Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen"

Transkript

1 Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36, af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 er svært overvægtige Omkring hver anden deltager har en fedtprocent over grænseværdien Cirka tre ud af 1 har forhøjet blodtryk Omkring hver femte deltager har en reduceret lungefunktion Hver anden deltager har et lavt kondital har tilsyneladende et bedre fysisk helbred end mænd Som forventet, har de unge et bedre fysisk helbred end de ældre Jo længere uddannelse, desto bedre fysisk helbred Der er en tydelig sammenhæng mellem de forskellige helbredsmål og selvvurderet helbred 113 I dette kapitel præsenteres resultaterne fra helbredsundersøgelsen ved KRAM-bussen. I alt gennemførte (7.36 mænd og 1.75 kvinder) helbredsundersøgelsen. Fordelen ved resultaterne fra helbredsundersøgelsen sammenlignet med resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er, at de er målt objektivt og er derfor ikke påvirket af problemstillingen omkring selvrapportering. Til gengæld indgår der ikke lige så mange personer som i analyserne for spørgeskemaundersøgelsen. I dette kapitel ses på antropometriske mål, blodtryk, kolesterol, triglycerid, blodsukker, lungefunktion og kondital blandt mænd og kvinder i forskellige alders- og uddannelsesgrupper. Hvorledes, de forskellige målinger i helbredsundersøgelsen blev gennemført, kan ses i bilag B. Overvægt Overvægt er en stærk risikofaktor for forringet livskvalitet på kort sigt og type 2-diabetes, hjertekarsygdom og visse kræftformer på lang sigt (Lawrence & Kopelman 24). Målene fra helbredsundersøgelsen giver mulighed for at foretage en nuanceret vurdering af overvægt ved også at inddrage fedtprocent og fedtets fordeling på kroppen udover Body Mass Index (BMI). BMI BMI anvendes ofte som mål for undervægt og overvægt. BMI er udtryk for vægten i forhold til højden, og beregnes som kropsvægten divideret med kvadratet på højden målt i meter, kg/m 2.

2 114. Tabel 11.1 BMI-klassificering af undervægt, normalvægt, moderat overvægt og svær overvægt Undervægt BMI < 18,5 Normalvægt 18,5 BMI < 25 Moderat overvægt 25 BMI < 3 Svær overvægt 3 BMI (WHO 2) Når halvdelen af deltagerne i helbredsundersøgelsen i KRAM er overvægtige hvordan ser det så ud i den danske befolkning? Fordelingen af BMI for mænd og kvinder i de forskellige aldersgrupper fremgår af tabel Blandt deltagerne i helbredsundersøgelsen er der en større andel blandt mænd (43,4 ) end kvinder (28,8 ), som er moderat overvægtige. Andelen af svært overvægtige adskiller sig derimod ikke markant blandt mænd (12, ) og kvinder (11,3 ). Andelen af moderat overvægtige stiger med alderen for begge køn. Lige- ledes stiger andelen, der er svært overvægtige med alderen blandt kvinder. Blandt mænd stiger andelen, som er svært overvægtige, til og med aldersgruppen år og falder lidt for den ældste aldersgruppe. Andelen med undervægt er større blandt kvinder end blandt mænd, og andelen falder overordnet med alderen (tabel 11.2). Tabel 11.2 Andel, der er undervægtige, normalvægtige, moderat overvægtige og svært overvægtige, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Undervægt BMI < 18,5 Normalvægt 18,5 BMI < 25 Moderat overvægt 25 BMI < 3 Svær overvægt BMI 3 Antal Total 1,8 5,7 36, 11, år 4,3 74,1 18,2 3, år,6 49,9 39,8 9, år,2 36,7 47,8 15, år,1 34, 52,2 13, Alle mænd,7 43,9 43,4 12, år 9, 69,8 17,6 3, år 3,4 64,1 23, 9, år 1,5 53,5 32, 13, år 1,8 48,4 36,3 13, Alle kvinder 2,8 57,1 28,8 11, Kost Rygning Alkohol Motion

