Livet langs kysten - revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning

Transkript

1 Udviklingsprojekt for Syddjurs Kommune Livet langs kysten - revitalisering af kystens kulturarv gennem kommuneplanlægning

2 Syddjurs Kommune og kulturarven Livet langs kysten side 2 Syddjurs Kommune er beriget med en 137 km lang kystlinje, et storslået landskab og en velbevaret kystkultur. Byrådet har i sin Planstrategi 2007 understreget, at vores historie i udpræget grad (er) kystkulturens historie. På den baggrund ønsker byrådet at opbygge den nye kommunes fælles identitet. Kulturarv og landskab er derfor naturligt blevet et centralt tema i kommuneplanen for Syddjurs Kommune Byrådet arbejder frem mod, at kystens kulturhistorie bevares, synliggøres og formidles i tilknytning til kommuneplanarbejdet med sigte på blandt andet helårsturisme og bosætningsstrategi. For slag Pla - på til nst et s und rate t og bæ gi 2 red ygti 007 gt g run dlag Udviklingspotentialet for Syddjurs Kommune Syddjurs Kommunes unikke natur- og landskabskvaliteter - herunder ikke mindst den lange og afvekslende kystlinje - samt den nære beliggenhed til Århus, har gennem tiden gjort Syddjurs til et attraktivt ferie-, fritids- og bosætningsområde. De kulturhistoriske spor efter denne proces er i sjælden grad bevaret i området og kan med en målrettet indsats blive et stort aktiv for Syddjurs Kommunes strategiske udviklingsarbejde i kystområderne. Sagt med andre ord kan de mange spor efter fortidens besejlings-, ferie- og fritidsaktiviteter gøres til et omdrejningspunkt for fremtidens turistudvikling og bosætning. Det fordrer, at kulturarven indarbejdes som et strategisk element i kommuneplanen. Det er Syddjurs Kommunes vision, at en målrettet satsning på kystens kulturarv i samspil med Nationalpark Mols Bjerge rummer betydelige muligheder. Nationalpark Mols Bjerge forventes i kraft af sin status som en af landets Syddjurs Kommunes Planstrategi 2007 første nationalparker, at blive en magnet og en dynamo for turisme og oplevelseskultur i Syddjurs Kommune. Djursland er udnævnt til helårsturistdestination. Produktudvikling og markedsføring med udgangspunkt i kystkulturen kan medvirke til udbredelse af helårsturismen. Kystkulturmiljøet som kilde til udvikling af oplevelsesproduktet kan gøres til genstand for story-telling og levendegørelse af historiske begivenheder. Det er hensigten at: a. Benytte kystkulturarven som grundlag for produktudvikling i forhold til turister og besøgende. b. Kystkulturen skal danne ramme for gæsternes, turisternes og den lokale befolknings oplevelse og læring.

3 Livet langs kysten side 3 Molsbåden Mols på vej ud af Århus Havn i 1904 (Lokalhistorisk Arkiv, Hovedbiblioteket i Århus) c. Kystkulturen skal styrke turismen som erhverv. Projektet Projektet vil kortlægge kystens kulturspor med henblik på at tilvejebringe grundlaget for en ambitiøs synliggørelse og formidlingsindsats af Syddjurs Kommunes mangesidede kystkultur. Fokus ligger på tiden fra slutningen af 1800-tallet og frem, men der vil også blive trukket linjer længere tilbage i historien. Kortlægningen af kulturarven vil også omfatte en registrering af det enkelte kulturelements beskyttelse og sårbarhed. Kortlægningen vil også belyse hvilken beskyttelse eksisterende lovgivning giver: Naturbeskyttelseslovens beskyttelseslinier (især strandbeskyttelseslinien og fortidsmindebeskyttelsen), landskabsfredning, bygningsfredning, servitutter, lokalplaner, herunder bevarende lokalplaner, landzonebestemmelser, osv. Projektet vil analysere disse beskyttelser med henblik på forslag til supplerende beskyttelse gennem kommuneplanens retningslinier og rammebestemmelser. Projektet vil endvidere udvikle projektideer, Knebel Bro Knebel Bro er et byområde med helårsboliger der er opstået i tilknytning til sejladsen i 1800 og tallet. På billedet til venstre ses Kong Christian X og dronning Alexandrine på besøg på dampskibsbroen i Knebelbro omkring 1920 (Lokalhistorisk Arkiv, Hovedbiblioteket i Århus). Billedet til højre viser Knebel Bro år 2008.

