LOKK årsstatistik 2009

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKK årsstatistik 2009"

Transkript

1 LOKK årsstatistik 2009 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager

2 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, Odense C Tlf: Tryk: Grafikkonsulenten 1. oplag, 120 stk. Download rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN: Digital ISBN:

3

4 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning...1 Kapitel 2 Sammenfatning...3 Henvendelser til krisecentrene...3 Kvinderne i undersøgelsen...3 Kvindernes statsborgerskab...4 Kvindernes arbejdsmarkedstilknytning...4 Voldens former og varighed mod kvinderne...4 Voldsudøveren og kvinderne...5 Kvindernes kontakt til socialforvaltningen...5 Udlevering af overfaldsalarmer til kvinderne...5 Familierådgivning til kvinder med børn...5 Kvindernes opholdslængde...6 Kvindernes udflytning...6 Støtte og hjælp til kvinderne fra socialforvaltningen efter udflytning...6 Børnene i undersøgelsen...7 Børnene som ikke er med på krisecenter...7 Børnene på krisecenter - alder og køn...7 Indflytning og udflytning for børnene på krisecenter...7 Voldens former og varighed mod børnene...8 Voldsudøveren og børnene...8 Barnets fortælling om volden i familien...8 Støtte til børnene fra kommunen...9 Krisecentrets støtte til børnene...9 Psykologordningen...9 Samvær med faren...10 Krisecentererklæring til Statsforvaltningen...10 Krisecentrenes organisering og finansiering...11 Kapitel 3 Metode...12 De fire spørgeskemaer...12 Dataindsamling...13 Kvinder og børn tælles med flere gange...15 Voldsramte kvinder og børn på krisecentre...16 Datagrundlag for årsstatistik Databearbejdning...17 Tabeller i statistikken...17 Signifikans og svarprocent...17 Kapitel 4 Henvendelser til krisecentrene...19 Telefoniske, personlige og skriftlige henvendelser...19 Forespørgslen art...20

5 Henvisning til en anden løsning end indflytning på krisecenter...22 Kapitel 5 Kvindernes baggrund...23 Alder og civilstand...23 Statsborgerskab og opholdsgrundlag...24 Boform inden krisecenterophold...25 Kvindernes forsørgelsesgrundlag og arbejdsmarkedstilknytning...26 Kapitel 6 Volden og kvinder...27 Voldsramte kvinder på krisecenter...27 Voldens former...27 Fysisk vold...28 Voldens hyppighed...29 Psykisk vold...30 Seksuelle overgreb...31 Andre former for kontrol og magtudøvelse...31 Voldens varighed i det seneste forhold...32 Tidligere krisecenterophold...32 Årsager til kvindens ophold på krisecenter...33 Antal år med vold...34 Relation til voldsudøveren...35 Én voldsudøver...35 Flere voldsudøvere...36 Vold i nuværende forhold...37 Væsentligste årsager til at blive i forholdet...37 Hjælp til at komme ud af det voldelige forhold...40 Kapitel 7 Støtte og hjælp fra socialforvaltning og politi til kvinderne...41 Kontakt til sagsbehandler...41 Støtte fra social- og andre forvaltninger...41 Kontakt til politiet...43 Anmeldelse af volden...44 Udlevering af overfaldsalarmer...45 Kapitel 8 Midlertidig forældremyndighed og forældreansvarsloven...46 Kapitel 9 Familierådgivning...48 Kapitel 10 Kvindernes opholdslængde...50 Forhold der har medført forlængelse af kvindens ophold...52 Kapitel 11 Kvindernes udflytning...53 Kvindernes bosted efter udflytning...53 Flytning til en anden bopælskommune...54 Tilbud og støtte fra krisecentret...54 Støtte og hjælp ved udflytning fra krisecentret...55 Krisecentrets efterværn...56 Krisecentrets vurdering af hjælp fra social- og statsforvaltning og politi...57

6 Kapitel 12 Børnenes baggrund...61 Børn på krisecenter i undersøgelsen...61 Børnenes køns - og aldersfordeling...62 Børnenes nationalitet...63 Graden af integration blandt børnene...64 Børn der ikke er med på krisecenter...65 Årsager til at børn som ikke er med på krisecenter stadig bor hos voldsudøveren...66 Børn, som ikke er med på krisecenter: Længde af deres anbringelse...66 Kapitel 13 Børnenes indflytning og udflytning på krisecenter...67 Betydning af et ophold på krisecenter...67 Bopæl før krisecenteropholdet...67 Årsag til ophør i daginstitution eller skole...68 Tidligere ophold på krisecenter og flergangsbrugere...69 Gennemsnitlig opholdslængde for børn på krisecenter...70 Hvor flytter børnene hen efter krisecenteropholdet...70 Hvor flytter børnene, der har opholdt sig en uge eller derunder på krisecenter, hen efter krisecenteropholdet?...71 Kapitel 14 Børnenes erfaringer med vold...73 Vold mod barnet fra familiemedlemmer...74 Voldens karakter...75 Voldsudøveren og børnene...76 Vold mod barnet i forhold til køn og alder...77 Den fysiske volds former...77 De fysiske voldsformer og alderen på barnet...78 Den fysiske volds hyppighed...79 Hyppigheden af volden og barnets køn og alder...80 Børn udsat for psykisk vold...81 Eksempler på psykisk vold børn på krisecenter er blevet udsat for...82 Børn udsat for materiel vold...82 Børn udsat for seksuelle overgreb...83 Vold mod moren...83 Barnets reaktion ved vold mod moren...84 Eksempler på barnets reaktion ved vold mod moren...85 Længden på perioden barnet har oplevet vold mod moren...87 Barnets fortælling om volden til andre...87 Opfølgning på barnets fortælling om vold...88 Reaktion og konsekvenser af barnets fortælling om vold...89 Kapitel 15 Støtte til børnene...91 Underretning til socialforvaltningen i kommunen...91 Krisecentrets samarbejde med andre eksterne samarbejdspartnere undersøgelser...93 Støtte til barnet fra socialforvaltningen i kommunen før krisecenteropholdet...93 Støtte til barnet fra socialforvaltningen i kommunen under og efter krisecenteropholdet...94

7 Børn der ingen støtte får fra kommunen...96 Kommunalt tilsyn med børnene...96 Støtte fra krisecentrene til børnene...97 Årsager til manglende støtte fra krisecentret til børnene ved udflytning...97 Aktiviteter barnet har deltaget i på krisecentret under opholdet...98 Kapitel 16 Psykologsamtaler til børnene...99 Tilbud om psykologsamtaler...99 Kapitel 17 Barnets samvær med faren og forældreansvarsloven Etableret samvær med faren, hvor faren har været voldsudøvende Organisering af samværet med faren Hyppighed af barnets samvær med faren Barnets adfærd og samvær med faren Krisecentererklæring til Statsforvaltningen Kapitel 18 Krisecentrenes organisatoriske forhold Oplysningsskema Krisecentrenes organisering Krisecentrenes finansiering samt kostbetaling Ressourcer og personalefordeling Frivillige Antal pladser Krisecentrenes efterværnstilbud Særlige projekter på krisecentrene Tilsyn med krisecentrene Kommunernes tilsyn med børn og unge på krisecentrene Kommunernes familierådgivning Ydelser udover døgnophold Kapitel 19 Litteraturliste Kapitel 20 Bilag Tabeller fordelt på krisecentre...116

8 Tabeller Tabel 1. Henvendelser, opdelt efter form Tabel 2. Henvendelser opdelt efter hvem, der henvender sig Tabel 3. Henvendelser opdelt efter forespørgslens art Tabel 4. Henvendelser om ledig plads opdelt efter, om der er en ledig plads Tabel 5. Ledige pladser opdelt efter regioner Tabel 6. Henvendelser opdelt efter årsagen til henvisning til en anden løsning end indflytning på et krisecenter Tabel 7. Kvinder udsat for vold opdelt efter civilstand Tabel 8. Kvinder udsat for vold opdelt efter dansk statsborgerskab Tabel 9. Kvinder udsat for vold opdelt efter opholdsgrundlag Tabel 10. Kvinder udsat for vold opdelt efter kvindens boform, inden krisecenterophold Tabel 11. Kvinder udsat for vold opdelt efter kvindernes forsørgelsesgrundlag Tabel 12. Kvinder udsat for vold opdelt efter voldsformer i kvindens seneste forhold Tabel 13. Kvinder udsat for vold opdelt efter den fysiske voldstype i kvindens seneste forhold Tabel 14. Kvinder udsat for vold opdelt efter hyppighed af vold i kvindens seneste forhold Tabel 15. Kvinder udsat for vold opdelt efter psykisk voldstype i kvindens seneste voldsforhold Tabel 16. Kvinder udsat for seksuelle overgreb opdelt efter typer af seksuelle overgreb Tabel 17. Kvinder udsat for vold opdelt efter andre former for kontrol og magtudøvelse Tabel 18. Kvinder udsat for vold opdelt efter det antal år, kvinden har været udsat for vold i kvindens seneste forhold Tabel 19. Kvinder udsat for vold opdelt efter antal tidligere krisecenterophold Tabel 20. Kvinder udsat for vold opdelt efter årsager til, at de har søgt ophold på krisecenter Tabel 21. Kvinder udsat for vold opdelt efter antal år, kvinden sammenlagt har været udsat for vold i sit voksenliv Tabel 22. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om der er én eller flere voldsudøvere Tabel 23. Kvinder udsat for vold fra én voldsudøver i det seneste voldsforhold opdelt efter, hvem voldsudøveren er Tabel 24. Kvinder udsat for flere voldsudøvere opdelt efter, hvem voldsudøveren er