3 Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Figur 11.1 Andel, der er svært overvægtige (BMI 3), blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent <1 år 1-12 år år 15+ år Som det fremgår af figur 11.1, falder andelen med svær overvægt med stigende uddannelseslængde blandt begge køn. Fedtprocent BMI tager ikke højde for fordelingen af fedt og muskelmasse. Nogle vil derfor blive klassificeret som overvægtige, selvom de har en lav fedtprocent på grund af en stor muskelmasse, og andre vil blive klassificeret som normalvægtige på trods af, at de har en høj fedtprocent. De sidstnævnte er dem, som ofte benævnes de tyndfede (De Lorenzo et al. 26). Fedtprocenten er et godt supplement til BMI med henblik på klassificering af overvægt. Fedtprocenten er et udtryk for, hvor stor en andel af kroppens vægt, der udgøres af fedt. har fra naturens side en højere fedtprocent end mænd. Der findes endnu ikke klare grænser for normalområdet for fedtprocenten, men den overordnede tommelfingerregel er, at den bør være 1-2 for mænd og 2-35 for kvinder. For ældre må fedtprocenten dog gerne være lidt højere. Grænseværdierne i tabel 11.3 er benyttet i analyserne nedenfor. Tabel 11.3 Normalområdet for fedtprocenten i forskellige aldersgrupper blandt mænd og kvinder år 4-59 år 6+ år Gallagher et al. 2 Resultaterne fra helbredsundersøgelsen viser, at der er procentvis flere mænd (5,8 ) end kvinder (46,4 ), som har en fedtprocent, der overstiger grænseværdien for den pågældende aldersgruppe. Blandt kvinder stiger andelen, der har en fedtprocent over grænseværdien, med stigende alder. Blandt mænd er andelen markant lavest for den yngste aldersgruppe og størst for aldersgruppen år og 65+ år (tabel 11.4).

4 Tabel 11.4 Andel, der har en fedtprocent under, inden for og over normalområdet, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent 116 Under normalområdet Inden for normalområdet Over normalområdet år 5, 75,3 19, år 1,8 48,5 49, år 1,3 41,9 56, år 1,5 43,5 55, Alle mænd 1,8 47,4 5, år 8,3 64,6 27, år 5,2 53,7 41, år 4,5 44,3 51, år 3,4 43,5 53, Alle kvinder 4,8 48,8 46, Ligesom for svær overvægt ud fra BMI ses det af figur 11.2, at andelen, som har en fedtprocent over normalområdet, falder med stigende uddannelseslængde blandt både mænd og kvinder. Der er for nylig kommet fokus på de tyndfede, der som beskrevet, er de personer, der ud fra BMI er normalvægtige, men alligevel har en høj fedtprocent (De Lorenzo et al. 26). I KRAMundersøgelsen var andelen af tyndfede 14,2 blandt de normalvægtige mænd og 15, blandt de normalvægtige kvinder (data ikke vist). Figur 11.2 Andel, der har en fedtprocent over normalområdet, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent <1 år 1-12 år år 15+ år Kost Rygning Alkohol Motion

5 Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Taljemål Det er ikke lige meget, hvor fedtet sidder på kroppen. Taljemål og talje-hofte-ratio giver information om, hvordan fedtet er fordelt på kroppen. Fedt, der sidder på maven, kaldet det abdominale fedt, er forbundet med større risiko for sygdomme end fedt, der sidder på hofterne og lårene (Richelsen 1991). Det anbefales ofte, at taljemålet ikke overstiger 94 cm for mænd og 8 cm for kvinder (Lean, Han & Morrison 1995). Der findes ingen alders- eller højdekorrigerede grænser for disse kønsspecifikke taljemål. I tabel 11.5 ses, at andelen af i helbredsundersøgelsen, hvis taljemål overstiger de ovennævnte værdier, er mindre blandt mænd (5,7 ) end kvinder (63,8 ). Andelen, der overstiger de kønsspecifikke grænseværdier, stiger med alderen for begge køn. Tabel 11.5 Andel blandt mænd med et taljemål over 94 cm og andel blandt kvinder med et taljemål over 8 cm i forskellige aldersgrupper. Procent Procent Antal år 1, år 38, år 6, år 7, Alle mænd 5, år 32, år 54, år 71, år 76, Alle kvinder 63, Blandt både mænd og kvinder falder andelen, hvis taljeomkreds overstiger grænseværdierne, med stigende uddannelseslængde (Figur 11.3) Figur 11.3 Andel blandt mænd med et taljemål over 94 cm og andel blandt kvinder med et taljemål over 8 cm (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent <1 år 1-12 år år 15+ år

