Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning"

Transkript

1 Tidsoplevelsen hænger sammen med hjernens modning af børneneuropsykolog Susanne Freltofte Trykt i Tidsskriftet: 0-14 nr. 1/99-9. årgang s Evnen til at opfatte tid er dels genetisk bestemt, dels et spørgsmål om erfaring og øvelse. Efterhånden som hjernen udvikles kan kalenderfunktionen blive mere og mere raffineret, men det forudsætter som al anden pædagogisk forestående og udviklende voksne. Tidsoplevelse hos voksne og børn Voksnes liv er fulde af planer og aftaler på bestemte tidspunkter. Voksne står op, afleverer børn i daginstitution, møder på arbejde, går til møder, flekser ud og handler ind ud fra overvejelser om, hvor lang tid de forskellige aktiviteter tager, så man kan nå det hele uden at spilde sin tid. For at tidsplanen kan holde, må der planlægning til, ligesom det er vigtigt at lære af sine erfaringer, når tidsrammen var forkert afsat i forhold til en opgave. Mange voksne oplever det er irriterende og ubehageligt: at komme for sent til bussen at nå daginstitutionen 10 minutter efter lukketid og møde en frustreret medarbejder at betale regninger for sent, så man må af med et strafgebyr. For voksne er det derfor mærkeligt, at børn har en anden oplevelse af tid. Hvem kender ikke problemet med at få en flok børn med ud af døren til et bestemt tidspunkt, så man kan nå den planlagte bus og så opleve, at børnene lige skal. Børn lever i nuet - voksne er kun kortvarigt i nuet, mange af deres tanker centreres i stedet om, hvad der skete i fortiden, eller hvad de skal nå, eller hvad de drømmer om at kunne i fremtiden: mon jeg havde fået det job, hvis jeg havde vi skal også nå at invitere Pia og Morten, ellers. hvis jeg holder op med at ryge, kan jeg spare op til en ferie til Voksnes evne til at beskæftige sig med tid resulterer også i, at de kan glæde sig til noget, medens ventetid for mindre børn ofte er noget irriterende noget, der gerne skal overstås hurtigst muligt. Tidsoplevelsen vokser frem hos barnet Når børn har en anden oplevelse af tid end voksne, hænger det på et neuropsykologisk plan primært sammen med tre forskellige fænomener: de forreste pandeområder i hjernen skal nå en vis modenhedsgrad, før børn kan arbejde med et længere tidsperspektiv. når man skal tænke og kommunikere om tid, skal man have nogle fælles begreber at kommunikere ud fra, derfor er en vis sproglig formåen nødvendig, før man kan arbejde med tid. børn har på grund af deres korte livsforløb færre tidsmæssige erfaringer at trække på end voksne. Når børn fødes, er næsten alle de nerveceller anlagt, som en voksen hjerne består af. Alle de anlagte nerveceller er imidlertid ikke klar til at bruge på dette tidspunkt. Kun nervecellerne i hjernestammen og mellemhjernen i hjernens dybeste dele er modne og funktionsduelige ved fødslen, via dem kan barnet på et meget primitivt plan bearbejde de sanseindtryk, det udsættes for, samt regulere en række fysiske kropsfunktioner, så den biologiske eksistens kan fortsætte.

