Dansk Boldspil-Union Fodboldens Hus DBU Allé Brøndby Download af materiale:

Transkript

1 Rundt om bolden

2 Dansk Boldspil-Union Fodboldens Hus DBU Allé Brøndby Download af materiale: Udarbejdet af: Lene B Terp Det nationale Videncenter KOSMOS/ Videncenter for Sundhedsfremme University College Syddanmark Lembckesvej Haderslev Lay-out: OddFischlein Tryk: Formegon Foto: 5

3 U21 / Links EM slutrunden i fodbold i Danmark i 2011 / U21 LINKS Dansk Boldspil Union, Her findes masser af eksempler på øvelser og lege i øvelsesbanken, landsholdsdatabase over alle spillere, information om alle DBU's landshold, samt træner-, dommer- og lederuddannelser Alt om U21 slutrunden 2011 i Danmark, UEFA, alt om fodbold i Europa, Fodboldens legestue, EMU, Undervisningsministeriet, Skoletube, Youtube, Facebook, University College Syddanmark, KOSMOS, videncenter for Børn, Sundhed, Kost og Motion, indhold Indledning 5 U21 slutrunden 2011 i Danmark 7 På stadion 11 Skitsen tegnes i matematik 13 - Arbejdsark Arbejdsark Arbejdsark Arbejdsark Tegn, mal eller byg en model af stadion i billedkunst 31 Design af spilletøj i håndarbejde 33 Skriv og syng en slagsang i musik 35 Brug bolden i fysik og idræt 37 Planlæg og spil en fodboldturnering i idræt og matematik 41 Matematik i fodboldturneringer 49 Den europæiske dimension - geografi og engelsk 50 Den gode historie dansk og billedkunst 53 Den gode historie i dansk 55 En historie i bevægelse i billedkunst 57 Fodbold (- og sundhed) i idræt 59 Et fodboldrollespil 60 - Bilag Bilag Bilag Bilag 4 65 Links

4 BLÅT HOLD Et fodboldrollespil / U21 BILAG 4 / Kortet kopieres i minimum tre eksemplarer. Et til læreren og et til evt. observatører, et til den valgte træner, så vedkommende kender spillernes roller, og et eksemplar som klippes ud til rollekort til den enkelte spiller. LAND: Målmand: Def.: 1 Forsøger at forhindre scoringer 2. Fungerer som ekstra sweeper Off.: 1. Bolden spilles ud i fødderne til nærmeste frie medspiller Central midtbane: Def.: 1. Stopper gennembrud på midten af banen. Off.: 1. Bliver centralt på banen i alle spillets faser 2. Er støttespiller og hele tiden spilbar 3. Spiller angriberne lige på eller i dybden Sweeper: Def.: 1. Forhindrer modstanderen i at score og afslutte på mål Off.: 1. Dribler med bolden fremad hvis muligt 2. Altid spilbar og støttespiller for midtbanespillerne 3. Spiller korte bolde til midtbane eller backs Angriber: Def.: 1. Arbejder sjældent defensivt Off.: 1. Scorer mål! 2. Udfordrer og finter konstant den direkte modstander 3. Spiller korte afleveringer til den anden angriber, den centrale midtbane eller ud til fremadløbende backs Venstre back: Def.: 1. Lukker for gennembrud på kanten 2. Hjælper sweeperen i forsvarsspillet Off.: 1. Udfordrer den direkte modstander på kanten 2. Spiller bolden til central midtbane eller til angriberne 3. Går med i angrebene så ofte som muligt Angriber: Def.: 1. Hjælper tit midtbanen med at forsvare Off.: 1. Scorer mål! 2. Udfordrer og finter konstant den direkte modstander 3. Spiller korte afleveringer til den anden angriber, den centrale midt eller ud til fremadløbende backs Højre back: Def.: 1. Lukker for gennembrud på kanten 2. Hjælper sweeperen i forsvarsspillet Off.: 1. Udfordrer den direkte modstander på kanten 2. Spiller bolden til central midtbane eller til angriberne 3. Går med i angrebet så ofte som muligt 4 65

5 U21 / Et fodboldrollespil BILAG 3 / Kortet kopieres og udleveres til BLÅT holds træner. Indledning / U21 BLÅT HOLD LAND: Oversigt over spillesystem, spillestil og løbebaner: MÅLMAND Spillestil: Bolden spilles op ad banen med korte afleveringer til nærmeste medspiller helst langs jorden. Spillerne udfordrer konstant den direkte modstander. Holdet vil hellere score en masse mål og spille 3-3 end vinde 1-0. Holdet og alle spillerne tænker hele tiden på at score mål og lave nogle finurlige finter. Indledning Dette materiale er udarbejdet af Det Nationale Videncenter, KOSMOS og Dansk Boldspil-Union i forbindelse med U21-EM slutrunden i fodbold, der spilles i Danmark i juni måned Målet med materialet er, at give gode eksempler på hvorledes man kan inddrage aspekter af fodbold i den daglige undervisning i skolen. Eksemplerne i materialet tager sit udgangspunkt i de forhold, der omgiver en international slutrunde i fodbold. På turen rundt i fodboldens verden stiftes der således bekendtskab med arbejdsopgaver for både arkitekter, designere, billedkunstnere, musikere, fysikere, matematikere, journalister, fotografer, tv-producere og fodboldtrænere og for eleven i matematik, billedkunst, håndarbejde, fysik, dansk, historie, geografi, musik, engelsk, idræt... Eksemplerne retter sig primært mod undervisningsforløb og Trin- og Slutmål i skolens mellemtrin og overbygning. Eksemplerne kan anvendes som inspiration til temauger, tværfaglige forløb eller alene i et enkelt fag, ligesom der også er lagt op til, at forløbene kan variere fra få lektioner til flere uger. Vi håber, du vil finde inspiration og gode ideer til undervisningen. Rigtig god fornøjelse! 64 5

