Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Handelsskole Institutionsnummer: Journalnr.: K.391 Dato Peter Vinther Christensen Bestyrelsesformand link til skolens handlingsplan : 1 jf. Regler om kvalitetsarbejdet i uddannelserne i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (nr. 834 af 27/06/2013 ) 7. stk. 3 og 4 1

2 2

3 1. Opnåede resultater i 2013 og målsætning for Tabel 1.1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2013 resultat 2014 måltal 2014 evt. rev. måltal 2015 måltal Grundforløb under ét 17,6 12, , Hovedforløb under ét 12 4, Tabel 1.3. Udviklingen i tilgangen Tilgang: 2011/ / / /15 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skema 2.1: Overordnet analyse og beskrivelse af skolens udfordringer mhp at øge gennemførelsen Elev%og%frafaldsstatistik%% Antal&elever&(k/m) 127&(86/41) 142&(108/34) 190&(143/47) 167&(109/58) 159&(95/64) 189&(119/70) 173&(109/64) Antal&elever&%&(k/m) 68/32 76/24 75/25 65/35 60/40 63/37 63/37 Afbrud&u/omvalg 28&(22%) 21&(15%) 13&(7%) 24&(14%) 28&(17,6%) 24&(12,7%) 24&(13,9%) &A17&(k/m) 29%&(5/3) 43%&(6/3) 31%&(2/2) 25%&(5/1) 14%&(4/0) 25%&(2/4) 24%&(4/2) 18A19&(k/m) 18%&(2/3) 24%&(3/2) 23%&(0/3) 17%&(1/3) 46%&(3/10) 25%&(2/4) 29%&(3/4) 20A24&(k/m) 29%&(6/2) 19%&(4/0) 23%&(2/1) 25%&(4/2) 36%&(6/4 33%&(4/4) 29%&(6/1) 25+&(k/m) 25%&(5/2) 14%&(3/0) 23%&(3/0) 33%&(7/1) 4%&(0/1) 17%&(3/1) 17%&(4/0) Afbrud&i&alt&k/m 18k/10m 16k/5m 7k/6m 17k/7m 13k/15m 11k/13m 17k/7&m Afbrud&piger&% 64% 76% 54% 71% 46% 46% 71% 3

4 Aldersfordeling,grundforløb Alder/årstal,06607,07608, %,10611,11612, % 41% 43% 35% 28% 28% 32% % 23% 18% 22% 27% 24% 23% % 22% 21% 26% 29% 26% 24%,25+ 19% 14% 18% 17% 16% 23% 21% 50%, 45%, 40%, 35%, 30%, 25%, 20%, 15%, 10%, 5%, 0%,,06-07,,07-08,,08-09, 09-10%,,10-11,,11-12,,12-13, -17, 18-19, 20-24,,25+, Efter to år, hvor det har været drenge, der stod for hovedparten af afbruddene, er det igen piger- ne, der i samlet set har langt den største andel. Op til var det de helt unge, der stod for den overvejende del af afbruddene. I 2009 skifte- de det til de over 25- årige, dog kun det ene år. Fra har vi set, at den største del af afbruddene har været i grupperne årige og årige. Det skal naturligvis også ses i lyset af, at der er kommet langt flere af den aldersgruppe ind på vores uddannelse, dog især de årige, som fra 2006 til 2013 er steget i andel fra 16% til 23%, og var på 29%, og dermed udgjorde en tredjedel af vores samlede elevmængde. I aldersgruppen årige er det dog drengene, som har den største del af afbruddene, hvorimod det i aldersgruppen årige er pigerne, som der i øvrigt også er flest af i denne aldersgruppe. Ser vi på vores egne interne statistikker, kan vi tilføje, at 46% af førsteårsklasserne var unge på 18+ år. Det er i høj grad fra HG1 de unge afbryder. De der går videre til HG2 har en klar tendens til at blive fastholdt, - afbruddene her er meget få. Vi har på Grunduddannelsen også to voksenhold. Her har vi forsøgt at samle de over 18- årige. Det er dog ikke alle der vælger dette hold, idet det er et 1- årigt forløb, og som sådan også kræver mere uddannelsesparathed. Frafaldet fra disse to hold er særdeles stort. Mange af deltagerne har været væk fra skolesystemet i mange år, og mange har personlige bøvlerier med i bagagen. Frafaldet fra disse klasser er på mellem 25-33%. 4

5 Hovedforløb+,+elev+og+frafaldsstatistik+2008, ,09 +09,10 +10,11 +11, ,13 Antal ProcentAntal Procent Antal Procent Antal Procent Antal Procent Kvinder 15 79% 16 70% 20 80% 16 67% 15 68% Mænd 4 21% 7 30% 5 20% 8 33% 7 32% u ,19 1 5% 3 13% 4 16% 3 13% 4 18% 20, % 7 30% 11 44% 9 38% 8 36% o % 10 43% 10 40% 12 50% 10 45% I+alt ,00% Hovedforløb+afbrud+uden+omvalg Afbrud'uo' antal' personer Der var i afbrud uden omvalg, hvilket er en stigning på én elev i forhold til skoleåret 11-12, men en reduktion på 1 elev i forhold til Siden har der været tale om meget små tal i frafaldet, og de dækker altid over omstændigheder, som vi desværre ikke med større fasthol- delsesfokus kunne have ændret. De to kvinder, som afbrød deres uddannelsesaftale i , var hhv. en kvinde på 36 år, som desværre blev afskediget da virksomheden gik i betalingsstandsning og senere konkurs. Den anden pige var 41 år, og havde en ældre Grunduddannelse, hvor hun i forhold til uddannel- sens krav manglede en del niveauer. Hun besluttede, af personlige årsager, at afbryde uddannel- sen fremfor at læse de manglende fag. Overgang(fra(Grundforløb(til(uddannelsesaftale Alm(aftale SKP I(alt % 12% 53% % 14% 45% % 7% 58% % 10% 49% % 3% 44% 5

