organisatorisk inddragelse Pårørende inddragelse Individuel inddragelse

13 KAN EFFEKTERNE OVERFØRES? Lever sundere Bedre livskvalitet Følger behandlingsplaner bedre Oplever færre fejl Bedre fagligt outcome Mere tilfredse med beslutninger Bruger sundhedsvæsenet mindre Mere tilfredse pårørende mindre belastning Bedre løsninger en anden viden Coulter, 2012 Sundhedsstyrelsen, 2007 MTV, hjerneskaderehabilitering, 2012

14 FORMÅL MED PROJEKTET Formålet med projektet var at styrke tilfredsheden med rehabiliteringsforløb blandt borgere med kort uddannelse, gennem øget brugerinddragelse. Formålet med del-undersøgelsen var at undersøge hvilke indsatsområder, der er relevante, i forbindelse med styrkelse af kortuddannedes brugerinddragelse i Københavns kommunes forebyggelsescentre.

15 MATERIALE OG METODE Fokusgruppeinterview med ansatte Fokusgruppeinterview med patienter Observationsstudier i indledende samtaler samt samtaler om sundhed og XL samtaler Deltagerobservation på holdundervisningen Opfølgende spørgsmål og uformelle samtaler med ansatte og borgere

16 RESULTATER - Borgere er generelt glade for deres forløb på forebyggelsescenteret - De sundhedsprofessionelle søger og ønsker at brugerinddrage - Forståelsen af brugerinddragelse blandt de sundhedsprofessionelle er forskellig

17 ULIGHED To former for ulighed: - Adgang til hold Borgerne kan ikke italesætte behov Borgerne forstår ikke tilbuddene - Social ulighed Sociale problemer kan skygge for at få det fulde udbytte af centeret

18 UDFORDRINGER - Elektronisk journalføring låser samtale, irrelevante spørgsmål etc - Prædefinering af problemer (faglig identitet i fare) - Praktiske omstændigheder (ventetid, varighed osv) - Møder kun borger start og slut i forløbet midtvejssamtale?

19 INDSATSOMRÅDER Styrke medarbejdernes mulighed for at arbejde med brugerinddragelse undervisning, fælles forståelse, kultur Styrke borgernes empowerment i den indledende samtale Metoder til brugerinddragelse Styrke inddragelsen af de kortuddannede Redskaber til inddragelse Øge graden af individualisering i tilbuddene ændre spørgeskema, fleksibilitet i forløb

20 INTERVENTIONER Uddannelse af ansatte på FCN i brugerinddragelse Uddannelse af inddragelsespiloter Fælles beslutningstagning Samtalekort til samtaler med brugere

21 VIRKER DET? 120% 100% 80% 60% 40% BRUS 2012 Efter ny samtaleform % 0% Enig Uenig Hverken uenig eller enig Ikke udfyldt Figur 1. Opgørelse af brugernes besvarelse af spørgsmålet Jeg var med til at bestemme sammensætningen af tilbud i mit forløb.

22 7 ANBEFALINGER NÅR I SKAL STYRKE BRUGERINDDRAGELSEN Der skal skabes en fælles forståelse af, hvad brugerinddragelse betyder i den aktuelle kontekst Introducer medarbejderne til teorierne bag brugerinddragelse, men tag udgangspunkt i praksis og gør det relaterbart for den enkelte Fastlæg jeres mål med brugerinddragelsen og vælg metoder derefter Involver brugerne i hele forløbet Understøt brugerne i at være involveret Vær åben selv eksperter kan blive bedre Evaluer og vær klar til at gennemføre eventuelle ændringer

23 BRUGERINDDRAGELSE Fra samtaleskema til samtalekort Malin Lundh, Klinisk diætist Stine Lauridsen, Sundhedskonsulent Lisbet Knold, Sundhedskonsulent Forebyggelsescenter Nørrebro

24 MÅLGRUPPER alle over 18 år Rask I risiko Kronisk sygdom Aktivitetsparate i Basis-kombinationsforløb (BIF) Ønske om at ændre livsstil Type 2 diabetes KOL Hjertesygdom Psykisk syge med hjemmevejledere (SOF) Unge i risiko for at falde fra ungdomsuddannelse Forhøjet blodtryk Forstadier til type 2 diabetes Forhøjet kolesterol BMI <35 Borgere med (symptomer på) stress

