Udviklingshæmmede brandstiftere
|
|
- Jette Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Med støtte fra Udviklingshæmmede brandstiftere Et forskningsprojekt af Dorte Lystrup og Søren Holst Fagkonference Hell 2015
2 Baggrunden for projektet Hvorfor er omkring halvdelen af beboerne på Kofoedsminde dømt for brandstiftelse??? Emnet udviklingshæmmede brandstiftere er stort set ubelyst i Danmark!
3 Worst case scenario Hotel Hafnia København 1. september 1973
4
5 35 menneskeliv gik tabt Worst case scenario Den dømte blev dømt for i alt 27 tilfælde af brandstiftelse med yderligere tab af to menneskeliv Det anslås, at hans brande samlet kostede 138 mil. i materielle skader* *Brinch & Dorph-Petersen, 2000
6 Projektets formål At kortlægge udbredelsen og karakteren af brandstiftelse begået af udviklingshæmmede i Danmark At lægge grunden til metodeudvikling for fremtidig behandling af udviklingshæmmede brandstiftere At give årsagsforklaringer til udviklingshæmmedes brandstiftelse på baggrund af egen forskning og forskningsresultater fra udlandet
7 Indhold Kvantitativt studie Kvalitativt studie Litteraturstudie
8 Kvantitativt studie Indsamling af domme, mentalerklæringer, individuelle planer og andet materiale der kan belyse brandstifterens baggrund Eksempler på forhold vi registrerer:
9 Kvantitativt materiale Personlige oplysninger Køn Alder Uddannelse Beskæftigelse Indtægtsforhold Civilstand Boligforhold Socialt netværk Misbrug Medicin Klassifikation af mental retardering Personlighedstræk/ personlighedsforstyrrelse diagnose
10 Kvantitativt materiale Opvækstforhold Antal søskende Forældres beskæftigelse Forældres uddannelse Forældres civilstand Anbringelse uden for hjemmet varighed/hyppighed Vold i hjemmet Misbrug i hjemmet Seksuelt misbrug Skolegang sociale eller adfærdsmæssige problemer i skolen
11 Kvantitativt materiale Kriminalitet Første dom / Domstype Anden begået kriminalitet Debutalder (både ved brandstiftelse og anden kriminalitet ) Påvirket af alkohol eller stoffer på gerningstidspunktet Recidiv Modus operandi
12 Kvalitativt studie Via interview med et mindre antal udviklingshæmmede brandstiftere forsøger vi at få et indblik i: hvordan det enkelte mennesker tænker og forholder sig til det at sætte ild på Hvordan handlingen og motivet til brandstiftelsen beskrives
13 Undersøgelsesperiode 1. januar 2001 til 31. december 2010 Der er tale om et datamateriale, der fordeler sig på 83 personer, heraf 11 kvinder
14 Med støtte fra Kvantitative data
15 Opdeling af kvantitative data Demografiske og opvækstsrelaterede forhold Psykologiske og psykiatriske forhold Forhold vedrørende selve brandstiftelsen Retslige forhold
16 Med støtte fra Demografi og opvækst
17 Forældres beskæftigelse Far Mor n % n % Ufaglært 28 33, ,3 Faglært 7 8,4 9 10,8 Funktionær 7 8,4 5 6,0 Job der kræver en videregående uddannelse 2 2,4 1 1,2 Selvstændig 2 2,4 0 0,0 Landbrug 1 1,2 0,0 Pensionist 9 10, ,9 Hjemmegående 0 0,0 5 6,0 Udenfor job (Kontanthjælp / understøttelse) 7 8,4 6 7,2 Ikke oplyst 20 24, ,5 I alt
18 Antal søskende Enebarn Ikke oplyst Antal
19 Vold i hjemmet Mænd Kvinder I alt Ja Nej Ikke oplyst Vold i hjemmet Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 21 25,3 3 3, ,9 Nej 37 44,6 6 7, ,8 Ikke oplyst 14 16,9 2 2, ,3 86,7 13,
20 Misbrug i hjemmet Ja Nej Ikke oplyst Mænd Kvinder I alt Misbrug i hjemmet Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 16 19,3 6 7, ,5 Nej 40 48,2 4 4, ,0 Ikke oplyst 16 19,3 1 1, ,5 86,7 13, ,0