9 Tabel 25. Kvinder udsat for vold opdelt efter væsentligste årsager til, at kvinden bliver i forholdet Tabel 26. Kvinder udsat for vold fra deres nuværende partner opdelt efter antal gange, de har brudt med partneren Tabel 27. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om de inden for de seneste to år har haft kontakt med en sagsbehandler i socialforvaltningen Tabel 28. Kvinder udsat for vold opdelt efter, hvad kontakten med en sagsbehandler har drejet sig om Tabel 29. Kvinder udsat for vold opdelt efter kvindens tilfredshed med støtte fra socialforvaltningen Tabel 30. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om de har fortalt om volden til en sagsbehandler Tabel 31. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om de blev hjulpet af socialforvaltningen i forhold til volden Tabel 32. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om der har været kontakt til politiet Tabel 33. Kvinder udsat for vold opdelt efter hvem, der har kontaktet politiet Tabel 34. Kvinder udsat for vold opdelt efter om voldsudøveren er blevet anmeldt til politiet Tabel 35. Kvinder udsat for vold opdelt efter hvem, der har anmeldt voldsudøveren Tabel 36. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om kvinden har anmodet politiet om en overfaldsalarm Tabel 37. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om kvinden fik en overfaldsalarm Tabel 38. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om de har søgt om midlertidig forældremyndighed over deres børn Tabel 39. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om kvinden har fået midlertidig forældremyndighed over deres børn Tabel 40. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om en sag om forældremyndighed er indbragt for statsforvaltningen Tabel 41. Kvinder udsat for vold opdelt efter, hvornår det første møde med familierådgiveren blev afholdt Tabel 42. Kvinder udsat for vold opdelt efter, hvorfor kvinden ikke har lavet aftale om eller modtaget familierådgivning Tabel 43. Kvinder på krisecenter opdelt efter opholdslængde Tabel 44. Kvinder på krisecenter opdelt efter opholdslængde Tabel 45. Kvinder udsat for vold opdelt efter opholdslængde og statsborgerskab Tabel 46. Kvinder udsat for vold opdelt efter forhold, der har medført forlængelse af kvindens ophold Tabel 47. Kvinder udsat for vold opdelt efter, hvor kvinden flytter hen ved udflytning fra krisecenter Tabel 48. Kvinder udsat for vold opdelt efter, om de flytter til en anden bopælskommune efter krisecenterophold

10 Tabel 49. Kvinder udsat for vold opdelt efter de tilbud, som kvinden har benyttet under krisecenterophold Tabel 50. Kvinder udsat for vold opdelt efter forskellige typer af støtte, der er aftalt med socialforvaltningen Tabel 51. Kvinder udsat for vold opdelt efter hvilken støtte, de får fra krisecentret efter udflytning Tabel 52. Kvinder udsat for vold opdelt efter årsager til, at kvinden ikke får støtte/hjælp fra krisecentret efter udflytning Tabel 53. Kvinder udsat for vold opdelt efter krisecentrets faglige vurdering af samarbejdet med socialforvaltningen Tabel 54. Kvinder udsat for vold opdelt efter årsager til utilfredsstillende samarbejde med socialforvaltningen Tabel 55. Kvinder udsat for vold opdelt efter krisecentrets faglige vurdering af den hjælp, kvinden har fået af socialforvaltningen Tabel 56. Kvinder udsat for vold opdelt efter krisecentrenes faglige vurdering af den hjælp, kvinden har fået af statsforvaltningen Tabel 57. Kvinder udsat for vold opdelt efter krisecentrets faglige vurdering af den hjælp, kvinden har fået af politiet Tabel 58. Fordeling af børn på krisecentre Tabel 59. Børn på krisecenter opdelt efter køn Tabel 60. Børn på krisecenter opdelt efter alder Tabel 61. Børn på krisecenter opdelt efter køn og aldersgrupper Tabel 62. Børn på krisecenter opdelt efter opvokset i traditionel dansk familie eller ej Tabel 63. Ikke-danske børn på krisecenter opdelt efter familiens grad af integration Tabel 64. Børn under 18 år som ikke er med på krisecenter. Opdelt efter deres opholdssted, mens deres mor er på krisecenter Tabel 65. Børn på krisecenters opdelt efter barnets mors bopæl før krisecenter Tabel 66. Børn på krisecenter som gik i institution/skole før opholdet opdelt efter, om de måtte stoppe ved indflytning på krisecenter Tabel 67. Børn på krisecenter opdelt efter om barnet har måttet stoppe i daginstitution/skole ved indflytning på krisecenter. Opdelt efter aldersgrupper Tabel 68. Børn på krisecenter opdelt efter årsag til ophør i daginstitution/skole ved flytning til krisecenter Tabel 69. Børn på krisecenter opdelt efter tidligere ophold på krisecenter Tabel 70. Børn på krisecenter opdelt efter antal døgn tilbragt på krisecenter Tabel 71. Børn, der fraflytter krisecentre opdelt efter hvor de flytter hen Tabel 72. Børn, der fraflytter krisecentre opdelt efter, hvor de flytter hen. Udvikling i perioden Tabel 73. Børn på krisecenter opdelt efter opholdslængde, og hvor de flytter hen umiddelbart efter opholdet

11 Tabel 74. Børn på krisecenter opdelt efter om barnet har været udsat for vold fra familiemedlemmer Tabel 75. Karakteren af vold mod børn med ophold på krisecenter Tabel 76. Børn på krisecenter udsat for vold opdelt efter voldsudøveren og voldens karakter Tabel 77. Antal børn på krisecenter udsat for vold og antal voldsudøvere Tabel 78. Børn på krisecenter udsat for fysisk vold opdelt efter former for fysisk vold Tabel 79. Børn på krisecenter udsat for fysisk vold. Opdelt efter former for fysisk vold og aldersgrupper Tabel 80. Børn på krisecenter udsat for fysisk vold opdelt efter hyppigheden, Tabel 81. Børn på krisecenter udsat for fysisk vold. Opdelt efter karakteren af den fysiske vold og hyppigheden. Antal Tabel 82. Børn på krisecenter udsat for psykisk vold. Opdelt efter former for psykisk vold Tabel 83. Børn på krisecenter opdelt efter, om de har overhørt/overværet vold mod moren Tabel 84. Børn på krisecenter, der har overhørt/overværet vold mod moren. Opdelt efter former for vold mod mor som barnet har været vidne til Tabel 85. Børn på krisecenter, som har overhørt/overværet vold mod moren. Opdelt efter overvejende reaktioner, når vold mod moren finder sted Tabel 86. Børn på krisecenter, som har overværet/overhørt vold mod moren. Barnets overvejende reaktioner, når vold mod moren finder sted. Opdelt efter aldersgrupper Tabel 87. Børn på krisecenter, som har oplevet vold i familien. Opdelt efter hvor længe Tabel 88. Børn på krisecenter som har oplevet vold i familien. Opdelt efter om barnet har fortalt nogen uden for husstanden om vold i familien Tabel 89. Børn på krisecenter som har oplevet vold i familien og fortalt om det. Opdelt efter hvem uden for husstanden barnet har fortalt om volden i familien Tabel 90. Børn på krisecenter som har oplevet vold i familien. Opdelt efter, om der er blevet fulgt op på barnets fortælling om volden i familien Tabel 91. Børn på krisecenter som har oplevet vold i familien og fortalt om det. Opdelt efter hvem uden for husstanden barnet har fortalt om volden i familien og om der er blevet fulgt op på barnets fortælling om volden Tabel 92. Børn på krisecenter opdelt efter andel sager, hvor socialforvaltningen i kommunen er blevet underrettet Tabel 93. Krisecentrets informationsmetode til socialforvaltningen om barnets vilkår Tabel 94. Eksterne samarbejdspartnere som krisecentret har samarbejdet med om barnet udover socialforvaltningen Tabel 95. Antal og andel børn på krisecentre, hvor der er blevet iværksat en 50 undersøgelse

12 Tabel 96. Antal og andel børn på krisecentre opdelt efter, om der er blevet etableret støtte til barnet fra kommunen før opholdet Tabel 97. Børn på krisecentre som har modtaget støtte fra kommunen før opholdet. Opdelt efter former for støtte Tabel 98. Børn på krisecenter opdelt efter, om der er etableret støtte til barnet fra kommunen under/efter opholdet Tabel 99. Børn på krisecenter, der har modtaget støtte fra kommunen under/efter opholdet. Opdelt efter former for støtte til barnet fra kommunen Tabel 100. Børn på krisecenter der har modtaget støtte fra kommune under/efter opholdet. Opdelt efter om støtten til barnet er iværksat på indeværende tidspunkt Tabel 101 Børn på krisecenter opdelt efter om de er blevet tildelt støtte fra kommune Tabel 102. Antal krisecentre, hvor der er ført kommunalt tilsyn med barnet på krisecentret. Antal Tabel 103. Børn på krisecenter, hvor der er lavet aftale om støtte efter udflytning opdelt efter former for støtte Tabel 104. Børn på krisecentre, der ikke får støtte efter udflytning opdelt efter årsag hertil Tabel 105. Børn på krisecentre opdelt efter hvilke aktiviteter på krisecentret barnet har benyttet under opholdet Tabel 106. Børn på krisecentre opdelt efter, om de er blevet tilbudt psykologsamtaler efter Serviceloven 109, stk Tabel 107. Børn på krisecentre opdelt efter om de er blevet tilbudt psykologsamtaler efter Serviceloven 109, stk. 5. og alder Tabel 108. Børn på krisecentre, der er blevet tilbudt psykologsamtaler efter Serviceloven 109, stk. 5., opdelt efter om barnet taget imod tilbuddet Tabel 109. Børn på krisecentre, der er blevet tilbudt psykologsamtaler efter Serviceloven 109, stk. 5., men ikke har taget imod tilbuddet. Opdelt efter årsager hertil Tabel 110. Børn på krisecentre, der har fået psykologsamtaler efter Serviceloven 109, stk. 5. opdelt efter antal samtaler barnet har modtaget Tabel 111. Børn på krisecentre, hvor den biologiske far har været voldsudøver. Opdelt efter om der under opholdet er blevet etableret samvær med faren Tabel 112. Børn på krisecentre, hvor den biologiske far har været voldsudøver og der ikke er etableret samvær med faren. Opdelt efter hvorfor der ikke er etableret samvær med faren Tabel 113. Børn på krisecentre, hvor den biologiske far har været voldsudøver, og som har samvær med faren. Opdelt efter hvordan samværet er kommet i stand Tabel 114. Børn på krisecentre, hvor den biologiske far har været voldsudøver og som har samvær med faren. Opdelt efter hvor ofte barnet har samvær med sin far