6 118 Talje-hofte-ratio Tajle-hofte-ratioen udtrykker forholdet mellem talje- og hoftemålet. Den mest anvendte grænseværdi for talje-hofte-ratioen er for mænd 1, og for kvinder,8 (Björntorp 1985). Der findes ligeledes ingen alders- eller højdekorrigerede grænser for talje-hofte-ratioen. I tabel 11.6 ses, at en langt større andel kvinder (71,4 ) end mænd (21,1 ) overstiger de kønsspecifikke grænseværdier. Andelen, som overstiger grænseværdien for talje-hofte-ratio, stiger med alderen for begge køn. Tabel 11.6 Andel blandt mænd med en taljehofte-ratio på mere end 1, og andel blandt kvinder med en ratio på mere end,8 i forskellige aldersgrupper. Procent Procent Antal år 1, år 9, år 27, år 37, Alle mænd 21, år 43, år 62, år 78, år 83, Alle kvinder 71, Selvom andelen, der er moderat overvægtige, og som har en fedtprocent, der overstiger grænseværdierne, er større blandt mænd end kvinder, så er der flere kvinder, som overskrider de kønsspecifikke grænser for taljemålet og talje-hofteratioen. Det betyder, at kvinderne oftere har en mere uhensigtsmæssig fordeling af fedtet på kroppen end mændene. Blodtryk Forhøjet blodtryk øger risikoen for iskæmisk hjertesygdom og blodprop i hjernen (Lawes et al. 24). World Health Organization (WHO) har fastsat grænsen for behandlingskrævende forhøjet blodtryk til at være 14/9 mmhg (WHO 1999). Resultater for blodtryksmålingerne er medtaget i forhold til grænserne vist i tabel Tabel 11.7 Grænseværdier for normalt, moderat og alvorligt forhøjet blodtryk. mmhg Systolisk blodtryk Diastolisk blodtryk Normalt < 14 < 9 Moderat forhøjet Alvorligt forhøjet >16 >1 (WHO 1999) I alt 7,9 af deltagerne i helbredsundersøgelsen har fået målt et normalt blodtryk, mens 22,7 et moderat forhøjet og 6,4 et alvorligt forhøjet blodtryk (tabel 11.8). Deltagerne udfyldte som beskrevet, inden de kom til helbredsundersøgelsen, et spørgeskema, hvor de blandt andet blev spurgt til deres blodtryk. Blandt de, som til helbredsundersøgelsen fik målt et for højt blodtryk, var det over halvdelen (61,9 ), som i spørgeskemaet rapporterede, at de aldrig har haft forhøjet blodtryk (data ikke vist). Der er således mange i KRAMundersøgelsen, der ikke tidligere havde fået målt et forhøjet blodtryk, og som derfor blev foreslået at tage kontakt til egen læge. Kost Rygning Alkohol Motion

7 Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Tabel 11.8 Andel, der har normalt, moderat forhøjet og alvorligt forhøjet blodtryk, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Normalt Moderat forhøjet Alvorligt forhøjet Antal Total 7,9 22,7 6, år 81,9 18,1, år 72,2 24,1 3, år 56, 33,4 1, år 5,9 33,9 15, Alle mænd 62,8 29, 8, år 95,1 3,5 1, år 9,7 7,7 1, år 73,8 2,4 5, år 63,1 28,4 8, Alle kvinder 78,7 16,6 4, Der er altså mange, som går rundt med forhøjet blodtryk uden, at de selv ved det I tabel 11.8 ses endvidere, at der procentvis er flere mænd end kvinder med moderat og alvorligt forhøjet blodtryk. Andelen med moderat og alvorligt forhøjet blodtryk stiger med alderen blandt begge køn. Figur 11.4 Andel, der har forhøjet blodtryk ( 14/9), blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent <1 år 1-12 år år 15+ år