2 Via disse basale hjerneområder kan spædbarnet arbejde med et ultrakort tidsperspektiv på omkring 10 sek. Et eksempel: Hvis barnet vokser op i en stabil og omsorgsfuld familie, har det få uger gamle barn gjort de første erfaringer med tid/forløb/rytme, som hviler på betingede reaktioner. Barnet har gang på gang oplevet, at når det ligger i vuggen og græder, så hører det kort tid efter lyden af en dør, der lukkes op samt nogle trin på gulvet, som er signal til, at nu er far eller mor på vej for at trøste og gætte på, hvorfor det lille barn græder. Barnet holder derfor op med at græde eller ændrer sin gråd, når det hører, at hjælpen er på vej. Barnets første lille tidsperspektiv er etableret. I ugerne og månederne derefter lærer barnet andre betingede reaktioner, som bygger på, at barnet kan arbejde med et kort tidsperspektiv og fornemme, hvordan forløbet er i en række tilbagevendende episoder. Under denne tidlige tilvænning til omgivelserne vil børn, der udsættes for omsorgssvigt, gøre sig den erfaring, at omgivelserne er uberegnelige og/eller uden fornemmelse for barnets behov. Den tidlige prægning af barnet lagres på en sådan måde i nervesystemet, at de indhøstede erfaringer ikke kan slettes eller ændres på et senere tidspunkt. Det omsorgssvigtede barn bliver på den måde kodet ind på den omgivende kulturs uberegnelighed, hvorfor det barn siden hen ofte vil reagere meget nu og her orienteret, selv om det bliver i stand til at arbejde med en tidsdimension. Fra fødslen og frem til puberteten sker der en modning af hjerneoverfladen, så nervecellerne der ligger her kan begynde at fungere. Hjerneoverfladens modning forløber meget hurtigt i de to første leveår over de hjerneområder, der varetager den umiddelbare sansebearbejdning og motoriske afvikling. Fra ca. 2 års alderen og frem sker modningen i langsommere takt, samtidig med at de hjerneområder der modnes herefter arbejder med mere sammensatte og komplicerede funktioner. Blandt disse senere modnede hjerneområder, er de forreste pandeområder. Herfra styres fornemmelsen for tid. Hvad sker der i hjernen Modningen af nervecellerne sker ved, at der vokser isolering rundt om den enkelte nervecelle (myelin), så nervecellens elektriske impulser kan forløbe hurtigt og samtidigt undgå at sende støj til nabo-nervecellerne. Dertil skal der rytme i måden nervecellerne kan kommunikere med hinanden på. Det foregår ved at der fra strukturer i hjernestammen vokser hæmmende nerveforbindelser frem, der danner kontakt til de signalbærende nerveceller, så disse i den voksne hjerne modtager hæmmer impulser 10 gange i sekundet. Derved vil den enkelte nervecelle stort set blive forhindret i at sende signaler af sted, når den lige har modtaget hæmmer impulser, mens muligheden er større lidt senere. Med den viden der er om hjerneudvikling i dag, tyder alt på, at den enkelte nervecelles modning sker primært på et genetisk grundlag, hvilket betyder, at man ikke kan fremme hjerneudviklingen ved at træne de umodne hjerneområder, der ikke fungerer. Man er derfor nød til at vente på, at barnet i sin hverdagsadfærd viser svage tegn på, at et hjerneområde er begyndt at fungere, før stimulation har effekt. I en pædagogisk sammenhæng betyder det, at evnen til at arbejde med en tidsdimensionen ikke kan trænes frem, men at den kan stimuleres og bruges efterhånden som hjerneområderne, der danner baggrund for den, modnes. På et symbolsk plan kan man sammenligne hjernen med en fabrik, hvor produktet man producerer er oplevelsen af virkeligheden. Oplevelsen af virkeligheden vil både afhænge af,