6 RØDT HOLD Et fodboldrollespil / U21 BILAG 2 / Kortet kopieres i minimum tre eksemplarer. Et til læreren og et til evt. observatører, et til den valgte træner, så vedkommende kender spillernes roller, og et eksemplar som klippes ud til rollekort til den enkelte spiller. LAND: Målmand: Def.: 1. Forhindrer bolden i at gå i mål Off.: 1. Sparker 10 ud af 10 gange langt op til angriberen. 2. Alternativt trilles bolden ud til forsvarspiller som så sparker langt! Højre kantspiller: Def.: 1. Stop gennembrud på kanten Off.: 1. Hold bredden i spillet 2. Løb til baglinien og spil bolden ind mod mål 3. Løb ind mod mål til afslutning, når modsatte kant har bolden Venstre forsvarer: Def.: 1. Dækker modstanderens angriber op i egen forsvarszone. 2. Laver opbakning på anden forsvarsspiller. Off.: 1. Sparker bolden langt frem mod angriberen 2. Sparker bolden langt frem til kantspillerne Venstre kantspiller: Def.: 1. Stop gennembrud på kanten Off.: 1. Hold bredden i spillet 2. Løb til baglinien og spil bolden ind mod mål 3. Løb ind mod mål til afslutning, når modsatte kant har bolden Højre forsvarer: Def.: 1. Dækker modstanderens angriber op i egen forsvarszone 2. Bakker anden forsvarsspiller op. Off.: 1. Sparker bolden langt frem mod angriberen 2. Sparker bolden langt frem til kantspillerne Angriber: Def.: 1. Læg hårdt pres på modstanderens forsvarsspillere Off.: 1. Scor mål helst med hovedet! 2. Spil bolden videre til kanterne og løb ind i feltet. 3. Spil bolden tilbage til den defensive midtbane og løb ind mod mål Defensiv midtbane: Def.: 1. Stopper gennembrud på midten af banen Off.: 1. Spiller bolden frem til angriber eller kantspillere 2. Er støttespiller for angriber og kantspillere. 3. Ligger uden for målfeltet ved indlæg 6 63

7 U21 / Et fodboldrollespil BILAG 1 / Kortet kopieres og udleveres til RØDT holds træner. U21 slutrunden 2011 i Danmark 2011 / U21 RØDT HOLD LAND: U21 slutrunden 2011 i danmark Oversigt over spillesystem, spillestil og løbebaner: MÅLMAND Spillestil: Der spilles ud fra en stærk defensiv organisation. Holdet vil hellere vinde 1-0 end spille uafgjort 3-3. Der er størst chance for at score mål, når bolden er i modstanderens målfelt, så derfor skal bolden sparkes/spilles derop så ofte og så hurtigt som muligt. Bolden spilles/sparkes hurtigst muligt op på modstanderens banehalvdel efter bolderobring. Her forsøger spillerne at komme til at afslutte på mål. Hvis modstanderne får fat i bolden, forsøger holdet hurtigt at generobre den. Fra den 11. til 25. juni 2011 vil otte nationer dyste om at blive Europas bedste U21-landshold. Det kommer til at ske i Danmark. To år tidligere fulgte tilskuere den lignende slutrunde i Sverige. 750 journalister skrev over artikler og sendte timers tv til knap 100 millioner tv-seere i 45 lande. I Danmark 2011 vil det blive endnu større. Så stort, at det uden tvivl bliver den største fodboldbegivenhed nogensinde på dansk grund. Som værtsnation er Danmark allerede sikret en plads i slutrunden, mens de resterende syv nationer (Spanien, Island, Hviderusland, England, Ukraine, Tjekkiet og Schweiz) har været gennem en kvalifikationsturnering og to play off-kampe, inden de havde sikret sig billet til selve slutrunden. Udover at kæmpe om EM-medaljer vil de tre bedste nationer også kvalificere sig til OL-slutrunden i London i Slutrunden går helt tilbage til 1967, men først fra 1976 blev det ændret, så der var tale om en turnering med en aldersgrænse på 21 år. Siden da har ni nationer fordelt 18 titler imellem sig. Store fodboldspillere har trådt deres tidlige karriereskridt i turneringen, og mange internationale superstjerner er udklækket undervejs. På hjemmesiden kan du læse mere om slutrundekampene og turneringens historie. Spillerne Spillerne fra de otte nationer spiller til dagligt i fodboldklubber spredt ud over hele Europa, og det er kun i forbindelse med landskampe og slutrunder, at de otte landstrænere har en reel mulighed for at træne med spillerne. Landsholdet samles typisk seks til otte gange om året, hvor de spiller landskampe. Spillerne er alle fuldtidsprofessionelle og lever udelukkende af at spille fodbold. Dog er der enkelte, der vælger at tage en uddannelse sideløbende med fodboldkarrieren. De fleste er startet med at spille fodbold i en alder af 5-7 år, og bag udtagelsen til U21-landsholdet ligger udover et åbenlyst talent også en kæmpe træningsindsats og planlægning; udholdenhed; stædighed og konkurrencelyst. Spillerne ved sommerens slutrunde skal være født 1. januar 1988 eller senere, således at spillere, der er 21 år eller yngre i kvalifikationsrunderne, er aldersberettiget til at følge deres landshold hele vejen til slutrunden. Derfor kan man under slutrunden opleve spillere på op til 23 år. Der er ingen restriktioner for spillere, som har optrådt på det nationale A-landshold, derfor kan både Simon Kjær og Christian Eriksen trods deres debut på A-landsholdet stadig komme i betragtning til U21-truppen, da de opfylder UEFA s krav om alder og nationalitet. Trænerne Trænerne har forskellige baggrunde, men fælles for mange er, at de selv har spillet på højeste internationale niveau, hvilket er tilfældet for blandt andre danske Keld Bordinggaard, der opnåede fire landskampe, samt engelske Stuart Pearce, der i perioden opnåede 75 landskamp for England. Udover Keld Bordinggaard og Stuart Pearce er de seks øvrige trænere: Jakub Dovalil, Tjekkiet, Pavlo Yakovenko, Ukraine, Luis Milla, Spanien, Pierluigi Tami, Schweiz, Eyjólfur Sverrisson, Island samt Georgi Kondratyev, Hviderusland. Dommerne Internationalt set opererer man med fem dommerniveauer. Dommerne bliver registreret som FIFA-dommere, selvom ordningen i Europa administreres af det europæiske fodboldforbund, UEFA. Der er som bekendt ingen regler uden udtagelser, men til en U21-slutrunde vil man typisk udpege dommere fra kategori 2 og 3, som, man vurderer, har et potentiale til at rykke op i rækkerne og dermed blive blandt de kommende topdommere i Europa. I Sverige udpegede man seks dommere, der alle kom fra lande, der ikke havde kvalificeret sig til turneringen, heriblandt danske Peter Rasmussen. Herudover blev der udpeget otte linjedommere, og så fik Sverige mulighed for at udpege to fjerdedommere. Dommerne var typisk i midten af 30erne. Som FIFA-dommer dømmer man i højeste række i det land, man kommer fra, og blandt de største fodbold- 62 7

