Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer

Transkript

1 Støjkortlægning for Gladsaxe Kommune 2012 Resultater Støjbelastede boliger og personer... 1 Indledning Som følge af Miljøministeriets bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner (Bekendtgørelse /6 2006) skal der i 2012 foretages en støjkortlægning for alle større veje, jernbaner og lufthavne samt for større samlede byområder med mere end indbyggere, herunder Hovedstadsområdet. Resultaterne skal leveres i form af tabeller med antal støjbelastede boliger og personer fordelt på støjklasser. Derudover skal der leveres støjkort i GIS-format som viser støjudbredelsen langs vejene. Som støjindikator benyttes årsmiddelværdien af L den, som er en sammenvejning af støj i tidsperioderne, dag, aften og nat, hvor der inden sammenvejningen tillægges en straf på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natperioden. For Gladsaxe Kommune, som er en del af det samlede byområde i Hovedstadsområdet skal støjkortlægningen omfatte al vejstøj af betydning i kommunens område også vejstøj som hidrører fra statsveje i kommunen og evt. også bidrag fra veje beliggende i nabokommuner. Denne kortlægning er en opdatering af en tilsvarende kortlægning foretaget i Beregningsforudsætninger Støjberegningerne er foretaget ved hjælp af computerprogrammet MapNoise version 2.0, som kombinerer beregningsmetoden Nord2000 for vejtrafikstøj med digitale kortdata. Beregningsforudsætningerne er generelt de samme som ved kortlægningen i Der er opstillet en støjmodel for vejnettet i kommunen og gennemført en kortlægning af facadestøj og støjbelastede boliger. Dette er gjort for beregningshøjderne 1,5 m og 4 m.... Dato: Notatnr.: Rev.:2 Udarbejdet af: JaH Kontrolleret / godkendt: MM/JaH Filnavn: s:\ støjkortlægning 2012\PL\Endelige dok og data\ Støjkortlægning_Resultater.doc Tetraplan A/S Tlf Kronprinsessegade 46 E Fax København K

2 Der er afsat beregningspunkter ved samtlige facadekanter for bygninger til boligformål. Beregningspunkterne er afsat ved facaden med en maksimal indbyrdes afstand på 5 m. I støjmodellen indgår en terrænmodel som er opstillet udfra en laserskanning af kommunen med en nøjagtighed på 25 cm. Terrænet mellem vej og beregningspunkt er regnet som reflekterende. Større grønne områder er indlagt i støjmodellen som porrøst terræn med en terrænoverfladeimpedans på 200 kpas/m 2. (Type D). I beregningen af årsmiddelværdien er der indregnet hyppigheder af vejrklasser for dag-, aften- og natperioden. Der er regnet med 1 vejrklasse (meteoklasse 13), jf Miljøstyrelsens anbefalinger i Working Report no. 18/2007. Lyngby-Taarbæk Værløse Gentofte Gladsaxe Herlev København Figur 1 Det kortlagte vejnet i Gladsaxe Kommune Til brug for støjkortlægningen er der opbygget en støjmodel i GIS for området omkring dette vejforløb. Vejmidtekortet er retningsopdelt og trafikkens fordeling på retninger er udledt fra de foreliggende trafikællinger. Der er generelt regnet med hårdt terræn med en terrænoverfladeimpedans på kpas/m 2. (Type G). Terrænujævnhedsparameteren (Roughness class) er sat til 0 (Nil). Side 2

3 Vejoverfladen regnes som reflekterende med en terrænoverfladeimpedans på kpas/m 2. (Type G). For bygninger er der regnet med en absorptionskoefficient på 0,2. Refleksioner af første orden er medregnet. Facadestøjberegningen er udført som en fritfeltberegning uden refleksion fra egen facade. 2.1 Trafikale data Som grundlag for støjkortlægningen er der for kommunevejene benyttet kommunes trafiktællinger fra For kommuneveje, hvor der ikke er foretaget trafiktællinger, er der beregnet en gennemsnitlig trafikudvikling fra 2006 til 2011 ud fra trafiktællinger for både Gladsaxe og Lyngby-Taarbæk Kommune. I Tabel 1 er den gennemsnitlige trafikudvikling på kommunevejnettet angivet, med trafikmængden som indeks 100 for år Tabel 1: Den generelle trafikudvikling på kommunevejnettet i Gladsaxe og Lyngby- Taarbæk Kommune For statsvejene er Vejdirektoratets trafiktællinger anvendt. På statsvejnettet i Gladsaxe Kommune er trafikken generelt steget fra 2006 til Eksempelvis var trafikken på Motorring 3 mellem afkørsel 20 og 21 i 2006 opgjort til godt ÅDT, mens tallet i 2011 på samme strækning er opgjort til godt køretøjer. På Hillerødmotorvejen mellem afkørsel 4 og 5 er der også registreret en trafikstigning. Den er dog ikke så stor som på Motorring 3. Her var trafikken i 2006 opgjort til ca ÅDT, mens der i 2011 er talt ca køretøjer her. For hver strækning er trafiktallene opdelt på køretøjstype (person- og varebiler under 5,5 m lastbiler under 12,5 m, flerakslede lastbiler over 12,5 m). Trafiktallene er derudover Side 3