25

26

27

28 Målgruppen Samtaler med 25 borgere Henvist med forskellige diagnoser, f.eks. Diabetes, KOL, forhøjet blodtryk/kolesterol, Overvægt (BMI over 35) Kan være henvist via egen læge eller selvhenvendelse

29

30 Samtalen Indledning Borgeren præsenteres for emnerne i samtalen. Vælger selv fokus for samtalen Undervejs De forskellige emner tages op i forhold til, hvor samtalen naturligt bevæger sig hen. Mulighed for (og pligt til) at vende tilbage til emner. Afslutning Opsummering og aftale om videre forløb

31 Fra skema til kort

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. Kræftsymposium 2014, Vejle Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. TO UNDERSØGELSER PROGRAM Om ViBIS og vores arbejde Hvad er patientinddragelse? Hvorfor er patientinddragelse vigtigt? To undersøgelser

Læs mere

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder

SKA temaeftermiddag. Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder SKA temaeftermiddag Alexandra Ryborg Jønsson Projektleder DANSKE PATIENTER 17 medlemsforeninger Repræsenterer 79 patientforeninger Tilsammen ca. 862.000 medlemmer VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder

Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker. Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder Oplæg til Landskonference for reumatologiske sygeplejersker Vibe Hjelholt Baker Antropolog, master i HTA Projektleder 99% af danske sygeplejersker mener at det er vigtigt at inddrage patienter i pleje

Læs mere

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende

Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvordan involveres ældre med multisygdom i behandlingsbeslutninger i almen praksis? Alexandra Brandt Ryborg Jönsson PhD Studerende Hvorfor skal de overhovedet involveres? Sygdomsmønstre gør patienters

Læs mere

Morten Freil Direktør

Morten Freil Direktør Morten Freil Direktør ALLE ØNSKER INDDRAGELSE. Men hvad er det vi/i vil? HVAD ER PATIENTINDDRAGELSE? Det handler blandt andet om, at personalet anerkender, at man ikke kan forvalte andre menneskers liv

Læs mere

VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?)

VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?) VILJEN ER DER (men hvorfor er nogle bedre til at inddrage end andre?) ALEXANDRA BRANDT RYBORG JØNSSON ANTROPOLOG, PHD STUDERENDE PROJEKTLEDER & KONSULENT I VIBIS ViBIS Videnscenter for Brugerinddragelse

Læs mere

Patienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør

Patienternes forventninger til fremtidens sygehus. Morten Freil Direktør Patienternes forventninger til fremtidens sygehus Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Kroniske sygdomme http://www.sifolkesundhed.dk/upload/kap_35_folkesund heden_i_fremtiden.pdf Finn Breinholdt

Læs mere

Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter.

Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter. Referat Beslutningsstøtteværktøjer, Gråzoneprojektet og inddragelsespiloter. Tidspunkt: onsdag d. 4 marts 2015 13.15 16.15 Sted: ViBIS. Kompagnistræde, 22. 1. sal, 1208 København K. Deltagere til arrangementet:

Læs mere

Evaluering af projekt til styrkelse af brugerinddragelse hos brugere med kort uddannelse i Forebyggelsescenter Nørrebro

Evaluering af projekt til styrkelse af brugerinddragelse hos brugere med kort uddannelse i Forebyggelsescenter Nørrebro Evaluering af projekt til styrkelse af brugerinddragelse hos brugere med kort uddannelse i Forebyggelsescenter Nørrebro Juni 2015 Alexandra Brandt Ryborg Jønsson Anna Bachmann Boje Line Hjøllund Pedersen

Læs mere

Projektleder Line Hjøllund Pedersen -

Projektleder Line Hjøllund Pedersen - Projektleder Line Hjøllund Pedersen - lip@vibis.dk INDHOLD Hvorfor brugerinddragelse Hvordan kan brugerperspektivet inddrages i kvalitetsudvikling Udfordringer og løsninger National kortlægning Patient-

Læs mere

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker

Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker Fagligt Selskab for Lunge- og Allergisygeplejersker OPLÆGGET Kort om ViBIS Hvad er brugerinddragelse Hvorfor brugerinddragelse Læger og sygeplejerskers forståelser og oplevelser Det Brugerinddragende Hospital

Læs mere

Set, hørt - og forstået

Set, hørt - og forstået Strategi for inddragelse af patienter og pårørende 2015-2018 Set, hørt - og forstået Somatiske sygehuse i Region Syddanmark Vedtaget af regionsrådet xx. dato Hvorfor denne strategi? Set, hørt og forstået