3 hvad den pågældende hjerne er stimuleret med og har oplevet samt hjernens evne til at modtage, fastholde og bearbejde oplevelser. Nøjagtig samme oplevelse vil derfor sætte forskellige reaktioner og tanker i gang hos forskellige mennesker, dels fordi de pågældende hjerner er opbygget og modnet lidt forskelligt, dels fordi de vægter dele af oplevelsen forskelligt ud fra tidligere indhøstede erfaringer. Direktøren flytter ind og tidsfornemmelsen udvikles voldsomt Hos almindelige børn ser man, at de forreste pandeområder, som man kan kalde for direktøren i hjernefabrikken, så småt begynder at fungere når barnet er 2½ - 3 år gammelt. Omgivelserne vil opleve det ved at barnet prøver at styre og manipulere med andre på en mere langsigtet og beregnende måde, fordi den lille direktør begynder at kunne arbejde med tid, da han ved indflytningen symbolsk set bliver udstyret med en kalender, så han kan notere et givent hændelsesforløb og bagefter analysere, om det var den bedste måde at gøre noget på. Lisa på 3 år har lige opdaget, at mor har købt en dejlig pose slik med hjem fra supermarkedet. Da mor lægger den på plads på den øverste hylde i køkkenskabet spørger Lisa, om hun må få nogle stykker slik, men mor siger, at det skal gemmes til i aften, når de får gæster. Lisa er vant til, at et nej er et nej, så hun prøver ikke grænser af men begynder i hjernens lille direktørkontor at spekulere over, hvordan hun kan få noget af slikket, Lisa tænker for eksempel: Hvad nu hvis..jeg tegnede en fin tegning til mor!..hjalp mor med at dække bord!.. så ville mor måske give mig et stykke slik som belønning. Lisa begynder altså at kunne forestille sig noget, der ikke er tilstede i situationen, samtidig med at hun vil begynde at kunne gætte på, om en given adfærd vil kunne føre til opfyldelse af et bestemt behov eller ønske. Lisa er begyndt at arbejde med en tidsdimension, så nu kan hun begynde at udskyde behov, fordi hun kan indse, at behovsopfyldelsen kan blive bedre, ved at hun måske kan få mere slik, hvis hun venter til et bestemt tidspunkt eller yder noget til gengæld. Så når direktøren flytter ind i hjernefabrikken og begynder at tage sin kalenderfunktion i brug, går Lisa i gang med at lære noget om profitoptimering - kan man få mere slik, hvis man gør noget særligt. Lisa skriver symbolsk set alle sine erfaringer ind i sin kalender, så hun kan slå tilbage og se, hvordan det gik sidste gang. Hun sørger for at prøve at huske, både hvordan: mor, far og storesøster plejer at reagere, når hun vil have noget, så hun efterhånden kan vurdere, hvem hun skal bede om hvad, når hun gerne vil have mest muligt ud af situationen. Lisa begynder at kunne systematisere og lære af sine erfaringer. Direktørens kalender kan brugs til mere og mere Lige når direktøren er flyttet ind i hjernefabrikken kan Lisa kun forestille sig og arbejde med en tidsdimension der er på ganske få minutter, men efterhånden som hun bliver ældre, bliver det muligt at tænke i timer - dage og uger og op omkring skolestart i halve år. Når Lisa begynder at kunne forestille sig noget om tid, kan hun også begynde at glæde sig til noget, der ligger indenfor det tidsperspektiv hun kan magte, eller hun kan begynde at frygte, at der kræves noget af hende, som hun ikke formår eller ikke kan lide, så forventningen kan både have et positivt og et negativt anstrøg. Jo mere Lisa glæder sig til noget, jo sværere er det at vente. Derfor er det problematisk for mange børn at opdage de første julenisser i butiksvinduerne i slutningen af oktober, og så skulle vente i to måneder til det bliver juleaften. For mange større børnehavebørn ville det være mere rimeligt at signalere julens komme den 10. december. Når sommerferien står for døren, og der er 14 dage til familien skal i sommerhus, er det tiden at vise børnehavebarnet billeder af sommerhuset og begynde at tælle ned til afrejsen ved at

4 markere denne dag på en planlægningskalender, så tiden visualiseres, samtidig med at der udfor hver dag er billede af en forberedelse til ferien, der skal gennemføres den dag, så bliver der ikke bare venten men også aktivitet. Når barnet begynder at samle på erfaringer på sit direktørkontor bliver det efterhånden også muligt for barnet at have en fornemmelse af, hvor lang tid noget tager. Det er meget forskelligt fra barn til barn, hvor hurtigt de får fornemmelse for, hvor lang tid ½ time er, og hvad kan man nå i det tidsrum. Derfor er det tit nødvendigt, at de voksne hjælper barnet med at vælge aktiviteter, hvis barnet skal være færdig til at gå ud af døren på et bestemt tidspunkt. Dertil bør den voksne fortælle barnet, når der er ca. 5 minutter tilbage, at nu skal legen snart stoppes. Derved bliver der tidsmæssigt plads til at lave en god afslutning, så både barnet og den voksne kommer godt ud af døren. Tydelige notater i direktørens kalender Når børn begynder at lære klokken på et viserur eller digitalur er det mindst lige så vigtigt, at barnet også lærer at være opmærksom på, hvor lang tid forskellige aktiviteter tager. Dette kan gøres ved at tage tid med et stopur, når man spiser frokost - har rundkreds - synger en bestemt sang eller laver andre hverdagsaktiviteter. Bagefter kan tiden visualiseres ved for eksempel at lade et minut svare til et stykke papir på ½ cm., så kan man gemme papirstykkerne/tiden sammen med tegninger eller fotografier af aktiviteten, så man senere kan sammenligne om noget altid tager lige lang tid, eller der er variationer, ligesom børnene via de voksnes hjælp kan få en fornemmelse af, hvad de kan nå indenfor en bestemt tidsramme. Uden direktør lever barnet i nuet Så længe de forreste pandeområder ikke er modne, har barnet ikke hjernemæssig baggrund for at kunne vente - udskyde behov - eller glæde sig til noget, så indtil 2½ -3 års alderen skal man regne med, at barnet kun kan leve i nuet, hvilket i praksis betyder, at når ønsker og behov opstår, ser barnet kun en mulighed, nemlig at få behovet opfyldt her og nu. Som voksne omkring dette barn har man to muligheder, når barnet vil noget. Man kan enten acceptere behovet og hjælpe med dets opfyldelse så hurtigt som muligt - eller man kan forsøge at aflede barnet, ved at rette dets opmærksomhed mod noget andet, hvis det tager tid at varme flasken, koge grøden eller man ønsker at forhindre barnet i at hive flere blade af den grønne plante. I denne alder fungerer barnet primært efter princippet: ude af øje - ude af sind. Hvis barnet er sultent, vil man kort tid efter afledningen opleve, at barnet igen bliver opmærksom på, at det er sultent, fordi kroppen giver besked til hjernen om, at barnet trænger til mad. Så her kan man kun bruge afledningen til at skaffe sig selv tid til at gøre maden parat. Den første træning af den lille direktør Når tidsfornemmelsen dukker op for første gang i 2½-3 års alderen, er det vigtigt, at de voksne omkring barnet hjælper det med at bruge og træne tidsfornemmelsen, ved at lade barnet vente lidt i nogle af de hverdagssituationer, hvor barnet som voksen også skal kunne vente. Det gør man ved at tale med barnet om, hvad man skal 5-10 minutter før aktiviteten skal i gang, så barnet lærer både at vente og måske glæde sig til noget. Efterhånden som barnet bliver ældre og de forreste pandeområder modnes yderligere, kan man arbejde med et større tidsperspektiv, så man i slutningen af børnehaven kan tale med barnet om, hvordan planen er for dagen, derved kan barnet på denne alder klare en del ændringer fra dag til dag uden at blive forvirret. For det lille barn er det nødvendigt, at dagene har en nogenlunde ens rytme, så barnet vænner sig til rækkefølgen af aktiviteter, så barnet kan beholde sin tryghed og dermed sin base for optimal udvikling.

