At være - eller ikke være sig selv?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At være - eller ikke være sig selv?"

Transkript

1 I artiklen argumenteres der for, at Sørens Kierkegaards tænkning om selvet er relevant i vores moderne samfund, og at den kan omsættes til handling i et supervisionsforløb. Artiklen er en introduktion til masteropgaven med samme titel. Masteropgaven findes på At være - eller ikke være sig selv? En artikel om Søren Kierkegaards psykologi som rammesætning for supervision af ledere i det moderne samfund Baggrund Som autoriseret organisationspsykolog er jeg uddannet indenfor en bred vifte af psykologiske teorier, som jeg knytter an til i min praksis som konsulent og i supervision af ledere, der ønsker at arbejde med deres personlige lederskab. Ofte opsøger de supervision, fordi de har været udsat for en såkaldt 360 graders evaluering og er blevet rundtossede af de mange - og endda modstridende vurderinger af dem som ledere og som personer. Jeg har savnet psykologisk teori med fokus på personligheden som forståelses- og handleramme i supervisionen, og har gennem min masteruddannelse i Søren Kierkegaaard, og i særdeleshed gennem mit masterprojekt om Selvet hos Kierkegaard, fundet mulige svar på min søgen. Om disse svar og om Kierkegaard som moderne selvpsykolog handler denne artikel. Kierkegaard som psykolog Når så få psykologer er optaget af Kierkegaard, kan det skyldes, at han i Synspunkt for min forfattervirksomhed erklærer sig som religiøs forfatter, men Begrebet Angest og Sygdommen til Døden kalder han selv psykologiske tekster. Jeg har læst og fortolket Kierkegaards forfatterskab i et psykologisk perspektiv og foretaget nedslag i værket, hvor Kierkegaard selv definerer teksten som psykologisk. Når Kierkegaard er relevant for mig, er det, fordi han er voksenpsykolog, og fordi han 1

2 har fokus på hin enkelte, hvilket betyder, at hans udgangspunkt er menneskers forskellighed, og det betyder, at han er humanist. Han bruger selvet som forklaringsbegreb på det at være menneske i tilværelsen, og selvet er jo et godt psykologisk begreb, men Kierkegaards beskrivelse af selvet ligner ingen andres, for der er hverken tale om et kerneselv eller et socialkonstruktionistisk selv, der er til forhandling. Selvet er ifølge Kierkegaard, det vi skal blive til. Til beskrivelse af selvets tilbliven bruger han psykologiske begreber, hvor nøglebegreberne er angst, vilje, refleksion, passion, tvivl og fortvivlelse, og bevidstheden er helt afgørende i Kierkegaards psykologi om selvet. Det særligt menneskelige For at forstå Kierkegaards psykologi er det helt centralt at forstå hans grundsyn på mennesket. Mennesket er både sjæl og legeme og dermed et splittet væsen. Men ifølge Kierkegaard er sjæl og legeme båret af ånd. Ånden er noget tredje, det, der får sjæl og legeme til at udgøre en syntese. Ånden holder altså sammen på splittelsen. Ånd er strengt taget et religiøst begreb, men det kan godt forstås psykologisk. Ånd betyder nemlig at kunne forholde sig, hvilket Kierkegaard formulerer noget kryptisk: Men hvad er Aand? Hvorpå han selv giver svaret: Aand er Selvet, som atter rejser et nyt spørgsmål Men hvad er Selvet? og svaret lyder Selvet er et Forhold, der forholder sig til sig selv; Selvet er ikke Forholdet, men at Forholdet forholder sig til sig selv. (SKS 11,129). Ånd er at kunne forholde sig, og man kan sige, det er en særlig menneskelig kompetence at kunne forholde sig, eller at det er det særligt menneskelige for ingen andre væsner kan forholde sig. Selvet er at forholde sig til det, der sker helt konkret og forholde sig til, hvordan man forholder sig. Det er et privilegium, vi som mennesker har fået. Kierkegaard skriver det således: det at have et Selv, at være et Selv, er den største, den uendelige Indrømmelse, der er gjort Mennesket (SKS 11,137), og konsekvenserne af denne, den største indrømmelse, er psykologiske. Med indrømmelsen følger nemlig en pligt til og et ansvar for at blive sig selv. Man kan ikke blive en anden, og man kan ikke komme af med sig selv. Man kan ikke engang glemme sig selv, når man sover. 2