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning

Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning Beslutningsstøtteværktøjer inddragelse af patient og pårørende i beslutningstagning Lange og komplekse neurorehabiliteringsforløb efter en rygmarvsskade Patienter med rygmarvsskader fra Østdanmark, Grønland

Læs mere

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN

SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN SAMMEN OM SUNDHED PÅ BISPEBJERG OG NØRREBRO FOREBYGGELSESCENTRENE KØBENHAVN Foto: KØS Museum for kunst i det offentlige rum. Fotograf: Anders Sune Berg EN VARIG INDSATS FOR LIGHED I SUNDHED Sammen om sundhed

Læs mere

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro

SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET. Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro SUNDHEDSHUS NØRREBRO OG FOREBYGGELSESCENTRET Sten Tornhøj Skafte Fysioterapeut Leder af individrettede tilbud på Forebyggelsescenter Nørrebro PROGRAM Velkommen til Forebyggelsescenter Nørrebro Kort introduktion

Læs mere

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom

Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER Louise Stage & Tine Skovgaard Københavns Kommune www.kk.dk Side 2 / Komite for helse og sosial i Bergen Kommunalreformen 2007 Kommunen del af sundhedsvæsnet

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014

KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Halvårsrapport. 1. halvår 2014 Halvårsrapport 1. halvår 2014 Indholdsfortegnelse OVERBLIK 3 RESUME 4 1. FRIHED TIL AT LEVE LIVET 1.1 HVERDAGSRAHABILITERING TIL PRAKTISK OPGAVER 1.2 BEHOV FOR HJÆLP 12 MDR. EFTER HVERDAGSREHABILITERING

Læs mere

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA

BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA BILAG 1B: OVERSIGTSSKEMA Oversigtsskemaet indeholder 8 kolonner. Herunder følger en forklaring af de enkelte kolonner. De grå rækker i skemaet er opgaver, som skal afrapporteres i den samlede evalueringsrapport,

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne,

1. Redegørelse for tilbud og efterspørgsel på de ydelser, som Københavns fem eksisterende sundhedshuse tilbyder københavnerne, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen NOTAT Til Henrik Appel Besvarelse af spørgsmål fra Henrik Appel vedrørende sundhedshusene i København. Medlem af Borgerrepræsentationen Henrik Appel (S) har i e-mail den

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10 Flere

Læs mere

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren som har risiko for at få betydelige

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken

Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Bilag 1 Sundheds- og Omsorgsudvalgets handleplan til Inklusionspolitikken 2011-2014 I denne handleplan redegøres for hvordan

Læs mere

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Motion og Kost i dit SundhedsHus. Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til borgeren Motion og Kost i dit SundhedsHus Et gratis tilbud til dig, der har diabetes 2 eller forstadier hertil, forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje vedrørende tidlig identificering af palliative behov hos borgere>65 år med livstruende sygdom (KOL, kræft og/eller hjertesvigt)som bor i eget hjem Samarbejde

Læs mere

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse

Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse Din viden, min viden - bedre sammen Region Syddanmarks strategi for patient- og pårørendeinddragelse 2015-2018 Gældende for de somatiske sygehuse i Region Syddanmark FORSLAG ENDNU IKKE GODKENDT Grafisk

Læs mere

SYGEPLEJE BRAINSTORM

SYGEPLEJE BRAINSTORM SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse

Læs mere

Annette Wandel Vicedirektør

Annette Wandel Vicedirektør Annette Wandel Vicedirektør MÅLER DIREKTE PÅ BORGERNES GAVN PRO-data sikrer, at det endelige mål for sundhedsvæsnet afspejler et godt resultat for borgeren som patient. RELEVANS Sektoruafhængige Måler

Læs mere

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter

Pårørende - en rolle i forandring. Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter Pårørende - en rolle i forandring Oplæg af Annette Wandel Chefkonsulent i Danske Patienter www.vibis.dk 9. oktober 2012 Mit oplæg 1. Hvilke roller har de pårørende? 2. Hvad ved vi om de pårørendes behov?