5 Ud fra en neuropsykologisk synsvinkel er det derfor nødvendigt at pointere, at børn og i særdeleshed små børn har en hjerne, der er så umoden og rummer så få erfaringer, at barnet ikke kan overskue og klare at få : frit valg på alle hylder. - kunsten er derfor som voksen at sætte rammer om barnet, så det kan føle sig tryg, samtidig med at man indenfor denne ramme giver barnet mulighed for at vælge mellem nogle muligheder, som barnet kan overskue. Derved vil barnet indsamle erfaringer og udvikle sig indenfor sine aktuelle muligheder og begrænsninger. Når barnet har svært ved at vente Når et givent barn har svært ved at vente - svært ved at glæde sig og svært ved at planlægge, kan dette både hænge sammen med, at disse kvaliteter ikke er blevet stimuleret hos det pågældende barn eller at barnets hjernemodning ikke er nået så langt, at barnet har kunnet tage imod den pågældende påvirkning. Som pædagog for et sådan barn, bør man derfor først prøve sammen med forældrene at lave små fælles krav i hverdagen, så barnet både hjemme og i institutionen oplever, rytme i dagens gang og hverdagens krav og siden ros og anerkendelse, når barnet kan vente lidt. Barnet der er vokset op og lever under meget kaotiske og turbulente forhold i sin familie, vil hjemmefra have en oplevelse af, at det ikke hjælper at bruge en tidsdimension, da barnets virkelighed er, at der er ikke noget man kan forudse eller planlægge. Alt sker tilfældigt og uden sikkert mønster og sammenhæng. Denne påvirkning er så stærk, at dette barn også vil have forventninger om kaos, når det møder op i sin daginstitution, derfor skal der lang tilvænning til, før barnet tror på, at der er rytme og forudsigelighed i det der foregår i institutionen, samtidig med at der ikke skal mange svigt til, før barnet igen forventer kaotiske tilstande. I nogle ganske almindelige familier, som har stor omsorg for deres børn oplever man af og til, at de pågældende børn aldrig er blevet rost og anerkendt for at kunne vente, eller de er aldrig blevet gjort opmærksom på, at om lidt skal vi det og det, for forældrene har hele tiden været tre skridt foran og sørget for alt. Mange af disse børn har ikke lært at udnytte og bruge deres evner i forhold til at kunne tænke og fungere ud fra tid, så de trænger også til at øve sig. Tidoplevelsen hos store børn og voksne Evnen til at arbejde med tid, forholde sig kritisk til sine egne præstationer og planlægge forskellige gøremål udvikles på et hjernemæssigt grundlagt frem til puberteten. Nogle forskere mere endog, at udviklingen af de forreste pandeområder først er tilendebragt, når man er i begyndelsen af tyverne. Derfor vil børn og unge først få et tidsbegreb, der ligner voksnes, når de selv bliver voksne. Omkring puberteten bliver tidsperspektivet så langt, så den unge får en oplevelse af, at nu kan de overskue det hele og ved det hele, men samtidigt begynder de også at kunne fornemme, at den personlige tid stopper en dag, så på dette tidspunkt bliver det klart, at den unge selv skal dø en gang ude i fremtiden. Denne fornemmelse af at kunne skue vidt og alligevel se enden vil for nogle unge skabe mange tanker og overvejelser, som i en rum tid kan skabe turbulens i deres verdensbillede, der i forvejen er i kaos fordi de erotiske behov er begyndt at røre på sig, så den unge samtidigt også skal lære at forholde sig til sin seksualitet inklusiv de normer og regler der er i samfundet og kammeratskabsgruppen for, hvordan disse behov bør opfyldes. Den tidslige organisering af hverdagen i Nordeuropa er nøje forbundet med vores kultur og dermed den måde vi har valgt at organisere vores liv ud fra. Mange oprindelige folk tænker ikke i tid, som vi gør i den vestlige verden, for i deres univers vil vejret og årets gang i store træk sætte dagsordenen, så hvad de ikke når i dag, kan de måske nå i morgen.