4 RANDERS GRENÅ Havne, ladepladser, pakhuse Gl. Løgten Hestehaveskoven Nappedam med pakhus og skibet Skødshoved Knebelbro med pakhus Tved Skødshoved med pakhus og sporanlæg Begtrup (Særbæk) - nu deltidserhvervsfisker Kongsgårde med pakhus Ebeltoft med pakhuse Rugaard Livet langs kysten side Hornslet ÅRHUS 4 Balle Rønde Vrinners Knebel Tved Ebeltoft Badehoteller Gl. Løgten Strandkro Kalø Vig Badehotel Skødshoved Badehotel Molskroen Feriekolonier, spejderlejre Hvidovrekolonien Kongslejren Bogensholmlejren Århuskolonien Silkeborgkolonien Sommerhusområder Følle Strand Fuglsø Strand Egil Fischers ferieby Ahl Øer maritime ferieby Helårsområder Egens Havhuse Knebel Bro Ebeltoft Ugelbølle - nye udsigtshuse Landmarks Kalø Slotsruin Sletterhage Fyr Tyskertårnet Ryes Skanser Anlæg langs kystlinien Pakhuse Billedet yderst til venstre viser pakhuset ved Skødshoved Havn: Pakhuset anvendes stort set ikke i dag. De gamle banespor findes stadig. Til venstre ses en bygningsdetalje fra pakhuset ved Knebel Bro.

5 Kongslejren ved Begtrup Vig som sigter mod en mulig nutidig og fremadrettet brug i harmoni med bevaring af bygninger og anlæg. Syddjurs Kommune betragter i den sammenhæng kommuneplanen som et handlingsorienteret dokument, der er mere end en arealanvendelsesplan. Målene med projektet er således at kortlægge kystens kulturarv i Syddjurs Kommune med henblik på synliggørelse og formidling. at registrere og vurdere beskyttelsen af kulturarvselementerne. at beskrive projektideer, som respekterer kulturarvselementernes integritet. at udvikle kommuneplanens retningslinier og rammebestemmelser til at omfatte kulturarvselementer. Det er målet at skabe et bedre grundlag for myndighedsbehandlingen. at videregive erfaringer med beskyttelse og anvendelse af de enkelte kulturarvskategorier til andre kommuner. Kulturarvskategorier Søvejenes forbindelseslinjer og de tilknyttede anlæg på land samt ferie- og fritidsområdets mange kulturspor er i centrum for projektet. En indledende sondering har udpeget en bred vifte af kulturmiljøer langs Syddjurslands kyst inden for kategorierne havne, ladepladser, pakhuse, badehoteller, feriekolonier, sommerhusområder, helårsområder og landemærker. Arbejdet med kulturarvskategorierne leder i en senere fase frem til en helhedsbetragtning af såvel formidlingen som af planlægningen af sammenhængende geografiske områder. Således kan Kalø-området være udgangspunkt for den ældre historie, Knebel Bro for paketsejladsen og Femmøller Strand for ferieanlæggene. Omstændighederne er vidt forskellige for de mange kulturspor: Nogle kulturspor er nationale klenodier, fx Kalø Slotsruin og Fregatten Jylland. Bevaring, anvendelse og organisation er på plads og har været det i mange år til gavn for turister og lokale. Nogle kulturspor er foreningsejede eller privatejede og anvendes og restaureres under respekt for den kulturarv, de repræsenterer, fx Molskroen, nogle pakhuse, sommerhusområdet Fuglsø Strand, spejderlejren Bogensholm m.fl. Andre kulturspor er oversete. Enten anvendes de ikke eller også bruges de på en måde så der Livet langs kysten side Feriekolonier Bogensholmlejren på billedet til højre er 100 år. Johannes Frederiksen, en bror til hushjælpen på gården Bogensholm, var på besøg hos sin søster en varm sommersøndag i Sammen cyklede de ned til stranden og her fik han, der var leder af Århus KFUM, ideen til at der skulle være en sommerlejr. Ejeren af Bogensholm stillede velvilligt et areal til rådighed og allerede året efter blev der opstillet 2 store telte til 14 drenge og 2 ledere. I 1908 blev de første barakker rejst og i 1920 blev den første rigtige lejrbygning indviet. I dag ejes lejren af FDF Århus. Den er nu en moderne, firlænget lejr og bruges året rundt. Billedet til venstre viser en detalje på Københavns Lærerforenings Koloni Ahlhage.

