ARKTIS FORANDRER SIG. Mark Nuttall ET MILJØ PÅ SPIL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ARKTIS FORANDRER SIG. Mark Nuttall ET MILJØ PÅ SPIL"

Transkript

1 ARKTIS FORANDRER SIG Mark Nuttall Indhold ET MILJØ PÅ SPIL PÅ VEJ MOD EN DAGSORDEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I ARKTIS FORHINDRINGER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING: ARKTIS I DEN GLOBALE ØKONOMI ET MILJØ PÅ SPIL Det er svært at rejse i langt i Arktis uden at møde kræfterne og effekterne af det globale kapitalistiske industrielle system, årtier med socialistisk ideologi i rigelige mængder, eller påmindelser om hvor strategisk vigtig regionen var under den kolde krig. Store olieproducerende strukturer, såsom Prudhoe Bay ved Alaska North Slope, er tilknyttede metropolernes centre via et konstant stigende antal grusbelagte forsyningsveje. Olie- og gasrørledninger, nogle rustne og utætte, slanger sig over flere hundrede mil af tundra og bjergkæder, alt imens seismiske stier og arrene af skovrydning har sat dybe spor i tundraens og de boreale landskaber. Selv i øde områder, langt væk fra menneskelige bebyggelser, er uvelkomne møder med skrald og industrielt, samt militært affald, påmindelser om skrøbeligheden og sårbarheden i Arktis, og det indtrængende væsen som menneskelig aktivitet byder. I det nordøstlige hjørne af Grønland (i et ubeboet område af en nationalpark) kan man f.eks. finde plastikposer, fiskenet, pigtråd, benzindunke og ølflasker, der er skyllede op på kyster der sjældent besøges af mennesker. På Alaskas Seward Peninsula (en halvø) har lokale folk fundet korroderende flybatterier i floder, der forsyner deres fiskelejre med drikkevand i sommermånederne; køretøjer efterladt af USAs militær, og beholdere med sennepsgas halvt 1

2 begravede i tundraen. I 1994, fem år efter Exxon Valdez grundstødte og derved lækkede 49,5 millioner liter råolie fra North Slope ud i Prince William Sound, var det muligt at tale med fiskere fra det sydlige Alaska der endnu forsøgte at komme overens med katastrofens indvirkning på deres levevilkår. Exxon Valdez hændelsen i Alaskas Prince William Sound i 1989 illustrerer farerne ved at transportere olie til søs, og nylige udslip fra russiske olierørsledninger har ligeså rejst spørgsmål om deres driftsikkerhed. Et sted imellem 5-10% af den russiske olieproduktion menes at gå tabt via lækager, udblæsninger af oliekilder, spild og tyveri. Mindre udslip fra skibe, såsom tankskibe, fragtskibe, fiskeriflåden og færger der opererer i de nordlige vande, er også forureningskilder og kan ikke uden videre overvåges, men deres indvirkning på arktiske økosystemer kan alligevel være betydelige. Isbjørne, sæler, havoddere og havfugle lider allerede jævnlige tab p.g.a. olieforurening, mens grønlandshvalernes migrationsruter gennem koncessionsområder for olie og gas i Chukchi-havet kan blive alvorligt forstyrrede, hvis udviklingen fortsætter. Forskere har beskrevet hvordan isbjørnes nysgerrighed let får dem til at undersøge fremmede objekter og lugte, deriblandt offshore boreplatforme og benzindunke i arktiske landsbyer og inuit fangstlejre. De risikerer også døden ved at undersøge olie direkte, ved at slikke olien af deres pels eller ved at spise forurenede sæler eller fugle. Olie forbliver i længere perioder i Arktis p.g.a. de lave temperaturer, der resulterer i lav fordampning, og de relativt små mængder lys i løbet af året reducerer den ultraviolette stråling, der er nødvendig for nedbrydning. Indvirkningerne fra olieforurening på tundramiljøerne kan forblive synlige på lav i adskillige år: lav udgør hovedfødekilden for rensdyr, og andre planter der er specielt sårbare overfor forurening. På land hjælper sne og is måske med til at stabilisere olien om vinteren, men forårets optøning frigiver det blot igen (sammenfaldende med ankomsten af migrerende fugle). Samtidigt hjælper den arktiske is med til at hæmme bølgegang på havets overflade, der i mere tempererede regioner ville hjælpe med til at mildne effekterne af olieforurening. Oliebrande producerer også røgskyer, der koncentreres ved de lave atmosfæriske inversioner af luft i Arktis. Røgskyer fra oliebrande reducerer ikke blot vigtige niveauer for solstråling, men indeholder tilmed 2

3 forurenende stoffer, der er skadelige for menneskers helbred såvel som hav- og landmiljøers produktivitet. Andre trusler mod det arktiske miljø og befolkninger er mindre synlige, men ikke desto mindre virkelige. UVB stråling har effekt på menneskers hud, øjne og immunforsvar. Atmosfærisk forurening og havforurening medvirker til at forureningsstoffer indtræder i fødekæden på alle niveauer. Fordi disse vedvarende organiske forurenende stoffer (Persistent Organic Pollutants/ POP) nedbrydes langsommere i Arktis end i varmere regioner, så udgør de en større trussel mod mennesker og dyr. Som eksempel kan nævnes polychlorinerede biphenyler (olieagtige og menneskeskabte substanser der populært kendes som PCB, og som fordamper fra lossepladser og brændende olie), der er fundet i brystmælk blandt canadiske inuit kvinder. PCB forårsager kræft og skader børns neurologiske og hormonelle udvikling. Høje niveauer af kviksølv er også fundet i levervæv på sælarter der udgør primære fødekilder for isbjørne, og danner såvel basis for subsistensjagt- og fangerkulturerne i mange inuit samfund. I Grønland har hver sjette person skadelige niveauer af kviksølv i deres blod; andre giftige kemikalier fundet hos inuit inkluderer toxaphen og chlordane. Tundra og marine økosystemer befinder sig også i risikozonen for dumping af atomaffald og forurenende tungmetaller. Atomprøvesprængninger er blevet udført nær Novaya Zemlya in det russiske Arktis, mens radioaktivitet påvirker Nordatlanten og Barentshavet. De højeste niveauer af radioaktiv forurening langs den norske kyst er f.eks. ikke oprindeligt fra Rusland, men fra radiokemiske værker i Storbritannien og Frankrig. Global opvarmning, forårsaget af stigende udslip af drivhusgasser, truer betydeligt Arktis og levevilkårene for oprindelige folk. Arktiske økosystemer er ekstremt følsomme overfor klimaforandringer, og en sandsynlig stigning i vintrenes gennemsnitstemperaturer på 3 til 6 gange det globale niveau er forudset. Der er allerede bevis på at vintre i arktiske og sub-arktiske regioner er ved at blive varmere. Mens klodens gennemsnitlige overfladetemperatur er forudsagt at stige mellem 2 og 5 C over de næste halvtreds til hundrede år, så er Arktis forudset større temperaturstigninger: op til 10 C. Global opvarmning kunne reducere havisens udbredelse; permafrost kunne tø hurtigere om foråret, 3