3 Valget af gaven Hos Kierkegaard er selvet givet af Gud, men uanset, hvem giveren kan tænkes at være, er selvet en gave. Der er altså et eller andet, som er det givne. Man er fx født ind i en historisk tid, i en bestemt familie, med særlige forudsætninger for et eller andet, og man er også født med en krop, der kan have sine karakteristika. Man vælger ikke alt dette givne, men man vælger selv, hvordan man forholder sig til det, og når man tager ansvar for det givne, så vælger man sig selv. Man har sin frihed til at vælge sig selv, men hos Kierkegaard er frihed under bestemmelsen mulighed og nødvendighed. Mulighed og nødvendighed er hinandens modpoler, og det ene kan ikke tænkes uden det andet. Alt er altså ikke muligt, for noget er nødvendigt, og det betyder, at den enkelte også har nogle begrænsninger. Det nødvendige begrænser mulighederne, mens mulighederne udvider begrænsningerne, men begge er sider af samme sag. Der er ikke tale om konkrete muligheder og begrænsninger, men om frihed til selv at finde frem til muligheder og begrænsninger, der er i overensstemmelse med det givne. De bliver først til konkrete muligheder og begrænsninger i det konkrete levede liv med begivenheder den enkelte må forholde sig til. Opgaven Selvet er altså både en gave og en opgave. Opgaven er at syntetisere mulighed og nødvendighed, og det vil sige at rumme modpolerne. Videre er opgaven at blive det mulige og at komme til at kende sin grænse. Denne opgave er dog ikke løst en gang for alle, for opgaven løses i takt med, at nye begivenheder og situationer kontinuerligt finder sted. Man lærer så at sige sig selv og sine begrænsninger at kende i vekselvirkning med det konkrete liv, man nu engang lever, og man bliver mere og mere bevidst om sine muligheder og nødvendigheder. Med øget bevidsthed kan også mulighederne øges eller begrænsningerne begrænses. Eller man kan finde muligheder i det nødvendige og begrænse muligheder med det nødvendige. Man indvirker på omgivelserne, som virker på én. At kende sig selv som forskellig fra alle andre er målet, men målet er ikke et bestemt selv med nogle på forhånd givne muligheder og begrænsninger. Det er et konkret selv, der hvert øjeblik forholder sig til spørgsmålet Er det Mulige ved at være blevet virkeligt derved blevet mere nødvendigt end det var? (SKS 4,272). Herved læres mulighed og begrænsning at kende i livets konkrete begivenheder, og da begivenheder kontinuerligt sker, er der kontinuerligt synteser af mulighed og nødvendighed at forholde sig til. Det er så at sige indbegrebet at eksistens. 3

