European Spallation Source verdens største mikroskop til Øresundsregionen

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "European Spallation Source verdens største mikroskop til Øresundsregionen"

Transkript

1 Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser FIV Alm.del Bilag 157 Offentligt European Spallation Source verdens største mikroskop til Øresundsregionen

2 European Spallation Source - verdens største mikroskop til Øresundsregionen Udgivet af: Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade København K Telefon: Fax: December 2011 Forsidefoto: ESS ISBN nr Tryk: Rosendahls Schultz Grafisk a/s

3 Indhold 1 Verdens største mikroskop til Øresundsregionen Hvad er ESS, og hvad kan det bruges til? Det koster ESS Europæisk opbakning til ESS Hvad kan ESS? ESS er værktøj for mange discipliner Hvorfor er der behov for ESS? Erhvervslivet bruger også neutroner Dansk forskning drager fordel af ESS Centrum for bio- og materialeteknologisk forskning ESS - en saltvandsinsprøjtning for dansk erhvervsliv Økonomiske perspektiver ved ESS i Øresundsregionen ESS skaber innovation Synergi mellem dansk forskning, erhvervsliv og ESS Litteraturliste

4 1 Verdens største mikroskop til Øresundsregionen I de kommende år vil en af verdens største og mest avancerede forskningsfaciliteter blive bygget i Øresunds regionen. European Spallation Source (ESS), som faciliteten kommer til at hedde, er en neutronspredningsfacilitet, der fungerer som et kæmpe stort og meget avanceret mikroskop. Det er første gang, at en af Europas store forskningsfaciliteter bliver placeret nord for Hamburg. Etableringen af ESS i Øresundsregionen åbner nye muligheder for videnskabelige opdagelser ikke mindst på det materiale- og bioteknologiske område. På den baggrund udgør ESS en vigtig byggesten for europæisk forskning og kommer til at danne ramme om en mængde forskningssamarbejder på tværs af de europæiske lande. I modsætning til mange andre, store internationale forsk ningsinfrastrukturer kan neutronspredningsteknologien anvendes inden for en bred vifte af forskningsområder. Det betyder, at ESS ikke alene får betydning for den snævre grundvidenskabelige forskning. Både virksomheder og den mere anvendelsesorienterede forskning og udvikling (F&U) vil i høj grad også drage nytte af de muligheder, som ESS vil åbne op for. ESS er en saltvandsindsprøjtning for forskning og innovation i Danmark Etableringen af ESS vil ikke alene få betydning for europæisk forskning, men vil også styrke forskning og innovation i Danmark. Det skyldes ikke mindst, at Øresundsregionen med ESS bliver et samlingspunkt for nogle af verdens bedste forskere, og vil bidrage til at bringe Danmark helt i front på det materiale- og bio teknologiske område. Det er i den sammenhæng afgørende, at ESS Data Management og Software Center (ESS DMSC) med forskere og teknikere bliver etableret på den danske side af Øresund. Centret har bl.a. til opgave at opsamle data og hjælpe besøgende forskere med at ana lysere og fortolke de data, der kommer ud af deres eksperimenter. Det vil lette danske forskeres og virksomheders mulig heder for at anvende ESS, og det vil skabe store mulig heder for, at der kan opstå syner gi med e-science-miljøer i Danmark. Med en samlet konstruktionspris på omkring 11 mia. kr. og et årligt driftsbudget på omkring 800 mio. kr. udgør ESS samtidig også en stor investering, som vil stimulere den økonomiske udvikling i Øresundsregionen i form af nye arbejdspladser, bosætning af højt uddannet arbejdskraft samt øgede muligheder for salg af højteknologisk produkter og serviceydelser. Erfaringerne fra andre store inter nationale forsknings faciliteter viser så ledes, at der er en række betydelige gevinster ved at huse en stor interna tional forskningsfacilitet som ESS. Det drejer sig dels om de direkte økono miske effekter, der kan henføres til facilitetens drift og etablering, dels om de effekter, der opstår i samspillet mellem faciliteten og det regionale erhvervs liv. Det vil bl.a. resultere i tiltrækning af højtek nolo giske virksomheder, styrke arbejdsmarkedet for højtuddannede og bedre mulighederne for virksomhedernes F&U-aktiviteter. ESS er på den måde en saltvandsindsprøjtning til udviklingen i Øresundsregionen og åbner helt nye muligheder for vækst og innovation. Danmark som centrum for bio- og materialeteknologisk forskning ESS er ikke den eneste store forskningsfacilitet, der etableres i Danmarks nærområde. I løbet af de kommende 10 år vil der blive foretaget en række meget markante investeringer i laboratorier og forskningsinfrastrukturer på det bio- og materialevidenskabelige område i eller omkring Danmark. Det drejer 2

5 Aarhus: ASTRID Lund: ESS MAX IV Hamborg: XFEL PETRA Nye bio- og materialeteknoloigske forskningsfaciliteter i Danmarks nærhed. sig ikke mindst om synkrotronfaciliteten MAX IV, der vil blive etableret i Lund umiddelbart ved siden af ESS. Samlokaliseringen af de to store faciliteter skaber helt unikke muligheder for at kombinere de to komplementære analyseteknikker. Samtidig etableres den europæiske røntgen-laserfacilitet XFEL i Hamburg, der ligesom ESS og MAX IV anvendes til at bestemme materialers opbygning, struktur og interaktion. Danmark er centralt placeret i forhold til disse forskningsinvesteringer. Og når den kommende Femernforbindelse er bygget, vil danske forskere kunne nå en række af Europas førende forskningsinfrastrukturer. Det vil gøre det lettere at tiltrække og fastholde topforskere på danske universiteter. Der opstår i den sammenhæng en enestående mulighed for at styrke dansk erhvervsliv og udvikle Øresundsregionen til en førende videnregion. Det gælder ikke mindst på det bio- og materialeteknologiske område, hvor en række danske virksomheder er med helt fremme, når det gælder udvikling af nye lægemidler, bioteknologiske komponenter til fødevareproduktion og nye energiteknologier. Erfaringerne fra andre forskningsfaciliteter i Europa viser således, at tilstedeværelsen af stærke univer- teter skaber unikke muligheder for at tiltrække højteknologiske virksomheder til regionen. Effekterne af ESS i Øresundsregionen opstår imidlertid ikke af sig selv. ESS kommer til at fungere, selv om dansk (og svensk) erhvervsliv og forsk ning ikke bidrager til facilitetens udvikling og drift. Skal dansk forskning og erhvervsliv høste gevinsten af det dansksvenske værtskab, er det for det første vigtigt, at vi er parate til at anvende faciliteten. For det andet er det helt afgørende, at der bygges bro og etableres samspil mellem danske forsk ningsmiljøer, erhvervsvirksomheder og ESS. 3

6 2 Hvad er ESS, og hvad kan det bruges til? Når ESS står færdig i 2019, vil det være en af verdens største og mest avancerede forskningsfacilite ter, som vil kunne undersøge materialer og processer på atomart niveau ved at beskyde en udvalgt materialeprøve med et stort antal neutroner. ESS-faciliteten gør det muligt at tage meget præcise og opbygning fra simple krystaller til lange plastmolekyler og cellens forskellige proteiner og enzymer. Derfor vil faciliteten kunne anvendes inden for en bred vifte af forsk nings- og teknologiområder, lige fra den klassiske fysik til materialeforskning, biologi, kemi, sundhedsviden skab, farmakologi, nanoteknologi, geologi og arkæologi. Den brede vifte af anvendelsesmuligheder ved neutronspredningsteknologien betyder, at ESS ikke alene vil være interessant for europæiske forskere. Private virksomheder vil i stigende grad have behov for at kunne analysere og karakterisere materialer og processer på et langt mere detaljeret niveau, end man kan i dag. Her kommer ESS til at spille en vigtig rolle. ESS bliver et af de centrale værktøjer for såvel forskere som virksomheder, når det handler om at analysere nye materialer eller biologiske processer. Opgaver for ESS Data Management og Software Center i København ESS DMSC får ansvaret for hovedparten af alle data- og softwareaktiviteter på ESS. Det betyder bl.a., at centret skal indsamle, lagre og distribuere data, som skabes på ESS-faciliteten i Lund. Målet er, at de indsamlede data kan stilles til rådighed for forskerne, uanset om de befinder sig i Lund, København eller på et europæisk universitet tusind kilometer fra Øresundsregionen. En vigtig opgave for ESS DMSC bliver derfor at udvikle særlige værktøjer og metoder, der kan give forskerne adgang til forsøgsdata, mens forsøgene gennemføres. En anden central opgave for ESS DMSC er knyttet til selve behandlingen og fortolkningen af forsøgsdata. Neutron spredning har traditionelt været en kompleks eksperimentel teknik, hvor de indsamlede data skulle analyseres grundigt, før resultaterne kunne anvendes af forskerne. Mange ikke-øvede neutronbrugere har derfor haft vanskeligt ved at anvende eksisterende neutronfaciliteter. Det er ambitionen for ESS, at neutronteknologien skal udbredes til en større gruppe af forskere end hidtil. Derfor er det også en klar målsætning for ESS DMSC, at der skal udvikles værk tøjer og serviceydelser, som kan hjælpe forskerne med at håndtere og analysere deres forsøgsdata. ESS Data Management og Software Centret bliver et sted, hvor forskerne kan få hjælp og ekspertise til at behandle og fortolke deres forsøgsdata. ESS DMSC s hovedaktivitet er således ikke knyttet til traditionel lagring af data, men til aktiviteter som simulering af forsøg, opstilling af hypoteser, databehandling, visualisering og analyse af data samt opbygning af forskellige analyseredskaber, der vil lette anvendelsen af ESS. 4