Læs mere

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar

Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status

Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status Kommunale rehabiliteringstilbud til kronisk syge borgere - en status KLs sundhedskonference 2012, Hotel Nyborg Strand Centret er støttet af TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse Den 17. januar 2012 Astrid

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed

Budget 2016-19 Budgetområde 621 Sundhed Indledning Kommunalreformen har betydet, at kommunen er blevet en del af det samlede sundhedsvæsen med ansvar for aktiviteter inden for vederlagsfri fysioterapi, aktivitetsbestemt medfinansiering af det

Læs mere

Kommunens sundhedsfaglige opgaver

Kommunens sundhedsfaglige opgaver Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center

Læs mere

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis.

At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. FORMÅL At undersøge sundhedsprofessionelles forståelser af patientinddragelse samt deres opfattelse af vilkår for patientinddragelse i praksis. Skal bidrage til at give det danske sundhedsvæsen et grundlag

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Handleplan for kommunal medfinansiering.

Handleplan for kommunal medfinansiering. Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige

Læs mere

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den

Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet. Kend din kommune - og styr den Debatmøde 5: Styrket samarbejde på sundhedsområdet Kend din kommune - og styr den Tre vigtigste i KL s udspil Det Nære Sundhedsvæsen Flere opgaver skal løses i det nære sundhedsvæsen forebyggelse fremfor

Læs mere

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED

TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk. Politik for SUNDHED TÆTTERE PÅ DET GODE LIV vordingborg.dk Politik for SUNDHED VISION Vordingborg Kommune er storbyens sunde og smukke forhave Vordingborg Kommunes sundhedsområde spiller en central rolle i realiseringen af

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Politikken

Læs mere

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash

Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsudvalget Borgmesteren Input til Københavns Kommunes nye Sundhedspolitik 2015-2025 samt handleplaner for psykisk sundhed og for alkohol og hash København skal have

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 INDHOLD AT NYDE LIVET ER SUNDT s 5 1. EN LANGSIGTET VISION s 7 2. KØBENHAVNERNES SUNDHED 2015 s 9 Vi lever længere, men s 9 Vi har ikke lige muligheder s 10

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen

Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen Brugerinddragelse i det danske sundhedsvæsen Temadag: Patientinddragelse med narrative briller 16. april 2018 Helle Max Martin Projektchef, ph.d. Danske patienter & VIBIS 20 medlemsorganisationer 880.000

Læs mere

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune

SUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,

Læs mere

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune

Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...

Læs mere

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017.

Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. SOLRØD KOMMUNE Bilag 2: Evalueringsrapport - undersøgelse af brugertilfredshed med kronikerrehabiliteringen i Solrød Kommune, 2017. Indledning og datagrundlag Undersøgelsen af brugertilfredsheden med kronikerrehabiliteringen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Hospitalsmodelprojekt

Hospitalsmodelprojekt Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient

Læs mere

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder.

Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. BRUGERINDDRAGELSE Medlemsmøde DSKS, 16. april 2015 Vibe Hjelholt Baker, antropolog, projektleder. STATUS OVER EFFEKTER, METODER OG PRAKSIS I DANMARK VIBIS Videnscenter for Brugerinddragelse ISundhedsvæsenet

Læs mere

Forebyggelsespakke Overvægt

Forebyggelsespakke Overvægt Forebyggelsespakke Overvægt Oplæg for Sund By Netværket 12. september 2013 Sundhedsstyrelsen Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud Tatjana Hejgaard thv@sst.dk Baggrund hvorfor skal overvægt forebygges?

Læs mere

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune Hvem er jeg? Else Deichmann Nielsen Sygeplejerske ved Borgersundhed, Sundhedscenter Hjørring. 67.816 indbyggere Hjørring Sundhedscenter Træningsenheden

Læs mere

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?) KLs konference: Ældre plads til forskellighed Hotel Comwell, Kolding, Mandag d. 26 september 2016 26-09-2016 Lene Jarlbæk, overlæge,

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland.

