DI Videnrådgivernes kompetenceundersøgelse

Transkript

1 DI Videnrådgivernes kompetenceundersøgelse Videnrådgivervirksomhederne er de højtuddannedes arbejdsplads. Omkring 80 % af de ansatte i branchen har en lang videregående uddannelse. Derfor er der naturligt nok stor fokus på mulighederne for hele tiden at kunne rekruttere så mange dygtige medarbejdere som muligt. Det er imidlertid mindst lige så afgørende, at kvaliteten blandt de nyuddannede kandidater er ti l- strækkelig høj og matcher de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. DI Videnrådgiverne ønsker at igangsætte en nyorientering af den danske uddannelsespolitik. Vi ønsker at sætte de videregående uddannelser, finansieringen og kvaliteten af de nyuddannede kandidater til debat. Derfor har vi gennemført en kompetenceundersøgelse blandt vores m edlemmer. Undersøgelsen tager temperaturen på kvaliteten og niveauet af de nyuddannede kand i- dater, giver en indikation af hvilke kompetencer videnrådgiverne efterspørger (og hvilke unive r- siteter, der er bedst til at levere dem). Undersøgelsen kommer afslut ningsvis med en række opfordringer til prioriteringer i sammensætningen af indholdet i de videregående uddannelser l i- gesom undersøgelsen kommer med en række anbefalinger og konklusioner vedr. en dansk u d- dannelsessatsning på talentudvikling. Om undersøgelsen Undersøgelsen er gennemført i september/oktober måned Ca. 70 virksomheder har sv a- ret. Samlet set vurderes de virksomheder, som har svaret på spørgsmålene, tilsammen at dække mellem ansatte. Videnrådgiverne ansætter primært kandidater med følgende uddannelsesbaggrund 1 Tekniske kandidater (civil/diplomingeniører, konstruktører m.v.) - 49 pct. Samfundsvidenskabelige kandidater - 37 pct. Humanistiske kandidater - 16 pct. Naturvidenskabelige kandidater - 13 pct. Kreative uddannelser - 13 pct. Der er i undersøgelsen spurgt ind til virksomhedernes vurdering af nyuddannede kandidater i forhold til en række parametre: Kandidaternes faglige niveau, evnen til at formulere sig klart skriftligt og mundtligt, evnen til at til at indgå i et ligeværdigt samarbejde med andre fagretni n- ger end deres egen, evnen til at arbejde projektorienteret, fremmedsproglige evner samt evnen til at omsætte teori til praksis (forretningsforståelse). Kvaliteten af kandidaternes faglige niveau vurderes af 16 % som stigende mens ca. 60 % pct. finder niveauet uændret. 12 % oplever et faldende fagligt niveau blandt kandidate rne. 27 % af de nyuddannede kandidater vurderes at have stigende evne ift. at kunne formulere sig klart i skrift og tale. 45 % mener disse kompetencer er uændrede mens 18 % finder niveauet faldende. Hver tredje virksomhed mener, at de nyuddannedes evne til at indgå i ligeværdigt samarbejde med andre studieretninger er stigende. Ca. 40 % mener, det er uændret. 40 % finder, at de nyuddannedes evne til at arbejde projektorienteret er stigende, mens ca. 40 % på den anden side finder niveauet uændret. Ca. 50 % vurderer, at de nyuddannede kandidater enten har stigende eller markant stigende kompetencer inden for fremmedsprog. 33 % vurderer denne kompetencer til at være 1 Der har været mulighed for at markere flere faggrupper derfor summerer procenterne op til mere end 100 %

2 uændret mens kun 3 % peger på at nyuddannede kandidater er blevet dårligere til fremme d- sprog. 3 ud af 4 nyuddannede vurderes at have uændrede, faldende eller stærkt faldende evner inden for forretningsforståelse - evnen til at omsætte teori til den praktiske virksomhed ude i virksomhederne. Kravene til virksomhederne og deres evne til at levere videnydelser af høj kvalitet er stigende. Rådgiverne lever i stigende grad af at kunne levere produkter og ydelser, der overrasker kunderne. Her bliver evnen til at sammensætte flerfaglige kompetencer og levere multidiciplinære løsninger stadig vigtigere. For videnrådgivervirksomheder betyder det konkret at der er behov for fagligt dygtige og kompetente medarbejdere, der kan skabe de