21 Udsat for seksuelle overgreb i barndommen Ja Nej Ikke oplyst Mænd Kvinder I alt Udsat for seksuelle overgreb i barndommen Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 4 4,8 5 6,0 9 10,8 Nej 65 78,3 6 7, ,5 Ikke oplyst 3 3,6 0 0,0 3 3, , ,
22 Opsamling på fund for demografi og opvækst Lavere sociale klasser Problematiske opvækstforhold (Misbrug, seksuelle krænkelser m.m.) Problematisk skolegang Store familier Mænd Etnisk danskere
23 Psykologiske og psykiatriske forhold Med støtte fra
24 Mental retardering af lettere grad Grad af mental retardering Mental retardering af middelsvær grad Mental retardering af sværere grad Andet* Grad af mental retardering Mænd Kvinder I alt n % n % n % Mental retardering af lettere grad 63 75, , ,2 Mental retardering af middelsvær grad 5 6,0 0 0,0 5 6,0 Mental retardering af sværere grad 1 1,2 0 0,0 1 1,2 Andet* 3 3,6 0 0,0 3 3, Mænd Kvinder I alt * Andet dækker over diagnoser der rent juridisk anbringer observanderne i området, men som er specifikke set fra en psykiatrifaglig vinkel (F78.9, F79.9)
25 Andre diagnoser 41 personer har andre diagnoser Én diagnosticeret pyroman, én diagnosticeret skizofren, én diagnosticeret maniodepressiv og én er beskrevet som havende psykoser, der ikke er nærmere beskrevet Der er registeret fire personer med ADHD, mens tre personer beskrives som havende andre adfærdsforstyrrelser. Ellers beskrives flere som havende udviklingsforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser og forstyrret personlighedsudvikling. Dyssocial, skizoid og forstyrret personlighedsstruktur nævnes også.
26 Andre diagnoser Kromosom anomalier. Fem tilfælde af Klinefelters syndrom samt en enkelt XYY (dobbelt mandlig kønskromosom). Umiddelbart finder vi tallet for Klinefelters højt i forhold til at målgruppen består af 83 personer, og der kunne være belæg for at undersøge det nærmere. Det er tidligere været hævdet, at der kunne være en sammenhæng mellem brandstiftelse og Klinefelters syndrom (Eksempelvis Eytan et al. 2003;Miller and Sulkes 1988).
27 Empati Ja Ringe Nej Ikke oplyst Mænd n Kvinder n I alt n Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 8 9,6 0 0,0 8 9,6 Ringe 51 61,4 8 9, ,4 Nej 9 10,8 3 3, ,2 Ikke oplyst 4 4,8 0 0,0 4 4,
28 Fremstår indadvendt Ja Nej Ikke oplyst Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 21 25,3 2 2, ,7 Nej 48 57,8 9 10, ,7 Ikke oplyst 3 3,6 0,0 3 3,
29 Forståelse for egne handlinger 50 0 Ja Ringe Nej Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 10 12,0 0 0, ,0 Svagt 38 45,7 7 8, ,3 Nej 24 28,9 4 4, ,
30 Cutting Slår sig River sig Selvmordstanker Selvmordstrusler Selvmordsforsøg Selvdestruktiv/ ikke nærmere defineret Andet 15 Selvskadende adfærd Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Cutting Slår sig River sig Selvmordstanker Selvmordstrusler Selvmordsforsøg Selvdestruktiv/ ikke nærmere defineret Andet Nogen har flere former for selvskadende adfærd. 48 har ingen, heraf 3 kvinder
31 Misbrug af alkohol og stoffer 100 Mænd n 0 Intet misbrug Alkohol Hash Medicin Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt n % n % n % Intet misbrug 43 47,3 9 9, ,1 Alkohol 26 28,6 2 2, ,8 Hash 9 9,9 0 0,0 9 9,9 Medicin 2 2,2 0 0,0 2 2, n > 83, da der forekommer flere slags misbrug på enkelte
32 Opsamling på fund for psykologiske og psykiatriske forhold Primært mentalt retarderet i lettere grad ( ICD 10 F 70 ) Halvdelen har andre diagnoser end udviklingshæmning Udtalt mangel på forståelse for hvad de har gjort samt nedsat indfølingsevne Ofte misbrug af alkohol Halvdelen har udvist selvskadende adfærd