6 I perioden fra 2008 til og med 2012 er andelen af elever, som er gået fra Grundforløb til uddannel- sesaftale steget fra 44% til 53% med et højdepunkt i 2010 på 58%. Andelen af elever i Skolepraktik er også steget i perioden, hvilket ikke overrasker set i lyset af såvel finanskrise, som også den in- tensiverede indsats fra UU Skives samt fra Jobcentrets side, for at få alle i uddannelse. Det glæde- lige set fra skolens side, er at vi igennem finanskrisen stort set har fastholdt andelen af elever som går i ordinær praktikaftale. Der var et lille dyk i 2011, men det ser ud til at vi er på vej i den rigtige retning igen. Sammen med de elever som overgår til Skolepraktik, har vi faktisk fomået at øge andelen af elever som overgår til en uddannelsesaftale. Vi har i perioden haft et stort fokus på netop overgangen til praktik. Vi har i mange år haft en fuldtids LOP medarbejder på skolen, som anvender 2/3 af tiden på selve LOP arbejdet og den sidste 1/3 på projekter, som er direkte rettet mod overgangen. LOP medarbejderen blev i 2010 fysisk placeret på Grunduddannelsens lærervæ- relse, og det har uden tvivl været en stor del af grunden til, at alle Grunduddannelsens medarbej- dere har fået et forøget fokus på overgangen til praktikplads. Skema 2.2: Profil af frafaldsgrupper Frafaldsgruppe nr.: 1 HG1 i særlig grad 18+ Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? forkerte hylde. 10% kom på PHS eller Højskole, 2% gik i 44% af afbruddene gik i ny uddannelse, var kommet på den arbejde og 44 % er overdraget til UU. (2 elever mødte ikke op og er ikke en del af statistikken). Af afbruddene blandt de 18+ i HG1 var de 60% elever som efterfølgende er blevet overdraget til UU, som vi altså ikke har yderligere kendskab til. 33% kom i ny uddannelse, 7% i arbejde. 52% af afbruddene er unge over 18 år. 56% af afbrudden var drenge. Hvornår falder eleverne fra (GF, 52% af de unge der falder fra, gør det inden jul. Kun 3 elever overgang mellem GF og HF, HF)? falder fra på den anden side af marts måned. På hvilke indgange/uddannelser Der er her kun tale om den merkantile indgang. falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. Frafaldsårsagerne fra HG1 er primært personlige (diagnosesr, eller sygdomme som endnu ikke er diagnosticeret) og sociale vanskeligheder (som regel familiemæssige). Ofte ender det med at få indflydelse på det faglige niveau også. I nogle tilfælde har vi også set hash blive brugt som selv-medicinering, med deraf følgende ringe studieaktivitet og fremmøde. 6

7 Frafaldsgruppe nr.: 2 Hvem falder fra (fx køn, alder, etnicitet)? Hvornår falder eleverne fra (GF, overgang mellem GF og HF, HF)? På hvilke indgange/uddannelser falder eleverne fra? Hvorfor? Årsager til frafald, fx faglige problemer, personlige og/eller sociale problemer etc. HG Turbo elever Turboforløbet er en 1-årig grunduddannelse for personer på 18 år eller derover. I skoleåret startede 34 elever. I løbet af skoleåret afbrød 11 elever deres uddannelse (32%). 4 af de i alt 11 elever der afbrød kom umiddelbart i ny uddannelse, eller havde fået job., (2 drenge og 2 piger). De øvrige 7 afbrød uden umiddelbart perspektiv (5 piger og 2 drenge). I alt har 7 kvinder og 4 mænd afbrudt uddannelsen. 3 personer er mellem år, 4 personer er mellem år. 4 personer er 25+, altså en temmelig ligelig fordeling på aldersgruppen med en overvægt af kvinder, hvilket ikke er så overraskende, idet 24 af de 34 startende elever var kvinder. 5 af de personer som afbrød, gjorde det i løbet af september og oktober måned, altså umiddelbart efter starten, de resterende 6 afbrød fra januar og til juni. Der er her kun tale om den merkantile indgang De 5 personer som afbrød og valgte ny uddannelse var tydeligvis kommet på den forkerte uddannelsesmæssige hylde. De øvrige 7 afbrød alle på grund af forskellige personlige forhold, som umuliggjorde, at de kunne fortsætte på uddannelsen, lige fra psykiske lidelser (f.eks post traumatisk stress symptom), til fysiske forhold (kræft). 3. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2013 Skema 3.2: Evaluering af arbejdet med skolens fælles pædagogiske og didaktiske grundlag (FPDG) Hvad var ordlyden Vi har på Skive Handelsskole, og i øvrigt på de øvrige erhvervsuddannelser i Skive, Familieafdelingen, Skive Kommune, UU Skive, Produktionshøjskolen Marienlyst, 10 eren i af skolens FPDG, jf. HP 13? Skive og Ungdomsskolen i Skive besluttet, at vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i tankerne fra KRAP (Kognitiv Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik). Beslutningen er naturligvis ikke tilstrækkelig til at sikre, at det også bliver vores grundlag, og vi har derfor igangsat et fælles uddannelsesprojekt, hvor alle afdelingens medarbejdere gennemgår et 8 dages kursus hen over to år. Indførelsen af portfolio og af vores spørgeramme som grundlag for indslusningssamtaler, er en forlængelse af arbejdet med KRAP, - den anerkendende tilgang overfor vore elever, hvor vi har fokus på elevens styrkesider. Gennem indførelsen af arbejdet med portfolio spørgeramme og med DISC i afdelingens rutiner, får vi italesat det væsentlige i relationerne mellem afdelingens ansvarlige voksne og vores elever, som det der skal være grundlaget for, at vi kan skabe læring hos eleverne. Dertil kommer vores ønske om, at styrke KRAP tanken, og vores fælles overordnede tanke om variation i undervisningen som et af vores fremtidige indsatsområder. 7