løsninger, kunderne efterspørger. Det kræver evne til at arbejde løsningsorienteret - det vil bl.a. sige at kunne omsætte teori til praksis. Rådgiverne kræver fleksibilitet, hastighed og lydhørhed i forhold til at opfylde kundernes forventninger. Det kræver bl.a. excellente kommunikations- og formidlingsevner samt en god kundeforståelse. Rådgivernes marked fungere i vidt i omfang på evnen til at opbygge tillid, relationer til kunderne. Derfor skal medarbejdere kunne kombinere både sociale, kommunikative og faglige kompetencer. Sagt med andre ord bliver kandidaternes evner inden for forretningsforståelse helt afgørende fremadrettet. Desværre forholder det sig sådan, at kandidaternes forretningsforståelse er den kompetence, som halter mest ifølge de adspurgte virksomheder. 3 ud af 4 nyuddannede vurderes at have uændrede, faldende eller stærkt faldende evner inden for forretningsforståelse. Det skal sammenholdes med, at forretningsforståelse samtidig er den mest efterspurgte kompetence hos nyuddannede kandidater blandt de adspurgte virksomheder. En forudsætning for forretningsforståelse er også evnen til at formulere sig klart i skrift og tale. Her har 63 % af virksomhederne angivet, at de unge besidder enten uændrede eller decideret faldende evner inden for dette felt. Det giver grund til bekymring. Til gengæld vurderer hver tredje virksomhed, at de nyuddannede kandidater evne til at indgå i ligeværdigt samarbejde med andre studieretninger er stigende. Resultatet er glædeligt i det v i- denrådgivere ofte enten arbejder i hold/på projekter med flere fagligheder. Samtidig kan ku n- den ofte være en person med en anden faglig baggrund end er rådgiveren. Behovet for stigende evner på dette område vurderes imidlertid til at være en vigtig vækstforudsætning fremadrettet. Derfor er der også her plads til forbedring idet 50 % af virksomhederne mener at denne komp e- tencer er uændret, faldende eller markant faldende. Stadigt flere rådgiver- og videnvirksomheder indeholder flerfaglighed og tilbyder i stigende grad helhedsorienterede løsninger. Dermed øges kravet til at ingeniøren skal kunne samtale med j u- risten, økonomen og kommunikationsuddannede. Ligeledes forholder det sig ift. det projektorienterede, hvor 40 % vurderer de studerendes ko m- petencer til at være stigende, mens 43 pct. vurderer niveauet til at være uændret. Også her må man påpege plads til forbedring. Endelig vurderer ca. 50 %, at de nyuddannede kandidater enten har stigende eller markant st i- gende kompetencer inde for fremmedsprog. 33 % vurderer denne kompetencer til at være uændret mens kun 3 % peger på at nyuddannede kandidater er blevet dårligere til fremmedsprog. Der er hyppig diskussion om, hvor vidt de studerende besidder kompetencer, som virksomh e- derne efterspørger. Vi har derfor spurgt til, om der er sammenfald mellem de områder, hvor kandidaterne i dag har stærke kompetencer som nyuddannede, set i forhold til de kompete ncer, som virksomhederne efterspørger hos nyuddannede. 2

3 Kompetencer Stærkeste kompetencer i dag Hvilke kompetencer efterspørges af virksomhederne At arbejde projektorienteret 1 6 Evnen til at arbejde analytisk og systematisk 2 2 Evnen til at indgå i ligeværdigt samarbejde på tværs af flere fagdiscipliner 3 7 Stærk faglig viden 4 4 Evnen til at arbejde løsningsorienteret - det vil sige at omsætte teori til praksis (forretningsforståelse) Kreativitet og innovativ tankegang i forhold til den faglige opgaveløsning Fremmedsprog 7 9 Kulturforståelse ift. de globale markeder (internationalt udsyn) 8 10 Projektledelse (evnen til at motivere andre) 9 8 Evnen til at formulere sig kort og klart både mundtligt og skriftligt 10 5 Besvarelserne viser, at der på nogen områder er et mismatch mellem, hvad virksomhederne vurderer, er de nyuddannedes stærkeste kompetencer og de kompetencer, som virksomhederne reelt set efterspørger. Der er imidlertid også på andre områder god overensstemmelse mellem kandidaternes stærkeste kompetencer og