8 12 Ud fra figur 11.4 fremgår det, at der ikke er en sammenhæng mellem forhøjet blodtryk og uddannelseslængde blandt hverken mænd eller kvinder. Blodprofil Deltagerne i helbredsundersøgelsen fik taget en blodprøve (ikke fastende), som blev analyseret for blandt andet indholdet af kolesterol, triglycerid og langtidsblodsukker (HgbA1c). Triglycerid og kolesterol Fedtstofferne i blodet kan overordnet deles op i triglycerid og kolesterol. Forhøjede værdier af kolesterol og triglycerid i blodet øger risikoen for åreforkalkning og dermed blodpropper (WHO 22). Triglycerider er vigtige som energikilde og tjener som opmagasinering af energi. Triglyceridniveauet i blodet påvirkes primært af typen og mængden af fedt i kosten, men også af typen og mængden af kulhydrater (Grundy & Denke 199; Liu et al. 21). Desuden har fysisk aktivitet samt genetisk disposition nogen betydning (Aadahl, Kjær & Jørgensen 27). Grænseværdien for triglycerid i KRAM-undersøgelsen er under 2,2 mmol/l. Tabel 11.9 viser andelen blandt Tabel 11.9 Andel, der har forhøjet triglycerid ( 2,2 mmol/l), blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Procent Antal Total 17, år 13, år 25, år 28, år 18, Alle mænd 23, år 5, år 8, år 14, år 14, Alle kvinder 11, deltagerne, som har forhøjede værdier af triglycerid. Andelen, der har triglyceridværdier over grænseværdien, er dobbelt så stor blandt mænd (23,9 ) i forhold til blandt kvinder (11,8 ). Blandt mænd er andelen med triglyceridværdier over grænseværdien mindst i aldersgruppen år (13,7 ), og stiger med alderen op til år (28,4 ), hvorefter andelen falder til 18,5 i aldersgruppen 65+ år. Blandt kvinder stiger andelen med stigende alder, men adskiller sig ikke betydeligt mellem de to ældste aldersgrupper. Kost Rygning Alkohol Motion

9 Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Blandt kvinder falder andelen med forhøjet triglycerid med stigende uddannelseslængde, mens der for mænd ikke ses en tydelig sammenhæng (Figur 11.5). Kolesterol er en vigtig bestanddel i menneskets cellemembraner og indgår i dannelsen af kroppens hormoner, galdesyrer og vitaminer (D-vitamin). Kolesterol deles op i det gavnlige HDL-kolesterol og det dårlige LDL-kolesterol. Funktionen af det gavnlige HDL-kolesterol er at fjerne kolesterol fra kroppens celler og transportere det videre til leveren, hvorfra det kan udskilles. Funktionen af det skadelige LDL-kolesterol er overordnet at forsyne cellerne med kolesterol. Kolesteroltallet stiger generelt med alderen. Kosten har stor indflydelse på kolesterolet i blodet, og derudover spiller generne en rolle (Grundy & Denke 199; WHO 22). Grænseværdien i KRAM-undersøgelsen for det samlede kolesterolniveau er 6 mmol/l. Tabel 11.1 viser, at andelen som har et kolesteroltal, der er 6 mmol/l eller derover, er lidt større blandt kvinder (24, ) end mænd (19,1 ). Andelen med forhøjet kolesterol er langt mindre i de to yngste aldersgrupper i forhold til de to ældste aldersgrupper. Tabel 11.1 Andel, der har et forhøjet kolesterol ( 6, mmol/l), blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Procent Antal Total 21, år 1, år 12, år 26, år 23, Alle mænd 19, år 5, år 7, år 32, år 41, Alle kvinder 24, Figur 11.5 Andel, der har forhøjet triglycerid ( 2,2 mmol/l), blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent <1 år 1-12 år år 15+ år