33 Forhold ved brandstiftelsen
34 Debutalder <10 år år år år år år år år år 51 < Mænd Kvinder I alt Alder Mænd Kvinder I alt n % n % n % <10 år år år år år år år år år < N = 83, Mean = 25,04 SD = 9,07
35 Opmærksomhed på tab af liv Ja Nej Ikke oplyst 13 % 74 % 13 %
36 Tilknytning til gerningssted Ja Nej Ikke oplyst 80 % 14 % 6 %
37 Planlægning Ja Nej Ikke oplyst 42,2 % 49,4 % 8,4 %
38 Påvirket af alkohol på gerningstidspunktet JA Nej Ikke oplyst Mænd Kvinder i alt Mænd Kvinder I alt n % n % n % Ja 20 24,1 1 1, ,3 Nej 35 42,2 7 8, ,6 Ikke oplyst 17 20,5 3 3, ,
39 Årsag Hvad angiver brandstifteren selv som årsag Vred Ville væk Hærværk Ensom Ked af det Frustreret Rastløs / kedsomhed Søger opmærksomhed Hører stemmer Føler sig ikke forstået For store krav For at få respekt For at undgå selvskade Hævn Selvmordsforsøg Lokket "Det slår klik i hovedet" Fascination af "blå blink" Fascination af ild Ingen forklaring Ikke oplyst Bliver seksuelt opstemt Jalousi
40 Opsamling på fund vedrørende forhold ved brandstiftelsen Ung debutalder Oftest har brandstifteren en personlig tilknytning til gerningsstedet Omkring halvdelen giver udtryk for at de planlægger Relativt mange er påvirkede af alkohol Meget forskellige årsager til brandstiftelsen
41 Retslige forhold
42 Anden pådømt kriminalitet n Ingen anden krimina litet Berigel se Vold Trusler Sædeli ghed Hærvæ rk Færdse lsloven Bedrag eri Falske branda larmer Drabsf orsøg Drab Hæleri Narkoti ka Bombe trusler Falsk anmeld else Mænd Kvinder i alt Tallene er absolutte værdier Rømni ng
43 50 0 Antal brandstiftelser i perioden Antal brande Mænd Kvinder i alt I alt 270 brande fordelt på 10 år Mænd Kvinder i alt
44 Antal domme for brandstiftelse Mænd Kvinder i alt
45 Opsamling på fund for retslige forhold Mange har begået anden kriminalitet end brandstiftelse Brandstiftere straffes hårdt ved recidiv Gruppen begår i gennemsnit 27 brande årligt!
46 Typologi
47 Hærværk Denne gruppe er ikke specielt interesseret i selve ilden. Den betragtes mere som en slags tidsfordriv eller hærværk. Forekommer ofte sammen med anden typisk ungdomskriminalitet Planlægger sammen med andre Der er tale om en lille gruppe ca. 5 %
48 Kommunikation Denne gruppe anvender ild som kommunikation til at skaffe sig opmærksomhed eller vise sin vrede, frustration, hjælpeløshed eller styrke Se mig! Hjælp mig! Rend mig! Spontane /Planlægger mindre Den største gruppe ca. 77 %
49 Fascination Denne gruppe er fascinerede af ilden og / eller af hypen omkring branden. De blå blink, udrykning, politi og brandmænd i uniformer. De bliver typisk og ser på, og nogle fantaserer om at hjælpe brandfolkene Planlægger Begår dobbelt så mange brande som de andre 18 % af gruppen af brandstiftere De farligste brandstiftere
50 Begår udviklingshæmmede oftere brandstiftelse end andre?? Lav Høj Mængde af ikke udviklingshæmmede dømt for brandstiftelse fra (Fratrukket udviklingshæmmede og sindslidende n=1326) 0,0272 0,0287 Mængde af udviklingshæmmede dømt for brandstiftelse fra (n=83) 0,1037 0,0755 Tallene er i % af hver enkelt population
51 Ja og nej! I forhold til de ikke udviklingshæmmede er hyppigheden fra 2,6 3,8 gange større. I Tallene er signifikante
52 Hvad koster brandstiftelserne? Erstatningsbeløb for i alt kr fordelt på 101 brande Hvad koster 270 brandstiftelser så???