virksomhedernes behov. Det gælder ikke mindst ift. evnen til at arbejde analytisk og systematisk, samt stærk faglig viden. Virksomhederne vurderer forretningsforståelse som den mest efterspurgte kompetence, hvis kandidaterne skal kunne bidrage til virksomhedens behov og mulighed for vækst. Imidlertid placerer virksomhederne forretningsforståelse på en femteplads på ranglisten over de stærkeste kompetencer hos de nyuddannede i dag. Her står vi over for en uddannelsespolitisk udfordring, idet forretningsforståelse er den kompetence, hvor virksomhederne generelt set vurderer de studerende til at være svagest. De studerendes evne til at arbejde projektorienteret vurderes i dag til at være den stærkeste kompetence, de unge har. Det er imidlertid ikke en kompetence som tillægges tilsvarende stor vægt blandt de kompetencer, virksomhederne efterspørger. Der er også et mismatch mellem de studerendes nuværende evne til at formulere sig kort og klart både mundtligt og skriftligt set i forhold, at det er en kompetence, som tillægges forhold s- vis stor vægt blandt virksomhederne. Samtidig viste vurderingen af kandidaternes evner på dette felt at der var plads til forbedring. Alt i alt kan det konkluderes, at universiteterne og undervisningsinstitutionerne generelt bør justere indholdet af uddannelserne til at matche erhvervslivets behov. Her skiller de nyuddannede kandidaters kompetencer inden for forretningsforståelse sig markant ud i forhold til pri o- ritet og betydning virksomhederne tillægger netop denne kompetence. Ikke overraskende er majoriteten af de adspurgte af den opfattelse, at der i dag afsættes for mi d- ler af til de videregående uddannelser. Mere overraskende er det, at virksomhederne ikke prior i- terer en generel forhøjelse at taxametertaksterne særlig højt. I stedet bø r ekstra midler målrettes større faglighed og skarpere fokusering på kernekompetencerne, bedre undervisere og øget studieintensitet. Det ses af nedenstående tabel, hvor har bedt virksomhederne pege på de områder, som ifø lge dem vil have mest effekt i forhold til at øge kvaliteten af nyuddannede kandidater. Der er på forhånd opstillet en række valgmuligheder, som virksomheder er blevet opfordret til at priorit e- re imellem. 3

4 Placering 1 Bedre undervisere 2 Større faglighed og en skarpere fokusering på de traditionelle kompetencer på de enkelte studieretninger 3 Mere case-baseret undervisning 4 Lettere adgang for studerende til at sammensætte uddannelsen på tværs af fag og inst itutioner 5 Et højere forskningsniveau 6 Flere elite-forløb på uddannelsesinstitutionerne 7 Øge studieintensiteten (flere undervisningstimer) 8 Forøgelse af taxametertaksterne (bevilling pr. studerende) Bedre undervisere på universiteterne opnår en klar første prioritet blandt virksomhederne ift. at øge kvaliteten af de nyuddannede kandidater. En af udfordringerne på universiteterne i dag er, at der optages væsentligt flere studerende på universiteterne end for få år tilbage. Flere studerende betyder i mange tilfælde, at spredningen i de studerendes forudsætninger øges, hvilket stiller større krav til undervisningens kvalitet. Frafald og lange studietider på universiteterne er en anden udfordring, som bedre undervisning kan være med til at mindske. Samtidig er det i lyset af kandidaternes forbedringspotentiale inden for forretningsforståelse oplagt, at eksempelvis øget brug af eksterne u n- dervisere og tiltrækning af forskere af høj international kvalitet prioriteres højt af virksomh e- derne. Det skal også ses i sammenhæng med at mere case-baseret undervisning også får en høj placering af virksomhederne. Det knytter sig meget an til, at kandidaterne skal være i stand til efter endt uddannelse at omsætte deres teoretiske færdigheder til praktisk kunnen så hurtigt som muligt. For at dette skal lykkes i højere grad end i dag peger virksomhederne på at det teoretiske arbejde på studierne skal sættes ind i en virkelighedsnær og praktisk orienteret kontekst. At