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s.

Hjernen på arbejde. af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte. Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. Hjernen på arbejde af Cand.psych. og børneneuropsykolog Susanne Freltofte Tidsskriftet: 0-14 Temahæfte: Leg og læring nr. 3/2000 s. 26-31 Man skal lege før man kan lære. Det nytter ikke at lære om koens

Læs mere

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt

Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Neuropsykologiske og neuropædagogiske udviklingsmuligheder, når man både ser og hører dårligt Susanne Freltofte, cand. psyk.- Specialist og supervisor i børneneuropsykologi Trykt i Døvblinde nyt i temanummer

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større

- En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større Hjerne og udvikling - En virkelighed og indsigt, der hele tiden vokser sig større af Neuropsykolog Susanne Freltofte udgivet i tidsskriftet 0-14 nr. 2 s.12-17 fra 2010 Når sædcellen trænger ind i ægcellen,

Læs mere

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien

Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Guide: Få en god jul i skilsmissefamilien Sådan får du som skilsmisseramt den bedste jul med eller uden dine børn. Denne guide er lavet i samarbejde med www.skilsmisseraad.dk Danmarks største online samling

Læs mere

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det. coaching.dk

Gratis e pixibog. Få mere glæde og. 5 steps til et positivt. Programmér din hjerne til at fokusere på det.  coaching.dk Gratis e pixibog Få mere glæde og overskud i hverdagen 5 steps til et positivt mindset Programmér din hjerne til at fokusere på det positive Find glæden i hverdagen Hvad er det første, du tænker, når du

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv

Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv Inklusion og børn med ADHD Et neuropsykologisk perspektiv DORTE DAMM SPECIALPSYKOLOG I BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI ADHD KONFERENCE N 2014 Danske institutioner og skoler Krav til fleksibilitet: skift af

Læs mere

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE

FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE FORDELE FÆLLESSKAB MED FORSTÅELSE Inklusion er ikke noget, nogen kan gøre alene. Det er en egenskab ved fællesskabet at være inkluderende, og der er store krav til inkluderende fællesskaber. Først og fremmest

Læs mere

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø Kvalitet i daginstitutioner Uddannet personale Stærk fælles faglig kultur God normering Ambitiøs og kompetent

Læs mere

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger

Farsø Skole 2014 AKT+ 690 elever 64 lærere 20 pædagoger Farsø Skole 2014 0.a 0.b 1.a 1.b 1.c 2.a 2.b 3.a 3.b 3.c 4.a 4.b 5.a 5.b 6.a 6.b 7.a 7.b 7.c 8.a 8.b 8.c 9.a 9.b 9.c A-klasser M-klasser A 3 M 1 A 4 M 2 A 5 M - 3 AKT+ 9 elever 690 elever 64 lærere 20

Læs mere

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet.

Motorisk Imitation Emotioner. Hvis potentialet for indlevelse mangler helt eller er meget svagt fungerende, kan diagnosen autisme kobles på barnet. Medfødt dt potentiale Vi er forskellige Frustation Prader-Willis syndrom adfærdsproblemer Hjernen udvikles hos fosteret på baggrund af genetiske dispositioner, derfor fødes mennesker med forskellige udviklingsmuligheder

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig?