7 Opbygningen af ESS A Superledende accelerator, der accelererer protoner til en hastighed tæt på lysets. Target udleder et stort antal neutroner som følge af beskydningen med protoner. Neutronerne ledes ud til forskellige instrumenter i såkaldte beam guides. B ESS Data Mangement og Software Center på Nørre Campus i København. C Instrumenthal med instrumenter til at udføre forskellige typer af eksperimenter. D Data Management og Software Center, hvor de eksperimentelle data indsamles, lagres og analyseres. C Instrumenter hvor neutronerne spredes som følge af deres sammenstød med den udvalgte materialeprøve. Når neutronerne rammer instrumentets detektorer genereres eksperimentelle data. 5

8 Sådan er ESS-faciliteten opbygget ESS-faciliteten består i hovedtræk af tre elementer: A) En accelerator på ca. 600 meter, der accelererer protoner op til ca. lysets hastighed; B) Et target, hvor protonerne rammer et tungt materiale (sandsynligvis materialet wolfram), som dermed afgiver et stort antal neutroner; C) Ca. 22 instrumenter, hvortil neutronerne guides ud, og hvor det materiale, der ønskes undersøgt, er placeret. Hvert af de 22 instrumenter vil være specialiseret inden for bestemte forsknings områder og analyseteknikker. Nogle vil eksempelvis være velegnede til at foretage stress analyser af maskindele eller forskning i nye funktionelle materialer, mens andre vil være særligt velegnede til at undersøge biologiske strukturer og processer. Ud over disse tre elementer opbygges der et særskilt ESS Data Management og Software Center (ESS DMSC), som har til opgave at opbevare, behandle og analysere de forsøgsdata, der kommer ud af eksperimenterne. Data Management og Software Center i København Selve ESS-faciliteten opføres i udkanten af Lund mens ESS s DMSC, der skal stå for behandling og analyse af data fra ESS, bliver placeret på den danske side af Øresund på Nørre Campus i København. Centret vil, når det er fuldt udbygget, komme til at beskæftige omkring forskere og teknikere (se ovenstående tekstboks). Selv om ESS DMSC kommer til at ligge i København, vil det fungere som en fuldt integreret del af ESS-faciliteten i Lund. Et omfattende data netværk vil sikre, at forskere og ansatte på ESS ikke vil kunne mærke, at centret ligger på den anden side af Øresund. Herudover betyder en lokalisering i København, at der opstår unikke samarbejds muligheder med en række af Danmarks førende forskningsmiljøer inden for neutronspred ning og e-science. 2.1 Det koster ESS Den samlede pris for etableringen af ESS forventes at ligge på i alt ca. 11,1 mia. kr. (2008-priser). Det danske bidrag til konstruktionen udgør 12,5 pct. af de samlede konstruktionsomkostninger. Det svarer til ca. 1,4 mia. kr. Udgiften til Data Management og Software Center er en del af det samlede danske bidrag på 12,5 pct. Det vurderes, at de årlige driftsud gifter til ESS vil blive omkring 800 mio. kr. (2008-priser). Udgifter til nedrivning og afvikling (dekommissionering) af ESS i Lund er indkalkuleret i de årlige driftsudgifter. Den svenske regering har over for de øvrige europæiske lande forpligtiget sig til at betale minimum 35 pct. af konstruktionsomkostningerne samt 10 pct. af de årlige driftsudgifter. Den resterende del af omkostningerne betales af de øvrige europæiske partnerlande. Som det er tilfældet ved etableringen af tilsvarende europæiske forskningsinfrastrukturer, fastlægges de enkelte landes bidrag til de fremtidige driftsomkostninger først i forbindelse med, at der indgås en international aftale om den endelige konstruktion af ESS. 2.2 Europæisk opbakning til ESS ESS er et samarbejdsprojekt mellem de europæiske administrerer projektet, men de enkelte lande i Europa. I sommeren 2011 havde 17 europæiske lande til kendegivet, at de ville deltage i ESS-samarbejdet. Foruden Danmark og Sverige deltager Norge, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Nederlandene, Schweiz, Spanien, Estland, Letland, Litauen, Island, Tjekkiet, Storbritannien og Ungarn. 15 af de 17 lande har tilkendegivet deres opbakning og deltagelse i projektet ved at underskrive et Memorandum of Understanding (MoU) i foråret

9 Tidsplan for ESS-faciliteten Maj 2009 Okt kvt kvt Site decision. Igangsættelse Afslutning af ESS Konstruktion af Konstruktion ESS er fuldt Et flertal af de af ESS Design Design Update. ESS påbegyndes. af ESS-facilitet operationsdygtig europæiske Update. Europæiske afsluttes. Syv med alle 22 forskningsministre Udarbejdelse af partnerlande instrumenter er instrumenter. peger på endeligt teknisk godkender operationsdygtige. Øresundsregionen design og budget Technical Design som fremtidig for ESS. Report og ESS lokalitet for ESS. Costbook. De oprindelige designplaner er fra Den efterfølgende tekniske udvikling gør det derfor nødvendigt at opdatere det tekniske design for ESS. Frem til begyndelsen af 2013 gennemføres der derfor en såkaldt Design Update proces, som skal fastlægge det tekniske og videnskabelige design samt det ende lige bud get for konstruktion og drift af ESS. Efter afslutningen af Design Update processen er det målsætningen, at den egentlige konstruktion af ESS skal påbegyndes. Der skal i den forbindelse indgås en international aftale mellem de 17 partnerlande om den fremtidige konstruktion og drift af ESS. Det er en pro- Første del af faciliteten vil stå færdig i Faciliteten med alle 22 instrumenter vil imidlertid først være fuldt operationsdygtig i Hvad kan ESS? ESS er en neutronfacilitet, der kan bruges til at undersøge hårde, bløde og biologiske materialer ved at beskyde en udvalgt materialeprøve med et stort antal neutroner. Ved at registrere, hvordan neutronerne spredes, når de rammer atomkernerne i den udvalgte materialeprøve, er det muligt at regne sig frem til, hvilke atomer og molekyler, der indgår i materiale prøven, den måde giver ESS mulighed for at tage meget præcise billeder af strukturerne i materialer fra simple krystaller til lange plastmolekyler og cellens forskellige makromolekyler. Neutroner kan trænge dybt ind i materialer uden at beskadige det. Det betyder, at ESS kan tage billed- - ESS kan på den måde sammenlignes med den røntgenteknologi, som man bl.a. kender fra hospitalsverdenen, som gør det muligt at tage billeder af knogler, selv om de er dækket af muskler og væv. Neutronspredningsteknologien, som ESS vil benytte, adskiller sig imidlertid fra røntgen tekno logien ved bredere spektrum af materialer (se tekst boks). Det gælder ikke mindst i forhold til lette og organiske materialer, som røntgenteknologien har vanskeligt ved at observere. ESS er derfor specielt egnet til at tage billeder af bl.a. biologiske og medicinske systemer. 7