8 Beskrivelse af konkrete aktiviteter, som skolen iværksatte i arbejdet med FPDG? Som tovholderskole på projekt fra problemer til mirakler, som indeholdt de førnævnte indsatsområder, har Skive Handelsskole forpligtet sig til at gå forrest i indførelsen af KRAP. Helt konkret har skolen leveret en medarbejder til en arbejdsgruppe ( sammen med Skive Tekniske Skole og Sosu samt UU Skive), som sammen har udviklet et portfolio redskab. Alle kontaktlærere på grunduddannelsen er blevet bedt om at afholde portfoliosamtaler samt dokumentere samtalens indhold i portfolioredskabet, som eleven ved afbrud eller dimission får udleveret på USB-stik. Desuden har alle afgangselever gennemgået en DISC-analyse i forbindelse med deres praktiksøgning, en analyse med fokus på anerkendelse af elevens kompetencer. Som nævnt tidligere har vi fortsat udviklingen i skoleåret med et videre projekt. Ud af de 17 undervisere er 8 kontaktlærere og dermed direkte involveret i arbejdet med Portfolio og DISC (lærerne er løbende blevet certificeret). De øvrige lærere er løbende blevet opdateret på arbejdet af kollegaer samt uddannelseschefen på de månedlige afdelingsmøder, ligesom alle afdelingens medarbejdere har været på KRAP kursus. Hvordan har skolen sikret, at FPDG er blevet forankret i arbejdet med skolens udvikling af undervisning og læringsmiljø? Det fælles uddannelsesprojekt har været med til at ændre hele kulturen i afdelingen. Vi var i forvejen godt på vej, men er kommet et langt skridt videre, jf. ovenstående om indførelsen af portfolio og DISC. Vi har yderligere igangsat et konkret projekt Udvikling af metoder til implementering af Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Pædagogik som pædagogisk grundlag. Projektet blev nævnt som et kommende projekt i HP13, og er yderligere beskrevet i afsnit 4.1 Forankringen er en proces, som vi ikke er færdige med, men godt på vej i. Hvilken effekt har arbejdet med FPDG haft på elevernes præstationer, fastholdelse og tilfredshed? Ser man på tallene (se ovenfor), så har der ikke været positiv effekt ved vores arbejde med FPDG. Ser vi derimod på hvilke resultater afdelingen leverer i form af bredde i undervisningen, fleksibilitet i tilrettelæggelse og afvikling, og glade og tilfredse elever, som får lige præcis den uddannelse de har brug for og gerne vil have, - ja så har arbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag en kæmpe effekt. Det gør at vi kan løfte i flok og få elever, som kommer til os fra grundskolen med karakterer, som for en meget stor andels vedkommende ligger mellem 0 og 4, til at blive glade for at gå i skole, og også kan få 30% af vores elever på et niveau, hvor de kan bestå mellem 1-3 B-fag. I en afdeling med 17 undervisere og ca. 200 elever, får eleverne undervisning i alt fra basis niveau til A-niveau, vi har borgere i åben uddannelse, som kun kan holde til undervisning i 2 timer om ugen, og elever som ikke kan få udfordringer nok. Vi har simpelthen brug for at arbejde med vores pædagogiske og didaktiske grundlag, for at kunne håndtere den store variation i vore elevers alder, faglige niveauer, personlige og sociale bagage og medbragte motivation. Årets trivselsundersøgelse viste: 8

9 Trivselsrapport, Udvalgte,spørgsmål,til,sammenligning: Svarprocent 79 94,5 88,2 94,8 Jeg-er-glad-for-at-gå-på-skolen Karakter-for-det-sociale-miljø Skolen-interesserer-sig-for-om-jeg-fuldfører-minuddannelse-(Helt-enig-eller-enig) Skolen-stiller-krav (Helt-enig-eller-enig) Lærerne-er-godt-forberedte Lærerne-overholder-aftaler Jeg-føler-mig-tryg (Helt-enig-eller-enig) Er-du-blevet-mobbet?-Nej-aldrig Pjækket-indenfor-den-sidste-måned-?-Nej (Helt-enig-eller-enig) (1=10,-hvor-10-er-bedst) (Helt-enig-eller-enig) (Helt-enig-eller-enig) % 91% 91% 91% 6,8 7,8 7,9 7,3 94% 91% 95% 96% 87% 90% 94% 96% 91% 95% 95% 95% 87% 90% 94% 92% 87% 95% 91% 88% 87% 90% 92% 91% 58% 35% 30% 29% Oplever-du-sammenhæng-mellem-de-forskellige-fag?-(fra-2010) 73% 81% 79% 87% Jeg-bliver-udfordret-i-undervisningen-(fra-2012) 82% 89% Vores elever er generelt glade for at gå på skolen. De opfatter at skolen interesserer sig for om de fuldfører uddannelsen, og de oplever at der bliver stillet krav til dem, at de bliver udfordret og at der er sammenhæng i undervisningen. Eleverne oplever at lærerne er forberedte og at de overholder aftaler. Vi har i indeværende år bemærket os, at karakteren for det sociale miljø er gået nedad, ligesom andelen af elever der følger sig trygge er lavere i år end tidligere i både 2011 og Andelen af elever der pjækker er også steget marginalt fra 2012 til Det kunne se ud som om der er noget vi skal have arbejdet på i forbindelse med det sociale miljø mellem eleverne. Det er altså sådan, at på trods af vores anstrengelser for at være anerkendende og ressourcefokuseret, så er det ikke slået helt igennem blandt eleverne. Vi har behandlet analysen på afdelingsmøde, ligesom hver kontaktlærer har drøftet analysen med sine elever. Efterfølgende har hvert årgangsteam drøftet en handlingsplan. For første års eleverne var det tydeligvis en enkelt klasse, som oplevede problemet omkring det sociale miljø. Mere aktivt brug af SPS-hjælp til de elever, der har fået tildelt støtte, har efterfølgende bragt mere ro i klassen. I andetårs klasserne viste drøftelserne med eleverne, at det i høj grad handler om, at der er nogle store faglige hold, hvor alle ikke kommer med samme motivation for undervisningen. En del elever har brug for at røre sig mere i undervisningen og efterspørger mere bevægelse. Dette er drøftet blandt lærerne, som hjælper hinanden med at huske på, at selvom der kan være et stort pensum på de høje niveauer, er vores succes afhængig af, at vi også her husker på at vi skal have en praksisnær pædagogik. 9