8 U21 / U21 slutrunden 2011 i Danmark 2011 Et fodboldrollespil / U21 alle spillere vil uanset niveau få færre boldberøringer og være mindre involveret i spillet. Hver elev får tildelt en taktisk rolle i forhold til en spilposition på et fodboldhold. Rollekortene tager udgangspunkt i to forskellige spillestile. På det ene hold forsøger spillerne konstant at drible og finte modstanderne, mens det på det andet hold spilles mere direkte mod mål og med længere afleveringer. Tag dog kun de inaktive roller i brug, hvis det bliver absolut nødvendigt Ekspertanalyse efter kampen: - Hvorledes løser holdene de taktiske opgaver? - Er der synlige forskelle i de to holds spillestile og spillesystemer? - Reportage fra kampen til skolebladet Samaritter, ambulance-folk og cheerleaders Dommer og linjedommere nationer, såsom Spanien, Tyskland og England, er det faktisk noget, som kan gøres fuldtids, mens man i Danmark som oftest har dommergerningen som en hobby ved siden af et normalt arbejde i dagtimerne. UEFA Det europæiske fodboldforbund, UEFA, blev grundlagt i Basel, Schweiz, den 15. juni Blandt stifterne var Danmark, der som belønning fik valgt DBUs formand Ebbe Schwartz som UEFAs første præsident. En post, han besad til UEFA er en af FIFAs seks kontinentale fodboldforbund i verdenen. Siden grundlæggelsen har det europæiske fodboldforbund arrangeret slutrunder for landshold og klubturneringer med europamesterskabet for A- landshold og Champions League for klubhold som de to fyrtårne. Herudover arrangerer UEFA slutrunder for de øvrige landshold samt sikrer udvikling inden for træner- og dommeruddannelse, græsrodsfodbold, futsal og meget mere. UEFA bruger også betragtelige ressourcer på at udvikle de administrative færdigheder i de 53 europæiske fodboldforbund for på den måde også at sikre den optimale udvikling på alle niveauer inden for fodboldverdenen. Da UEFA blev grundlagt skete det med blot tre fuldtidsansatte og 25 medlemsnationer. Med murens fald i Berlin i 1989 og succesen med implementeringen af Champions League er begge tal steget dramatisk. I dag tæller UEFA hele 53 medlemsnationer, som bliver styret af mere end 500 ansatte, der primært befinder sig i de to bygninger ved Genevesøen i Nyon, Schweiz. DBU Dansk Boldspil-Union blev dannet i 1889 for at fremme boldsport i Danmark, hvilket primært var møntet på tennis og kricket, men unionen rummede også den spirende sport, fodbold. Der skulle dog gå godt 20 år, før den første landskamp blev spillet i 1908 i forbindelse med den olympiske slutrunde i London. Her vandt Danmark 9-0 over Frankrig B, og tre dage senere slog Danmark Frankrigs A-landshold med 17-1 blandt andet på 10 mål af Sophus Krølben Nielsen, hvilket stadig er rekord. Fra starten var DBU et af Europas pionerlande, og var med til at stifte både FIFA i 1904 og UEFA i DBUs formål er beskrevet i DBUs love således: DBUs formål er som dansk fodbolds enhedsorganisation at repræsentere dansk fodbold officielt udadtil samt at fremme og udvikle dansk fodbold både nationalt og internationalt. Dette formål søges blandt andet nået ved at udskrive nationale turneringer, at arrangere landskampe, at varetage uddannelsen af spillere, ledere og trænere, at føre tilsyn med uddannelsen af dommere, og at udgive love for fodbold og give bindende fortolkninger af disse. I praksis betyder det, at man, som det er tilfældet i UEFA, arrangerer lokale, regionale og nationale turneringer. Sørger for at tilbyde uddannelse til træner, ledere og dommere og som et centralt element at forestå talentudvikling af de allerbedste danske fodboldspillere ved hjælp af programmer såsom A+ samt i praksis i form af diverse landshold på herre- og kvindesiden. Siden DBU blev grundlagt i 1889 har mere end 3000 spillere deltaget i over 3200 landskampe med højdepunktet en junidag i 1992, hvor herrelandsholdet kronede en eventyragtig turnering med at løfte EMtrofæet højt mod den svenske aftenhimmel. Til dato er Katrine S. Pedersen den spiller, der har trukket i den røde/hvide trøje flest gange, hvilket hun har gjort i 189 tilfælde, hvoraf de 170 var A-landskampe. På herresiden er det Martin Jørgensen, der har rekorden, med 154 kampe, hvoraf de 100 var for A-landsholdet. Udover landshold og turneringer går en stor del af DBUs arbejde på at påvirke omverdenen eksempelvis via holdningskampagner til fairplay og forældreopførsel; udarbejdelse af it-systemer, der gør klubbernes hverdag nemmere, samt at udfordre etablerede hold- Holdene er her beskrevet som to farver, rød og blå, men eleverne kan evt. vælge at være forskellige lande og derefter navngive rollekortene med spillere fra de respektive lande. Organisering af rollespillet: Materialer: To fodboldmål (7-mands eller 11-mands) og hvad størrelsesmæssigt svarer til ca. en halv fodboldbane, meter x meter. En bold og overtræksveste eller bånd til det ene hold. Bilagene 1-4 kopieres, så de kan udleveres til de to hold. Rollekortene trykkes evt. på farvet papir (rødt og blåt), klippes ud og lamineres. Klassen deles i hold af 7-10 elever. Er der flere end 20 aktive elever, laves et tredje hold. Hvert hold vælger en træner, som er ansvarlig for opvarmningen og for at taktikken overholdes. De to hold trækker lod om at blive enten Rødt eller Blåt hold. De to hold vælger et land og eleverne giver rollekortene navne på spillere fra de pågældende lande, og som matcher de beskrevne roller og opgaver. Rollekortene lægges med beskrivelserne nedad, og hver spiller fra de respektive hold trækker et kort. I 1. halvleg skal hver spiller forsøge at udfylde den på kortet beskrevne rolle. Alle spillere skal benyttes. Ved udskiftning overtager den indskiftede spiller kortet/rollen fra den udskiftede. I 2. halvleg skal træneren i samarbejde med spillerne forsøge at fordele rollerne hensigtsmæssig i forhold til den enkelte spillers færdigheder i relation til taktikken, rollekortene og holdet. Der spilles to halvlege af min alt afhængigt af samlet tid. Lav evt. en revanche-kamp, hvor der i perioden mellem de to kampe arrangeres træning af eleverne selv. Andre roller/opgaver: Det sker, at elever ikke kan være fysisk aktive i idrætsundervisningen, så her er beskrevet nogle roller til dem. Differentiering Lad de øvede fodboldspillere være eksperterne, men gør dem klart, at det er en holdopgave, som skal løses. De vil blive udfordret på den måde, at de skal sætte ord på deres fodboldviden, de skal udvise stor grad af samarbejde og lederevne. Måske vil de finde ud af på holdet, at den bedste leder ikke nødvendigvis er den bedste fodboldspiller og omvendt. De uøvede skal forsøge at udfylde nogle roller, som vil være nødvendige, for at spillet kan lykkes. Måske oplever de, at de kan mere eller noget andet, end de tidligere har været klar over eller prøvet. Forsøg at dele holdene op, så der er både øvede og uøvede på begge hold. Er to klasser slået sammen, kan det evt. være en ide at lade to øvede hold spille mod hinanden og to uøvede mod hinanden. Der skal helst ikke være flere end 8-9 aktive på begge hold, hvis der spilles 7 mod 7, da for mange udskiftere minimere den aktive spilletid. Er der målvogtere i klassen så spil på 11-mandsmål. Benyt ellers 7-mandsmål. Evaluering Samtale om roller, taktik, fairplay, fodbold- og idrætskultur, intensitet, fodbold som motion. Kunne de to hold følge den fastlagte taktik og roller, og kunne deltagerne udfylde de opstillede roller, og hvad skete der, hvis de ikke kunne? Hvorledes greb de øvede boldspillere spillet an? Hvad gik godt, og hvad gik ikke så godt? Hvorfor og hvornår var det ikke muligt at følge taktikken? Hvorledes gik det, da holdene selv skulle fordele roller efter kompetencer? Se evt. efterfølgende eller før fodboldforløbet en fodboldkamp på det lokale stadion, hvor eleverne analyserer kampen og spillernes roller på banen eller se en landskamp. Snak med eleverne om roller, relationer og samarbejde. Hvordan var intensiteten i spillet, og var der fysisk forskel på at spille de forskellige pladser og roller? 8 61