10 Metoder til at undersøge hårde, bløde og biologiske materialer Et traditionelt lysmikroskop giver ikke tilstrækkeligt detaljerede billeder til at undersøge materialers struk tur og funktionalitet helt ned på molekylært niveau. Derfor er der udviklet en ræk ke alternative karakteriseringsteknikker, som i ste det for almindeligt lys bruger stråler med kortere bøl ge længder, der gør det muligt at se materialer og pro cesser helt ned på atomart niveau. Det drejer sig bl.a. om elektron-, neutron- og røntgenstråling. De forskellige teknikker har forskellige styrker, som gør dem særligt egnede til at undersøge forskellige forhold. Elektronmikroskoper Elektroner har en ekstremt kort bølgelængde. Det gør det muligt at bruge dem til at tage uhyre præcise billeder. Dette udnyttes bl.a. i elektronmikroskoper, hvor de mest avancerede er i stand til at identificere enkelte atomer i en materialeprøve. Det gør elektroner til den mest præcise af de tre ovennævnte stråletyper. Elektroner er pga. deres elektriske ladning imidlertid ikke gode til at trænge ind i materialer. Det betyder, at elektronmikroskoper primært benyttes til at undersøge overflader eller meget tynde materialeprøver. Neutronspredning Neutroner har i modsætning til elektroner ikke nogen elektrisk ladning og vekselvirker i modsætning til røntgen stråling med selve atomkernerne, lidt lige som kugler i et billardspil. Det betyder bl.a., at neutroner vek selvirker stærkt med brint. Neutroner har derfor ikke nogen problemer med at trænge dybt ind i tunge ma te rialer, som fx metaller eller knogler, mens de hurtigt brem ses af lette materialer med en stor koncentration af brint. Det giver mulighed for at undersøge biologisk materiale. Neutroner er samtidig også magnetiske og kan derfor se de enkelte atomers magnetiske mo men ter. Endvidere er neutroner ret langsomme, så de er langt bedre end røntgen kan se vibrationer og diffusion i materialer. 8

11 Røntgen- og neutronforskere anvender i stort omfang de samme typer af instrumenter og analysemetoder. Røntgen er godt til at studere de tunge bestanddele i et stof, mens neutroner er gode til at studere de lette ma te rialer med et stort indhold af brint. Derfor er der flere og flere forskere, der benytter begge teknikker i deres forskning. På samme måde som læger kom bi nerer fx PET-scanning og Røntgen-scanning, når de skal undersøge en patient. Røntgen og røntgen-laserstråling Ilustration fra røntgenfaciliteten European XFEL, som er under konstruktion i Hamburg. Røntgen og røntgen-laserstråling er elektromagnetisk stråling i familie med bl.a. synligt lys, mikrobølger og radiosignaler. Røntgenstråling frigives fra elektroner, der afbøjes i et elektrisk felt eller på anden måde accelereres. Det sker bl.a. i såkaldte synkrontronfaciliteter, som ESRF i Grenoble, Astrid i Århus og MAXLab i Lund. Synkrontronfaciliteter kan frembringe en meget intens stråling, som gør det muligt at tage præcise billeder af meget små materialeprøver. Røntgenstråling har også den egenskab, at den i langt større omfang end elek tronstråling kan trænge ind i materialer. Det gør det muligt at undersøge, hvad der sker inde i en materialeprøve med henblik på at kortlægge mate rialets struktur og opbygning. Røntgen vekselvirker med elektronerne i det materiale, der studeres. Jo flere elektroner - des mere vekselvirkning. Det har den konsekvens, at de tunge bestanddele af materialet, som jo også har høj elektrontæthed, fx knogler i en menneskekrop, fremtræder meget tydeligt i et røntgeneksperiment, mens de lettere dele, herunder fedt og muskelvæv, fremtræder mindre tydeligt. European Synchrotron Radiation Facility (ESRF) i Grenoble. 9

12 2.4 ESS er værktøj for mange discipliner I modsætning til mange andre store, internationale forsk ningsinfrastrukturer kan neutronteknologien anven des inden for mange forskellige forskningsområder. Det betyder, at ESS ikke er forbeholdt den klassiske mate rialefysik, men også bliver brugt af forskere inden for: Biologi, kemi, sundhedsvidenskab, farmakologi, nanoteknologi, geologi og arkæologi. Samtidig er det karakteristisk, at ESS ikke kun vil få betydning for den grundvidenskabelige forskning, men at virksomheder og den mere anvendelsesorienterede F&U også vil kunne drage nytte af faciliteten. Neu tron teknologien har traditionelt haft sin styrke inden for forskningsområder som magnetisme og strukturbestemmelse af hårde materialer. Det har bl.a. haft stor betydning i forbindelse med udviklingen af den klassiske harddisk samt udviklingen af nye super ledende materialer, hvor det er afgørende at have en meget præcis viden om, hvordan der opstår elektromagnetiske felter i de superledende materialer. Neutroner trænger dybt ind i materialer og reagerer forskelligt afhængigt af, hvilken atomkerne de støder ind i. Det gør det muligt at bestemme, hvordan materialer er opbygget, hvad de består af, og hvordan de forskellige atomer er placeret i forhold til hinanden. Det er en egenskab, som har været uhyre betydningsfuld for at forstå opbygningen af og strukturen i nye materialer. Neutronteknologien kan også bru ges til at opdage forandringer i materialer, efter de har været udsat for forskellige former for belastninger. Det har bl.a. stor betydning i forbindelse med beregning af temperaturbelastninger. Gennem det seneste årti har en række tekniske for bedringer af bl.a. instrumenter og detektorer samt øget strålingsintensitet åbnet for en langt bredere anvendelse af neutronteknologien end tidligere. Det har bl.a. vende neutronfaciliteter. Det gælder ikke mindst forskning på det sundheds- og biovidenskabelige område, som har stor interesse for dansk forskning. Det skyl- molekyler, som er almindelige i levende organismer. Det skaber helt nye muligheder for at forstå proteiners struktur, opbygning og interaktionen med de øvrige molekyler i en celle. Det har eksempelvis stor betydning for forståelsen af drug delivery dvs., hvordan medicin kan dirigeres ud i kroppen, der hvor den skal virke. 2.5 Hvorfor er der behov for ESS? ESS bliver ikke verdens første neutronfacilitet, men det bliver verdens største og mest avancerede. Der drejer sig bl.a. om de to store faciliteter i USA (SNS i Oak Ridge, Tennessee) og Japan (J-PARC, Tokai) samt Paul Scherrer Institute (PSI), Schweiz, Institute Laue Langevin (ILL), Grenoble og ISIS, Storbritannien). Det afgørende nye ved ESS er, at anlægget får en langt større effekt og ydeevne end de eksisterende anlæg (målt i forhold til mængden af genererede neutroner ). Faciliteterne i USA og Japan har en effekt på ca. 1-1,5 MegaWatt, mens ESS forventes at få en effekt på 5 MegaWatt. Det betyder, at der vil kunne produceres faciliteter. sisterende neutronanlæg ved at være designet til at generere lange neutronpulser. Det betyder, at ESS kommer til at producere et uhyre stort an tal neutroner for hver puls, der genereres i an læg get. Til gengæld vil den maksimale intensitet ikke blive helt så stor, som det er tilfældet på bl.a. SNS i USA. Derfor vil ESS på næsten alle områder få en mar kant bedre ydeevne end eksisterende faciliteter. På visse instrument typer bliver ESS op til gange kraftigere end SNS, J-PARC, ILL og ISIS. Det drejer sig bl.a. om instru- 10

13 Eksempler på virksomheders anvendelse af neutronspredningsteknologien Forebyggelse af tilstoppede rør på boreplatforme På en boreplatform kan olierør og maskineri blive tilstoppet af en masse kaldet asphaltenes. Asphaltenes består af et komplekst miks af molekyler, som kan sætte sig på siderne af olierørene og blokere dem. Det er uhyre omkostningsfuldt, og olieindustrien er derfor interesseret i at undgå disse skader. På neutronfaciliteten ISIS har forskere sammen med oliefirmaet Schlumberger undersøgt, hvordan stoffet opstår, og hvad der kan gøres for at undgå det. Det viste sig, at asphaltenes opstod hyppigere, når råolien indeholdt ler. Med den oplysning kan olieindustrien bedre for udsige, hvornår der er mulighed for en blokering. Udvikling af præcise antenner til mobiltelefoner Mobiltelefoner bruger små antenner også kaldet dielektriske resonatorer til at give hver telefon sin særlige frekvens. Disse små antenner er lavet af et keramisk materiale og som alle andre keramiske materialer bliver de produceret ved en temperatur på over 1000 C. Mobilmarkedet udvikler sig meget hurtigt, og der er konstant krav om høj kvalitet og meget små komponenter. Virksomheden Powerwave Technologies har i samarbejde med ISIS etableret et forsøg, der kunne vise, hvad der sker med materialet, når det produceres ved 1000 C. Her var forskere i stand til at identificere (på atomar skala) forskelle mellem materialer, der blev skabt under de samme betingelser, men som havde forskellige dielektriske egenskaber. Denne opdagelse kan hjælpe med at skabe den rette specifikation for produktionen af små keramiske antenner. Biologiske sensorer Virksomheden Orla Protein Technologies er opstået som et spin-off fra Newcastle University og gør brug af neutronspredningsfaciliteten ISIS i England. Virksomheden designer særlige proteinoverflader, der er nødvendige for at producere biologiske sensorer. Biologiske sensorer er en del af den mekanisme, der får vores immunsystem til at fungere. Har vi eksempelvis først én gang haft røde hunde, vil vores immunsystem med det samme registrere og reagere, hvis en ny røde hunde -virus trænger ind i kroppen. Det særlige ved de biologiske sensorer er, at de typisk kun er følsomme over for et helt bestemt stof, og at de ofte kan registrere selv meget små ændringer. Hos Orla Protein Technologies arbejder man med at efterligne proteinoverfladen på disse naturlige sensorer for på den måde at kunne producere biologiske sensorer, der kan diagnosticere sygdomme tidligere, hurtigere og billigere end med traditionelle metoder. Med neutronspredning tester Orla sensorernes proteinoverflader og undersøger, om proteinerne binder de ønskede molekyler til sig. 11