4 Processen Selvet er en proces og ikke et produkt eller et kerneselv, man skal blive. Selvet er et forhold, der forholder sig til syntesen af mulighed og nødvendighed, og syntesen veksler i et begivenhedsrigt liv, hvor den enkelte må forholde sig til realiteterne for at komme i tvivl om, hvorvidt syntetiseringen af mulighed og nødvendighed er i overensstemmelse med det selv, man er i færd med at lære at kende. Selvet reflekterer over tvivlen og bliver bevidst om egne ideale forestillinger om muligheder og grænser i hver eneste situation, hvert øjeblik. I hvert nu er fortiden indlejret, og den bliver en del af fremtiden, så hvert øjeblik kræver nærvær. Nærvær er et nøglebegreb og en markør for selvets tilblivelse. At være sig selv kan kendes på nærvær. Det er en indre styret proces, som påvirkes udefra. Selvet bliver konkret i vekselvirkning med det konkrete levede liv med begivenheder, der giver tvivl, og som kræver refleksion. Bevidstheden om muligheder og begrænsninger øges i takt med, at nye begivenheder finder sted, og de sår tvivl, kræver refleksion og nye handlinger. Der er ikke tale om en afgrænset mængde af muligheder og nødvendigheder, for grænserne flytter sig med den øgede bevidsthed. At flytte grænserne er, hvad friheden bruges til. Man kan sige, at skibet bygges, mens det sejler. På den måde lærer den enkelte sig selv at kende, og det er det samme som at adskille sig fra andre. At kende sig selv er ifølge Kierkegaard, at finde sin plads i samfundet, finde den ide for, hvilken man vil leve og dø, lære pligtens intensitet at kende og ikke lade sig distrahere af alt det, der ikke har med opgaven at gøre. Det er at følge sin passion og lade andet ude af betragtning og spørge sig selv: Hvad kan jeg udrette? Fortvivlelse Det er en kompleks opgave at blive sig selv, og det er da også forbundet med fortvivlelse at være i processen. Fortvivlelse betyder på tysk splittelse, og det giver god mening at forstå fortvivlelsen som fortvivlelse over at være splittet, altså over en manglende forholden sig til syntetiseringen af mulighed og nødvendighed. De fleste mennesker springer ifølge Kierkegaard over, hvor gærdet er lavest. De er for magelige og orker ikke at forholde sig til sig selv, at løse opgaven, men de er fortvivlede, uanset de ved det eller ej. 4

5 Selvet og fortvivlelse er hinandens forudsætninger, og det hænger sammen med, at det kræver vilje at blive sig selv. Nogen vil gerne blive sig selv, men de kan ikke rigtig komme af sted med det. Andre vil ikke være sig selv. De vil selv hitte på et selv, eller de vil være en anden end sig selv. Men Kierkegaards klare pointe er, at man kun kan blive det givne selv, hverken mere eller mindre, og man kan altså heller ikke blive den bedste udgave af sig selv. Derimod kan man godt være ude af sig selv, ved siden af sig selv eller ikke rigtig sig selv. Kierkegaard kalder fortvivlelsen en mangelsygdom. Manglen på mulighed betyder, at alt er nødvendigt, mens manglen på nødvendighed betyder, at alt er muligt, og begge dele får som konsekvens, at selvet tabes, kvæles, forflygtiges eller opsluges af afgrunden, hvilket er angstprovokerende tilstande, og det kan blive forståeligt at ville af med sig selv. Også fortvivlelsen er som selvet kompleks, for den enkelte kan både ønske at komme af med sig selv og ville være sig selv på en og samme tid. Derfor er svaghed og trods fortvivlelsens følgesvende, og al fortvivlelse ender med at være fortvivlelse over sig selv, sin svaghed og det faktum, at man ikke kan blive sig selv uden det nødvendige, for man må bøje sig for sin grænse. Fortvivlelsen kan genkendes som trods og svaghed, hvilke er fortvivlelsens skikkelser eller fremtrædelsesformer. Det kan ikke udelukkes, at den fortvivlelse Kierkegaard beskriver som et vilkår i selvet, er det man i dag i stigende omfang diagnosticerer som depression med henblik på medicinsk behandling. Behandlingen er dog ifølge Kierkegaard ikke medicin, men at løse opgaven med at forholde sig til verden og til sig selv som splittet og modsætningsfyldt for at blive konkret, hvilket er det samme som en syntese af modsætninger og det kræver nærvær. Modpol til fortvivlelse er ikke lykke, det er tro. Det er her Kierkegaard markerer sig som religiøs forfatter. Han er slet ikke optaget af lykke og mener endda, at fortvivlelsen bor inderst inde i lykken. For Kierkegaard er målet ikke at opnå lykke i tilværelsen. Målet er at blive gennemsigtig for sig selv, kongruent med sig selv eller autentisk. At miste sig selv går ifølge Kierkegaard upåagtet hen i verden, hvor der i øvrigt slet ikke spørges efter et selv. Han skriver, at hvis man mister en hustru, et ben, en arm eller ti rigsdaler, så spørger folk da til det, men at miste sig selv interesserer ingen sig for. Men tab af selvet kan faktisk godt opleves af omverdenen, for det kan kendes på manglende nærvær. Man er fjern for sig selv og dermed også for andre og det er en alvorlig sag. 5