13 Tabel 115. Børn på krisecentre, hvor den biologiske far har været voldsudøver og som har samvær med faren. Opdelt efter om samværet med faren er overvåget Tabel 116. Børn på krisecentre, hvor den biologiske far har været voldsudøver, og hvor barnet har samvær med faren. Opdelt efter, om krisecentermedarbejderen har observeret ændringer i barnets adfærd, efter barnets samvær med faren Tabel 117. Børn på krisecentre, hvor den biologiske far har været voldsudøver og som har ændret adfærd efter samvær med faren. Opdelt efter karakteren af de ændringer medarbejderen har observeret hos barnet Tabel 118. Børn på krisecentre, hvor den biologiske far har været voldsudøver. Opdelt efter om krisecentret har sendt krisecentererklæring til Statsforvaltningen Tabel 119. Kommuner og regioners tilsyn opdelt efter forhold, tilsynet har omfattet

14

15 Kapitel 1 Indledning Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) indsamler hvert år oplysninger om de kvinder og børn, der har haft ophold på et krisecenter, om henvendelser til krisecentrene samt oplysninger om organisering og finansiering af de krisecentre, der ligger rundt om i hele landet. Formålet med LOKKs årsstatistikker er at følge og dokumentere udviklingen for de kvinder og børn, der bor på krisecenter, dokumentere antallet af henvendelser til krisecentrene samt vise, hvordan de vidt forskellige kvindekrisecentre er organiseret og finansieret. LOKK årsstatistik, der omhandler de voldsramte kvinder, som har haft ophold på et kvindekrisecenter, har været udgivet siden Siden 2004 har der desuden været indsamlet statistik og udgivet en rapport om de børn, der sammen med deres mor, har haft ophold på et af landets kvindekrisecentre. Disse årsstatistikker er udgivet som LOKKs Børnestatistikker. Nærværende årsstatistik, LOKK årsstatistik 2009, Kvinder og børn på krisecenter, er som noget nyt udgivet i én samlet rapport. Den løbende indsamling af ny viden om voldsramte kvinder på krisecenter og deres børn kan være med til yderligere at kvalificere indsatsen i forhold til vold mod kvinder og børn i familien. Årsstatistikkerne kortlægger med skiftende årlige fokusområder, hvilke særlige problemstillinger, der gør sig gældende for voldsramte kvinder og børn på krisecentrene. Mænds vold mod kvinder er et omfattende problem i Danmark. I en undersøgelse fra 2007, skønnes det, at omfanget af kvinder, der årligt udsættes for partnervold, omfatter ca kvinder, og at der i familier med partnervold er ca børn. 1 Som det vil fremgå af nærværende årsstatistik, er det kun en lille gruppe af de voldsramte kvinder, der hvert år har haft ophold på et kvindekrisecenter. Kvinder der er indskrevet på kvindekrisecentrene er omfattet af Lov om Social Service 109, som siger, at: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold. Kvinderne kan være ledsaget af børn, og de modtager under opholdet omsorg og støtte. I Danmark er der 45 krisecentre, som tilbyder rådgivning og ophold til kvinder, der har været udsat for vold, samt til deres eventuelle børn af krisecentrene er organiseret i LOKK. Årsstatistikken består af to dele: Den første del er en analysedel, der beskriver henvendelser til krisecentrene, antallet af voldsramte kvinder der har haft ophold på krisecentrene, opholdslængde, den vold som kvinderne har været udsat for, kvindernes børn, om 1 2 Helweg-Larsen, Karin og Frederiksen, Marie Louise (2007): Mænds Vold mod Kvinder. Omfang karakter og indsats mod vold Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Minister for Ligestilling. Undersøgelsen er bl.a. baseret på data, der er indsamlet i 2000 og i Helweg-Larsen, Karin og Frederiksen, Marie Louise (2007): Mænds Vold mod Kvinder. Omfang karakter og indsats mod vold Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Minister for Ligestilling. 1

16 børnene har været udsat for vold og hvilke former, hvilken støtte børnene har fået m.m. samt krisecentrenes organisering, finansiering, kapacitet og tilbud. I denne del sammenlignes tallene desuden med årsstatistikkerne fra Rækkefølgen af analysen er opdelt efter informationer indsamlet på de fire spørgeskemaer: Henvendelsesskemaet, Indflytningsskemaet (om kvinderne), Børneskemaet og Oplysningsskemaet (om krisecentrenes organisering). Den anden del af rapporten er en bilagsdel med tabeller, som er opgjort på de enkelte krisecentre. Undersøgelsen og rapporten er finansieret af Socialministeriet og er udført af Udsatteenheden i Servicestyrelsen for Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK). LOKKs krisecentermedarbejdere har, i en travl hverdag med arbejdet med de voldsramte kvinder og børn, afsat tid til at interviewe krisecentrets beboere og udfylde spørgeskemaerne i forbindelse med undersøgelsen. De skal derfor have en særlig tak. LOKKs statistikgrupper skal også takkes for det gode samarbejde, både med hensyn til udformningen af spørgeskemaer og med udarbejdelsen af den endelige rapport. Spørgeskemaer til årsstatistikken er udarbejdet i samarbejde med LOKKs statistikgruppe. Statistikgruppen består i år af Malene Grau Nielsen (Familie- og børnerådgiver, Danner), Karen Thomsen (Stedfortræder for krisecenterleder, Danner), Annemette Bundgaard (Børnepædagog, Hobro Krisecenter), Kirsten Kjær Buur (Frivillig, Silkeborg Krisecenter), Linda Kaas (Forstander, Kvindehuset Lyngby), Susanne Larsen (Børnerådgiver, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter), Tina Rosendahl (Daglig leder, Kvindehuset Kolding Krisecenter), Rikke Stoltz (Pædagog, Frederiksværk Krisecenter), Johanne Breuning (Frivillig og kontakt til LOKKs bestyrelse, Hjørring Krisecenter), Hanne Hou (Leder, Hillerød Kvindecenter), Kirsten Bloch (Leder, Hjørring Krisecenter) og Lene Johannesson (Sekretariatschef, LOKK). Konsulent Lise Barlach og konsulent Kirstina Stenager har analyseret data og skrevet rapporten. Studentermedhjælper Anna Laura Engmann Juul har udarbejdet analyserne fra henvendelsesskemaet og skrevet kapitlet herom, og studentermedhjælper Nadja Lodberg Hansen har udarbejdet analyserne for oplysningsskemaet og skrevet dette kapitel. Bilagene i rapporten er udarbejdet af studentermedhjælperne, Rikke Nøhr, Karin Andersen, Anne Laura Engmann Juul og Nadja Lodberg Hansen. 2

17 Kapitel 2 Sammenfatning LOKK årsstatistik 2009, Kvinder og børn på krisecenter, bygger på oplysninger fra fire forskellige spørgeskemaer, som omhandler fire forskellige forhold: Et Henvendelsesskema, der handler om de i alt personlige, telefoniske eller skriftlige henvendelser, som krisecentrene har modtaget i Der er indsamlet oplysninger om henvendelser fra 36 krisecentre. Et Indflytningsskema, der handler om de i alt kvinder 3, som i 2009 har boet på et krisecenter, og som har deltaget i nærværende undersøgelse. 4 Der er indsamlet Indflytningsskemaer fra i alt 36 krisecentre, som er organiseret i LOKK. Et Børneskema, der handler om de i alt børn, der i 2009 har haft ophold på et krisecenter, og som har deltaget i undersøgelsen. Der er indsamlet oplysninger om børnene fra i alt 36 krisecentre. Et Oplysningsskema, som handler om krisecentrenes organisation, økonomi og kapacitet. Der er indsamlet oplysningsskemaer fra i alt 34 krisecentre. Henvendelser til krisecentrene Der er registreret henvendelser på 36 krisecentre i Dette er en stigning på 1 procent i forhold til i procent af henvendelserne var telefoniske, og 18 procent var personlige. Det er muligt at henvende sig med flere forespørgsler samtidig. 50 procent af henvendelserne har omhandlet en ledig plads, 47 procent af henvendelserne har omhandlet rådgivning, 9 procent handlede om efterværnsrådgivning og for 3 procent af henvendelserne var der tale om en aftale om et rådgivningsforløb. Af de henvendelser, hvor det drejede sig om en ledig plads, var der i 50 procent af tilfældene ledig plads på krisecentrene. For af henvendelserne blev der henvist til en anden løsning. Pladsmangel er, som i de tidligere år hovedårsagen til, at der henvises til en anden løsning end at flytte ind på et krisecenter. Dette gjorde sig gældende for 72 procent af de henvendelser, hvor der blev henvist til en anden løsning. I 2008 udgjorde denne andel 76 procent. Kvinderne i undersøgelsen Antallet af kvinder, der er fraflyttet et krisecenter i 2009, er kvinder. Når der sammenlignes med 2008 og de krisecentre, som har deltaget i statistikken begge år, er der i 2009 et fald i antallet kvinder, der har haft ophold på et krisecenter på 4 procent i forhold Krisecentrene angiver, at i alt kvinder har haft ophold på et krisecenter i Der er Indflytningsskemaer fra i alt kvinder. Heraf har kvinder indvilliget i at deltage i nærværende undersøgelse og er indskrevet på centrene som 109 beboere, dvs. de er indskrevet på grund af vold. Ved beregninger om opholdslængde indgår desuden 109 beboere. Dette fremgår eksplicit i de tabeller, hvor disse beboere er regnet med. I 2008 indgik 37 krisecentre i statistikken om henvendelser. I 2008 modtog krisecentrene tilsammen henvendelser og der var oplysninger fra i alt 37 krisecentre. Sammenligningen er baseret på de 36 krisecentre, der har deltaget i statistikken i både 2008 og