14 samt en ræk ke af instrumenter, der bl.a. er særligt velegnede til analyser af uordnede bløde og biologisk materialer (såkaldte småvinkelspredningsinstrumenter ). Det eneste område, hvor ESS ikke vil overgå de ek si ste rende faciliteter, er inden for de så kaldte diffrak tionsinstrumenter, der især anvendes til strukturanalyse af hårde materialer. Her vil ESS komme til at ligge på niveau med de eksisterende faciliteter. Den markante forbedring af ESS performance betyder også, at der i fremtiden kan gennemføres væsent ligt bedre og mere præcise målinger, end man kan i dag. Det skyldes for det første, at forsøgene kan gennemføres på kortere tid. Hvor eksperimen- tilsvarende eks perimenter på ESS kunne gennemføres på få ti mer. For det andet giver den større intensitet i neu tron strålingen mulighed for at undersøge langt min dre materialeprøver, end det er tilfældet i dag. Det er særligt afgørende for det sundheds- og bio videnskabelige område, som i mange tilfælde har behov for at undersøge meget små materialeprøver, eller for helt nye materialetyper, hvor det vil tage lang tid at fremstille store prøver. Et andet område, hvor ESS vil adskille sig fra ek sisterende neutronfaciliteter, er ved behandlingen af forsøgsresultater. Målsætningen for ESS er, at forskere uden for det klassiske neutronmiljø skal have let te - re ved at anvende neutronteknologien. Det gælder ikke mindst forskere inden for det sundheds- og biovidenskabelige område, som forventes at blive en stor brugergruppe på ESS. Der etableres derfor et stort ESS Data Management og Software Center i København, som skal opbygge hjælpeværktøjer til brug for data behandling, hypoteseformulering, dataanalyse og visua lisering af forsøgsdata. 2.6 Erhvervslivet bruger også neutroner De brede anvendelsesmuligheder ved neutronspredningsteknologien betyder, at det ikke alene er universitetsforskere, der vil komme til at benytte ESS. Allerede i dag er der private virksomheder, som anvender neutronfaciliteter i deres forsknings- og udviklingsarbejde. Derfor kan etableringen af ESS i Øresundsregionen også få stor betydning for dansk erhvervsliv og åbne for en række helt nye mulig heder for virksomhedernes udvikling og innovation. Det store anvendelsesmæssige potentiale ved ESS kan bl.a. illustreres ved det forholdsvis store antal til de eksisterende neutronfaciliteter. Erfaringerne fra ILL i Frankrig, PSI i Schweiz og ISIS i England viser således, at omkring pct. af den eksperimen telle tid går til eksperimenter, som har virk som - hedsdeltagelse. Som oftest er der tale om sam arbejds - projekter, hvor en virksomhed og en forsk nings institution samarbejder om at gennemføre det konkrete eksperiment. Moderne neutronsprednings faciliteter fungerer på den måde ofte som rammen om samspillet mellem offentlig forskning og private virksomheder. I enkelte tilfælde gennemføres eksperimenterne af virksomhederne alene. Typisk i situationer hvor virksomheden står over for et akut materialeteknologisk problem, eller hvis virksomheden har behov for at hemmeligholde sine forskningsresultater. I Japan er der på faciliteten J-PARC tradition for en endnu større virksomhedsinvolvering. Her er det omkring pct. af den eksperimentelle tid, der går til projekter med virksomhedsinddragelse. Den omfattende virksomhedsanvendelse af J-PARC skyl des bl.a., at en del af den eksperimentelle tid er reserveret til forsøg, der har et erhvervsmæssigt sigte. Samtidig er der ved design af de eksperimentelle målesta tioner lagt stor vægt på at imødekomme behovene i det japanske erhvervsliv. Eksempelvis er ét af J-PARC s 19 instrumenter reserveret til eksperimenter, der har fokus på udvikling af nye og mere effektive litium-batterier, hvilket har stor betydning for en række japanske elektronikvirksomheder. 12

15 Eksempler på virksomheder der anvender neutroner plastmaterialer Den erhvervsmæssige interesse for neutronspred ningsteknologien har bl.a. været stor hos en række af ver- teknologien til at undersøge materialers egenskaber eller maskindeles performance under ekstreme forhold. I den sammenhæng er der ligeledes en række avancerede elektronik- og energivirksomheder, som bruger neutronfaciliteter i deres udviklingsarbejde. Mange af disse virksomheders interesse for neutron teknologien samler sig om såkaldte stress-strain-eksperimenter-, hvor det er muligt at foretage stressanalyser af materialer eller maskindele, som kan afgøre, om det undersøgte materiale er ved at knække eller på anden måde skifter karakter. Samtidig giver såkaldte imaging-ek- billeder dvs. direkte gennemlysningsbille der af materialeprøver, elek troniske komponenter eller maskindele, mens de fungerer i praksis. Det giver helt unikke muligheder for at teste eller designe materialer med særlige egenskaber. På samme måde er der et antal større og udviklingstunge virksomheder på det farmaceutiske og biovidenskabelige område, som anvender neutronteknologien. Disse virksomheder udnytter neutronfaciliteternes muligheder for at undersøge såkaldt bløde materialer i form af celler og makromolekyler. Bl.a. har logien til at undersøge proteiners strukturelle egenskaber og deres interaktion med cellers øvrige bestanddele. Eksperimenter af denne karakter har bl.a. betydning for udvikling af nye enzymer eller ana lyser af, hvordan lægemidler trænger gennem cellemembranen og ind i cellen. Selvom der allerede i dag er en betydelig erhvervsinteresse for neutronteknologien, er det forventningen, at ESS vil øge denne interesse yderligere. ESS-faciliteten vil pga. sin unikke styrke (stråleintensitet) gøre det muligt at undersøge materialer og materialeprøver, som det hidtil ikke har været muligt at analysere på de eksisterende faciliteter. Det er eksempelvis tilfældet på det farmaceutiske og biovidenskabelige område, hvor det kan være vanskeligt at fremstille så store og ensartede materialeprøver, som er nødvendige for at gennemføre eksperimenter på de eksiste rende neutronfaciliteter. 13

16 Eksempler på forskning der anvender neutroner Udvikling og forståelse af nye superledere Superledere kan lede elektrisk strøm helt uden modstand, når temperaturen bliver lav nok. F.x bliver en del metaller superledende ved temperaturer tæt på det absolutte nulpunkt (-273,15 C). Der findes andre, mere komplekse superledere indeholdende kobber eller jern. Disse materialer kræver ikke så kraftig køling; de bedste kun til ca C. Der er derfor fristende at søge efter nye materialer, der kunne være superledende ved stuetemperatur. Dette ville ændre verden, som den ser ud i dag, fx energisektoren. Problemet med dette er, at man slet ikke ved, hvorfor de nye superledere virker, og derfor har svært ved at forbedre materialerne. Forskning med neutroner (og røntgen) er her helt af gø rende. Herved kan man se, hvor dan atomerne er pla ceret og be væ ger sig, når superledningen ind træder, og man kan se, hvordan de mag ne ti ske egenskaber i elektro ner ne i materialet ændrer sig. En ræk ke teorier forudsiger nemlig, at enten atomernes bevægelse eller mag ne tis men er forklaringen på superledning. De se neste to årtiers forskning har givet tvetydige re sul tater, men det forventes, at man med ESS vil kunne komme et afgørende skridt nærmere mod at forstå denne gådefulde type superledning. Bedre forståelse af proteiners opbygning og funktion Proteiner spiller en central rolle for alle levende organismer. Dette gælder lige fra planters fotosyntese, som foregår i kraft af nogle store og meget velorkestrerede proteinkomplekser i planternes grønkorn, til fx muskelfibre, hud og hår, som alle er opbygget af protein, og til de celler, vi er opbygget af, hvor al kommunikation ind og ud af cellerne varetages af såkaldte membranproteiner placeret i cellevæggene, og hvor al nypro duk tion og re para tion af organis mens byg ge - ste ne vare tages af sto re og avan ce re - de protein kom plek - ser inde i cel ler ne. Dette gør forsk ning i proteiners struktur og funktion til et af de allerstørste forskningsemner i moderne natur viden skabelig forskning. De enkelte proteiner er typisk 2-10 nanometer store, dvs. få milliontedele af en millimeter, og de er kun stabile med hensyn til struktur og funktion, når de befinder sig i deres rette miljø, dvs. ved den rigtige temperatur, saltkoncentration, ph osv. Dette gør det teknisk meget udfordrende at få strukturel information om proteinerne. Heldigvis er neutroner særligt velegnede til at studere netop de længdeskalaer, der er relevante for at forstå proteiners opbygning og funktion, samtidig med at det er muligt at foretage neutron-undersøgelserne under de krævede biologisk relevante betingelser. Det forventes derfor, at neutronbaserede strukturundersøgelser af proteiner vil udgøre en meget stor del af den forskning, der kommer til at foregå på ESS. 14