4 opdelt på døgnperiode (dag 07-19, aften 19-22, nat 22-07). De gennemsnitlige hastigheder er angivet efter samme opdeling. Til opdelingen er der anvendt Miljøstyrelsens tabeller med fordelinger for gadetyper. 3 Resultater 3.1 Støjbelastede boliger Opgørelsen af støjbelastede boliger er foretaget ved at koble registerdata til den enkelte adresse og støjbelastningen er efterfølgende bestemt som den maksimale facadebelastning i de punkter som ligger tættest på adressepunktet. Opgørelsen af støjbelastede boliger er foretaget for de to beregningshøjder 1,5 m og 4 m højde over terræn. Alle boligenheder er relateret til støjniveauet i disse højder uanset deres faktiske placering i bygningen. Resultatet af støjberegningen fremgår af Tabel 3.1, som viser antal boliger opdelt på 5- db intervaller fra 55 db og til 75 db og derover. Alle resultater er opgjort for støjindikatorerne: L den og L night. Antal boliger, Lden Antal boliger, Lnight Støjinterval, db(a) 1,5 m 4,0 m 1,5 m 4,0 m Over I alt Tabel 3.1 Støjbelastede boliger Gyngemose Kvarter De udførte støjberegninger er foretaget med udgangspunkt i det bygningsgrundlag der foreligger fra 2007, da der kun er tale om mindre ændringer frem mod år Dog er der anlagt en del nye boliger i området Gyngemose Kvarter i det østlige Mørkhøj. På dette område er der generelt kun beregnet en meget lav støjbelastning fra Hillerødmotorvejen og Mørkhøjvej, hvorfor det ikke anses for nødvendigt med yderligere støjberegninger for de nye boliger her. Side 4

5 For rækkehusbebyggelsen på Mørkhøj Parkalle, ligger de yderste boliger i støjintervallet db, Lden og i støjintervallet db, Lnight. Men da der er opført støjskærm mod Mørkhøjvej er støjniveauet for disse boliger bragt under grænseværdien og tæller dermed ikke med i opgørelsen af støjbelastede boliger. 3.2 Støjbelastede personer I Tabel 3.3 er antallet af støjbelastede personer opgjort. Opgørelsen er baseret på de gennemsnitlige husstandsstørrelser opdelt på boligtyper i Gladsaxe Kommune, som fremgår af Tabel 3.2. Boligtype Boligenheder Personer Personer/bolig Parcelhus Række/kædehus Etagebolig Kollegier Anden helårsbolig, herunder døgninstitutioner I alt Tabel 3.2 Antal boliger og beboere i Gladsaxe Kommune opdelt på boligtype. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken Side 5

6 Antal personer, L den Antal personer, L night Støjinterval, db(a) 1,5 m 4,0 m 1,5 m 4,0 m Over I alt Tabel 3.3 Støjbelastede personer 2012 På de følgende sider er de grafiske støjkort vist for henholdsvis facadestøjbelastning og støjudbredelse i terræn. Der er vist kort for både 1,5 m og 4,0 m højde. Side 6

7 Støjberegning (Lden) 1,5 meter to 100 (10) 73 to 78 (272) 68 to 73 (1901) 63 to 68 (5488) 58 to 63 (9911) 53 to 58 (14334) 0 to 53 (61628)

8 Støjberegning (Lden) 4,0 meter to 100 (46) 73 to 78 (362) 68 to 73 (1938) 63 to 68 (5849) 58 to 63 (9791) 53 to 58 (13686) 0 to 53 (60059)

9 Støjberegning (Lden) Raster - 1,5 meter to 100 (10373) 73 to 78 (10979) 68 to 73 (17278) 63 to 68 (20204) 58 to 63 (22904) 53 to 58 (23574) 0 to 53 (60264)

10 Støjberegning (Lden) Raster - 4,0 meter to 100 (9802) 73 to 78 (11283) 68 to 73 (17613) 63 to 68 (20997) 58 to 63 (23823) 53 to 58 (24722) 0 to 53 (57338)