De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. De forventede økonomiske konsekvenser som følge af ændringer ved forløbsprogrammet for KOL i Region Midtjylland. Indledning På Sundhedsstyregruppens møde den 17. august 2015 blev det besluttet, at udskyde

Læs mere

Introduktion til refleksionskort

Introduktion til refleksionskort Kommuner Introduktion til refleksionskort VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet Hvorfor skal man inddrage borgerne? Borgerens viden om egen sygdom, hverdagsliv og behandlingsforløb er vigtig

Læs mere

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Lindring og livskvalitet til mennesker med demens non-farmakologisk lindring Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes? Workshop 31.01.2012 Anne Knudsen akn@gentofte.dk Tine Meyer tme@gentofte.dk

Læs mere

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland

Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland 1 Satspuljeprojekt Den vigtige Pårørende ml. *Thisted Kommune *Aalborg Kommune *Psykiatrien i Region Nordjylland Formål med ansøgningen Styrke involvering af pårørende til mennesker med en psykisk sygdom

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator

Lidt om mig Cand, Phil Historie Kommunikationskurser Erhvervspædagog Karriere- afklaring Diplom i ledelse sekretariatsleder Vejleder og facilitator Den næste times tid Hvorfor al den snak om patientinddragelse? Hvordan praktiserer man fælles beslutningstagning? Erfaringsudveksling 12 myter om fælles beslutningstagning Yngre Lægers ambassadørordning

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet

Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Slutevaluering af projekt Styrket indsats på kost- og motionsområdet Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulenterne Julie Dalgaard Guldager samt Lene Schramm Petersen marts 2015. 1 I projekt Styrket indsats

Læs mere

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen

Forklar betydningen. Kliniske sygeplejehandlinger. Sygeplejeprocessen Mål 1 Eleven kan gennemføre og reflektere over kliniske sygeplejehandlinger, herunder selvstændigt anvende sygeplejeprocessen til at indsamle data, identificere, analysere, planlægge, udføre og evaluere

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016

Fredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016 Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA

Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Elevens navn: Lokalt bilag til praktikerklæring, SSA Midtmidtvejsevaluering (Praktik 1a) Midtvejsevaluering Slutevaluering (Ikke i praktik1a) Dato: Dato: Dato: Fødselsdato: Hold: SSA Praktik: Praktikstedets/afdelingens

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri

Shared Care i Region Hovedstadens Psykiatri Sekretariats- og Kommunikationsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. 3864 0000 38640078 3864 0007 psykiatri@regionh.dk www.psykiatri-regionh.dk Dato: 11. november 2015 Shared Care i Region Hovedstadens

Læs mere

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning

Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Rammepapir om Arbejdsmarkedstilknytning Udvalget for det nære sundhedsvæsen, 1. april 2019 Psykiatri- og socialudvalget, 23. april 2019 Sundhedsudvalget, 23. april 2019 Baggrund Aftaleparterne har i budgetforliget

Læs mere

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen

Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Dansk Sygeplejeråd, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen 07. marts 2019 DSR, Kreds Midtjylland Kvalitet og kompleksitet i sygeplejen Velkommen til en temadag i Kreds Midtjylland hvor

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

BRUGERINDDRAGELSE. 8. marts, Danske Selskab for Neurorehabilitering

BRUGERINDDRAGELSE. 8. marts, Danske Selskab for Neurorehabilitering BRUGERINDDRAGELSE 8. marts, Danske Selskab for Neurorehabilitering Årsmøde 2017 PROJEKTLEDER & UNDERVISER, VIBIS Josine Elvekjær Legêne Kompetenceudvikling Vidensindsamling og formidling Forandringsledelse

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune

Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune Forløb på tværs - set med kommunal vinkel Direktør Anne Mette Fugleholm Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune www.kk.dk KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Ældre og Sundhed

Læs mere

Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse

Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar 2019 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Afdeling for Data og Analyse 0 Bilag 1: Udvalgte resultater fra BRUS 2018 Januar 2019 Marie Fuglsang

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 13-02-2017 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24.

Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse. Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. Sundhedspolitik for ældrebefolkningen med sundhedsfremme og forebyggelse Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Vingsted 24. oktober 2017 Formand for Seniorrådet, Fredensborg Kommune Formand for Forebyggelsesrådet

Læs mere

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er

Jeg har ingen færdige forståelser af hvad en bruger er eller hvad brugerinddragelse er Oplæg 12-12-2012. (Dias 1) (med præsentation) Jeg hedder Anne Lee, er uddannet sygeplejerske og sundhedsfaglig kandidat. Jeg er ansat i CAST ved Syddansk Universitet, hvor jeg bl.a. beskæftiger mig med

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Bilag 2: Brugerbehov og personas

Bilag 2: Brugerbehov og personas Bilag 2: Brugerbehov og personas Oversigt over behov og udfordringer BEHOV 1: Jeg har behov for at leve sundt så min sygdom ikke forværres BEHOV 2: Jeg har behov for at kunne leve et normalt liv, hvor

Læs mere