4 men bruge længere tid på at fryse om efteråret; fiskebestande ville ændre sig og dyrenes migrationsruter, såsom caribou, ville blive forstyrrede efterhånden som skovenes, tundraernes og kystområdernes miljøer tilpassede sig nye levebetingelser. Klimaforandring vil sandsynligvis også forstyrre livet for millioner af trækfugle, når de finder mindre føde vedhvilesteder, overvintringsteder og ynglepladser. Jagt, fangst og fiskeri ville blive alvorligt berørte, og de små og isolerede samfunds økonomier, der allerede nu er er sårbare overfor ændringer i den globale økonomi, ville lide drastisk under disse forhold. Klimatiske processer i Arktis påvirker globale betingelser, der igen bidrager til videre forandring i Arktis. Nogle forskere påpeger dog forsigtigt, at mens kollektive data af globale temperaturer indikerer, at der har fundet en overfladeopvarmning sted på mellem 0,3 og 0,6 C sted i løbet af de sidste hundrede år, så findes der ingen regionale studier der bekræfter disse verdensomspændende træk. Tværtimod er atmosfæriske temperaturgennemsnit i Arktis sæsonalt og geografisk betingede. Alligevel er der betydelig frygt for atudsigterne ved global opvarmning, der påvirker Arktis og kan forårsage smeltning af ismasserne, også kan true lavtliggende kystbyer og lande såsom Bangladesh og Nederlandene. Smeltningen af den arktiske permafrost vil udløse enorme mængder af metan, der vil bidrage yderligere til drivhuseffekten. Klimaopvarmning kan måske også resultere i større skydække, samt højere niveauer af fordampning som et resultat af mere kondens (en anden drivhusgas) i atmosfæren. Der er fundet et hul i ozonlaget over Arktis (såvel som over Antarktis), og det diskuteres blandt forskere, at hvis ozonlaget bliver tyndere eller hullet bliver større, så er der en række konsekvenser for ikke blot Arktis men hele Jorden. Da ozon, en gasart der findes 20-50km oppe i jordens atmosfære hjælper til at reducere eller filtrere den energifulde ultraviolette stråling fra solen, så betyder fortyndingen af ozonlaget, at mere ultraviolet stråling vil nå jordens overflade. Mulige konsekvenser inkluderer mutationer i plantevækst og forhøjet risiko for hudkræft blandt mennesker og dyr. Reduktion af ozon bidrager muligvis også til en gravis opvarmning af jordens overflade. En af hovedårsagerne til reduktion af ozon er udledningen af Chloroflourocarbon (CFC) - menneskeskabte gasarter der bruges i køleskabe og spraydåser, der er ikke-nedbrydelige og når udledt i atmosfæren hjælper til med at fortynde ozonlaget. 4

5 Arktis har en ikke-misundelsesværdig fordel af at være et naturvidenskabeligt laboratorium i studier af globalt miljø. Nogle af de mest alarmerende eksempler i de seneste år på at miljøproblemer i Arktis er globale fremfor regionale inkluderer forureningen af lav og rensdyr (der spiser lav) i det nordlige Skandinavien efter Tjernobyl ulykken; fundet af PCB i brystmælk blandt canadiske inuit kvinder (der viste sig at være fire gange højere end niveauet blandt kvinder bosat i det sydlige Canada); arktisk tåge, der giver det bedste eksempel på langtrækkende transport af atmosfærisk forurening. Som en fotokemisk smog, der er mest problematisk om vinteren, indeholder arktisk tåge forurenende stoffer, der stammer fra industrielle aktiviteter såsom forbrænding af olie og kul, og fremstilling af stål. Disse transporteres via luften fra Europa og Asien til de nordlige polarområder, hvor tågernes partikler, pga. den koldere luft, vedbliver med at eksistere. Svovlpartikler er det mest almindelige komponent af arktisk tåge og de truer ikke blot lavtliggende ozon, men de forstyrrer også atmosfæriske energistrømme og bidrager til syreregn. Andre forurenende stoffer findes i kobber, bly, zink og arsenik. De findes i lav- og mosarter i Alaska, Sverige, Norge og Finland, men falder også ned i nogle af de bedste fiskeområder i Arktis. PÅ VEJ MOD EN DAGSORDEN FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING I ARKTIS Arktisk Råd/ Arctic Council (www.arctic-council.org) blev dannet i 1996 med mandat til at udvikle det arktiske samarbejde til mere end blot miljøet, med specifik fokus på bæredygtig udvikling. Rådet skal være et forum på højt niveau for de arktiske nationalstater (Canada, USA, Island, Rusland S.NG., Danmark, Sverige, Finland og Norge), og skal beskæftige sig med miljøbeskyttelse (især i forurenede områder), bæredygtig økonomisk udvikling, subsistensaktiviteter, sundhed, udvikling af samfund, turisme, samt transport og kommunikation. Oprindelige folk blev også sikret permanent mulighed for deltagelse. Målsætningerne for arbejdsgrupperne under Arktisk Råd er at beskytte arktiske økosystemer (og her medregnes mennesker som en del af økosystemet); sikre lokale og indfødte befolkninger en bæredygtig brug af bæredygtig ressourcer; anerkende og inkorporere de traditionelle og kulturelle behov, værdier og metoder for oprindelige folk m.h.t. det arktiske miljø; undersøge status af det arktiske miljø jævnligt; identificere 5

6 årsagerne og udstrækningen af forurening i Arktis, og at reducere samt eliminere forurening. Dette finder sted via fem programmer, der beskæftiger sig med miljøproblemer, såsom olieforurening, dumping af radioaktivt affald, tungmetalforurening af miljøet, syre(regn) og arktisk tåge. Programmerne er: Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP); Protection of the Arctic Marine Environment (PAME); Emergency Prevention, Preparedness and Response (EPPR); Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF); og Sustainable Development Working Group (SDWG). Arktisk Råd erstattede Arctic Environmental Protection Strategy (AEPS), der blev startet i Rovaniemi, Finland i juni 1991 da miljøministre fra de otte arktiske lande underskrevdeklarationen om beskyttelse af det arktiske miljø (Declaration on the Protection of the Arctic Environment). Kendt som Rovaniemi-processen var AEPS et forum for otte arktiske nationalstater til at dele informationer og udvikle programmer og initiativer der beskæftigede sig med miljømæssige problemer såsom arktisk forurening. Inuit Circumpolar Conference (ICC) dannedes i Alaska i 1977 som svar på den stigende olie- og gasudvinding, og repræsenterer inuit i Grønland, Canada, Alaska og Sibirien. Siden 1983 har organisationen haft NGO status ved FN og betragter også sig selv som fortrop for oprindelige folks rettigheder - specielt m.h.t. selvbestemmelse. ICC kritiserede AEPS for dens, til at starte med, snævre fokus på konservering, og lagde i stedet vægt på nødvendigheden at gå videre med en diskussion af hvordan man kan tilvejebringe og bibeholde en bæredygtig økonomisk basis for nordlige samfund, der går længere end knald eller fald cyklusser, som en erstatning for blot at overvåge det arktiske miljø. Mens beskyttelsen af visse arter såsom hvaler og isbjørne er vigtig for oprindelige folk, så ignorerer systemer der bygger på videnskabelig ressourceforvaltning, ofte oprindelige folks perspektiver og værdier. Udpegningen af vildtreservater og nationalparker til beskyttelse af dyr og miljø, begrænser f.eks. ofte folks ret til jagt, fangst og fiskeri i selvsamme områder, og internationale regler har haft en effekt på subsistenshvalfangst.det er ICCs grundholdning at beskyttelse af naturen er en forudsætning for bæredygtig udvikling af arktiske ressourcer. ICC har skubbet på m.h.t. bæredygtig udvikling fordi de små afsondrede og fortrinsvis indfødte samfund i det cirkumpolare nord oftest karakteriseres ved deres 6