18 til Der er indflytningsskemaer fra i alt kvinder. Heraf har 218 kvinder ikke ønsket at deltage i undersøgelsen og 26 kvinder er indskrevet som 110 beboere og indgår derfor kun delvist i statistikken. Således deltager kvinder i undersøgelsen. En del af de kvinder er flergangsbrugere med mere end ét ophold i løbet af året, og de har således udfyldt et spørgeskema ved hvert af opholdene. Det vil sige, at nogle kvinder indgår mere end én gang i undersøgelsen. Det er de kvinder, der ses nærmere på i hovedparten af undersøgelsen, medmindre andet nævnes eksplicit. Det samlede antal ophold er således tilnærmelsesvist et udtryk for antallet af unikke kvinder, der har ophold på et krisecenter i løbet af Derimod er antal ophold et klart udtryk for krisecentrenes belastningsgrad. Kvindernes statsborgerskab 29 procent af kvinderne på krisecenter har ikke dansk statsborgerskab, og dette er næsten samme andel som i 2008, hvor 28 procent af kvinderne ikke havde dansk statsborgerskab. Andelen af kvinder, hvis opholdsgrundlag er familiesammenføring, udgør lidt under halvdelen af de kvinder (49 procent), som ikke har dansk statsborgerskab. Det er en lidt mindre andel end i 2008, hvor godt halvdelen (58 procent) af de kvinder, som ikke havde dansk statsborgerskab, var familiesammenførte. Der er ikke spurgt til kvindernes oprindelsesland i Kvindernes arbejdsmarkedstilknytning Kvinderne på krisecenter har generelt en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. Cirka hver femte kvinde (22 procent) er i arbejde, mens 10 procent modtager dagpenge eller sygedagpenge. I 2008 var 25 procent af kvinderne på krisecenter i arbejde, og næsten samme andel som i 2009 (11 procent) modtog i 2008 dagpenge eller sygedagpenge. Andelen af kvinder, som i 2009 modtog overførselsindkomster, svarer stort set til andelen i En tredjedel af kvinderne (33 procent) modtager kontanthjælp/er i aktivering. Der er ikke forskel på gruppen af kvinder med dansk statsborgerskab og gruppen uden dansk statsborgerskab i forhold til, om de er i arbejde eller modtager kontanthjælp/er i aktiveringsjob. Voldens former og varighed mod kvinderne Kvinderne på krisecenter har været udsat for forskellige former for vold, og flere former for vold samtidig. 80 procent af kvinderne har været udsat for fysisk vold, og 95 procent af kvinderne har været udsat for psykisk vold. I forhold til konkrete voldshandlinger er 89 procent af kvinderne blevet skubbet, revet, rusket eller slået med flad hånd, og 52 procent af kvinderne har været udsat for spark, er blevet slået med knyttet hånd eller med en genstand. 37 procent er blevet kastet ind mod møbler, vægge, ned ad trapper eller lignende, og 33 procent har været udsat for kvælningsforsøg, er blevet angrebet med kniv eller skydevåben. 49 procent af kvinderne har været udsat for forsøg på tvunget samleje, 70 procent for gennemført tvungent samleje og 37 procent har været udsat for tvang til andre seksuelle overgreb. Andelene af kvinder, som har været udsat for de forskellige voldsformer, varierer i forhold til En mindre andel af kvinder havde i 2008 været udsat for 7 Oplysningerne er fra Oplysningsskemaet. I 2008 havde i alt kvinder haft ophold på et krisecenter, og Nykøbing Falster Krisecenter deltog i statistikken. De er ikke med i I 2009 har i alt kvinder haft ophold på et krisecenter, og Frederikshavn Krisecenter deltager i statistikken. De deltog ikke i

19 fysisk vold, og næsten samme andel havde i 2008 været udsat for psykisk vold: I 2008 havde 76 procent af kvinderne været udsat for fysisk vold og 94 procent af kvinderne havde været udsat for psykisk vold. 31 procent af kvinderne har i 2009 været udsat for materielle ødelæggelser, mens denne andel var 28 procent i 2008, og 33 procent af kvinderne har været udsat for økonomisk kontrol, hvor andelen i 2008 var 28 procent. Halvdelen (51 procent) af kvinderne har været udsat for vold, i mindst tre år inden deres aktuelle krisecenterophold. Heraf har 21 procent af kvinderne været udsat for vold i mindst fem år. Hver fjerde kvinde (24 procent) har været udsat for vold i under et år, og 25 procent af kvinderne har været udsat for vold i et til to år, inden krisecenteropholdet i Fordelingen af, hvor længe kvinderne har været udsat for vold, svarer stort set til andelene i procent af kvinderne har været på krisecenter før det aktuelle krisecenterophold. I 2008 havde over halvdelen (58 procent) af kvinderne tidligere været på krisecenter. Voldsudøveren og kvinderne Som i de tidligere år har størstedelen af kvinderne (87 procent) været udsat for vold fra én voldsudøver. Kvinderne har fortrinsvis været udsat for partnervold, dvs. vold fra en tidligere eller nuværende partner. For 89 procent af de kvinder, som har været udsat for vold fra én voldsudøver, er voldsudøveren en tidligere eller nuværende partner. For 74 procent af de kvinder, der har været udsat for vold fra én voldsudøver, er voldsudøveren deres nuværende ægtefælle eller samlever, mens det for 15 procent af de kvinder, der har været udsat for vold fra én voldsudøver, er deres tidligere kæreste, der udøver volden. Skønt kvinderne bryder med voldsudøveren, er det således ikke sikkert, at volden ophører. I alt 270 kvinder har været udsat for vold fra mere end én voldsudøver, og heraf har 27 procent, udover andre voldsudøvere, været udsat for vold fra deres nuværende ægtefælle/samlever. For de kvinder, der har været udsat for vold fra mere end én voldsudøver, er voldsudøveren, udover deres nuværende partner, især familiemedlemmer. De yngre kvinder udsættes lidt hyppigere for vold fra flere voldsudøvere end de ældre kvinder. Kvindernes kontakt til socialforvaltningen Kvinderne er i 2009 blevet spurgt, om de inden for de seneste to år har haft kontakt til en sagsbehandler i kommunen, og hvorvidt de har fortalt om volden. 76 procent af de kvinder, der har haft kontakt til en sagsbehandler, har fortalt om volden. Heraf har 75 procent svaret, at de blev hjulpet af socialforvaltningen i forhold til volden, og 25 procent har svaret, at de ikke blev hjulpet i forhold til volden. Udlevering af overfaldsalarmer til kvinderne 22 procent af 540 kvinder har anmodet politiet om at få udleveret en overfaldsalarm. Det drejer sig om i alt 121 kvinder. Heraf har 66 procent fået en overfaldsalarm udleveret af politiet. I 2008 havde 79 procent af de kvinder, der havde ansøgt politiet om at få en overfaldsalarm udleveret, fået én udleveret. Familierådgivning til kvinder med børn I 2009 statistikken er kvinder med børn på krisecenter som noget nyt blevet spurgt, om de har modtaget familierådgivning. Med tilføjelsen i Servicelovens 109 stk. 4 er krisecentrets kommune forpligtet til at udpege en familierådgiver, der skal tilbyde samtlige kvinder 5