9 U21 slutrunden 2011 i Danmark 2011 / U21 Et fodboldrollespil 12 I skoleidrætten er der elever med stor spilforståelse og tekniske fodboldfærdigheder, og så er der elever, som aldrig har spillet fodbold altså bortset fra de gange, hvor de er blevet benyttet som venstre back, fordi man ellers ikke kunne spille elleve mod elleve Dette rollespil er en hjælp til de elever, som aldrig har forstået begreberne og rollerne i fodboldspillet, og samtidig sætter det krav til de rutinerede fodboldspillere om samarbejde, vejledning og ansvar. Formålet med Fodboldrollespillet er at få viden om taktiske forhold i fodbold, egne færdigheder i forhold til tildelte roller, fairplay og udnyttelse af den enkelte elevs ressourcer til gavn for både den enkelte elev og holdet som helhed. Fodboldrollespillet er i udgangspunktet et 7-mandsspil, men I kan evt. også spille 6 mod 6 eller op til 9 mod 9. Der kan selvfølgelig også spilles 11 mod 11, men jo flere med- og modspillere, jo mere kompleks bliver spillet, og jo sværere er det at være uøvet, og ninger til, hvordan man ønsker træning af børn i form af projektet Holdninger og handling. UEFA U21-EM 2011 slutrunden Slutrunden i Danmark er bygget op omkring to grupper bestående af fire hold. De fire hold møder hinanden, hvor en sejr giver tre point, mens der er et point for uafgjort. De to bedste placerede hold i hver gruppe går videre til de to semifinaler, hvor de to vindere mødes i finalen på Aarhus Stadion den 25. juni klokken Gruppe A består af Danmark, Schweiz, Hviderusland og Island. Gruppe B består af Tjekkiet, Ukraine, Spanien og England. Spillesteder Slutrundekampene til UEFA U21-EM 2011 bliver afviklet på de fire jyske stadions i Aarhus, Aalborg, Herning og Viborg. Du kan læse mere om faciliteterne og historien bag de fire flotte stadions her: Billetter til kampene Billetsalget, som forventes at starte i starten af februar 2011, vil blive administreret af BILLETnet, som også står for billetsalget til DBUs landskampe og pokalfinaler. Til de 12 gruppekampe, to semifinaler og finale vil der være i omegnen af billetter. Langt hovedparten af disse billetter vil blive sat til salg, men der vil også blive reserveret billetter til de otte deltagerlande, pressen, sponsorer, de fire værtsbyer, UEFA og DBU. Billetpriserne vil blive inddelt i tre kategorier, og der vil være masser af muligheder for at se kampene sammen med familie, venner, klassen og fodboldholdet til en overkommelig pris. Enten ved køb af enkeltbilletter eller som en del af den lange række af specielle tilbud, som man kan benytte sig af fra februar måned. Læs meget mere på Kampprogrammet er fastsat således: Dato Tid Kamp Spillested Lør 11/6 18:00 Hviderusland - Island Aarhus Stadion Lør 11/6 20:45 Danmark - Schweiz Aalborg Stadion Søn 12/6 18:00 Tjekkiet - Ukraine Viborg Stadion Søn 12/6 20:45 Spanien - England Herning Stadium Tir 14/6 18:00 Schweiz - Island Aalborg Stadion Tir 14/6 20:45 Danmark - Hviderusland Aarhus Stadion Ons 15/6 18:00 Tjekkiet - Spanien Viborg Stadion Ons 15/6 20:45 Ukraine - England Herning Stadium Lør 18/6 20:45 Island - Danmark Aalborg Stadion Lør 18/6 20:45 Schweiz - Hviderusland Aarhus Stadion Søn 19/6 20:45 England - Tjekkiet Viborg Stadion Søn 19/6 20:45 Ukraine - Spanien Herning Stadium Semifinale Ons 22/6 18:00 Semifinale 1 Viborg Stadion Ons 22/6 21:00 Semifinale 2 Herning Stadium Finale Lør 25/6 20:45 Vinder SF1 - Vinder SF2 Aarhus Stadion 12 Fodboldrollespillet er beskrevet første gang i Inspirationsmateriale, Aktiv Rundt i Danmark, 2005 og igen i 2010 i artikler af Lene B Terp 60 9