7 blandede økonomier: kombinationen af den uformelle sektor med traditionelle subsistensaktiviteter, der udgør den primære kilde af føde for mange hushold, og den formelle sektor med lønarbejde og sociale ydelser. Den uformelle sektor er svær at måleog analysere, da den kombinerer jagt, fangst og fiskeri baseret på langvarige, bæredygtig mønstre af brug og sæsonale variationer; manglende akkumulation af kapital; deling af vildtføde; generationernes overførsel af viden,samt ikke-monetære udvekslinger baseret på slægtskabsgrupper og andre tætte social netværk. Subsistensaktiviteter bidrager ikke blot med nærende midler til overlevelse, men jagt og fiskeri er ligeledes vigtige for kulturel identitet, og understreger de specielle forhold mellem mennesker og dyr, der er essentielle for kontinuiteten af oprindelige folks kulturer og levevilkår. På trods af den kulturelle og økonomiske vigtighed af subsistensfangst, så er der et faldende antal folk i arktiske samfund, der deltager i eller er afhængige af at jage land- og havdyr. Selv om de fleste ønskede at jage eller fiske, så kan subsistensaktiviteter ikke alene danne grundlag for langvarig bæredygtighedi alle arktiske regioner. I stedet for er mange oprindelige folk involverede i andre typer økonomiske aktiviteter, såsom kommercielt fiskeri, olieindustrien eller minearbejde. Ikke desto mindre er de formelle og uformelle økonomier i mange tilfælde gensidigt afhængige, hvilket gør grænserne mellem dem slørede og svære at definere. Selvom subsistensøkonomi normalt differentierer sig fra kapitalistisk økonomi ved at produktionsenheden (i dette tilfælde familien) ligeledes er forbrugsenhed, så er subsistensøkonomier i Arktis ikke desto mindre afhængige af markedskræfter og monetærisering. Dette har været en realitet lige siden oprindelige folk involverede sig i pelshandel. Studier af kommercielt fiskeri i afsidesliggende landsbyer i Alaska har vist, at alt imens folk primært fisker for at sælge fangsten, fremfor selv at konsumere den, så engagerer de sig alligevel i aktiviteter der har at gøre med de fysiske, sæsonale, kulturelle og socialt organisationelle aspekter af subsistensproduktion. Dette gør sig bemærket i den alsidigeudnyttelse af ressourcer og gensidige afhængighed mellem hushold. På samme måde, i Labrador, er teknikker og viden nødvendig for at kommerciel cariboujagt minder om fangst aspekter ved subsistensjagt på caribou. En forskel er detat fangerne er ansat ved 7

8 et kommercielt foretagende og afleverer deres fangst til en fabrik. Det er svært at se forskellene mellem en fanger, der hjembringer cariboukød til sin familie, og en fanger der fanger sit bytte på akkurat samme måde, men sælger kødet til en fabrik for derved at kunne købe mad til sin familie. Som eksemplet fra Labrador illustrerer, så bliver noget af produktionen fra fangst fiskeri og hyrdedrift handlet, byttet eller solgt, selvom noget også bliver konsumeret af fangernes, fiskernes og hyrdernes familier. Mens meget af dette finder sted i lokale og regionale rammer, så finder kød, fisk, pelse og skind også vej til fjerne markeder, hvorved uformelle økonomiske aktiviteter bliver afhængige af og tæt forbundne med den globale økonomi. Jægere, fangere, fiskere og familier er også afhængige af moderne teknologi: påhængsmotorer, snescootere, brændstof, rifler og net, hvilket betyder at en konstant strøm af penge er nødvendig for at understøtte subsistensaktiviteter. Indtil aktiviteterne omkring anti-sælfangst anti-fældefangst kampagner praktisk talt udslettede markederne for sælskind og pelsdyr såsom bæver og bisamrotter, kom den primære indtægt for fangerfamilier fra salg af disse varer. I det nordlige Grønland, betød prisfaldet i og tabet af markeder for sælskind som resultat af dyreværnsaktiviteter i 1980erne, at folk i udkantssamfund, der var afhængige af fangst måtte se sig om efter andre indtægtskilder som supplement til subsistensfangst. Et beskedent fiskeri efter helleflynder udviklede sig for at møde dette behov. Alligevel har overfiskeri betydet en reduktion af helleflynder ved Grønland, efterhånden som kommercielt fiskeri af skibe fra andre egne af Grønland i kombination med lokalt fiskeri lægger pres på ressourcen. Generelt er fangerfamilier i hele det cirkumpolare nord karakteriserede ved plurale aktiviteter, hvor penge fremskaffes ved fuldtids- eller deltidsarbejde, sæsonbetonet arbejde, håndværk, kommercielt fiskeri eller andre måder der understøtter eller supplementerer subsistensaktiviteter. Ironisk nok så begrænser fuldtidsarbejde den tilgængelige tid til fangst og fiskeri, hvorfor den mere tilbagelænede, midlertidige, eller sæsonalt betonede natur ved mange job ikke tillader mange hushold at være selvforsynende eller uafhængige af den mere formelle økonomi. Subsistensaktiviteter kan være noget som individer falder 8

9 tilbage på som et supplement til det betalte arbejde de har, eller noget de bruger mens de leder efter arbejde i den formelle sektor. Nogle observatører betragter de uformelle økonomiske aktiviteter som et stort potentiale for økonomisk alsidighed i oprindelige folks samfund. De lægger vægt på vigtigheden af den uformelle sektor for samfundsudvikling i miniskala, og mener at subsistensaktiviteter udgør den bedste basis for selvforsyning; forstået på den måde at den lokale økonomi vil være i stand til at give folk en rigtig og regulær indkomst. Udvidelsen af de uformelle aktiviteter, såsom høsten af land- og havpattedyr på kommercielt niveau, har af nogle været betragtet som løsningen på afhængigheden af en ikke-bæredygtig ressourceudvikling. F.eks. betragter Hjemmestyret i Grønland produktionen, distributionen og udvekslingen af føde og varer fra fangst og fiskeri som vitale i udviklingen af lokal bæredygtig udvikling i miniskala. Hjemmestyrets promovering af dette system ville reducere efterspørgslen på importerede fødevarer, støtte lokal fangst og afbalancere nødvendigheden af statsstøtte i form af subsidier til mindre bebyggelser. Såvel som at imødekomme efterspørgslen fra indenlandske og regionale markeder, så undersøger oprindelige folk i forretningsøjemed også internationale markeder. F.eks. flyver koreanske opkøbere jævnligt til Alaskas Seward halvø og betaler mindst USD 50 per pund rensdyrgevir, der derefter bruges som et afrodisiakum. I Labrador nedlægger Inuit fangere årligt omkring caribou i kommerciel jagt, mens et lille samfund på Baffin Island imødekommer japansk efterspørgsel på sælskind. Men grundet det gensidige afhængighed mellem de uformelle og formelle økonomiske sektorer, så står familier og hushold overfor problemer med at sikre en stabil indkomst. Muligheder for deltidsarbejde i mindre samfund er begrænsede, og fuldtidsarbejde er endnu sjældnere. Pelshandelen, guldfeber og olie- og gasudvinding har alle givet jobmuligheder for oprindelige folk, og har ligevel påvirket oprindelige folks levevis. Ikke desto mindre falder markeder fra hinanden, priserfalder og job forsvinder. For nyligt har væksten i den arktiske turistindustrien udvidet oprindelige folks muligheder for at drage nytte af deres besøgendes ønsker udi naturoplevelser og indfødt kultur, men 9

