Prioritering af letbanens etape 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Prioritering af letbanens etape 2"

Transkript

1 Midttrafik Prioritering af letbanens etape 2 Teknisk rapport August 2009

2 COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken Aalborg Telefon Telefax Midttrafik Prioritering af letbanens etape 2 Teknisk rapport August 2009 Dokument nr. 1 Version nr. 6 Udgivelsesdato 13. august 2009 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt NMJ CRHO PV

3 Prioritering af letbanens etape 2 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Konklusioner Konklusioner Følsomhedsvurderinger Finansiering af infrastrukturen 9 3 Metode Metode Samfundsøkonomi 12 4 Det undersøgte letbanenet 13 5 Byudvikling frem til Århus Kommune Favrskov Kommune Randers Kommune Skanderborg Kommune Silkeborg Kommune 22 6 Beskrivelse af etaperne Generelle forudsætninger Beskrivelse af de enkelte strækninger Anlægsudgifter Forrentning og afskrivning Depot og værksted 39 7 Konsekvenser for bus- og togdriften Forudsætninger Ændring i busdrift i 0-alternativ Busnet i 2020 med letbane Konsekvenser for togdriften af letbanens etablering 44

4 Prioritering af letbanens etape Letbanedrift Letbanefrekvens Køretid Timepris for letbanen Udgift til letbanedrift Passagerindtægter 52 9 De nordlige etapers økonomi, hvis 1. etape ikke var anlagt Forudsætninger Anlægsøkonomi Driftsøkonomi Sammenfatning af økonomi Anlægsudgifter Driftsøkonomi Følsomhedsvurderinger Finansiel analyse 64

5 Prioritering af letbanens etape Indledning Planlægningen af et nyt sporvognsnet i Århus blev påbegyndt i Projektet var fra starten et Århus projekt med sporvognslinier i byområdet, men det har udviklet sig gennem årene og er nu blevet til et letbaneprojekt, der også omfatter syv andre kommuner. I 2006 blev rapporten "Letbaner i Århus-området" udarbejdet. Den omhandler primært letbanens første etape og er grundlaget for den VVM-undersøgelse, der pågår og forventes afsluttet med 2. offentlighedsfase medio Derefter kan detailplanlægningen påbegyndes, og for projektets fremdrift er det perfekt, at Folketinget netop har vedtaget en ny plan for trafikinvesteringer i Danmark, og at denne plan indeholder en halv milliard kroner ud af en pulje på to milliarder kroner til den kommende letbane i Århus - den første i Danmark. Det betyder, at der er gode muligheder for, at letbanens første etape kan være klar i I letbanerapporten fra 2006 var der en vision om yderligere 6 etaper af letbaneprojektet, men siden er der tilkommet yderligere ønsker om, at letbanen skal betjene flere byer omkring Århus. Det er baggrunden for, at der er etableret et tæt samarbejde mellem en række parter for at samle kræfterne om virkeliggørelsen af visionen. Parterne er Århus Kommune, Syddjurs Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Skanderborg Kommune, Favrskov Kommune, Silkeborg Kommune, Randers Kommune, Region Midtjylland og Midttrafik. Samarbejdet ledes af en styregruppe bestående af embedsmænd fra de forskellige parter. Desuden deltager Trafikstyrelsen og Transportministeriet i arbejdet. Parterne har etableret et letbanesekretariat, som i samarbejde med ovenstående aktører arbejder på realiseringen af visionen. Nærværende rapport er et led i visionsarbejdet, og formålet er at foretage en indledende prioritering af letbanens næste etape ud af de letbaneetaper, der indgik i 2006-rapporten sammen med de etaper, der er tilkommet siden. Det drejer sig nu om i alt 11 etaper, der således vurderes ud fra den forudsætning, at etape 1 bliver anlagt med driftsstart i Dog er der også foretaget beregninger for 4 etaper mod nord med den forudsætning, at etape 1 ikke er anlagt. Disse beregninger fremgår af rapportens kapitel 9.

6 Prioritering af letbanens etape 2 4 Vurderingerne er foretaget alene ud fra anlægs- og driftsøkonomi og formålet er således at udpege den eller de etaper, som på den baggrund er de mest hensigtsmæssige at anlægge som næste etape. Beregningerne er behæftet med en del usikkerhed, fordi de er baseret på overordnede og skitsemæssige vurderinger, og fordi tidsperspektivet er lang. Det er baggrunden for, at der er gennemført en række følsomhedsvurderinger, der viser, hvad den økonomiske virkning vil være, hvis enkelte faktorer ændres. Usikkerhederne er imidlertid i princippet ens for alle etaper, og beregningerne kan derfor - uanset at de absolutte tal ikke kan forventes at være korrekte - anvendes til sammenlignende vurderinger mellem etaperne, hvilket netop er rapportens formål. Driftsøkonomien i letbanen afhænger bl.a. af, hvor hurtigt en strækning kan tilbagelægges ift. busser. Når de enkelte etaper skal planlægges på et mere detaljeret niveau, er det derfor vigtigt, at rejsehastigheden optimeres mest muligt. Især på de længere etaper, og hvor traceen/standsningsstederne i øvrigt kun er skitsemæssigt planlagt, kan der være yderligere tidsbesparelser ift. denne rapports forudsætninger. Denne rapport vurderer letbanens driftsøkonomi ift. busdrift. Rapporten vurderer ikke samfundsmæssige gevinster som følge af f.eks. nedsat CO 2 udledning, sparet køretid for trafikanterne eller forbedret infrastruktur byerne imellem. Især på de strækninger, der er dyrere at betjene med letbane end med bus, vil en samfundsøkonomisk analyse være et vigtigt politisk beslutningsgrundlag for det videre arbejde. I afsnit 3.2 er der en kort omtale af elementer, der kan indgå i en samfundsøkonomisk vurdering, men det ligger uden for rapportens rammer at foretage disse vurderinger. Det skal i øvrigt nævnes, at kommunerne kan forberede den enkelte etape f.eks. ved allerede nu at opkøbe ejendomme langs den planlagte linjeføring og ved at reservere plads til letbanen, når der planlægges for de berørte vejstrækninger og for nye byområder. Der er udarbejdet en række notater, hvori forudsætningerne for rapporten fremgår. Rapporten og disse notater bliver efter politisk behandling tilgængelige på Midttrafiks hjemmeside.

7 Prioritering af letbanens etape Konklusioner 2.1 Konklusioner Konklusionerne omhandler de 11 etaper, der kan komme på tale som næste etape, efter at etape 1 er anlagt. I konklusionerne er også inddraget parallelle beregninger for etaperne til Trige, Randers, Hinnerup og Hadsten samt for etaper kun til hhv. Skejby og Lisbjerg ud fra den forudsætning, at etape 1 ikke er anlagt. Disse beregninger er udført for at afdække, i hvilken grad økonomien i disse nordlige etaper er påvirket af, at en række udgifter og indtægter allerede er medtaget i vurderingerne for etape 1. Det skal understreges, at der er en række usikkerheder i forudsætningerne og beregningerne. De absolutte tal kan derfor afvige en del fra det, der bliver virkelighed, men formålet med rapporten er at sammenligne de forskellige etaper, og her betyder det mindre, om f.eks. timepriserne er rigtige i forhold til, hvad de bliver i prognoseåret. Resultaterne bør derfor primært bruges til rapportens formål, nemlig at se på etaperne i forhold til hinanden, når første etape er etableret. Tabel 1A sammenfatter økonomiberegningerne i rapporten, når etape 1 er anlagt. Tabel 1B viser tilsvarende beregninger for de nordlige etaper, såfremt etape 1 ikke er anlagt. De to sæt beregninger er ikke helt sammenlignelige, bl.a pga. driftsfordelene ved samkørsel af Grenaa- og Odderbanen i etape 1. Vejlbyetapen er ikke beregnet særskilt, da det ikke forekommer sandsynligt, at man vil anlægge denne etape alene, uden at det også køres til Skejby. Udgangspunktet for beregningen af letbanens driftsøkonomi har været at opretholde samme driftskapacitet som for busserne i referenceåret 2020 tillagt en passagerstigning som følge af overgang til letbanedrift med henblik på at foretage en overordnet sammenligning af etaperne. Udarbejdelse af detaljerede driftsoplæg på baggrund af opgørelser af fordelingen af passagerstrømmene over dagen ligger udenfor rammerne af det analysearbejde, der er gennemført, og sådanne driftsoplæg vil kræve en detaljeret viden om passagerbelastningen på strækningerne over dagen, som først vil være tilgængelige, når der er foretaget en fuld tælling på bybussystemet i Århus. Et naturligt næste skridt i planlægningsfasen vil være at foretage en driftsoptimering for de etaper, man vælger at videreføre nu i en mere konkret planlægning. I en driftsoptimering kan virkningen af en mere detaljeret fastsættelse af spidsbelastningen og muligheder for indførelse af dobbelte togsæt eller afla-

8 Prioritering af letbanens etape 2 6 stende busbetjening til at klare disse spidsbelastninger undersøges. Det vil ikke være usandsynligt, at der i den mere detaljerede planlægning kan opnås besparelser i letbanens driftsøkonomi i forhold til resultaterne i denne rapport. Anlægsudgifterne, der er vist i søjle (1), spænder fra 30 mio. kr. for Nordhavnetapen til næsten 900 mio. kr. for Skanderborg-etapen. Bemærk, at man ikke kan lægge tallene sammen for at få prisen for det samlede net, fordi nogle etaper overlapper. Men hvis der tages højde for det, vil det koste ca. 3,5 mia. kr. at anlægge det samlede net. Den årlige forrentning og afskrivning i søjle (2) er proportional med anlægsudgiften, dog med den afvigelse, at der er kortere afskrivningsperiode for elledninger end for øvrige faste anlæg. Der er kun forudsat elledninger i Århus by. Nettodriftsresultaterne i søjle (3) viser, hvordan driftsudgiften vil blive i forhold til busdrift i prognoseåret Resultatet varierer mellem en mindreudgift på ca. 14 mio. for Brabrand-etapen og en merudgift på ca. 40 mio. kr. pr. år for Randers-etapen. Det fremgår af søjle (4), at der på alle etaper bliver en merudgift, hvis både driftsudgifterne og udgifterne til forrentning og afskrivning medregnes. Etape Anlægsudgift [mio. kr.] Årlig forrentning og afskrivning af anlæg [mio. kr.] Netto driftsudgift pr. år [mio. kr.] Netto driftsudgift inkl. forrentning. og afskrivning af anlæg pr. år [mio. kr.] (1) (2) (3) (4) A: Lisbjerg -T rige 130 5,8 5,5 11,3 B: Lisbjerg - Trige - Randers ,3 40,1 76,3 C: Lisbjerg - Hinnerup ,7 11,7 25,4 D. Lisbjerg - Hinnerup - Hadsten ,8 18,2 42,0 E: Skejby - Vejlby 170 9,6 4,2 13,8 F: Europa Plads - Banegårdspladsen - Hasselager ,4-3,7 22,7 G: Europa Plads - Banegårdspladsen - Hasselager - Skanderborg * 44,5 13,5 58,0 H: Europa Plads - Banegårdspladsen - Brabrand ,9-13,6 5,3 I: Århus H - Brabrand - Galten ,7 12,1 34,8 J: Århus H - Brabrand - Galten - Silkeborg ,5-9,9 23,6 K: Sibirien- Nordhavn 30 2,6 4,1 6,7 * Anlægsudgiften på 800 mio. kr. er for passage gennem Stilling langs med jernbanen, mens anlægsudgiften på 880 mio. kr. er for passage gennem Stilling ad hovedvejen. Tabel 1A Sammenfatning af økonomiberegningerne under forudsætning af, at etape 1 er etableret.