20 med børn på krisecenter en familierådgivning inden fraflytning fra krisecentret. Det er estimeret, at 31 procent af kvinderne med børn på krisecenter, har modtaget eller lavet aftale om at få familierådgivning. Den overvejende grund til at kvinderne ikke har modtaget familierådgivning er, at kvinden flyttede fra krisecentret, inden hun blev orienteret om sin ret til familierådgivning. 26 af i alt 34 krisecentre har oplyst, at der har været kvinder på krisecentret, som har modtaget familierådgivning. Kvindernes opholdslængde Årsstatistikken tæller de kvinder, der er fraflyttet krisecentrene. Kvinder, der flytter ind på et krisecenter i fx 2008, og som først flytter ud i 2009 indgår i 2009 statistikken med den samlede opholdslængde fra indflytning- til udflytningstidspunkt. Som det fremgår af statistikken, er der således kvinder, der har haft ophold på et krisecenter i mere end et år. Kvindernes ophold på et krisecenter varierer fra døgn. 14 procent af kvinderne var højst på krisecenter i ét døgn, mens 65 procent af kvinderne opholdt sig på et krisecenter i mindst en uge. Den gennemsnitlige opholdslængde er 43 døgn, hvilket er en stigning på to døgn i forhold til i Den gennemsnitlige opholdslængde varierer fra døgn på de forskellige krisecentre. En fjerdedel af kvinderne har opholdt sig på krisecenter i op til tre døgn, en fjerdedel af kvindernes ophold har varet imellem fire og 14 døgn, en fjerdedel af kvinderne har haft en opholdsvarighed imellem 15 og 52 døgn, og en fjerdedel af kvinderne har opholdt sig på krisecenter i mindst 53 døgn. Ser vi på opholdstid for kvinder med forskelligt statsborgerskab, har kvinder med dansk statsborgerskab haft længere opholdstid end familiesammenførte kvinder. Den maksimale opholdstid for danske statsborgere er på 510 døgn, mens den er på 490 døgn for familiesammenførte kvinder. Kvindernes udflytning 19 procent af kvinderne flyttede i 2009 tilbage til voldsudøveren efter krisecenteropholdet. Denne andel er tilsvarende den i Det er især kvinder, som ikke har dansk statsborgerskab, og kvinder, som er gift/samlevende, som flytter tilbage til voldsudøveren. 30 procent af kvinderne flyttede efter krisecenteropholdet til egen ny bolig. 26 procent af kvinderne flyttede i 2009 til en ny bopælskommune efter krisecenteropholdet, en lidt større andel end i 2008, hvor denne andel udgjorde 23 procent. Det er især de kvinder, som flyttede til egen ny bolig, der flyttede til en ny bopælskommune efter krisecenteropholdet. 20 procent af de kvinder, som flyttede til en ny bopælskommune efter krisecenteropholdet, flyttede til et andet krisecenter, en familiebehandlingsinstitution eller til en 110 institution. Støtte og hjælp til kvinderne fra socialforvaltningen efter udflytning Der er i 2009 indgået aftale med socialforvaltningen om støtte og hjælp til 46 procent af kvinderne ved udflytning fra krisecentret, hvilket er en større andel end i 2008, hvor dette gjaldt for 34 procent af kvinderne. Der kan været lavet aftale om flere forskellige former for støtte, og støtten omfatter fx familiebehandling, forskellige former for støtte og hjælp vedrørende kvindernes børn, økonomisk støtte, psykologbehandling og hjemme-hos. Det er især for kvinder, der enten flyttede til en anden institution efter krisecenteropholdet eller kvinder, som tidligere har været på krisecenter, der er aftalt støtte med socialforvaltningen efter udflytningen. 6

21 Børnene i undersøgelsen Antallet af børn, der er fraflyttet et krisecenter i 2009, er børn af disse børn deltager i undersøgelsen, mens de resterende 218 børn ikke deltager efter morens ønske. En del af de børn er flergangsbrugere med mere end ét ophold i løbet af året, og de har således udfyldt et spørgeskema ved hvert af opholdene. Det vil sige, at nogle børn indgår mere end én gang i undersøgelsen. Det samlede antal ophold er således kun tilnærmelsesvist et udtryk for antallet af unikke børn, der har ophold på krisecenter i løbet af Antal ophold er derimod et klart udtryk for krisecentrenes belastningsgrad børn ud af de børn har haft ophold på krisecenter i mere end en uge. Det er disse børn, der ses nærmere på i hovedparten af undersøgelsen, medmindre andet nævnes eksplicit. Endelig skal det specificeres, at børnene i årsstatistikken alle er fraflyttet krisecenteret i 2009, men nogle af dem er flyttet på krisecenter før De børn, der er flyttet på krisecenter i 2009, men ikke er fraflyttet krisecenteret i 2009, indgår derimod ikke i statistikken. Det er altså udflytningsdatoen, der er bestemmende for, om barnet indgår i årsstatistikken. Børnene som ikke er med på krisecenter I spørgeskemaet er der oplysning om 382 børn under 18 år, som ikke er med på krisecenter. Knap en tredjedel af disse børn er på institution eller i familiepleje, 28 procent er hos den ikke voldsudøvende far, mens cirka en fjerdel stadig opholder sig hos den voldsudøvende part. De resterende børn opholder sig andre steder såsom efterskole, kostskole eller alene hjemme. Der er ikke væsentlige ændringer i børnenes opholdssted sammenlignet med sidste år. 20 procent af børnene som ikke er med på krisecenter, er anbragt på deres opholdssted midlertidigt, mens det for de resterende 80 procents vedkommende er tale om et længerevarende ophold over tre måneder. Børnene på krisecenter - alder og køn Andelen af piger og drenge på krisecenter er cirka lige stor, hvilket er en ændring ift. 2008, hvor der var en mindre overvægt af drenge. Mere end halvdelen af børnene er under syv år gamle, knap en tredjedel 7-12 år gamle, og cirka 10 procent er år gamle. Et enkelt barn er 19 år. Der er ikke nogen forskel i aldersfordelingen på piger og drenge. Lidt over halvdelen af børnene er opvokset i en traditionelt ikke-dansk familie, hvilket er et fald sammenlignet med Indflytning og udflytning for børnene på krisecenter En tredjedel af børnene har tidligere boet på krisecenter i indeværende år og/eller tidligere år. Børnene der har haft mere end et ophold på krisecenter i 2009, indgår i undersøgelsen flere gange. Hvis man ser på alle 8 børn med ophold på krisecenter i 2009 er den gennemsnitlige opholdslængde 50 dage, hvilket er lidt over niveauet for 2008, hvor antallet i gennemsnit var 46 dage. Knap halvdelen af opholdene er under to uger, mens 17 procent af opholdene er over tre måneder. Trefjerdedele af børnene på krisecenter har måttet stoppe i deres daginstitution eller skole efter de er flyttet på krisecenter. Tendensen er særligt udtalt for de yngste børn. Hoved- 8 Det vil sige samtlige børn inklusiv dem med ophold under 1 uge. 7

22 årsagen til ophøret er afstanden til daginstitution eller skole fra krisecenteret, men risikoen for fare spiller også ind hos en tredjedel af børnene. Børn med længere ophold flytter i højere grad i ny bolig efter krisecenteropholdet end børn med kortere ophold, mens børn med kortere ophold modsat oftere flytter tilbage til den gamle bolig, både med og uden voldsudøveren. Voldens former og varighed mod børnene 59 procent af børnene på krisecenter har været udsat for vold af familiemedlemmer svarende til niveauet i Blandt de børn, der er udsat for vold er 91 procent blevet udsat for psykisk vold 9, 57 procent er blevet udsat for fysisk vold, 15 procent er udsat for materiel vold og 5 procent er udsat for seksuelle overgreb. Der har været et mindre fald i andelen, der er blevet udsat for fysisk vold, samt materiel vold sammenlignet med Barnets køn har ikke nogen betydning for risikoen for at blive udsat for fysisk vold, mens risikoen er større for de ældre børn end de yngre. Ikke desto mindre er mere end halvdelen af børn under syv år, som er med på krisecenter, blevet udsat for fysisk vold. Den mest anvendte form for fysisk vold er rusk, lussinger og endefulde, efterfulgt af mere grov vold som slag, spark samt at blive kastet rundt med og skubbet. Seks procent af børnene er blevet udsat for decideret mishandling i form af gentagne spark, voldsomme slag, bid eller brænding, mens 14 procent af blevet udsat for andre former for fysisk vold. Blandt denne gruppe er der enkelte, som eksempelvis er blevet bortført eller kvælningsforsøg. Halvdelen af børnene er blevet udsat for mere end én form for fysisk vold. Omfanget af de forskellige voldsformer svarer i hovedtræk til billedet i Knap halvdelen af de børn, der udsættes for fysisk vold, oplever det mindst én gang om måneden eller hyppigere. Hyppigheden af den fysiske vold er større blandt de helt små børn end blandt de ældre Voldsudøveren og børnene Den biologiske far har ansvaret for en stor del af den vold, der udøves mod barnet. Ca. fire ud af fem tilfælde af den fysiske, den psykiske og den materielle vold og lidt over halvdelen af de seksuelle overgreb, udøves af den biologiske far. Moren selv er voldsudøveren i cirka 10 procent af de forskellige former for vold, dog ikke den seksuelle. Morens samlever er voldudøveren i knap 20 procent af de forskellige former for vold, med undtagelse af den seksuelle, hvor andelen er otte procent. Barnet kan have oplevet flere voldsudøvere, og antallet af voldsudøvere samlet set er således også højere end antallet af børn udsat for vold. Barnets fortælling om volden i familien Næsten alle børnene på krisecenter har overværet vold mod moren svarende til billedet i procent af disse børn har oplevet, at moren er blevet udsat for fysisk vold, 97 procent at moren er blevet udsat for psykisk vold, 21 procent materiel vold og 5 procent seksuelle overgreb. 75 procent har oplevet vold i familien i et år eller mere. Knap en tredjedel af børnene, der har oplevet vold i familien, har fortalt om volden til andre. Børnene vælger oftest at fortælle om volden til lærere og pædagoger efterfulgt af andre familiemedlemmer og kammerater. Kun 9 procent vælger at kontakte politiet. I 72 procent af tilfælde- 9 Psykisk vold skal forstås som psykisk vold direkte rettet mod barnet. Psykisk vold i denne sammenhæng ligger altså udover den psykiske belastning, som det er for barnet at leve i en familie med vold. 8