10 Fodbold (- og sundhed) i idræt / U21 Fodbold (- og sundhed) i idræt Det er oplagt at arbejde med fodbold i idræt. Fodbold og idræt kan trækkes ind tværfagligt i forhold til de øvrige eksempler på forløb, men det kan også stå alene, og så kan der arbejdes med tekniske og taktiske færdigheder, grundlæggende bevægelser, sammenspil, småspil og fairplay, men fodbold har også vist sig at være sundt! Forskere fra Institut for Idræt i København har gennemført flere studier som omhandler sammenhængen mellem fodboldtræning og forskellige sundhedsparametre, og studierne viste i høj grad en positiv sammenhæng mellem fodbold og sundhed. 11 Dårlig fysisk forfatning, som følge af en øget tendens til en inaktiv livsstil, er en ikke uvæsentlig årsag til en øget forekomst af hjertekarsygdomme, type 2 diabetes, muskel-skelet besvær og skader og stofskifte relaterede risikofaktorer, og når den inaktive livsstil skal udskiftes med en langt mere aktiv, sker det oftest ved at starte med løb, forskellige former for fitness og styrketræning, men det kan også opnås i fodbold. Fodbold indeholder mange forskellige intense former for bevægelse: Accelerationer, sprint, retningsskift, spark, spring, løb og gang forlæns, sidelæns og baglæns, tacklinger og nærkampe, hvilket effektivt stimulerer muskler, knogler, sener, led og konditionen. Udover de fysiologiske parametre er der også tekniske, taktiske og sociale aspekter involveret i fodboldspillet. På TV eller stadion ser vi oftest fodboldspillet udført af 22 fuldtidsprofessionelle idrætsudøvere, som har utallige boldberøringer og træningstimer bag sig. Det er kampe som indeholder konkurrence, regelbrud, spil om point, egoisme men også unikt udførte tekniske detaljer og samspil, som ser legende let ud. Disse detaljer er ikke mulige at udføre uden træning, og de mest spektakulære kan kun udføres, efter at spilleren i timevis har eksperimenteret og leget med bolden. I spillet skal handlingen udføres med med- og modspillere omkring sig, og mens man er i løb. Endvidere er det også vigtigt, at medspilleren er klar til at modtage afleveringen. Mange faktorer skal altså falde i hak for at fodboldspillet går op i en højere enhed. Det er fodbold på et niveau, hvor spillet ikke nødvendigvis længere har en sundhedseffekt, når man ser på antallet og graden af skader og belastning af kroppen generelt, men kigger man på spillernes kondition, blodtryk, fedtmasse, risiko for type 2 diabetes og lignende parametre, som ofte forbindes med en positiv sundhedsprofil, så er selv fodbold på det niveau forbundet med en positiv sundhedsprofil. Det gode er så, at fodbold i nævnte forskning har vist akkurat de samme positive effekter på uøvede boldspillere, og selv uden nogen form for forudgående kendskab og fodbolderfaring oplevede deltagerne en fysiologisk, mental og social forbedring. Og sammenlignet med aktiviteter som styrketræning og løb var der klart større forbedringer i fodboldgrupperne. I mange af studierne var forsøgspersonerne voksne mænd og kvinder, og det kan selvfølgelig ikke ukritisk overføres til børn og unge, ligesom man også må overveje de anvendte træningsmetoder og miljø i studierne og den motivation, der har været hos forsøgspersonerne til at deltage aktivt i spillet. Alt andet lige kan man ikke forvente, at der er en positiv sammenhæng mellem det at stå passivt i et hjørne af fodboldbanen og de målte sundhedsparametre, og det vil således højst sandsynlig ikke være nok at dele eleverne i to hold og så spille en fodboldkamp medmindre alle deltagere er aktive og involveret i spillet. Det skal måske gribes lidt anderledes an. Men hvad kan vi gøre, for at eleverne er aktive og involverede i en fodboldkamp? En af metoderne er at ændre på holdstørrelserne. Jo færre på et hold, jo flere boldberøringer og involvering i spillet og større mulighed for succes. Eksempler på organisering af småspil kan se i afsnittet, Fodboldturnering i matematik og idræt. Jo bedre tekniske, taktiske og fysiske forudsætninger eleven har, jo større involvering kan man også forvente ikke mindst hvis med- og modspillere er på samme niveau. Elementer af spillet kan øves i småspil, overtalsspil og fx sparke og skudøvelser. En anden mulighed er, at øge elevernes kendskab og forståelse for fodboldspillets roller og færdigheder. Den sidste mulighed gives der et eksempel på her. Eksemplet kan evt. kombineres med fysiske målinger, pulsmålinger mm. i relation til sundhed og træningsfysiologi

11 U21 / EM slutrunden i fodbold i Danmark i 2011 På stadion / U21 På stadion Stadion skal bygges, græsset skal gro (eller rulles ud), banen skal måles op, spillere og dommere skal klædes på til begivenheden, og publikum skal have slagsangen parat! Det er alt sammen med til at skabe en festlig ramme for en fodboldkamp, og i dette kapitel prøves nogle af opgaverne af i matematik, billedkunst og håndarbejde. I matematik arbejdes der med den geometriske dimension, hvor grundplan af stadion tegnes enten ved opmåling af virkeligheden eller ud fra skitser og mål angivet her i materialet. Derefter kan der arbejdes videre i billedkunst, hvor skitserne bliver til tegninger eller små modeller af virkeligheden. Det kan også være, at billedkunstforløbet alene indeholder en tur til stadion, der ender i et abstrakt maleri af mennesker i bevægelse. En oplevelse på stadion er allermest festlig, når tribunerne er fyldte med fans klædt i favoritholdets farver, og når slagsangene bølger frem og tilbage og bliver holdets tolvte mand. I håndarbejde arbejdes der med at designe det nye spilletøj, og i musik øves nationalsangen og nye slagsange komponeres. Fra Fælles Mål i idræt Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at mestre teknik fra såvel individuelle idrætter som holdidrætter planlægge taktiske oplæg i forskellige idrætslige spil og holdidrætter anvende digitale muligheder i forbindelse med fysisk aktivitet, fysiologi og anatomi forstå betydningen af egen indsats i forhold til det fælles resultat erkende og beherske egne reaktioner, både fysiske og psykiske kende til idrættens betydning for livskvalitet, sundhed, livsstil og levevilkår vurdere forskellige motionsformer reflektere over etik og moral i idrætsaktiviteter mestre regler fra såvel individuelle som holdidrætter vurdere idrættens betydning i internationale sammenhænge, herunder store idrætsbegivenheder (9. kl.) 11 Referencer: Recreational football as a health promoting activity: a topical review, Krustrup, Aagaard, Nybo, Petersen, Mohr & Bangsbo. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): 1-13 Football to tackle overweight in children, Faude, Kerper, Multhaupt, Beziel, Junge & Meyer. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): The development of social capital through football and running: studying an intervention program for inactive women, Ottesen, Jeppesen & Krustrup. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1): Activity profile and physiological respone to football training for untrained males and females, elderly and youngsters: influence of the number of players, Randers, Nybo, Petersen, Nielsen, Christiansen, Bendiksen, Brito, Bangsbo & Krustrup. In Scand J Med Sci Sports 2010: 20 (suppl. 1):

12 En historie i bevægelse i billedkunst / U21 En historie i bevægelse I billedkunst I billedkunst sættes der fokus på den praktiske billedfremstilling, kundskab om billeder og visuel kommunikation. Eleverne får mulighed for at arbejde med at udvikle deres billedsprog, og omdrejningspunktet for arbejdet med billeder i denne sammenhæng kunne være mennesker i bevægelse. Eksempel på forløb Eleverne undersøger og henter inspiration fra andre steder hvor mennesker i bevægelse er fremstillet. Aviser, tv-billeder, malerier, tegninger.. Eleverne fotograferer, tegner, maler billeder af mennesker i bevægelser Eleverne samarbejder med journalister og redaktører om at lave beskrivende og kommunikerende billeder til nyhedsindslag, reportager, avisartikler, fortællinger mm. Fra Fælles Mål i Billedkunst fra slutmål i valgfag Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at udtrykke sig i plant, rumligt og digitalt billedarbejde iagttage, beskrive, fortolke og vurdere billeder analysere og reflektere forskellige fagområders brug af visuelle fremstillinger analysere og reflektere mediernes brug af visuelle fremstillinger til belysning af forskellige sagforhold kommunikere betydninger, meninger og holdninger i visuelle udtryk udvikle elevernes visuelle og kommunikative kompetencer inden for det multimediale område 12 57