10 122 Andelen, der har forhøjet kolesterol, falder overordnet med stigende uddannelseslængde (data ikke vist). Blodsukker Måling af blodsukker blev gennemført ved analyse af HgbA1c (sukkerhæmoglobin), der viser niveauet for blodsukkeret de seneste to til fire måneder. Niveauet er et udtryk for, hvor stor en andel af hæmoglobinet i de røde blodlegemer, der er glykeret (har fået en sukkergruppe på). Forhøjet blodsukker er meget belastende for kroppen og er et tegn på, at insulinfølsomheden er reduceret, og at man som følge af dette er i risiko for at udvikle eller have type-2-diabetes. Grænseværdien for blodsukkeret er 6,4. Andelen med værdier over normalområdet er opgjort i tabel I alt 1,5 af deltagerne i helbredsundersøgelsen har et HgbA1c-niveau, der overstiger normalområdet. Blandt deltagerne med forhøjede HgbA1c-værdier har 64, (169 ud af 266 ) fået konstateret sukkersyge af en læge (data ikke vist). Andelen, der har forhøjet HgbA1c, er større blandt mænd (1,8 ) end kvinder (1,3 ). Blandt både mænd og kvinder er andelen mindst i de to yngste aldersgrupper og størst i aldersgruppen 65+ år. Andelen, hvis langtidsblodsukker er forhøjet, er større blandt de med under 1 års uddannelse sammenlignet med grupperne med længere uddannelse (data ikke vist). Tabel Andel, der har et forhøjet HgbA1cniveau (> 6,4 ), blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Procent Antal Total 1, år, år, år 2, år 4, Alle mænd 1, år, år, år 1, år 2, Alle kvinder 1, Lungefunktion Deltagerne i helbredsundersøgelsen fik målt deres lungefunktion ved en spirometritest. Ved denne test måles lungevolumen, som er den totale mængde luft i lungevævet (FVC), samt luftens strømningshastighed gennem luftvejene, der er den mængde luft, som maksimalt kan pustes ud på et sekund (FEV 1 ). Undersøgelsen bruges til at vurdere, om folk har kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) eller astma. KOL er en udbredt folkesygdom og er på verdensplan en af de hyppigste dødsårsager (Juel, Sørensen & Brønnum-Hansen 26; Løkke et al. 26). Det er en uhelbredelig sygdom, hvor lungevævet langsomt nedbrydes, hvilket skaber vejr- Kost Rygning Alkohol Motion

11 Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen trækningsbesvær. KOL medfører, at det er svært at puste luft ud af lungerne (FEV 1 er reduceret). Symptomerne udvikler sig snigende, og mange vænner sig til dem, hvorfor den første lægekontakt og diagnose oftest først finder sted ved fremskreden sygdom, når lungefunktionen er betydeligt nedsat (Løkke et al. 27). Tobaksrygning er den største risikofaktor for udvikling af KOL, og mindst 25 af alle rygere får sygdommen med tiden (Løkke et al. 26). KOL forekommer også hos ikke-rygere, dog ikke så hyppigt (Løkke et al. 27). Astma er en kronisk inflammatorisk sygdom i luftvejene karakteriseret af reversibel luftvejsobstruktion. Astma er ofte associeret med allergi, men kan forekomme uden (Kjøller et al. 27). Luftvejsobstruktion forekommer, hvis lungefunktionen, der beregnes som FEV 1 /FVC, er under,7 (Løkke et al. 27). Deltagere i KRAMundersøgelsen med en lungefunktion under,7, eller hvis enten FEV 1 eller FVC blev målt til under 8, blev anbefalet at informere egen prakti- serende læge om dette ved næste besøg. I alt har 19,3 af deltagerne, der har været igennem helbredsundersøgelsen, en reduceret lungefunktion (FEV 1 /FVC <,7). Andelen adskiller sig ikke blandt mænd (19,5 ) og kvinder (19,1 ), og andelen stiger som forventet med alderen for begge køn (tabel 11.12). Tabel Andel, der har en reduceret lungefunktion (FEV 1 /FVC <,7), blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Procent Antal Total 19, år 4, år 8, år 21, år 4, Alle mænd 19, år 1, år 7, år 21, år 38, Alle kvinder 19, Figur 11.6 Andel, der har en reduceret lungefunktion (FEV 1 /FVC <,7), blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent <1 år 1-12 år år 15+ år