17 Nye metoder og materialer til at lagre brint Brint er af mange udset til at være et af fremtidens svar på energilagring. Brændværdien af brint er høj, og restproduktet ved forbrænding er så fredeligt som vand. Det egentlige problem er opbevaring af brint, som i gasform fylder meget og kan blive eksplosivt ved blanding med luft. Løsningen er formentlig at opbevare brint i materialer, som kan både optage og afgive brinten i gasform. Her vil man bruge neutronspredning til at se, hvordan brintatomerne placerer sig i forhold til de andre atomer i materialet, og hvordan brinten hopper rundt mellem atomerne, når brint tappes eller fyldes på. Også effekten af tilsætning af katalytiske materialer har været undersøgt. Ved denne forskning vil det muligvis kunne lade sig gøre at fremstille en kombination af materialer, der vil udkonkurrere traditionelle batterier. Udvikling af nye avancerede polymerer Polymerer er en stor og meget forskelligartet gruppe af materialer, der omfatter såvel naturlige ma teria ler som proteiner eller plantefibre (bomuld og sil ke) som syntetisk fremstillede materialer baseret på olie (polyethylen, polystyren og PVC). Mange po lymer baserede materialer har en række specielle egen skaber, som gør dem meget at trak tive for industrien. Polymerer er opbygget som lange, kæde formede molekyler bestående af mange ens (eller næsten ens) småmolekyler (monomerer). Der kan være tale om simple lineære molekyler, hvor alle småmolekylerne ligger som perler på en snor, eller de kan være stærkt forgrenede systemer. Den enkelte polymers særlige egenskaber er knyttet til deres struktur og dynamik. Muligheden for at kunne designe nye materialer er der for også afhængig af, at det er muligt at forstå og analysere materialernes opbygning og struktur. Her spiller neutronspredningsteknologien en vigtig rolle. Neutronspredning er en af de vigtigste eksperimentelle metoder til at analy sere polymerer. Med neutronspredning er det muligt at undersøge molekylernes form og opbygning, den molekylære respons på ydre påvirkninger og meget andet. En væsentlig del af de nyere og mere komplekse polymermaterialer formår at kombinere for skellige mate rialeegenskaber ved at blande to eller flere polymere. Der er der for stor kommerciel interesse for at undersøge, hvordan og i hvilket omfang det er muligt at specialdesigne nye materialer ved at blande forskellige poly merer. Med ESS vil det blive muligt at foretage hurtige og rutinemæssige analyser af polymeres blandbarhed. Det vil styrke mulighederne for at udvikle nye komplekse materialer og samtidig øge den kommercielle interesse for neutronspredningsteknologien 15

18 3 Dansk forskning drager fordel af ESS Etableringen af ESS kommer til at udgøre et vigtigt aktiv for europæisk forskning. Men ESS vil også styrke dansk forskning på en lang række vigtige områder. Det skyldes naturligvis ikke, at Danmark som medvært for ESS vil få særlige privilegier i forhold til de andre europæiske partnerlande. Danske forskere vil på lige fod med andre europæiske forske re skulle an- søge om få adgang til ESS-faciliteten. Adgangen vil ligesom på øvrige faciliteter blive tildelt på baggrund af videnskabelig værdi. Men nærheden til ESSfaciliteten giver alligevel dansk forskning en række fordele, som vil kunne få stor betydning for dansk forskning. Nye nordeuropæiske materiale- og biovidenskabelige forskningsfaciliteter XFEL - Hamburg Petra II Hamburg ESS Lund/København MAX IV Lund Astrid II Aarhus NMR-scanner CEN-DTU Danchip (DTU) Røntgen-laserfacilitet til karakterisering af materialer Synkrotronfacilitet til karakterisering af materialer Neutronfacilitet Synkrotronfacilitet til karakterisering af materialer Synkrotronfacilitet specialiseret inden for blød røntgen og UV lys Scanner til karakterisering af faststofmaterialer Mikroskoperingscenter med fokus på materialeanalyse Nordens førende rentrums-laboratorium med en række avancerede nanoteknologiske synteseværktøjer 16

19 Erfaringerne fra andre store forskningsfaciliteter viser, at afstanden til forskningsfaciliteten kan have stor ind- Det skyldes selvfølgelig, at det bliver mindre besværligt og omkostningsfuldt for danske forskere at bruge faciliteten, end hvis de skulle benytte de eksisterende neutronfaciliteter i Europa og USA. Det bliver ikke mindst lettere at gennemføre en længere serie af ek s- pe rimenter, da man undgår at bruge tid og ressour cer til at rejse frem og tilbage mange gange. Men frem for alt vil opbygningen af kompetencer på neutronspredningsområdet i Øresundsregionen få meget stor betydning for danske forskeres anvendelse af ESS. ESS er en avanceret forskningsfacilitet, der stiller krav til forskernes viden og kompetencer på neutronområdet. Det kan derfor være vanskeligt for ikke-øvede neutronbrugere at komme i gang med at anvende neutronteknologien. Men i Øresundsregionen vil der blive opbygget et bredt miljø med mange forskellige eksperter på neutronområdet. Det drejer sig ikke mindst om det data og software center, som etableres på den danske side af Øresund, og som skal hjælpe besøgende forskere med at fortolke og analysere resultaterne af deres eksperimenter. 3.1 Centrum for bio- og materialeteknologisk forskning ESS er ikke den eneste store forskningsfacilitet, der etableres i Danmarks nærområde. I løbet af de kom mende 10 år vil der blive foretaget en række meget markante investeringer i laboratorier og forsk ningsinfrastrukturer på det bio- og materialeviden skabelige område i eller omkring Danmark. Det drejer sig ikke mindst om synkrotronfaci liteten MAX IV, der vil blive etableret i Lund umiddel bart ved siden af ESS. Samlokaliseringen af de to store faciliteter skaber ligesom i Grenoble (ILL og ESRF) helt unik ke muligheder for at kombinere de to komplemen tære karakteriserings teknikker. Samtidig etab le res den europæiske røntgen-laserfacilitet XFEL i Hamburg, der ligesom ESS og MAX IV anvendes til at bestemme materialers opbygning, struktur og interaktion. Herudover etableres der en række faciliteter i Danmark, der supplerer de store neutron-, synkrotron- og røntgen-laserfacilite ter. Det drejer sig bl.a. om synkrotronfaciliteten Astrid II i Aarhus samt en ny og meget kraftig NMR-fast stof scanner samme sted. På DTU er der endvidere etable ret en række førende forskningsinfra strukturer på det materialevidenskabelige område. Det drejer sig dels om rentrumsfaciliteten Danchip samt elektronmikro skopicentret CEN-DTU. Begge faciliteter er blandt de mest avancerede i Europa. Danmark er centralt placeret i forhold til disse forskningsinvesteringer. Når den kommende Femern-forbindelse er bygget, vil danske forskere kunne nå både en række af Europas førende forskningsinfrastrukturer. Det gør danske universiteter til endnu mere attraktive arbejdspladser for danske og udenlandske forskere. Det betyder også, at Danmark bliver samlingssted for et bredt udsnit af Europas bio- og materialevidenskabelige forskere. Når det gælder ESS, viser foreløbige prognoser, at op imod forskere hvert år vil komme til Lund og København i kortere eller længere perioder for at gennemføre eksperimenter. XFEL vil sandsynligvis tiltrække forskere årligt. De øvrige faciliteter vil ligeledes tiltrække et betydeligt antal forskere til Nordeuropa. En del af de besøgende forskere vil selvfølgelig kun opholde sig i regionen i ganske kort tid, mens de gennemfører deres eksperimenter. Andre forskere vil derimod have behov for at opholde sig i regionen gennem længere perioder for at gennemføre deres eksperimenter. Erfaringerne fra andre forskningsfaciliteter peger på, at det er muligt at rekruttere en del af disse forskere til de omkringliggende universiteter og forskningsinstitutioner. Nærhed til avancerede forsk ningsfaciliteter er således et vigtigt aktiv, når udenlandske topforskere skal tiltrækkes til et univer- de eksisterende danske forskningsinfrastrukturer ek- 17