23 ne bliver der fulgt op på barnets fortælling om vold. Omvendt betyder det, at 28 procent af børnene oplever, at der ikke følges op på deres beretning også selvom der er tale om eksempelvis lærere og pædagoger, der har skærpet underretningspligt. Støtte til børnene fra kommunen Fra 2004 til 2007 var der en stigning i antallet af sager, hvor socialforvaltningen i kommunen blev underrettet af krisecenteret. I 2008 stagnerede andelen på lidt over 80 procent, hvorefter andelen faldt til 74 procent i I de tilfælde, hvor socialforvaltningen er blevet underrettet, er det i 78 procent af sagerne sket telefonisk og i halvdelene af sagerne ved møder mellem krisecenter og socialforvaltningen. I 38 procent af sagerne er der blevet lavet en underretning efter skærpet oplysningspligt. I over halvdelen af sagerne er socialforvaltningen i kommunen blevet underrettet på mere end én måde. Når der er formodning om, at et barn eller en ung har brug for særlig støtte, er den kommunale myndighed forpligtet til at undersøge barnets eller den unges forhold nærmere ved hjælp af Servicelovens 50 undersøgelse. For 36 procent af børnene er der enten blevet iværksat en 50- undersøgelse, der foreligger en 50 undersøgelse, eller der er lavet aftale om iværksættelse af en 50 undersøgelse, hvilket er en lille stigning sammenlignet med Hvert femte barn har fået støtte fra kommunen før opholdet på krisecenteret, hvor den mest anvendte støtteform er familiebehandling, efterfulgt af psykolog. Den mindst anvendte er døgninstitution, som kun er blevet anvendt blandt en procent af børnene. Blandt knap en tredjedel af børnene er der blevet etableret støtte fra kommunen under krisecenteropholdet eller i forbindelse med udflytning fra krisecenteret. Her er de to mest anvendte støtteformer psykolog og familiebehandling. Lidt over halvdelen af børnene får ingen støtte fra kommunen hverken før, under eller efter krisecenteropholdet. Det er en kommunal forpligtelse at føre tilsyn med børn på krisecentre. Generelt har der været en stigning i antallet af kommuner, der fører tilsyn med børn på krisecentre, i perioden Krisecentrets støtte til børnene Knap en tredjedel af børnene har en aftale med krisecenteret om, at de vil få støtte fra krisecenteret ved udflytning fra centret, hvilket er en stigning sammenlignet med Den mest anvendte form for støtteordning er hjemmebesøg, efterfulgt af en opfølgende samtale, aktiviteter på krisecentret og ferieaktivitet. De væsentligste årsager til, at ikke alle børn får støtte fra krisecentret efter udflytning er manglende ressourcer fra krisecentrets side, at moren flytter langt væk, og at der ydes hjælp fra andre offentlige instanser, såsom skole og daginstitutioner. Psykologordningen I juli 2008 blev det lovpligtigt for kommunerne at tilbyde psykologhjælp til børn over seks år, der er med deres mor på krisecenter og i juli 2009 blev ordningen udvidet til at gælde alle børn. Lidt over halvdelen af børnene på krisecenter er blevet tilbudt psykologsamtaler og lidt over halvdelen af dem, der har fået det tilbudt, har taget imod tilbuddet. Hovedårsagen til, at nogle af børnene ikke har taget imod tilbuddet om psykologsamtaler er, at moren ikke har ønsket det. Derimod er der ikke nogen sager, hvor barnet ikke har taget imod tilbuddet om samtaler på grund farens manglende accept. Det skal dog bemærkes, at det ikke er i alle tilfælde. at faren er blevet spurgt. Andre årsager er, at barnet selv ikke 9

24 har ønsket samtalerne, at barnet har været på krisecenter i kort tid, at barnets mor ikke har ønsket, at faren skulle kontaktes, barnets alder (forstået på den måde, at barnet er for lille til at profitere af hjælpen) og at familien har ønsket at anvende krisecentrets psykologordning. Blandt dem, der har fået samtaler, har 34 procent modtaget de lovpligtige 4-10 samtaler, mens de resterende 66 procent har fået 1-3 samtaler, som er under minimumsgrænsen. Samvær med faren Efter forældreansvarsloven har et barn ret til samvær med den forælder, det ikke bor hos. Hvis faderen har udøvet vold over for barnet, er det i lyset af de mulige følger af volden for barnet, ikke altid til barnets bedste at have samvær med faderen. Blandt børnene på krisecenter er der 184 børn, hvor faren har været voldudøver overfor barnet. Blandt en fjerdedel af dem er der etableret en samværsordning med faren. Hovedårsagerne til, at der for de resterende 75 procent ikke er etableret en samværsordning, er, at sagen er startet op i Statsforvaltningen, men samvær ikke er etableret endnu, eller at faren ikke har taget initiativ til samvær. Andre, men mindre hyppige årsager er, at moren ikke har ønsket det, samt forhold såsom geografi, at barnet ikke har ønsket samværet, at barnet aldrig har haft kontakt til faren, eller at faren er i fængsel. I de tilfælde hvor der er etableret en samværsordning, er samværet i halvdelen af tilfældene kommet i stand, fordi forældrene selv har arrangeret det, mens det i en fjerdedel af tilfældene er blevet besluttet i Statsforvaltningen. I de øvrige sager er det oftest barnet, som selv har aftalt det med faren. Der er relativ stor forskel børnene imellem i forhold til hyppigheden af samværet, 23 procent ser deres far flere gange om ugen, mens 21 procent ser deres far mindre end en gang om måneden.. En stor del af børnene får ændret adfærd efter, de starter med at have samvær med faren. Blandt en tredjedel er der tale om positive ændringer, mens der i hovedparten af tilfældene, ifølge krisecentermedarbejderen, der udfylder spørgeskemaet, er tale om negative ændringer barnet er bange, ulykkelig, angst og/eller udviser aggressiv adfærd. Krisecentererklæring til Statsforvaltningen Hvis moren har et ønske om at få midlertidig forældremyndighed over barnet, kan krisecentret sende en krisecentererklæring til Statsforvaltningen. Statsforvaltningen er herefter forpligtet til at vejlede kvinden om hurtigt at søge at få tillagt forældremyndigheden alene og derefter igangsætte en undersøgelse af sagen, og eventuelt træffe en midlertidig suspension af farens samvær, mens sagen undersøges. Det er til barnets bedste, der er afgørende for vurderingen af, om der bør gives en midlertidig forældremyndighed til kvinden. Blandt de børn, hvis far har været voldsudøvende, er der i 18 procent af tilfældene blevet sendt en krisecentererklæring til Statsforvaltningen. I de tilfælde, hvor kvinden har boet på krisecentret mere end tre måneder, er der en større andel sager, hvor der er blevet sendt en krisecentererklæring, end blandt de sager hvor kvinden og hendes barn/børn har boet på krisecentret i mindre end tre måneder. Derimod er der ikke nogen klar sammenhæng mellem hyppigheden af farens fysiske vold overfor barnet, og hvorvidt krisecentret har sendt en krisecentererklæring til Statsforvaltningen. 10

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter

LOKK voksenstatistik 2007. Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter LOKK voksenstatistik 2007 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Lise

Læs mere

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach

LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter. Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach LOKK voksenstatistik 2008 Kvinder på krisecenter Lise Barlach 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonvej 18, 1. 5000 Odense C

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter. Nøgletal og temaanalyser Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Nøgletal og temaanalyser Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2013 Kvinder og børn på krisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen

LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter. Vibeke Lybecker Jensen LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter LOKK årsstatistik 2006 Kvinder på krisecenter Vibeke Lybecker Jensen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007 Teksten kan frit citeres

Læs mere

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter

Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Årsstatistik 2011 Kvinder og børn på krisecenter Temaanalyse: Kvinderne og børnenes sundhed og trivsel Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden

Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Årsstatistik 2014 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Kvinder og børn med gentagne ophold på krisecenter & Barnets fortælling om volden Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000

Læs mere

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn

Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter. Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Årsstatistik 2012 Kvinder og børn på krisecenter Tema: Psykologsamtaler til kvinder og børn Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag

Årsstatistik Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Årsstatistik 2015 Kvinder og børn på krisecenter Bilag Opslagsværk og datagrundlag Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson

LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter. Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson LOKK børnestatistik 2008 Børn på krisecenter Eva Børjesson Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72

Læs mere

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2013 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

LOKK børnestatistik 2007

LOKK børnestatistik 2007 LOKK børnestatistik 2007 Børn på krisecenter Eva Børjesson Servicestyrelsen og LOKK, 2008 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Eva Børjesson: LOKK børnestatistik 2007 Henvendelser vedr.

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter

Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Social- og Sundhedscenteret Godkendt i Byrådet den 20. juni 2017 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter 2 Kvalitetsstandard for ophold på kvindekrisecenter Formålet med ophold på kvindekrisecenter

Læs mere

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1

Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst. Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 1 Fremtidsvisioner for det socialfaglige arbejde i krisecenterkontekst Bilag 3 Bilag3 Grundpakke for Kvindekrisecentre

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22.