12 124 Blandt mænd adskiller andelen med en reduceret lungefunktion sig ikke mellem de forskellige uddannelsesgrupper. Blandt kvinder er andelen markant større i gruppen med under 1 års uddannelse sammenlignet med grupperne med længere uddannelse (Figur 11.6). Lungefunktion og rygning Som allerede beskrevet er rygning den største risikofaktor for udvikling af KOL, og mindst 25 af alle rygere får en reduceret lungefunktion med tiden. I analyserne nedenfor i forhold til rygestatus og passiv rygning er med astma og kronisk bronkitis ekskluderet. Som forventet ses ud fra figur 11.7, at andelen med en reduceret lungefunktion er langt større blandt, der har oplyst, at de ryger dagligt eller har røget tidligere sammenlignet med dem, som oplyser, at de aldrig har røget. Andelen, hvis lungefunktion er reduceret, er ligeledes større blandt dem, som oplyser, at de ryger dagligt sammenlignet med gruppen af eksrygere. Lungefunktion og passiv rygning Ved passiv rygning udsættes folk også for røgens skadelige virkninger. Derfor må det forventes, at passiv rygning påvirker lungefunktionen. Når der justeres for rygestatus, køn og alder findes en negativ sammenhæng mellem passiv rygning over otte timer per dag og lungefunktionen (p<,2) (data ikke vist). Det ses desuden en negativ sammenhæng mellem udsættelse for passiv rygning i eget voksenhjem og lungefunktionen (p<,2) (data ikke vist). Kondital Undersøgelser har vist, at personer med et højt kondital har en lavere risiko for at udvikle hjertekarsygdom (Blair et al. 1989; Thompson et al. 23), type 2-diabetes (Wei et al. 1999) og forskellige kræftformer (Lee & Blair 22; Kampert et al. 1996) sammenlignet med personer med et lavt kondital. Figur 11.7 Andel, der har en reduceret lungefunktion (FEV1/FVC under,7), blandt mænd og kvinder i forhold til rygestatus. Procent Har aldrig røget Er holdt op med at ryge Daglig ryger Kost Rygning Alkohol Motion

13 Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Konditallene i KRAM-undersøgelsen er estimeret ud fra enten en maksimaltest, hvor deltagerne kørte til total udmattelse, eller ud fra en submaksimal test, hvor deltagerne kørte i 5 minutter ved forholdvis lav belastning. Tabel angiver værdier for henholdsvis lavt, middel og højt kondital for forskellige aldersgrupper. I tabel ses, at der procentvis er lidt færre mænd (48,1 ) end kvinder (51, ), der har et lavt kondital. Andelen, der har et lavt kondital, stiger med alderen blandt kvinder, mens andelen falder med alderen blandt mænd. Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen med lavt kondital (figur 11.8). Således er andelen, der har et lavt kondital i gruppen med under 1 års uddannelse henholdsvis 58,9 for mænd og 64,2 for kvinder, mens den for gruppen med 15 eller flere års uddannelse er 39,5 og 45,5. Tabel Grænseværdier for lavt, middel og højt kondital for forskellige aldersgrupper Lavt Middel Højt år < > år < > år < > år < > år < > år < > år < > 33 Lavt Middel Højt år < > år < > år < > år < > år < > 35 Flere analyser med kondital kan ses i kapitel Tabel Andel, der har et lavt, middel og højt kondital, blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Lavt Middel Højt Antal Total 49,6 35, 15, år 59,2 31,2 9, år 52,8 31,5 15, år 42,9 36,4 2, år 41,8 42,1 16, Alle mænd 48,1 34,9 17, år 32,6 49,1 18, år 46,9 38,6 14, år 53,5 32,6 13, år 64,5 24,9 1, Alle kvinder 51, 35, 14, 9.416