13 Skitsen tegnes i matematik / U21 Skitsen tegnes i matematik Når en skitse af stadion skal tegnes, arbejdes der med den geometriske dimension af matematikken, og i eksemplet her er der lagt op til, at eleverne skal gengive og tegne grundplan af stadion - evt. i en tredimensionel form. Alt efter forudsætninger og klassetrin kan der justeres på opgaver og krav. Eksempel på forløb Forløbet med at tegne en skitse af stadion kan tage sin begyndelse på tre forskellige måder. 1. Eleverne tager en tur til det lokale EM-stadion, hvor bane, tribuner mm. måles. Husk at sikre, at I kan få adgang til stadion! Opmålingerne kan evt. støttes med informationerne i dette materiale 2. Billeder og skitser af de fire EM-stadions i dette materiale er alene udgangspunktet for skitserne, og eleverne kan evt. arbejde med forskellige stadions 3. Har I ikke mulighed for at besøge et af de fire EMstadions, kan I besøge byens lokale stadion eller skolens fodboldbane og foretage målinger og beregninger af disse Derefter laves der en model af stadion i det rette målestoksforhold. Alt efter klassetrin og niveau kan der differentieres i forhold til opgaven. Hvor detaljeret skal tegningen være, skal stadion tegnes i ét plan, eller skal det tegnes tredimensionelt? I forbindelse med udarbejdelsen af en skitse af stadion, kan der arbejdes med flere typer af opgaver. Opmåling, målestoksforhold og indbyrdes placering af forskellige elementer, og hvor lang og bred er banen? Hvor stort er målfeltet? Hvor mange siddepladser er der? Hvor høj, lang og bred er tribunen? Hvor langt er der fra banen og ud til tribunen? Hvor høje er lysmasterne? Hvor er spillerboksene placeret? Loungen? Indgange mm? Derudover kan der arbejdes med udregning af arealer, omkreds og rumfang på forskellige geometriske figurer. Hvad er radius af midtercirklen? Hvad er rumfanget af Herning Stadion? Hvad er arealet af en fodboldbane og hvor mange gange kan dit værelse ligge på en fodboldbane? Hvor mange forskellige typer geometriske figurer er der på en fodboldbane? Hvordan kan man udregne højden af en lysmast, når man ikke kan nå toppen med et målebånd? En fodboldbane Fodbold spilles på en bane, der ifølge reglerne må være mellem 91 og 120 meter lang og mellem 45 og 91 meter bred, dog ikke kvadratisk! Rammerne for fodboldkampen kan således være meget forskellige alt afhængig af hvor kampen spilles, så i 2008 blev det vedtaget, at en international standardbane skal være 105 meter lang og 68 meter bred. Derudover skal der være linjer, der markerer midten af banen, midtercirklen, straffesparksfeltet og målfeltet, og I hver ende af banen står der et mål. Fra Fælles Mål i matematik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til.. I arbejdet med geometri at Benytte geometriske begreber og metoder til beskrivelse af objekter og fænomener i dagligdagen (6.kl) Undersøge og konstruere enkle figurer i planen (6. kl.) Kende grundlæggende geometriske begreber som linjer, vinkler, polygoner og cirkler (6. kl.) Arbejde med tredimensionelle modeller og enkle tegninger af disse (6. kl.) Arbejde med enkle eksempler på målestoksforhold og ligedannethed i forbindelse med tegning (6. kl.) Undersøge metoder til beregning af omkreds, areal og rumfang i konkrete situationer (6. kl.) Kende og anvende forskellige geometriske figurers egenskaber (9.kl.) Fremstille skitser og tegninger efter givne forudsætninger (9.kl.) Benytte grundlæggende geometriske begreber, herunder størrelsesforhold og linjers indbyrdes beliggenhed (9.kl.) Undersøge, beskrive og vurdere sammenhænge mellem tegning (model) og tegnet objekt (9.kl.) Kende og anvende målestoksforhold, ligedannethed og kongruens (9.kl.) Kende og anvende målingsbegrebet, herunder måling og beregning i forbindelse med omkreds, flade og rum (9.kl.) Bruge it til tegning, undersøgelse, beregninger og ræsonnementer vedrørende geometriske figurer (9.kl.) 56 13

14 U21 / EM slutrunden i fodbold i Danmark i 2011 Den gode historie i dansk / U21 Aalborg Stadion Arbejdsark 1 Den gode historie i dansk Se mere om stadion og turneringen på Eksempel på forløb Først og fremmest skal redaktionen etableres. Hvilke opgaver og ansvarsområder skal fordeles? Overvej om rollerne skal være for hele forløbet, eller om der skal skiftes ud undervejs, alt afhængigt af hvor lang tid I benytter til forløbet. Forløbet kan også organiseres, så klassen deles i mindre grupper, der alle har en opgave med at fremstille artikler til net-avisen samt indslag til web-tv. Eksempler på funktioner og arbejdsopgaver: Redaktør/web-master: Indsamle og opsætte materiale fra journalister og fotografer Have det overordnede overblik over de forskellige gruppers arbejde Være i stand til at opsætte deadlines Journalister: Samarbejde med fotograferne og redaktørerne Lave en uddybende artikel og en fængende billedtekst Opsøge og indsamle viden til artikler og indslag på videokanal Fotografer Tage billeder og videofilme Samarbejde med journalister omkring de billeder, der skal tages TV-producer Samarbejde med redaktørerne Sammensætte videoklip fra reportager med speak og studiebilleder Eksempler på indhold i net-avis og web-tv Baggrundsartikler og historisk viden om fodbold og U21-EM slutrunden Nyhedsindslag Reportage fra kampe, fan-grupper, stadion, hjælpere (og evt. spillere og trænere hvis adgang) Stadion før og efter kampe.. I forløbet arbejdes med mindmapping og powerpoint i forbindelse med brainstorm. Der arbejdes med journalistiske genrer såsom research, artikel, deadline, billedtekst, videobilleder. Der arbejdes med digitalt kamera og arbejdes med billedtekst hertil. Der arbejdes med video og videoredigering. Der oprettes forum for net-avisen og net-tv på enten en åben eller en lukket kanal på internettet. Fora kan oprettes på enten skolens intranet eller gratis fora, som facebook.com, youtube.com, skoletube.dk. Disse tillader også flere forskellige fil-typer til upload, og det er muligt både at lave åbne og lukkede grupper/kanaler. IT-Praksis Lydoptagelser: De fleste mobiltelefoner indeholder en diktafon, ellers kan en bærbar computer benyttes, samt et gratis lydprogram. 10 Billeder- og videooptagelser: Der skal bruges et eller flere digitale kameraer og videokamera, men igen kan elevernes mobiltelefoner være et glimrende alternativ og supplement. Ligesom web-cam også kan benyttes. Videooptagelser kan redigeres i fx Moviemaker. Tv-oplæsere Samarbejde med journalister, fotografer og tv-producere Udvælge og oplæse baggrundsviden og kæde indslag sammen Eksempel: Audacity I kan finde en vejledning til programmet under Lærer i grundskolen, Musik på 55