6 En molbohistorie bysamfundet Knebel Bro, der er et enestående eksempel på en marin stationsby. Livet langs kysten side I midten af 1800-tallet var det sydlige Djursland og ikke mindst Skødshoved, Helgenæs og Mols en afsides del af landet. Det er næppe tilfældigt, men heller ikke helt retfærdigt, at vandrehistorier om bondske og fiffigdumme folk først og fremmest blev kendt over det ganske land som molbohistorier. Andre afsides liggende egne af landet, som Agger og Mors, var også befolket af molboer, men opnåede kun at blive genstand for lokalt drilleri. De fleste steder i landet var det jernbanen, der åbnede op for handel og udvikling i fjernereliggende landområder, men på Syddjurs var det små rutebåde i fast fart på Syddjurslands kyst. eksisterer en fare for spekulativ udnyttelse fx i forbindelse med et ejerskifte. Arbejdet disponeres med relation til 6 kulturarvskategorier, som også er repræsenteret i andre af landets kommuner, hvorfor disse kommuner kan drage umiddelbar nytte af projekterfaringerne. Havne, ladepladser, pakhuse Sejlads på Kalø Vig og øvrige åbne vande omkring Syddjurs var gennem århundreder forudsætningen for transport af varer og personer til og fra Syddjurs kystlinie. Lodsning og lastning foregik ved primitive ladepladser. En overgang varetog de såkaldte paketbåde besejlingen. En egentlig rutetrafik langs kysten blev først etableret med de pålidelige dampskibe, der modsat sejlskibene var uafhængige af vejr og især vind, samt med etableringen af anløbsbroer på passende steder langs kysten mellem Århus og Ebeltoft. Over en kort årrække blev der lavet anløbsbroer - nogle steder med pakhuse - i Nappedam, Knebel Vig, Skødshoved, Særbæk og Kongsgårde. I Knebel Vig førte anlæggelsen af anløbsbroen til Badehoteller Med etablering af et badehotel i Femmøller i 1909 (nu Femmøller Efterskole) blev Mols center for de første turister, der foruden strandbadet også skattede vandreturen ad Den italienske sti ind i Mols Bjerge. Knap en snes år senere kom Egil Fischers smukke badehotel ved Femmøller Strand til (nu Molskroen), og i takt med udbredelsen af feriebegrebet byggedes yderligere feriehoteller langs kysten, men knap så mondæne. Feriekolonier I begyndelsen af 1900-tallet opstod også feriekolonier og spejderlejre med det formål, at borgernes og arbejdernes børn kunne komme ud i ferielandet til frisk luft og vand. Således Bogensholmlejren i Feriekoloniernes bygninger findes endnu. De er ofte store, specielle bygningsværker, der er opført med fine arkitektoniske detaljer. Sommerhusområder Senere fulgte store indgreb i de kystnære arealer i form af udstykning til individuelle feriehuse. Således er Syddjurs Kommune hjemsted for et af landets første sommerhusområder, der blev anlagt ud fra en overordnet plan, nemlig Egil Fischers ferieby ved Femmøller Strand. Såvel i dette sommerhusområde som i et sommerhusområde ved Fuglsø Strand findes stadig oprindeligt opførte sommerhuse, der blev tegnet ud fra en bærende, fælles arkitektonisk ide. Disse 2 sommerhusområder husede de bedst stillede, mens et område ved Følle Strand med små sommerhuse på små grunde mere var for Egil Fischers ferieby Arkitekt Egil Fischers ferieby ved Femmøller Strand fra 1920erne er enestående som den første feriebebyggelse i Danmark, der fra starten var planlagt med veje, alleer, beplantninger, rekreative områder og udstykninger. For at sikre planens realisering købte han jorden op og fik tinglyst servitutter, der forudsatte hans godkendelse af de enkelte huse. Han tegnede desuden selv 8 af husene. Fischer sørgede også for at beplantningen blev som planen forudsatte ved med sin stok at lave huller og putte agern i. En stor del af den smukke plan er realiseret. Bebyggelsen og planen bør yderligere sikres gennem kommune- og lokalplanlægning, måske med fuldendelse af Fischers planideer.

