Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år"

Transkript

1 Kina UGEBREVET Business Kina #02 Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år Trods høj kinesisk vækst har flere store danske virksomheder klaret sig dårligt med den produktion, de har i Kina. De er ramt af store forandringer i kinesisk økonomi. Men de skærer ikke ned i Kina, tværtimod, for Kina er afgørende for deres globale satsning Solenergi bliver dyrere med EUsag mod Kina Tema: Opstart i Kina Analyse: Afgørende at følge Kina meget tæt

2 Indhold 03 Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år. 05 EU-sag mod Kina gør solenergi dyr TEMA: Opstart i Kina 07 Jensen-vaskeriudstyr fra midt i Kina 08 Vigtigt at forstå kulturforskelle 09 Danske virksomheder søger mod provinsen 10 Afgørende at følge Kina meget tæt 10 Kina åbner dørene for udenlandske servicevirksomheder 12 Kinesisk efterspørgsel efter økologi 13 Vandteknologi på charmeoffensiv til Kina 14 Ny frihandelszone ved Shanghai 15 Kort Nyt 16 Ugens Fokus: Privatforbrug et halter UGEBREVET BUSINESS KINA Udgives af Berlingske Business. Berlingske Media Ansv. redaktør: Lisbeth Knudsen. Redaktør: Morten Asmussen Redaktion: Hugo Gaarden, Michael Friislund, Thomas Baagø-Rasmussen, Mads Bødstrup Kraftig kinesisk efterspørgsel efter økologi Kinesiske børn får muligheden for at drikke dansk økologisk mælk, efter at Arla er kommet igennem nåleøjet. Foto: Hugo Gaarden. 2

3 Store virksomheder har klaret sig dårligt i Kina det sidste år Produktionsbase. Trods høj kinesisk vækst har flere store danske virksomheder klaret sig dårligt med den produktion, de har i Kina. De er ramt af store forandringer i kinesisk økonomi. Men de skærer ikke ned i Kina, tværtimod, for Kina er afgørende for deres globale satsning. Af Hugo Gaarden En række store danske virksomheder har oplevet et betydeligt dårligere salg fra deres kinesiske virksomheder i 2012, og problemet er fortsat ind i En del virksomheder havde i 2012 det hidtil sværeste år i Kina. Nedgangen i salget er sket trods den fortsat høje økonomiske vækst i Kina på knap 8 pct. Der er tre årsager: 1) Den internationale krise har fået kinesiske virksomheder og myndigheder til at disponere om, så det påvirker afsætningen negativt for de traditionelle kunder. 2) Der har været en kraftig nedgang i forbruget på nogle områder, og det rammer virksomheder, der ikke hurtigt nok skifter til nye kundegrupper. 3) En stor del af den kinesiske aktivitet er flyttet fra Østkina og længere vestpå, og mange danske virksomheder har ikke været hurtige nok til at omstille sig. Global satsning Men det får dog ikke virksomheder som Grundfos, Danfoss og Nilfisk-Advance til at skære ned aktiviteten i Kina, snarere tværtimod. Kina er blevet endnu mere nødvendig som produktionsbase for virksomheder, der vil være på det globale marked, og der skal satses endnu mere på produktudvikling i Kina også for at klare sig bedre internationalt. Udviklingen fra og med 2012 viser, at produktionsvilkårene er under hastig forandring i Kina, og det påvirker også danske virksomheder. Det bliver sværere at få en lige så høj vækst som i de seneste mange år. Det kræver omstillinger til de nye vilkår. Nedgangen handlede ikke kun om dårligere konjunkturer, men også om de nye produktionsvilkår. Grundfos har en strategi om, at Kina i 2020 skal være koncernens andet hjemmemarked, og det mål kan nås, siger direktøren for Grundfos i Kina, Humphrey Lau. Grundfors har gennem flere år haft store stigninger i omsætningen rundt regnet på 20 pct. Til gengæld skete der et fald til kun ca. 6 pct. sidste år - det sværeste år siden etableringen i Men vi kommer op på høje vækstrater igen, og vi skal nok nå en årlig vækst på omkring 20 pct., siger Humphrey Lau, Beijing. Sidste år nåede omsætningen i Kina op på godt to milliarder RMB, knap to milliarder kr. I de seneste fem år er både omsætningen og indtjeningen blevet fordoblet. Desuden har Grundfos i Kina formået at fjerne sin gæld, og den årlige investering på millioner RMB finansieres udelukkende fra driften. Det betyder, at selskabet i Kina også kan levere et betydeligt cashflow til moderselskabet. Helt nye markedsvilkår Den store udfordring for Grundfos har været at tilpasse sig helt nye markedsvilkår. Afmatningen i Vesten har reduceret markedsmulighederne i den østlige del af Kina. Til gengæld har regeringen og lokal-regeringen investeret heftigt i Midt- og Vestkina, f.eks. i infrastrukturer, såsom vand- og vandrensningsanlæg. Det er i høj grad offentlige myndigheder, der står for de aktiviteter, mens det i høj grad var og er private aktører i industri og boligbyggeri, som har trukket læsset østpå. F Der er blevet større udfordringer, og vi kan ikke bare fremskrive væksten som tidligere. Til gengæld ser vi nye muligheder for produktudvikling. Ingen kan længere gøre det, man er vant til i Kina. Christian Overgaard Chef for Danfoss i Kina 3

4 Det har altså været en helt anden type kunder, som Grundfos skulle have fat på, og de kræver en langt bredere vifte af produkter og løsninger, end Grundfos hidtil har skullet levere. Derfor etablerer Grundfos også et nyt selskab i Chongqing, der skal styre salget i Vestkina. Der er nok mange, der ikke har erkendt, hvor fundamentalt markedet har ændret sig. Det er ikke nok at hyre flere sælgere og sælge mere af det samme. Der skal tænkes i nye baner, og det viser hvor vigtigt det er at være på markedet, så man har fingeren på pulsen, siger Humphrey Lau. Østkina udvikler sig stærkt i retning af de modne markeder i Singapore og Taiwan ja, i Europa mens udviklingen vestpå kommer til at ligne den østkinesiske udvikling. Der betyder, at der for hele Kina skal leveres de mest avancerede løsninger, men også produkter, hvor prisen er det afgørende parameter. Det betyder igen, at Kina bliver et mere kompleks marked - et komprimeret, globalt marked. Danfoss: Kina er globalt vigtig Danfoss har defineret Kina som sit andet hjemmemarked. Det er en rigtig målsætning, men vi skal måske definere rollen lidt anderledes fremover, siger Kina-chefen for Danfoss, Christian Overgaard, Shanghai. Det er ikke bare Kina som et isoleret marked, der er vigtig, men hvordan Kina indgår i den globale produktion. Det er en helt afgørende tendens. Kina er det største sourcing-marked for Danfoss, det næststørste marked målt i antal ansatte og det tredjestørste i salg. Der er blevet større udfordringer, og vi kan ikke bare fremskrive væksten som tidligere. Til gengæld ser vi nye muligheder for produktudvikling. Ingen kan længere gøre det, man er vant til i Kina. Vi skal ændre på recepten, og det betyder f.eks., at vi skal have mere produktudvikling i et tæt samarbejde med f.eks. sourcing-virksomhederne. Så er det også naturligt, at vi ikke kun ser på Kina som markedet for de nye produkter, men på den asiatiske region, ja, det globale marked, siger Christian Overgaard. Danfoss havde en nedgang i salget i Kina sidste år i lokal valuta, men en svag fremgang målt i kroner. Christian Overgaard venter en bedre udvikling i år med de tiltag, virksomheden har taget den seneste tid, og Kina vil fortsat spille en vigtig rolle i Danfoss s globale værdikæde. Må følge Kina endnu tættere Formanden for det dansk-kinesiske handelskammer i Shanghai, direktør Simon Lichtenberg, mødelvirksomheden Trayton, siger, at der har været en betydelig nedgang væksten i store dele af det kinesiske forbrugsmarked, og det tror han, er en af årsagerne til nedgangen i den danske eksport siden sidste sommer. I møbelbranchen faldt omsætningen fra en stigningstakt på 30 pct. om året til næsten nul, og der vil også være en lav vækst på dette marked i år, siger Simon Lichtenberg, der producerer møbler til eksport og til det kinesiske marked, og som står for Bo Concepts kinesiske aktiviteter. Både Trayton og Bo Concept har været ramt af nedgangen i forbruget. Simon Lichtenberg gør samtidig opmærksom på, at udviklingen har været meget forskellig for de konkrete virksomheder og industrier. Om problematikken mellem at eksportere eller flytte produktion til Kina siger han, at uanset strategien, så må virksomhederne fremover være endnu tættere på det kinesiske marked for at klare sig. Virksomhederne må blive bedre til at ramme bredt og mere præcise kundegrupper, siger han. Det taler netop for at have en produktion i Kina, så man hurtigt kan fange nye tendenser. Nilfisk: Kina er uundgåelig Nilfisk-Advance betragter produktion i Kina som en nødvendighed for at klare sig globalt. Firmaet har ikke oplevet samme nedgang i eksporten til Kina eller produktionen i Kina, som flere andre virksomheder har. Men vi kan konstatere, at efter de meget høje vækstrater i 2010 og 2011 er det generelt blevet sværere i Kina. De vanskeligere konjunkturer får både private og det offentlige til at være lidt mere tilbageholdende, siger direktør Jørgen Jensen, Nilfisk-Advance. Vi har dog stadig forventninger om en god vækst i Kina, der rummer et stort uudnyttet marked. Der er kun én vej, og det er fremad, og det er at være i Kina med produktion og udvikling, siger Jørgen Jensen. 4