15 Skitsen tegnes i matematik / U21 Arbejdsark 1 Aalborg Stadion Mål Længde af tribunebygning på længdesiden af banen: 112 meter Højde på tribunen på langsiden af banen: 15 meter Længde af endetribunen på breddesiden af banen: 113 meter Højde på endetribuner: 11 meter På sydsiden er der 15.m. og på nordsiden er der 8 m. til tribunebanden. Højde på lysmaster: 36 meter Antal siddepladser under U21-EM: Målestoksforhold på tegning kan beregnes ud fra måling af midterlinjen på fodboldbanen, der er 68 meter

16 Den gode historie dansk og billedkunst / U21 Den gode historie Dansk og billedkunst Journalist for en dag? Eller for en slutrunde? Sportsnyhederne har sine faste sider i stort set en hvilken som helst avis. Ja, der udgives sågar aviser kun med fodbold som tema. Der er tv-kanaler, der kun sender sport, og hvilket andet område kan prale af at have sine helt egne minutter af daglige nyheder i den bedste sendetid (hvis vi ser bort fra Vejret..)? Sporten fylder en del i medierne. Og nu kommer også et eksempel på, hvorledes sporten og fodbold får en plads i undervisningen I forløbet hvor EM-slutrunden kobles med danskundervisningen kan der arbejdes med journalistiske teknikker og relevante opgaver, der fremmer elevernes forståelse for, hvordan det at skrive kan sætte spor. Elevernes nygerrighed og evne til at kunne tænke problemorienteret er centralt i denne proces. Når projektet går i gang, er der desuden mulighed for differentiering, da forskellige opgaver skal varetages for at få nyhederne og historierne ud. Et andet ben i dette eksempel er at inddrage IT i undervisningen. Eksemplet lægger op til, at eleverne skriver net-avis og laver web-tv (og/eller måske radio?). 9 Fra Fælles Mål i Dansk kunne lede møder og styre diskussioner udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form, der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form læse tekster flydende op med tydelig artikulation og fortolkende betoning lytte aktivt og forholde sig åbent, analytisk og vurderende til andres 9 Husk at sikre, at I har tilladelse til at vise billeder og video inden forløbet starter og afgør om, elevernes net-avis og web-tv skal lægges ud til offentlig adgang, eller om det skal være på skolens Intranet eller på en lukket kanal i et andet forum (Facebook.com, youtube.com, skoletube.dk eller lignende). mundtlige fremstilling bruge kropssprog og stemme som udtryksmiddel afpasset efter genre og kommunikationssituation læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og i digitale medier til egen læsning og opgaveløsning beherske skriftsproget i forskellige genrer indsamle stof og disponere indholdet, så det fremmer hensigten med kommunikationen skrive struktureret og med bevidste valg i en form, der passer til genre og kommunikationssituation forholde sig til korrekt stavning og formel sproglig korrekthed i egne og andres tekster layoute tekster, så det fremmer kommunikation og vidner om æstetisk bevidsthed skrive på computer med hensigtsmæssig skriveteknik og bruge computeren som redskab kunne anvende informationsteknologi kritisk med reference til benyttede kilder 53

17 52 Mød spillerne på

18 Den europæiske dimension - geografi og engelsk / U21 aarhus Stadion Arbejdsark 2 Se mere om stadion og turneringen på Eksempler på opgaver i geografi og/eller engelsk Disse eksempler kan alle bruges i engelskundervisningen produkterne skal så bare være på engelsk. Opgaveløsningerne kan også anvendes som baggrund for artikler til netavisen og/eller webtv beskrevet i Den gode historie. - Undersøge alt om landet og skriv artikler om det, eller fremlæg det ved præsentation - Undersøge fodboldkulturen og fodboldens vilkår i det valgte land - Læse om de deltagende nationer på UEFA s hjemmeside ( - Planlægge oplæg om landets hovedstad og udvalgte regioner/områder af landet - Undersøge og beskrive historiske træk - Undersøge og beskrive landets internationale politik fx medlemskab af EU og Nato - Interviewe spillere (hvis det er muligt..) - Følge og beskrive landets træning og resultater under EM-slutrunden - Skrive nyhedsartikler om landets kampe og træning og evt. møde med spillere - Følge det valgte lands træning, evt. skrive logbog over træningen (husk at sikre, at I har adgang) - Interviewe tilskuere, pressefolk eller andre om det valgte lands spillere - Læse det officielle U21-EM program - Tilegne sig ordforråd ud fra givne materialer - Indhente oplysninger om det valgte land på nettet - Kommentere en fodboldkamp på engelsk Klassen/grupper vælger i geografi et land, de vil følge og undersøge, eller de vælger hvilket område og opgave, som de vil undersøge og arbejde med. Elevernes produkter kan samles i en helhed i en powerpoint præsentation og/eller netavisen og webkanalen (se Den gode historie ). Fra Fælles Mål i Geografi Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at kende navne på væsentlige danske og udenlandske lokaliteter og deres placering (8. kl.) sammenholde regioners erhvervsmæssige og økonomiske udvikling med levevilkårene (8. kl.) kende til egen kultur set i forhold til fremmede kulturer (8. kl.) kende til regional og global handel, infrastrukturer og kommunikationsformer samt udveksling af tjenesteydelser og arbejdskraft (8. kl.) kende til konflikter om grænsedragninger forskellige steder i verden (8. kl.) kende til politiske, militære og økonomiske samarbejder mellem lande samt deres rolle i forbindelse med konfliktløsning, herunder sammenslutninger som EU, NATO, Verdensbanken og FN (8. kl.) beskrive levevilkår i forskellige regioner ved hjælp af geografiske kilder og hjælpemidler som oplevelser, fortællinger, billeder, film, kort, tekster, elektroniske medier og statistikker (8. kl.) sammenligne geografiske forhold som geologi, nedbør, klima, trafik og levevis lokalt, regionalt og globalt (8. kl.) anvende it-teknologi til informationssøgning, dataopsamling, kommunikation og formidling (fælles med biologi og fysik/kemi) (8. kl.) anvende viden om erhverv og økonomi til forståelse af levevilkår forskellige steder i verden samt kende begreberne primære, sekundære og tertiære erhverv, begreberne bruttonationalprodukt (BNP) og Human Development Index (HDI) (9.kl.) kende til muligheder for beskæftigelse i vækstområder og udkantsområder (9.kl.) kende til betydningen af udvalgte landes interkulturelle og mellemmenneskelige relationer samt betydningen af et lands eller en regions udvikling som turistmål (9.kl.) forstå, hvordan grænsedragning, befolkningsminoriteter, adgang til vand og andre ressourcer kan være årsag til konflikter (9.kl.) vurdere internationale sammenslutningers betydning for Verdenssamfundet (9.kl.) Fra Fælles Mål i Engelsk Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen (7. kl.) udtrykke sig spontant mundtligt, redegøre for informationer (7. kl.) stille spørgsmål og udveksle informationer og synspunkter inden for centrale emner og situationer (7. kl.) udtrykke sig skriftligt i et forståeligt og sammenhængende sprog i form af breve, historier, digte, beskrivelser og meddelelser (7. kl.) kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier i enkle, undervisningstilrettelagte forløb (7. kl.) udnytte nogle af de muligheder, der er for at anvende engelsk uden for skolen ( kl.) anvende elektroniske medier til kommunikation og informationssøgning (7. kl.) forstå skrevne tekster inden for forskellige genrer om en række udvalgte emner af personlig, kulturel og samfundsmæssig relevans (9. kl.) udtrykke sig mundtligt med rimelig præcision, lethed og spontanitet afpasset udvalgte genrer og situationer (9.kl.) udtrykke sig skriftligt med rimelig præcision og i et sammenhængende sprog afpasset udvalgte genrer og situationer, herunder udtrykke personlige erfaringer, samt anvende informationer og viden inden for udvalgte genrer (9.kl.) kommunikere mundtligt og skriftligt gennem digitale medier (9. kl.) anvende engelsk som et internationalt kommunikationsmiddel (9.kl.) 51