53 Kvalitativt studie Syv personer udvalgt Geografisk spredt Alder fra Kun mænd Fordelt på de tre typer Med støtte fra
54 Motiv og funktion Kommunikere vrede, frustrationer, at være ked af det eller føle sig overset At ville opnå noget Ved ikke hvorfor. Kan ikke sætte ord på det
55 Kede af det Kropsligt dårligt Fortryder Antiklimaks Midlertidig lettelse Efter branden
56 Fornægtelse / Erkendelse Føler sig flove over hvad de har gjort Forsøger at nedtone farligheden Kan ikke huske antallet af brande Eller: Fortæller i præcise detaljer hvad der skete
57 Intentionalitet Kan ikke overskue konsekvenserne Umiddelbart ingen intention om at skade andre
58 Ild og brandfolk De er ikke pyromaner! Kommer med det samme og ser på Gør som andre Skynder sig væk Det er ok at se på brandfolkene
59 Omgivelsernes reaktion De udviklingshæmmede brandstiftere fortæller om store reaktioner fra deres pårørende, mens de ikke mener at have oplevet reaktioner fra det pædagogiske personale
60 Forebyggelse af recidiv Én nævner et forløb hos en psykolog Nogle få har haft samtaler med deres kontaktperson Resten oplever ikke, at der er blevet iværksat forebyggende tiltag i forhold til den begåede brandstiftelse
61 Konklusion Etnisk danske mænd Store familier Omsorgssvigtet Problematisk skolegang Mentalt retarderet i lettere grad Ofte andre psykiatriske diagnoser Manglende empati og forståelse af egne handlinger Selvskadende adfærd Misbrug Tidlig debut Oftest relation til gerningsstedet Halvdelen planlægger Ikke opmærksomme på risiko for tab af liv eller tilskadekomst af mennesker og dyr
62 Konklusion Forskellige baggrunde og årsager til brandstiftelse. Ex. problematisk barndom, omsorgssvigt, manglende kærlighed i barndommen, er med til at skabe problemer. Fuldstændig som det er tilfældet med mennesker der ikke er udviklingshæmmede Majoriteten begår brandstiftelse som en form for kommunikation Ex følelser, vrede, frustrationer Gode muligheder for pædagogisk behandling
63 Husk! Selv om mennesker der er udviklingshæmmede oftere antænder brande en mennesker der ikke er udviklingshæmmede, er det mindre end én procent der er brandstiftere!
64 Med støtte fra Spørgsmål? Søren Holst Dorte Lystrup
Ild som kommunikation
Med støtte fra Ild som kommunikation Dorte Lystrup og Søren Holst Aalborg Universitet København d. 29. januar 2015 Kofoedsminde Danmarks eneste institution for domfældte udviklingshæmmede med sikrede afdelinger
Læs mereTemadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016
Temadag Samrådene i Region Hovedstaden 5. december 2016 Hvad er Kofoedsminde? Eneste sikrede institution for udviklingshæmmede, der har begået alvorlig kriminalitet Modtagepligt Surrogat for varetægt Surrogat
Læs mereDansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet
Dansk forskning om udviklingshæmmede og kriminalitet Dorte Lystrup cand. mag. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet & Søren Holst cand. scient. soc. Ph.d. stud. Kofoedsminde / Aalborg Universitet
Læs mereBorgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden
Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte
Læs mereBorgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden
Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016 Artiklen `Borgere med udviklingshæmning der har en foranstaltningsdom. Perioden 2014-2016` beskriver antallet af domfældte
Læs mereUdredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning
Udredning og behandling af unge med dobbeltdiagnose / dobbeltbelastning Aut. Cand. psyk. Specialist i psykoterapi C. Silas Houlberg Bengtson Behandlingskoordinator i Stofrådgivningen 11. juni 2019 1 Stofrådgivningen
Læs mereBETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB
BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her
Læs mereOfferets møde med politiet
Offerets møde med politiet Temadag i Dansk Kriminalistforening November 2017 København Hanne Baden Nielsen, Sofie Mulvad Reinhardt og Malthe Øland Ribe Oversigt Baggrund for projekterne Erfaringer fra
Læs mereBrandstiftelse. Hærværk, fascination eller kommunikation En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere. Søren Holst Dorte Lystrup
Brandstiftelse Hærværk, fascination eller kommunikation En undersøgelse af udviklingshæmmede brandstiftere Søren Holst Dorte Lystrup Omslag Forside: Colourbox Grafisk tilrettelæggelse og tryk 2. udgave
Læs mereOM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE
Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-88 Viborg Tel. +45 8728 5 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelserne
Læs mereBørne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009
Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereOm Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010
Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2017
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs mere1. Oprettelse af sag, 0-17årige
Side 1 af 25 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse Overtagelse af handlekommuneforpligtelse Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema 3 Klik på siden
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,
Læs mereVeje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag
Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? TYPOLOGIER bilag Veje til job for udsatte borgere: Hvordan gør vi, og hvad koster det? Af Marianne Saxtoft, Kim Madsen og Uffe Bech
Læs mereDe samfundsøkonomiske omkostninger ved sindslidelse - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære sindslidelser
De samfundsøkonomiske omkostninger ved - levevilkår og samfundsdeltagelse blandt danskere med svære r Seniorforsker Jane Greve Emnerne i dag Hvor mange har en svær? De samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs mereUdsatte børn i grønland
Udsatte børn i grønland Mag. art. psych. Else Christensen, seniorforsker emerita København d. 22. september 2019 Børn i Grønland. 2009 En kortlægning af 0-14-årige børns og familiers trivsel Else Christensen,
Læs mereRetspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser fra tværsnitsundersøgelsen 2018
Psykiatri og Social Administrationen Planlægning Tingvej 15 Postboks 36 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 Psykiatrisocial@rm.dk www.ps.rm.dk Retspsykiatriske patienter i Region Midtjylland - tendenser
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2006 I 2006 blev der foretaget 964 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 269 (28 %) rådgivningssamtaler 1, 47 (5 %) informationsopkald 2 og 648 (67 %)
Læs mereDomfældte udviklingshæmmede i tal
Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,
Læs mereSEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL
SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle
Læs mereUdsatte unge med rusmiddelproblematikker
Udsatte unge med rusmiddelproblematikker Jannie Langballe Susanna de Lima Aarhus Kommune Målgruppebeskrivelse Misbrug - nogle medvirkende årsager, faktorer og konsekvenser - Medvirkende årsager & faktorer
Læs mereOrientering om Underretninger 1. halvår 2018
Punkt 3. Orientering om Underretninger -058400 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering status på Underretninger for. Beslutning: Til orientering.