6 Forståelses- og handleramme i supervision af ledere Med Kierkegaards begrebssætning af selvet og den tilhørende fortvivlelse fremskrives en forståelses og handleramme for mig i opgaven med at supervisere ledere, der ønsker nye perspektiver på deres personlige lederskab. Det vil blive for omfattende at redegøre for et helt forløb, men her skal blot skitseres den begrebsramme, der kan arbejdes indenfor, når formålet med supervisionen er at øge lederens bevidsthed om sig selv ved at undersøge syntetisering af mulighed og nødvendighed i lederskabet. Præmisserne for sådan samtale med en leder er Kierkegaardske eller rettere sokratiske. Sokrates var Kierkegaards forbillede, og det også blevet mit i samtale med ledere om deres personlige lederskab. Opgaven er i sokratisk forstand at være hjælper af lederens egen hjælp til sig selv. Lederen kender sandheden om sig selv, men ved endnu ikke, hun kender den. Sådan en samtale kalder Kierkegaard sand hjælpekunst eller maieutik. Det, i coachingsammenhænge meget populære citat, At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der (SKS 16,27), er ligeledes en præmis. Opgaven bliver at møde lederen, hvor lederen er og videre at stille de gode undersøgende spørgsmål. Herefter drejer det sig om at omsætte Kierkegaards terminologi, som beskrevet ovenfor, til spørgsmål, der undersøger følgende 5 foci i lederens personlige lederskab: 1. De første undersøgende spørgsmål kan man kalde kontekstafklaring. Det drejer sig først om at lederen bliver bevidst om den vekselvirkning, hun indgår i med arbejdskonteksten. Hvordan virker den på hende, og hvordan virker hun på den. 2. Dernæst gælder det bevidstheden om lederens ide, passion, eller man kunne kalde det vision og mission. Det er vigtigt at støtte fastholdelse af begge dele. 3. Videre spørges ind til lederens tvivl om mulighed og begrænsninger i lederens konkrete sager, hun tumler med. Splittelsen italesættes, og det samme gør hendes ideale forestillinger om sig selv som en god leder. 4. Refleksion over konkrete muligheder og begrænsninger er næste udfordring i samtalen. Den foregår som en samskabende proces mellem mig og lederen, og den munder ud i syntetisering af mulighed og nødvendighed. Det betyder, at lederen finder frem til konkrete handlinger, hvor mulighed og nødvendighed går op i en højere enhed, og hun forholder sig til denne syntese, hvilket er det samme som at forholde sig til sig selv. Hun finder frem til 6

7 det rigtige for hende at gøre, hvorved hun bliver gennemsigtig for sig selv. Hun er ikke længere i tvivl. 5. Hun bliver bevidst om, hvad hun vil gøre, og hvorfor hun handler som hun gør, eller hun bliver autentisk, hvilket er et nøglebegreb for god ledelse. I samtalen forbereder hun sig til at møde sine vilkår med bevidsthed om, hvordan hun kan indgå i vekselvirkning med dem, og hun bliver robust i mødet med sin omverden. Kierkegaard som moderne psykolog Ovenstående er et, måske noget kontroversielt, eksempel på, hvordan Kierkegaards psykologi om selvet fra midten af 1800-tallet kan omsættes til rammesætning for supervision af ledere i det moderne samfund. Et samfund hvor vækst er et mantra, hvor organisationer presses til at øget produktivitet, til konstant udvikling og til at afsøge nye muligheder. Dette pres ender hos individet. Selvudvikling og selvdannelse er blevet moderne begreber, der indfanger det moderne menneskes eget individuelle projekt med at realisere sig selv, og der indsættes en illusion om, at vi kan forvente os alt af vores liv, at alle muligheder er åbne, men det er helt overset, at ikke alle har kompetencer til at udnytte alverdens muligheder. Med Kierkegaards begreb om selvet er alt netop ikke muligt, og intet kan blive anderledes end, hvad der er muligt og nødvendigt. For så vidt fjerner Kierkegaard med sit fokus på individet den moderne støj fra mange stemmer, der alle har meninger og stiller krav, hvorved ens egen forholdemåde til begivenhederne kan overdøves med risiko for, at man ikke kommer til at kende sig selv og ikke accepterer sine muligheder og begrænsninger. Kierkegaards korte budskab er, at man må kende sig selv før, man bevæger sig ud i verden. Med kendskab til sig selv reduceres risikoen for, at man projicerer sine uhensigtsmæssige egenskaber over i andre, og dermed fremmes den gode kommunikation. Det er en vigtig pointe i forhold til at forstå kommunikation i al almindelighed og i særdeleshed i ledelse og samarbejde. Referencer: 7