5 Solenergi bliver dyrere med EU-sag mod Kina Solpaneler. EU-Kommissionen har valgt en blød start på sagen mod Kina om solpaneler, men uanset det endelige udfald bliver solenergi dyrere. Af Hugo Gaarden EU-kommissionen har valgt en blød start på en omstridt sag mod Kina om at indføre importtold på solpaneler produceret i Kina. Handelskommissær Karel De Gucht havde bebudet en foreløbig afgørelse, som ville føre til en foreløbig afgift på 47,8 pct. Kommissionens importtold kommer som følge af en mistanke om, at de kinesiske producenter kunstigt dumper priserne med hjælp fra den kinesiske regering. Sagen kan give markante stigninger på solenergi. I onsdags besluttede Kommissionen at give Kina to måneders frist til forhandlinger, og i mellemtiden pålægges der en afgift på 11,8 pct. Hvis der ikke er fundet en forhandlingsløsning den 6. august, vil den høje afgift træde i kraft. Kommissionen har dermed bøjet sig for pres fra Kina, Tyskland og et flertal af EU-landene, i alt 14 af 27 lande, der har krævet en forhandlingsløsning i stedet for en påtvungen afgift. Tyskland har erklæret, at en afgift er unødvendig og skadelig. Konsekvensen af sagen forventes at blive en dyrere solenergi for de europæiske forbrugere. Sagen kan således føre til en prisstigning på op imod 30 pct. for selve solpanelerne, men prisstigningerne vil sandsynligvis lynhurtigt opvejes af fortsatte fald i produktionsprisen på solpaneler. Sagen vil derfor ikke nødvendigvis gøre det lettere for producenter af solpaneler i EU-landene at overleve, hvilket ellers er det ønskede formål fra EU-Kommissionens side. Den overvejende del af panelerne bliver og vil formentlig fortsat produceres i lavprislande i Asien. Det er ikke kun medlemslandene, der står delte. Også industrien. Det er Tysklands største producent af solpaneler, SolarWorld, der har anlagt sagen over for kommissionen, sammen med andre producenter. Men virksomheder, der producerer råvaren til panelerne, polysilicon, samt firmaer, der står for installationen, har været imod, fordi de groft sagt er ligeglade med, hvem der producerer selve panelerne, og de er bange for, at solmarkedet skades af dyrere produkter. Hjælper sagen? EU-kommissæren hævder, at de kinesiske producenter dumper prisen, fordi de får unfair vilkår, f.eks. billige lån og billige byggegrunde. Men det er et stort spørgsmål, om kommissionens sag hjælper de europæiske producenter af paneler. De kinesiske producenter er allerede begyndt at flytte produktionen uden for Kina eller købe i andre lande, der producerer til lavere priser end i Europa eller USA. En af de største producenter, Yingli, køber solceller i Taiwan og sælger panelerne til USA som Made in Taiwan. I første kvartal havde selskabet den hidtil bedste indtjening, og salget ventes at blive fordoblet i USA i år. Taiwan-virksomheder investerer heftigt i Kina og visa versa, og derfor kan det være svært at se, hvem der står bag en produktion. Kineserne sender ofte halvfabrikata til andre asiatiske lande og samler produkterne dér, hvis det er en prismæssig fordel, eller hvis det er nødvendigt for at komme uden om afgift- og toldproblemer. Denne procedure benyttede Ecco også, da EU for nogle år siden lagde straftold på kinesisk producerede sko. Ecco sendte over- og underdelen af skoene fra fabrikken i Xiamen til en fabrik i Indonesien, hvor de blev limet sammen og sendte til Europa som Made in Indonesia. Også dengang var EU-landene delte omkring af sko-afgift. Selv det firma, der står bag EU-sagen, Solar World, får produceret i et lavprisland som Malaysia. Her fremstilles 85 pct. af selskabets paneler, som sælges i USA og Euopa. Produktionsomkostningerne er stort set de samme som i Kina. SolarWorld skaber altså ikke mange arbejdspladser i hverken USA og Europa ved selve produktionen. Derfor rummer sagen også elementer af konkurrence-manøvrer mellem firmaer. Selv med en afgift på de kinesiske paneler, er de stadig konkurrencedygtige over for europæiske producenter, siger en analytiker hos forskningsinstituttet IHS. Lavere energipriser Prisen på solenergi er faldet dramatisk de seneste år. På internationalt niveau er prisen på el fra solpaneler faldet fra over 2,5 dollar pr. watt i 2009 til 0,75 dollar. GTM Research har opgjort prisen på solenergi på 5

6 en anden måde og siger, den er faldet fra 1,29 dollar i 2009 til under én dollar, og GTM venter, at den vil falde til 0,42 dollar i Tendensen er under alle omstændigheder den samme. Selv om afgifter gør solpaneler og brugen af solenergi dyrere, så er der ifølge eksperter i branchen altså udsigt til en halvering af prisen i løbet af få år. Forbrugerne får billigere solenergi, bare ikke helt så billigt, som hvis kineserne kunne sælge som hidtil. Til gengæld er der ikke udsigt til, at sagen sikrer arbejdspladser i de virksomheder, der producerer panelerne. Kina har 80 pct. af markedet Der er heller ikke i produktionshallerne, at den store beskæftigelse er, men derimod i de firmaer, der sætter panelerne op. Det tyske rådgivningsfirma Prognos vurderer, at en afgift på 60 pct. ville føre til tab af arbejdspladser i Europa over en tre års periode. Det er en vurdering, som er blevet modsagt af rådgivningsfirmaet PwC, der siger, at de amerikanske afgifter på kinesiske solpaneler sidste år ikke skadede den amerikanske beskæftigelse. Den kinesiske afsætning til USA faldt dramatisk sidste år, men det førte dog ikke til en stigning i beskæftigelsen hos de amerikanske producenter. Den amerikanske solindustri mistede derimod arbejdspladser, og kapaciteten faldt med 10 pct. Det ramte også SolarWorld, viser en opførelse fra Solar Foundation ifølge Financial Times. Prisen på de amerikanske paneler steg ikke. Kina er verdens største producent af solpaneler. Kinesiske virksomheder sidder på 80 pct. af verdensmarkedet. Europa er i dag verdens største aftager af solpaneler med Tyskland i front, og køberne har indtil for nylig fået offentlig støtte. Snesevis af tyske producenter er bukket under på grund af de billige kinesiske paneler. Men overproduktionen i branchen har også ramt verdens største producent, den kinesiske virksomhed Suntech, der er gået i betalingsstandsning. Tyske producenter af råvaren polysilicon har dog gyldne tider. De leverer en bedre kvalitet end de kinesiske producenter, siger eksperter, og derfor har de tyske producenter et stort marked i Kina. tendens på sol-markedet: At prisen på solpaneler konstant er faldet gennem nogle mår, at bunden ikke er nået og at produktionen flytter til Asien. Det er samme udvikling som inden for pc og chips. Alle virksomheder er under pres. Det er ikke bare Suntech, der er gået ned, men også SolarWorld har finansielle vanskeligheder. Branchen står over for en konsolidering. Prien er allerede nu ved at være konkurrencedygtig over for el, der produceres på kul- eller oliekraftværker. SolarWorld har et solanlæg i den solrige ørkenstat Arizona, og her er prisen kommet ned på 60 pct. af prisen på el-nettet. Prisen er også lavere end på et kraftværk, der bruger gas. Solenergi udgør kun 0,2 pct. af verdens el-produktion. Men at solbranchen kan stå over for en dramatisk udvikling ses af, at verdens største investor, Warren Buffett, har set tendensen. Han investerer kraftigt i solsektoren. Konsolidering og fremtiden Affæren om afgifter skjuler den grundliggende 6

7 Tema: Opstart i Kina Jensen-vaskeriudstyr fra midt i Kina Opstart1. Det kræver grundig planlægning at starte industriel produktion i Kina, og Jensen Group valgte en unik form med byggeri af en slags prototype på Bornholm. Af Hugo Gaarden Den bornholmske producent af industrielt vaskeriudstyr, Jensen Group, har haft så stort held med at etablere produktion i Kina, at der er overskud allerede i det første produktionsår. Det er usædvanligt. Sucess en bunder i virksomhedens forberedelse af etableringen i Kina samt valg af en direktør med kendskab til kinesiske forhold. Desuden har virksomheden holdt fast i en klar strategi, der tager sigte på at bevare virksomhedens værdier, så kvaliteten i produkterne er den samme som i Europa. Virksomheden i Kina har 80 ansatte - 16 måneder efter produktionsstart. Direktør Kaj Evald Pedersen blev ansat i maj 2010, da virksomheden havde besluttet at etablere egen produktion i Xuzhou midt mellem Shanghai og Beijing. Han har siden 2006 arbejdet det meste af tiden i Kina og siden 1999 i udlandet. Han blev hurtigt klar over, at fabrikkens etablering og startfase krævede en særdeles stram styring, især fordi byggeriet ikke forløb som forventet. Derfor overtog han byggeledelsen fra det kinesiske byggeselskab. Han kunne dog ikke afværge en forsinkelse af byggeprojektet på fire en halv måned, men for ikke at forsinke opstarten af produktionen, igangsatte han produktionen sideløbende med byggeriets færdiggørelse. Med startomkostninger på i alt ca. 30 millioner kr. var der ikke plads til en forsinket produktion. Sådan skete opbygningen Sideløbende med fabriksbyggeriet i Kina blev der opbygget en slags prototype-produktion på Bornholm for at teste produktionen i den nye fabrik. Opbygningen af prototypen skete sideløbende med udarbejdelsen af detaljerede beskrivelser af arbejdsprocedurerne. Endelig sendte Jensen håndværkere fra Bornholm til Xuzhou for at optræne de unge medarbejdere, der ikke havde erfaring i den slags produktion. I Kina produceres der indtil videre strygeruller, men et projekt er igangsat med henblik på også at producere foldemaskiner. Alle maskiner bruges i industrielle vaskerier. Det betød, at virksomheden kunne køre på fuldt tryk i samme øjeblik, produktionsapparatet var installeret. Grundige forundersøgelser og træning af personalet har været forudsætningen for, at vi har klaret os godt, siger direktør Kaj Evald Pedersen. I produktionen består personalet af ingeniører og tekniske håndværkere. Den sidste gruppe udgør en udfordring, fordi der ikke er nogen praktisk håndværkeruddannelse som i Danmark. Derfor har Kaj Evald Pedersen konsekvent ansat unge, der er vokset op på landet. De har prøvet at bruge deres hænder. Det har unge i byerne ikke. De har læst sig til deres færdigheder, og det er ikke tilstrækkeligt, siger han. Han venter, at virksomheden om fem år har ca. 200 ansatte. På Bornholm er der 350 ansatte og på globalt plan er der 1200 ansatte. I dag produceres maskinerne på Bornholm og i Tyskland, og derfra eksporteres de til hele verden. Foreløbig sker produktionen i Kina til det kinesiske og asiatiske marked. Høj kvalitet afgørende UGEBREVET Fabrikken har plads til en fordobling af produktionen. At producere til hele verden er dog ikke lønsomt på grund af transportomkostningerne, og fordi produktionsomkostningerne ikke er meget lavere i Kina end i Europa. Det skyldes de høje kvalitetskrav, som Jensen har. At sikre den danske kvalitet er vigtig, fordi markedet gror opad, som Kaj Evald Pedersen udtrykker det. Kunderne er bevidste om, at Jensens maskiner sparer strøm og vand samt arbejdskraft. Jeg hører kunder sige, at de sakker agterud, og derfor vil de investere i nyt maskineri, der giver besparelser. De går efter vestlig kvalitet. Ja, nogle kræver, at produkterne skal importeres fra Vesten. Derfor inviterer vi dem hertil, så de kan se, at fabrikken og produkterne er på samme niveau som i Danmark, siger han. Fabrikken leverer til hele Kina samt Asien. Sparekravene fører også til en øget konkurrence, for kinesiske konkurrenter får statsstøtte for at kunne lave maskiner, der er energi- og vandbesparende. En 7