10 Hvad har virket / ikke virket? De ting vi har sat i gang, har vi også en fornemmelse af virker. Det der indimellem snyder os, er den tid det tager at implementere nye processer, og tankemåder samtidig med at vi skal være superdygtige i den daglige drift. Beslutningen om at tilrettelægge et KRAP kursus for medarbejdere på tværs af uddannelsesinstitutioner og kommune har været exeptionelt god. På tværgående hold har alle været igennem det samme, og arbejdet med de samme ting. Det har ikke været uproblematisk, men det har, alt andet lige, givet en fælleshed, og indforståethed, som vi kan bygge videre på. På Skive Handelsskole besluttede vi, at alle lærere på Grunduddannelsen skulle med på kurset. Der er senere kommet nye lærere til, men de har efterfølgende fået (er i gang med) et minikursusforløb. Portfolio arbejdet og DISC analysearbejdet har været godt, om end det i opstartsfasen var særdeles tidskrævende. Samtalerne med eleverne om deres portfolio og DISC giver muligheden for en god dialog og er ofte starten på den rigtig gode relation, som er forudsætningen for at vi kan gøre eleven så dygtig som mulig. Portfolio-tanken om at det skulle være et værktøj i overgangen til anden uddannelse har dog ikke helt virket efter hensigten, idet ikke alle aktører (skoler m.v.) bruger portfolio til alle elever. En sideeffekt af arbejdet med portfolio og den tætte kontakt har være opstarten af flere eftermiddags studiegrupper, hvor elever, sammen med en lærer laver lektier eller afleveringer eller samler op, hvis man har faglige hængepartier. En anden sideeffekt har været opstarten af aftenidrætshold to gange ugentligt, hvor prikkede drenge får muligheden, sammen med en lærer at lave forskellige sportgrene i et par timer. Skema 3.3: Evaluering af arbejdet med styrket differentiering Hvilke konkrete aktiviteter har skolen iværksat for at styrke differentieringen? Hvilken effekt har de valgte aktiviteter haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvad har virket / ikke virket? I vores optik er styrket differentiering en del af det pædagogiske, didaktiske grundlag. Skal vi anerkende vores elever, skal vi kunne fokusere på deres ressourcer og være kompetencefindere, kræver det, at vi kan differentiere på mange forskellige måder. Vi valgte i at fokusere på indførelsen af KRAP og gennemløb af kursusrækken, indførelse af portfolio og DISC, og differentieringen i dagligdagen er blevet styrket ved at den i endnu højere grad tager udgangspunkt i den enkelte elev og elevens ressourcer. Skema 3.4: Evaluering af arbejdet med stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Hvilke konkrete aktiviteter Skolen havde i 2013 tre fokusområder: har skolen iværksat for at 10

11 styrke lærernes, virksomhedernes og praktikvejledernes samarbejde om det fælles uddannelsesansvar over for den enkelte elev? Fokusområde 1 (kopieret fra HP 13): Skive Handelsskole vil som noget nyt indbyde de oplæringsansvarlige til et orienteringsmøde i forbindelse med 1. skoleophold inden for administrationsuddannelsen. Tanken er, at de oplærings- og uddannelsesansvarlige ser Skive Handelsskole, møder de undervisere som eleven stifter bekendtskab med i løbet af de 2 år eleven er i gang med hovedforløb og får en orientering om fagprøven. Vi tror, at denne indsats vil styrke samarbejdet mellem parterne og give virksomhederne en bedre forståelse for skoleforløbet og uddannelsens indhold. Beskrivelse af fokusområde 1: Skolen har netop den 26. marts 2014 afholdt et møde for oplærings- og uddannelsesansvarlige, hvor virksomhederne blev inviteret til et frokostmøde på skolen. Her fik virksomhedernes repræsentanter mulighed for at hilse på hovedforløbskoordinator og kontaktlærere/undervisere, der skal følge deres elever i de 2 år, hvor eleverne er i gang med hovedforløbet. Skolens praktikpladskonsulent deltog ligeledes i mødet og besvarede aktuelle spørgsmål vedr. virksomhedsgodkendelsen. Virksomhedernes tilbagemelding på indbydelsen var positiv og der var en god dialog omkring niveauer på hovedforløbsundervisningen og afklarende spørgsmål i forbindelse med elevernes uddannelsesplan. Fokusområde 2 (kopieret fra HP 13): Skive Handelsskole vil gennemføre besøg i virksomhederne i løbet af prøvetiden. Vi har ikke tidligere systematisk besøgt virksomhederne i prøvetiden, men det er noget der tidligere har været oppe og vende som et fremtidigt fokuspunkt og vi håber med denne indsats at kunne medvirke og hjælpe med til, at eventuelle små uoverensstemmelser eller spørgsmål kan blive besvaret. Samtidig viser det også en synlighed i lokalområdet at skolens praktikpladskonsulent kommer rundt. Beskrivelse af fokusområde 2: Som noget nyt i år, er de virksomheder der har elever inden for kontor med speciale administration blevet kontaktet af skolen praktikpladskonsulent for en kort opfølgning på, hvordan opstart med deres nye elev havde været og om der var spørgsmål, som vi kunne være behjælpelig med i forhold til elevuddannelsen. Opfølgningen blev taget godt i mod af virksomhederne, der altid ser det som en positiv ting, at der bliver lavet opfølgning og vist interesse for elevforholdet mellem virksomhed og elev. Fokusområde 3 (kopiret fra HP 13): I skoleåret 2013/2014 vil Skive Handelsskole invitere lokale virksomheder til at deltage i en speeddatingsdag hvor de enkelte virksomheder i løbet af 3 timer får mulighed for at møde 15 potentielle elever. Vi har tidligere haft stor succes med at arrangere en lignende dag, men i skoleåret 2012/2013 havde vi fokus på andre områder og har derfor ikke afholdt dagen for vores 11

