Kulturpolitik som erhvervspolitik - en teoretisk vinkel

Transkript

1 Kulturpolitik som erhvervspolitik - en teoretisk vinkel Trine Bille Associate Professor, cand. polit., ph.d. Institut for Innovation og Organisationsøkonomi Copenhagen Business School Kulturpolitikkens rolle i samspillet mellem kultur og erhverv Kulturministeriets chefseminar 13. september 2010

2 Modstrid mellem kultur- og erhvervspolitiske hensyn Kulturpolitiske målsætninger Kunststøtte Tilgængelighed: give alle adgang til gode kunstoplevelser Beskytte, bevare og formidler kulturarven Styrke idrætsbevægelsen i hele dens mangfoldighed Sikre kunstoplevelser til børn, unge og deres familier Erhvervspolitiske målsætninger Vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne Fokus på fx: innovation, iværksætteri, eksport, uddannelse, forskning, miljø og infrastruktur

3 Modstrid Kultur kan ikke betale sig.! Kulturens økonomiske betydning state of the art (Bille, 1993) De økonomiske ringvirkninger af kulturinstitutioner blev brugt som argument for offentlig støtte til kultur Problemer: Al offentlig aktivitet skaber øget økonomisk aktivitet i form af øget beskæftigelse, forbrug og indkomst Ikke noget argument for offentlig støtte man giver ikke offentlig støtte til skoler og børnehaver for at pædagogerne betaler skat og har et forbrug! Det har de alligevel! Alternativer: er ringvirkninger større ved støtte af kulturevent og kulturinstitutioner end ved helt andre aktiviteter?

4 Brands Klædefabrik og HC Andersens Hus Ændring i: BK Alt.BK Diff. HCA Alt. HCA Diff. BFI Job Skat i alt Skattepligtig indkomst Privat forbrug

5 Economic impact af koncerter National Song Contest, Malmø: 2,2 mio. kr. AC/DC, Göteborg: 35,5 mio. kr. Bruce Springsteen, Göteborg: 109,4 mio. kr. Tina Turner, Göteborg: 47,1 mio. kr. MTV Europe Music Awards, Stockholm: 23,9 mio. kr. Eric Clapton: 25,8 mio. kr. Forskellen afhænger af: antallet af tilskuere og turister, det gennemsnitlige forbrug, længden af opholdet etc.

6 Konklusioner: Aktivitet (turisme) udefra skaber de største ringvirkning Ringvirker eller afledte effekter på andre erhverv Det er ikke kulturpolitikkens rolle at støtte de aktiviteter der giver størst økonomisk vækst Det er kulturpolitikkens rolle at støtte de aktiviteter der har størst kulturpolitisk værdi og værdi for borgerne

7 Kulturens samfundsøkonomiske værdi Danskernes værdisætning af Det Kgl. Teater (Bille,1996) Danskerne vil gerne betale for Det Kgl. Teater over skatten selvom de aldrig selv kommer der. Velfærdsøkonomisk argument Non-market værdi: den værdi, der ikke omsættes på markedet: Optionsværdi Eksistensværdi (kulturel værdi) Testamentarisk værdi Kulturministeriet skal støtte kulturinstitutioner med stor non-market værdi (øger borgerens velfærd).

8 Økonomisk vækst baseret på kultur (eller oplevelse) Kultur som by- og regionsudvikling Tiltrækning af turister, indbyggere og virksomheder Bred værdiskabelse i kobling til kulturområder (oplevelser som markedsføring, produktindhold, organisationsudvikling) Fokuseret værdiskabelse i kultur brancher / kreative industrier Beskæftigelse og værditilvækst i en række kultur brancher eller kreative industrier (Bille og Lorenzen, 2008) Jf. Danmarks Kreative potentiale (2000)

9 Tre tilgange til begrebet oplevelsesøkonomi Den danske og nordiske brug af begrebet oplevelsesøkonomi synes at være blevet til i et mix af tre forskellige teorier og tilgange: 1. Oplevelser som kilde til værdiskabelse for virksomhederne (Experience Economy med Pine og Gilmore, 1999) 2. Creative industries økonomisk størrelse og vækstrater: Fra Storbritanien fik vi de første mappings af creative industries (DCMS, 1998, 2001). De kreative industrier repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksport mv. 3. Richard Florida (2002) om den kreative klasse og betydningen af kreativitet i økonomisk udvikling. Den danske og nordiske tradition kobler oplevelsesøkonomi tæt til kulturområderne