8 Tema: Opstart i Kina UGEBREVET udenlandsk virksomhed i Kina kan ikke opnå den slags subsidier, så derfor bliver konkurrenceforholdene skærpede. De kinesiske virksomheder bliver særdeles stærke. Generelt er det dog ikke den kinesiske statsstøtte, der gør udslaget. Virksomhederne er derimod dygtige, og de har en enorm volumen. Desuden er der en hærskare af veluddannede unge, mange uddannet i Vesten, og de er mindst lige så gode som vores egne. Det er dét, der gør udslaget, siger Kaj Evald Pedersen. Han driver virksomheden efter danske ledelsesprincipper, og det kræver en god kontakt med mellemlederne, fordi de er vant til den hierakiske, kinesiske ledelse, og de kan være bange for at miste ansigt, hvis der bliver for megen ligestilling mellem medarbejdere og ledere. I selve produktionen er kvaliteten hos de ansatte lige så høj som i Danmark, men tempoet er lidt langsommere, og det skyldes efter hans opfattese, at medarbejderne endnu ikke er rutinerede. I Rønne véd en medarbejder med 20 års erfaring, hvad der skal laves, som han udtrykker det. Arbejdstegninger og instruktioner findes kun på en skærm i produktionen. Denne procedure er også valgt for at undgå, at medarbejdere tager en stak kopier og vandrer over til en konkurrent. Kaj Evald Pedersen er overbevist om, at det er afgørende at have fuld kontrol med produktionen. Han tror ikke på joint-ventures. Vigtigt at forstå kulturforskelle Opstart2. Vink Plast har etableret sig midt i Kina for at følge med kunderne ud, men det kan være en vanskelig startproces, som kræver barskhed og diplomati. Af Hugo Gaarden Det er naturligt for mange danske underleverandører til virksomheder i eksempelvis vindmøllebranchen at flytte med til Kina, når kunderne etablerer sig dér, men det er også en udfordring, fordi vilkårene kan være totalt anderledes end på hjemmebanen. Baggrunden for udflytningen er i et sådant tilfælde primært at fastholde og udbygge salget til de eksisterende kunder og ikke at få fat i et nyt marked, men derfor skal en ledelse alligevel indstille sig på helt andre produktionsvilkår. Vink Plast leverer avancerede plastprodukter til en række store danske virksomheder i bl.a. vindmølle-, fødevare- og transportindustrien. I 2012 etablerede Vink sig i Xuzhou, og virksomheden har i dag 13 medarbejdere i Kina. Målet med etableringen er primært at servicere eksisterende kunder fra Europa på det asiatiske marked. Vink Plastic i Kina hører til Vink Group Europe, der har Europas største sortiment af plastrør, plaststænger og plastplader. Virksomheden laver desuden en række ordrebaserede specialprodukter. Den danske afdeling af Vink begyndte som en ren dansk virksomhed i Vi har fra starten haft store forventninger til vores etablering i Xuzhou, siger Vinks direktør i Kina. Xubin Zhu, der er kineser og har arbejdet mange år i Danmark, også hos Vink. Vi går primært efter at styrke salget til vores eksisterende kunder fra Europa. Dernæst er det nye udenlandske kunder i Kina og store kinesiske virksomheder, vi bearbejder. For at sikre det tekniske niveau har Vink i Danmark udsendt en teknisk chef til Xuzhou. En dansk produktionschef giver respekt hos vore kunder, siger Xubin Zhu. I opstartsfasen fungerer den tekniske chef også som sælger og assisterer med sin viden ved etablering af nye kundekontakter. Det er planen, at Vink i løbet af det kommende halve år vil ansætte yderligere en sælger. Og her foretrækker Xubin en udenlandsk sælger, fordi det er et kvalitetsstempel for de kinesiske kunder. Der er respekt for udlændinge, siger han. Vink har produktionen til kunder i fødevareindustrien og samtidig sker der indkøb af plast-råvarer til Danmark. Det går lidt mere trægt med at levere til de eksisterende kunder i vindmølleindustrien. Det skyldes, at Vinks produktion i Xuzhou endnu ikke er ISO-certificeret. Det er en tidkrævende proces i Kina. Vink kunne levere til de kinesiske vindmølleproducenter, da produkterne fra Vink kvalitetsmæssigt overstiger kvaliteten hos de kinesiske plast-producenter, men det undlader Vink, fordi man satser på at servicere eksisterende kunder. Vink har til huse i en lejet fabriksbygning på 5000 kvadratmeter i en økonomisk zone. I lejekontrakten sikrede man sig bl.a., at al forsyning af el, vand og varme skulle være på plads ved indflytningen. Det viste sig imidlertid ikke at være tilfældet, da Vink 8

9 Tema: Opstart i Kina UGEBREVET overtog bygningen, og der gik tre måneder, før forholdene blev bragt i orden. Det er de vilkår, vi arbejder under i Kina, medmindre man selv vil stå for alt indretning, hvilket er en meget omkostningstung affære, siger Xubin Zhu. At håndtere den slags problemer kræver indsigt i kulturforskellene. En udenlandsk virksomhed må gribe et problem an på en anden måde, end man er vant til derhjemme. Xubin Zhu siger, at man som udenlandsk virksomhed skal være både barsk og diplomatisk. Xubin Zhu valgte eksempelvis at tilbageholde huslejen, da forholdene i de lejede bygninger ikke var på plads, men han undlod samtidig at gøre det til en stor klagesag i den økonomiske zone, der stod bag kontrakten, fordi det kunne føre til problemer sidenhen. At fungere i Kina kræver balancegang, siger han. Han nævner også et andet eksempel. Der er altid respekt for en direktørs afgørelse. Hvis han som direktør siger nej til at indgå en aftale med en virksomhed, kan han aldrig vende tilbage. Men hvis han lader sin sælger forhandle, kan sælgeren sige nej med henvisning til, at det er direktøren, der afviser aftalen. I dette tilfælde vil forholdet mellem sælgeren og kunden stadig være god, for så er det ikke sælgeren, der personligt siger nej til sin modpart. Dermed kan sælgeren senere vende tilbage i forsøget på at indgå en ny aftale. Danske virksomheder søger mod provinsen Opstart3. Kina er ikke bare ét land. Det er et kontinent. Derfor er der god grund til at planlægge placering af virksomheden grundigt. Flere virksomheder vælger provins frem for storby. Af Hugo Gaarden Ingen kan give det endegyldige svar på, hvor den bedste placering for en dansk virksomhed, der etablerer sig i Kina er. Uden for Shanghai, Beijing og Guangzhou findes de fleste danske virksomheder, og de befinder sig primært i Tianjin, Suzhou, Ningbo, Xiamen, Chongqing, Chengdu samt i flere mindre byer i Guangzhou-området samt vest for Shanghai. Det er ofte en opkøbsmulighed eller samarbejdspartner, der er afgørende for placeringen. Men den generelle tendens er, at flere virksomheder vælger at starte op uden for de kendte storbyer, hvor der i mange tilfælde er større vækstrater. Direktøren for Jensen Group i Xuzhou, Kaj Evald Pedersen, mener, at danske virksomheder bør være meget omhyggelige med at udvælge sin placering i Kina. Skal man være tæt på underleverandører eller tæt på kunderne? Skal man være i et cluster sammen med andre danske virksomheder, eller betyder den nationale tryghed ikke noget? Omkostningerne ved at placere sig i f.eks. Xuzhou midt i Kina - midt mellem Shanghai og Beijing - er langt mindre end i f.eks. Shanghai. Det er billigere at leje grunde og bygninger, og lønomkostningerne er lavere. Den gennemsnitlige lønomkostning hos Jensen i Xuzhou er 28 yuan i timen. Den vil være 2-3 gange højere i Shanghai, og hér vil en ingeniørløn vil være på yuan (1 yuan er 90 øre). De 28 yuan inkluderer sociale omkostninger på 42 pct., der går til f.eks. forsikring, sygesikring, barselsorlov, arbejdsløshedsforsikring og en boligfond. Den laveste månedsløn på Jensen er 2500 yuan. En indtjening på under 3500 yuan er skattefri. Medarbejderne bliver hentet og bragt i busser. Vink Plast valgte at placere sig midt mellem de to storbyer Beijing og Shanghai, fordi produktionsomkostningerne er ca. 50 pct. lavere, og fordi udbuddet af medarbejdere er større. Til gengæld er uddannelsesniveauet ikke altid på højde med niveauet i storbyerne, så Vink sender sine nyansatte nøglemedarbejdere gennem en efteruddannelse. I Xuzhou er der fire danske virksomheder med egen produktion: Jensen Group, Vink Plastic, Haarslev Industries og Vestas. Desuden har to virksomheder kontorer på et kontor, som DI/AsiaBase driver: Landia og Good Food. Virksomheder betale yuan om måneden for et kontor hos DI/AsiaBase, og det dækker regnskab og alskens kontorudgifter, og det omfatter en forretningslicens. En virksomhed kan altså straks starte op med f.eks. salg. Xuzhou med omliggende byer har 10 millioner indbyggere med 3 millioner i bykernen. Det er en gammel mineby, der har Kinas største producent af bygge- og anlægsmaskiner, XCMG, og den største produktion af polysillicon til produktion af solpaneler. Byen satser i dag stærkt på virksomheder inden for vedvarende energi. Det tager mindre end tre timer at køre til Beijing og 2,5 timer at køre til Shanghai. 9