Læs mereKlinik for selvmordsforebyggelse
Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker
Læs mereVoldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år
Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg
Læs mereAnsøgningsskema til alkoholbehandling
Ansøgningsskema til alkoholbehandling Ansøgningsskemaet udfyldes så vidt muligt i samarbejde med en kontaktperson. Udfyldes af kontaktperson på nuværende institution Dato for udfyldelse: Kontaktperson:
Læs mereUdredningsskema. Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse, synsnedsættelse og
Udredningsskema Årsag til henvendelsen [mulighed for at angive baggrunden for s henvendelse] [Oplysninger kan generes fra felt i sagsåbningsskema] Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse,
Læs mereAnsøgningsskema Mælkebøtten CSU nr.. (skal ikke udfyldes)
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: Dansk: Andet 4. Sprog / / 5. Alder. OBS! Kontaktperson: Tlf.: Dato:.. 6. Samlivssituation
Læs mereBilag A. Analyse af underretninger.
Bilag A. Analyse af underretninger. Analysens sigte er at afdække, hvilke udslagsgivende forhold der underrettes om. De udslagsgivende forhold følger samme systematik som anvendes af Ankestyrelsen. De
Læs mereSpecialundervisningstilbud i Aalborg Kommune. 7. oktober 2014
Specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune 7. oktober 2014 Inklusion - eksklusion Inklusion Elevens tilhørsforhold til klassen bevares: - Støtte på klassen - Støtte på/fra kompetencecenter Elevens tilhørsforhold
Læs mereWWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014
WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.
Læs mereKONTAKT. Kompetencecenter børn og unge med psykiatrinære problemstillinger. Kompetencecenter for de 12-14 årige børn og unge
KONTAKT Ved behov for rådgivning og/eller faglig sparring vedrørende en eller flere af kompetencecentrenes målgrupper, tages direkte kontakt til det relevante kompetencecenter. Kompetencecenter børn og
Læs mereANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI
ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse
Læs mereSpørgeskema til underretningsstatistik
Side 1 af 7 Spørgeskema til underretningsstatistik Identifikation af sagen Statistikskema indberettet af: Identifikation:. Kontaktperson: Telefonnummer: E-mail: Side 2 af 7 1. Grundoplysninger om barnet
Læs mereHVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.
HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE
Læs mereHVILKE PSYKISKE DIAGNOSER KAN KNYTTES TIL FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT UNGE OG HVORDAN VIRKER DEN SOCIALE MISBRUGSBEHANDLING?