10 tilstedeværelsen af turister er sæsonal, hvorfor det er usandsynligt om turisme kan udgøre basis for samfundsudviklingen. Oprindelige folks samfund og organisationer er ikke imod forskellige former for udvikling af ikke-bæredygtige ressourcer. Faktisk så ønsker de at deltage i og profitere af udviklingen for derved at sikre økonomisk og kulturel overlevelse. Før i tiden havde industriel udvikling ikke øje for vigtigheden af miljøet og dets ressourcer for oprindelige folk; ej heller de problemer der ofte var et resultat af sådan en udvikling. Mulighederne for at arbejde med problemerne i oprindelige folks økonomier kan kun komme til overfladen hvis oprindelige folk selv har kontrol over ressourceudnyttelse og udvikling; hvis den sociale og økonomiske diversitet i oprindelige folks samfund anerkendes og bevares, og kun hvis oprindelige folks kvalifikationer og viden forbedres. Endvidere efterspørges oprindelige folks viden om miljø ved bedømmelse af miljøpåvirkninger. I nogle henseender har landkravsaftaler tilladt oprindelige folk at gøre anseelige fremskridt, og nogle af de mere betydelige udviklinger er resultatet af landsbykorporativer og indfødte folks virksomheder. De sidstnævnte er enten gået ind i joint ventures med olie-, gas-og mineselskaber, eller har udviklet egne initiativer. F.eks. har Northwest Alaska Native Association (NANA), det regionale korporative selskab i det nordvestlige Alaska, støttet og fremmet Comincos Red Dog bly/zink mine, mens Arctic Slope Regional Corporation (ASRC) er den største Alaska-ejede virksomhed. Den sidstnævnte har fået succes p.g.a. dens tilhørsforhold til North Slope Borough (Alaskas mest velhavende regionale regering - til dels fordi den beskatter oliefelterne) og dens forhold til olieindustrien. ASRC har også investeret kraftigt i forretningsområder andre steder i USA. Ministrene i Arktisk Råd har på samme vis det synspunkt at miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling ikke udelukker hinanden. Arbejdsgruppen for bæredygtig udvikling opstod som en specialgruppe for bæredygtig udvikling(task Force on Sustainable Development/ TFSD), der var opstået som følge af AEPS ministermødet i Nuuk efter pres fra ICC for at udvide AEPSs agenda. TFSD blev opgraderet som en arbejdsgruppe under AEPS ministermødet i Inuvik. Dannelsen af arbejdsgruppen indikerede, at den fremtidige 10

11 kurs for AEPS ville fokusere på de bredere emner i bæredygtig udvikling, fremfor blot forurening og skader på miljøet. Fokuseringen på brugen af bæredygtige ressourcer og turismeindikerer at arbejdsgruppen var meget påvirket af oprindelige folks organisationer, især af ICC der i Nuuk fremlagde hvordan oprindelige folk kunne deltage, og hvordan de selvsammes viden kunne integreres i AEPS. Bæredygtig udvikling er også en prioritet for det Arktiske Råd, der tæt følger Brundtland kommissionens 1987 definition: udvikling der møder nutidens behov uden at kompromittere muligheden for at fremtidige generationer også kan få deres behov dækkede. Canada har i dets formandskab for rådet defineret bæredygtig udvikling som: udvikling der søger menneskets vel igennem en lige og demokratisk udnyttelse af samfundets ressourcer, samtidigt med at kulturelle forskelligheder og miljøet beskyttes til fremtidige generationer. Mens udfordringen som Arktisk Råd står overfor er at fortsætte den miljøbeskyttelse som blev påbegyndt af AEPS, så anerkender Rådet at det må forbinde dette tættere med bæredygtig udvikling. Oran Young har pointeret at bæredygtig udvikling burde være den overordnede ramme for Arktisk Råd når det påbegynder kortlægningen af nye udviklinger i det arktiske samarbejde. Blandt andet har Young foreslået at præference for subsistens, fællesledelse, og udvikling af miljørigtige teknologier og vaner bør være nogle af de vejledende principper for Rådets arbejde med bæredygtig udvikling (se også I søgen på at genforene de forskellige og anfægtede perspektiver fra oprindelige folk, miljøforkæmpere, forskere og ministre, så argumenterer Canada for at Rådets mandat, såvel som de repræsentative strukturer og processer, kan huse alle parternes bekymringer under rubrikken miljømæssig bæredygtig menneskelig udvikling - environmentally sustainable human development (Graham ibid.:51, kursiv i original). Mary Simon, Canadas tidligere ambassadør i arktiske spørgsmål, citeres for at have sagt, at Arktisk Råd ikke måtte begå fejlen at betragte miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling som forskellige, som AEPS gjorde, men at bæredygtig udvikling nødvendigvis må have stærke mål til miljøets fordel. Mens det Arktiske Råds syn på bæredygtig udvikling peger i retning af 11

12 ICCs standpunkt m.h.t. bæredygtig udvikling som noget der tillader social, kulturel, spirituel, og økonomisk vækst, så kan det ske at kontroverser over udviklingsstrategier kommer til at dominere de førstkommende skridt i Rådet. FORHINDRINGER FOR BÆREDYGTIG UDVIKLING: ARKTIS I DEN GLOBALE ØKONOMI Arktisk Råd lægger vægt på miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, specielt m.h.t. at fortsætte arbejdet der er påbegyndt af AEPS. Som det fælles kommunike udtrykker det: Ministrene anså etableringen af dette nye regeringsforum som et milepæl i deres forpligtigelse til at forbedre samarbejdet i det cirkumpolare nord. Rådet vil give mulighed for en mekanisme til at adressere de fælles bekymringer og udfordringer som deres regeringer og de arktiske folk står overfor. I denne henseende henviste ministrene specielt til beskyttelsen af det arktiske miljø og bæredygtig udvikling som baggrund for forbedringer af det økonomiske, sociale og kulturelle godtbefindende i Arktis. Men hvordan er dette muligt når talrige udviklingsprojekter ikke er følsomme overfor miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling, eller ånden i arktisk miljøsamarbejde. Hvordan kan bæredygtig udvikling opnås i arktiske regioner når de påvirkes af den globale økonomis ebbe og flod? Udvikling i stor skala fortsætter i Arktis, selvom begejstringen over AEPS og Arktisk Råd måske har utydeliggjort den for en tid. Men det er ikke kun nationalstater med arktiske territorier, der betragter ressourceudvikling i det cirkumpolar nord med stigende interesse. Den økonomiske fremtid i Arktis afhænger af globale og økonomiske processer, der gør de arktiske regioner sårbare overfor omskiftelige verdensmarkeder. 12

13 Lande, såsom Japan, Korea og EU-medlemslande udgør markeder for værdifulde arktiske ressourcer, hvorved det cirkumpolare nord placeres solidt i verden. Tæt befolkede områder af verden med ingen eller få egne ressourcer kan ikke bibeholde deres voksende befolkningers materielle behov. De ser mod nordlige regioner efter fiskeriudvikling, kulbrinte og mineraler. Sibirien har f.eks. nogle 20% af verdens samlede skovarealer; omkring 40% af verdens samlede nåletræsskov, og Beringshavet er et af de rigeste fiskeområder på jorden. Fiskebestande i Beringshavet er ikke desto mindre truede af den kommercielle ånd i fiskeindustrien (fiskeriet efter lubbe/ blåsej blev standset i 1992 p.g.a.overfiskeri), og USA er kun et af mange lande der bidrager til forringelsen af Beringshavets økosystem. Overfiskeri af en stor international fiskeriflåde har også en effekt på havets økosystem i det europæiske Arktis. Der er et presserende behov for at opnå enighed om forvaltningsbestemmelser, men det bemærkes at fiskeriet ikke synes at have fokuseret på arktisk miljøsamarbejde. Der er usikkerhed om hvorvidt fiskeri vil adresseres m.h.p. bæredygtig ressourceudnyttelse i Arktisk Råd. Der er ligeledes uenighed om kommercielt fiskeris virkning på miljøet. En rapport lavet af det Europæiske Miljøagentur (European Environmental Agency/ EEA) påpeger at kommercielt fiskeri har den største indflydelse på det marine økosystem, men en rapport fra Nordisk Ministerråd modsiger EEA idet den konkluderer, at overfiskeri i europæiske farvande ikke har formindsket bestandene. Arbejdet der påbegyndtes af AEPS og dens forskellige arbejdsgrupper, og som nu fortsættes af Arktisk Råd, fokuserer primært på at overvåge effekterne af arktiske miljøproblemer; forsøger at give status på arktiske miljørapporter og formidle denne information tilbage til politikere, forskere og oprindelige folk, samt anbefale regeringsministre handling i miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling. Mens det er generelt anerkendt at mange af de arktiske miljøproblemer oprinder udenfor regionen, så savner arktisk miljøbeskyttelse alvorligt et bredere perspektiv på de regionale og globale niveauer af miljøforandringens pres på ressourcer. Hvad der sker i den resterende verden er ligeså betydningsfuldt for Arktis. Arktisk miljødiskurs reproducerer billedet af Arktis som et naturligt laboratorium for studier i global forandringer af miljøet (en nyttig frase at bruge når søgning af forskningsmidler skal retfærdigøres), men formår ikke at overveje, at det er 13