10 Afgørende at følge Kina meget tæt Analyse. De erhvervsmæssige vilkår i Kina ændredes meget mere i 2012, end de fleste erkender, og det understreger vigtigheden af at være tæt på begivenhederne. Af Hugo Gaarden Det er gennem årene sagt af den ene trænede erhvervsleder efter den anden: at virksomhederne skal følge udviklingen i Kina tæt, hvis de ikke vil blive løbet over ende. Og så blev langt de fleste alligevel ramt af en svag afmatning sidste år men vigtigst af alt: af nogle fundamentale ændringer i erhvervsvilkårene. Eksporten til Kina stagnerede fra sidste sommer, men først nu er der ved at blive opmærksomhed om det, og der er endnu ikke set en dækkende forklaring på, hvorfor der ikke har været en stigning i eksporten til et land, der trods alt voksede med næsten 8 pct. Nu ses det, at også de danske virksomheder med produktion i Kina har været ramt. Hos mange virksomheder faldt salget i Kina, eller også steg det med kun nogle få procent trods den økonomiske vækst på næsten 8 pct. Hvad er der galt? I dette nummer af ugebrevet beskrives nogle af årsagerne, f.eks. at kineserne har bremset udviklingen på nogle områder og vil skabe vækst på andre områder. Det påvirker dem, der f.eks. aftager danske produkter. Dette skifte er sket så lynende hurtigt, at virksomhederne ikke har haft tid til at omstille sig. Eller rettere: De har ikke set signalerne tids nok, og nogle har ikke taget dem alvorligt. Nu er nogle virksomheder så ved at skifte kurs, så deres strategi og salg svarer til de ændrede forhold. I mange tilfælde kommer ændringerne først nu, et år efter at vilkårene ændrede sig. Det understreger nødvendigheden af at være tæt på det kinesiske marked, som erhvervsledere siger til Ugebrevet Kina. Men det handler lige så meget om mentalt at være tæt på markedet, uanset om man har produktion i Kina eller sælger via agenter. Det er afgørende, at man opsøger alle informationer om nye tendenser, og at man tolker dem rigtigt. Måske skal der sælges en ny variation af et produkt, hvis det pludselig bliver offentlige myndigheder og ikke private virksomheder, der skal købe det. I denne tid ser vi endnu et skifte nemlig fra industri- og eksportsamfundet til hjemmemarkedet med urbaniseringen og serviceindustrien. Det giver muligheder for virksomheder, der ikke tidligere var inde i Kina. Mange virksomheder, der allerede er aktive i Kina, må måske lægge større vægt på at levere serviceydelser end produkter. De skal måske fokusere endnu mere på kinesiske forbrugere end på virksomheder, der eksporterer. Den aktuelle omstilling kan blive lige så afgørende og massiv som udviklingen af eksportindustrien i de seneste 30 år. Under alle omstændighederne åbnes der op for fundamentalt nye erhvervsmuligheder, ligesom gamle muligheder blive begrænset eller helt forsvinder. Det væsentlige for danske virksomheder er, at satsningen på urbaniseringen og servicesektoren giver langt større chancer end hidtil. Det er trods alt inden for disse områder, at tusinder af danske virksomheder har en ekspertice. Kina åbner dørene for udenlandske servicevirksomheder Service. Den kinesiske servicesektor lider, og nu skal den stimuleres for at skabe øget konkurrence, flere job og for at styrke urbaniseringen. Det giver nye muligheder for danske virksomheder. Af Hugo Gaarden Den kinesiske servicesektor er for svag, mener den kinesiske regering, som derfor lancerer en omfattende reform, der blandt andet vil gøre det markant lettere for udenlandske virksomheder at konkurrere på det kinesiske marked. Serviceområdet halter 10 procentpoint efter servicesektorens andel af BNP i andre udviklingslande, mener den kinesiske regering, som derfor vil banke den kinesiske kraftigt i vejret. Service bliver derfor en af de sektorer, der giver flest nye muligheder for også danske firmaer, f.eks. i transportsektoren og i byudvikling. Mens der er sket en vis afmatning i in- 10

11 dustriproduktionen, så vil der være meget høj vækst i servicesektoren i mange år. Der er tale om et markant regimeskifte i kinesisk økonomi. Ministerpræsident Li Keqiang siger, at servicesektoren er landets svage punkt. I 2012 udgjorde service 44,6 pct. af landets bruttonationalprodukt, BNP, og 36 pct. af befolkningen arbejder i sektoren. Men begge dele ligger langt under niveauet i industrilandene og også i mange andre sammenlignelige udviklingslande. Service omfatter kun 10 pct. af landets samlede udenrigshandel. Til gengæld vokser denne sektor mere end industrisektoren. I første kvartal voksede servicesektoren med 8,3 pct. i forhold til samme kvartal sidste år til godt 5500 milliarder kr., og andelen steg til 47,8 pct. af BNP. Liberaliseringer er drivkraften Regeringen vil ikke stimulere sektoren med ekstraordinære investeringer. Derimod skal der gennemføres en række liberaliseringer, der skaber mere konkurrence og friere forhold til virksomhederne i sektoren. Udenlandske virksomheder skal også have bedre mulighed for at komme ind på markedet. Desuden vil regeringen med skatteændringer, f.eks. moms, bidrage til at styrke servicesektoren. Kina er verdens tredjestørste handelsnation inden for service, den tredjestørste impotør af services og den femtestørste eksportør af services. I 2012 var den samlede servicehandel på 470,6 milliarder dollar (ca mia. kr.), kun 5,6 pct. af den globale servicehandel, ifølge det kinesiske handelsministerium. Men mens Kina har et kæmpestort handelsoverskud på industrivarer, så har Kina verdens største handelsunderskud inden for service, nemlig på 27,1 mia. dollar i første kvartal (155 mia. kr.). Serviceeksporten steg med 7 pct. til 46,5 milliarder dollar, mens importen steg med 19,7 pct. til 73,6 milliarder dollar. Det viser sort på hvidt, at der virkelig er muligheder for udenlandske virksomheder i servicesektoren. Det er primært i transportsektoren, at den store import sker og fra dansk side er A.P.Møller-Mærsk helt i front som verdens største containerrederi og med medejerskabet af flere terminaler i Kina. Men også import af rådgivning ligger højt på listen, f.eks. af ingeniør- og arkitektopgaver i den kraftige urbanisering, som bliver den økonomiske drivkraft i de kommende år. Udenlandsk ekspertise Men nogle af de nye områder, som den kinesiske regering vil lægge vægt på, er at styrke entrepreneur-skabet, evnen til at overvåge virksomhedsdrift og evnen til at komme ind på et marked. Det er altså virksomhedsdrift i enhver henseende, der skal styrkes, og kineserne erkender, at de er nødt til at trække på udenlandsk ekspertice. Det er områder, der rummer muligheder for udenlandske virksomhedsrådgivere og business-skoler. Niels Brock er en af de udenlandske erhvervsskoler, der under universitetsniveauet har gjort det bedst i Kina, målrettet uddannelsen af finansfolk. Danske virksomhedsrådgivere har derimod ikke været særligt synlige i Kina. Når regeringen lægger så stor vægt på service, er det bl.a. for at skabe jobmuligheder for de 7 millioner unge, der sprøjtes ud af universiteterne og de højere læreanstalter hvert år. De kan ganske enkelt ikke alle få jobs i industrien og den offentlige sektor. På begge områder er der nået en kapacitetsgrænse ja, i industrien er der snarere overkapacitet i produktionen, ikke mindst på grund af stagnationen i industrilandene. Derfor skal servicesektoren tage over, og den skal være med til at skabe den kraftige urbanisering, som regeringen satser på for at kunne bevare høje vækstrater og for at kunne skabe jobmuligheder for den landbefolkning, der ikke kan skabe en ernæring ved landbruget. I dag har udenlandske servicevirksomheder en forholdsvis stor rolle i vitale dele af kinesisk økonomi, f.eks. i transport og byudvikling. Dét vil Kina have korrigeret, så derfor kan udenlandske virksomheder også vente en hårdere konkurrence på disse områder, herunder Mærsk. Men udviklingen af servicesektoren skal også gøre det muligt for kinesiske selskaber at eksportere. I dag udgør eksport af services inden for f.eks. telekom, finans, forsikring, transport og rådgivning kun 7 pct. af den samlede serviceeksport. Når kinesiske finansielle virksomheder indgår samarbejde med vestlige finanshuse, er det ikke bare for at få viden til hjemmemarkedet, men mange vil også hente international ekspertice, så de kan ekspandere til udlandet. 11