14 Figur 11.8 Andel, der har et lavt kondital, blandt mænd og kvinder (25 år eller derover) i forskellige uddannelsesgrupper. Aldersjusteret procent <1 år 1-12 år år 15+ år Kost Rygning Alkohol Motion

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen

Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen Kapitel 11 Resultater fra h e l b redsundersøgelsen Kapitel 11. Resultater fra helbredsundersøgelsen 113 I alt 36,0 % af deltagerne i KRAM-undersøgelsen er moderat overvægtige 11,6 % er svært overvægtige

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil

Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Resultater fra 1. sundhedsprofil og 2. sundhedsprofil Blodtryk (systoliske/diastoliske) Blodtryk beskriver hjertets arbejdsbelastning ved fyldning af hjertet (diastoliske) og tømning af hjertet (systoliske).

Læs mere

Forklaringer på test i rapport

Forklaringer på test i rapport Forklaringer på test i rapport Kolesterol Det anbefales af hjerteforeningen, at totalkolesterol ligger under 5mmol/l. Forhøjet kolesterol kan i sig selv, eller i kombination med livsstilspåvirkninger,

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?

Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med

Læs mere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere

Kapitel 4. Rygning. Dagligrygere Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Eksempler på test. Kuliltemåling

Eksempler på test. Kuliltemåling Temagruppen: Sundhed på arbejdspladsen Oktober 2012 Eksempler på test Som nævnt i vejledningen Sundhedstjek sundhedsfremme på arbejdspladsen anbefales det, at arbejdspladsen meget grundigt overvejer om

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn:

Personlig hjerteplan. Rehabiliteringsklinikken. regionsyddanmark.dk. Navn: Personlig hjerteplan regionsyddanmark.dk Rehabiliteringsklinikken Navn: Hjerterehabilitering og personlig hjerteplan Hjerterehabilitering Efter din hjertesygdom kan du få støtte og vejledning. Hjerterehabilitering

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning?

Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? Kapitel 17 Ti d l i g o p s p o r i n g a f k n o g l e s k ø r h e d v e d h å n d s k a n n i n g? Kapitel 17. Tidlig opsporing af knogleskørhed ved håndskanning? 171 Osteoporose (knogleskørhed) er en

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Facts om type 2 diabetes

Facts om type 2 diabetes Facts om type 2 diabetes Diabetes 2 rammer primært voksne. Sygdommen kan være arvelig, men udløses i mange tilfælde af usund livsstil som fysisk inaktivitet og usunde madvaner. Diabetes 2 kan derfor i

Læs mere

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012

Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Status på sundhedstjek Kara/Noveren 2012 Agenda > KRAMS > Kort gennemgang af sundhedstjek > Resultat af sundhedssamtalerne > Indsatsområder >Kost >Rygning >Alkohol >Motion >Stress KRAMS 5 veje til en sundere

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel

Status på Sundhedstjek KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Status på Sundhedstjek-2013 KAARA /NOVEREN Maj 2013 Sundhed og Trivsel Dagens citat Det man fokuserer på vokser Agenda KRAMS Kort gennemgang af sundhedstjek Resultat af sundhedssamtalerne Diabetes Indsatsområder

Læs mere

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft

Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Resultater vedrørende risikofaktorer for hjertekarsygdom og dødelighed i relation til social ulighed - 15 års opfølgning i Sundhedsprojekt Ebeltoft Fordeling af risikofaktorer i data fra 15-års-opfølgningen

Læs mere

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand

Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

- Profil. Albertslund Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

- Profil. Albertslund Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) - Profil Albertslund Kommune KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Kolofon-side: KRAM-profil. Albertslund Kommune Christina Bjørk Petersen, Anne Illemann Christensen, Maria Severin, Mette Toftager, Ulrik Hesse,

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred

Risikofaktorer motion fed risikoen udvikle livsstilssygdom læse helbred Risikofaktorer Får du for lidt motion, for meget fed mad og alkohol? Det er nogle af de faktorer, der øger risikoen for at udvikle en livsstilssygdom. I denne brochure kan du læse, hvad du selv kan gøre

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser

3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende

Læs mere

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol

Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Guide: Sådan sænker du dit kolesterol Hvis hjertepatienter får sænket andelen af det 'onde' LDL-kolesterol mere end anbefalet i dag, reduceres risikoen for en blodprop. Af Trine Steengaard Nielsen, 5.