20 sempelvis synkrotronfaciliteten Astrid II i Aarhus og det nye mikroskoperingscenter CEN DTU på DTU. I begge tilfælde har universitetet oplevet, at det er blevet lettere at tiltrække førende udenlandske forskere. Det samme gør sig gældende på de store internationale forskningsfaciliteter. Fx har universiteterne omkring den store amerikanske neutronfacilitet SNS i Oak Ridge ople vet, at det er blevet lettere at tiltrække forskere, efter at faciliteten blev etableret. Samtidig er der noget, der tyder på, at eksistensen af stærke universiteter i værtsregionen også styrker forskningsfaciliteternes muligheder for at tiltrække egnede forskere. Mange forskere er således interesseret i at kunne fastholde kontakten til universitetsverdenen, efter de er blevet ansat på en forskningsfacilitet. Og i det omfang det er muligt at blive tilknyttet et lokalt universitet som adjungeret forsker/underviser, bliver det lettere at tiltrække de bedst egnede forskere til faciliteten. ESS vil sammen med de øvrige nordeuropæiske forskningsfaciliteter styrke danske universiteters mulig heder for at tiltrække nogle af Europas førende forskere. Det har stor betydning for danske universiteters mulighed for at opbygge og forstærke forskningsmæssige styrkepositioner i fremtiden. Det gælder ikke mindst på det bio-, nano- og materiale videnskabelige område, hvor en række danske forskningsmiljøer er helt med i front og derfor vil være attraktive for udenlandske gæsteforskere. Selv om reaktoren blev lukket i 2000, har dansk neutronforskning fastholdt et højt kvalitetsniveau, og der er stadig et stærkt og levende forskermiljø i Danmark, der benytter neutronteknologien i deres forskning. Flere undersøgelser peger således på, at danske forskeres publikationer på neutronområdet har en høj kvalitet og matcher den videnskabelige impact i andre europæiske landes forsk ningsmiljøer (Valentin 2007 og Copenhagen Economics 2007). Foreningen af danske neutron- og strålebrugere (DANSCATT) har vurderet, at der i foråret 2011 er omkring 130 danske forskere, der an vender neutronteknologien. Inden for de senere år har der imidlertid været en forstærket interesse for neutronteknologien i danske forskningsmiljøer. Det skyldes bl.a. udviklingen af nye instrumenter og eksperimentelle teknikker, som giver forskere helt nye muligheder for at gennemføre eksperimentel forskning. Samtidig har det generelt øgede fokus på ESS, og det danske prøvemedlemskab af neutronfaciliteten ILL i Grenoble, øget interessen for neutrontekno logien betydeligt blandt og masterstuderende har fået øjnene op for de forskningsmæssige perspektiver ved neutronteknologien. Øget interesse for neutronteknologien i dansk forskning Danmark har traditionelt haft en stærk position inden for neutronforskning. En position, der bl.a. er opstået kølvandet på den tidligere forsøgsreaktor DR3 på Risø. I reaktorens levetid var den en del af et europæisk netværk af neutronspredningsfaciliteter og var i særlig grad anerkendt for udvikling af instrumenter til neutronspredningsfaciliteter. 18

21 Danske forskere bruger neutroner Dansk forskerteam bruger neutroner til at forklare, hvordan medicin virker Cellemembranen er den bløde skal, som omgiver levende celler. I cellemembranen sidder bl.a. såkaldte membranproteiner, som kontrollerer hvilke stoffer, der kan trænge ind i og ud af cellen, og dermed styrer cellens kommunikation med dens omgivelser. Det er således også cellemembranen, der styrer, hvordan medicin og andre farmaceutiske produkter optages i kroppen. Til trods for cellemembranens store betydning for alle levende organismer ved vi kun meget lidt om, hvordan den virker. Det betyder bl.a., at vi kun har begrænset forståelse af, hvordan medicin rent faktisk virker. Det gælder også vores forståelse af anæstesimidler og herunder alkohol. Vi kan let observere, at stofferne virker, men vi har kun begrænset viden om, hvordan og hvorfor de rent faktisk gør det. Et dansk forskerteam på Københavns Universitet har derfor sat sig for at klarlægge, hvordan medicin virker på molekylært niveau og er i stand til trænge ind gennem cellemembranen. Forskerteamet kombinerer en række eksperimentelle teknikker til at se, hvad der sker i cellemembranen, når fx et anæstesipræparat trænger ind i cellen. Det gælder ikke mindst neutronteknologien, som gennem mærkning af brintatomer i afgrænsede dele af cellemembranen giver mulighed for at undersøge, hvordan de forskellige dele af membranen ser ud og interagerer med anæstesipræparatet. Forskerteamet har på den baggrund gennemført forsøg på både ILL i Grenoble og PSI i Schweiz. Imidlertid udgør kombinationen af den relativt lave strålingsintensitet på de eksisterende neutronfaciliteter og de, desværre, små prøvemængder, som forskerteamet kan fremskaffe, en flaskehals for forskerteamet. Her vil den meget store stråleintensitet på ESS både åbne op for studier af en lang række af systemer, som kun kan fremskaffes i meget små volumener, og give mulighed for langt mere præcise målinger af cellemembranens funktion i forhold til medicinske molekyler en vigtig forudsætning for at udvikle nye og forbedrede typer af medicin. Cellemembran. Membranproteinerne kontrollerer hvilke stoffer, der kan trænge ind i og ud af cellen. 19

22 Udvikling af nye energimaterialer Energimaterialer er en bred gruppe af materialer, som kan omdanne eller oplagre forskellige energiformer eksempelvis ved at omdanne varme til elektricitet. Det er bl.a. tilfældet for nogle energimaterialer, der søger at udnytte spildvarmen i udstødningsgassen fra en forbrændingsmotor. En del af denne varme kan vha. af nye og mere avancerede energimaterialer genindvindes og omdannes direkte til elektrisk energi ved brug af termoelektriske materialer. Energiomdannelsen sker ved, at den ene ende af energimaterialet placeres ved varmekilden eksempelvis overskudvarme i et udstødningsrør. Inde i energimaterialet vil en række ladningsbærere pga. varmen bevæge sig mod den kolde ende. Derved opstår der en spændingsforskel over materialet, som kan udnyttes. En gruppe nye og lovende termoelektriske materialer, som har lave varmeledningsbidrag fra atomerne, er de såkaldte klatrasiler. Et forskerteam på Aarhus Universitet har arbejdet intensivt med at forstå, hvorfor varmeledningsevnen er så lav i klatrasiler. Brugen af neutronspredningsteknikker har været central i dette arbejde, hvor neutronens særlige egenskaber udnyttes Den øgede forståelse gennem neutronspredningseksperimenter har muliggjort, at nye, forbedrede termoelektriske materialer kan designes. Konstruktionen af ESS vil åbne helt nye muligheder i forståelsen af energimaterialer. Det vil således blive muligt at følge materialer under virkelige arbejdsbetingelser. Dette vil være specielt interessant for energilagringsmaterialer såsom batterier og hydrogenlagringsmedier, hvor op- og afladning vil kunne undersøges direkte. Brændselsceller og magnetiske materialer, som omdanner energi, vil også kunne undersøges under realistiske arbejdsbetingelser. Brændselsceller om danner kemisk energi i brint til elektrisk strøm, mens magnetiske materialer i motorer omdanner elektrisk strøm til mekanisk energi. Varmetilførsel (varm side) N P Kuldereservoir (kold side) (-) (+) n-type Varmekilde p-type Energiomdannelse af overskudsvarme i et udstødningsrør ved hjælp af nye energimaterialer. Kuldereservoir 20

Tabel 1. Afsatte midler til ESS på Danmarks bidrag til etablering af ESS

Tabel 1. Afsatte midler til ESS på Danmarks bidrag til etablering af ESS Aktstykke nr. 82 Folketinget 2013-14 Bilag Afgjort den 24. april 2014 82 Uddannelses- og Forskningsministeriet. København, den 25. marts 2014. a. Uddannelses- og Forskningsministeriet skal hermed orientere

Læs mere

ESS som drivkraft for fremtidens vækst

ESS som drivkraft for fremtidens vækst ESS som drivkraft for fremtidens vækst Strategi for den danske ESS-indsats November 2015 ESS som driver for fremtidens vækst Udgivet af Omslag Foto Layout Tryk Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade

Læs mere

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET

MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET Den 13. november 2012 MILJØ- OG GRØN VÆKSTUDVALGET SAG NR. 1 BEVILLING AF ERHVERVSFREMMEMIDLER TIL ERHVERVSPROJEKTER ADMINISTRATIONENS INDSTILLING 1. at regionsrådet efter indstilling fra Vækstforum bevilger

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk

ny uddannelse 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk ny uddannelse MATERIALETEKNOLOGI 2-årig civilingeniøruddannelse ses.aau.dk I vores højteknologiske samfund er der et stort behov for avanceret materialeviden, fordi det i høj grad er materialerne, der

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er?