12 Kraftig kinesisk efterspørgsel efter økologi Fødevarer. De kinesiske forbrugere efterspørger i stigende grad økologiske fødevarer. Det kræver dog et gedigent politisk forarbejde for danske fødevareeksportører at komme ind på markedet. Arla er en af de virksomheder, der er kommet igennem nåleøjet. Af Hugo Gaarden Den ene fødevareskandale efter den anden ruller ind over de kinesiske forbrugere, og det har skabt en enorm opmærksomhed på økologiske fødevarer. En oplagt mulighed for danske fødevare-virksomheder. Men det kræver et stort politisk lobbyarbejde, før indtoget i Kina kan realiseres. For en række sektorer er det politiske forarbejde den helt afgørende forudsætning for at få succes. Det gælder bl.a. inden for fødevarer og især, når det drejer sig om økologiske produkter. Det mærker Arla som den første store danske eksportør af økologiske fødevarer til Kina. Det danske udenrigsministerium er via ambassaden i Beijing i gang med et omfattende politisk forarbejde for at få mere gang i fødevareeksporten. Bestræbelserne har hidtil handlet om at få godkendt eksport af økologiske produkter, og nu satses der på at eksportere forarbejdet svinekød fra næste år. Kina har fået skærpede regler omkring økologi, så det tager lang tid at få en godkendelse. Det er afgørende, at virksomhederne tage fat de rigtige steder, siger ministerråd inden for fødevarer på ambassaden, Marie Louise Flach de Neergaard. En godkendelse varer mere end et år, og virksomhederne skal indstille sig på en omfattende kontrol, og de skal selv betale for det uanset om det er små eller store virksomheder. Kineserne skal besøge de enkelte producenter, f.eks. landmænd og mejerier, og de skal kontrollere transportsystemet og salgsstedet. Kontrollen gælder ikke bare godkendelsen. Der skal være en tilsvarende årlig kontrol. Når det er kontrollører, der sendes fra Kina, løber godkendelsen og den efterfølgende kontrol op, og det mærker især små-producenter. Derfor har både producenter og ambassaden foreslået kineserne, at kontrolleren udføres af Kinas ambassade i København, men foreløbig uden at proceduren er ændret. Små-producenter kan opnå en besparelse, hvis de arbejder sammen, så en godkendelsesproces med rejser kan omfatte adskillige virksomheder. Økologiske fødevarer er blevet stærkt efterspurgte ikke bare på grund af fødevareskandalerne med mælkepulver for få år siden, men også fordi veluddannede kinesiske forbrugere er optaget af økologiske produkter. Der er en glubende interesse for udenlandsk økologisk mælkepulve til babymælk og for økologisk mælk til babyer og børn. Arla-godkendelse Arla har netop fået godkendelse til eksport af tons økologisk mælk hvert år. Det svarer til den mængde, der kan være i 2000 af de store tankvogne, der kører rundt på landevejene. Arla er den første udenlandske virksomhed, der har fået denne godkendelse af eksport af økologisk mælk og ikke bare mælkepulver. Det er første gang, at Arla leverer økologisk mælk uden for EU. Mælken er varmebehandlet på samme måde som langtidsbehandlet, højpasteuriseret normal mælk. Dermed kan mælken klare den flere uger lange rejse fra Danmark. Vi har valgt at eksportere mælk til Kina, for vi tror på en stor fremtid for udenlandsk økologisk mælk, der kan sælges for kr. pr. liter. Det hér bliver en øjenåbner for kineserne, siger direktør Kasper Thormod Nielsen, Arla. Den normale mælk fra kinesiske mejerier koster ca. 10 kr., mens udenlandsk mælk koster kr. Forbrugerne er parate til at betale en merpris for økologisk mælk. Arla venter en fem-dobling af salget af økologisk mælk i løbet af 2017 i forhold til det ventede salg i år i alt til et par milliarder kr. Marked på 60 mia. kr. Det er en interessant niché, Arla satser på, for det økologiske marked er præget af udenlandske producenter, f.eks. af mælkepulver. Også Arla sælger mælkepulver i Kina. Mælkepulver-markedet i Kina er på ca. 60 milliarder kr. om året, og det ventes at bliver fordoblet i de næste 3-4 år. Udenlandske firmaer står for halvdelen af marke- 12

13 det for mælkepulver. Newzealandske firmaer er de største. Men forbrugernes krav om udenlandske produkter er blevet så stor, så kinesiske mejerier nu forsøger at få fingrene i markedet og køber eller producerer mælkepulveret i udlandet og sælger det med tydelige labels om importeret mælkepulver. Mælkepulver og økologisk mælk sælges primært til middelklassen, som ifølge en rapport fra KPMG omfatter 300 millioner indbyggere. Om mindre end 20 år vil gruppen omfatte 600 millioner, forudser KPMG. I supermarkeder i Shanghai koster 900 gram babymælkepulver fra udenlandske producenter mellem 170 og 260 kr. kr., mens kinesiske produkter koster ca. 100 kr. Eksporten af økologiske produkter fra Danmark er beskeden, på godt en milliard kr. sidste år, og kun et par millioner kr. er gået til Asien. Men potentialet er betydeligt, og Arla satser altså voldsomt. Problemet for flertallet af de økologiske producenter er, at de hver især er små, og at de selv skal betale for certificeringen. De skal ikke bare kunne dokumentere, at de selv er økologiske, men at de modtager økologiske råvarer. Svinekød næste skridt Næste skridt for den danske fødevareafsætning i Kina og for den lange godkendelsesprocedure er eksport af forarbejdet svinekød. I dag har de danske slagterier kun tilladelse til at eksportere uforarbejdet svinekød som grisetæer eller skinker. Svinekøds-eksporten er steget kraftigt de seneste år fra 421 mill. kr. for fem år siden til 1,9 milliarder kr. sidste år. Men eksporten kan mangedobles, hvis kineserne giver tilladelse til import af forarbejdet svinekød. Også på kødområdet skyldes det, at forbrugerne i den stærkt voksende middelklasse ønsker udenlandske fødevarer, fordi de ikke tror på kvaliteten af kinesiske produkter. Der har den seneste tid været en række skandaler om tilsætning af f.eks. rottekød i lammekød. Da svinekød er den vigtigste kødspise i Kina, og da forbruget af fødevarer stiger med over 10 pct. om året, er perspektiverne i Kina for danske fødevarer derfor store. Vandteknologi på charmeoffensiv til Kina Vand. Eksportforeningen satser på de danske vandselskaber som et tredje ben i foreningens aktivitet og forsøger at lave et samarbejde á la Green China Af Hugo Gaarden En række virksomheder inden for vand-teknologi forsøger sammen med ambassaden i Beijing at lave et samarbejde á la Green China for at give virksomhederne en stærkere position i Kina. Det sker i Eksportforeningens regie. En meget stor del af de danske vand-virksomheder er små, og de vægrer sig ved selv at prøve kræfter med Kina. Men ideen i samarbejdet er, at de skal kunne byde på projekter som en gruppe, og at et enkelt firma, f.eks. et rådgivende ingeniørfirma, er hovedentreprenør og optræder på hele gruppens vegne. Det er en metode, der formentlig kan slå an i Kina, fordi kineserne foretrækker at forhandle med ét firma og én person vedr. konkrete projekter. Vandprojekter, f.eks. spildevandsanlæg, er typisk offentlige projekter. Ca. 50 selskaber ønsker at deltage i det nye vandsamarbejde. Nogle få af virksomhederne deltog for første gang i den kinesiske vand-teknologimesse i Shanghai for nylig. Mange virksomheder på dette felt er små, og de skal overbevises om, at der er et stort marked uden for Europa, siger lederen af vandteknologi-gruppen i Eksportforeningen, Ilse Korsvang. Marked på 2500 mia. kr. Det globale vand-marked er langt større end vindmarkedet. Det skønnes at være på 2500 milliarder kr., mens vindmarkedet er på 1000 milliarder kr. 200 danske firmaer er aktive med vand-teknologi fra produktion til serviceløsninger og de har en årlig omsætning på ca. 30 milliarder kr. med en eksport på ca. 20 milliarder kr. Der er ansatte. Lederen af Eksportforeningens kontor i Shanghai, Angela Zhang, siger, at kontoret hjælper virksomheder med at finde partnere, hvis de vil ind på det kinesiske marked, f.eks. via Jiangsu Yixing-instituttet, der 13

14 arbejder sammen med 2000 kinesiske virksomheder inden for vandområdet. Det er afgørende, at virksomhederne finder partnere og de rigtige for uden dét har de ikke en chance for at vinde kontrakter i offentlige projekter, siger hun. Eksportforeningen optræder også som inkubator for virksomheder, der vil etablere eget kontor, f.eks. for at prøve markedet af eller for at opbygge en salgsorganisation. To vand-selskaber har kontor på Eksportforeningens kontor i Shanghai. En alternativ inkubator er DI/Asia Base i Shanghai. Blandt Eksportforeningens medlemmer har 45 firmaer fra vindsektoren og 45 firmaer fra marinesektoren salg til Kina, og halvdelen har etableret sig i Kina med egen afdeling eller agent. Vand-sektoren bliver dermed den tredje sektor i Kina. Ilse Korsvang siger, at Eksportforeningen har en løbende diskussion af, hvordan især de mindre selskaber skal markedsføre sig på et marked som det kinesiske. Skal de optræde hver for sig, eller skal de danne en slags fælles selskaber? Det nye samarbejde i Kina giver et svar, omend måske ikke det eneste. Der er også en løbende diskussiom af, hvorvidt der skal udvikles billigere eller i hvert fald tilpassede produkter til Kina. Det er Angela Zhang s opfattelse, at tilpasning af produkterne under alle omstændigheder kræver tæt kontakt med partnere eller distributører. Ny frihandelszone ved Shanghai Zoner. Shanghai tager i slutningen af året fat på etableringen af Kinas første frihandelszone, som skal styrke Shanghais rolle inden for sø- og flytransport, handel og finansiel service. Af Hugo Gaarden Kinas økonomiske vækst er igangsat gennem økonomiske zoner med industriproduktion, men nu etableres der den første frihandelszone, som skal give helt nye muligheder for sø- og flytransport, handel og finansiel service. Zonen skal etableres i Shanghai og skal omfatte tre erhvervsområder på Pudong, havnen i Waigaoqiao, dybvandshavnen Yangshan (som A.P.Møller-Mærsk er medejer af) og Pudong lufthavn. I første omgang testes zonen i en forsøgsperiode en proces, der er normal ved alle nye initiativer. Men når bystyret i Shanghai og regeringen i Beijing har sagt god for testen, etableres zonen, der vil omfatte 28 kvadratkilometer. I dag er handelen i de tre områder på 100 milliarder dollar. Det er det største handelsomfang på et så lille areal i Kina. Hele projektet vil have 10 år, inden det er færdigt, og det bliver det hidtil mest onfattende udviklingsprojekt for Shanghai, der ellers er vant til storslåede projekter. Ideen er, at den internationale handel via zonen skal foregå langt mere smidigt, end det sker i dag. Der bliver f.eks. ingen inspektion af varer, der går ind og ud af zonen. Der bliver altså ikke den traditionelle deklarations-proces, der kan være tidkrævende. De tre zoner knyttes sammen med korridorer, der sikrer, at den internationale handel ikke smutter uden om systemet. Zonen skal styrke f.eks. shipping- og finanssektoren. Shanghai vil satse på transport, handel og finans som nøglesektorer, og zonen skal spille et afgørende bidrag. I Hongkong har der været frygt for, at en zone vil tage aktivitet fra Hongkong, men svaret fra Shanghai er, at der snarere vil være samarbejde end konkurrence mellem de to byer. Gode råd fra DCBF, Danish-Chinese Business Forum Medbring altid gaver til møder og besøg Gaver er et fast ritual i kinesisk forretningsliv, og du bør altid medbringe gaver, når du mødes med den kinesiske modpart. Når kineserne giver gaver, er det ment som et symbol på anerkendelse, respekt samt ønske om at udvikle relationen og samarbejdet. Husk, at gaver altid skal være pakket flot ind og forvent ikke, at gaven bliver bnet foran dig. Hierarkiet følger også gaverne jo større værdi, en gave har, desto større betydning har gæsten. Men husk, der skal ikke overdrives mht. til gavens værdi. 14