12 HG-2 elever og det har de efterspurgt mange gange, så der er ingen tvivl om, at det er der være fokus på igen i næste skoleår, for både skolens elever og de lokale virksomheder har været meget positive overfor tiltaget tidligere. Beskrivelse af fokusområde 3: Som beskrevet i fokusområde 3, ville vi gentage successen med at afvikle Speed-dating i skoleåret 2013/2014 og dette blev gennemført med stor succes. Projektet strakte sig over flere måneder. I december 2013 blev der sendt invitationer ud til 200 relevante virksomheder og i januar måned blev 120 virksomheder kontaktet personligt enten via besøg eller telefon for at høre, om de ville deltage i arrangementet. Vi endte op med 21 tilmeldte virksomheder hvilket var en lille stigning i forhold til 2012, hvor der deltog 19 virksomheder. Desværre kom der et par dage før arrangementet 2 afbud, så vi endte på 19 virksomheder, hvilket stadig var et meget flot tal og flere af de tilmeldte virksomheder skulle også bruge mere end en elev og indenfor flere områder. Virksomhederne fordelte sig med 4 Kontor, 1 Handel og 14 Detail og der deltog 55 elever fra grunduddannelsens HG-2, HG-S og HG-turbo klasser. Der blev i løbet af formiddagen afholdt 285 samtaler af 10 minutters varighed og i skrivende stund er der indgået 6 uddannelsesaftaler. Det var svært at få armene ned efter arrangementet, der fik mediedækning af Radio Skive, Skive Folkeblad og TV Midt Vest. Virksomhederne var alle meget begejstrede over dagen flere var gengangere men der var også en del nye med. Nogle af de tilbagemeldinger vi modtog var: - Eleverne var mere afslappede og virkede ikke så nervøse fordi de var i kendte og trygge rammer - Eleverne var klædt godt på til dagen og virkede professionelle - Alle virksomheder havde 2-3 emner/elever med hjem, som de ville indkalde til en samtale minutter giver et fint indblik i, hvordan eleven er og om han/hun matcher ind i deres virksomhed - Dejligt at møde andre virksomheder/kollegaer og have tid til at snakke med dem over morgenkaffen og frokosten. - Indslaget fra TV Midt Vest er linket nedenfor: 12

13 Hvilken effekt har aktiviteterne haft på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Aktivitet 1 og 2 har været rettet mod virksomheder og elever, der er i gang med hovedforløbet. Begge tiltag er blevet mødt med en positiv indstilling og den tætte dialog mellem elev, virksomhed og skole skal også fremadrettes udbygges, da dialog kan løse små problemstillinger og besvare eventuelle spørgsmål fra virksomhed og elev. Aktivitet 3: Speed-dating er vejen frem til at motivere eleverne til at komme godt i gang med deres jobsøgning. Eleverne kan pludselig se en ide i at få lavet nogle gode ansøgninger, da de ellers vil komme bagerst i køen til at få en elevplads. I ugerne efter speed-dating har det givet internt konkurrence mellem eleverne, da de pludselig ikke kun klassekammerater men også konkurrenter til de samme stillinger. Der er ingen tvivl om, at det ansporede eleverne til at være endnu mere aktive i deres jobsøgningsindsats. Inden speeddatings dagen havde alle elever været ved en professionel fotograf og havde fået taget nogle super fine billeder, som de skulle bruge til deres CV. Dagen inden speed-dating, havde skolen booket en ekstern konsulent fra firmaet der gav eleverne gode råd til personlig fremtræden, udstråling, håndtryk og fortalte om, hvordan man, uden at sige noget, alligevel udsendte en masse signaler med sit kropssprog. Til speed dating var eleverne godt klar over, at det var alvor de var fokuserede og meget seriøse omkring samtalerne og en af fordelene ved at afholde speeddating var, at de elever, der ikke lige sælger sig selv med en ansøgning den dag fik mulighed for at sælge sig selv som person. Flere virksomheder gav efterfølgende udtryk for, at de nok ikke havde indkaldt eleven til en samtale, men ved, at de fik 10 minutter snak med dem, kunne de pludselig se de værdier eleven havde og som nogle gange er svært for eleverne at få beskrevet i deres ansøgninger eller få forklaret når de personligt afleverer en ansøgning. Hvad har virket/ikke virket? De 3 fokusområder fra 2013 har alle haft en positiv virkning og det er aktiviteter, som vi efterfølgende vi implementere på grunduddannelsen på Skive Handelsskole. 13