7 Livet langs kysten side 7 Et landemærke: Sletterhage Fyr arbejderfamilier fra Århus. Helårsområder Den ældste bebyggelse i Syddjurs Kommune, som udspringer af kystnærheden er søkøbstaden Ebeltoft. Byen havde sin storhedstid i tallet, hvor korn og træ fra kronens skove i Kalø Len blev udskibet fra byen. Ebeltoft blev ikke mindst favoriseret af sin centrale beliggenhed tæt på de vigtigste sejlruter, men Ebeltoft Vig var også en god nødhavn, som holdt sig isfri længere end de fleste andre havne. Den oprindelige helårsbosætning var for en stor del relateret til skibsfart (som fx i Knebel Bro), mens det i vore dage bl.a. er havudsigten, der trækker, senest ved en større boligbebyggelse i Ugelbølle. Landemærker Endelig en kulturarvskategori, som er givet fællesbetegnelsen landemærker ( landmarks ). Det er de kulturarvselementer, som ses fra land og vand som fixpunkter på kystlinien. På oversigtskortet er nævnt fire. Sommerhusområdet Fuglsø Strand Et 70 tønder land smukt beliggende område mellem landsbyen Fuglsø og kysten mod Ebeltoft Vig blev i 1918 opkøbt af arkitekt Madsen og ingeniør Nielsen med henblik på udstykning til sommerhuse. Lykkeligvis havde de to nye ejere sans for områdets naturværdier og for god arkitektur. Derved skabtes et af Danmarks mest ekstensive og eksklusive sommerhusområder med start i 1920erne og 30erne og med den kraftigste udbygning i 1960erne. Arkitekten tegnede et hus om året og kontrollerede indtil sin død i 1930 gennem servitutter, at de øvrige huse også besad arkitektonisk kvalitet. Sommerhusbebyggelsen og en ekstensiv videreudbygning med respekt for de oprindelige tanker er sikret gennem en nylig vedtaget lokalplan, men historien er ikke synliggjort på stedet.

8 Litteraturhenvisninger Albeck, G. og P. Rasmussen: Ebeltoft Købstadshistorie Egevang, R., 1975: Det gamle Ebeltoft Hansen, V. F. (red.): Folk og liv på Røndeegnen Hansen, V. F. (red.), 2005: Molslandet - højdepunkter og seværdigheder Jensen, K. C. & Vedsted, J., 1994: Ebeltoft - en søkøbstad Jensen, K. C. & Vedsted, J., 2001: Ebeltoft - købstadsliv i 700 år Morell, Lars, 1998: Egil Fischers Mols Månsson, P., Hansen, H. O., Pedersen, M. L. (red.), 2005: Pilotprojekt Nationalpark Mols Bjerge - Styregruppens samlede rapport til miljøministeren Saunte, Lise, m.fl, 1998: Fuglsø Strand Skov- og Naturstyrelsen: Kommuneatlas Ebeltoft Århus Amt 2005: Kulturmiljøer i Ebeltoft, Midtdjurs, Rosenholm og Rønde Kommuner Århus Amt 1997: Kulturhistoriske bevaringsinteresser i Ebeltoft og Rønde Kommuner Århus Amt 1997: Natur- og kulturguide Udarbejdet af: Planlægningschef Mika Leth Pedersen, Syddjurs Kom- Udviklingskonsulent Tina Degn Rasmussen, Syddjurs Kommune Kulturhistoriker Poul Henning Jensen, Kulturhistorie & Landskab Byplanarkitekt Kisa Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard Byplanlægger, ingeniør Gert Lindgaard, Plankonsulenterne Lindgaard SYDDJURS KOMMUNE Plan, Udvikling og Kultur Hovedgaden Rønde tlf syddjurs@syddjurs.dk