HVILKE PSYKISKE DIAGNOSER KAN KNYTTES TIL FORBRUG AF ILLEGALE STOFFER BLANDT UNGE OG HVORDAN VIRKER DEN SOCIALE MISBRUGSBEHANDLING? PSYKISK DIAGNOSE OG BRUG AF STOFFER BLANDT 15-25 ÅRIGE DANSKE UNGE HVOR
Læs mereBILAG 1. UDREDNINGSSKEMA. Fysisk funktionsnedsættelse
Årsag til Henvendelsen (angiv baggrunden for borgerens henvendelse) BILAG 1. UDREDNINGSSKEMA Dato: Fysisk funktionsnedsættelse Eksempelvis: Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitets-nedsættelse,
Læs mereAUTISME & ADHD. Uddannelsesforbundet. Oktober Modul 1
AUTISME & ADHD Uddannelsesforbundet Oktober 2017 Modul 1 2017 1 WHO - Samfundskompetencer Selvbevidsthed Evne til kritisk refleksion Evne til at tage beslutninger Samarbejdsevne Evne til at håndtere følelser
Læs mereUngdomssanktionen. Justitsministeriets Forskningskontor. Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017
Ungdomssanktionen Justitsministeriets Forskningskontor Anne-Julie Boesen Pedersen Oktober 2017 Disposition Ungdomssanktioner - Antal - Kriminalitetens art - Køn, alder, herkomst og tidligere kriminalitet
Læs merePAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007
PAARISA s årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2007 I 2007 blev der foretaget 1234 opkald til Børne-Ungetelefonen. Heraf var 340 (27,6 %) rådgivningssamtaler 1, 45 (3,6 %) informationsopkald 2 og 849 (68,8
Læs mereAnsøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder.
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab 3. Etnisk oprindelse: 4. Sprog / / 5. Alder. 6. Samlivssituation Enlig Samlevende Gift 7. Samlet doms
Læs merePædagogisk udredning
Pædagogisk udredning Borger Cpr.nr. Kontaktpædagog Leder Startdato Slutdato Fysisk funktionsnedsættelse Hørenedsættelse, kommunikationsnedsættelse, mobilitetsnedsættelse og synsnedsættelse. Her noteres
Læs mereUNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN
UNGE MED ALKOHOLMISBRUG, HVAD SKAL MAN SÆRLIGT VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ I TILRETTELÆGGELSEN AF BEHANDLINGEN PERSPEKTIVET Nationalt Indkredsning af målgruppe Trivsel Cases Behandling 3 mulige behandlingsstrategier
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mereMistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner
Mistanke om seksuelle overgreb mod børn i daginstitutioner Else Christensen Børn og unge Arbejdspapir 7:2003 Arbejdspapir Socialforskningsinstituttet The Danish National Institute of Social Research Mistanke
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereUnderretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?
Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for
Læs mereKomorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?
Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:
Læs mereUnder ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret.
Rekruttering Under ansættelsessamtalen indgår nedenstående for at kvalificere vurderingen af, hvor nemt det vil falde ansøgeren at arbejde mentaliseringsbaseret. Spørgsmålenes anvendelighed beror i høj
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs mereAUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER
AUTISME OG BORDERLINE FORSKELLE, LIGHEDER, KONSEKVENSER HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? HVEM ER JEG OG HVORFOR STÅR JEG HER? SIMON KRATHOLM ANKJÆRGAARD JOURNALIST, FORFATTER OG PÅRØRENDE HVEM ER JEG
Læs mereFunktionsevnevurderingsredskab
Funktionsevnevurderingsredskab Om funktionsevnevurderingsredskabet (FEVS) FEVS anvendes af sagsbehandlere til at vurdere borgernes funktionsniveau, og benyttes ved vurderinger efter 85, 107 og 108. Sagsbehandleren
Læs mereGirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD
GirlTalk.dk & Danner KÆRESTEVOLD Præsentationsrunde Beskriv med 3 stikord til hver: En voldsramte ung kvinde? En voldsudøvende ung mand? Fakta om vold Unge og kærestevold i Danmark Antal af unge udsat
Læs mereIntervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom.
Intervention i forhold til psykologiske og udviklingsmæssige karakteristika hos børn og unge med Usher syndrom. Fagkonference om Usher Syndrom Udarbejdet af Bente Ramsing Eikholt Drammen, November 2013
Læs mere- Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung?