8 Ikke tilbøielig just til at beskjæftige mig med den vistnok stundom saare vanskelige Opgave: at ville forstaae Andre, bestræber jeg mig desto mere for at forstaae mig selv. (Brev 312, 1850) Kierkegaard, S (1843) Enten-Eller, Anden Del. SKS, 3 Kierkegaard, S (1844) Philosophiske Smuler. SKS, 4 Kierkegaard, S (1844) Begrebet Angest. SKS, 4 Kierkegaard, S (1849) Sygdommen til Døden. SKS, 11 Kierkegaard, S (1859) Synspunktet for min Forfatter-Virksomhed. SKS, 16 Kierkegaard, S (2012) Johannes Climacus. SKS, 15 Susanne Ploug Sørensen er ph.d. cand.pæd.psyk.aut. og master i Søren Kierkegaard. Hendes masterprojekt har titlen At være - eller ikke være sig selv? Et psykologisk spørgsmål? Hele masteropgaven med referencer kan læses på mens artiklen her er tænkt som en formidling af opgavens pointer. 8

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard

Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Selvet som fokus i coaching set ud fra Søren Kierkegaard Susanne Ploug Sørensen www.g-o-d.dk sps@g-o-d.dk Hvad vil jeg fortælle? Hvordan (mis)bruger jeg Kierkegaard i coaching - Først om selvet og så om

Læs mere

At være eller ikke være - sig selv

At være eller ikke være - sig selv At være eller ikke være - sig selv Et psykologisk spørgsmål? Død og Helvede, jeg kan abstrahere fra alt men ikke fra mig selv; jeg kan ikke engang glemme mig selv, når jeg sover. (Søren Kierkegaard) Masteropgave

Læs mere

Kierkegaard som coach

Kierkegaard som coach Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret

Kierkegaard som coach. Lidt Fakta om Kierkegaard. Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Kierkegaard som coach Pia Søltoft, Ph.d. Leder af Søren Kierkegaard Forskningscenteret Dias 1 Lidt Fakta om Kierkegaard 1813-1855 31 værker, 40 mindre artikler Ca. 38 tykke notesbøger Pseudonymer Opbyggelige

Læs mere

At læse, forstå og fortolke Kierkegaard

At læse, forstå og fortolke Kierkegaard At læse, forstå og fortolke Kierkegaard - en problematisering af Nordentofts analyse af Kierkegaards psykologi Indledning og problemformulering "Saaledes gaaer det altid, saa barmhjertig, saa rig er Tilværelsen:

Læs mere

Kierkegaard og ledelse

Kierkegaard og ledelse Kierkegaard og ledelse Cand phil Kirstine Andersen Forfatter, foredragsholder og konsulent, ka@kompashuset.dk, 45839283 Forløb 17.30 20.30 - At træde i karakter som menneske - At træde i karakter som leder