Notat. Aarhus Kommune. Emne Status på Århus Krisecenter oktober 2012 Til Socialudvalget Kopi til. Socialforvaltningen. Den 22. Notat Emne Til Socialudvalget Kopi til Den 22. oktober 2012 Aarhus Kommune 1. Resume I nærværende notat præsenteres en status på Århus Krisecenter. Notatet behandler en række forhold, der har været rejst

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse

Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse KVINDEKRISECENTER-ERKLÆRING Kvindekrisecenter-erklæring for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk som ikke har opnået permanent opholdstilladelse i Danmark ved henvendelse til myndighederne Skemaet

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE EVALUERING AF PSYKOLOGHJÆLP TIL BØRN PÅ KRISECENTRE. Side INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Samlet vurdering af ordningen om tilbud om psykologhjælp 2 1.2 Andel børn og unge på krisecenter, der modtager psykologhjælp 3 1.3 Kommunernes implementering

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om social service UDKAST Fremsat den xx af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag til Lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre

Læs mere

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandard for ophold på krisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre

Læs mere

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2014 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune.

Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for Kvindekrisecentre beliggende i Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandarden er gældende for Kvindekrisecenter Bornholm som eneste beliggende Kvindekrisecenter i Bornholms Regionskommune.

Læs mere

LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter. Lise Barlach og Kirstina Stenager

LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter. Lise Barlach og Kirstina Stenager LOKK årsstatistik 2010 Kvinder og børn på krisecenter Lise Barlach og Kirstina Stenager Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter

Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Årsstatistik 2012 Mænd på mandecenter og mandekrisecenter Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: Socialstyrelsen@Socialstyrelsen.dk www.socialstyrelsen.dk

Læs mere

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune.

10-03-2010. Sagsnr. 2010-42551. Dokumentnr. 2010-174906. Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Socialforvaltningen NOTAT 10-03-2010 Sagsnr. 2010-42551 Dokumentnr. 2010-174906 Samarbejdsaftale mellem Børnefamiliecenter København og krisecentre i Københavns Kommune. Formål Københavns Kommune vil gerne

Læs mere

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby

Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Social- og Sundhedsforvaltningen Job og Social Service Journalnr. : 2007060956 Socialcenter Dato...: 15.06.2007 Servicedeklaration for Kvindehuset i Lyngby 1. Målgruppe og antal

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2008-09 UUI alm. del Bilag 164 Offentligt Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis

Læs mere

Kvalitetsstandarder Krisecentre

Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder Krisecentre Kvalitetsstandarder for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune Social Service oktober 2012 Indledning Byrådet skal fastsætte en kvalitetsstandard for kvindekrisecentre

Læs mere

LOKK ÅRSSTATISTIK 2002

LOKK ÅRSSTATISTIK 2002 LOKK ÅRSSTATISTIK 2002 formidlingscentret for socialt arbejde Udarbejdet af Formidlingscentret for socialt Arbejde 2003 af Konsulent Pernille Tanggaard Andersen Formidlingscentret for socialt Arbejde,

Læs mere

Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense

Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Odense Kommunes kvalitetsstandard for Krisecenter Odense Krisecenter Odense er et kommunalt midlertidigt bosted efter Servicelovens 109. Krisecentrets målgruppe er kvinder, der har været udsat for vold

Læs mere

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder

Kvalitetsstandard. for. 109 i Lov om Social Service om krisecentertilbud til kvinder VOKSEN OG SUNDHED Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 Telefax: 76 29 38 78 voksenogsundhed@horsens.dk www. horsens.dk Dato: 26. maj 2009 KL-emnenr.:

Læs mere

LOKK Børnestatistik 2005. Gitte Tilia

LOKK Børnestatistik 2005. Gitte Tilia LOKK Børnestatistik 2005 Gitte Tilia VFC Socialt Udsatte og LOKK, 2006 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Henvendelse vedrørende børnestatistikkens indhold kan ske til forfatteren eller

Læs mere

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde

Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde December 2013 Flere indvandrere og efterkommere i uddannelse og arbejde Efter et markant fald i beskæftigelsen blandt indvandrere og efterkommere er den negative udvikling standset. Siden 2008 har der

Læs mere

Kvalitetsstandard Botilbud 109

Kvalitetsstandard Botilbud 109 Kvalitetsstandard Botilbud 109 Ydelsens lovgrundlag Servicelovens 109: Kommunalbestyrelsen skal tilbyde midlertidigt ophold i boformer til kvinder, som har været udsat for vold, trusler om vold eller tilsvarende

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014

Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre. Januar 2014 Beretning til Statsrevisorerne om kvindekrisecentre Januar 2014 BERETNING OM KVINDEKRISECENTRE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 3 A. Baggrund... 3 B. Formål, afgræsning

Læs mere

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb

En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb Præsentation af projekt vold i familien ved Skanderborg kommune En indledende orientering om projektets tilblivelse samt projektets organisationsplan ved børnesocialrb rnesocialrådgiver og projektmedarbejder

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Lov om Social Service i Horsens Kommune Sundhed og Socialservice Handicap, Psykiatri, Socialt Udsatte Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 sundhedogsocialservice@horsens.dk www.horsenskom.dk Sagsnr: 2012-010002 CHK/SR 13. september

Læs mere

Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt

Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt Socialudvalget SOU alm. del - Bilag 283 Offentligt LOKK børnestat tatistik 2006 LOKK børnestatistik 2006 Af Gitte Tilia og Christina Hansen Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service og LOKK, 2007

Læs mere

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109

Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Kvalitetsstandarden for kvindekrisecentre efter Lov om Social Service 109 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i krisecentre efter Lov om Social Service 109. Kvalitetsstandarden for krisecentre beskriver

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Publikationen kan købes ved henvendelse til: Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte. 6700 Esbjerg Kampmannsgade 4

Publikationen kan købes ved henvendelse til: Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte. 6700 Esbjerg Kampmannsgade 4 VFC Socialt Udsatte og LOKK, 2005 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Henvendelse vedrørende børnestatistikkens indhold kan ske til forfatteren eller LOKK Forfatter: Gitte Tilia LOKK Børnestatistik

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012

LOKK, Fredericia. Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 LOKK, Fredericia Gitte Rydal Udlændingestyrelsen 8. Juni 2012 Oversigt Udlændingelovens regler om ægtefællesammenføring Processuelt ophold Meddelelse af opholdstilladelse (Udl. 9) Forlængelse (Udl. 11)

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 UDKAST af august 2015 Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre beliggende i Frederikssund Kommune efter 109 og 139 i lov om Social Service 2015-2016 Indledning Denne kvalitetsstandard er generel og retter

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir. 25. oktober kl minutter Social- og Indenrigsudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 46 Offentligt Ligestillingsudvalget 2016-17 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER VOLD I HJEMMET BØRNEOG UNGEPANEL BØRNERÅDETS 1 KÆRE DELTAGER I BØRNE- OG UNGEPANELET VOLD I HJEMMET En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet november

Læs mere

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN

ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 37 Offentligt Foto: Peter Sørensen. Modelfoto ØGET HJÆLP TIL VOLDSRAMTE KVINDER OG DERES BØRN Vold er uacceptabelt også inden for hjemmets fire vægge. mener, at

Læs mere

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE

STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE 2011 STATISTIK OM FORÆLDREANSVARSLOVENS EFFEKT I DE SAGER, DER BEHANDLES I STATSFORVALTNNGERNE OPLYSNINGER INDSAMLET I PERIODEN 1. FEBRUAR 2010 TIL 31. JANUAR 2011 INDHOLD 1. BAGGRUND 3 2. KORT OM STATISTIKKEN

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2016

Etnisk Konsulentteams statistik 2016 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommune. Da Etnisk Konsulentteam er VISO leverandør bruges teamet

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER

Kvalitetsstandard. Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Norddjurs Kommune Myndighedsafdelingen November 2013 Kvalitetsstandard BEHANDLING AF UNDERRETNINGER Godkendt i Kommunalbestyrelsens møde den 18. marts 2014 Acadre 13/7590 Indledning Denne kvalitetsstandard

Læs mere

Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte Suhmsgade 3, st København K. Kampmannsgade 4

Videns- og formidlingscenter for Socialt Udsatte Suhmsgade 3, st København K. Kampmannsgade 4 LOKK ÅRSSTATISTIK 2004 VFC Socialt Udsatte og LOKK, 2005 Teksten kan frit citeres med tydelig kildeangivelse Henvendelse vedr. årsstatistikkens indhold kan ske til forfatteren eller LOKK Vibeke Lybecker

Læs mere

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr.

2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd. 1. Baggrund og formål. 2. Konklusioner og perspektiver 12-02-2008. Sagsnr. 2. Opfølgning på undersøgelse om østeuropæere med hjemløseadfærd 1. Baggrund og formål Socialforvaltningen iværksatte i december 2006 en mindre undersøgelse, der skulle give indblik i antallet af udenlandske

Læs mere

Introduktion til det socialpolitiske område

Introduktion til det socialpolitiske område Social- og Indenrigsudvalget 2014-15 (2. samling) SOU Alm.del Bilag 34 Offentligt Introduktion til det socialpolitiske område Serviceloven og Familieretten 19. august 2015 Minikonference for Social- og

Læs mere

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport

Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder. Evalueringsrapport Åben anonym rådgivning til voldsudsatte kvinder Evalueringsrapport Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk

Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk Ankestyrelsen Att.: Hannah Brandt Vejledninger@ast.dk og cap@sm.dk W I L D E R S P L A D S 8 K 1 4 0 3 K Ø BENHAVN K T E L E F O N 3 2 6 9 8 8 8 8 D I R E K T E 3 2 6 9 8 9 0 5 M O B I L 3 2 6 9 8 9 0

Læs mere

Kommunernes beredskab i forhold til vold

Kommunernes beredskab i forhold til vold Kommunernes beredskab i forhold til vold En spørgeskemaundersøgelse om kommunernes beredskab i forhold til henholdsvis partnervold og æresrelateret vold 1 Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik 1 Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2012 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 3 1 Hovedresultater 4 2 Afgørelser om anbringelse i 2012 8 2.1 Afgørelser og samtykke

Læs mere

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du?