14 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Skolens fælles pædagogiske og didaktisk område Skema 4.1: Beskrivelse af og dokumentation for skolens arbejde med det fælles pædagogisk og didaktiske grundlag i forhold til skolens udfordringer, jf. skolens analyse i afsnit 2. Hvad er skolens FPDG? Vi har på Skive Handelsskole, besluttet, at vores pædagogiske grundlag tager udgangspunkt i tankerne fra KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret, Anerkendende Pædagogik). Hvordan kan skolens FPDG Vi søgte i foråret 2013 FoU midler til et nye projekt, som skulle bygge tage fat om de udfordringer, ovenpå arbejdet med indførelsen af KRAP som vores FPDG og fik der er beskrevet i afsnit 2? dette godkendt. Projektet tog sin begyndelse i september Vi har formuleret et fælles overordnet tese, om at variation i undervisningen er et af differentieringsværktøjerne, som kan hjælpe os til at udnytte alle elevers potentiale for at lære så meget, som de kan. Vi tænker, at arbejdet med dette ud fra en KRAP tankegang, vil kunne styrke implementeringen. Vi vil altså bruge det helt praktiske, at udvikle metoder til variation i undervisningen, som løftestang for implementeringen af KRAP. Vi vil: gøre brug af gruppeudviklingssamtaler til det pædagogiske personale til igangsætning og senere evaluering af en proces, hvor der er fokus på udvikling af faglige metoder tilvariation i undervisningen, men med KRAP som det underlæggende pædagogiske grundlag. anvendegruppeudviklingssamtaler som et af vores evalueringsværktøjer involvere PsykologCentret iforbindelse med gruppeudviklingssamtalerne og i forbindelse med evalueringerne, idet Psykolog- Centret er udvikler af KRAP. Projektet inddrager hele afdelingen, og berører alle, især naturligvis alle undervisere, som har udviklet mål for differentiering, og i det hele taget for anderledes undervisning, som har fået supervision til implementeringen af psykolog og KRAP-udvikler Lene Metner, og som er kommet i gang med arbejdet i faggrupper. Hvordan inddrages bestyrelsen i arbejdet med skolens FPDG? Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen iværksætte? Skolens bestyrelse informeres løbende om de tiltag der sættes iværk, og om de resultater afdelingen opnår. 1. Se den samlede projektplan i bilag A n 14

15 Hvordan sikrer skolens ledelse, at grundlaget bliver udmøntet, fx i skolemiljøet og undervisningen? Hvordan vil skolen evaluere effekten af arbejdet med FPDG? MU-samtaler, indførelse af kollegial supervision, der vil i det kommende skoleår blive indført 3 årlige dialogsamtaler med hver enkelt medarbejder. Vi evaluerer årligt, både på frafald og på fravær, ligesom der foretages trivselsmålinger hvert halve år internt og en gang årligt eksternt Styrket differentiering Skema 4.2: Styrket differentiering Start med at kopiere skemaet i det antal eksemplarer, der er indsatser, således at hver indsats beskrives i hvert sit skema. Indsats nr.: Titel Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Hvem er målgruppen for den styrkede differentiering? (fx klasse, hold, afdeling) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Se projektbeskrivelse ovenfor, samt bilag A, hvor aktiviteterne er beskrevet. 15

16 4.3. Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skema 4.3: Stærkere kobling mellem skole- og praktikdel Indsats nr.: 1 Titel: Elevpladser og mobilitet. Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Baggrund for indsatsen: I Nordeuropa finder vi en skævvridning af praktikpladser, idet der er mangel på elever i både Norge, Sverige og Nordtyskland, hvorimod vi har for få elevpladser i Danmark - og dermed for mange elever til de relativt få pladser. Vi ønsker at internationalisere og fordele eleverne bedre landene i mellem - både for at udvikle og ruste eleverne til en "tættere" verden på arbejdsmarkedet, men også for at skabe samhørighed mellem arbejdsgiverne internationalt. Vi ønsker at nedbryde kulturbarrierer og åbne jobmarkedet for bedre tilgang til den mobile faglighed og geografi. Vi ser et stort potentiale i at samarbejde med store udenlandske virksomheder, hvor vi kan få skabt kontakter inden for det merkantile område med potentielle samarbejdspartnere. Skive Handelsskole har i marts 2014 indsendt en AUB ansøgning med projekttitlen: Elevpladser og mobilitet. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Skive Handelsskole vil i samarbejde med Aalborg Handelsskole personligt opsøge virksomhederne i Sverige (Gävleborg amt), og få dem forhåndsgodkendt til at uddanne danske elever og dermed forsøge at undgå flaskehalse i det danske uddannelsessystem og samtidigt udnytte de muligheder det nordeuropæiske marked kan bidrage med, hvor dansk arbejdskraft kan være en mangelvare. Vi vil prioritere Sverige højt på arbejdslisten, idet svenske virksomheder har vist interesse for danske elever indenfor bl.a. handel, salg og kontor, administration. Vi ser desuden store muligheder indenfor detailområdet, hvilket dette projekt skal være med til at afdække, idet Sverige har mange store kæder, som er velkendte af vores elever i Danmark, herunder XL-byg, IKEA, COOP, Stadium m.fl. Vi forventer, at få forhåndsgodkendt minimum 5 virksomheder samt udbygge vores samarbejde med virksomheden Teleperformance, der har flere afdelinger i Gävleborg amt. Vi har indtil videre samarbejdet med Teleperformance i Ljusdal, der har omkring 240 ansatte. Vi har det sidste halve år fået skabt en kontakt til det svenske amt Gävleborg, hvor vi sammen med kommunikationsvirksomheden, Teleperformance Sweden, har indgået et samarbejde om kontor- og handelselever. Vi ønsker i slutningen af grundforløbet / skoleåret 2014/2015 at udvælge 15 HG-2 elever, som skal med på en rejse, hvor eleverne præsenteres for de aktuelle virksomheder, som har evnen og pladsen 16