9 Prioritering af letbanens etape 2 7 Etape Anlægsudgift [mio. kr.] Årlig forrentning og afskrivning af anlæg [mio. kr.] Netto driftsudgift pr. år [mio. kr.] Netto driftsudgift inkl. forrentning. og afskrivning af anlæg pr. år [mio. kr.] (1) (2) (3) (4) A: Århus H -T rige ,5-4,3 27,2 B: Århus H - Trige - Randers ,0 26,0 88,0 C: Århus H - Hinnerup ,5 6,1 45,5 D Århus H - Hinnerup - Hadsten ,6 15,9 65,5 Tabel 1B Sammenfatning af økonomiberegningerne for de nordlige etaper, såfremt etape 1 ikke var anlagt. Forskellen på resultaterne af de to beregningsmetoder i tabel 1A og 1B er, at driftsøkonomien for de 4 nordlige etaper bliver bedre, hvis man regner helt inde fra Århus H, men at resultatet bliver dårligere, når forrentning og afskrivning inkluderes. Beregningerne fører til følgende konklusioner for de enkelte etaper: Letbanedrift på byetaperne i Århus til Brabrand (H) og Hasselager (F) vil give et årligt overskud i forhold til busdrift på hhv. ca. 13,6 mio. kr. og 3,7 mio. kr., mens letbanedrift på byetapen til Vejlby (E) vil give et lille underskud på ca. 4,2 mio. kr. Årsagen til, at etaperne i Århus by har så relativt gode resultater, skal findes i de meget høje passagertal og i, at der bliver store besparelser i busdriften. Ud fra et driftsøkonomisk synspunkt bør disse etaper derfor prioriteres højt, og de vil skabe et letbanenet, der dækker alle de store rejsestrømme i Århus by og effektivt danner rygraden i byens trafiksystem. Det skal nævnes, at besparelserne i busnettet er baseret på 2008-køreplanen og derfor ikke indregner de ændringer, der bliver en følge af det igangværende planlægningsarbejde med omlægning af busnettet i Århus. Det forventes ikke, at ændringerne vil give anledning til ændring i konklusionerne i denne rapport, men det bør overvejes, at revidere beregningerne, når det nye busnet i Århus er besluttet. Brabrand-etapen er beregnet at koste ca. 350 mio. kr., Vejlby-etapen ca. 170 mio. kr. og Hasselager-etapen ca. 480 mio. kr. Medregnes forrentning og afskrivning vil der blive en årlig merudgift på hhv. 5,3 mio. kr. på Brabrand-etapen, 13,8 mio. kr. på Vejlby-etapen og 22,7 mio. kr. på Hasselager-etapen. Etape J til Silkeborg får også en god driftsøkonomi, hvis der etableres letbane. Beregningen viser, at denne etape indebærer en reduktion af det årlige driftstilskud på ca. 9,9 mio. kr. Men det skal fremhæves, at dette

10 Prioritering af letbanens etape 2 8 forudsætter, at der sker besparelser på ca. 19,1 mio. kr. om året i togdriften mellem Silkeborg og Århus via Skanderborg, og det skal understreges, at denne besparelsesmulighed ikke er afklaret med Trafikstyrelsen. Anlægsudgifterne bliver ca. 740 mio. kr. Hvis forrentning og afskrivning af anlæggene indregnes, vil merudgiften blive ca. 23,6 mio. kr. pr. år. Etape G til Skanderborg får en årlig merudgift på 13,5 mio. kr. i forhold til busdrift. Anlægsudgiften er stor, idet den koster ca mio. kr., afhængig af hvilken tracé der vælges gennem Stilling. Merudgiften bliver ca. 58,0 mio. kr. pr. år, hvis forrentning og afskrivning af den dyreste tracé medtages. Etape I til Galten giver en årlig merudgift i driften på. ca. 12,1 mio. kr. Anlægsudgiften er beregnet til ca. 500 mio. kr., så den årlige merudgift bliver ca. 34,8 mio. kr. pr. år, hvis afskrivning og forrentning medtages. Men det fremgår også, at det ud fra en økonomisk vurdering ikke kan betale sig kun at anlægge letbane mellem Århus og Galten. De årlige nettoudgifter vil blive mindre, hvis letbanen kører helt til Silkeborg. Etaperne mod Randers (B), Hinnerup (C) og Hadsten (D) vil alle medføre store øgninger i driftstilskuddet. Beregninger i tabel 1A viser hhv. 40,1, 11,7 og 18,2 mio. kr. pr. år. En væsentlig årsag til dette er, at der allerede ved etableringen af letbanens etape 1 bliver gennemført omfattende besparelser i busdriften i den nordlige del af Århus. Med den kommende udbygning af Århus Nord kan der på sigt ske så store ændringer i pendlingen, at disse etaper bliver økonomisk mere attraktive. Hvis beregningerne for disse etaper sker med udgangspunkt i Århus H, ud fra den forudsætning at letbanens etape 1 ikke er anlagt, viser tabel 1B en bedre årlig driftsøkonomi - men dog fortsat som en øgning af driftsøkonomien - på hhv. 26,0 mio. kr. (Randers), 6,1 mio. kr. (Hinnerup) og 15,9 mio. kr. (Hadsten). Anlægsudgifterne i tabel 1A er beregnet til hhv. ca. 810, ca. 300 og ca. 530 mio. kr., og medtages forrentning og afskrivning bliver merudgiften pr. år hhv. 76,3 mio. kr., 25,4 mio. kr. og 42,0 mio. kr. (og 88,0 mio. kr., 45,5 mio. kr. og 65,5 mio. kr. i tabel 1B) Trige etapen (A) giver en øgning af driftstilskuddet på ca. 5,5 mio. kr. Det er ret meget for så kort en etape. Anlægsudgiften er ca. 130 mio. kr. Medtages forrentning og afskrivning bliver merudgiften pr. år 11,3 mio. kr. Hvis beregningerne her sker med udgangspunkt i Århus H, ud fra den forudsætning at letbanens etape 1 ikke var anlagt, er der en reduktion af det årlige driftstilskud på 4,3 mio. kr., men indregnes anlægsudgifterne som årlige udgifter, fås en merudgift på 27,2 mio. kr. Etapen til Nordhavnen (K) bliver først for alvor attraktiv ud fra systembetragtninger, når der er anlagt en anden etape mod syd eller vest, hvilket muliggør rejser via centrum til en anden bydel. Øgningen af driftstilskuddet er beregnet til ca. 4,1 mio. kr. pr. år.

11 Prioritering af letbanens etape Følsomhedsvurderinger Forudsætningerne for beregningerne er naturligvis behæftet med en ret stor usikkerhed, blandt andet fordi tidshorisonten er så lang. Der er derfor gennemført en række beregninger, hvor en enkelt forudsætning ændres og alle andre holdes fast. Derved illustreres virkningen af usikkerheden på den udvalgte forudsætning. De følsomhedsberegninger, der er gennemført er følgende: Letbaneeffekten, hvor effekten af at anvende 40 % effekt i byområdet og 25 % udenfor i stedet for rapportens hhv. 25 % og 15 % er beregnet. Århus bybussers timepris. Her er det beregnet, hvad effekten vil være, hvis Århus bybussers timepris bliver 100 kr. billigere end den er i dag. Timeprisen for drift af letbane er beregnet med en pris, der er 10 % lavere end forudsat. Effekten af reduktion af rentesatsen med 1 %. Udgift og forrentning af etablering af eldrift på alle strækninger. Rapporten forudsætter kun eldrift i Århus by, men denne beregning viser resultatet, hvis der laves eldrift over alt. Følsomhedsvurderingerne ændrer naturligvis ved de absolutte tal, men de medfører ikke, at der ændres ved konklusionerne. 2.3 Finansiering af infrastrukturen Etablering af alle udbygningsetaperne i den forudsatte standard vil koste ca. 3,6 mia. kr. Med en diskonteringsrente på 5 % vil den årlige forrentning og afskrivning udgøre ca. 170 mio. kr. pr. år for alle anlæg. Med rapportens forudsætninger er der ingen etaper, der driftsmæssigt er så gode, at afskrivning og forrentning også kan finansieres, men Brabrand-etapen er tæt på, at driftsbesparelsen kan finansiere anlægsudgiftens forrentning og afskrivning.

12 Prioritering af letbanens etape Metode 3.1 Metode Rapporten analyserer 11 etaper, der som udgangspunkt alle kan være aktuelle som næste etape i letbaneprojektet. Analyserne indeholder som aftalt økonomiske konsekvenser for kommunerne/trafikselskabet af de forskellige letbanestrækninger. Beregningerne består af anlægsudgifter for en letbanestrækning, drifts- og vedligeholdelsesudgifter for letbanen, besparelser på busdriften samt skøn over flere indtægter. Beregningerne er således udført som en virksomhedsøkonomisk vurdering, Der er derimod ikke udført samfundsøkonomiske vurderinger Beregningsmetode for driftsøkonomi Driftsøkonomien beregner den merudgift/merindtægt, der vil være ved letbanedriften i forhold til busdrift. I beregningen indgår driftsudgift til letbanen, besparelser i bus- og togdriften og ændring i passagerindtægt. Analyserne er gennemført for år Rapporten afdækker derfor først hvilken byudvikling, der kan forventes at ske frem til dette år. Dette sker med baggrund i kommunernes planer. Da planerne ikke er særlig præcise for et så langt tidsperspektiv, er der foretaget en række skøn i et samarbejde med kommunernes planlæggere. Derefter er der foretaget en vurdering af hvilken kollektiv trafik, de nye områder kan forventes at få. I de nye byområder er der således tillagt et antal køreplantimer, som afspejler busdriftens omfang i Her er det forudsat, at "alt andet er lige". Der tages altså ikke stilling til, om generelle tendenser i samfundsudviklingen kan medføre ændret brug af kollektiv trafik. Dette resulterer i hvilken buskapacitet, der bør være omkring de 11 etaper. Ved letbanens etablering er det vurderet hvilke busruter, der kan nedlægges helt eller delvist. Derved bliver der en årlig driftsmæssig besparelse. Der er regnet med forskellige timepriser i disse besparelser, afhængig af om besparelserne sker på regionale busruter, hos Århus bybusser eller i Randers bybusser. I følsomhedsberegningerne er der foretaget en vurdering af resultatet, som det vil blive, hvis timeprisen for Århus bybusser bliver lavere, end forudsat her. For

13 Prioritering af letbanens etape 2 11 Silkeborg-etapen er det tillige forudsat, at der kan ske besparelser i togdriften mellem Silkeborg og Århus, hvis letbanen etableres som en mere direkte forbindelse. Letbanen skal tilbyde samme kapacitet i spidstimen tillagt den passagerstigning, der kan forventes, som følge af, at letbanens komfort er bedre, og at der vil blive kortere rejsetider. I Århus og Randers byer forventes det, at der vil ske en passagerstigning på letbanestrækningerne på 25 %. Procentsatsen dækker over, at der forventes en stigning på 40 % for passagerer, der bruger letbanen uden omstigning og 10 % for passagerer, der bruger letbanen i forbindelse med andre transportmidler. Samlet set resulterer det i en effekt på 25 %. Uden for Århus og Randers antages stigningen at blive 15 %. At stigningen er større i byområdet skyldes, at der vil være flere bløde trafikanter, der vil overgå til letbanen i byområdet end i omegnen. I følsomhedsberegningerne er der foretaget beregning med hhv. 40 % og 25 % letbaneeffekt. De valgte procentsatser er baseret på erfaringer fra andre steder i Europa. For hver enkelt etape er derefter fastlagt de frekvenser, der bør være på letbanen uden for spidstimerne. Der er regnet med, at der i hele driftstiden kører mindst to tog i timen i hver retning på den enkelte etape. På baggrund heraf er det beregnet, hvor mange tog, der skal bruges på de enkelte etaper og dermed hvilket årligt timeantal, der skal bruges til driften af letbanen. Timeprisen for letbanetogene er baseret på den timepris, der blev anvendt i letbanerapporten fra 2006, men fremskrevet til dagens niveau. Merindtægten fra passagererne i den fremtidige letbanedrift er udregnet ud fra, at passagerindtægterne på de ruter, der nedlægges, overføres til letbanen, og der derefter tillægges de indtægter, der tilkommer som følge af letbaneeffekten. I beregningen anvendes kun merindtægten fra de nye passagerer. Det er påregnet, at der anlægges parker og rejs anlæg ved Søften, ved Hasle Ringvej og i Viby. Effekten af disse anlæg på antal tog og passagerindtægt er indregnet i økonomien for hhv. Hinnerup-, Brabrand og Hasselager-etaperne. Den resulterende driftsøkonomi fremkommer således på følgende måde: Udgift til drift af letbanen - udgift til drift af de busser, der spares - udgift til sparet togdrift (kun Silkeborg-etapen) - merindtægt fra et øget antal passagerer Merudgift til drift Den resulterende merudgift til drift er grundlaget for den vurdering af de driftsmæssige konsekvenser og den prioritering, der herefter foretages. Dette er sammenfattet i afsnit 2.1.

14 Prioritering af letbanens etape Beregningsmetode for anlægsøkonomi Anlægsøkonomien for letbanen er beregnet ud fra de enhedspriser fra december 2008, der bruges i forbindelse med den igangværende VVM-undersøgelse for letbanens 1. etape. Der er stor variation i prisen for de enkelte etaper. Prisen er især afhængig af, om etapen forløber i byområde eller på landet. I afsnittet med finansiel analyse er der foretaget en beregning af, hvad forrentning og afskrivning af anlæggene vil koste pr. år. Hvis dette medtages, vil prioriteringen af etaperne ikke ændres væsentligt. Det bemærkes, at anskaffelse af tog og anlæg af depot er indregnet i driftsudgifterne for letbanen og derfor ikke indgår i anlægsudgifterne. Ligesom ved busdrift er det operatørens opgave, at anskaffe, forrente og afskrive driftsmidlerne og indregne denne udgift i den løbende timebetaling. 3.2 Samfundsøkonomi Rapporten indeholder alene de økonomiske effekter for kommunerne / Midttrafik. En samfundsøkonomisk analyse vil indeholde andre elementer end de virksomhedsøkonomiske aspekter, herunder: brugergevinster eller -tab (f.eks. sparet rejsetid for nogle af kollektivtrafikanterne eller øget rejsetid for nogle bilister pga. letbanens bedre fremkommelighed, prioritering i trafiksignaler etc.) de såkaldte eksterne omkostninger (effekter på uheld, støj, luftforurening, klima og vejslid) effekter på afgifter og skatteforvridning i henhold til transportministeriets retningslinjer evt. andre effekter som f.eks. gener i anlægsperioden Ofte nævnes yderligere effekter uden en kvantificering som oplevet bymiljø, effekter af arbejdsudbuddet, øget tilflytning til områder nær letbanen mm. For at beregne brugergevinster og eksterne omkostninger vil der normalt skulle anvendes en trafikmodel, der kan beregne trafikkens omfordeling som følge af det nye anlæg, dækkende både biltrafik og den kollektive trafik. En sådan model er tids- og ressourcekrævende at opstille og er derfor foreløbig kun opstillet i forbindelse med VVM for letbanens 1. etape.

15 Prioritering af letbanens etape Det undersøgte letbanenet Det forudsættes, at letbanens etape 1 er i drift. Beregningerne for de næste etaper gennemføres for år Følgende 11 etaper indgår i prioriteringen: A: Lisbjerg - Trige B: Lisbjerg - Trige - Randers C: Lisbjerg - Hinnerup D: Lisbjerg - Hinnerup - Hadsten E: Skejby - Vejlby F: Europa Plads - Banegårdspladsen - Hasselager G: Europa Plads - Banegårdspladsen - Hasselager - Skanderborg H: Europa Plads - Banegårdspladsen - Brabrand I: Århus H - Brabrand - Galten J: Århus H - Brabrand - Galten - Silkeborg K: Sibirien - Nordhavnen Det skal nævnes, at etapen, hvor der er letbane gennem busaksen (mellem Nørrebrogade og Banegårdspladsen), er en del af visionen, men ikke indgår i vurderingerne. Denne etape kan ikke prioriteres ud fra anlægs- og driftsmæssige konsekvenser, men skal anlægges ud fra andre hensyn, primært hensynet til en mere central betjening af bymidten, men også driftsafviklingshensyn kan spille ind, idet havnestrækningen på et tidspunkt vil blive belastet med mange togafgange. Der er foretaget en separat vurdering af den enkelte udbygningsetape. Der er et "overlap" på nogle af etaperne. Delstrækninger kan således indgå i flere forskellige etaper. Det er nødvendigt at gennemføre beregningerne på den måde, fordi sigtet jo er, at komme frem til den etape, der økonomisk set er bedst mulig. En etape, der består af en "indre" og en "ydre" strækning kan således godt være økonomisk set bedre end den indre strækning alene. Og det vil ikke give mening at regne på den "ydre" strækning alene.

16 Prioritering af letbanens etape 2 14 Figur 1 Det samlede letbanenet, der undersøges.

17 Prioritering af letbanens etape Byudvikling frem til 2020 I dette afsnit redegøres for forudsætningerne for byudviklingen i de berørte kommuner frem til Odder, Norddjurs og Syddjurs kommuner vil ikke blive berørt af de nye letbanestrækninger og er derfor ikke medtaget. Det skal dog understreges, at en fortsat vækst og byudvikling omkring stationerne i Odder, Norddjurs og Syddjurs kommuner vil medvirke til at sikre en øget brug af letbanerne på de lange strækninger. Forudsætningerne er opstillet i et samarbejde med de enkelte kommuners planlægningsmedarbejdere. 5.1 Århus Kommune Med udgangspunkt i Århus Kommunes Forslag til kommuneplan 2009 er der udpeget byvækstområder og byomdannelsesområder samt lokalsamfund, hvor passagergrundlaget for udbygningsetaperne i Århus Kommune vurderes at blive forøget i løbet af den næste 12-årige planperiode. For disse områder er der fastlagt en forventet vækst i indbyggertal og arbejdspladser frem til Den forventede vækst i antallet af boliger og arbejdspladser i områderne er drøftet med Århus Kommune. Områderne fremgår af bilaget "Kort over byudviklingen i kommunerne" Indbyggere De boligområder i Århus Kommune, der vurderes at påvirke passagergrundlaget for etaperne i Århus Kommune, fremgår af Tabel 2. Udpegningen af boligområder er baseret på en vurdering af, hvor stor en påvirkning på passagergrundlagt det enkelte område har inden for en afstand på 800 m til letbanen. Det vurderes, at passagertallet på seks strækninger vil blive påvirket af nye boligområder. Strækningerne og boligområderne er: Sibirien - Nordhavnen: Nordhavnen Europa Plads - Brabrand: Godbanearealerne nord, Godsbanearealerne syd, Daugbjergvej, Cereskilen v. Søren Frichs Vej, Åby Øst Trindsøvej, Ceres, B. Tulip Brabrand

18 Prioritering af letbanens etape 2 16 Skejby - Vejlby: Arresøvej, MT Højgaard, Mosevej Europa Plads - Hasselager: Engtoften, Viby Gasværk Lisbjerg - Trige: Boligområder Trige, Lisbjerg Erhvervspark SV, Trige SV. Lisbjerg - Hinnerup: Lisbjerg Erhvervspark SV. Lisbjerg - Randers: Boligområder Spørring. Selvom der forventes en vækst i indbyggertallet på området for Amtssygehuset, er der set bort fra denne vækst, da de eksisterende arbejdspladser i dag skal modregnes. Selvom områderne Åby / Søren Frichs Vej, Åby Vest og Åby Vest Tomsagervej ligger inden for influensområdet for etaperne til Galten og Silkeborg, vurderes væksten i antallet af indbyggere i disse områder ikke at have en påvirkning på passagergrundlaget for disse etaper. Dette begrundes med, at det kun vil være et fåtal af indbyggerne i disse områder, der vil have et bevægelsesmønster i korridoren mod Galten og Silkeborg. Område Forventet vækst i antal boliger 2020 Indbyggere Forventet vækst i antal indbyggere 2020 Forudsat dækning Påvirkning af strækning Nordhavnen % Sibirien - Nordhavnen Godsbanearealerne nord % Godsbanearealerne syd % Daugbjergvej % Cereskilen v. Søren Frichs Vej % Åby Øst Trindsøvej % Ceres % Tulip Brabrand % Arresøvej % MT Højgaard % Mosevej % Engtoften % Viby Gasværk % Europa Plads - Brabrand Skejby - Vejlby Europa Plads - Hasselager Boligområder Trige % Lisbjerg - Trige Boligområder Spørring % Lisbjerg - Randers Lisbjerg Erhvervspark SV 200* % Lisbjerg - Trige Lisbjerg - Hinnerup Trige SV 2.000* % Lisbjerg - Trige Tabel 2 Beregnet vækst i indbyggertallet frem til 2020 for de områder, der vurderes at ville kunne skabe en væsentlig vækst i passagertallet for udbygningsetaperne i Århus Kommune.* Forudsætningerne for Lisbjerg Erhvervspark SV og Trige SV er taget fra forudsætningerne for de fremtidige byområder fra opdateringen af trafikmodellen for Århus i 2008.

19 Prioritering af letbanens etape 2 17 Oplysningerne om det forventede antal boliger i områderne er fastsat i samarbejde med Århus Kommune. Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 indbyggere pr. bolig, som i 2008 var den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Region Midtjylland Arbejdspladser De erhvervsområder, der vurderes at påvirke passagergrundlaget for etaperne i Århus Kommune, fremgår af Tabel 3. Udpegningen af erhvervsområder er baseret på en vurdering af, hvor stor en påvirkning på passagergrundlagt det enkelte område har inden for en afstand på 800 m til letbanen. Område Arbejdspladser Forventet vækst i antal arbejdspladser 2020 Forudsat dækning Nordhavnen % Havnebyrummet og Pier % Godsbanearealerne nord % Godsbanearealerne syd % Daugbjergvej % Cereskilen v. Søren Frichs Vej % Viborgvej / Campen % Carl F Hasle % Ceres % B Tulip Brabrand % Arresøvej % Mosevej % Viby Gasværk % Lisbjerg Erhvervspark SV* % Påvirkning af strækning Sibirien - Nordhavnen Europa Plads - Brabrand Skejby - Vejlby Europa Plads - Hasselager Lisbjerg - Trige Lisbjerg - Hinnerup Lisbjerg Erhvervspark V* % Lisbjerg - Hinnerup Trige SV* % Lisbjerg - Trige Erhvervsområde Harlev/Framlev % Århus H - Galten Tabel 3 Beregnet vækst i antallet af arbejdspladser frem til 2020 for de områder, der vurderes at ville kunne skabe en væsentlig vækst i passagertallet for udbygningsetaperne i Århus Kommune.* Forudsætningerne for Lisbjerg Erhvervspark SV, Lisbjerg Erhvervspark V og Trige SV er taget forudsætningerne for de fremtidige byområder fra opdateringen af trafikmodellen for Århus i Der er her oplyst et forventet erhvervsareal på hhv m 2, m 2 og m 2 for de tre områder. Der er i beregningerne forudsat 1,7 ansatte pr. 100 m 2 for Lisbjerg Erhvervspark SV og 1,3 ansatte pr. 100 m 2 for Lisbjerg Erhvervspark V og Trige SV. Det vurderes, at passagertallet på seks strækninger vil blive påvirket af nye erhvervsområder. Strækningerne og erhvervsområderne er:

20 Prioritering af letbanens etape 2 18 Sibirien - Nordhavnen; Nordhavnen, Havnebyrummet og Pier 2 Europa Plads - Brabrand; Godbanearealerne nord, Godsbanearealerne syd, Daugbjergvej, Cereskilen v. Søren Frichs Vej, Viborgvej / Campen, Carl F Hasle, Ceres, B. Tulip Brabrand Skejby - Vejlby; Arresøvej, Mosevej Europa Plads - Hasselager; Viby Gasværk Lisbjerg - Trige; Lisbjerg Erhvervspark SV, Trige SV. Lisbjerg - Hinnerup: Lisbjerg Erhvervspark SV, Lisbjerg Erhvervspark V. Århus H - Galten; Erhvervsområder Harlev/Framlev. Oplysningerne om det forventede antal arbejdspladser i områderne er fastsat i samarbejde med Århus Kommune. 5.2 Favrskov Kommune Med udgangspunkt i Favrskov Kommunes "Forslag til kommuneplan 2009" er der udpeget de byudviklingsområder, hvor passagergrundlaget for udbygningsetaperne i kommunen vurderes at blive forøget frem til For disse områder er der fastlagt den forventede vækst i indbyggertal og arbejdspladser frem til Områderne fremgår af bilaget "Kort over byudviklingen i kommunerne" Indbyggere De boligområder i Favrskov Kommune, der vurderes at påvirke passagergrundlaget for strækningerne Lisbjerg - Hinnerup og Lisbjerg - Hadsten, fremgår af Error! Reference source not found.. Nummereringen henviser til områdernes nummer i kommuneplanforslaget. Indbyggere Område Forventet vækst i antal boliger 2020 Forventet vækst i antal indbyggere 2020 Forudsat dækning Hadsten (5 og 6) % Hinnerup Nord (1, 2, 3 og 4) % Hinnerup Syd (1, 2 og 3) % Søften (1, 2, 3 og 4) % Påvirkning af strækning Lisbjerg - Hadsten Lisbjerg - Hinnerup Tabel 4. Forventet indbyggertal i 2020 i de boligområder, der vurderes at påvirke passagergrundlaget væsentligt for de to udbygningsetaper i Favrskov Kommune. Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 indbyggere pr. bolig. Det vurderes, at i alt seks udlagte boligområder vil påvirke passagergrundlaget for strækningen Lisbjerg - Hadsten, og at i alt syv udlagte boligområder vil påvirke passagergrundlaget for strækningen Lisbjerg - Hinnerup. Oplysningerne om det forventede antal boliger i områderne er fra kommuneplanforslaget. Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 indbyggere pr. bolig, som i 2008 var den gennemsnitlige husstandsstørrelse i Region Midtjylland.

21 Prioritering af letbanens etape Arbejdspladser De erhvervsområder i Favrskov Kommune, der vurderes at påvirke passagergrundlaget for strækningerne Lisbjerg - Hinnerup og Lisbjerg - Hadsten, fremgår af Tabel 5. Nummereringen henviser til områdernes nummer i kommuneplanforslaget. Arbejdspladser Hadsten (3) Søften (1, 2 og 3) Udlagt areal [ha] Bebyggelsesprocent Restrummelighed [m 2 ] Forudsat dækning 100 % 100 % Type erhverv Kontor/Industri Industri Ansatte pr. 100 m 2 1,7 1,3 Forventet vækst i arbejdspladser Påvirkning af strækning Lisbjerg - Hadsten Lisbjerg - Hinnerup Tabel 5. Forventet antal arbejdspladser i 2020 i de erhvervsområder, der vurderes at påvirke passagergrundlaget væsentligt for de to udbygningsetaper i Favrskov Kommune. Det vurderes, at et enkelt udlagt erhvervsområde vil påvirke passagergrundlaget væsentligt for strækningen Lisbjerg - Hadsten, og at i alt tre udlagte erhvervsområder vil påvirke passagergrundlaget væsentligt for strækningen Lisbjerg - Hinnerup. Oplysningerne om udlagt areal er fra kommuneplanforslaget. Der er forudsat en bebyggelsesprocent på 50 % for alle erhvervsområder. Derudover er der opstillet forudsætninger for typen af erhverv. 5.3 Randers Kommune Med udgangspunkt i Randers Kommunes forventninger til byudviklingen frem til 2020 er der udpeget de byudviklingsområder, hvor passagergrundlaget for udbygningsetaperne i kommunen vurderes at blive forøget frem til For disse områder er der fastlagt den forventede vækst i indbyggertal og arbejdspladser frem til Områderne fremgår af bilaget "Kort over byudviklingen i kommunerne" Indbyggere I Randers planlægges tre grene for letbanen - Paderup, Dronningborg og Hornbæk. Inden for letbanens influensområde er planlagt knap nye boliger. Antallet af boliger inden for de tre letbanegrenes influensområde fremgår af Tabel 6.

22 Prioritering af letbanens etape 2 20 Område Forventet vækst i antal boliger 2020 Forventet vækst i antal indbyggere 2020 Forudsat dækning Påvirker delstrækning Paderup/Munkdrup % Paderupgrenen Bombardier % Agco % Tjærbyvang mv % Havnen % Thors Bakke % Dronningborggrenen Alle tre grene i Randers Tabel 6 Forventet indbyggertal i 2020 i de boligområder, der vurderes at påvirke passagergrundlaget væsentligt for de to udbygningsetaper i Randers Kommune. Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 indbyggere pr. bolig. Af de boliger forventes det ikke, at Havnen og Agco er fuldt udbyggede inden 2020, der er referenceåret for letbanevurderingen Arbejdspladser Der forventes at blive etableret nye erhvervsområder i Sdr. Borup og Munkdrup, som vil påvirke passagergrundlaget for letbanen. Randers Kommune oplyser, at der inden for et influensområde på 600 m forventes at ske en erhvervsudbygning på ca. 50 ha inden for en tidshorisont på 12 år. Dertil er der yderligere 58 ha erhvervsareal i afstanden m, der er planlagt etableret, dog med en ukendt tidshorisont. Ud fra disse oplysninger er der opstillet de forudsætninger, der fremgår af Tabel 7. Arbejdspladser Sdr. Borup og Munkdrup inden for 600 m Sdr. Borup og Munkdrup mellem m Udlagt areal [ha] Forudsat udbygning 100 % 50 % Bebyggelsesprocent Restrummelighed [m 2 ] Forudsat dækning 100 % 50 % Type erhverv Kontor/Industri Kontor/Industri Ansatte pr. 100 m 2 1,7 1,7 Forventet vækst i arbejdspladser Påvirkning af strækning Lisbjerg - Hadsten Lisbjerg - Hinnerup Tabel 7 Forventet antal arbejdspladser i 2020 i de erhvervsområder, der vurderes at påvirke passager-grundlaget væsentligt for de tre letbanegrene i Randers Kommune.

23 Prioritering af letbanens etape 2 21 Der er set bort fra udbygningen af Randers Regnskov, da det vurderes, at nye rejser til og fra Randers Regnskov ikke vil påvirke spidsperioden for den kollektive trafik. 5.4 Skanderborg Kommune Med udgangspunkt i Skanderborg Kommunes "Forslag til kommuneplan 2009" er der udpeget byudviklingsområder, hvor passagergrundlaget for udbygningsetaperne i Skanderborg Kommune vurderes at blive forøget i løbet af den næste 12-årige planperiode. For disse områder er der fastlagt en forventet vækst i indbyggertal og arbejdspladser frem til Områderne fremgår af bilaget "Kort over byudviklingen i kommunerne" Indbyggere De boligområder i Skanderborg Kommune, der vurderes at påvirke passagergrundlaget for strækningerne Europa Plads - Skanderborg, Århus H - Galten og Galten - Silkeborg, fremgår af Tabel 8. Område Skanderborg midtby, Anebjerg og Stilling Forventet vækst i antal boliger 2020 Indbyggere Forventet vækst i antal indbyggere 2020 Forudsat dækning % Hørning % Hørning bymidte % Galten-Skovby % Galten bymidte % Påvirkning af strækning Europa Plads - Skanderborg Århus H - Galten Låsby % Århus H - Silkeborg Tabel 8 Forventet indbyggertal i 2020 i de boligområder, der vurderes at påvirke passager-grundlaget væsentligt for de tre udbygningsetaper i Skanderborg Kommune. Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 indbyggere pr. bolig. I forhold til kommunens byggeprogram vurderes det, at i alt tre udlagte boligområder vil påvirke passagergrundlaget for strækningen Europa Plads - Skanderborg, to boligområder vil påvirke passagergrundlaget for strækningen Århus H - Galten, og et boligområde vil påvirke passagergrundlaget for strækningen Århus H - Silkeborg. Oplysningerne om det forventede antal boliger i områderne er fra kommuneplanforslaget. Der er skønnet en dækningsgrad for letbanen for hvert område. Der er forudsat en gennemsnitlig husstandsstørrelse på 2,2 indbyggere pr. bolig.

24 Prioritering af letbanens etape Arbejdspladser De erhvervsområder i Skanderborg Kommune, der vurderes at påvirke passagergrundlaget for strækningerne Europa Plads - Skanderborg, Århus H - Galten og Århus H - Silkeborg, fremgår af Tabel 9. Arbejdspladser Skanderborg midtby, Anebjerg og Stilling Galten/Skovby Låsby Udlagt areal [ha] Bebyggelsesprocent 50 % 50 % 50 % Restrummelighed [m 2 ] Forudsat dækning 25 % 50 % 50 % Type erhverv Industri Industri Industri Ansatte pr. 100 m 2 1,3 1,3 1,3 Forventet vækst i antal arbejdspladser Påvirkning af strækning Europa Plads - Skanderborg Århus H - Galten Århus H - Silkeborg Tabel 9 Forventet antal arbejdspladser i 2020 i de erhvervsområder, der vurderes at påvirke passagergrundlaget væsentligt for de tre udbygningsetaper i Skanderborg Kommune. Det vurderes, at to erhvervsområder vil påvirke passagergrundlaget væsentligt for strækningen Europa Plads - Skanderborg, og et erhvervsområde vil påvirke passagergrundlaget væsentligt for strækningerne Århus H - Galten og Århus H - Silkeborg. Oplysningerne om udlagt areal er fra kommuneplanforslaget. Der er forudsat en bebyggelsesprocent på 50 % for alle erhvervsområder. Derudover er der opstillet forudsætninger for typen af erhverv og skønnet en dækning for letbanen for hvert område. 5.5 Silkeborg Kommune Med udgangspunkt i Silkeborg Kommunes befolkningsprognose frem til 2019 samt "Forslag til kommuneplan 2009" er der udpeget lokalsamfund og erhvervsområder, hvor passagergrundlaget for udbygningsetapen til Silkeborg vurderes at blive forøget i løbet af den næste 12-årige planperiode. For disse områder er der fastlagt en forventet vækst i indbyggertal og arbejdspladser frem til Erhvervsområderne fremgår af bilaget "Kort over byudviklingen i kommunerne" Indbyggere Befolkningsvæksten i følgende lokalsamfund vurderes at ville kunne påvirke passagergrundlaget:

25 Prioritering af letbanens etape Silkeborg midt og sydby - Linå Indbyggere Lokalsamfund Folketal 2007 Folketal 2019 Vækst Silkeborg midt og sydby Linå Påvirkning af strækning Århus H - Silkeborg Tabel 10 Prognosticeret ændring i folketal i de lokalsamfund, der vurderes at kunne skabe en væsentlig vækst for udbygningsetapen i Silkeborg Kommune Arbejdspladser De erhvervsområder i Silkeborg Kommune, der vurderes at påvirke passagergrundlaget, fremgår af Tabel 11. Arbejdspladser Hårup Udlagt areal [ha] 180 Forudsat udbygning i 2020 [ha] 50 Forudsat dækning 100 % Forventet vækst i antal arbejdspladser Påvirkning af strækning Århus H - Silkeborg Tabel 11 Forventet antal arbejdspladser i 2020 i erhvervsområdet i Hårup, der vurderes at påvirke passagergrundlaget væsentligt for udbygningsetapen til Silkeborg.

26 Prioritering af letbanens etape Beskrivelse af etaperne 6.1 Generelle forudsætninger Det forudsættes, at letbanen anlægges med dobbeltspor i Århus by samt på de strækninger, hvor letbanetrafikken bliver så intens, at der vurderes behov herfor. Letbanen anlægges med enkeltspor på strækninger, hvor driftsomfanget ikke er særlig stort - op til 6 afgange i timen. På enkeltsporede strækninger anlægges krydsningsmulighed på flertallet af stoppestederne. I byområder giver et midterlagt tracé de færreste konfliktpunkter i eksisterende kryds og ved indkørsler. Uden for byerne betyder et midterlagt tracé på en 2- sporet vej, at det ikke vil være muligt for bilisterne at foretage overhaling. Det vil desuden kræve en større ombygning af vejprofilet. Som udgangspunkt er det derfor forudsat, at letbanetracéen placeres i vejmidten i byområder og på 4-sporede veje og i vejsiden eller i egen tracé på 2-sporede veje uden for byområde. Skiftet mellem et midterlagt og sidelagt tracé kan ske i signalregulerede kryds i overgangen mellem by og land. Der er dog foretaget en vurdering, der nogle steder medfører, at der er afveget fra disse principper. Der forudsættes eldrift i Århus by og dieseldrift på resten af nettet. Effekten af eldrift på øvrige strækninger vurderes i følsomhedsanalyserne. I byområder placeres stoppesteder med en afstand på meter. På en del stoppesteder skal der være omstigning mellem busser og letbane, også fordi en række buslinjer afkortes ved letbanen og fremover fungerer som tilbringerlinier. I forudsætningsnotatet for beregningen af anlægsøkonomien for udbygningsetaperne er forudsætningerne beskrevet mere detaljeret. Desuden fremgår det af notatet hvilke specifikke fysiske og tekniske ændringer, der er forudsat for den enkelte udbygningsetape.

27 Prioritering af letbanens etape Beskrivelse af de enkelte strækninger A: Lisbjerg - Trige Figur 2 viser en oversigt over etapen til Trige. Anlægsmæssigt forløber etapen fra standsningsstedet på 1. etape i Lisbjerg til Trige og betjener desuden Ølsted. Ved standsningsstedet i Lisbjerg vil der være mulighed for omstigning til letbanens 1. etape, og ved standsningsstedet i Trige vil der være mulighed for omstigning til bus. Driftsmæssigt beregnes etapen med letbanekørsel mellem Skejby og Trige. Det skyldes, at driften på strækningen gennemføres ved, at nogle af de tog, der i etape 1 kører mellem Århus H og Skejby, forlænges til Trige. Mellem Skejby og Lisbjerg er der tre standsningssteder på etape 1. Figur 2 Etape A. Tabel 12 viser de overordnede forudsætninger for anlægget af denne etape. Strækningslængde Køretid Enkelt- eller dobbeltsporet Elektrificeret Tracé Lisbjerg - Trige: 5,0 km Skejby - Lisbjerg: 13 min Dobbeltsporet i Lisbjerg by. I øvrigt enkeltsporet Nej. Ad eksisterende eller planlagt vej i Lisbjerg, Ølsted og Trige. Selvstændig tracé på den resterende del af strækningen. Tabel 12 Etape A B: Lisbjerg - Trige - Randers Figur 3 viser en oversigt over etapen til Randers. Anlægsmæssigt forløber etapen fra standsningsstedet på 1. etape i Lisbjerg gennem Trige i hovedsageligt

28 Prioritering af letbanens etape 2 26 egen tracé til Randers. Etapen betjener Lisbjerg, Trige SV, Trige, Ødum, Paderup og Randers. I Randers udgrenes letbanen mod Dronningborg mod øst og mod stadionområdet og E45 mod vest. Mod Dronningborg anvendes eksisterende jernbane/banetracé, mens der anlægges et nyt spor langs med den eksisterende jernbane mod Hornbæk. Figur 3 Etape B. Ved standsningsstedet i Lisbjerg vil der være mulighed for omstigning til letbanens 1. etape, og ved standsningsstedet i Ødum vil der være mulighed for om-

29 Prioritering af letbanens etape 2 27 stigning til bus. Ved standsningsstedet på Havnegade i Randers vil der mulighed for omstigning til by- og regionalbus. Derudover vil der være mulighed for omstigning til regionaltog og Inter City tog på Randers Station samt ved et nyt Parker og Rejs anlæg ved motorvejen i Hornbæk. Driftsmæssigt beregnes etapen med letbanekørsel mellem Skejby og Randers. Det skyldes, at driften på strækningen gennemføres ved, at nogle af de tog, der i etape 1 kører mellem Århus H og Skejby, forlænges til Randers. Mellem Skejby og Lisbjerg er der tre standsningssteder på etape 1. Tabel 13 viser de overordnede forudsætninger for denne etape. Strækningslængde Lisbjerg - Randers bymidte: 30,1 km (ekskl. de to grene i Randers, Dronningborggren 4,0 km, Hornbækgren 4,1 km) Skejby - Munkdrup: 29 min Køretid Enkelt- eller dobbeltsporet Elektrificeret Tracé Skejby - Randers bymidte: 41 min Skejby - Dronningborg: 49 min Skejby - Hornbæk: 49 min Dobbeltsporet i Lisbjerg by. Enkeltsporet på resten af strækningen. Nej. Selvstændig tracé fra Lisbjerg til Ølst, dog ikke i Trige og Ødum. Ad eksisterende eller planlagt vej fra Ølst til Havnegade. Fra Havnegade til Dronningborg anvendes primært eksisterende banetracé. Mod Hornbæk kører letbanen i selvstændig tracé. Tabel 13 Etape B C: Lisbjerg - Hinnerup Figur 4 viser en oversigt over etapen til Hinnerup. Anlægsmæssigt forløber etapen fra standsningsstedet på 1. etape i Lisbjerg gennem Søften til Hinnerup. Etapen betjener således Søften og Hinnerup by. Etapen slutter ved banegården i Hinnerup, hvor der vil være mulighed for omstigning til bus og regionaltog. Ved standsningsstedet i Lisbjerg vil der være mulighed for omstigning til letbanens 1. etape. Der etableres et Parker og Rejs anlæg ved motorvej E45, hvor der også vil være mulighed for omstigning.

30 Prioritering af letbanens etape 2 28 Figur 4 Etape C. Driftsmæssigt beregnes etapen med letbanekørsel mellem Skejby og Hinnerup. Det skyldes, at driften på strækningen gennemføres ved, at nogle af de tog, der i etape 1 kører mellem Århus H og Skejby, forlænges til Hinnerup. Tabel 14 viser de overordnede forudsætninger for denne etape. Strækningslængde Køretid Enkelt- eller dobbeltsporet Elektrificeret Tracé Lisbjerg - Hinnerup St.: 9,0 km Skejby - Hinnerup St.: 21 min Enkeltsporet, dog dobbeltsporet i Lisbjerg Nej. Selvstændig tracé mellem Lisbjerg og Søften, øvrige forløb ad eksisterende vej. Tabel 14 Etape C D: Lisbjerg - Hinnerup - Hadsten Figur 5 viser en oversigt over etapen til Hadsten. Anlægsmæssigt forløber etapen fra Lisbjerg gennem Hinnerup til Hadsten og betjener Søften, Hinnerup by, byudviklingsområdet mellem Hinnerup og Hadsten samt den sydlige del af Hadsten. Etapen slutter ved banegården i Hadsten, hvor der vil være mulighed for omstigning til bus og regionaltog. Der er ligeledes mulighed for omstigning til regionaltog og bus ved banegården i Hinnerup, omstigning til letbanen ved Parker og Rejs anlægget ved motorvej E45 samt til letbanens 1. etape ved standsningsstedet i Lisbjerg. Driftsmæssigt beregnes etapen med letbanekørsel mellem Skejby og Hadsten. Det skyldes, at driften på strækningen gennemføres ved, at nogle af de tog, der i etape 1 kører mellem Århus H og Skejby forlænges.

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Forudsætninger for byudvikling. Midttrafik. Redegørelse. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik Forudsætninger for byudvikling Redegørelse COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning

Indholdsfortegnelse. Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape. Midttrafik. Teknisk notat. 1 Indledning Midttrafik Tilpasning af busdriften ved etablering af letbanens anden etape Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort over byudviklingen i kommunerne. Midttrafik A/S. Notat. 1 Formål. 2 Århus Kommune

Indholdsfortegnelse. Kort over byudviklingen i kommunerne. Midttrafik A/S. Notat. 1 Formål. 2 Århus Kommune Midttrafik A/S Kort over byudviklingen i kommunerne Notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Formål 1 2 Århus Kommune

Læs mere

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1.

Letbaner i Århus. Hvad er en letbane? Udfordringen. Letbaneprojektes etape 1. Letbaner i Århus Afdelingsleder Rigmor Korsgaard; Århus Kommune Projektleder Niels Melchior Jensen, COWI A/S Hvad er en letbane? Begrebet letbane dækker over et bredt spekter fra de traditionelle sporvogne

Læs mere

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040

ØKonoMi. Århus Amt www.aaa.dk Tlf. 8944 6914. Århus Kommune www.aarhuskommune.dk/letbaner Tlf. 8940 1040 ØKonoMi anlægsøkonomi: Der er udarbejdet et skøn over anlægsøkonomien for letbanen. Overslaget omfatter etablering af det nye letbanenet inkl. elektrificering i byområderne, ændring af vejarealer mm. Etablering

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

1 Baggrund. 2 Forudsætninger

1 Baggrund. 2 Forudsætninger LETBANESEKRETARIATET TEKNISK NOTAT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Forudsætninger 2 3 Driftsudgifter for etape 1 som

Læs mere

Høringsnotat til letbanesamarbejdets parter om prioritering af letbanens efterfølgende etaper

Høringsnotat til letbanesamarbejdets parter om prioritering af letbanens efterfølgende etaper Letbanesekretariatet 6. december 2010 Høringsnotat til letbanesamarbejdets parter om prioritering af letbanens efterfølgende etaper Resumé og indstilling Der er den 26. november 2010 indgået en bred politisk

Læs mere

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi

2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi 1. 2 Tilgang til opdatering af driftsøkonomi LETBANESEKRETARIATET AALBORG LETBANE/BRT FASE 2 - UDVIKLING I DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk ARBEJDSNOTAT INDHOLD

Læs mere

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift 10. 8 Øgede passagerindtægter 10. 10 Følsomhedsberegning for letbane 11

5 Driftsudgifter for etape 1 som BRT 8. 7 Sparede udgifter til øvrig busdrift 10. 8 Øgede passagerindtægter 10. 10 Følsomhedsberegning for letbane 11 LETBANESEKRETARIATET OPDATERING AF DRIFTSØKONOMI FOR ETAPE 1 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Ændringer

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab.

Indholdsfortegnelse. Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus. Nordjyllands Trafikselskab. Nordjyllands Trafikselskab Videreførelse af et højklasset kollektivt tracé fra Aalborg Universitetssygehus Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax

Læs mere

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor

Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Memo Titel Screeningsanalyse af ny bane Århus-Galten- Silkeborg Tillægsanalyse: Enkeltspor Dato 5 august 2011 Til Trafikstyrelsen COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax

Læs mere

Indstilling. Prioritering af letbanens efterfølgende etaper. Aarhus Kommunes bemærkninger til høringsnotat fra Letbanesamarbejdet. 1.

Indstilling. Prioritering af letbanens efterfølgende etaper. Aarhus Kommunes bemærkninger til høringsnotat fra Letbanesamarbejdet. 1. Indstilling Til Byrådet via Magistraten Teknik og Miljø Den 5. april 2011 Ledelsessekretariatet Teknik og Miljø Aarhus Kommune Prioritering af letbanens efterfølgende etaper. Aarhus Kommunes bemærkninger

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

Region Midtjylland. Letbaneprojekt i Århus-området. til Regionsrådets møde den 10. januar Punkt nr. 25

Region Midtjylland. Letbaneprojekt i Århus-området. til Regionsrådets møde den 10. januar Punkt nr. 25 Region Midtjylland Letbaneprojekt i Århus-området Bilag til Regionsrådets møde den 10. januar 2007 Punkt nr. 25 PRESSEMEDDELELSE Organisation omkring letbanen på plads Letbanevisionen for Østjylland bringes

Læs mere

Letbaner i Århus-området

Letbaner i Århus-området Paper til Vejforum 2009 Letbaner i Århus-området Ole Sørensen, Midttrafik, os@midttrafikdk Lisa Bak Jensen, COWI, libj@cowidk COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014

Aalborg Letbane / BRT. Orientering om Udredningsrapport September 2014 Aalborg Letbane / BRT Orientering om Udredningsrapport September 2014 Faseinddeling Fase 1 : Foreløbige undersøgelser Grundlag for beslutning om yderligere analyse Fase 2 : Beslutningsgrundlag Grundlag

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen

Indholdsfortegnelse. 1 VVM-redegørelsen COWI A/S Særlige fokusområder i VVM-redegørelsen for Odense Letbane etape 1 Havneparken 1 7100 Vejle Telefon 76 42 64 00 Telefax 76 42 64 01 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 VVM-redegørelsen 1 2 Baggrund

Læs mere

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces.

Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. 1 Bilag 3 Aarhus letbane Lisbjergskolen Hinnerup Beskrivelse af projekt til opstart af VVM-proces. Djurslandmotorvejen og E45. Letbane, Parker og rejs. Set mod nord med ny bebyggelse mellem Århusvej og

Læs mere

Letbane i Århus-området etape 1

Letbane i Århus-området etape 1 Bilag 2 Udkast til debatoplæg: Letbane i Århus-området etape 1 Baggrund Denne folder/dette hæfte udsendes som orientering og oplæg til debat om ændring af kommuneplanen for at etablere en letbanestrækning

Læs mere

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ

Bilag 1. Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. TEKNIK OG MILJØ Resume af tidligere undersøgelser af sporvogne/ letbaner. Side 1 af 7 Indledning Der er siden 1999 arbejdet med løsninger til at opbygge et højklasset kollektivt trafiksystem i Aarhusområdet. De forskellige

Læs mere

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014

AARHUS LETBANE. NVF-udvalg 19. juni 2014 AARHUS LETBANE NVF-udvalg 19. juni 2014 Indhold: Hvad er en letbane? Hvorfor skal Østjylland have en letbane? Hvordan integreres letbanen i by og land? Hvornår udrulles letbanen? Hvem står bag arbejdet

Læs mere

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED

KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED KOLLEKTIV TRAFIK I LYSTRUP, ELEV OG ELSTED 17. marts 2015 SAMSPIL MELLEM MIDTTRAFIK, AARHUS KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Aarhus kommune bestemmer serviceniveau og finansierer bybuskørsel og har indtil

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet

Letbane i Århus. Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk. letbanesekretariatet Letbane i Århus Jernbanen på vej mod 2020 Projektleder Ole Sørensen, Midttrafik Letbanesekretariatet www.letbanerimidttrafik.dk Letbanesamarbejdet Region Midtjylland Århus Kommune Odder Kommune Transport-

Læs mere

Pendling fra omegnskommunerne

Pendling fra omegnskommunerne Midttrafik - Letbanesekretariatet Pendling fra omegnskommunerne - fordeling på arbejdspladsområder i Århus Kommune Arbejdsnotat Januar 2008 Udgivelsesdato 11.01 2008 Pendlingsstatistikker for omegnskommunerne

Læs mere

Oversigt over status på infrastrukturprojekter

Oversigt over status på infrastrukturprojekter Oversigt over status på infrastrukturprojekter Region Midtjylland og de 19 kommuner i regionen har i august 2014 opdateret Status på Infrastruktur i Region Midtjylland fra december 2012. Rapporten fra

Læs mere

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel)

Eksempel på midterlagt letbane, hvor strømforsyning er indpasset i byens grønne islæt (foto fra Kassel) Miljøgevinster ved letbaner Med en letbane følger miljøgevinster som reduktion af energiforbrug, støj og luftforurening. UITP, den internationale sammenslutning for kollektiv trafik, vurderer, at det gennemsnitlige

Læs mere

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter

Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 Beskrivelse af finansieringsmuligheder Beskrivelser af berørte ruter Bestyrelsesmøde, den 28. januar 2011 Dagsordenspunkt nr.: 02/11, bilag nr. 10 J. nr.: 70-19-01-10 H. C. Bonde Finansiering af Vestbanen og Trafikplanen fra 2012 af finansieringsmuligheder r af berørte

Læs mere

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT

Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Foranalyse af Aalborg Letbane/BRT Trafikdage på Aalborg Universitet 26.-27. august 2013 Statslige målsætninger En grøn transportpolitik 2009 Reducere trængsel og påvirkning af klima og miljø. Fremtidens

Læs mere

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C

Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej Aarhus C LETBANEN.DK Aarhus Kommune Teknik og Miljø Center for Byudvikling og Mobilitet, Planafdelingen Kalkværksvej 10 8000 Aarhus C Anmodning om igangsætning af VVM-procedure for projektet "Letbane fra Lisbjergskolen

Læs mere

Letbaner i Århus-området

Letbaner i Århus-området Århus Kommune og Århus Amt Rapport August 2006 1 Indholdsfortegnelse 1 Vision om letbaner i Århus-området 3 2 Sammenfatning 5 3 Letbanenettet 10 31 Det trafikale grundlag 10 32 Køreplaner 14 33 Eksempel

Læs mere

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0

FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 FEBRUAR 2014 MOVIA OG KØGE KOMMUNE +WAY PÅ 101A I KØGE SAMMENFATNING AF PROJEKT VER 2.0 +WAY PÅ 101A I KØGE 3 +Way - næste skridt for 101A? 1 Sammenfatning Denne sammenfatning er revideret af Køge Kommune

Læs mere

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION FEBRUAR 2014 KØGE KOMMUNE OG MOVIA +WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION SAMMENFATNING AF FORSLAG I RAPPORTEN: +WAY PÅ 101A I KØGE (VER 2.0) 1. Sagsfremstilling Køge er en

Læs mere

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik

Letbane i Aalborg. en vision for udvikling af den kollektive trafik Letbane i Aalborg en vision for udvikling af den kollektive trafik Den kollektive trafik er i fokus. Blandt årsagerne er den stigende trængsel, klimadebatten og behovet for at fastholde byernes tilgængelighed

Læs mere

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd

Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Indspil til kollektiv trafikplan for det østjyske bybånd Trafikkonference 08, Kollektiv Trafik Forum Ole Sørensen, projektleder, Letbanesekretariatet i Midttrafik Det østjyske bybånd To sammenhængende

Læs mere

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet

Fase 1-undersøgelse for udvalgte udbygningsetaper i Aarhusområdet Letbanesekretariatet 1 Letbaneprojektet i Aarhus Status for realisering af etape 1 Intro til projektet Lov om Aarhus letbane og aftale mellem Staten, Aarhus Kommune og Region Midtjylland Udbud af letbanen

Læs mere

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014

Aalborg Letbane / BRT. Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Aalborg Letbane / BRT Jesper Schultz Civilingeniør By- og Landskabsforvaltningen 6. oktober 2014 Rådgiverteam Udredningsrapport og VVM: COWI SYSTRA Henning Larsen Architects Kristine Jensens Tegnestue

Læs mere

Aalborg Universitet. Letbaner i Aarhus-omraadet Jensen, Niels Melchior. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Letbaner i Aarhus-omraadet Jensen, Niels Melchior. Publication date: 2007. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Letbaner i Aarhus-omraadet Jensen, Niels Melchior Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation for published

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Letbane og bustilpasninger

Letbane og bustilpasninger Letbane og bustilpasninger Ny kollektiv trafikplan for Aarhus 2017 Rigmor Korsgaard, Letbanen kommer! Letbanen består af Odderbanen og Grenåbanen. Der bygges 12 km ny banestrækning mellem Aarhus H og Lystrup.

Læs mere

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer.

Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. TØF 12.-13. oktober 2010 Letbaner og BRT. Højklasset kollektiv bytrafik i form af letbaner og busser i eget tracé skal styrke den kollektive trafik i de største danske byer. Letbanen i Århus Skitseprojekteringen

Læs mere

Indstilling. Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18.

Indstilling. Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 18. august 2016 Kollektiv Trafikplan 2017 Endelig vedtagelse Efter gennemført offentlig høring tidligere på året er der udarbejdet

Læs mere

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP

DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP ETAPE 2 AF LETBANER I ØSTJYLLAND Februar 2016 Byværksted 17. april 2016 Favrskov Kommune INDHOLD INDHOLD... 2 INVITATION TIL DEBAT OM LETBANEN TIL HINNERUP... 3 DET ØSTJYSKE

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3

Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 Ringby - Letbanesamarbejdet v/metroselskabet Undersøgelse af alternativ linjeføring ved DTU Beslutningsgrundlag for en letbane i Ring 3 15.november 2012 1 Undersøgte linjeføringer Efter aftale af 22. juni

Læs mere

Letbaneudbygning i Aarhusområdet Fase 1-undersøgelse af udvalgte etaper

Letbaneudbygning i Aarhusområdet Fase 1-undersøgelse af udvalgte etaper Letbaneudbygning i Aarhusområdet Fase 1-undersøgelse af udvalgte etaper I marts 2011 besluttede parterne i Letbanesamarbejdet at igangsætte en fase 1-undersøgelse, som skal udgøre en del af baggrunden

Læs mere

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden

Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur

Læs mere

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Perspektiver og muligheder i bustrafikken Perspektiver og muligheder i bustrafikken Jeppe Gaard Områdechef, Projekter og infrastruktur 1 Oplæg i Transportministeriet 14. november 2013 Hvad efterspørger kunderne i den kollektive trafik? Movia kundepræferenceundersøgelse

Læs mere

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje

Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje Rødovre Kommune Opdatering af trafikmodelberegninger for ny metrolinje til Rødovre... 1 Indledning Rødovre Kommune har ønsket en opdatering af de trafikale og økonomiske konsekvensberegninger, der i 2013

Læs mere

2 Linjeføring og standsningssteder

2 Linjeføring og standsningssteder AARHUS KOMMUNE AARHUS Ø-BRABRAND BESKRIVELSE AF ALTERNATIV VIA KLOSTERPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus

Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området. Herunder sammenligning ml. Vision om letbane og Ren luft i Århus 1 REN LUFT I ÅRHUS Århus Miljøgruppe M97: Hovedsynspunkter om et letbanesystem i Århus-området Miljøet både byens og det globale skal i højsædet. Passagerernes komfort skal i højsædet. Hensynet til den

Læs mere

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000

SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 SPORVOGNE I ÅRHUS? ÅRHUS KOMMUNE, MAGISTRATENS 5. AFDELING AUGUST 2000 INDHOLD SPORVOGNE I ÅRHUS Århus Byråd igangsatte i samarbejde med Trafikministeriet i juni 1999 etableringen af et beslutningsgrundlag

Læs mere

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg

Togfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden

Læs mere

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur

Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland

Læs mere

Konsekvenser. Frekvenser

Konsekvenser. Frekvenser Konsekvenser Frekvenser Letbane i Århus-området UDFORDRINGEN Vækst på 1.000 nye indbyggere pr. år Antal nye arbejdspladser vokser lige så meget Ny by i Lisbjerg med 20.000 indbyggere Skejby Sygehus vokser

Læs mere

Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K. Århus Kommune. Den Dato. Foretræde for Folketingets Trafikudvalg den 23.

Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K. Århus Kommune. Den Dato. Foretræde for Folketingets Trafikudvalg den 23. Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Den Dato Århus Kommune Foretræde for Folketingets Trafikudvalg den 23. oktober 2008 Ved det kommende foretræde den 23. oktober 2008 ønsker Århus Kommune at

Læs mere

Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra d. 1. marts 2014

Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra d. 1. marts 2014 Aftale om Letbanesamarbejdet i Østjylland gældende fra d. 1. marts 2014 Letbanesamarbejdet i Østjylland er et samarbejde mellem Region Midtjylland, Midttrafik og 8 østjyske kommuner, Norddjurs, Syddjurs,

Læs mere

Fakta om Letbanen. 10-dages forespørgsel fra Venstre.

Fakta om Letbanen. 10-dages forespørgsel fra Venstre. Teknik og Miljø Rådhuset, Rådhuspladsen 8100 Aarhus C Til byrådsgruppen for Venstre Side 1 af 9 Fakta om Letbanen. 10-dages forespørgsel fra Venstre. Fra Venstre er fremsendt en 10-dages forespørgsel med

Læs mere

Analyse af etableringen af en letbane i Århus

Analyse af etableringen af en letbane i Århus Analyse af etableringen af en letbane i Århus Søren Frost COWI sfr@cowi.com 1 Århus 2. største by i Danmark 800.000 indbyggere heraf 250.000 i bymidten 2 Projektet Analysen indeholdte VISUM beregninger

Læs mere

Ændringer til Viborg bybusser til køreplanskiftet juni 2010

Ændringer til Viborg bybusser til køreplanskiftet juni 2010 Ændringer til Viborg bybusser til køreplanskiftet juni 2010 Nærværende notat beskriver mulighederne for at gennemføre ændringer i det nuværende bybussystem i Viborg til køreplanskiftet juni 2010. Ændringerne

Læs mere

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER

ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Til Transportministeriet Dokumenttype Rapport Dato November 2012 Analyse af mulige linjeføringer for Østlig Ringvej om København ØSTLIG RINGVEJ BAGGRUNDSNOTAT - TRAFIKBEREGNINGER Side 1 INDHOLD 1. Indledning

Læs mere

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ

FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Til Fredensborg Kommune Dokumenttype Notat Dato Juni 2014 FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ FREDENSBORG KOMMUNE BANEBRO, ULLERØDVEJ Revision 1 Dato 2014-06-23 Udarbejdet af RAHH, CM, HDJ Godkendt

Læs mere

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017

Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 Notat til Teknisk Udvalg som opfølgning på foretræder den 12. september 2016 om Kollektiv Trafikplan 2017 På Teknisk Udvalgs møde den 12. september var der foretræder fra Beder- Malling, Hasle og Gellerup

Læs mere

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud. S-letbane på Ring 3 Sådan kunne et bud på linjeføring af S-letbanen på Ring 3 se ud. Stort potentiale for øget kollektiv trafik i Ring 3 korridor I Hovedstadsområdet er markedsandelen for den kollektive

Læs mere

FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017

FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017 FAQ Køreplanskift for bybusserne i Aarhus 17. december 2017 GENEREL INFO: Hvorfor skifter bybusserne køreplaner? Midttrafik har i samarbejde med Aarhus Kommune besluttet, at Aarhus bybusser skifter køreplaner

Læs mere

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl

Screeningsanalyse: Nærbane Ribe-Esbjerg-Varde- Oksbøl Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Indstilling. Høring om statens trafikplan for jernbanen, Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4.

Indstilling. Høring om statens trafikplan for jernbanen, Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund. 4. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 23. juli 2008 Århus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø 1. Resume Trafikstyrelsen har sendt Trafikplan for jernbanen 2008-2018 til høring

Læs mere

Udbygning af bane- og letbanebetjening i Århus området.

Udbygning af bane- og letbanebetjening i Århus området. Midttrafik - Letbanesekretariatet Udbygning af bane- og letbanebetjening i Århus området. Arbejdsnotat januar Udgivelsesdato 10. januar 2008 Arbejdsnotat om udbygning af bane og letbanebetjening i Århus

Læs mere

ORIENTERING OG DEBAT OM. Letbane i Århusområdet - etape 1

ORIENTERING OG DEBAT OM. Letbane i Århusområdet - etape 1 ORIENTERING OG DEBAT OM Letbane i Århusområdet - etape 1 Orientering og debat om Letbane i Århusområdet etape 1 Udgivet af Århus Kommune Teknik og Miljø februar 2008 Yderligere oplysninger Søren Sloth

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger

Indholdsfortegnelse. Følsomhedsberegninger - rejsetid og rejseafstand. Region Midtjylland. Teknisk notat. 1 Baggrund. 2 Grundlag for beregninger Region Midtjylland Følsomhedsberegninger - og rejseafstand Teknisk notat COWI A/S Cimbrergaarden Thulebakken 34 9000 Aalborg Telefon 99 36 77 00 Telefax 99 36 77 01 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Baggrund

Læs mere

Indstilling. Høringssvar til Letbanesekretariatets Samspil 2025. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø

Indstilling. Høringssvar til Letbanesekretariatets Samspil 2025. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. oktober 2013 Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Høringssvar til Letbanesekretariatets vision for en sammenhængende og bæredygtig

Læs mere

Letbanesamarbejdet i Østjylland

Letbanesamarbejdet i Østjylland Letbanesamarbejdet i Østjylland Til Region Midtjylland Aarhus Kommune Favrskov Kommune Norddjurs Kommune Odder Kommune Randers Kommune Silkeborg Kommune Skanderborg Kommune Syddjurs Kommune Midttrafik

Læs mere

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg

Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg FynBus 11. juli 2014 PLAN SAZ/SJ Notat Betjening af Åbyskov med bybussystemet i Svendborg Baggrund FynBus har den 1. juli modtaget Notat vedr. muligheder for justeringer i den kollektive (Åbyskov og Troense).

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Tårnby

Læs mere

Potentialer i Randers bybusser

Potentialer i Randers bybusser Randers kommune Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 8. januar 2016 1-30-75-1-205-1-12 Per Elbæk pel@midttrarfik.dk 2078 5588 Potentialer i Randers bybusser Midttrafik har i samarbejde med Randers

Læs mere

Baggrund. Opgradering af linje 229E og 239 til R-net linje. Notat. Til: Kopi til: 15. februar 2010

Baggrund. Opgradering af linje 229E og 239 til R-net linje. Notat. Til: Kopi til: 15. februar 2010 Notat Til: Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler SJ Direkte 36 13 17 10 Fax SJ@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. februar 2010 Notat vedrørende omlægning af bustrafikken i Hornsherred

Læs mere

Indstilling. Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i offentlig høring

Indstilling. Forslag til kollektiv trafikplan 2017 i offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø Dato 11. november 2015 Midttrafik har udarbejdet et forslag til samlet kollektiv trafikplan for busser og letbane

Læs mere

Baggrund Betjening af Mørkhøj Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag

Baggrund Betjening af Mørkhøj Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag Betjening af Mørkhøj, Ruteforslag Notat Til: Nikolai Hansen Kopi til: Sagsnummer Sagsbehandler KAV Direkte +45 36 13 17 76 Fax - kav@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 15. januar 2015 Bybus Gladsaxe økonomioverslag

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018

TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 TRAFIKPLAN FOR jernbanen 2008-2018 Trafikplan for jernbanen 2008-2018 Strækninger Region Midtjylland betjenes af følgende statslige jernbanestrækninger (i parentes er anført den del af strækningen, der

Læs mere

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt

Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Samfundsøkonomisk analyse af en fast forbindelse over Femern Bælt Mette Bøgelund, Senior projektleder, COWI A/S Trafikdage på Aalborg Universitet 2004 1 I analysen er de samfundsøkonomiske fordele og ulemper

Læs mere

TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE

TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE TRAFIKPLAN FOR Skanderborg KOMMUNE Skanderborg Kommune Visioner og servicemål for Skanderborg Kommune Togtrafikken Byrådet vil arbejde for, at den dobbeltsporede jernbanestrækning mellem Skanderborg og

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane TRÆNGSELSKOMMISSIONEN 27. februar 2013 Dagsorden 1. Eksisterende linjer og igangværende projekter 2. Tilgang til arbejdet med nye linjer 3. Effekter

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Brøndby Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Brøndby

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg

Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg FynBus 9. november 2009 PLAN SAZ/SJ Notat Business case Rute 161-163 Odense - Ferritslev - Ørbæk - Svendborg Region Syddanmark har den 28-09-09 vedtaget principperne for den fremtidige kollektive trafik

Læs mere

Notat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018

Notat. Til: Albertslund Kommune. Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune. 18. april 2018 Notat Til: Albertslund Kommune Kopi til: Vallansbæk Kommune, Ballerup Kommune, Egedal Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune

Bynet forslag til strategisk busnet Herlev Kommune Arbejdsnotat Sagsnummer Sagsbehandler SIB Direkte +45 36 13 14 64 Fax - sib@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 19. september 2016 Bynet-2019 - forslag til strategisk busnet Herlev

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Justeret budget 2010

Justeret budget 2010 Dato Journalnr Sagsbehandler e-mail Telefon 5. februar 2010 1-21-1-09 Niels Henrik Næsselund nhn@midttrafik.dk 8740 8239 Justeret budget 2010 Midttrafiks bestyrelse skal, i henhold til lovgivningen, vedtage

Læs mere

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige

Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige Ringbanen. Fordele: Den korteste vej mellem ét centralt punkt og hvert af de øvrige punkter. Ulemper: Lang forbindelsesvej mellem alle de øvrige punkter. Høj trafikintensitet tæt ved det centrale punkt.

Læs mere

Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17)

Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17) Linjeføringen af Timeplanen i Østjylland (2 linjer) Togfondens forslag (fig 17) Ny jernbanestrækning Hørning - Lyngby Togtiden vil blive væsentlig forbedret Sparet tid i forhold til Aarhus H: (23-7)min.

Læs mere

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT juni 2018 CRHO/OWJ KSC OWJ

VERSION UDGIVELSESDATO UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT juni 2018 CRHO/OWJ KSC OWJ AALBORG KOMMUNE OPDATERING AF DRIFTSØKONOMI FOR +BUS ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Baggrund 2 2 Forudsætninger

Læs mere

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009

Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. regional udviklings møde den 17. februar 2009 Sag nr. 1 Emne: Effektivitet i regionens lokalbaner og regionale busruter Bilag: 1 Koncern Regional Udvikling Kongens

Læs mere

Notat. Til: Albertslund Kommune. 22. februar Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen - Albertslund Kommune. Resumé

Notat. Til: Albertslund Kommune. 22. februar Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen - Albertslund Kommune. Resumé Notat Til: Albertslund Kommune Sagsbehandler JSM Direkte +45 36 13 16 96 Fax - jsm@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 22. februar 2018 Busdrift i Ring 3 under anlæg af letbanen -

Læs mere

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014

Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann. Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Resultatet af Lokalbanens fokus på kunderne v/ adm. direktør Rösli Gisselmann Den Danske Banekonference 14. maj 2014 Lokalbanen hvem er vi? Offentligt ejet aktieselskab Operatør og infrastrukturejer/-forvalter

Læs mere

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune

BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION. Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS MOBILITETS KOMMISSION Niels Højberg Formand for Mobilitetskommissionen Stadsdirektør i Aarhus Kommune BUSINESS REGION AARHUS DANMARKS VÆKSTCENTER NUMMER 2 ET POLITISK INTERESSEFÆLLESSKAB:

Læs mere