Hvad siger du til forældrene? Hvad siger du? Du er på hjemmebesøg i forbindelse med opstart på en børnefaglig undersøgelse. Ved besøget observerer du, at der er udvendige kroge/låse på børneværelserne. 1 Du er på hjemmebesøg hos otteårige Anders

Læs mere

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt

Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Boligudvalget BOU alm. del - Svar på Spørgsmål 67 Offentligt Folketingets Boligudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:7.12.2006 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk OKJ/ J.nr.

Læs mere

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT

KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport Dato December 2013 KORTLÆGNING AF UNDERVISNING AF OG LEKTIEHJÆLP TIL UNDER- VISNINGSPLIGTIGE BØRN OG UNGE PÅ KVINDEKRISECENTRE RAPPORT 1 INDHOLD 1. Resumé

Læs mere

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt

Interventionscenter ved partnervold. Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt Interventionscenter ved partnervold Beskrivende evaluering af et forsøgsprojekt 1 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: socialstyrelsen@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn

Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn Kvindekrisecentre Gengangere og efterværn November 2016 Side 2 af 8 RAPPORT Udgivet af Socialpædagogerne, 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Synne Andersen Nygård snd@sl.dk Dok.nr 3207615 Sagsnr. 2016-SLCLSEK-03491

Læs mere

Introduktion. Konklusion & diskussion

Introduktion. Konklusion & diskussion Indhold Introduktion... 3 Konklusion & diskussion... 3 Antal og type underretninger... 4 Hvem underretter?... 6 Årsag til underretning... 8 Respons... 9 Responstid... 1 2 Introduktion Hvis en borger eller

Læs mere

Underretningsstatistik - første halvår 2010

Underretningsstatistik - første halvår 2010 Underretningsstatistik - første halvår 21 Familiecentret, Ishøj kommune 3. november 21 Dette notat præsenterer status for underretninger modtaget i Familiecentret i første halvår 21 og sammenligner udviklingen

Læs mere

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør af 42 og 45, stk. 3, i forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, som ændret ved 1 i lov nr. 270

Læs mere

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre

Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Oktober 2011 Økonomi og faglighed på kvindekrisecentre Dansk Socialrådgiverforening har i samarbejde med Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK) undersøgt, om kommunernes økonomiske hensyn påvirker

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014

Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 Servicedeklarationer for tilbud til udsatte borgere Godkendt i Social- og Arbejdsmarkedsudvalget d. 28. oktober 2014 1 Servicedeklaration Viborg Krisecenter Tilbuddets navn og kontaktoplysninger: Viborg

Læs mere

RÅDGIVNING af børn og unge

RÅDGIVNING af børn og unge Af Jannie Dyring og Ida Koch RET & PLIGT AF JANNIE DYRING OG IDA KOCH Hvad må og skal man, når man som psykolog yder åben, anonym rådgivning til børn og unge? Og hvordan er sammenhængen mellem notatpligt

Læs mere

Tavshedspligt og samarbejde

Tavshedspligt og samarbejde 10-09-2013 side 1 Tavshedspligt og samarbejde Anders Larsen Socialrådgiveruddannelsen University College Lillebælt 10-09-2013 side 2 Organisatorisk og juridisk ramme for arbejdet viden om hvilke juridiske

Læs mere

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304

SISO 2011. v. Anne Melchior Hansen, faglig leder SISO ame@servicestyrelsen.dk tlf. 51378304 Kommunernes rolle i det koordinerende myndighedsarbejde. Barnets reform og kommunernes beredskabsarbejde vedr. koordineret håndtering af sager, hvor børn udsættes for vold og seksuelle overgreb. SISO 2011

Læs mere

Godkendelse af nye vedtægter for Aarhus Krisecenter

Godkendelse af nye vedtægter for Aarhus Krisecenter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. maj 2015 Aarhus Krisecenter 1. Resume har sendt forslag til vedtægtsændringer til godkendelse hos Aarhus Kommune.

Læs mere

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016

Vold på socialpædagogiske arbejdspladser. April 2016 Vold på socialpædagogiske arbejdspladser April 2016 RAPPORT Vold på socialpædagogiske arbejdspladser Udgivet af Socialpædagogerne, April 2016 ISBN: 978-87-89992-88-4 Kontakt: Lise Møller Aarup laa@sl.dk

Læs mere

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Hvervning af og støtte til plejefamilier til etniske minoritetsbørn Resultater af spørgeskemaundersøgelse Oktober 2009 Du modtog som Servicestyrelsens kontaktperson på projektet: Hvervning af og støtte

Læs mere

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år

De næste spørgsmål handler om forskellige aktiviteter inden for det sidste år ID: Dette spørgeskema indeholder en række personlige spørgsmål om private forhold, som mange mennesker helst vil holde for sig selv. Når du er færdig med at besvare spørgsmålene, lægger du skemaet i en

Læs mere

Stærk social arv i uddannelse

Stærk social arv i uddannelse fordeling og levevilkår kapitel 5 Stærk social arv i uddannelse Næsten halvdelen af alle 25-årige med ufaglærte forældre har ikke en uddannelse eller er påbegyndt en. Til sammenligning gælder det kun 7

Læs mere

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven

Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Kvalitetsstandard for kvindekrisecentre efter 109 i Serviceloven Ydelsens lovgrundlag Lov om Social Service 109. Hvilke behov dækker ydelsen Herfølge Krisecenter for Kvinder og Børn tilbyder midlertidigt

Læs mere

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem

Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Social-, Børne- og Integrationsministeriet 17. december 2013 Markant overdødelighed blandt beboere på forsorgshjem Beboere på forsorgshjem og herberger står midt i en nedadgående social spiral. En forløbsanalyse

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Kapitel 27. Børnehuse

Kapitel 27. Børnehuse Kapitel 27 Børnehuse Der skal i hver region etableres et børnehus til undersøgelse af et barns eller en ungs forhold, når barnet eller den unge har været udsat for overgreb eller ved mistanke herom, jf.

Læs mere

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune

Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Svar på 10 dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune Side 1 af 6 Venstre har fremsat en 10-dages forespørgsel om kvinder og mænd i krise i Aarhus Kommune. Dette notat indeholder svar

Læs mere

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen

3.1. Bemærkninger vedrørende forslaget om udvidelse og styrkelse af rådgivningsforpligtelsen Høringsnotat over udkast til lov om ændring af lov om social service (Udvidet og styrket indsats for kvinder på krisecentre og orienteringspligt for kvindekrisecentre og forsorgshjem, herberger mv.) 1.

Læs mere

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016

Randers Krisecenter Aftalemål November 2016 Randers Krisecenter Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål med

Læs mere

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes indsats på området for unge kriminelle Marts 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning og konklusion 2 2 Oplysninger om den unge 6 2.1 Køn og alder

Læs mere

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp

Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Underretninger - når børn, unge og deres forældre har brug for hjælp Århus Kommune For yderligere information: Socialforvaltningen Sekretariatet Jægergården Værkmestergade 00 Århus C E-post: socialforvaltningen@aarhus.dk

Læs mere

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3

Du er her. Rum 2. Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold. Rum 1. Rum 3 Du er her Rum 2 Arbejdet med børn på krisecenter og støtte til en fremtid uden vold Rum 1 Volden set med børns øjne. Hvordan får vi øje på den, og hvad gør vi? Rum 3 Behandlingsmodeller til voldsudsatte

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.

Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Familieret J.nr. 2014-5752 krkk 8. oktober 2014 Udkast til bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v. I medfør

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Etnisk Konsulentteams statistik 2014

Etnisk Konsulentteams statistik 2014 Etnisk Konsulentteams statistik 214 Etnisk konsulentteam er forankret i Socialforvaltningen i Center for Forebyggelse og Rådgivning, og er et tilbud til ansatte i Københavns kommunes Social-, Beskæftigelses-

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng.

Høringen er også sendt til EtniskUng, som imidlertid en del af LOKK, hvorfor der ikke vil blive fremsendt særskilt høringssvar fra EtniskUng. Økonomi og Indenrigsministeriet IT og CPR Finsensvej 15 2000 Frederiksberg Att: Grete Kongstad e-mail: gk@cpr.dk, cc: cpr@cpr.dk 15. januar 2015 Svar på høring over forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Anbringelsesstatistik

Anbringelsesstatistik Ankestyrelsens statistikker Anbringelsesstatistik Årsstatistik 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord 1 1 Hovedresultater 2 2 Afgørelser om anbringelse i 2013 6 2.1 Afgørelser om samtykke 7 2.2 Køn, alder og

Læs mere

Bekendtgørelse for Færøerne om forældremyndighed og samvær m.v 1)

Bekendtgørelse for Færøerne om forældremyndighed og samvær m.v 1) Nr. 229 15. marts 2007 Bekendtgørelse for Færøerne om forældremyndighed og samvær m.v 1) Kapitel 1 Forældremyndighed Kapitel 2 Børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling Kapitel 3 Kompetence m.v. Kapitel

Læs mere

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010

Om Attavik 146. Om årsopgørelsen. Opsummering af resultaterne for årsopgørelsen 2010 Årsopgørelse 2010 Om Attavik 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Inatsisartut

Læs mere