PARAT TIL SKOLESTART? SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD. Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? Forslag 02.09.14 SKEJBY VORREVANG DAGTILBUD PARAT TIL SKOLESTART? Hvad vil det sige at være skoleparat, og hvad skal man holde øje med, når skolestarten nærmer sig? 0 En god begyndelse på en ny periode

Læs mere

Vedr. Sennels Børnehave

Vedr. Sennels Børnehave Vedr Sennels Børnehave Plads til forskelle Jeg er mor til to tvillingepiger på 5 år, som går i Sennels børnehave Da jeg i december 2008 gik i fødsel var det ikke en glædelig begivenhed, da det var 13 uger

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv

Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv Spring ud i livet 8 veje mod et bevidst og værdifuldt liv 1. Kend de faktorer, der fastholder dig i smerte og lidelse. 2. Forstå, hvordan automatpiloten styrer dit liv. 3. Bliv bevidst, så du kan gøre

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen Nyhedsbrev Juni 2013 Børnehuset Ringen Kære Forældre Så er vi ved at lande igen efter vores fyringsrunde og en omrokering. Men heldigvis er vi blevet tildelt de 2 tidligere omtalte ressourcepædagoger.

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning

Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Om børn i plejefamiliers sansemotoriske udvikling, deres hjerner og deres behov for god tilknytning Konference for familieplejekonsulenter afholdt i Svendborg, d. 22. maj 2015 Præsentation af underviser

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Hva var det jeg sku?

Hva var det jeg sku? Hva var det jeg sku? Udvikling af arbejdshukommelsen hos børn 3-6 år. Inspiration til pædagogisk personale. 2 Udviklingsopgaver for børn 3-6 år Barnet har derfor brug for mange forskellige oplevelser af

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne.

Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Pædagogiske læreplaner for børnehaven Græshopperne. Personlige kompetencer. - At styrke selvtillid og selvværd. - At barnet kan give udtryk for egne følelser og troen på sig selv - At børnene udviser empati

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Velkommen. i Frederikssund dagpleje

Velkommen. i Frederikssund dagpleje Velkommen i Frederikssund dagpleje Kære Forældre Velkommen i dagpleje Det sætter mange tanker i gang, når man skal aflevere sit barn i dagpleje for første gang. Det er vigtigt at I føler jer trygge og

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 4. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 7. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 7 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 7 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge7_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.24 Uge 7 l Sund og stærk Det er tidligt

Læs mere

Forældrefolder. 4.års samtale

Forældrefolder. 4.års samtale Forældrefolder 4.års samtale Læring foregår hele tiden. I familien, i daginstitutionen og dagplejen, i skolen og blandt kammeraterne. Forskning viser, at de kompetencer, som børn lærer tidligt, har stor

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Det lille barns sprog 0 3 år

Det lille barns sprog 0 3 år Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og

Læs mere

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn

Udkast læringsmål det ca. 6 årige barn De pædagogiske processer, i samarbejde med barnets forældre, skal lede henimod, at barnet ved slutningen af tiden på Spilopstuen, med lyst, har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter barnet i stand

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

VUM & Kognitive vanskeligheder

VUM & Kognitive vanskeligheder Tiden går med.. Præsentation ADHD og kognitive vanskeligheder Kender du nogen, hvor du ikke så det? (gruppedialog) Cases 20 spørgsmål til professoren Barbara Kender du nogen, hvor du virkelig fik fat?

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Social udvikling. Sammenhæng:

Social udvikling. Sammenhæng: Social udvikling Sammenhæng: Mennesket er et socialt væsen. Barnet er fra fødslen afhængigt af kontakt med og stimulation fra andre mennesker. Gennem barndommen er et tæt følelsesmæssigt samspil med betydningsfulde

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år.

Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. Udvikling af barnets hjerne 0-8 år. En vigtig pointe for overhovedet at kunne tale om hjerneudvikling og modning hos børn er, at hjerner udvikler sig som de bliver påvirket til. Det neurale er blot et

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Angst. Er en følelse

Angst. Er en følelse Angst Er en følelse 350.000 danskere lider af angst Indenfor 12 mdr. Livstid Panikangst 2,6% 4,5% Agorafobi 3,1% 6,1% Enkelfobi 11,1% 14,4% Socialfobi 7,9% 13,7% Generaliseret angst 1,9% 4,5% OCD 0,7%

Læs mere

Udgivet af Susan Schvartz Larsen

Udgivet af Susan Schvartz Larsen Udgivet af Susan Schvartz Larsen Kære læser Først en lille introduktion til, hvordan du kan bruge Dagenes tekster. Dine tanker styrer alt i dig det er den helt korte version. Den lange kan du få på et

Læs mere

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER

SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER SÅDAN KAN DU GØRE NÅR DU MØDER BEBOERE MED PSYKISK SYGDOM. EN GUIDE TIL ANSATTE I BOLIGSELSKABER VI SKAL HJÆLPE DEM, SÅ GODT VI KAN. DE ER BEBOERE LIGESOM ALLE ANDRE. CARSTEN, varmemester 2 NÅR EN BEBOER

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter

Pædagogiske læreplaner i Valhalla Vuggestuen Tema og fokuspunkter Vuggestuen At føle at egne personlige grænser respekteres At styrke sit selvværd. At udvikle /videreudvikle kompetencer At lære at bede om hjælp. At lege alene. Vi er anerkendende i vores relationer til

Læs mere

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997.