19 Skitsen tegnes i matematik / U21 Arbejdsark 2 Aarhus Stadion Antal siddepladser under U21-EM: Højde på lysmaster: 38,5 meter Mål af grundplan kan ses på tegningen. Den europæiske dimension - geografi og engelsk Otte lande er repræsenteret ved U21-EM slutrunden. Heriblandt Hviderusland, Ukraine og Tjekkiet, tre forholdsvis nye nationer. Hvordan opstår nye nationer og grænsedragning? Hvilke Europæiske lande er medlemmer af Nato, FN, EU hvilke af EM-deltagerne er medlemmer? Dette er blot et eksempel på, hvorledes EM-slutrunden kan inddrages i geografiundervisningen. Et EM er en international begivenhed, hvor også sproget er i fokus. Kan et studie af det svejtsiske landshold bruges i tysk undervisningen eller i fransk? Kan et studie af det engelske landshold bruges i engelsk? Kan EM-slutrunden bruges generelt i forbindelse med undervisningen i engelsk? I dette afsnit er der givet nogle eksempler på, hvorledes man kan inddrage EM-slutrunden i geografi og engelsk, men den internationale dimension i fodbold kan inddrages i mange af skolens fag. Kun fantasien (og politik ) sætter grænser 50 19

20 Matematik i fodboldturneringer / U21 Matematik i fodboldturneringer I forlængelse af fodboldturneringen kan der arbejdes med udregninger, tabeller og statistik i matematik. - Resultater og placeringer illustreres i tabeller - Hvor mange mål blev der scoret i gennemsnit per kamp? - Hvor mange point blev der i gennemsnit givet per kamp? - Hvor mange uafgjorte kampe var der? Og hvad var sandsynligheden for, at en kamp endte uafgjort? - Hvis der nu var givet et andet pointantal for en sejr og en uafgjort, var der så den samme vinder i gruppespillet? Eksempel på udregninger af pointsystemer Hvilken betydning har pointsystemer for, hvem der vinder en turnering? Tag udgangspunkt i den gennemførte turnering med eleverne og sæt nogle andre kriterier for pointgivning, end det der blev spillet efter i turneringen. Hvis point for en sejr ændres fra 3 til 2 point var det så det samme hold, der vandt? Eller hvad hvis målene ikke talte med i det samlede resultat i den individuelle turnering i eksempel 3? Udregning på pointsystemer kan også fortages på de kvalifikationspuljer, der var op til EM-slutrunden 8. Hvis der blev givet to point for en sejr i stedet for tre point, var det så de samme hold, der var gået i play-off-kampe? I forbindelse med dette projekt, kan I også diskutere, hvad der ligger til grund for pointgivning i forskellige idrætsgrene, og hvilken indflydelse et pointsystem kan have på spillestil, og hvem der vinder? Sammenlign også turneringer, hvor vinderen findes i en turnering som den danske Superliga for mænd eller 3F-ligaen for kvinder, hvor vinderen findes efter et slutspil. Eller i håndbold hvor mesterskabet afgøres med semifinaler og finalekampe. 8 Eksempel på statistik af den relative alderseffekt Flere studier i bl.a. fodbold og ishockey har vist, at hovedparten af de spillere, der når helt til tops i den nationale og internationale elite, hovedsageligt er født i første kvartal af et udvælgelsesår. I sportsgrene, hvor konkurrencen er stor og fysisk styrke og udholdenhed har stor betydning, har børn med fødselsdag først på året således væsentlig bedre chancer for at blive udtaget til klubbens bedste hold eller diverse regionsog landshold. Hvorfor nu det? Er børn født i december måned mindre talentfulde end børn fra januar eller februar måned? Højst sandsynlig ikke, men for børn betyder 5-12 måneders aldersforskel rigtig meget i forhold til den fysiologiske udvikling og modning. De ældste børn af en årgang vil således i ungdomsårene have fysiske fordele frem for deres holdkammerater, der er født senere på året. De ældre spillere afgør kampe. De vinder dueller og løber stærkere end de andre. Altså vælges de til klubbens førstehold, udpeges til ekstra talenttræninger. De spiller alle kampene. Og efter nogle år på den måde, har de lige pludselig modtaget mere målrettet træning og flere træningstimer. Og så ER de blevet bedre I nogle perioder og i nogle idrætsgrene har skæringsdatoen ligget den 1. august. Første kvartalsspillere vil så være de spillere, der er født august oktober. Prøv nu at undersøge om det også gør sig gældende for spillerne på det danske U21 landshold og på de øvrige landshold ( eller Der kan hentes yderligere statistisk materiale i DBUs landsholdsdatabase, Og hvem vandt i jeres turnering eller endte i top 5 i den individuelle turnering? Var det også de ældste spillere? Eleverne kan fortsætte undersøgelsen på andre hold og i andre idrætsgrene. Eksempelvis for områdets bedste fodboldhold, håndboldhold, svømmehold. 49