Hvordan kan du forklare hvad. NANOTEKNOLOGI er? Hvordan kan du forklare hvad NANOTEKNOLOGI er? Du ved godt, at alting er lavet af atomer, ikke? En sten, en blyant, et videospil, et tv, en hund og du selv består af atomer. Atomer danner molekyler eller

Læs mere

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM)

Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Gymnasieøvelse i Skanning Tunnel Mikroskopi (STM) Institut for Fysik og Astronomi Aarhus Universitet, Sep 2006. Lars Petersen og Erik Lægsgaard Indledning Denne note skal tjene som en kort introduktion

Læs mere

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet

Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Biokemi Udforsk livets kerne med en uddannelse i biokemi på Københavns Universitet Biokemi 1 kemi bioteknologi bioinformatik laboratoriearbejde

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - -

SDU og DR. Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? + + Atom-model: - - SDU og DR Sådan virker en atombombe... men hvorfor er den så kraftig? Atom-model: - - - + + - + + + + + - - - Hvad er et atom? Alt omkring dig er bygget op af atomer. Alligevel kan du ikke se et enkelt

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller

Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Ny viden om hvordan depressionsmedicin bindes i hjernens nerveceller Med ny præcision kortlægger Århus-forskere hvordan depressionsmedicin virker. Opdagelserne giver håb om at udvikle forbedret depressionsmedicin

Læs mere

8 danske succeshistorier 2002-2003

8 danske succeshistorier 2002-2003 8 danske T E K N I S K - V I D E N S K A B E L I G F O R S K N I N G succeshistorier 2002-2003 Statens Teknisk-Videnskabelige Forskningsråd Små rør med N A N O T E K N O L O G I stor betydning Siliciumteknologien,

Læs mere

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget

Et tidsmikroskop. - oplev verden på et nanosekund. Når man kigger på verden, opdager man noget 14 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Hvis man skal forstå forskellen på en glas og en væske er det ikke nok at vide, hvordan atomerne sidder placeret, man skal også vide hvordan de bevæger

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

DeIC strategi 2012-2016

DeIC strategi 2012-2016 DeIC strategi 2012-2016 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation - blev dannet i april 2012 ved en sammenlægning af Forskningsnettet og Dansk Center for Scientic Computing (DCSC). DeIC er etableret som

Læs mere

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde

Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde PH.D.ER I INDUSTRIEN BEHOV, UDFORDRINGER OG SAMARBEJDE DEKAN ESKILD HOLM NIELSEN DET TEKNISK-NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET - AAU ATV-MØDE DEN 12. AUGUST 2015 1 Nuværende platforme for Ph.d. samarbejde Universitetets

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN

ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN 32 5 ET INDBLIK I BATTERIETS ATOMARE VERDEN Af DORTHE BOMHOLDT RAVNSBÆK POSTDOC, PH.D. VED MIT, BOSTON, USA. MODTAGET STØTTE TIL PROJEKTET NOVEL NANO- MATERIAL FOR IMPROVED LITHIUM BATTERIES Selvom genopladelige

Læs mere

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion

Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Partikelacceleratorer: egenskaber og funktion Søren Pape Møller Indhold Partikelaccelerator maskine til atomare partikler med høje hastigheder/energier Selve accelerationen, forøgelse i hastighed, kommer

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Mitokondrier og oxidativt stress

Mitokondrier og oxidativt stress Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab At gå målrettet mod oxidativ stress i Huntingtons Sygdom Skade på celler skabt af oxidativt stress

Læs mere

Tre tigerspring for materialeforskningen

Tre tigerspring for materialeforskningen 8 TEMA: TRE TIGERSPRING FOR MATERIALEFORSKNINGEN Tre tigerspring for materialeforskningen Materialeforskningens CERN. Sådan kan man beskrive de store nye forskningsfaciliteter, der for tiden er ved at

Læs mere

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen.

I dagligdagen kender I alle røntgenstråler fra skadestuen eller tandlægen. GAMMA Gammastråling minder om røntgenstråling men har kortere bølgelængde, der ligger i intervallet 10-11 m til 10-16 m. Gammastråling kender vi fra jorden, når der sker henfald af radioaktive stoffer

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

Environment and Energy

Environment and Energy NanoGeoScience Environment and Energy Det kan man bl.a. bruge nanoteknologien til: Vand, olie og affald Baggrund: NanoGeoScience er studier af naturens materialer på skalaer mindre end en mikrometer, hvilket

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner

Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner NOTAT Østudvidelsen har sikret dansk eksport for 222 milliarder kroner Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 26 13 61 34 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I disse dage er det ti år siden, at EU s øst- udvidelse

Læs mere

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som

den kvantemekaniske computere. Hvis man ser på, hvordan Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som Den kvantemekaniske computer Fysik Ved hjælp af atomer og lys, er det muligt at skabe en computer, som er helt anderledes end nutidens computere: Kvantecomputeren. Måske kan den nye computer bruges til

Læs mere

ESS: En forskningsfacilitet i verdensklasse under opbygning i Lund

ESS: En forskningsfacilitet i verdensklasse under opbygning i Lund ESS: En forskningsfacilitet i verdensklasse under opbygning i Lund Af Kim Lefmann, Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet og European Spallation Source, Lund, Sverige, Lise Arleth, Institut for

Læs mere

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast

Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Plast Center Danmark Plast er ikke bare Plast Hvad enhver teknikker bør vide om plast Mia Katharina Andersen Podlech Teknisk Projektleder Ph.D. Kemiingeniør Vejle, d. 1. november 2012 1 Plast er ikke bare

Læs mere

European Spallation Source 2/9 2014

European Spallation Source 2/9 2014 European Spallation Source 2/9 2014 Niels Bech Christensen, Fysiklærerdag 2/10 2014 Outline Neutronens egenskaber Neutronproduktion, neutronoptik og lidt om hvordan ESS ændrer spillets regler Vekselvirkninger

Læs mere

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER

UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER UDVIKLING AF HIGHTECH BYGGE- KOMPONENTER og -MATERIALER - UDSTYR og FACILITETER TEKNOLOGISK INSTITUT BYGGERI FREMSTILLING Industrielt blandeanlæg Beton-bladeanlægget giver mulighed for at demonstrere de

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC 1 Den Naturvidenskabelige Bacheloru Vil du bygge bro mellem to naturvidenskabelige fag? Eller har du lyst til at kombinere med et fag uden for naturvidenskab?

Læs mere

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi

Stofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår

Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: I forløbet Strålingens indvirkning på levende organismer arbejdes der med, hvad bestråling

Læs mere

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING

MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1-2: ELEKTROMAGNETISK STRÅLING MODUL 1 - ELEKTROMAGNETISKE BØLGER I 1. modul skal I lære noget omkring elektromagnetisk stråling (EM- stråling). I skal lære noget om synligt lys, IR- stråling, UV-

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD

SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD Marts 2014 SAMLET DANSK KONKURRENCE EVNE TABER TERRÆN I OECD AF KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK Danmark tilhører ikke længere den mest konkurrencedygtige tredjedel af OECD -landene. Danmark opnår

Læs mere

BigScience.dk Genvejen til Big Science markedet. Juliette Forneris, BigScience.dk, Teknologisk Institut Cross-Border konference, 10.