17 til at tage danske elever. Vi ved, at en del virksomheder i Gävleborg amt har danske kunder og dermed har brug for at kunne kommunikere på dansk. Vi udfordrer ikke blot virksomhederne i Sverige. Vi kommer også til at udfordre de danske HG-2 elever på deres geografiske og faglige mobilitet efter endt grundforløb. Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? HG-2 Afgangsklasser på Grunduddannelsen Vi vil med dette projekt vise HG-2 eleverne, at der er andre muligheder for at finde elevpladser. Eleverne vil blive præsenteret for en række virksomheder og for lokalområdet, hvor der bor en del andre danskere. Dette betyder, at selv om de rykker teltpælene op og flytter til udlandet, så er de ikke overladt til sig selv, men vil blive en del af en større gruppe, der arbejder forskellige steder i amtet, men som stadig har det til fælles "at være dansker i udlandet". I forhold til faglig mobiltiet, vil vi præsentere eleverne for en række forskellige virksomheder inden for områderne handel, detail og kontor og eleverne vil dermed få et indblik i hvilke karrieremuligheder der tilbydes, i de forskellige virksomheder. Alle elever skal inden rejsen udarbejde et fyldestgørende CV, som de kan aflevere til virksomhederne og dermed har de allerede fået skabt den første kontakt og en evt. åbning for en ansættelsessamtale efterfølgende. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Der vil ved projektets afslutning blive målt på forhåndsgodkendelser af virksomheder samt hvor mange elever der starter deres hovedforløb i Sverige. Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Indsats nr.: 2 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Titel: Fremtidens brug af netværk på uddannelsesinstitutioner med henblik på uddannelsesaftaler. Skive Handelsskole har i januar 2014 indsendt en ansøgning til Regions Midtjylland, Ansøgningen er udarbejdet af Skive Handelsskole, Silkeborg Handelsskole, Århus Købmandsskole og SOSU Århus. Hovedformålet med projektet er flere praktikpladser inden for erhvervsuddannelserne. Baggrund for indsatsen: 17

18 De strategiske fordele, der ligger i at deltage i netværk med salg for øje, har inden for den private sektor længe været et tema, der har haft høj prioritet. På uddannelsesområdet har det at deltage aktivt i netværk endnu ikke opnået samme rolle. At deltage i andre typer netværk, som led i det praktikpladsskabende arbejde, har der førhen ikke været afsat ressourcer til, så effekten af denne metode er ukendt. Situationen pt. er, at vi som praktikkonsulenter altid møder virksomhederne med en og samme dagsorden at vi vil sælge dem en elev. Vi bliver opfattet som repræsentanter for en problemstilling/salg af en elev, de ofte på forhånd har taget stilling til, at de ikke ønsker. At operere og begå sig i netværk med virksomhedspersoner vil gøre det muligt at få etableret personlige relationer til centrale virksomhedspersoner. Relationer, vi tror på, kan medføre, at vi vil blive mødt anderledes, når vi besøger eller kontakter samme personer ude i virksomhederne. Vi har brug for at blive dygtigere til at etablere uformelle relationer som bærende for de formelle relationer. På nuværende tidspunkt oplever vi som praktikkonsulenter, at vi ikke har den tilstrækkelige professionelle viden til at kortlægge, afdække og udvikle netværk og networking optimalt. Med ny viden og nye værktøjer får vi mulighed for at forbedre de eksisterende samt videns dele med andre parter. Baggrunden for dette projekt er derfor at kortlægge og afprøve effekten af 1) vores deltagelse i eksisterende netværk samt 2) at anvende vores erfaringer herfra til etablering af nye målrettede netværk bestående af uddannelsesrelevante virksomhedsrepræsentanter. Vi vil dokumentere og påvise, at netværksarbejde i fremtiden kan være et centralt redskab til skabelse af flere praktikpladser. Projektet handler om, at vi bliver bedre til at forstå og agere i netværk, da uformelle relationer styrker grundforlaget for det formelle samarbejde. Vi vil uddanne centrale praktikkonsulenter på de fire uddannelsesinstitutioner, så de fremadrettet kan blive ambassadører for netværksskabelse inden for erhvervsuddannelserne. Projektet skal afprøve forskellige indgange til netværk. Er effekten størst ved deltagelse i eksisterende netværk eller i nye målrettede netværk med uddannelsesinstitutionerne som facilitator. Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? Under og efter projektets afslutning vil resultater og erfaringer blive formidlet til alle øvrige erhvervsuddannelsesinstitutioner samt kommuner i Region Midtjylland. 1. Kursus i networking for praktikpladskonsulenter 2. Undersøgelse og kortlægning af potentialet i eksisterende 18

19 netværk 3. Etablering og facilitering af nye netværk 4. Evaluering og vidensdeling Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Målgruppen for indsatsen er virksomheder/praktiksteder. Vi er interesseret i at komme ud og opdyrke nye netværk, der kan skabe gode og faglige relationer og på sigt give flere elevpladser til de enkelte uddannelsesinstitutioner. Vi arbejder hele tiden med at motivere vores elever til at fortsætte deres uddannelse i hovedforløb og derfor er det meget vigtigt, at skolen har nogle relevante virksomheder at samarbejde med og som vil ansætte vores elever efter endt grundforløb. Et af målene i projektet er, at bringe praksis ind i undervisningen og der skal indgås partnerskabsaftale med minimum 5 virksomheder pr. uddannelsesinstitution, der kontinuerligt kan anvendes i undervisningen og til virksomhedsbesøg. De fire deltagende uddannelsesinstitutioner skal give andre interessenter mulighed for at få indsigt i den nye viden samt erfaringer. Der vil i projektperioden blive udsendt 4 elektroniske nyhedsbreve til samtlige erhvervsuddannelsesinstitutioner samt kommuner i Region Midtjylland Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Projektet evalueres med de deltagende uddannelsesinstitutioners ledelse med henblik på, om fortsat deltagelse i netværk fremover skal budgetteres i skolernes drift. Ledelsens beslutning vedlægges i afsluttende rapport. Indsats nr.: 3 Titel: Speed-dating februar 2015 Baggrund for indsatsen (beskrivelse af problemstillingen, jf. analyse af skolens udfordringer i afsnit 2): Hvilke konkrete aktiviteter vil skolen sætte i gang? I skoleåret 2014/2015 vil Skive Handelsskole invitere lokale virksomheder til at deltage i en speed-datingsdag hvor de enkelte virksomheder i løbet af 3 timer får mulighed for at møde 15 potentielle elever. Som beskrevet under punkt 3.4 i handlingsplanen var det en stor succes i skoleåret 2013/2014 og vi ønsker derfor at gentage arrangementet igen næste år. Tidsplan: December 2014: Udsende invitationer ud til ca. 200 virksomheder December 2014: Alle elever der søger elevplads pr. sommer 2015, skal 19