14 ligeså vigtigt at inddrage relevansen af fattigdom i udviklingslande, skovrydning i Nepal, oversvømmelser i Bangladesh, eller transnationale selskabers aktiviteter i Sydøst Asien for den arktiske fremtid, dens folk og dens ressourcer. De største trusler mod den arktiske økologi er primært resultaterne af sociale betingelser, der opstår af menneskelig aktivitet og interaktion med miljøet i lokale, regionale og globale kontekster. Men forslagene fra arbejdsgrupperne, der blev startet under AEPS, har været at overvåge de systemiske og kumulative effekter af global processer i en bestemt region, selvom den geografisk er meget stor, fremfor at søge forståelse for komplekse sociale, økonomiske og politiske processer der udgør de underliggende årsager til global miljøforandring og efterspørgsel af ressourcer. Fremtidige strategier for arktisk miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling kunne drage nytte af at bevæge sig ud over den arktiske centrisme, i et forsøg på at forstå økonomiske og miljømæssige sammenhænge mellem Arktis og andre regioner i verden. De som er involverede i arktiske miljøbeskyttelsesinitiativer bør inddrage globaliseringens processer. Som det stort set er tilfældet i hver eneste region af verden, så er sociale, økonomiske og politiske sammenhænge virkeligtblevet globaliserede. I det moderne Arktis bliver alle aspekter af livet påvirket og formet af begivenheder, tendenser, beslutninger og aktiviteter der finder sted andre steder. Et hurtigt blik på de velfyldte hylder i et supermarked i Fairbanks; at drikke en kop kaffe med sælfangere på isen i det nordlige Grønland (hvis koner forarbejder sælskind der tilsidst eksporteres til Japan) er nok til at vise hvordan folk i Arktis er en del af et globalt netværk for produktion og udveksling. Eftersom Arktis er uløseligt forbundet med det globale system i komplekse kulturelle, ideologiske, økonomiske og politiske netværk, er det nødvendigt at forstå processen bag globalisering og emner som befolkning, produktion, teknologisk forandring, forbrug og livsstil i et globalt perspektiv. En voksende befolkning medvirker til en betydelig efterspørgsel på ressourcer, ogverdens produktion stiger for at kunne holde trit med forbruget. Dette leder uundgåeligt til formindskelsen af naturressourcer såsom kul, olie, gas og mineraler, og bidrager til udledningen af drivhusgasser, som kuldioxid, tab af leveområder og udryddelsen af flora og fauna. 14

15 Miljøet belastes ikke blot af udviklede lande, der drives frem af ønsket om økonomisk fremgang, vedligeholdelse af velhavende livsstile og pulserende økonomier (f.eks. japansk industri der formindsker skovene på Sarawak og Sabah), men også af udviklingslande. En af kolonialismens legender har været skabelsen og udformningen af samfund der nu ikke blot behøver at tilpasse sig post-koloniale systemer, men følger den samme bane af økonomisk udvikling som i-landenes. Mange af udviklingslandene er nødt til at finde måder hvorpå de kan udvide deres økonomiske fundament. Industriel udvikling betyder mere forbrænding af fossile brændstoffer og stigende udledninger af kuldioxid. Udviklingslandene skal ikke blot føde deres voksende befolkninger, men de skal også betale enorme summer i international gæld, der igen betyder skovfældning (som det er tilfældet i Amazonas). Væksten af byområder i udviklingslandene sætter miljøet under forstærket pres. Selvom størstedelen af i-landenes befolkninger lever i byområder, så har Afrika den hurtigste befolkningstilvækst i byerne, og efter de første årtier i det 21. århundrede, så vil halvdelen af verdens befolkning sandsynligvis kunne findes i Syd- og Sydøstasien. De fleste folk i disse regioner vil da leve i byer, der ikke kan producere nødvendigheder til at understøtte sig selv. Ressourcer fra landområder, have og områder såsom Arktis vil være centrale i en verden med stigende urbanisering. Fremtiden for de arktiske regioner er måske forbundne med andre, ikke-arktiske regionale, sociale, politiske og økonomiske interesser. I The Age of the Arctic (1989) påpeger Osherenko og Youngvigtigheden af at betragte fremtidens udvikling i Arktis i lyset af transnationale forbindelser fremfor den klassiske model med center-perifæri forbindelser, udviklede under den interne kolonialismes betingelser. De skriver: Udenlandske investorer kan love kapital og avancerede teknologier til arktisk udvikling, og såvel sørge for markeder hvor der ikke er noget lokalt behov. Med få undtagelser...har dette ikke resulteret i kolonialistiske forhold, endog neokolonialistiske forhold. Men direkte investeringer på vegne af fremmede selskaber eller regeringer er endnu hastigt voksende hvorved der skabes et komplekst netværk af transnationale forbindelser i Arktis. 15

16 Fiskeriet repræsenterer et godt eksempel på hvordan transnational praksis påvirker lokale livsvilkår og ofte forhindrer bæredygtig udvikling. Arktiske samfund der er afhængige af levende ressourcer fra havet oplever, som det kunne være tilfældet i enhver anden region i verden, globaliseringens effekt og indflydelse. Disse opleves i stigende grad i alle aspekter der vedrører det sociale, økonomiske og kulturelle liv. Det er vigtigt at anskue de mange problemer i kystsamfundene i relation til den globale restrukturering af fiskeriet, balancen i konkurrencen mellem forskellige arter og forskellige fiskeområder, internationaliseringen af ressourcer til fiskefabrikker, udsalgsmarkeder og redistribueringen af rigdom fra traditionelle aktører, såsom lokale fiskere og lokale forarbejdere, til magtfulde globale medspillere i form af transnationale selskaber. En af globaliseringens hovedimplikationer for fiskeriet ses med al tydelighed i modeller for ressourceforvaltning og i transitionen fra fisk som almen ressource til privat ejendom. På denne måde forvandles fiskeriet fra industrier eller levemåder der er under kontrol og regulering af lokale, regionale og nationale myndigheder til globale foretagender, der domineres af en håndfuld transnationale selskaber. Relationerne mellem international handel, miljøet og bæredygtig udvikling har ikke fundet udbredt forståelse, og globale markedstendenser er medbestemmende i hvor lang tid bæredygtig brug af havets levende ressourcer kan fortsætte. Som det er nu, så konstituerer subsidier til fiskeri en af nøglebarriererne til bæredygtigt fiskeri; forstyrrer handel og skaber overkapacitet i fiskeriflåderne. Derved opstår overfiskeri og nedgang i fiskebestande. Evnen til at opnå bæredygtig udvikling afhænger af landenes udfasning af subsidieringsaftaler, og det er bemærkelsesværdigt at Island har taget en ledende rolle i denne henseende. Forsøg på at opmuntre fiskere til at flytte deres opmærksomhed væk fra nedadgående bestande og i stedet koncentrere sig om at bæredygtige fisketeknikker finder sted via internationalt samarbejde på baggrund af formuleringen af kriterier for økomærkning af fiskeprodukter. Alt imens føde og landbrugsorganisationen (Food and Agriculture Organisation - FOA) er involveret i dette arbejde, så har store selskaber og NGOer også gjort væsentlige fremskridt i sigtet mod sikringen af gode miljømæssige metoder via et økomærkningssystem. Et godt eksempel er Marine Stewardship Council 16