Hjernens funktion. Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernens funktion Af Susanne Freltofte Udgivet i DAMP nr. 2 s. 4-9 1997. Hjernen rummer så komplekse funktioner, at det er svært at få overblik over dens funktion med mindre man forsimpler sine modeller

Læs mere

Hverdagslivstema bleskift.

Hverdagslivstema bleskift. Hverdagslivstema bleskift. Vi har valgt hverdagslivstemaet bleskift i middagsstunden. Det har vi, fordi denne situation nogle gange omtales som en samlebåndsopgave, hvor det kun handler om praktisk arbejde.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk

Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Neuroaffektiv udviklingspsykologi Brobygning mellem den nyeste hjerneforskning og udviklingspsykologi Fokus på samspillet mellem barn og omsorgsgiver. Skovgården www.skolehjemmet-skovgaarden.dk Den neomammale

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE

UNDERVISNINGSMATERIALE UNDERVISNINGSMATERIALE Til læreren Forestillingen Villads fra Valby er baseret på dele af tre af Anne Sofie Hammers bøger om Villads: Villads fra Valby, Villads fra Valby i 0.V og Villads fra Valby holder

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Øje for børnefællesskaber

Øje for børnefællesskaber Øje for børnefællesskaber At lytte åbent og at indleve sig i et barns oplevelse af en bestemt situation, at acceptere samt at bekræfte er vigtige elementer når vi forsøger at bevare en anerkendende holdning

Læs mere

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8)

Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Kontraktstyring Målopfyldelse for mål 2010 (målskema 8) Børnehuset Egevolden, Egevolden 126-128, 2650 Hvidovre Nr. Mål Målemetode Resultater fra måling af målet Kommentarer og erfaringer 1 Tværfagligt

Læs mere

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed

Opmærksomhedsområder i forbindelse med vurdering af skole/sfo-parathed 1. Kompetencer vedr. motorik og sanser: At kunne koncentrere sig et stykke tid ad gangen At kunne koncentrere sig, når der foregår andre ting omkring en. At være motorisk selvhjulpen, f.eks. at kunne klæde

Læs mere

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man

Hvorfor er det så svært for barnet? Hvis man Børn opfører sig ordentligt, hvis de kan Voksne skal vise respekt overfor de eksplosive børn, samarbejde og sammen finde holdbare løsninger. Udgangspunktet er, at børnene ikke selv vælger at være umedgørlige.

Læs mere

Indhold. Lidt om Rønnehuset s. 2. Pædagogisk målsætning s. 3. Rønnehusets dagligdag s. 6. Forældresamarbejde s. 8. Studerende s. 9

Indhold. Lidt om Rønnehuset s. 2. Pædagogisk målsætning s. 3. Rønnehusets dagligdag s. 6. Forældresamarbejde s. 8. Studerende s. 9 Indhold Lidt om Rønnehuset s. 2 Pædagogisk målsætning s. 3 Rønnehusets dagligdag s. 6 Forældresamarbejde s. 8 Studerende s. 9 Praktiske oplysninger s. 10 Se også vores hjemmeside for yderligere oplysninger

Læs mere

Velkommen til Børnegården i Ollerup

Velkommen til Børnegården i Ollerup Velkommen til Børnegården i Ollerup Børnegården Ollerup Svendborgvej 3 D 5762 Vester Skerninge Børnegården i Ollerup er en privatejet natur- og idrætsinstitution, som ligger ved Gymnastikhøjskolen i Ollerup.

Læs mere

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år.

N: Jeg hedder Nina og jeg er 13 år gammel. Jeg har været frivillig et år. Interview Fokusgruppe med instruktører i alderen - år 0 0 0 0 Introduktionsrunde: I: Vil I starte med at præsentere jer i forhold til hvad I hedder, hvor gamle I er og hvor lang tid I har været frivillige

Læs mere

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver?