10 1. Kultur som by- og regionsudvikling Analyseenhed: Geografisk område Økonomisk effekter: afledte Kultur og oplevelse kan have afledte økonomiske effekter i form af: Tiltrækning af turister og deres forbrug Tiltrækning af indbyggere (Richard Florida og den kreative klasse ) Tiltrækning af virksomheder Turisme forskningen beskæftiger sig bl.a. med turisternes valg af destination De økonomiske effekterne kan i en vis udstrækning måles, bl.a. ved economic impact studier

11 Betydning for turismen Mange succeshistorier Guggenheim museet i Bilbao Roskilde festivalen Man skal se på marginale ændringer et nyt projekt: hvad bidrager det med af ekstra økonomi Geografien har betydning Hvor kommer de besøgende fra? Nul-sumsspil for Danmark Kulturel værdi og betydning for turisme er ikke nødvendigvis sammenfaldende

12 Richard Florida og den kreative klasse Richard Florida har formuleret et nyt perspektiv på økonomisk vækst, som tager udgangspunkt i tilstedeværelsen af kreativitet. Argumentationen i hovedtræk: Erhvervsvirksomhederne flytter i dag hen, hvor den kreative klasse bor, fordi menneskelig kreativitet i dag og i fremtiden er den vigtigste ressource for virksomhederne Den kreative klasse skifter ofte job, og det er derfor vigtigt for virksomhederne at lokalisere sig på et sted, som har en kritisk masse af den kreative klasse.

13 Hvad siger Richard Florida om, hvad der tiltrækker den kreative klasse? Det er vigtigt at konstruere a people climate, som får den kreative klasse til at flytte til et bestemt områder: Tolerence Investeringer i livsstilsgoder, som den kreative klasse virkelig ønsker og bruger, bl.a. parker i byer, cykelstier, offroad-cykelstier til løb, cykling og rulleskøjter. Kunst og kultur kunne være andre faktorer af betydning, når en kreative klasse skal beslutte hvor den skal bo, men Florida overraskende nok ikke særlig nuanceret på dette punkt.

14 Data Som udgangspunkt for analyse anvendes kulturvaneundersøgelsen som indeholder detaljerede data for den danske befolknings brug af de fleste kultur- og fritidstilbud (Bille et al., 2005) Disse data kobles sammen med data fra Danmarks Statistik for befolkningens arbejdsstilling opdelt på Richard Florida s klassificering Derved opnås der helt ny viden om, hvad det er for kultur- og fritidstilbud den kreative klasse benytter, og dermed må man antage tiltrækkes af.

15 Policy implikationer (Bille, 2010) Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative kerne: Grønne områder og gode stier til at gå tur eller cykle Gode betingelser og rammer for egen kreative udfoldelse inden for forskellige kulturelle udtryksformer Adgang til viden (biblioteker) Bevidst synliggørelse og formidling af den oprindelige lokale historie og kulturarv Udbud af klassiske kulturformer (klassiske koncerter og teater Skal man som by eller region særligt tiltrække den kreative klasse: Rytmiske koncerter Kunstmuseer og kunstudstillinger Gode idrætsfaciliteter og motionstilbud Interessante bymiljøer og kulturlandskaber til fri og uforpligtende benyttelse

16 Kritik af teorien Det væsentligste kritikpunkt er spørgsmålet om kausalitet: hvad er afhængigt af hvad? (Bille og Schulze, 2006, Malanga, 2004) Er det byer i vækst med god økonomisk udvikling, der tiltrækker bohemer og talent? Eller er det tilstedeværelsen af tolerance og bohemer, der skaber økonomisk vækst? Erhvervsudvikling følger ikke automatisk med den kreative klasse

17 2. Bred værdiskabelse i koblinger til kultur og oplevelser Analyseenhed: den enkelte koblingsvirksomhed eller produkt 1. Kultur og oplevelser benyttes i som markedsføring; fx reklame, branding, storytelling etc. 2. Kultur og oplevelser bygges ind i produktindhold; produktets funktionelle elementer tilføres oplevelseselementer, herunder design. 3. Kultur og oplevelser som organisationsudvikling; oplevelser bruges til at skabe dynamik i organisationen, vha kreative bidrag i virksomheden, samarbejde mellem kultur og erhverv, teambuilding etc. Den økonomiske betydning er umulige at måle på aggregeret niveau På virksomhedsniveau: hvis det kan betale sig for virksomheden

18 Oplevelsesøkonomi som kilde til værdiskabelse for virksomheder Pine og Gilmore (1999) Business strategier og virksomhedernes værdiskabelse baseret på oplevelser