17 (MSC), et initiativ af startet af Unilever og Verdensnaturfonden. MSC har pålagt sine egne globale standarder for bæredygtigt fiskeri og arbejder på at skabe nye markeder ved at belønne gode fiskerimetoder. Dette kan i sig selv udgøre en trussel mod kystsamfundenes levedygtighed, samt lokale industrier der er baserede på produkter fra havet, efterhånden som international handel og forbrugermagt lægger stigende vægt på sikkerheden og troværdigheden ved havets produkter som menneskelig føde. Selvom det tilsigter gode bæredygtige metoder, så risikerer økomærkning at sløre handelsbarrierer - effektiviteten af et sådan system vil først blive kendt efterhånden som forskning i kystområdernes lokale økonomier og fiskemetoder er blevet kontekstualiserede i forhold til internationaliseringen af produktion og udveksling, samt transnationale selskabers involvering i fiskeri. Samfund langs kysterne, der er afhængige af at kunne høste havets levende ressourcer, er i risikozonen p.g.a. globale kræfter, international handel, restruktureringen af fiskeriet, udbredelsen af fælles fiskeripolitik og miljøaktivisters handlinger. Men de udfordres også indefra af skiftende dynamik i samfundene; aftagende vigtighed af slægtskab og familie for den sociale organisation i fiskeriet; forskellige lokale svar på social forandring, og af kløfterne iblandt og imellem de lokale og nationale fiskeres organisationer. Et karakteristisk træk for samfundene langs kysterne i Grønland, Island, og det nordlige Norge, er at lokalt fiskeri, traditionelt betragtet, har foregået ilille skala og omkring familien. De har udviklet deres egne særegne sociale organisationer centrerede omkring tæt forbundne slægtskabsgrupper, hvorfra medlemmer til besætningerne på fiskebåde blev rekrutterede. Den nuværende realitet for små samfund i mange kystområder er at folk er tiltagende afhængige af okkupationelle relationer som tilsætning til, eller i stedet for, slægtskabsrelationer. Som det allerede er tilfældet i mange nordatlantiske fiskerisamfund, udfra et okkupationelt perspektiv, så bliver fysisk definerede samfund med gensidige interesser, der udtrykkes via tæt slægtskab, erstattet af spredte netværk baserede på okkupationalle relationer og formelle kontraktuelle relationer. I et stigende teknologiseret og moderniseret Grønland er jagt f.eks. blevet mere kommercialiseret mens fiskeri er blevet mere teknologisk komplekst. Fiskere investerer istigende grad i større sofistikerede skibe og både til at fiske i de forskellige vande omkring Grønland. Mens, som det er i nogle tilfælde, at mandlige slægtskabsmedlemmer såsom brødre investerer i disse 17

18 fartøjer sammen, så er besætningsmedlemmer ikke altid i samme slægt, men velkvalificerede ikke-familiemedlemmer der modtager løn fremfor andele i profitten. Den bæredygtige brug af havets levende ressourcer og den lokale levedygtighed trues af transformationen af fisk, sæler og hvaler fra at være ressourcer med almen brugsret til at være privat eje: opdelelige varer der ligger under for rationelle forvaltningsordninger. I Island er princippet om almen brugsret blevet tilført levende ressourcer i hele landets historie, mens det i Grønland traditionelt har været tilfældet at ingenmennesker ejer dyr. I begge tilfælde, som det også forholder sig i andre nordatlantiske fiskerisamfund, så bliver en fisk eller et havpattedyr ikke en vare der ligger under for private ejerskab indtil den rent faktisk er blevet fanget og derved forvandlet til privat eje. Selv da modvirker komplekse lokale regler, overbevisninger og kulturelle vaner den eksklusive fornemmelse af privat ejerskab. I denne henseende har udviklingen af markeder for grønlandske fisk, mens de udgør en indkomst for lokale fangere og fiskere, provokeret en debat i de små samfund om den rette brug af levende havets levende ressourcer. For mange folk repræsenterer sæl- og hvalfangst relationer der kan udtrykkes ideologisk, naturligt og kulturelt - delingen og distributionen af kød udtrykker og bevarer sociale relationer. Selvom meget kød fra havpattedyr endnu uddeles til fangernes umiddelbare og udvidedefamilie, så er et stigende antal fangere og fiskere i mange områder i Grønland begyndt at sælge deres subsistensfangst til fabrikker, der nu kan findes i de fleste landsbyer - af de samme grunde der nævntes tidligere. Når der fanges og fiskes for at tilfredsstille markedsbehov, udover den lokale og regionale økonomi, så opstår der en følelse af at den traditionelle ideologi om subsistens, med dens vægt på slægtskab, sammenhold, deling og reciprokalitet, forstyrres og ændres for evigt. Den skiftende natur af politiske og kulturelle forståelser former brugen af Arktis. Konsekvenserne af global forandring og pres på ressourcer; de konfliktuelle politiske, kulturelle og æstetiske værdier der retter sig mod fremtiden, nødvendiggører alle en teoretisk revurdering af den geopolitiske situation i Arktis. Nylige geografiske og politiske perspektiver på hvordan de arktiske regioner forandrer sig, under geopolitisk, økonomisk og kulturelt pres, har vist fremgang i denne henseende. På vej ind i det 21. århundrede vil 18

19 forskning i både naturvidenskab og socialvidenskab blive mere værdifuld i kraft af de bidrag de yder til vores forståelse afden globale dagsorden. Men det er ligeså vigtigt at overveje globale processer og deres effekt, hvis vi skal forstå det nutidige Arktis og dets placering i det globale system. Kort bibliografi der kan henvise læseren til mere uddybende kilder: Caulfield, Richard A Greenlanders, whales and whaling. Hanover: University of New England Press Chaturvedi, Sanjay 1996 The Polar Regions. Chichester: John Wiley Graham, B Canada and the Circumpolar World: meeting the challenges of co-operation into the twenty-first century. Report of the House of Commons Standing Committee on Foreign Affairs and International Trade, Ottawa Nuttall, Mark 1998 Protecting the Arctic. Amsterdam: Harwood Academic Publishers Osherenko, Gail and Oran Young 1989 The Age of the Arctic. Cambridge: Cambridge University Press Sklair, Leslie 1991 The Sociology of the Global System. London: Harvester Wheatsheaf 19

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi)

Utqiaġvik Deklarationen. (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen (underskrevet kopi) Utqiaġvik Deklarationen Som erklæret af Inuit fra Alaska, Canada, Grønland og Rusland i forbindelse med Inuit Circumpolar Conferences 10. generalforsamling,

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

1. Er Jorden blevet varmere?

1. Er Jorden blevet varmere? 1. Er Jorden blevet varmere? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Ja, kloden bliver varmere. Stille og roligt får vi det varmere og varmere. Specielt er det gået stærkt gennem de sidste 50-100

Læs mere

EU og det Arktiske område

EU og det Arktiske område Gardermoen 13 November 2010 EU og det Arktiske område Martin Lassen Skylv Ambassaderåd Oversigt 1. Seks grunde til en arktisk politik i EU 2. Vurdering af situationen i Arktis 3. Indholdet i EU s politikdokumenter

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU

EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis. Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU EU som arktisk aktør? - Og baggrunden for samarbejde i Arktis Sabina Askholm Larsen Kommunikationsmedarbejder, Polar DTU Center for polare aktivtiter (Polar DTU) To hovedformål: At styrke de polarrelaterede

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja

Global Opvarmning. Af: Jacob, Lucas & Peter. Vejleder: Thanja Af: Jacob, Lucas & Peter Vejleder: Thanja Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Problemformulering... 2 Vores problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt dette emne?... 3 Afgrænsning... 3 Definition...

Læs mere

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat

Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum. 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt Ved 11. OCT-EU forum 26. september 2012, Arctic Hotel, Ilulissat 1 Tale af Formanden for INATSISARTUT Hr. Josef Motzfeldt 26. september 2012, Ilulissat

Læs mere

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland.

Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Den socioøkonomiske og sociokulturelle brug af Last Ice Area/ Den Sidste Is et studie af det nordligste Grønland. Sammenfatning Nyere fremskrivninger viser, at havisen i Arktis vil blive stadigt mindre

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Inoqatigiinneq Vort fælles liv

Inoqatigiinneq Vort fælles liv Inoqatigiinneq Vort fælles liv DAGSORDEN for Inuit Circumpolar Councils 11. Generalforsamling 28. juni 2. juli, 2010 NuukN Lørdag 26. juni 2010 ANKOMST AF DELEGEREDE OG GÆSTER Søndag 27. juni 2010 10:00

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord.

Vi har kun en jord! Selvom det er svært at komme med et endegyldigt svar på jordens tilstand, er én ting sikkert: vi har kun én jord. Vi har kun en jord! De miljøproblemer, vi hører om i medierne, er ofte usynlige for det blotte øje. Vi kan ikke se hullet i ozonlaget, lugte de hormonforstyrrende stoffer i legetøjet, smage resterne af

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning.

INDHOLDSFORTEGNELSE. Statistik. Generelt om biodiversitet. Folks viden om biodiversitet. Eksempler på menneskers påvirkning. RAPPORT OM BI ODI VERSI TET 2015 03 03 INDHOLDSFORTEGNELSE 03 Statistik 04 Generelt om biodiversitet 05 Folks viden om biodiversitet 06 Eksempler på menneskers påvirkning 07 Olieforurening 08 Vi rammes

Læs mere

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet.

Effekterne af klimaændringerne på de levende marine ressourcer i Nordatlanten har stor indvirkning på de samfund, der er afhængige af fiskeriet. Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoqarfik Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finns tale til NAFMC Klimaforandringer i Nordatlanten er en realitet som vi hver især oplever

Læs mere

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt

2. Drivhusgasser og drivhuseffekt 2. Drivhusgasser og drivhuseffekt Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Drivhuseffekt Når Solens kortbølgede stråler går gennem atmosfæren, rammer de Jorden og varmer dens overflade op. Så bliver

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00

EUROPA-PARLAMENTET. Fiskeriudvalget PE v01-00 EUROPA-PARLAMENTET 2004 Fiskeriudvalget 2009 21.6.2007 PE 390.768v01-00 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 Udkast til betænkning (PE 378.735v02-00) Carmen Fraga Estévez Opnåelse af bæredygtighed i EU's fiskeri ved hjælp

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik 12. november 2002 PE 319.376/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 319.376) Patricia McKenna Akvakultur

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Mellemøsten og klimaforandringerne

Mellemøsten og klimaforandringerne dfdf ANALYSE December 2009 Mellemøsten og klimaforandringerne Martin Hvidt Verdens statsledere og klimaforhandlere samt demonstranter og pressefolk er netop nu samlet til klimatopmødet i København, hvor

Læs mere

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn:

Klima og. klode. økolariet undervisning. for at mindske udledningen. Navn: Slutopgave Lav en aftale med dig selv! Hvad vil du gøre anderledes i den kommende tid for at mindske udledningen af drivhusgasser? (Forslag kan evt. findes i klimaudstillingen i kælderen eller på www.1tonmindre.dk)

Læs mere

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?

9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? 9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,

Læs mere

Klimaændringer i Arktis

Klimaændringer i Arktis Klimaændringer i Arktis 1/10 Udbredelsen af den arktiske polaris Med udgangspunkt i en analyse af udviklingen i polarisens udbredelse, ønskes en vurdering af klimaændringernes betydning for de arktiske

Læs mere

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK

Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Perspektiver for udvikling af fødevaresektoren i post-konflikt områder med fokus på IRAK Ole Stokholm Jepsen Seniorrådgiver NIRAS International Consulting 10. december 2008 Global Fødevarekrise National

Læs mere

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU

Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vibeke Kvist Johannsen Forskningschef, Skov og Landskab, KU Biomasse priser, forsyningssikkerhed og bæredygtighed Vivian Kvist Johannsen Skov & Landskab

Læs mere

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis

Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Kampen om Arktis De strategiske interesser i Arktis Jacob Petersen Atlantsammenslutningen, Svanemøllens Kaserne, den 15. november 2012 Hvem er jeg? Jacob Petersen Cand. scient. pol. Speciale om Kongeriget

Læs mere

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Yann Arthus-Bertrand / Altitude Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut Dagens program Bag om FN s klimapanel Observerede ændringer i klimasystemet

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015

Skjal 1: Tilráðingar Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum august 2015 Skjal 1: Tilráðingar 2015 Samtyktar á ársfundi Útnorðurráðsins í Føroyum 10. 13. august 2015 Vestnordisk Råds rekommandation nr. 1/2015 Vestnordisk Råd har, den 12.august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation,

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Fiskeriets samfundsøkonomiske

Fiskeriets samfundsøkonomiske 2 April 2014 FISKERIKONFERENCE 2. og 3. april 2014 Dagsorden Fiskeriets for økonomien Hvordan øges fiskeriets for økonomien? Fiskeriets for økonomien Fiskeriets for økonomien Fiskeriet bidrager med 13%

Læs mere

Skjal 1: Tilráðingar 2008

Skjal 1: Tilráðingar 2008 Skjal 1: Tilráðingar 2008 Rekommandation nr. 1/2008 Vestnordisk Råd har, den 27. august enstemmigt vedtaget følgende rekommandation, under Rådets årsmøde 2008 i Grundarfjörður i Island. Vestnordisk Råd

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering.

BEDRE Overblik. Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. BEDRE Overblik Hvordan står det til i Aalborg? Årets tredje udgave af BEDRE Overblik retter spotlyset mod temaet eksport og globalisering. I en stadig mere globaliseret verden er det afgørende for væksten

Læs mere

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011

Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Tale af Formanden for Inatsisartut Josef Motzfeldt ved Nordisk Seminar i Nuuk den 9. februar 2011 Nordisk samarbejde med fokus på samarbejde med naboer i vest og det arktiske område. Jeg vil indledningsvist

Læs mere

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat

FM 2007/35 RETTELSE. 8. april 2007. Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat RETTELSE 8. april 2007 Udenrigspolitisk Redegørelse (Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender) Forelæggelsesnotat På Landsstyrets vegne fremlægger jeg hermed den årlige Udenrigspolitiske Redegørelse.

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler

Fiskeriudvalget ARBEJDSDOKUMENT. om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Europa-Parlamentet 2014-2019 Fiskeriudvalget 24.6.2015 ARBEJDSDOKUMENT om fælles regler for gennemførelsen af den fælles fiskeripolitiks eksterne dimension, herunder fiskeriaftaler Fiskeriudvalget Ordfører

Læs mere

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland

Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ud vi kl i ngstendenser for Grønland Ressourcer og miljø i global sammenhæng H. C. Bach Jørgen Taagholt Udgivet af Kommissionen for videnskabelige Undersøgelser i Grønland Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder

Inger Kærgaard. FSC -mærkede udgivelser. - papir fra ansvarlige kilder Inger Kærgaard FSC -mærkede udgivelser - papir fra ansvarlige kilder Hvorfor vælge FSC-mærket papir? FSC-mærket er verdens hurtigst voksende mærkningsordning til bæredygtigt træ og papir. Ved at købe og

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten WWF Denmark Svanevej 12 2400 Copenhagen NV Denmark Tel. +45 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Vedr. opdateret strategisk miljøvurdering af efterforskningsaktiviteter og udnyttelse af olie og gas i Baffinbugten

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING DEN BLANDEDE PARLAMENTARISKE FORSAMLING AVS-EU Udvalget om Økonomisk Udvikling, Finanser og Handel 11.01.2010 UDKAST TIL BETÆNKNING om klimaforandringernes økonomiske og finansielle indvirkning på AVS-staterne