PROGRAM 1. Hvornår er noget et seksuelt overgreb? 2. Grooming 3. Særligt udsatte børn/unge - Karakteristika - Signaler - Hvordan tager jeg hånd om et krænket barn/ung? 4. Børn/unge med krænkende adfærd
Læs mere#stopvoldmodbørn 11/2/2017
Links til materiale fra Red Barnet Fakta og film om skærpet underretningspligt: redbarnet.dk/stopvold Fire film, bl.a. Den perfekte middag om vold i familien: redbarnet.dk/sigdet Kvinders vold og seksuelle
Læs mereCVI BUC Region Hovedstaden
Psykose 2 måske mental syg 3 syg i mild grad 4 syg moderat grad Psykotiske symptomer/eller ikke kendt fra tidligere Symptom mestring: Hensigtsmæssig/med støtte fra andre Omlægning af medicinsk behandling
Læs merePsykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende. Marts 2019
Psykiatriske sengedage efter endt behandling er faldende Marts 19 1. Resumé Analysens formål er at belyse omfanget og varigheden af psykiatriske indlæggelser, hvor patienter fortsat er indlagt efter endt
Læs mereEn introduktion til kompetencecentrene
Kompetencecentre for børn og unge med kriminel adfærd og komplicerede problemstillinger En introduktion til kompetencecentrene kompetencecentre.info Kompetencecentrenes formål Kompetencecentrenes væsentligste
Læs mereKOFOEDSMINDE Deling af specialiseret viden D. 4. november 2016
KOFOEDSMINDE Deling af specialiseret viden D. 4. november 2016 Hvad er Kofoedsminde? Eneste sikrede institution for udviklingshæmmede, der har begået alvorlig kriminalitet Modtagepligt Surrogat for varetægt
Læs mereJens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen
Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen Når det er svært at være ung i DK unges trivsel og mistrivsel i tal Resumé Forfatterne
Læs mereFREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED
FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression
Læs mereDet ufødte barns udvikling og adfærd
Det ufødte barns udvikling og trivsel Det ufødte barns udvikling og trivsel: Det ufødte barns prenatale udvikling forløber normalt. Forældrekompetencer: positiv indstilling over for barnet og mor går regelmæssigt
Læs mereDet kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov til marts 2011)
Det kontrollerede forsøg: På rette vej i Job Forsøgsperioden: nov. 2010 til marts 2012 (indtag af borgere i perioden nov. 2010 til marts 2011) Målgruppe: matchgruppe 2, indsatsklare kontant og starthjælpsmodtagere.
Læs mereVelkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social
Velkommen til Forældrekursus i Autismespektrumforstyrrelse (ASF) Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Psykiatri og Social Formål At give forældre til børn/unge som har en Autismespektrumforstyrrelse (ASF)
Læs mereREGISTRERING. Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling
REGISTRERING Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af FFT i Danmark. Skemaet skal udfyldes, hver gang en ny familie begynder i FFT-behandling.
Læs mereEvidens i familiebehandling er det besværet værd?
Evidens i familiebehandling er det besværet værd? med udgangspunkt i PMTO Parent Management Training Oregon Socialrådgiverdage 25.-26. nov. 213 Programmer med evidens ( I Socialstyrelsens forståelse af
Læs mereErfaringer om børn og unge i Grønland Organisation, opgaver og målsætninger
Erfaringer om børn og unge i Grønland Organisation, opgaver og målsætninger Socialstyrelsen Indholdsfortegnelse Dannelsen af Socialstyrelsen & Organisation Omfanget af seksuelle overgreb mod børn & unge
Læs mereHvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?
Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne
Læs mereAnbragte børn og unge med psykiske sygdomme
Anbragte børn og unge med psykiske sygdomme Resultater fra SFI s forløbsundersøgelser af 1995-årgangen Tine Egelund & Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd København SFI-konference
Læs mereTroen kan flytte bjerge. Træerne vokse ikke ind i himlen
Psykisk sårbare i uddannelse og beskæftigelse Troen kan flytte bjerge Træerne vokse ikke ind i himlen Men husk -grib mennesket og ikke diagnosen Hvad skal der til Fleksibilitet indsatsen Overskuelighed
Læs mereMålgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur
Målgrupper omfattet af den nationale koordinationsstruktur 24. november 2015 Målgrupper 1 Borgere med autisme og svær spiseforstyrrelse Målgruppen omfatter borgere, hvor kombinationen af autisme og spiseforstyrrelse
Læs mereSFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD
SFI s forskning om anbragte børn ANNE-DORTHE HESTBÆK AFDELINGSLEDER FOR BØRN & FAMILIE SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD Overblik Lidt om SFI Udsatte børn og unge i tal Socialpolitisk trend
Læs mereUNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET
UNGE KVINDERS FORTÆLLINGER OM KÆRESTEVOLD INGER GLAVIND BO LEKTOR, PH.D. AALBORG UNIVERSITET DET SKER IKKE FOR MIG når man snakker om voldelige forhold, så er det meget den der med, jamen hvorfor gjorde
Læs mereHvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer?
Hvad skal der til for at hjælpe unge med rusmiddelproblemer? Forebyggelse og behandling Mads Uffe Pedersen Center for Rusmiddelforskning Aarhus Universitet Indhold Hvem er de Skole-adfærd Forældres misbrug
Læs meredeltagelsesbegrænsning
Mar 18 2011 12:32:44 - Helle Wittrup-Jensen 47 artikler. funktionsevnenedsættelse nedsat funktionsevne nedsættelse i funktionsevne, der vedrører kroppens funktion, kroppens anatomi, aktivitet eller deltagelse
Læs mereHVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN?