faglighed vægtes så højt - en andenplads - kan ikke undre, idet videnrådgiverne generelt betragter en høj grad af faglig dybde og ekspertise som en afgørende parameter for at kunne løfte niveauet i den enkelte virksomheds ydelse. Endelig er det også interessant at virksomhederne peger på, at der skal være lettere adgang for studerende til at sammensætte uddannelsen på tværs af fag og institutioner. Dermed signaleres også en efterspørgsel efter multidisciplinære kandidater som dog stadig har basis i dyb fagli g- hed. I takt med samfundets øgede behov for veluddannet arbejdskraft er en større og større and el af hver ungdomsårgang blevet optaget på en videregående uddannelse. Specielt universitetsu d- dannelserne har over en periode udviklet sig fra at være uddannelser for de få, for eliten, til masseuddannelser for de mange. Internationalt findes der ikke en klar definition på eller en enkelt model for eliteuddannelser. De eliteuddannelser, som universiteterne i flere europæiske lande og i USA igennem kortere eller længere tid har udviklet og udbudt, varierer da også såvel strukturelt som indholdsmæssigt. Ligeledes er de institutionelle rammer, som eliteuddannelser udbydes indenfor forskellige. Eliteuddannelser kan generelt karakteriseres som uddannelser, der giver de dygtigste og mest motiverede studerende mulighed for at følge uddannelser, som er mere krævende og udfordrende end normale uddannelser. De er orienteret mod studerende, som er indstillet på at yde en ekstra indsats og som har kapacitet og talent til dette. I DI Videnrådgiverne ønsker vi at sætte fokus på universiteternes talentudvikling. At alle de studerende bliver udfordret til grænsen af deres potentiale OG at talent/eliteuddannelser i højere grad også kommer til at rette sig mod ansættelse i den private sektor. 64 % af de adspurgte virksomheder mener, at universiteterne enten gør for lidt elle r alt for lidt i forhold til at pleje og udvikle de dygtigste studerende. Procenten efterlader megen lidt tvivl i lyset af at "ved ikke" udgør 22 %. 4

5 Samtidig mener 81 %, at der fra politisk hold afsættes for få eller alt for få midler til at sikre en dansk talentsatsning, som kan matche eliteuddannelserne fra eksempelvis Harvard, Princeton og MIT. Ca. 90 % af virksomhederne mener at talentforløb enten i meget høj grad, i høj grad eller i nogen grad skal tilrettelægges på en sådan måde at kandidaterne i ove rvejende grad uddannes til ansættelse i den private sektor. Samtidig ser 64 % af virksomhederne gerne at et talentforløb indeholder minimum 2 sem e- stre på et udenlandsk universitet af høj international kvalitet. Der er megen lidt tvivl om, at branchen gerne ser en større satsning på talentudvikling. Branchen ser imidlertid spørgsmålet om talenter og elite som en separat satsning, idet at flere elit e- forløb på universiteterne opnår en femteplads på listen over tiltag, der skal prioriteres ift. at lø f- te kvaliteten af nyuddannede kandidater. Samtidig hælder størstedelen af virksomhederne til at universiteterne etablerer praktikerorienterede eliteforløb. Sagt med andre ord er det helt esse n- tielt at en eliteuddannelse ikke kun udmønter sig i en forskerkarriere på et universitet. Virksomheder er også af den overbevisning at talentforløb indeholder minimum 2 semestre på et udenlandsk universitet af høj international kvalitet. Det afspejler bl.a. at en internationalis e- ring af uddannelserne betragtes som ekstremt vigtig for udviklingen af branchen nationalt. Om undersøgelsen Ca. 70 virksomheder har svaret Alle Videnrådgivernes delbrancher (10) er repræsenteret i besvarelsen Rådgivende ingeniører, managementkonsulenter, IT-rådgivere og HR-rådgivere udgør samlet set knap 70 % af besvarelserne. 80 % af respondenter omsætter for mellem 1-50 mio. kr.; 12 % mellem mio. kr. mens den resterende del - 8 % - ligger fra 500 mio. kr. i årlig omsætning og op. Samlet set vurderes de virksomheder, som har svaret på spørgsmålene, tilsammen at dække mellem ansatte. 5