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Motion, livsstil og befolkningsudvikling

Motion, livsstil og befolkningsudvikling Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt. Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2012-13 SUU Alm.del Bilag 370 Offentligt Evaluering af Projekt Ulighed i sundhed Indhold Arbejdspladsen kan være en god sundheds-arena 3 3F ernes sundhedsmål frem til

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent

Tabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Brøndby Kommune. - Profil. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

Brøndby Kommune. - Profil. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Brøndby Kommune - Profil KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Kolofon-side: KRAM-profil. Brøndby Kommune Christina Bjørk Petersen, Anne Illemann Christensen, Maria Severin, Mette Toftager, Ulrik Hesse, Ola

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING

OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING OBJEKTIVE MÅLINGER AF FYSISK AKTIVITET OG BELASTNING UNDER ARBEJDE ½ Caroline Stordal Christiansen Dorte Ekner Jørgen Skotte Andreas Holtermann Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) Lersø

Læs mere

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred.

Danskernes sundhed. Det Nationale forebyggelsesråd. Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Danskernes sundhed Sundhed handler om menneskers trivsel og helbred. Der er forskellige faktorer, som påvirker vores sundhedstilstand. Man kan groft dele disse faktorer i to hovedgrupper: 1. Faktorer,

Læs mere

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009

KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 KORT FORTALT 3F sundhedstjek på 10 arbejdspladser 2009 Baggrund og resultater En vigtig sag for 3F 3Fere forlader arbejdsmarkedet før andre pga. nedslidning, svær sygdom og for tidlig død. De trues mere

Læs mere

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!

31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet

Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet B i l a g C D e l t a g e l s e o g repræ s e n t a t i v i t e t Bilag C. Deltagelse og repræsentativitet 237 Svarpersoner i spørgeskemaundersøgelsen I alt fik 538.497 personer tilsendt en invitation

Læs mere

- Profil. Faaborg-Midtfyn Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.)

- Profil. Faaborg-Midtfyn Kommune. KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) - Profil Faaborg-Midtfyn Kommune KRAM-enheden, Tine Curtis (red.) Kolofon-side: KRAM-profil. Faaborg-Midtfyn Kommune Christina Bjørk Petersen, Anne Illemann Christensen, Maria Severin, Mette Toftager,

Læs mere

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed?

Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Ulighed i Sundhed Hvor køn er vores sundhed? Indhold Ulighed i Sundhed kan og skal forebygges... 3 Hvor køn er sundheden... 4 Projekt Ulighed i Sundhed... 4 Læsning af rapporten... Resultater af Sundhedstjek

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter

KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter KORA, 15. maj 2014 Iben Holbæk Lundager Projektleder Tjek dit helbred Randers Sundhedscenter Birger og Birthe Randers Kommune 30.000 borgere 30-49 år Birger tømmer postkassen og går en tur på www.tjekdithelbred.dk

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde

Andelen, der er udsat for passiv rygning i otte eller flere timer dagligt, falder med stigende uddannelseslængde Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år 45 Andelen,

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Delevaluering Projekt Sund Mand

Delevaluering Projekt Sund Mand R A P P O R T Delevaluering Projekt Sund Mand Udarbejdet af Sundhedscenter Vest August 2015 D E L E V A L U E R I N G A F P R O J E K T S U N D M A N D S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N E L S E 1.

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

10. DE ÆLDRES SUNDHED

10. DE ÆLDRES SUNDHED SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 10. DE ÆLDRES SUNDHED Sundhedsprofilen for ældre beskriver sundhedsvaner og sundhedstilstand blandt etnisk danske personer i aldersgruppen 65-102 år i Region

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere