ANAL INKONTINENS OG ANAL SPHINCTER RUPTUR
|
|
- Stefan Clausen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ANAL INKONTINENS OG ANAL SPHINCTER RUPTUR Forfattere Hindsgavl: Karl Møller Bek, Søren Brostrøm, Annelie Ginzel, Karen-Elise Højberg, Gunnar Lose, Lars Alling Møller, Lasse Raaberg, Chrisanti Sardeli, Tine Tetzschner. Sandbjerg: Vibeke Ersbak, Bent Hansen, Carsten Henriques, Kirsten Hervert Petersen, Bente Sørensen Korrespondance Karen-Elise Højberg Status Første udkast: 2003 iskuteret på Hindsgavl mødet: 2003 (Sandbjerg 2004) Korrigeret udkast: 2004 Endelig guideline: 2004 Guidelines skal revideres senest: 2007 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Resumé af kliniske rekommandationer side 4 Litteratursøgningsmetode side 5 iagnostik ved primær sphincter ruptur side 6 Primær behandling af obstetrisk anal sphincter side 7 ruptur Opfølgning og kontrol efter anal sphincter side 8 ruptur Sekundær behandling efter anal sphincter side 9 ruptur Næste fødsel efter anal sphincter ruptur side 10 Referencer side 11 Appendiks side 15
2 Indledning Baggrund ANAL INKONTINENS Epidemiologi er findes kun få opgørelser over prævalensen af anal inkontinens blandt yngre kvinder.i en befolkningsundersøgelse fra finder man en prævalens af flatus inkontinens på 11% og fækal inkontinens på 3,5% hos kvinder i alderen år. I to andre befolkningsundersøgelser angives hyppigheden til 2-6% 2,3. Prævalensen af anal inkontinens, hvor patienten har søgt hjælp for problemet hos behandlere eller det sociale system, er blandt kvinder mellem 15 og 64 år 0,04% 4. Konklusion Multifaktorielle årsager, hvoraf man tilskriver anal sphincter ruptur cirka halvdelen af tilfældene af inkontinens. Øvrige risikofaktorer er fødselsvægt > 4000 g og stigende maternel alder, mulige risikofaktorer er instrumentel forløsning og episiotomi. Hvorvidt vaginal fødsel per se øger risikoen tyder en del arbejder på, mens andre tyder på, at alderens betydning overstiger fødslernes betydning. ANAL SPHINCTER RUPTUR Epidemiologi Forekomsten af kliniske sphincter læsioner angives i litteraturen fra mellem 0,6% til 5,9% Blandt primiparae angives i et dansk studie af Parnelle en hyppighed på 8,4% 11. Hyppigheden af ultralyd diagnosticerede rupturer angives fra 16 til 38% I en opgørelse fra Skejby Sygehus fra 1990 til 2001 findes en incidens (antal nye tilfælde pr kalenderår) af 3. og 4. grads anal sphincter ruptur blandt alle spontane vaginale fødsler på 1,9% til 2,8%. Inkluderes de instrumentelle fødsler samt de uregelmæssige præsentationer stiger incidensen fra 2,8% til 3,3%. Hyppigheden af anal inkontinens efter sphincter ruptur angives i litteraturen fra 20-42% 6, 15, 16. Grunden til disse forskellige hyppigheder skyldes til dels forskellig follow-up tid, men også forskellige krav til hyppigheden af inkontinens i de enkelte studier. Andre årsager til den store variation skyldes forskellige definitioner af anal inkontinens, forskelle i design (spørgeskema, telefon- eller face-to-face interview), og endelig hvilken gruppe man har undersøgt (unge, gamle, mænd eller kvinder osv). Endvidere kan der meget vel være store forskelle på succesraten af den primære suturering. I en prospektiv dansk opgørelse af 133 konsekutive kvinder med 3. grads obstetrisk sphincter ruptur fandt man efter 5 måneder 13% med let flatus inkontinens, 3% havde inkontinens for tynd eller normal afføring. 5% af kvinderne blev analfysiologisk udredt, kun én kvinde fik lavet sphincteroplastik, mens resten blev behandlet med biofeed-back 17. Konklusion Nulliparitet, fødselsvægt over 4000 g, instrumentelle forløsninger, især tangforløsninger og manglende støtte og overblik over perineum, samt stigende maternel alder øger risikoen for anal sphincter ruptur. Episiotomi beskytter ikke mod ruptur, men øger muligvis risikoen. efinitioner Anal inkontinens Ufrivillig afgang af flatus, tynd eller formet afføring, der udgør et socialt eller hygiejnisk problem 18. enne definition rummer dog samme problemer som ICS definitionen af urininkontinens med hensyn til individuelle og kulturelle forskelle på oplevelsen af, hvad der udgør et socialt og hygiejnisk problem. Anal sphincter ruptur Grad 1: udrift i vaginalepithelet eller perineal hud 2
3 Grad 2: de perineale muskler involveret, men ikke den anale sphincter Grad 3: ruptur af den anale sphincter grad 3a: < 50% af den eksterne sphincter involveret grad 3b: > 50% af den eksterne sphincter involveret grad 3c: også ruptur af den interne anale sphincter Grad 4: grad 3 ruptur med ruptur af det anale epithel 18. Risikofaktorer for anal inkontinens I tre nyere undersøgelser finder man følgende uafhænginge risikofaktorer for anal inkontinens, se Tabel 1. Som det fremgår af Tabel 1 er stigende maternel alder i flere undersøgelser vist at øge risikoen for anal inkontinens 2, 3, 19. I analfysiologiske studier har man vist, at alderens betydning overstiger betydningen af fødsler Abramowitz konkluderer i sit follow-up studie, at anal inkontinens er multifaktoriel, og at sphincter læsioner kan tilskrives 45% af tilfældene med anal inkontinens 13. I det danske kohortestudie er 3. grads anal sphincter ruptur og fødselsvægt > 4000 g de eneste uafhængige obstetriske risikofaktorer for ugentlig flatusinkontinens 19. Effekten af sphincter ruptur og stor fødselsvægt forsvinder dog, når kvinderne følges over længere tid og frem til næste graviditet, idet alderens betydning som uafhængig risikofaktor slår stærkere igennem, når der kontrolleres for vaginal fødsel i multivariate analyser. et samme er siden vist af Zetterström 23. Mange studier angiver skjulte sphincterskader og læsioner af n. pudendus som baggrund for anal inkontinens. Betydningen af dette sammen med alderens betydning for anal inkontinens senere i livet kan først afgøres når der foreligger longitudinelle undersøgelser, der følger kvinderne over længere tid end i de undersøgelser, der foreligger i dag. Epidural analgesi i forbindelse med fødsel er associeret med færre spontane vaginale forløsninger, længere presseperiode og flere instrumentelle forløsninger I onnelleys studium er risikoen for såvel anal inkontinens som sphincter læsion også øget som følge af lang presseperiode, og deraf følgende flere instrumentelle forløsninger 26. Et retrospektivt kohortestudie fra 2003 finder i logistiske regressionsanalyser en 3 gange øget risiko for instrumentel forløsning ved epidural, og instrumentel forløsning findes at øge risikoen for 3. og 4. grads ruptur også med 3 gange 26a. En metaanalyse fra 1998 finder længere presseperiode og fordobling af risikoen for instrumentel forløsning, forholdet mellem kop eller tangforløsninger er ikke oplyst 26b. I et randomiseret studie fra 2002 finder man ingen forskel i forekomst af anal inkontinens eller sphincter ruptur blandt 170 nulliparae med epidural analgesi randomiseret til enten forsinket eller umiddelbar aktiv presseperiode ved fuld dilatation af orificium 27. En Cochrane-protokol fra 2003 vil undersøge effekten af afbrudt epidural bedøvelse fra presseperiodens start versus kontinuert epidural blandt andet anal inkontinens og incidensen af instrumentelle forløsninger 27a. er findes stort set ikke litteratur, der undersøger effekten af pudendusblokade på forekomst af anal inkontinens eller anal sphincter ruptur. I et dansk studie 19 fandt man ingen betydning af pudendusblokade i forhold til forekomst af inkontinens. Betydning af graviditet i forhold til selve fødslen: I 3 nye longitudinelle studier angives hyppigheden af flatus inkontinens henholdsvis før, under og efter graviditet/fødsel 0,5-2%, 6% og 5-27%; hyppigheden af fækal inkontinens er 0,4-1%, 1% og 1-4%; hyppigheden af fækal urgency er 1,6%, 13% og 9% 28, 23, 29. Prævalensen af inkontinens for flatus, tynd afføring og normal afføring mindst én gang om ugen i 16. graviditetsuge angives i et dansk studium til henholdsvis 4,2%, 0,2% og 0,1% 19. Hvorvidt vaginal fødsel per se øger risikoen for anal inkontinens diskuteres. Flere studier har vist de novo anal inkontinens hos 4-6% 28, 30. I et kohortestudie blandt 8000 kvinder findes ingen øget forekomst af anal inkontines med stigende paritet 19. Om sectio beskytter kan man ikke sige sikkert, dog var hyppigheden af fækal urgency lavere efter sectio sammenlignet med instrumentel eller vaginal forløsning. Risikofaktorer for anal sphincter ruptur er er inden for de sidste par år lavet flere gode studier, hvor man har kontrolleret for andre 3
4 faktorer, og derved har fået en række uafhængige risikofaktorer for sphincter ruptur, Tabel 2. Episiotomi er er diskrepans i litteraturen om hvorvidt episiotomi øger eller mindsker risikoen for sphincter ruptur. I Tabel 3 gives en oversigt over de forskellige studiers angivelse af effekten af episiotomi. Som det ses af tabel 3 foreligger der kun et randomiseret kontrolleret studie fra Argentine Episiotomy Trial Collaborative Group publiceret i Lancet i I studiet randomiserede man kvinderne til rutine gruppen (80% episiotomi) eller til en selektiv gruppe (30% episiotomi). Man fandt ingen forskel i forekomsten af sphincter ruptur i de to grupper, hvilket med andre ord vil sige, at mange flere kvinder i den selektive gruppe fødte med intakt perineum. et samme er vist i to prospektive undersøgelser 15, 9. I en retropektiv registerundersøgelse har man fundet en beskyttende effekt 8, mens Handa i sin populationsundersøgelse fandt beskyttende virkning for 3. grads ruptur 10. I to danske studier randomiserede man kvinderne til 3 grupper af jordemødre, der havde lav, middel eller høj frekvens af episiotomi. I studiet findes flere kvinder med intakt perineum i gruppen med den lave episiotomi frekvens, mens der findes øget risiko for ruptur i gruppen med den høje episiotomifrekvens 32, 33. Blev frekvensen af episiotomi for lav, var der en tendens til let øgning i frekvensen af ruptur, og man siger i undersøgelserne, at en ideel frekvens af episiotomi ligger omkring 20%. Måske kan man komme frem til, at der nok er en ideel frekvens omkring 20%, og at forskellene i de forskellige undersøgelser, specielt hvad angår registerundersøgelserne, skyldes, at episiotomi i virkeligheden er et billede af, hvad der sker på fødestuen; hvordan bliver fødslen håndteret, traditioner og så videre. Under alle omstændigheder bliver man nødt til at tillægge et randomiseret kontrolleret studie større vægt end registerstudier. Afgrænsning af emnet Arbejdsgruppen har i første omgang valgt at fokusere på anale problemer i form af inkontinens primært med baggrund i obstetriske problemstillinger, samt anal sphincter ruptur. Resumé af kliniske rekommandationer Anal inkontinens: 1. Forsøg at undgå presseperiode > 1 time, lad ikke kvinden presse aktivt før fosterets hoved er på bækkenbunden B 2. Forsøg at begrænse antallet af instrumentelle forløsninger B 3. Vær opmærksom på forlænget presseperiode og øget forekomst af instrumentelle forløsninger ved anvendelsen af epidural blokade B Anal sphincter ruptur : 4. Begræns brug af episiotomi B 5. Forsøg at undgå presseperiode > 1 time, lad ikke kvinden presse aktivt før fosterets hoved er på bækkenbunden. B 6. Undgå gestationsalder > 294 dage B 7. Sørg for at have overblik over perineum ved caputs fødsel, så det er muligt at støtte perineum aktivt. B 8. Forsøg at begrænse antallet af instrumentelle forløsninger B 9. Undgå pres på fundus B 10. Vær opmærksom på forlænget presseperiode og øget forekomst af instrumentelle forløsninger ved anvendelsen af epidural blokade. B 4
5 Resumé af evidens Anal inkontinens: 1. Ingen øgning af forekomst af anal inkontinens ved umiddelbar vs forsinket aktiv presseperiode hos kvinder med epidural analgesi 27 I b 2. Anal inkontinens er multifaktoriel 13 IIa 3. Anal sphincter læsion kan tilskrives 45 % af tilfælde med anal inkontinens 13 IIa 4. Stigende alder er uafhængig risikofaktor for anal inkontinens 19 IIa 5. Epidural analgesi er associeret med øget forekomst af anal inkontinens som følge af forlænget presseperiode og flere instrumentelle forløsninger 26 IIa Anal sphincter ruptur: 1. Mediolateral episiotomi beskytter ikke mod sphincter ruptur, men øger muligvis I b 31, 34, 13 risikoen 2. Ingen øgning af forekomst af anal sphincter ruptur ved forsinket versus umiddelbar I b aktiv presseperiode hos kvinder med epidural analgesi Presseperiode under 30 minutter mindsker risikoen for anal sphincter ruptur 9 IIa 4. Gestationsalder > 294 dage øger risikoen for anal sphincter ruptur 23 IIa 5. Fødselsvægt over 4000 g øger risikoen for anal sphincter ruptur 34, 9, 23 IIa 6. Nulliparae har større risiko for anal sphincter ruptur sammenlignet med IIa 34, 9, 13 multiparae 7. Manglende overblik over perineum øger risikoen for sphincter ruptur 9 IIa 8. Instrumentelle forløsninger (specielt forceps) øger risikoen for anal sphincter IIa 34, 13, 26 ruptur 9. Pres på fundus øger risikoen for anal sphincter ruptur 23 IIa 10. Epidural analgesi er associeret med øget forekomst af anal sphincter ruptur IIa på grund af forlænget presseperiode og flere instrumentelle forløsninger 26 Litteratursøgningsmetode Systematisk søgning i MedLine frem til 2003, med hovedvægt lagt på perioden er er endvidere søgt i Embase og Cochrane Library. Søgeord: anal incontinence, faecal (fecal) incontinence, delivery, anal sphincter rupture, pregnancy, anal physiology, prevalence, epidemiology. Artikler udvalgt efter design, der er primært lagt vægt på prospektive follow-up studier, populationsstudier samt kontrollerede kliniske studier. I de epidemiologiske arbejder er der lagt vægt på der er foretaget confounderkontrol. 5
6 iagnostik ved primær sphincter ruptur Problemstilling Sphincter rupturer underdiagnosticeres, aktuelle fremstilling er en systematisk måde at undersøge læsionen på og kan med fordel kombineres med et sphinterskema (H:S skema vedlag som Bilag I Resumé af evidens 1. er er evidens for at sphincter rupturer er underdiagnosticerede, men dette kan ændres ved øget focus på området og diagnostik ved kvalificeret person 36 IIb 2. en generelle viden om anatomien i området er ringe 35 III Kliniske rekommandationer 1. I den akutte fase består diagnostikken i inspektion og rectal exploration med identifikation af skadede strukturer. Situationen kan være vanskelig og der synes også at være en betydelig underdiagnosticering 36. Vi anbefaler at man går systematisk til værks som beskrevet nedenfor. Anatomien er beskrevet i appendix Bilag II 2. et er vigtigt at have optimale forhold 1) En smertefri patient; -ofte er epidural, spinal eller UA nødvendig (musklerne er ikke altid velafslappede ved infiltrationsanæstesi) 2) Godt overblik over feltet. Kvinden i GU leje med godt lys, nødvendige spekler og assistance 3) e nødvendige instrumenter, bl.a. 6 Allis tænger B 3. Af hensyn til systematikken beskrives diagnostikken i tre niveauer: 1) Vagina proximalt for corpus perinei Rectal exploration - løft defekten frem Slimhinde bristning? Toppunkt? Bristning i den rectovaginale fascie? Bristning i den interne sphincter/rectalmuskulaur? Bristning af analslimhinden? 2) Corpus perineum niveau Overrivning af mm bulbocarvaernosi Overrivning af mm transversi perineii superficialis Overrivning af mm transversi perineii profunda Overrivning af den eksterne anale sphincter Bristning i den interne sphincter/rectalmuskulaur? Bristning af analslimhinden? 3) Overfladiske niveau Bristninger i hud Bristninger i subcutis et kan være en hjælp at fatte bulbocavernosus enderne, transverus superficialis enderne og enderne af den eksterne sphinnkter med allistænger. ette for at skabe overblik, og for at man ved et let træk i tængerne og samtidig palpation kan sikre sig at musklerne er identificeret korrekt. 6
7 Primær behandling af obstetrisk anal sphincter ruptur Problemstilling Valg af suturteknik og suturmateriale til primær behandling af sphincter ruptur. Resumé af evidens 1. Kontinuert subcutan sutur versus transcutane knuder i perineum.undersøgelser tyder på at kontinuert subcutan suturering (fortløbende intracutant) versus transcutan interrupted suturer (knuder) resulterer i færre perineale smerter umiddelbart post partum 42, langtidseffekten er usikker 41. Endvidere viser et randomiseret studie at suturering med vicryl rapid versus vicryl giver færre gener i form af smerter og dyspareuni samt sårproblemer efter 6 og 12 uger 42a. 2. U - suturer versus overlapssutur et har været foreslået at anvende overlaps suturer frem for u- suturer/ madras suturer. Et arbejde har vist god effekt at overlaps teknikken 38. er findes et randomiseret studie med de to teknikker her fandtes ikke signifikant forskel i de to grupper vurderet ud fra inkontinens symptomer, manometri eller anal ultralydscanning Catgut versus polyglycolic i perineum. Sammenlignet med Catgut giver polyglycolic (dexon og vikryl) og polyglactin færre gener i form af perineal smerter, mindre analgetica forbrug i den umiddelbare post partum periode og en tendens til færre resutureringer, hvorimod der ikke er fundet forskel i perineale smerter 3 måneder post partum 40, 41.(Stratificeret randomiseret studie. Variable: perineale smerter, healing, sutur fjernelse, resuturering, dyspareuni) 4. Usutureret hud. Et stratificeret, randomiseret studie hvor perineum enten lukkes i to lag således at hudkanterne i perineum havde mindre end 5 mm diastase når kvinden ligger i gynækologisk leje, eller hvor huden i perineum lukkes med knuder eller fortløbende intracutant, har vist samme grad af perineal smerter umiddelbart post partum, hvorimod der fandtes færre smerter i i gruppen med usutureret hud 3 måneder post partum. er fandtes ikke øget risiko for resuturering elle skred i cikatricen ved anvendelse af usutureret hud. Ved et års follow-up fandtes i gruppen af kvinder med usutureret hud tendens til bedre bevaret sensibilitet i perineum 43, en eksisterende viden om suturmateriale til sphincter er beskrevet indgående af Sultan et al 37. et almindeligste er at anvende en resorberbar spunden sutur fx vicryl 2-0. enne er fuldt resorberet efter dage og trækstyrken er halveret efter 3 uger. Sultan selv anbefaler en monofilament suturer af typen poly dioxanone sulfate PS som er fuldt resorberet efter dage. Trækstyrken er halveret efter 6 uger. Argumenterne er at den monofile sutur reducerer risikoen for infektion. enne suturtype anvendes også hyppigt til sekundær suturering af sphincter. er foreligger ikke randomiserede studier til belysning af dette. 6. Suturering af interne og externe sphincter et eksistrende materiale er gennemgået af Sultan og Thakar 37 og en procedure er beskrevet i 38 I a I b I b I b I V I V 7
8 Kliniske rekommandationer 1. Externe sphincter: Sutureres enten end-to-end eller med overlap. et er vigtigt at huske at musklen er 2 cm bred og at den bør identificeres og sutureres i hele bredden. et er vigtigt at suturerne også omfatter fascie/bindevævsskeden (perimyciet) da man ellers kan risikere at trådene skærer igennem det bløde muskelvæv. 2. Mm. bulbocavernosi og mm. transversus perinei superficialis forenes parvis med knuder. 2-0 resorberbar. 3. Vaginal slimhinden sutureres separat. Enten med knuder eller fortløbende. et er vigtigt at symmetrien bevares, specielt ved hymenalranden. Subcutis sutureres med knuder. 4. Hud. Hvis perineum er genopbygget så huden gaber mindre end 5mm kan suturering af huden undlades. A A A A 5. Suturmateriale, interne sphincter: resorberbar sutur 2-0 eller 3-0. Knuder. 6. Suturmateriale, externe sphincter: monofil resorberbar (PS 3-0) eller polyfil resorberbart (vicryl 2-0). På baggrund af trækstyrken kan man ikke anbefale hurtig resorberbare suturer. 7. Suturmateriale, hud: Vicryl rapid. A 8. en recto-vaginale fascie er ofte medinddraget ved 3. og 4. grads læsioner. efekten sutureres med 2-0 resorberbar og fixeres nedad til corpus perinei. 9. er er ikke evidens for antibiotika til primær suturering. 10. Anal og rectal mucosa: Sutureres med resorberbar 3-0 eller 4-0. Kan sutureres fortløbende eller med knuder. er synes ikke at være forskel på om knuderne placeres luminalt eller submucøst. Opfølgning og kontrol efter anal sphincter ruptur Problemstilling Beskrivelse af forholdsregler efter sphincter ruptur samt kontrolforanstaltninger. Resumé af evidens 1. Anal inkontinens score systemer giver vigtige oplysninger om sværhedsgraden af problemerne 46, Anal UL kan detektere såvel friske som gamle defekter og er den vigtigste undersøgelse 47, 18 III III 3. Forsinket primær suturering kan foretages med rimeligt resultat 45 I V 4. Forskellige regimer er gennemgået af Sultan 37 I V 8
9 Kliniske rekommandationer 1. Under indlæggelsen. Laxantia. Frarådes at sidde på perineal cikatricen af hensyn til gennemblødningen. Tilrådes liggende amning.løfterestriktion (må løfte til tyngdefornemmelse). Let fysioterapi (blink-knib). 2. Udskrivelse. Kvinderne bør spørges om de er kontinente for fæces før udskrivelsen. Ved fæces inkontinens bør der udføres ultralyd scanning af sphincter. Ved ultralyd verificeret sphincter ruptur bør der foretages forsinket primær suturering af sphincter på afdeling med speciel ekspertise på dette område. 3. Hvis der ikke påvises større defekt i sphincter eller hvis der kun er fækal urgency eller flatusinkontinens, bør pt. tilbydes bækkenbundstræning fra 4 uger post partum. 4. Ved kontrol (2-3 måneder post partum) spørges til anal inkontinens. a der er tale om et tabuområde er det vigtigt med direkte og målrettet udspørgen.er findes flere systemer til beskivelse af analinkontinens. et mest kendte er Wexner Score 46, men der foreligger også flere nyere modifikationer. Aldrig Sjældent Af og til Ofte Altid Fast fæces Løs fæces Luft Bruger bind Ændr. livstil Sjældent: < 1/måned; Af og til: < 1/uge, 1/måned; Ofte < 1/dag, 1/uge Altid: 1/dag. C (er bør naturligvis også spørges til urininkontinens, smerter og sexual funktion, men dette falder udenfor denne guideline). 5. Ved symptomer 2-3 måneder efter en sphincter ruptur foretages GU, hvor man ved inspektion specielt ser efter forandringer i perineum, højde, symmetri, cikatricer, indtrækninger. Er der synlige indtrækninger i bagvæggen som udtryk for defelter i den rectovaginale fascie, synligt rectocele ved Valsalva. Rectovaginal fiste. er testes for sensibilitet.ved recto-vaginal exploration føles efter sphinctertonus og defekter i den eksterne sphincter samt i den rectovaginale fascie. Er der tumores eller hæmorrider. er føles efter levatorfunktion, er der sideforskel? -bredden på levatorspalten. Sekundær behandling efter anal sphincter ruptur Problemstilling Analinkontinens efter fødslen Resumé af evidens 1. I modsætning til hvad der er vist for urininkontinens, har man ikke kunnet påvise en positiv effekt af bækkenbundstræning på anal inkontinens. er er foretaget et Cochrane review som omfatter 4 studier med i alt 127 patienter I V 9
10 48. Studierne er af varierende kvalitet. en manglende evidens kan meget vel skyldes det ringe patientantal og studiernes kvalitet. 2. Et arbejde af Pia Sander m.fl. hvor sutureringen var udført/superviseret af speciallæge og hvor der til patienter med analinkontinens 1 måned post partum blev tilbudt et intensivt bækkenbundstræningsprogram. Efter 1 år var der ingen fæces inkontinente og kun 7% var inkontinente for flatus. er var ingen kontrolgruppe 49. I V 3. Forsinket primær suturering kan foretages med rimeligt resultat 45. I V 4. Anal UL kan detektere såvel friske som gamle defekter og er den vigtigste undersøgelse 47, 18. Øvrige undersøgelsesmetoder er kort gemmemgået i appendix, Bilag III I V Kliniske rekommandationer 1. Ved Wexner score over 8-10 overvejes sphinketer rekonstruktion, som bør foretages af afdeling med speciel ekspertise på område, sædvanligvis i samarbejde med colo-rektal kirurg. 2. Hvis der findes mistanke om analinkontinens i dagene after fødslen foretages ul og ved ruptur henvisning til afdeling med speciel viden på området 3. Forsøges konservativ behandling: 1)Bækkenbundstræning 2)Bio feedback 3)Obstiperende (fx Loperamid). 4. Hvis der var anal inkontinens eller gastointestinale symptomer før fødslen eller ved fund af fistler eller tumores bør pt henvises til colorectal kirurg 5. Sacral nervestimulation: er placeres elektrode med pacemaker. Anvendes typisk hos patienter med intakt sphincter, men med defekt innervation 18. C Næste fødsel efter anal sphincter ruptur Problemstilling Skal man anbefale elektivt sectio ved en evt næste graviditet? Resumé af evidens 1. er synes også at være en forhøjet risiko for fornyet sphincter ruptur hos kvinder der tidligere har haft dette 52, Kvinder der tidligere har haft en fødsel med sphincter ruptur har højere risiko for analinkontinens efter næste fødsel 54-56; specielt hvis der har været forbigående analinkontinens efter sphincter rupturen 57, er sker en generel forringelse af anal-kontinensen dels med stigende alder og dels med stigende paritet 50, 51. III III III 10
11 Kliniske rekommandationer 1. Kvinder med tidligere sphincter ruptur og symptomer på anal inkontinens bør tilbydes elektivt sectio ved næste fødsel. Kvinder der ikke har haft symptomer skal orienteres om let øget risiko for ny ruptur, og kan tilbydes elektivt sectio. C Referencer 1 MacLennan AH, Taylor AW, Wilson H, Wilson. The prevalence of pelvic floor disorders and their relationship to gender, age, parity and mode of delivery. BJOG. 2000;107: Nelson R, Norton N, Cautley E, Furner S. Community-based prevalence of anal incontinence. JAMA 1995;274: rossman A, Li Z, Andruzzi E, Temple R, Talley NJ, Thompson WG et al. U.S. householder survey of functional gastrointestinal disorders. Prevalence, sociodemography, and health impact..ig.is.sci. 1993;38: Holst K,.Wilson P. The prevalence of female urinary incontinence and reasons for not seeking treatment. N.Z.Med.J. 1988;101: Sultan AH, Kamm MA, Hudson CN, Bartram CI. Third degree obstetric anal sphincter tears: risk factors and outcome of primary repair. BMJ. 1994;308: Fornell EK, Berg G, Hallbook O, Matthiesen LS, Sjodahl R. Clinical consequences of anal sphincter rupture during vaginal delivery. J Am.Coll.Surg. 1996;183: Gjessing H, Backe B, Sahlin Y. Third degree obstetric tears; outcome after primary repair. Acta Obstet.Gynecol.Scand. 1998;77: e Leeuw JW, Struijk PC, Vierhout ME, Wallenburg HC. Risk factors for third degree perineal ruptures during delivery. BJOG. 2001;108: Samuelsson E, Ladfors L, Wennerholm UB, Gareberg B, Nyberg K, Hagberg H. Anal sphincter tears: prospective study of obstetric risk factors. BJOG. 2000;107: Handa VL, anielsen BH, Gilbert WM. Obstetric anal sphincter lacerations. Obstet.Gynecol. 2001;98: Parnell C, Langhoff-Roos J, Moller H. Conduct of labor and rupture of the sphincter ani. Acta Obstet.Gynecol.Scand. 2001;80: Sultan AH, Kamm MA, Hudson CN, Thomas JM, Bartram CI. Anal-sphincter disruption during vaginal delivery [see comments]. N.Engl.J Med. 1993;329: Abramowitz L, Sobhani I, Ganansia R, Vuagnat A, Benifla JL, arai E et al. Are sphincter defects the cause of anal incontinence after vaginal delivery? Results of a prospective study. is.colon Rectum 2000;43: Chaliha C, Sultan AH, Bland JM, Monga AK, Stanton SL. Anal function: effect of pregnancy and delivery. Am.J Obstet.Gynecol. 2001;185:
12 15 Walsh CJ, Mooney EF, Upton GJ, Motson RW. Incidence of third-degree perineal tears in labour and outcome after primary repair. Br.J Surg. 1996;83: Tetzschner T, Sorensen M, Lose G, Christiansen J. Anal and urinary incontinence in women with obstetric anal sphincter rupture. Br.J Obstet.Gynaecol. 1996;103: Bek, K. M. and Laurberg, S. Prevalence of permanent anal incontinence following complete obstetric tear of the anal sphincter. Int Urogynecol J Ref Type: Abstract 18 Norton C, Christiansen J. Committee 15. Anal Incontinence. In Abrams Pea, ed. 2nd Int Consultation on Incontinence., pp Plymbridge istrib. Ltd, Hellth Publications Ltd 2002., Hojberg KE, Salvig J, Winslow NA, Bek KM, Laurberg S, Secher NJ. Flatus and faecal incontinence: prevalence and risk factors at 16 weeks of gestation. BJOG. 2000;107: Laurberg S,.Swash M. Effects of aging on the anorectal sphincters and their innervation. is.colon Rectum 1989;32: Ryhammer AM, Laurberg S, Sorensen FH. Effects of age on anal function in normal women. Int.J.Colorectal.is. 1997;12: Ryhammer AM, Laurberg S, Hermann AP. Long-term effect of vaginal deliveries on anorectal function in normal perimenopausal women. is.colon Rectum 1996;39: Zetterstrom JP, Lopez A, Anzen B, olk A, Norman M, Mellgren A. Anal incontinence after vaginal delivery: a prospective study in primiparous women. Br.J.Obstet.Gynaecol. 1999;106: Leighton BL,.Halpern SH. The effects of epidural analgesia on labor, maternal, and neonatal outcomes: a systematic review. Am.J Obstet.Gynecol. 2002;186: Lieberman E,.O donoghue C. Unintended effects of epidural analgesia during labor: a systematic review. Am.J Obstet.Gynecol. 2002;186: onnelly V, Fynes M, Campbell, Johnson H, O'Connell PR, O'Herlihy C. Obstetric events leading to anal sphincter damage. Obstet.Gynecol. 1998;92: a Carroll TG, Engelken M, Mosier M, Nazir N. Epidural analgesia and severe perineal laceration in a community-based obstetric practice. J Am Board Fam Pract 2003;16: b Halpern S, Leighton B, Ohlsson A, Barrett J, Rice A. Effect of epidural vs parenteral opioid analgesia on the progress of labour. A meta-analysis. JAMA 1998;280: Fitzpatrick M, Harkin R, McQuillan K, O Brien C, O'Connell PR, O'Herlihy C. A randomised clinical trial comparing the effects of delayed versus immediate pushing with epidural analgesia on mode of delivery and faecal continence. Br J Obstet Gynaecol 2002;109: a Roberts CL, Torvaldsen S, Bell JC, Raynes-Greenow CH. iscontinuation of epidural analgesia late in labour for reducing the adverse delivery outcomes associated with epidural analgesia (Protocol for a Cochrane Review). The Cochrane Library, Issue 4,
13 28 Chaliha C, Kalia V, Stanton SL, Monga A, Sultan AH. Antenatal prediction of postpartum urinary and fecal incontinence. Obstet.Gynecol. 1999;94: MacArthur C, Glazener CM, Wilson P, Herbison GP, Gee H, Lang G et al. Obstetric practice and faecal incontinence three months after delivery. BJOG. 2001;108: MacArthur C, Bick E, Keighley MR. Faecal incontinence after childbirth. Br.J Obstet.Gynaecol. 1997;104: Routine vs selective episiotomy: a randomised controlled trial. Argentine Episiotomy Trial Collaborative Group [see comments]..lancet 1993;342: Henriksen TB, Bek KM, Hedegaard M, Secher NJ. Methods and consequences of changes in use of episiotomy [see comments]. BMJ. 1994;309: Henriksen TB, Bek KM, Hedegaard M, Secher NJ. Episiotomy and perineal lesions in spontaneous vaginal deliveries. Br.J Obstet.Gynaecol. 1992;99: Angioli R, Gomez-Marin O, Cantuaria G, O'sullivan MJ. Severe perineal lacerations during vaginal delivery: the University of Miami experience. Am.J.Obstet.Gynecol. 2000;182: Sultan AH, Kamm MA, Hudson CN. Obstetric perineal tears: An audit of training. Br J Obstet Gynaecol 1995;15: Groom KM,.Paterson-Brown S. Can we improve the diagnosis af third degree tears? Eur.J Obstet.Gynecol.Reprod.Biol. 2002;101: Sultan AH,.Thakar R. Lower genital tract and anal sphincter injury. Best.Pract.Res.Clin.Obstet.Gynaecol. 2002;16: Sultan AH, Monga AK, Kumar, Stanton SL. Primary repair of obstetric anal sphincter rupture using the overlap technique. Br.J.Obstet.Gynaecol. 1999;106: Fitzpatrick M, Behan M, O'Connell PR, O'Herlihy C. A randomized clinical trial comparing primary overlap with approximation repair of third-degree obstetric tears. Am.J.Obstet.Gynecol. 2000;183: Mackrodt C, Gordon B, Fern E, Ayers S, Truesdale A, Grant A. The Ipswich Childbirth Study: 2. A randomised comparison of polyglactin 910 with chromic catgut for postpartum perineal repair. Br.J.Obstet.Gynaecol. 1998;105: Kettle C,.Johanson RB. Continous versus interrupted sutures for perineal repair. Cochrane.atabase.Syst.Rev. 2000;2. 42 Grant A. The choice of suture materials and techniques for repair of perineal trauma: an overview of the evidence from controlled trials. Br J Obstet Gynaecol 1989;96: a McElhinney BR, Glenn R, ornan G, Harper MA. Episiotomy Repair: Vicryl Versus Vicryl Rapide. Ulster Med J; 69(1): Grant A, Gordon B, Mackrodt C, Fern E, Truesdale A, Ayers S. The Ipswich childbirth study: one year follow up of alternative methods used in perineal repair. Br J Obstet Gynaecol 2001;108:
14 44 Gordon B, Mackrodt C, Fern E, Truesdale A, Ayers S, Grant A. The Ipswich Childbirth Study: 1. A randomised evaluation of two stage postpartum perineal repair leaving the skin unsutured. Br.J.Obstet.Gynaecol. 1998;105: Fynes M, onnelly V, Behan M, O'Connell PR, O'Herlihy C. Effect of second vaginal delivery on anorectal physiology and faecal continence: a prospective study. Lancet 1999;354: Jorge JM,.Wexner S. Etiology and management of fecal incontinence. is.colon Rectum 1993;36: Hankins G, Hauth JC, Gilstrap LC, Hammond TL, Yeomans ER, Snyder RR. Early repair of episiotomy dehiscence. Obstet Gynecol 1990;75: Norton C, Hosker G, Brazzelli M. Biofeedback and/or sphincter exercises for the treatment of faecal incontinence in adults. Cochrane.atabase.Syst.Rev. 2000;C Sander P, Bjarnesen J, Mouritsen L, Fuglsang-Frederiksen A. Anal incontinence after obstetric third- /fourth-degree laceration. One-year follow-up after pelvic floor exercises. Int.Urogynecol.J.Pelvic.Floor.ysfunct. 1999;10: Ryhammer AM, Laurberg S, Bek KM. Age and anorectal sensibility in normal women. Scand.J Gastroenterol. 1997;32: Ryhammer AM, Bek KM, Laurberg S. Multiple vaginal deliveries increase the risk of permanent incontinence of flatus urine in normal premenopausal women. is.colon Rectum 1995;38: Payne TN, Carey JC, Rayburn WF. Prior third- or fourth-degree perineal tears and recurrence risks. Int J Gynaecol.Obstet. 1999;64: Peleg, Kennedy CM, Merrill, Zlatnik FJ. Risk of repetition of a severe perineal laceration. Obstet.Gynecol. 1999;93: Sangalli MR, Floris L., Faltin., Weil A. Anal incontinence in women with third or fourth degree perineal tears and subsequent vaginal deliveries. Aust.N.Z.J Obstet.Gynaecol. 2000;40: Faltin L, Sangalli MR, Roche B, Floris L, Boulvain M, Weil A. oes a second delivery increase the risk of anal incontinence? BJOG. 2001;108: Poen AC, Felt-Bersma RJ, Strijers RLM, ekker GA, Guesta MA, Meuwissen SGM. Thirddegree obstetric perineal tear: long-term clinical and functional results after primary repair. Br.J Surg. 1998;85: Bek KM,.Laurberg S. Risks of anal incontinence from subsequent vaginal delivery after a complete obstetric anal sphincter tear..br.j.obstet.gynaecol. 1992;99:
15 Appendiks Tabel 1. Oversigt over uafhængige risikofaktorer for anal inkontinens. Korrigeret OR (95% CI) Epidural Anal sphincter ruptur Perineale udrifter 2. stadium > 1 time Instrumentel forløsning Fødselsvægt > 4000 g Stigende maternel alder Abramowitz 13 prospektiv follow-up, n=259 Højberg 19 kohorte, n=1726 Zetterström 23 prospektiv observations studie, n=348 onnelly 26 kohorte, n=184 5,5 (5,0-15,0) 3,9 (1,4-10,9) 3,4 (1,0-11,0) 4,5 (1,5-13,0) tang 6,3 (1,1-37,4) 1,2 (0,4-3,8) 0,5 (0,1-2,4) 1,5 (0,6-3,9) vacuum 3,0 (1,3-6,7) 2,2 (1,1-4,2) 3,1 (1,3-7,4) vacuum 2,0 (1,1-3,7) 1,6 (1,03-2,6) 7,2 (2,8-18,6) 18 tang/ 4 vacuum 2,4 (1,1-5,1) 1,6 (1,1-2,4) 2,7 (1,2-6,0)
16 Tabel 2. Risikofaktorer for anal sphincter ruptur Korrigeret OR (95% CI) Epidural Presseperiode < 30 min Stigende maternel alder (>35) GA > 294 dage Pres på fundus Fødselsvægt> 4000 g Paritet +/-overblik over perineum Manuel beskyttelse af perineum Episiotomi (mediolat) Vacuum Forceps Angioli 34 pros. populationsstudie, n= ,70 (1,31-2,21) 2,52 (2,23-2,86) 4,22 (3,57-5,28) nulliparae 2,29 (2,09-2,51) 2,66 (2,44-2,90) 7,07 (5,93-8,42) Samuels-son 9 prospektiv observation n=2883 0,47 (0,24-0,91) 2,02 (1,30-3,16) 0,59 (0,40-0,89) multiparae 2,77 (1,36-5,63) 0,49 (0,28-0,86) Abramowitz 13 pros. follow-up n=259 8,8 (4,0-19,0) nulliparae 6,6 (5,0-17,0) 12,0 (4,0-20,0) Zetterström 23 prospektiv observation n=349 3,7 (1,3-10,7) 4,4 (2,1-9,2) 1,2 (1,01-1,5) stigning / 250 g onnelly 26 kohorte n=184 2,1 (1,1-4,0) 8,1 (2,7-24,0) 18 tang / 4 vacuum 16
17 Tabel 3. Episiotomi og forekomst af sphincter ruptur. øger risikoen: Angioli, Prospektiv populationsstudie, kvinder 34 Abramowitz, Prospektiv follow-up studie, 259 kvinder 13 Handa, Retrospektiv populationsstudie, 2 mill. kvinder, 4. grads ruptur 10 OR (95% CI) 2,3 (2,1-2,5) 6,6 (5-17) 1,1 (1.1-1,2) uændret risiko: Argentine Episiotomy Group, Randomiseret studie, 2606 kvinder i rutine (80%) versus selektiv (30%) gruppe 31 Walsh, Prospektiv follow-up studie, kvinder 15 Samuelsson, Prospektiv observationsstudium, 2883 kvinder 9 Ingen forskel Ingen forskel Ingen forskel mindsker risikoen: Handa, Retrospektiv populationsstudie, 2 mill. kvinder, 3. grads ruptur 10 de Leeuw, Retrospektiv populationsstudie, kvinder (0,8-0,9) 0,21 (0,20-0,23) Se Bilag I + II + III i separat fil 17
18
Forfattere. Korrespondance. Status. Indholdsfortegnelse
ANALE PROBLEMER Forfattere Karl Møller Bek, Søren Brostrøm, Annelie Ginzel, Karen-Elise Højberg, Gunnar Lose, Lars Alling Møller, Lasse Raaberg, Chrisanti Sardeli, Tine Tetzschner Korrespondance Karen-Elise
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereBilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart systematiske reviews
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Systematiske reviews Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereSfinkterruptur-Kodning i Danmark af hvad og hvordan? DSOGskodemøde, feb. 2016
Sfinkterruptur-Kodning i Danmark af hvad og hvordan? DSOGskodemøde, feb. 2016 Hillerød hospital DSOG s obstetriske kodeudvalg 1 Sfinkterruptureri DK 2011-15 Dansk Kvalitetsdatabase for fødsler (P0, vaginale)
Læs mereCochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center
Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Tværfagligt Obstetrisk Forum. Lørdag d. 3. november 2012 Jeppe Schroll PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Program Cochrane-samarbejdet
Læs mereRandomiseret kontrolleret studie. Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger
Randomiseret kontrolleret studie Effekten af fremhjælpning af barnets forreste skulder, henholdsvis bagerste skulder, på perineale bristninger Intervention Primær fremhjælpning af enten forreste eller
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereForebyggelse af sphincterruptur
1 Forebyggelse af sphincterruptur Forfattere: Navn: Stilling: Arbejdssted: Anne G Christiansen Kursist Aalborg Pia Colding Kursist Aalborg Jimmi Elers Kursist Hillerød Ditte Gommesen Jordemoder Odense
Læs mereTidlig resutur ved Aarhus Universitetshospital
Chefen vil det! Tidlig resutur ved Aarhus Universitetshospital Tilbud om systematisk tidlig resuturering og status med 3 års erfaringer og 150 + cases Kønspolitik Kvinder føder børn Kvinder kan få bristninger
Læs mereSøgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer. Kliniske retningslinjer. Bilag til NKR analinkontinens: Søgeprotokol og flow- chart guidelines
Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Kliniske retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for analinkontinens hos voksne. Guidelines Kontakt projektgruppe Ulla Due / Kristoffer Lande Andersen,SST
Læs mereEvidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?
Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereGynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering
1 Gynækologisk-obstetrisk afd. Y Fødselsregistrering Alle fødsler Periode start 01.jan 2008 Periode slut 31.dec 2008 Fødsler/døgn 13,3 11 Veerne begyndte Copyright 2002 Perinatal epidemiologisk forskningsenhed,
Læs mereProjektprotokol. Titel: Prolapskirurgi efter Hysterektomi. Undersøgelsesansvarlig: Rune Lykke Læge, MPH
1 Projektprotokol Titel: Prolapskirurgi efter Hysterektomi Undersøgelsesansvarlig: Rune Lykke Læge, MPH Baggrund. Hysterektomi for benigne uteruslidelser er det hyppigste større gynækologiske operative
Læs mereHVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT. Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark
HVORDAN BØR VI HÅNDTERE SENFØLGER EFTER ENDETARMSKRÆFT Søren Laurberg Professor of Surgery Aarhus University Hospital Denmark DET ER BLEVET UFATTELIGT MEGET BEDRE 1943: 300 RC surgery at 121 hospitals
Læs mereTopic: Combined study improving effiacy Study on patient satisfaction What do we do if the patient is not satisfied and the therapy does not seem to
Topic: Combined study improving effiacy Study on patient satisfaction What do we do if the patient is not satisfied and the therapy does not seem to work? InterStim resultater: Signifikant reduktion af
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereFærre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4. Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro
Færre fødselslæsioner i Herning og Holstebro Fra 8 til 4 Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Herning-Holstebro Hvor og hvornår? Sygehusenheden Vest Herning: 2.200 fødsler pr år Holstebro: 600
Læs mereSyntocinon til vestimulation i Danmark
Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute
Læs mereBilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI
Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereAfføringsinkontinens. Afføringsinkontinens. Anal Incontinence. Afføringsinkontinens. Afføringsinkontinens. Anal Incontinence
Anal Incontinence Overlæge Michael Sørensen Gastroenheden, kirurgisk sektion Hvidovre Hospital Kirurgisk Klinik Amerikavej 15 C, 1 1756 København V michael.sorensen@dadlnet.dk Tlf. 23 45 15 80 Anal Incontinence
Læs mereEpidemiology of Headache
Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereVaginal palpation 4 februar 2012. Dagens program. Hvorfor palpere? Introduktion til palpation Hvorfor palpere? Undersøgelsesfund Etik
Vaginal palpation 4 februar 2012 Fysioterapeut, M.Sc. Specialist i muskuloskeletal fysioterapi Ulla Due Ulla Due 04/050212 1 Dagens program Introduktion til palpation Hvorfor palpere? Undersøgelsesfund
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mereAnalinkontinens hos voksne. - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel
Analinkontinens hos voksne - Konservativ behandling og udredning af nyopstået fækalieinkontinens efter fødsel Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereNordic Obstetric Surveillance Study. April August 2012 Lotte B Colmorn
Nordic Obstetric Surveillance Study Severe maternal morbidity in the Nordic countries Severe maternal morbidity in the Nordic countries April 2009- August 2012 Lotte B Colmorn Specific complications Complete
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereBetydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie.
Betydningen af uterus fibromer for fertilitet og fødselskomplikationer, et register baseret studie. Formål Formålet med studiet er at undersøge fertiliteten, samt risikoen for fødselskomplikationer, blandt
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereDanske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi
Danske Fysioterapeuters Fagforum for gynækologisk/obstetrisk fysioterapi Bilag 1 Fysioterapeutisk undersøgelse af bækkenbunden hos kvinder - standard undersøgelse Udarbejdet af Tove Boe, Fysioterapien,
Læs mereBækkenbundstræning til kvinder med urininkontinens
Bækkenbundstræning til kvinder med urininkontinens Bækkenbundstræning kan anbefales til behandling af urininkontinens hos især yngre kvinder, men cochrane reviewet tyder på, at der er behov for yderligere
Læs meref y s i o t e r a p i virker
f y s i o t e r a p i virker Fysioterapi til behandling af urininkontinens hos kvinder og mænd Fysioterapi i form af bækkenbundstræning er en billig intervention, som kan afhjælpe urininkontinens og bedre
Læs mereLangtidsfølger af kejsersnit for moderen
Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs merePSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet
PSA & CRC screening Siffer og skjebne. Beslutninger under usikkerhet John Brodersen, MD, GP, PhD, lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Medicin IFSV, Københavns Universitet PSA & CRC screening
Læs mereEvidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom
Evidensprofiler - NKR om hysterektomi (fjernelse af livmoderen) ved godartet sygdom Figur 1. Evidensprofil Fokuseret spørgsmål 1 (PICO 1). Subtotal eller total hysterektomi ved benign sygdom. Population:
Læs merePræcision og effektivitet (efficiency)?
Case-kontrol studier PhD kursus i Epidemiologi Københavns Universitet 18 Sep 2012 Søren Friis Center for Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Valg af design Problemstilling? Validitet? Præcision og effektivitet
Læs mere3 typer. Case-kohorte. Nested case-kontrol. Case-non case (klassisk case-kontrol us.)
EPIDEMIOLOGI CASE-KONTROL STUDIER September 2011 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Case kontrol studie 3 typer Case-kohorte Nested case-kontrol Case-non case (klassisk
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereDiagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis
Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP
Læs mereLong-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy
UNIVERSITY OF SOUTHERN DENMARK INSTITUTE OF REGIONAL HEALTH RESEARCH Long-term consequences of subtotal and total abdominal hysterectomy Follow-up of a randomized clinical trial and an observational study
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Kvindens kønshormoner. Sp 3 Læsioner i fødselsvejen. Sp 2 Abort
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs mereKejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb
Kejsersnit, kirurgi og evidens Metodiske problemer ved forskning i kirurgiske indgreb Jeppe Bennekou Schroll, læge, phd, Hvidovre Hospital TOF 30. okt 2015 Interessekonflikter: ingen Take home message
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereHvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus
Hvad tænker anæstesiologer om fødeepidural? Overlæge Eva Weitling Anæstesiologisk afd Kolding Sygehus Det kommer an på Hvad er klokken? Hvor langt er anæstesilægen i sin uddannelse? Hvad er der ellers
Læs mereBioeffekter. Gamle indeks. Output parametre. U-kursus Oktober p- peak negative pressure (største undertryk)
Bioeffekter U-kursus Oktober 2007 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereBioeffekter. U-kursus Oktober Connie Jørgensen
Bioeffekter U-kursus Oktober 2006 Connie Jørgensen Gamle indeks Ultralyd passerer gennem biologisk væv som en trykbølge. Det medfører at vævspartikler bringes til at svinge parallelt med trykbølgens retning.
Læs mereV/ Dorte Kildegaard GynObs Fysioterapeut
Gynækologisk Obstetrisk Fysioterapi V/ Dorte Kildegaard GynObs Fysioterapeut Hvem er jeg? Færdiguddannet fysioterapeut 2005 Har mand og 2 børn på 3 og 6 år Har en lille GynObs Klinik i Højby Sundhedscenter
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereDANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER. Datadefinitioner
DANSK KVALITETSDATABASE FOR FØDSLER Datadefinitioner Version 4 Maj 2016 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING... 3 2. OMFATTEDE ENHEDER... 3 3. DIAGNOSE- OG INKLUSIONSKRITERIER... 3 4. DATADEFINITIONER I
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereanno 2014 CTG med eller uden STAN?
Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation
Læs mereFarmaceutisk Sektorovergangsprojekt. Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund
Farmaceutisk Sektorovergangsprojekt Klinisk farmaceut Michelle Lyndgaard Nielsen og Klinisk farmaceut Louise Lund Effekten af farmaceutisk medicingennemgang, medicinsamtale og opfølgning på forekomsten
Læs mereManuel behandling for patienter med hofteartrose
Manuel behandling for patienter med hofteartrose Muskel- og ledsygdomme er den vigtigste årsag til funktionsbegrænsning i Danmark En dansker mister i gennemsnit 7 år med god livskvalitet pga muskel- og
Læs mereDSOG guideline: Instrumentel vaginal forløsning
DSOG guideline: Instrumentel vaginal forløsning Arbejdsgruppens medlemmer 2013-15 Christine Buus Bertelsen, Århus Universitetshospital, Skejby; Hellen Edwards, Herlev Hospital; Jens Christian Knudsen,
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereFedmerelateret!sygdom!efter!graviditet!og!fødsel.! Et!follow5up!studie!af!88.000!mødre!i!Den!Nationale!Fødselskohorte.!
Fedmerelateretsygdomeftergraviditetogfødsel. Etfollow5upstudieaf88.000mødreiDenNationaleFødselskohorte. Ph.D.protokol Jordemoder,cand.scient.san.MetteBliddal Gynækologisk ObstetriskafdelingD,OUH LektorEllenAagaardNøhr
Læs mereOdense Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen
Odense 17-09- 2018 Styrk den vaginale fødsel Aabenraa- modellen Sectiofrekvensen 25 20 15 10 Danmark Sygehus Sønderjylland 2 5 0 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 Aabenraa- modellen
Læs mereKejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel
Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro
Læs mereKursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul
Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning A-kursus i Traumatologi, OUH Oktober 2011 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er der risiko for? Hvilket
Læs mereCamilla Kobs Laursen
Forebyggelse af grad 3 & 4 bristninger jordemoderens ansvarsområde 1 / 59 Modul 14 Bachelorprojekt Jordemoderuddannelsen UC Syddanmark Udarbejdet af: JM10V-116 Afleveret d. 10/06-2013 Anslag: 94.332 Vejleder:
Læs mereBækkenbundstræning. Et jordemoderanliggende?
Bækkenbundstræning Et jordemoderanliggende? Målet for idag Undersøgelse af gravides ønsker om informationer Hvad de gravide ved om bækkenbundsøvelser og hvor ved de det fra Inspiration til information
Læs mereUltralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen
Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereUndgå Bristning - et buttom up projekt fra en helt almindelig jordemoder på Nordsjællands hostital.
Undgå Bristning - et buttom up projekt fra en helt almindelig jordemoder på Nordsjællands hostital. Gennem de sidste 15-20 år har der være øget fokus og interesse for betydningen af de store bristninger,
Læs mereIgangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig
Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i
Læs merePost partum blødning efter vaginal fødsel
Post partum blødning efter vaginal fødsel Baggrund og problemafgrænsning Hvert år fødes der ca. 58.000 børn i Danmark (Danmarks statistik), hvilket gør graviditet og fødselsforløb til den hyppigste sundhedsydelse
Læs mereVejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri
Vejledning i udformning af kliniske guidelines i psykiatri Titel Titel på guidelines skal være kortfattet, men alligevel tydeligt angive det emne der behandles, f.eks.: Medikamentel behandling af skizofreni
Læs mereSKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereSphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen
Sphincterruptur - gode råd til dig der har beskadiget lukkemusklen Obstetrisk og Ergoterapi og Fysioterapiafdelilng Hospitalsenheden Vest Redaktører: Fysioterapeut Lone Agergaard, Herning Afd. Sygeplejerske
Læs mereEpidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby
Epidural og neonatal morbiditet - hvad mener børnelægerne? Anne Kirkeby Hansen Afdelingslæge, Neonatalafdelingen Aarhus Universitetshospital, Skejby Søvnløse nætter i Horsens år 2003. Jeg vil gøre dit
Læs mereIgangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder -
Igangsættelse af fødsel ved høj fødselsvægt en kritisk gennemgang af centrale arbejder - Igangsættelse af fødsel ved store fostre angives næsten alle steder at have vist sig uhensigtsmæssig (Sanchez-Ramos
Læs merePredictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution
Predictors of chemotherapy induced toxicity in 421 patients with metastatic castration resistant prostate cancer results from a single institution Per Kongsted 1, Inge Marie Svane 1, Henriette Lindberg
Læs mereFOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D
FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0
Læs mereCytologisk årsmøde, 2016
Anvendelse af hjemmeopsamlede prøver i Region Midtjyllands screeningsprogram for livmoderhalskræft (projekt CHOiCE) Cytologisk årsmøde, 2016 Mette Tranberg Nielsen bioanalytiker, cand. scient. san., ph.d.-studerende
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereForekomst af demens hos ældre i Danmark
Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Hele landet og de fem regioner, 213-24 Indhold Forekomsten af demens hos ældre i Danmark... 3 Hele landet... 6 Region Hovedstaden...
Læs mereNational klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)
National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereDCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER
DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor
Læs mereSkal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?
Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse
Læs mere