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN

DANMARK STYRKET UD AF KRISEN RESUMÉ DANMARK STYRKET UD AF KRISEN September 2009 REGERINGEN Resumé af Danmark styrket ud af krisen Danmark og resten af verden er blevet ramt af den kraftigste og mest synkrone lavkonjunktur i mange

Læs mere

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål

Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Side 1 af 6 Klima og Klode og folkeskolens Fælles Mål Det tværfaglige undervisningsforløb Klima og Klode bidrager i særlig grad til opfyldelse af trinmålene for fagene natur/teknik, biologi, geografi,

Læs mere

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt

IKKE TEKNISK RESUMÉ. Foreslået projekt IKKE TEKNISK RESUMÉ Foreslået projekt TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår, at der foretages en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og en prøvetagning af havbunden i det vestgrønlandske

Læs mere

Hvad er bæredygtighed? Brundtland

Hvad er bæredygtighed? Brundtland Hvad er bæredygtighed? Brundtland 2... 24. januar 2014 Bæredygtighed Er ikke et videnskabeligt faktuelt begreb, men et normativt princip, ligesom f.eks. Lovgivning Er baseret på en grundtanke om naturlige

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet

Fremtidsscenarier. For fødevareerhvervet Fremtidsscenarier For fødevareerhvervet Metode Kombination af scenarie og Delphiteknik Scenarie-teknik opstille en eller flere sandsynlige fremtider ud fra nutidens tendenser Delphi-teknik. eksperter bliver

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt:

Sælfangst i Grønland, set fra et fangersynspunkt: Grønlandsudvalget 2013-14 (Omtryk - 20-03-2014 - Yderligere præsentationer tilføjet) GRU Alm.del Bilag 46 Offentligt Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat The Association of Fishers & Hunters

Læs mere

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1

Roskilde tekniske gymnasium Klasse 1.4. CO2- Biler. Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper. Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 CO2- Biler, Lavet af: Anders, Mads H, Mads P og Kasper Anders, Mads H, Mads P, Kasper Side 1 Indholdsfortegnelse Forside side 1 Indholdsfortegnelse side 2 Indledning Side 3 Problemanalysen Side 4-6 Klimaproblematikken

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder?

Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Hvordan skaffer man mad til ni milliarder? Af: Kristin S. Grønli, forskning.no 3. december 2011 kl. 06:51 Vi kan fordoble mængden af afgrøder uden at ødelægge miljøet, hvis den rette landbrugsteknologi

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark

ZA5223. Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark ZA5223 Flash Eurobarometer 290 (Attitudes of Europeans Towards the Issue of Biodiversity, wave 2) Country Specific Questionnaire Denmark FLASH 290 BIODIVERSITY Q1. Har du nogensinde hørt om biodiversitet?

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg

Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Miljøvurderinger, Kyoto og Lomborg Af Urs Steiner Brandt og Niels Vestergaard Institut for Miljø- og Erhvervsøkonomi Syddansk Universitet Alle har en mening om miljøet, ikke mindst miljøvurderinger. Det

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0163 Bilag 1 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Udvalg for Videnskab og Teknologi Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet,

Læs mere

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse:

Prutbarometer. Varighed: Ca. en time. Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold. Løbsbeskrivelse: Prutbarometer Varighed: Ca. en time Hold: Der skal være 2-3 piger på hvert hold Løbsbeskrivelse: Løbet er et stjerneløb, der handler om, at pigerne skal producere varer. For at de kan det, skal de ud i

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde

Samfundsfag. Energi & Miljø. Enes Kücükavci. Klasse 1.4. HTX Roskilde Samfundsfag Energi & Miljø Enes Kücükavci Klasse 1.4 HTX Roskilde 22/11 2007 1 Indholdsfortegnelse Forside 1 Indholdsfortegnelse..2 Indledning.3 Opg1..3 Opg2..4 Opg3..4-5 Opg4..5-6 Konklusion 7 2 Indledning:

Læs mere

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland

Vedr. forslag til Vejledning til retningslinjer for seismiske offshore undersøgelser i Grønland WWF Verdensnaturfonden Svanevej 12 2400 København NV Tlf. 35363635 wwf@wwf.dk www.wwf.dk Grønlands Selvstyre Departementet for Natur, Miljø og Justitsområdet 3900 Nuuk Grønland paian@nanoq.gl København,

Læs mere

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes.

GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. GeoTema - Nordamerikas lande GeoTema 2014 Alle rettigheder forbeholdes. Forfatter: Mikkel Steen Illustrationer: Mikkel Steen Forside fotografi: Purestock Grafisk tilrettelæggelse: Mikkel Steen ISBN: 978-87-997440-5-3

Læs mere

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst

6 skarpe. om bæredygtig omstilling og vækst 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst NOAH s Forlag, 2011 Kolofon 6 skarpe om bæredygtig omstilling og vækst Denne publikation er udarbejdet af NOAH Modvækst ISBN: 978-87-91237-48-5 Udgivet af NOAH

Læs mere

2013 statistisk årbog

2013 statistisk årbog 2013 statistisk årbog Udenrigshandel Handelsbalance Handelsbalance Handelsbalancen viser værdien af udførslen af varer minus værdien af indførslen af varer. Bruttonationalproduktet (BNP) fremkommer ved

Læs mere

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA

MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA Organisation for erhvervslivet Marts 2010 MANGEL PÅ RÅMATERIALE KAN TVINGE PRODUKTION TIL KINA AF KONSULENT JOAKIM LARSEN, JOLA@DI.DK OG ERHVERVS-PHD. NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Kina har reelt monopol

Læs mere

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association

Bæredygtigt. design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13. Gitte Just. DDA Danish Design Association Bæredygtigt design anno 2013 Holm Lifestyle PR 23.01.13 Gitte Just danish design association Netværksorganisation for design og innovation Vi har fokus på, hvordan design skaber udvikling, merværdi og

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve December 2010 Geografi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve December 2010 1/23 G4 Indledning På rejse fra Laos til Chile Opgavesættet omhandler enkelte lande rundt om i verden. Rejsen begynder i Laos i Sydøstasien. Den fortsætter til England

Læs mere

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8.

Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. Udenrigsøkonomisk Analyse VI: Den økonomiske udvikling i Østersø-regionen Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 8. april 2015 Sammenfatning: Nærværende analyse af den økonomiske udvikling

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Inuvik, 21. juli 2014. Kære delegerede til ICC s 12. generalforsamling, Deres excellencer, ærede gæster.

Inuvik, 21. juli 2014. Kære delegerede til ICC s 12. generalforsamling, Deres excellencer, ærede gæster. Formandens beretning Ataatsimeersuarnermi Oqalugiaat Inuvik, 21. juli 2014 Kære delegerede til ICC s 12. generalforsamling, Deres excellencer, ærede gæster. Det er en stor ære at have været en del af Inuit

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009

World Wide Views. Det danske borgermøde. Spørgeskema. September 2009 World Wide Views Det danske borgermøde September 2009 Spørgeskema Første tema-debat Klimaforandringerne og deres konsekvenser Det er forskelligt fra person til person, hvordan man ser på klimaforandringer,

Læs mere

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland

Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland GUDP fiskeri workshop Aalborg d. 10/10-2013 (DanFish International) Fiskeindustriens muligheder eksempler og perspektiver fra Royal Greenland Niels Bøknæs, Projektafdelingen, Royal Greenland Seafood A/S

Læs mere

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram Nordisk seminar Nuuk 9. februar 2011 Kristian Birk Afdelingschef Vækst og Klima Footer indsættes via: 'Vis' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet

Læs mere

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010

TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP. Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 TAG KLIMAUDFORDRINGEN OP Preben Buhl Forbrugeraften i Lillerød Brugsforening 6. maj 2010 KLIMAET I NYHEDERNE Torsdag d. 10.9. 2009 FN S KLIMAPANEL (IPCC) DEN NATURLIGE DRIVHUSEFFEKT Sollys Drivhusgasserne

Læs mere