15 Kort Nyt Kineser køber Smithfield Kinas største slagteri, Shuanghui, vil købe verdens største slagteri og producent af svin, det amerikanske Smithfield Foods, for 4,7 milliarder dollar. Smithfield har sagt ja til handelen, men den skal godkendes af de amerikanske myndigheder. Det vil være det hidtil største kinesiske opkøb i USA. USA har tidligere sagt nej til kinesiske overtagelser af strategisk følsomme virksomheder, f.eks. i it- og olieindustrien. Handelen vil gøre det muligt for kineserne at få øget importen af svinekød fra USA. Kina står overfor voldsomme forandringer i fødevaresektoren, og kineserne er interesseret i at hente udenlandsk teknologi og ledelseserfaring. Grønt til Disneyland Kinas største slagteri, Shuanghui, vil købe verdens største slagteri og producent af svin, det amerikanske Smithfield Foods, for 4,7 milliarder dollar. Smithfield har sagt ja til handelen, men den skal godkendes af de amerikanske myndigheder. Det vil være det hidtil største kinesiske opkøb i USA. USA har tidligere sagt nej til kinesiske overtagelser af strategisk følsomme virksomheder, f.eks. i it- og olieindustrien. Handelen vil gøre det muligt for kineserne at få øget importen af svinekød fra USA. Kina står overfor voldsomme forandringer i fødevaresektoren, og kineserne er interesseret i at hente udenlandsk teknologi og ledelseserfaring. Chef-lønninger nærmer sig USA-niveau Kinesiske cheflønninger stiger konstant, og nu nærmer de sig det amerikanske niveau. De steg med 8 pct. sidste år mod 3 pct. i USA, og nu er en typisk direktørløn i Kina på ca. 75 pct. af det amerikanske niveau, viser en undersøgelse fra ECA International. Fortsætter udviklingen, vil kinesiske direktører få en højere løn end amerikanske fra Den gennemsnitlige direktørløn var i 2010 på kr. mod kr. i 2005, viser en officiel rapport. Frynsegoder som fri bil, gratis bolig og fri uddannelse af børnene kan dog have langt større værdi end lønnen. Flere EU-investeringer i Kina Flere EU-virksomheder vil investere i Kina, ifølge en undersøgelse, som det tyske rådgivningsfirma Roland Berger har foretaget for det europæiske handelskammer i Kina. Af 550 selskaber overvejer 86 pct. at øge deres operationer i Kina, mens 41 pct. planlægger køb og fusioner. 94 pct. sagde, at Kina i stigende grad bliver vigtig for deres globale strategi. Regeringsbiler skal være kinesiske Underleverandører til bilproducenter skal have fokus rettet mod nye bestemmelser i Kina for de offentlige myndigheders køb af biler. De nye regler indebærer, at myndighederne over hele landet kun må købe kinesiske mærker eller biler, der er produceret i et samarbejde mellem kinesiske og udenlandske bilfabrikker. Huawei, ZTE topper med patenter Teknologiselskaberne Huawei og ZTE fik sidste år godkendt de fleste patenter i Kina med henholdsvis 2734 og Taiwan-selskabet Foxconn fik Bilfabrikkerne BYD og Chery var blandt de 10 selskaber, der fik de fleste patenter godkendt. Der blev i alt godkendt patenter til kinesiske og udenlandske selskaber, en stigning på 26,1 pct. Huawei vil vokse 10 pct. om året Telekom-giganten Huawei har som mål at forøge omsætningen med 10 pct. om året de næste fem år. Omsætningen steg med 8 pct. sidste år til 35,5 milliarder dollars. Indtjeningen faldt dog dramatisk i 2011 og 2012 i forhold til de to foregående år. Huawei vokser særdeles stærkt global Mindre salg af luksusbiler Salget af luksusbiler steg med kun 4 pct. i første kvartal som følge af, at regeringen skærer ned på spild og ekstravagance, som det hedder i officielle erklæringer. Hidtil er salget af luksusbiler steget med 36 pct. i snit i de seneste 10 år, viser en rapport fra McKinsey. Det er især Audi, BMW og Mercedes-Benz, der er efterspurgt. Regeringen og statsselskaber aftager kun 7 pct. af det samlede bilsalg, dog med en overvægt af luksusbiler. McKinsey venter, at Kina overgår USA i salget af luksusbiler i 2016 med 2,3 millioner biler. Det samlede bilsalg steg i april med 13,4 pct. 15

16 FOKUS: Privatforbrug i Kina UGEBREVET Privatforbruget halter Analyse. På trods af at Kina har oplevet misundelsesværdige vækstrater de seneste mange år, ligger deres privatforbrug langt under hvad man er vant til i den vestlige verden. Væksten ser ud til at have mistet momentum. Af Mads Bødstrup Privatforbruget udgør i de fleste lande den væsentligste af fire økonomiske faktorer, som påvirker et lands økonomi og vækst. De andre tre er offentlige udgifter, private investeringer og nettoeksport. Privatforbruget udgør som regel den største del af BNP og hænger uløseligt sammen med de offentlige udgifter, hvorfor denne analyse vil fokusere på disse to faktorer. Privatforbruget i Kina udgør ca. 34 % af BNP, hvilket er blandt de laveste i verden. Tallet er dalet The International Finance Centre i Hong Kong Foto: AFP siden 2000, men har ligget på dette niveau de seneste 4-5 år. I de fleste udviklede økonomier vil privatforbruget typisk udgøre omkring 50 % af BNP, og i USA helt op mod 72 %. Sammenligner man med de andre BRIK-lande, ses det også tydeligt, at Kinas privatforbrug halter gevaldigt efter. Både Brasilien og Indien ligger privatforbruget omkring 60 % af BNP, mens Rusland ligger lidt under med 48 % - men altså stadig væsentligt højere end Kina. F... jo større succes Kina har med hensyn til at løse disse problemer, jo større er sandsynligheden for, at Kina kan fortsætte med meget høje vækstrater på længere sigt... Søren Kjeldsen-Kragh, til d. 7. juli 2010 Økonomiprofessor ved Københavns Universitet 16

17 FOKUS: Privatforbrug i Kina UGEBREVET % af BNP 45 Kinas privatforbrug og offentlige udgifter Privatforbrug Offentlige udgifter Kilde: I en økonomi hvor forbrugerne bruger en høj andel af deres disponible indkomst, vil effekterne af finanspolitiske tiltag eller skatteændringer alt andet lige have stor effekt på det samlede output. Men med den lave forbrugskvotient i Kina, vil sådanne tiltag ikke i samme omfang have den ønskede effekt. I 2008 vedtog den kinesiske regering en stimuluspakke på millarder kroner, men som grafen foroven viser, havde det ingen nævneværdig effekt på privatforbruget. Årsagen dertil skal primært findes i de offentlige udgifter, som omfatter udgifter til alle former for uddannelse, sundhed og sygdom samt pasning af børn og ældre osv. Dette tal udgør kun 24,2 procent af BNP, fordi borgerne i Kina selv skal finansiere disse udgifter. Det private forbrug kan kun øges, hvis den private opsparing sænkes, hvilket næppe vil ske før den offentlige sektor udvides. Kineserne skal selv betale store dele af udgifterne til børnenes uddannelse, til hospitalsvæsenet og sygdomsforebyggelse og -bekæmpelse, ligesom langt de fleste kinesere selv skal sørge for deres alderdomssikring. Alle disse ting medvirker til, at kineserne sparer så stor en del af deres disponible indkomst op i stedet for at bruge dem i butikkerne. Hvis det offentlige finansierede en større andel af disse udgifter, ville det mindske incitamentet til at spare op privat. BRIK-landenes privatforbrug % af BNP Problemet er, at regeringen ikke direkte har mulighed for at påvirke privatforbruget, men er nødsaget til at igangsætte initiativer, der indirekte vil mindske behovet for at spare op. Offentlige udgifter Kina Brasilien Indien Rusland Kilde: De offentlige udgifter i Danmark udgør 57,6 % af Danmarks BNP i 2013, hvilket er noget nær en verdensrekord, og det har således i høj grad betydning for udviklingen i samfundsøkonomien. I den anden ende af skalaen ligger Kina, hvis offentlige udgifter kun udgør 24,2 % af det kinesiske BNP. 17