HVORDAN STYRKER VI UNDERVISNINGEN AF DE BØRN, DER IKKE SKAL UNDERVISES I FOLKESKOLEN? Konference på Christiansborg Onsdag den 25. september 2013 HVORDAN SER VI BØRNENE, ERFARINGER OG MULIGHEDER Geert Jørgensen,
Læs mereBehandlingsarbejdet i KRB og. Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser!
Behandlingsarbejdet i KRB og Indsatsen i forhold til mennesker med dobbelt diagnoser! Dansk Psykologforening Tabel 411. Skøn over stofmisbrugere i Danmark, 1996-2009 1996 1998 2001 2003 2005 2009 20.284
Læs mereÅrsopgørelse for Børne-Ungetelefonen
Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 1 Årsopgørelse for Børne-Ungetelefonen 2005 Denne årsopgørelse af Børne-Ungetelefonen for 2005 viser hvem og hvad der er ringet om til Børn - Ungetelefonen. Årsopgørelsen
Læs mereRegionsfunktion: Regionsfunktionens målgruppe Funktion:
Regionsfunktion: RF Personlighedsforstyrrelser med en sværhedsgrad af sygdommen svarende til GAF
Læs mereVEJLEDER Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling
VEJLEDER Registreringsskema ved opstart af familier i FFT-behandling Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen af FFT i Danmark. Skemaet skal udfyldes, hver gang en ny familie begynder i FFT-behandling.
Læs mereBehandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE. 4. september 2018
Behandlings-, videns-, forsknings- og kompetencecenter HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 4. september 2018 SVÆRE TANKER OG FØLELSER HOS HJERTEBØRN OG DERES SØSKENDE Det er vigtigt at man har nogen at
Læs mereNordisk Familieterapikongres
Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner
Læs mereAnsøgningsskema Mælkebøtten
Ansøgningsskemaet SKAL udfyldes i samarbejde med en kontaktperson. 1. Navn: Cpr.nr: 2. Statsborgerskab Etnisk oprindelse: Dansk: Andet Sprog 3. Alder. 18-24 25-29 30-35 36-40 41-45 46-50 51-55 56-60 61-65
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 18. maj 2017 Sag 4/2017 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Klaus Ewald, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Randers den 4. marts 2016
Læs mereEvaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015
Evaluering af headspace - BILAG Slutevaluering udarbejdet for headspace Danmark August 2015 1/14 Bilag 1 Følgende bilag indeholder den kvantitative databehandling af hhv. registreringsdata, herunder kendskab
Læs mereDIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Specialskole/-børnehave. Seksuelle overgreb
DIALOGKORT Specialskole/-børnehave Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Special-Sex.indd 1 15/01/13 11.56 Johanne på 15 år
Læs mereUdviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013
N O T A T Februar 2018 Udviklingen i tilkendelser af førtidspension før og efter reformen af førtidspension og fleksjob i 2013 J.nr. SYD SAE/MEPE 1. Indledning og sammenfatning Reformen af førtidspension
Læs mereKoordinerende indsatsplaner. Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug
Koordinerende indsatsplaner Koordinerende indsatsplaner over for borgere med psykiske lidelser og samtidigt misbrug Koordinerende indsatsplaner Primære udfordringer i den kommunale misbrugsbehandling ift.
Læs mere1. Oprettelse af sag, 0-17årige
Side 1 af 28 1. Oprettelse af sag, 0-17årige Afgørelse om anbringelse - 2010 Overtagelse af handlekommuneforpligtelse - 2010 Døgnophold i anbringelsessted fra det 18. år (efterværn) indberettes i Skema
Læs mereDet regionale socialområde og de otte specialområder
Det regionale socialområde og de otte specialområder Oplæg for Kontaktforum for det regionale socialområde den 14. maj 2018 v/ Ann-Britt Wetche. Socialdirektør i Psykiatri og Social, Region Midtjylland
Læs mereSpørgeskema til underretningsstatistik
Page 1 of 8 Spørgeskema til underretningsstatistik Identifikation af sagen Statistikskema indberettet af: Identifikation:. Kontaktperson: Telefonnummer: E-mail: Page 2 of 8 1. Grundoplysninger om barnet
Læs mereDokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder
Dokumenteret viden om anbragte børns vanskeligheder SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd 1 Andel 0-17-årige i forebyggelse og anbringelse, 31. december 2011 03 03 02 Procent 02 01 01 00 0 1 2
Læs mere