Læs mere

Kærlighed er vejen ind

Kærlighed er vejen ind Forord Denne bog er ment som en indføring i Kierkegaards tænkning med udgangspunkt i hans begreb om kærlighed. Jeg har skrevet for mennesker, som ikke kender meget til Kierkegaard på forhånd, men som gerne

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 4. årgang 2014 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

4 NY FORSTÅELSE AF SORG

4 NY FORSTÅELSE AF SORG 32 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 4 NY FORSTÅELSE AF SORG Vores forståelse af sorg har ændret sig de seneste år. Denne ændring vil både komme til at forandre vores viden om livet med sorg,

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle

MUSKELSVINDFONDEN. Lederuddannelse. - med plads til forskelle MUSKELSVINDFONDEN Lederuddannelse - med plads til forskelle Lederuddannelse - med plads til forskelle Udviklingen af det eksemplariske lederskab er helt afgørende for at skabe trivsel, vækst og resultater

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer.

Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af gudstjenester med temaer inden for kategorien etiske dilemmaer. 1 Prædiken til Tema gudstjeneste d.11.4.2010 kl.16.00 i Lyngby Kirke Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: [Joh 21,15 19] Som I givet ved, er denne gudstjeneste den sidste i rækken af

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst

Måden du tænker på baner vejen for din personlige vækst SELVVÆRD & MENTAL MODSTANDSKRAFT Den 27. september, Jakobskirken, Roskilde Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Måden du

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696

4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 4. søndag efter trinitatis I Salmer: 403, 598, 313, 695, 599, 696 De sidste par uger har der kørt en serie på dr2 med titlen i følelsernes vold, her bliver der i hvert afsnit sat fokus på én bestemt følelse

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen

Ledelse & Organisation/KLEO Om vejlederrollen Om vejlederrollen Hørsholm 8. april 2014 Hvad er opgaven? Opgaveforståelse Den gode kollegiale vejleder et samspil mellem tre forhold! Hvordan skal opgaven løses? Metoder Hvor og i hvilken sammenhæng?

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Livet giver dig chancer hver dag

Livet giver dig chancer hver dag Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs

Læs mere

Nyhedsbrev for juli 2009

Nyhedsbrev for juli 2009 Nyhedsbrev for juli 2009 Indhold i denne udgave En rationel verden 1 Fem erkendelser 1 Er du chef eller leder? 2 At sejle op mod vinden 2 Ildsjæle og vandbærere 3 Direktøren har fundet på noget nyt! 4

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin.

Livskvalitetssamtalen. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates. Lægen er den bedste medicin. Det er lægens godhed, der hjælper patienten. Hippokrates Lægen er den bedste medicin. I sin konsultation møder den holistiske læge sin patient sjæl til sjæl. Din holistiske læge vil spørge dig: Hvad ønsker

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d.

Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse blandt unge - hvad, hvorfor og hvordan? Christian Graugaard Læge, ph.d. Seksuel forebyggelse Dagsorden Hvad? Hvorfor? Hvordan? Seksualiteten rummer * Biologiske aspekter * Psykologiske

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Når Solar plexus lider.

Når Solar plexus lider. Når Solar plexus lider. Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud af det

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

17/05/2016. Hvad er autenticitet? Travlhed = tvesindethed. Den travle. Langsomhed = autenticitet. Den travle. Hvad er et selv?

17/05/2016. Hvad er autenticitet? Travlhed = tvesindethed. Den travle. Langsomhed = autenticitet. Den travle. Hvad er et selv? Hvad er et selv? Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i tiden Om travlhed, tvesindethed og synet på selvet idag Autentia (græsk) = at noget er pålideligt eller tilforladeligt fordi det viser

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl

Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Skovmeditation - en oplevelse for både krop og sjæl Af Grethe Lindholm Pedersen, psykoterapeut og indehaver af Helseværkstedet Helseværkstedet i Jelling har gennem de seneste 4 år ca. en gang om måneden

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele

På vej mod Fremtidens Ledelse En udviklingsproces i 3 dele Din partner i fremtidens ledelse På vej mod En udviklingsproces i 3 dele Hvorfor Nogle strømninger i tiden Kompleksiteten i verden vokser dramatisk. Ny teknologi, højere vidensniveau, større mobilitet