19 Oplevelsesøkonomi med koblinger til kreative industrier og kultur Efter vores mening ligger det store potentiale formentlig i den brede værdiskabelse i kobling til oplevelsesområderne. Antallet af virksomheder i danske erhvervsliv, der potentielt kan kobles til oplevelsesvirksomheder, er meget stort. Men det er ikke muligt at fastslå, for eksempel hvor stor en del af dansk erhvervsliv, der potentielt vil have gavn af at markedsføre sig gennem dansk film eller integrere elementer fra dansk film eller video i deres produkter. Fordi de uudnyttede muligheder for koblinger i oplevelsesøkonomien formentlig er store, ligger der en udfordring i at afdække, hvilke problemer og barrierer der er for de koblinger, der er så afgørende for denne form for værdiskabelse. (Bille og Lorenzen, 2008) I Danmark kobles oplevesesøkonomi tæt til kulturområderne CKO Center for Kultur- og Oplevelsesøkonomi

20

21 Fra erhverv til kreative individer (kunstnere) Udgangspunkt i kreative personer, ikke erhverv (Bille, 2008) Den værdi de skaber udenfor de kreative erhverv Kreative erhverv er her meget snævert defineret (kultur) Kreative erhverv Kreative job funktioner Kreative uddannelser Kreative erhverv personer 34 procent 25 procent Kreative job funktioner 36 procent personer 35 procent Kreative uddannelser 20 procent 22 procent personer

22 3. Fokuseret værdiskabelse i kultur brancher / kreative erhverv Analyseenhed: de enkelte brancher Kultursektoren opfattes som en række brancher, der i sig selv arbejdspladser, eksport og indkomst Betragtningen er mest relevant for de kommercielle brancher (kreative industrier?) Pga offentlige tilskud, non-market værdier etc. er en vækst i den offentligt støttede kultur ikke et mål i sig selv.

23 Creative Industries DCMS, Storbritanien (1998, 2001): mappings af creative industries De kreative industrier repræsenterer erhverv med dertilhørende beskæftigelse, omsætning, værditilvækst, eksports mv. Brancheopdeling, men ingen klar afgrænsning af kreative industrier Fokus på områdernes direkte økonomiske størrelse målt på forskellige indikatorer I DK: Danmark i kultur- og oplevelsesøkonomien 5 nye skridt på vejen, Rambøll (2005), Erhvervs- og Byggestyrelsen (2008). Norge og Sverige (KK-stiftelsen) EU: The Economy of Culture i Europe, KEA European Affairs, European Commission

24 Rammebetingelser for kreative erhverv Zoning af uddannelsesinstitutioner og virksomheder Tiltrækning af kreativ arbejdskraft gennem bolig, velfærd og integration Kommunen som forbruger af kreative produkter og som formidler af private investorer One Stop Shop for information af serviceydelser En arbejdsformidling specielt til projektansatte folk samt frivilligt arbejde Foredrag ved videns personer og provokatører Deregulering og alternativ anvendelse af eksisterende bygninger og offentlige rum Billige erhvervslejemål, delelokaler og fællesskaber Zoning af større virksomheder og fællesskaber af mindre virksomheder samt skabelse af fælles sociale aktiviteter Global inspiration Styrkelse af Københavns globale image. (Mathiasen et al., Copenhagen Business School, 2006)

25 Kreative klynger Økonomiske gevinster ved sam-lokaliseringer: På efterspørgselssiden: Museums øen i Berlin På udbudssiden: Hollywood Det vigtige spørgsmål: Kan klynger fremmes ved offentlig intervention? Og i givet fald hvordan? Eller primært som et resultat af de frie markedsmekanismer?

26 Cultiva i Kristiansand Uafhængig stiftelse med grundkapital på 1,5 mia. NOK Formål: Sikre arbejdspladser og gode levevilkår i Kristiansand Ved satsning på kreativitet, kultur og kundskabsudvikling Oplevelsesøkonomi Virkemidler: Projektmidler til nyetableringer Formidling (herunder ikke mindst digital formidling) Produktion Workshops/udredninger/konferencer Uddannelse Infrastruktur Se

27 Erhvervspolitik for kreative erhverv De kreative uddannelser: mangler business kompetencer CBS Creative Business Processes Generelle erhvervspuljer og iværksætterhjælp Iværksætterhjælp: gøre det lettere for kunstnere at skabe forretning: Kunstnere er drevet af deres kunst! Særlig hjælp til iværksætteri og markedsføring Risikovillig kapital Internationalisering og eksport: Udenrigsministeriet: Born Creative

28 Opsummering: modstridende hensyn eller væsentlige sammenhænge? Kulturpolitikken skal ikke skabe vækst Men kulturpolitikken kan i samspil med erhvervspolitikken hjælpe med til at kunstnere og andre kreative kan skabe forretning og leve af deres kunst ved at skabe bedre rammebetingelser Hvilke særlige foranstaltninger har kunstnere brug for som supplement til de generelle erhvervsordninger?