BigScience.dk Genvejen til Big Science markedet. Juliette Forneris, BigScience.dk, Teknologisk Institut Cross-Border konference, 10. BigScience.dk Genvejen til Big Science markedet Juliette Forneris, BigScience.dk, Teknologisk Institut Cross-Border konference, 10. marts 2016, Lund Indhold Big Science markedet set fra et dansk perspektiv

Læs mere

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020

PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 PROGNOSE 2020 ITEK-branchens behov for itog elektronikkandidater i 2020 DI ITEK 1787 København V. 3377 3377 itek.di.dk itek@di.dk DI ITEK et branchefællesskab i Dansk Industri for virksomheder inden for

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2014 Undervisningen følger trin- og slutmål som beskrevet i Undervisningsministeriets faghæfte: Fællesmål 2009 Fysik/kemi. Centrale kundskabs- og færdighedsområder Fysikkens

Læs mere

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision

Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Lys på (kvante-)spring: fra paradox til præcision Metrologidag, 18. maj, 2015, Industriens Hus Lys og Bohrs atomteori, 1913 Kvantemekanikken, 1925-26 Tilfældigheder, usikkerhedsprincippet Kampen mellem

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Østeuropa vil mangle arbejdskraft

Østeuropa vil mangle arbejdskraft 4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.

Læs mere

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer

Boks 1 Digital vækst i Danmark. Muligheder. Udfordringer MAJ 2017 Digitalisering og ny teknologi giver virksomhederne nye muligheder for at effektivisere produktion og arbejdsprocesser og skaber samtidig grobund for nye forretningsmodeller, innovation og nye

Læs mere

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29

LYS I FOTONISKE KRYSTALLER 2006/1 29 LYS I FOTONISKE KRYSTALLER OG OPTISKE NANOBOKSE Af Peter Lodahl Hvordan opstår lys? Dette fundamentale spørgsmål har beskæftiget fysikere gennem generationer. Med udviklingen af kvantemekanikken i begyndelsen

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer VÆKSTFORUM Energi i Nordjylland Regionale styrkepositioner og potentialer INTRODUKTION Nordjylland har stærke kompetencer og et stort potentiale inden for vedvarende energi, som Vækstforum Nordjylland

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Elplatek A/S GalvaNord LPTech Electroplating technic Electroplating know how Lysekil Plating

Elplatek A/S GalvaNord LPTech Electroplating technic Electroplating know how Lysekil Plating Hvem er vi? Ovenstående trio (alt ca. 25 medarbejdere) leverer løsninger på opgaver inden for avanceret overflade behandling, hovedsageligt galvanisk. Vi tilbyder en bred palette af overflader, som vi

Læs mere

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer

Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE September 2015 Højindkomstlande producerer flere kvalitetsvarer Højindkomstlandene udvikler væsentlig flere upmarket produkter, der kan sælges til højere priser og dermed bære

Læs mere

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - Teori, perspektivering og ordliste

NANO-SCIENCE CENTER KØBENHAVNS UNIVERSITET. Se det usynlige. - Teori, perspektivering og ordliste Se det usynlige - Teori, perspektivering og ordliste INDHOLDSFORTEGNELSE OG KOLOFON Indholdsfortegnelse INTRODUKTION til "Se det usynlige"... 3 TEORI - visualisering af neutron - og røntgenstråler... 5

Læs mere

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse.

Uge Emne Mål 33 40 Planter og gødningsstofffer Forståelse for at planter har brug for en række essentielle næringsstoffer for at vokse. Årsplan Fysik/kemi 9.kl. Undervisningen foregår som en vekselvirkning mellem teori og praksis. Undervisningen knytter an ved de iagttagelser eleverne har gjort, eller kan gøre sig, i deres dagligdag. Og

Læs mere

CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER

CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER CITIZEN SCIENCE: ONLINE SOCIAL SCIENCE EKSPERIMENTER, BUSINESS AND SOCIAL SCIENCE, AGENDA Citizen Science: Online social science eksperimenter Eksperimenter Social science eksperimenter Om metoden Hvordan

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor

Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor Den mest robuste, holdbare og pålidelige sensor FØDEVARESIKKER (ECOLAB) SALTVANDSRESISTENT SVEJSE IMMUN...er nu også svejseimmun! Poto : U.S. Navy - Brugen krænker ingen regler opstillet af U.S. Navy Serie

Læs mere

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER

STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER Organisation for erhvervslivet Marts 2010 STÆRKT VÆKSTPOTENTIALE I SUNDHEDSFREMMENDE FØDEVARER AF KONSULENT PETER BERNT JENSEN, PEBJ@DI.DK Salget af sundhedsfremmende fødevarer er stærkt stigende i vores

Læs mere

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år

11 millioner europæere har været ledige i mere end et år millioner ledige i EU 11 millioner europæere har været ledige i mere end et år Arbejdsløsheden i EU-7 stiger fortsat og nærmer sig hastigt mio. personer. Samtidig bliver der flere langtidsledige. Der er

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x

Elektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven

Læs mere

Hvad er så vigtigt ved målinger?

Hvad er så vigtigt ved målinger? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Spændende opdagelse i blodceller fra patienter med Huntingtons Sygdom Mængden af huntingtinprotein

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin

Nanoteknologi til udvikling af ny medicin Måling på levende cellers respons ved hjælp af nanotråde kan være næste skridt på vejen til udvikling af ny medicin Nanoteknologi til udvikling af ny medicin FOTO: TRINE BERTHING Af Ph.d.-studerende Morten

Læs mere

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software

Infrarød Screening. med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Infrarød Screening med Total Vision anatomi software Der er ubegrænsede muligheder med vores høje kvalitetsinfrarød screeningssystem. Energetic Health

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen

Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner. Vejleder: Michael Drewsen Titel: Atom-, molekyl-, og kvantefysik med kolde indfangede ioner Fagområde: Eksperimentel optik Ud over de specifikke projekter i listen over bachelorprojekter har Ionfældegruppen løbende gang i nye aktiviteter

Læs mere

Kursus i teknologi samarbejde

Kursus i teknologi samarbejde 1 Kursus i teknologi samarbejde Hvorfor er sådan et en god idé Cremans kurser i teknologisamarbejde fokuserer på samarbejdet mellem erhvervslivet og et teknisk universitet. Det er et velkendt problem,

Læs mere

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm.

Det anbefales ikke at stå for tæt på din færdige stjerne, da denne kan være meget varm. Vi advarer om, at stjerner har en udløbsdato, afhængig af deres masse. Hvis du ikke er opmærksom på denne dato, kan du risikere, at din stjerne udvider sig til en rød kæmpe med fare for at udslette planeterne

Læs mere

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010

STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Projektforslagene er udarbejdet i samarbejde med Institut for Sensorer, Signaler og Elektroteknik STUDIERETNINGSPROJEKT 2010 Byg dit eget spektrometer Side 4 Hør matematikken Side 5 Den moderne vindmølle

Læs mere

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013

Potentialer i den biobaserede økonomi. Biorefining Alliance 24. juni 2013 Potentialer i den biobaserede Biorefining Alliance 24. juni 2013 Hvad er den biobaserede økononmi? Den biobaserede er et kredsløb Bruge biomasse som råmateriale i produktion o Fødevarer og foder o Biobrændstoffer,

Læs mere

Medicin og Teknologi. Civilingeniør

Medicin og Teknologi. Civilingeniør Medicin og Teknologi Civilingeniør Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjerte-karsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love, der bestemmer, hvordan blodet flyder

Læs mere

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen

MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen MOBILTELEFONI OG DIT HELBRED Af Trine Jørgensen Tips til at begrænse strålingen i hverdagen. Flere og flere bliver konstateret allergiske overfor radiobølger og elektrosmog. I dag er vi bogstavelig talt

Læs mere

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011

Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Tankeformernes intelligens

Tankeformernes intelligens Tankeformernes intelligens Af Merete Gundersen Hypotese for tankeformer Tanker = bevidsthed = bølgelængde = magnetisme = lys = er evigt eksisterende i kosmos. Tanker responderer på lys, lyd, farve, duft,

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald

Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Projekt 4.10. Minamata-katastrofen. En modellering af ligevægt mellem lineær vækst og eksponentiel henfald Der findes mange situationer, hvor en bestemt størrelse ændres som følge af vekselvirkninger med

Læs mere

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren

Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren DI Fødevarer November 2013 Mangfoldighed sikrer solid eksportvækst i fødevaresektoren af konsulent Peter Bernt Jensen Fødevaresektoren er en dansk styrkeposition En fjerdedel af den danske vareeksport

Læs mere

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster

Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Kære minister Kære overborgmester Kære rektor Kære gæster Niels Bohr ville have frydet sig, hvis han havde været gæst ved denne begivenhed. Ikke fordi bygningen kommer til at bære hans navn, for han var

Læs mere