Læs mere

Effektiv videndeling - i praksis

Effektiv videndeling - i praksis Effektiv videndeling - i praksis 1 Program I. Formel videndeling II. Kommunikationsstrategi III. Kompetencemodel IV. Formål V. Metode VI. Motivation Tak for denne gang Pauser og ændringer efter behov 2

Læs mere

Redegørelse for Philosophiske Smuler

Redegørelse for Philosophiske Smuler Redegørelse for Philosophiske Smuler Philosophiske Smuler er et systematisk gennemgået hypotetisk projekt udgivet af Søren Kierkegaard i 1844 under pseudonymet Johannes Climacus. Det undersøges, om der

Læs mere

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen

Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag, 1. Tekstrække, d. 4/1-2015. /Søren Peter Villadsen Evangeliet, Matt. 2,1-12: Da Jesus var født i Betlehem i Judæa i kong Herodes' dage, se, da kom der nogle vise

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Information til unge om depression

Information til unge om depression Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?

Læs mere

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer

Anerkendelse. og selverkendelse INTERVIEW. En helhedstænkning om relationer karakteriserer INTERVIEW Anerkendelse og selverkendelse En helhedstænkning om relationer karakteriserer norske Anne-Lise Løvlie Schibbyes psykoterapi. I et personligt interview til Psykolog Nyt forener hun filosofi,

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Hjernens plasticitet og inklusion

Hjernens plasticitet og inklusion Hjernens plasticitet og inklusion Kan viden om hjernens plasticitet og neuropædagogik fremme og udvikle borgerens muligheder for at deltage i inkluderende fællesskaber? Af Anna Marie Langhoff Nielsen,

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Tid til Nærvær. Time2be

Tid til Nærvær. Time2be Tid til Nærvær Time2be forord»...om middagen - når alt er dysset i søvn af varmen. Tid til Nærvær Så bliver verden gennemsigtig. Som en flod, forstår du? - Man kan se helt ned til bunden... der ligger

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I.

Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I. Prædiken 21. Søndag efter trinitatis, I. Salmer: Indgangssalme: DDS 639: Når i den største nød vi stå Salme mellem læsninger: DDS 634: Du ved det nok, mit hjerte Salme før prædikenen: DDS 248: Med Thomaskravet

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Don t be nice be real!

Don t be nice be real! Don t be nice be real! - om nogle af misforståelserne omkring Girafsprog Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste mennesker i dagens Danmark har hørt

Læs mere

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje

Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje Aktiver din stærke, gode og intelligente vilje 2005 Will-management er et halvårligt selvudviklingsforløb med fokus på anvendelse af den stærke, den gode og den intelligente vilje. I løbet af fire moduler

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

En vej til at reagere proaktivt

En vej til at reagere proaktivt En vej til at reagere proaktivt Vi er født proaktive, men gennem vores opvækst, præges vi og der er en risiko for at vi bliver reaktive gennem årene. At være proaktiv betyder mere end at være aktiv og

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset

Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Indblik: Drømmemanden droppede karriereræset Michael Rohde var stødt på vej op ad karrierestigen, inden han valgte at ændre kurs. I dag hjælper han andre mennesker med at leve et bedre liv i pagt med deres

Læs mere

DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren

DEL 2 INGEN VEJ TILBAGE. Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren DEL 2 Zenhistiorie om Forretningsmanden og Zenmesteren Der går en historie om forretningsmanden, der havde fundet ud af, at det var godt både for forretning og for privatlivet, hvis han blev mere nærværende

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset

TIL GENNEMSYN. Indholdsfortegnelse. Min Styrkebog i Skolen få styrkerne i spil i klasseværelset Side 4 Denne side må ikke kopieres Glæde & Børn v/louise Tidmand Indholdsfortegnelse Om forfatterne... s. 6 Forord... s. 7 Positiv psykologi og styrker... s. 7 Materialets mål... s. 8 De 24 styrker...

Læs mere