Spørgsmål. www.5emner.dk. Sæt kryds. Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. www.5emner.dk 1. familie. Eks. Hvad laver hun? Hvad hun laver? Spørgsmål familie www.5emner.dk Sæt kryds Sæt kryds ved det rigtige spørgsmål. 7 Hvad laver hun Hvad hun laver Hvor John kommer fra Hvor kommer John fra Er hun færdig med gymnasiet Hun er færdig med gymnasiet

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn

Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn Motorikforløb med jævnaldrende vuggestuebørn Susan Anita Hansen Hold 6211 Tegn: 10.054 Praktiksted: Børnehuset Hyldemor Praktikvejleder: Roya Owliaie Studievejleder: Lone Tutto Iversen 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN De fleste børn i tre til seks års alderen synes, at kroppen er spændende især de kropsdele, der normalt er gemt under tøjet. Barnet interesserer sig også

Læs mere

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen

Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling. Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Undervisningsmaterialet er udviklet af Luna Christensen & Niels Erling Med kyndig vejledning fra Mirjam Dyrgaard Hansen Layout & Tegninger: Kenneth Nytoft & Terese Skovhus www.teaterbloom.dk Dette materiale

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk

Løber du panden mod en mur? Dialog med sko ole og institution, venner og familie Sensitiv familie.dk Løber du panden mod en mur? Dialog med skole og institution, venner og familief e Inspiration og forslag til forældre med særligt sensitive børn fra Sensitiv familie.dk 1 Dialog med skole og institution,

Læs mere

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN.

INSTRUKTØRKURSUS ØV DIG TIL HVER ENESTE GANG LAD VÆRE AT REGNE MED, AT DET HELE SIDDER PÅ RYGRADEN. UNDERVISNING 1 Forberedelse. 2 Musikken. 3 Step Sheet. 4 Program for en danseaften. 5 Evaluering. 6 Vær altid opmærksom på. 7 Planlægning af en sæson. 8 Etik på dansegulvet. 9 Mine gode råd. 1 Forberedelse

Læs mere

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema

Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema Sanseintegration Dysfunktion i sanseapparatet skema - Vestibulær sans (balance & acceleration) - Kinæstetisk sans (Muskler og led) - Taktil sans (følelser/berøring) Vestibulær dysfunktion: (balance & acceleration)

Læs mere

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg

Vi er en familie -4. Stå sammen i sorg Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til

Læs mere

Hvalpens udviklingsfaser

Hvalpens udviklingsfaser Hvalpens udviklingsfaser Alle hunde gennemgår de samme udviklingsstadier fra hvalp til gammel, men tempoet afhænger af racen. Generelt udvikler hvalpe af mindre racer sig hurtigere, dvs. bliver hurtigere

Læs mere

Dit barns læring. = et fælles ansvar

Dit barns læring. = et fælles ansvar Dit barns læring = et fælles ansvar Indhold Kære forælder Indledning... 3 Integritet og selvstændighed... 4-5 Trivsel og tryghed... 6-7 Sociale kompetencer... 8-9 Kommunikation og sprog... 10-11 Læringskompetence...

Læs mere

MOTORIK- og MUSIKDAGPLEJEN VALLEKILDEVEJ 54

MOTORIK- og MUSIKDAGPLEJEN VALLEKILDEVEJ 54 MOTORIK- og MUSIKDAGPLEJEN VALLEKILDEVEJ 54 TLF.NR.: 59656705/51200794 VELKOMMEN I MIT HJEM. Jeg hedder Susanne Kristiansen og jeg er født i 1965. Jeg er uddannet fritidspædagog i 1987. I 2013 har jeg

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen

Pædagogiske Læreplaner børnehaven. i Kastanieborgen Pædagogiske Læreplaner børnehaven i Kastanieborgen Folketinget besluttede i 2004, at alle daginstitutioner skal arbejde med udgangspunkt i en pædagogisk læreplan, der skal omhandle følgende seks fokusområder:

Læs mere

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole

Daugård Skole. Introfolder til Daugård Skole Daugård Skole Introfolder til Daugård Skole Skolestart på Daugård Skole Tidligere startede alle børn samtidigt i 0. klasse i august det år de fyldte seks år. Men på Daugård Skole er der rullende skolestart.

Læs mere

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune

Det adopterede barn. i dagtilbud i Silkeborg Kommune Det adopterede barn i dagtilbud i Silkeborg Kommune 1 Indholdsfortegnelse Det adopterede barns historie 5 Det adopterede barn i dagtilbud 6 Den første tid i dagtilbud. 11 Opmærksomheder, tegn og handlemuligheder

Læs mere