18 FOKUS: Privatforbrug i Kina UGEBREVET Offentlige udgifter % af BNP Danmark Kina Brasilien Indien Rusland 10 0 Kilde: Som det kan ses af figurerne, udgør Kinas offentlige udgifter, ligesom privatforbruget, en markant lavere del af landets BNP sammenlignet med de andre BRIK-lande. Brasilien og Rusland ligger på hhv. 38% og 36%, mens Indien er den der kommer nærmest med knap 28% Udviklingen af et velfungerende social- og sundhedssystem er helt essentielt, hvis man skal have sænket den private opsparing og hævet det private forbrug for at sætte yderligere skub i økonomien. På trods af det lave skattetryk i Kina og den stigende velstand i middelklassen er privatforbruget målt i forhold til BNP bemærkelsesværdigt lavt, og folk vælger i stedet at spare op på grund af det meget utidssvarende sundheds- og pensionssystem sammenlignet med vestlige standarder. En almindelig hospitalsindlæggelse kan være en bekostelig affære for en almindelig familie. I Kina er der ikke tradition for at optage lån. I forbindelse med hus- og bilkøb ses det ofte, at hele købesummen lægges kontant. Den kinesiske regering har iværksat flere tiltag, der gør det lettere at låne penge i bankerne. Med en stigende velstand og en voksende middelklasse forventes det at ville medføre langt større låneefterspørgsel fra private. Det kan fx give et spring i forbruget, hvis kineserne begynder at låne til bil eller bolig i stedet for at vente, indtil hele beløbet er sparet op. På trods af den succesfulde udvikling som Kinas BRIK-landenes offentlige udgifter % af BNP Kina Brasilien Indien Rusland Kilde: økonomi har været igennem de seneste 30 år, står Kina ifølge økonomiprofessor, Søren Kjeldsen-Kragh ved Københavns Universitet, over for en række alvorlige udfordringer i forbindelse med at løse problemet med det haltende privatforbrug. - Det er klart, at jo større succes Kina har med hensyn til at løse disse problemer, jo større er sandsynligheden for, at Kina kan fortsætte med meget høje vækstrater på længere sigt selvom der midlertidigt kan opstå problemer. Får Kina ikke løst disse problemer, er fremtiden ret uforudsigelig. Det kan åbne for drastiske begivenheder, som fører til ustabilitet, skriver han i en kronik på B.dk. 18

19 19

20 BUSINESS KINA #00 XXXX

Globale muligheder for fynske virksomheder

Globale muligheder for fynske virksomheder Globale muligheder for DI Fyn Erhvervstræf den 4. maj 2010 Direktør Thomas Bustrup Dagens præsentation 1. Danmarks internationale konkurrenceevne - er der en international fremtid for de? 2. Hvor er de

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser?

Hvordan sikrer vi energi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Konkurrencedygtig Hvordan sikrer vi til konkurrencedygtige priser og bidrager til at skabe vækst og arbejdspladser? Uden ville europæerne ikke kende til den velstand, mange nyder i dag. Energi er en forudsætning

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud 2013K1 2013K3 2014K1 2014K3 2015K1 2015K3 2016K1 2016K3 2017K1 2017K3 2018K1 NØGLETAL UGE 27 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig brudt ud Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangne

Læs mere

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark

ANALYSE. Kapitalforvaltning i Danmark Kapitalforvaltning i Danmark 2016 KAPITALFORVALTNING I DANMARK 2016 FORORD Kapitalforvaltning er en ofte overset klynge i dansk erhvervsliv. I 2016 har den samlede formue, der kapitalforvaltes i Danmark,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere NØGLETAL UGE 24 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Handelskrig et skridt nærmere Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge kom der nye meldinger fra ECB. Her annoncerede Mario Draghi

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession NØGLETAL UGE 33 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Øget risiko for global recession Af: Kristian Skriver, økonom Den forgangne uge fik vi fremragende tal for udviklingen i dansk økonomi, der viste vækst på hele

Læs mere

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen

Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Artikel til Berlingske Tidende den 8. februar 2014 Af Jeppe Christiansen Cand.polit. Jeppe Christiansen er adm. direktør i Maj Invest. Han har tidligere været direktør i LD og før det, direktør i Danske

Læs mere

Invester i det grønne felt

Invester i det grønne felt Invester i det grønne felt Kinas Marked Teknologi Kapital God Virksomhed (aktie) Kina Hvorfor Kina? Konkurrencedygtig: Handelsoverskud på 200 mia. US$ understreger hvor konkurrencedygtige kinesiske virksomheder

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager

Verden omkring ECCO. Fra national til global virksomhed 2. Valuta og nye markeder 4. Told på sko 5. Finanskrisen 6. damkjær & vesterager Verden omkring ECCO Fra national til global virksomhed 2 Valuta og nye markeder 4 Told på sko 5 Finanskrisen 6 damkjær & vesterager 1 Fra national til global virksomhed Som andre virksomheder er ECCO påvirket

Læs mere

Udgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail:

Udgivet af: Eventuelle spørgsmål kan rettes til: Branchedirektør Henriette Sølftoft Telefon: Mail: Om DI Videnrådgiverne DI Videnrådgiverne repræsenterer ca. 700 virksomheder, der har videnrådgivning som deres primære forretningsområde. Videnrådgivere lever af at udvikle, skabe, formidle og omsætte

Læs mere

BNP faldt for andet kvartal i træk

BNP faldt for andet kvartal i træk BNP faldt for andet kvartal Dansk økonomi befinder sig i teknisk recession efter BNP er faldet for andet kvartal. Regeringens finanspolitiske opstramning i form af faldende offentligt forbrug og lavere

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Rockwool koncernen i Asien

Rockwool koncernen i Asien Rockwool koncernen i Asien Generalforsamling Rockwool International A/S 27. April 2011 1 Asien Største kontinent 30 % af jordens landområder 4 milliarder mennesker (60 % af verdens befolkning) 48 nationer

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk

Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2016 Fødevareklyngens eksport rejser længere væk Eksporten fra fødevareklyngen retter sig i stigende grad mod Asien og øvrige globale markeder.

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid NØGLETAL UGE 36 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Stærke nøgletal i en svær tid Af: Kristian Skriver, økonom & Tore Stramer, cheføkonom I den forgangne uge har der været meget stille med nøgletal på udviklingen

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj jan-16 mar-16 maj-16 jul-16 sep-16 nov-16 jan-17 mar-17 maj-17 jul-17 sep-17 nov-17 jan-18 mar-18 maj-18 NØGLETAL UGE 23 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Sol og højere forbrug i maj Af: Kristian Skriver, økonom

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2010

Status på udvalgte nøgletal december 2010 Status på udvalgte nøgletal december 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Lille stigning i bruttoledigheden Bruttoledigheden steg med 1.2 personer, således at der i oktober var

Læs mere

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion

Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Er Danmarks produktion i krise? Et tilbageblik på 30 års udvikling i den danske produktion Juni 2016 Opsummering 1 Opsummering Herhjemme såvel som i udlandet eksisterer et billede af Danmark som et rigt

Læs mere

STIGENDE IMPORT FRA KINA

STIGENDE IMPORT FRA KINA 15. september 5/TP Af Thomas V. Pedersen Resumé: STIGENDE IMPORT FRA KINA Den relativ store og voksende import fra Kina samt et handelsbalanceunderskud over for Kina på ca. 1 mia.kr. fører ofte til, at

Læs mere

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen

Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Peter Bernt Jensen, konsulent pebj@di.dk, 3377 3421 NOVEMBER 2017 Fødevarebranchen ruster sig til digitaliseringen Fødevarebranchen er god til robotter og automatisering, men kan blive endnu bedre til

Læs mere

Nationalregnskab og betalingsbalance

Nationalregnskab og betalingsbalance Dansk økonomi til Økonomisk vækst i Bruttonationalproduktet steg med, pct. i. Efter fire år med høje vækstrater i -7, økonomisk nedgang i 8 og den historiske tilbagegang på, pct. i 9 genvandt dansk økonomi

Læs mere

Danske investeringer i Central- og Østeuropa

Danske investeringer i Central- og Østeuropa Danske investeringer i Central- og Østeuropa I løbet af de seneste tre år er antallet af danske investeringerne i de central- og østeuropæiske lande steget støt, og specielt investeringer i servicesektoren

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB

Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Big Picture 2. kvartal 2016 WEB Jeppe Christiansen CEO Juni 2016 The big picture 2 Vækst i global økonomi (% p.a.) 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% -1% -2% -3% Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år NØGLETAL UGE 26 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Laveste ledighed i 9 år Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangene uge har været en rolig uge på nøgletalsfronten. Vi har dog fået nye

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder.

Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer af gode nyheder. Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 526 Offentligt Jeg er glad for, at jeg i dag kan præsentere den bedste prognose for dansk økonomi længe. Det er altid rart at være budbringer

Læs mere

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer

Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Byinnovation Baggrund, fakta og kompetencer Den stigende urbanisering er en global tendens, som ikke er til at fornægte. Verdens befolkning er i en voldsom grad på vej mod byerne, hvilket i stigende grad

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015

Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 Øjebliksbillede 3. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2015 Introduktion Generelt må konklusionen være, at det meget omtalte opsving endnu ikke er kommet i gear. Både væksten i BNP, privat-

Læs mere

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL

SURVEY. Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet APRIL Temperaturmåling i dansk erhvervsliv investeringer, arbejdskraft og produktivitet SURVEY APRIL 2016 www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi Side 1 NOVEMBER 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi 11. november 2016 Verden investerer vedvarende i vedvarende energi

Læs mere

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab

Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab Styrkelse af vækstvilkårene for eksport af vandløsninger set fra et vandselskab 21. November 2012 Anders Bækgaard Regeringen vil gøre en langt større indsats for at hjælpe virksomhederne med at få fodfæste

Læs mere

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne!

Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Nyhedsbrev Kbh. 5. apr. 2016 Markedskommentar marts: Centralbankerne skaber mere ro på markederne! Marts blev en mere rolig måned på aktiemarkederne godt hjulpet på vej af lempelige centralbankerne. Faldende

Læs mere

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA:

Sjælland & Øerne. Fødevarearbejdsplads 2016. Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge. Mangel på bagerog slagterlærlinge TEMA: 4/2015 Sjælland & Øerne TEMA: Fødevarearbejdsplads 2016 Bekymringer på Danish Crown Rønne Bornholmerne går på 4-dages arbejdsuge Rift om ungdommen: Mangel på bagerog slagterlærlinge Henriks kommentar Fødevarearbejdsplads

Læs mere

USA: BNP for 1. kvt. 2014

USA: BNP for 1. kvt. 2014 USA: BNP for 1. kvt. 2014 Langsommere end snegletempo Kim Fæster Seniorøkonom Jyske Markets kf@jyskebank.dk +45 8989 7167 Side 1/15 USA: USA: Langsommere end snegletempo Konklusion: Væksten var ganske

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving NØGLETAL UGE 18 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Lavere fart på europæisk opsving Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge bød på tal for ledigheden frem til marts. Ledigheden steg

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Kina kan blive Danmarks tredjestørste

Kina kan blive Danmarks tredjestørste Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Kina kan blive Danmarks tredjestørste eksportmarked AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK OG ØKONOMISK KONSULENT TINA HONORÉ KONGSØ, TKG@DI.DK

Læs mere

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde

Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde 16. november ANALYSE Af Jens Troldborg & Sune Holm Pedersen Europas mangel på arbejdskraft er den største nogensinde Aldrig før har Europas virksomheder haft så svært ved at finde den nødvendige arbejdskraft

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland

VækstIndeks. VækstAnalyse. Center for. En del af Væksthus Sjælland VækstIndeks 2014 Center for VækstAnalyse En del af Væksthus Sjælland FORORD VækstIndeks 2014 giver et indblik i, hvilke forventninger virksomhederne i Region Sjælland har til de kommende år. Indeksmålingen

Læs mere

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane

SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane SMV erne får endnu en tur i den økonomiske rutsjebane Tillidskrise, beskæftigelseskrise og ophør af håndværkerfradraget. Der har været langt mellem de positive historier om økonomien i medierne. Det smitter

Læs mere

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne

Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Den 22. maj 2012 Eksport: Få hindringer på nærmarkederne Danske virksomheder oplever få udfordringer ved salg til nærmarkederne, mens salg til udviklingslan- de og emerging markets uden for Europa kan

Læs mere

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille

ANALYSENOTAT Eksporten til USA runder de 100 mia. kroner men dollaren kan hurtigt drille 2005K4 2006K2 2006K4 2007K2 2007K4 2008K2 2008K4 2009K2 2009K4 2010K2 2010K4 2011K2 2011K4 2012K2 2012K4 2013K2 2013K4 2014K2 2014K4 2015K2 2015K4 Løbende priser, mia kroner ANALYSENOTAT Eksporten til

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl

Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse. HD 2. del. Organisation. Eksamen, juni Strategisk ledelse. Mandag den 9. juni Kl SYDDANSK UNIVERSITET Side 1 af 9 Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation Eksamen, juni 2008 Strategisk ledelse Mandag den 9. juni 2008 Kl. 9.00 13.00 Alle hjælpemidler er tilladt Det

Læs mere

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN

NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN 28. februar 2008 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 NATIONALREGNSKAB: OPBREMSNING I VÆKSTEN Det foreløbige nationalregnskab for 4. kvartal 2007 viste en relativt beskeden vækst i BNP. Samlet

Læs mere

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt

ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt ANALYSENOTAT Forandringstempoet i erhvervslivet er intenst højt AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Forandringstempoet er højt Erhvervslivet ændrer sig i disse år, og forandringstempoet er højt. Digitalisering

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2018 > > Overblik over energipriser 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked 01-10-2017 01-11-2017 01-12-2017 01-01-2018 01-02-2018 01-03-2018 01-04-2018 01-05-2018 01-06-2018 01-07-2018 01-08-2018 01-09-2018 01-10-2018 NØGLETAL UGE 41 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Faldende aktiemarked

Læs mere

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland

Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland En artikel fra KRITISK DEBAT Verdensøkonomiens lokomotiv såvel som udviklingsland Skrevet af: Joachim Bischoff Offentliggjort: 14. februar 2010 Kommentaren blev bragt i tidsskriftet Sozialismus www.sozialismus.de

Læs mere

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin

Export Steps Tyskland. 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Export Steps Tyskland 2. december 2014 v/ Thomas Jørgensen, ambassaden Berlin Forbundsstaten Tyskland 80,5 mio. indbyggere 16 delstater Hovedstad: Berlin Areal: 357.021 km 2 (Danmark 43.094 km 2 ) Regering:

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen NØGLETAL UGE 37 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Eksporten falder igen Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi tal for udviklingen i eksporten i juli herhjemme. Vareeksporten

Læs mere

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015

VÆKST BAROMETER. Det betaler sig at løbe en risiko. Februar 2015 VÆKST BAROMETER Februar 2015 Det betaler sig at løbe en risiko Halvdelen af de virksomheder, som ofte løber en risiko, ender med at tjene flere penge. Kun få ender med at tabe penge på deres satsning.

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Samspil mellem el og varme

Samspil mellem el og varme Samspil mellem el og varme Paul-Frederik Bach Dansk Fjernvarmes landsmøde 26. Oktober 2012 26-10-2012 Dansk Fjernvarmes landsmøde 1 Kraftvarme og vindkraft som konkurrenter I 1980 erne stod kraftvarmen

Læs mere

Masser af eksport i service

Masser af eksport i service Masser af eksport i service AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Eksport er godt, og eksport skal der til, for at samfundsøkonomien på sigt kan hænge sammen. Eksport forbindes oftest

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Dansk-Tysk Handelskammers

Dansk-Tysk Handelskammers Dansk-Tysk Handelskammers Konjunkturrundspørge 2018 2 Juni 2018 Om rundspørge til konjunkturer og rammebetingelser 2018 Dansk-Tysk Handelskammer har i tidsrummet fra den 14. maj til den 3. juni 2018 gennemført

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO

Big Picture 3. kvartal 2017 WEB. Jeppe Christiansen CEO Big Picture 3. kvartal 2017 WEB Jeppe Christiansen CEO Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992

Læs mere

Eksport af vandteknologi 2017

Eksport af vandteknologi 2017 Eksport af vandteknologi 2017 Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 25 Maj 2018 Udgiver: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-93710-22-1 Miljøstyrelsen offentliggør rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

3. kvartal satte gang i væksten

3. kvartal satte gang i væksten NØGLETAL UGE 46 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt 3. kvartal satte gang i væksten Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom Den forgangne uge fik vi Danmarks Statistiks første og meget foreløbige bud

Læs mere

BankInvest Optima 70+

BankInvest Optima 70+ 3. kvartal 2015 BankInvest Optima 70+ Brev til investorerne Kære investor Porteføljen faldt 8,4% i 3. kvartal af 2015, som for de finansielle markeder bar præg af usikkerhed om såvel kinesisk økonomi som

Læs mere

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9.

HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. HJULENE RULLER Pæne lønninger er ingen hindring for at skabe job Af Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 9. juni 2015, 05:00 Del: Vi kan sagtens konkurrere med kineserne, polakkerne og tyskerne,

Læs mere

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport

Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Indblik Vækst i energieffektivisering og smartgrid skaber mulighed for milliardeksport Danmark har væsentlige styrker inden for energieffektivisering, der kan resultere i både mere eksport og jobskabelse.

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter!

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter! NØGLETAL UGE 17 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Beskæftigelsesopsvinget fortsætter! Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom & Steen Bocian, cheføkonom. Den forgangne uge bød på (endnu) en rekord

Læs mere

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering

Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering NØGLETAL UGE 22 Dansk Erhvervs NøgletalsNyt Glade vismænd eller realistisk regering Af: Kristian Skriver, økonom & Jonas Meyer, økonom I den forgangene uge blev vi rigere på prognoser for dansk økonomi.

Læs mere

Big Picture 3. kvartal 2016

Big Picture 3. kvartal 2016 Big Picture 3. kvartal 2016 Jeppe Christiansen CEO September 2016 Big Picture 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005

Læs mere

Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018

Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Marie Gad, seniorchefkonsulent, msh@di.dk, 3377 3789 Allan Sørensen, chefanalytiker, als@di.dk, 3377 3912 JANUAR 2018 Ambitiøse SMV er klar til at erobre nye markeder i 2018 Halvdelen af de små og mellemstore

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel

Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel Outercore IVS: Omstilling til cirkulær økonomi giver inspiration til ny forretningsmodel For Outercore gjorde samarbejdet med Rethink Business, at man gik målrettet efter at omstille til cirkulær økonomi.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2017

Big Picture 1. kvartal 2017 Big Picture 1. kvartal 2017 Jeppe Christiansen CEO Februar 2017 Big Picture Vækst i global økonomi (% p.a.) 6 % 5 % 4 % 3 % 2 % 1 % 0 % -1 % -2 % -3 % Kilde: IMF 3 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988

Læs mere

NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv

NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv NØGLETALSNYT Optimisme i dansk erhvervsliv AF STEEN BOCIAN, JONAS SPENDRUP MEYER OG KRISTIAN SKRIVER SØRENSEN De forgangne uger har været forholdsvis stille på nøgletalsfronten. Lidt er der dog sket. Vi

Læs mere

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6

Anderledes velsmurt end Side for fodboldlandsholdet 1 af 6 TILTRÆKKENDE MODEL Danmark vinder suverænt EM i at få folk i job Af Thomas Sæhl @ThomasSaehl Tirsdag den 24. april 2018 Der er jobfest i Danmark. Langtidsledigheden er helt nede på 1,3 procent. Ingen andre

Læs mere