20 have taget foto ved en professionel fotograf. Januar 2015: Skolen følger telefonisk op på de udsendte invitationer der udvælges 100 virksomheder, der kontaktes personligt Januar 2015: Der afholdes jobsøgningskursus for afgangseleverne med fokus på speed-dating Februar 2015: Der tjekkes op på om alle elever har fået lavet et professionelt CV + notatark som de kan udlevere til virksomhederne til Speed-dating. Februar 2015: Elever klædes på til selve speed-datingsdagen med et oplæg fra Februar 2015: Speed-dating afholdes med deltagelse af minimum 20 virksomheder Hvem er målgruppen for indsatsen? (fx klasse, hold, afdeling, praktiksteder) Hvilken effekt forventer skolen, at arbejdet med denne indsats har på elevernes præstationer, fastholdelse og evt. tilfredshed? Praktikpladssøgende elever i afgangsklasserne på Grunduddannelsen samt lokale og nationale virksomheder, der har afdeling/butik i Skive området. Speed-dating er vejen frem til at motivere eleverne til at komme godt i gang med deres jobsøgning. Eleverne kan pludselig se en ide i at få lavet nogle gode ansøgninger og at sælge sig selv bedst muligt, da de ellers vil komme bagerst i køen til at få en elevplads. I ugerne efter speed-dating giver det intern konkurrence mellem eleverne, da de pludselig ikke kun klassekammerater men også konkurrenter til de samme stillinger. Hvorledes skal indsatsen evalueres? Herunder evt. delmål Planlagt starttidspunkt Planlagt sluttidspunkt Inden speeddatings dagen kommer alle elever til en professionel fotograf og får taget nogle super fine billeder, som de skal bruge til deres CV. Dagen inden speed-dating løber af stablen, får eleverne desuden et 3 timers langt oplæg fra firmaet der skal give eleverne gode råd til personlig fremtræden, udstråling, håndtryk og fortælle dem om, hvordan man, uden at sige noget, alligevel udsendte en masse signaler med sit kropssprog. Skolen har de sidste 2 år lavet en karrierevæg, hvor eleverne kommer op at hænge i A4 størrelse med billede og tekst: Grunduddannelsen på Skive Handelsskole ønsker NN tillykke med elevpladsen hos NN. Det er en stor motivationsfaktor for eleverne med denne karrierevæg og der går ikke lang tid, fra eleverne har fået besked om, at elevpladsen er i hus før skolen også ved det, for de vil rigtig gerne op at hænge på væggen og vise over for andre at nu er har de fået styr på elevpladsen. Evalueres efter afholdelse af selve dagen og i forbindelse med afrapportering af handlingsplan

21 4.4. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Skema 4.4: Skolens plan for det praktikpladsopsøgende arbejde i 2014 Beskrivelse af indsatser (Produkt- og procesmål angives i tabel ) 1 Besøge virksomheder, hvor eleven bliver udlært i Skolens Praktikkonsulent medbringer til besøget en praktikerklæring til underskrift. Besøget giver en god mulighed for en snak om elever fremadrettet i virksomheden. 2 Opfølgning på de virksomheder der deltog i speed-dating i februar måned har alle virksomheder fået ansat det antal elever, som de havde brug for. 3 Skolen har i januar måned 2014 indsendt en ansøgning til Region Midtjylland der omhandler Netværksdannelse. Projektet er beskrevet i punktet Skolen har i marts måned 2014 indsendt en AUB ansøgning der vedrører elevpladser og mobilitet i udlandet. Projektet er beskrevet i punktet Skolen vil i august måned 2014, ansøge AUB om midler til et ny projekt, der skal omhandle flere praktikpladser inden for kontorområdet. Med den nye EUX, vil der være endnu større mulighed for, at grunduddannelsens elever kan få eleplads inden for kontorområdet og vi vil med projektet opsøge både godkendte og ikke godkendte kontorvirksomheder i lokalområdet. 6 Planlægge og afholde Speed-dating i februar måned Projektet er beskrevet i punktet 4.3. Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler Ikke registreret Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ikke registreret Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik

22 Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet Ikke registreret VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2012 fakt fakt mål 2015 mål Praktik i udlandet Ikke registreret VFU for elever i skolepraktik Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2012 fakt fakt mål 2015 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen Ikke registreret har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen Ikke registreret har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen Ikke registreret har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen Ikke registreret har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har Ikke registreret haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Ikke registreret I det omfang, skolen har registreret dette. 22

23 Tabel 4.5: Evaluering af skolens praktikpladsopsøgende arbejde Hvor mange ressourcer afsatte Skive Handelsskole afsatte i skoleåret 2013/14, 1200 arbejdstimer skolen i 2013 til det opsøgende til lære- og praktikpladsområdet og ansøgte derudover AUB om arbejde (arbejdstimer og/eller lønkroner)? handel til detailvirksomheder og geografisk midler til at gennemføre et projekt, der bl.a. omhandlede E- mobilitet. Skive Handelsskole bruger derudover også lærerressourcer i det opsøgende arbejde, når det drejer sig om større opgaver og projekter. Der bruges mellem 6-10% af en lærerstilling på årsbasis. Dette giver god mening da, der dermed skabes et godt samarbejde i afdelingen og underviserne på grunduddannelsen opnår en endnu større forståelse for, hvor vigtigt det er at motivere vores elever til elevpladser og hvor vigtigt det er, at vi hele tiden vedligeholder og udbygger vores samarbejde til de lokale virksomheder og erhvervsdrivende. Hvordan tilrettelagde skolen i 2013 sin opsøgende aktivitet, herunder strategi for at undgå ikke-besatte praktikpladser inden for det geografiske og branchemæssige område, som skolens praktikpladsopsøgende virksomhed dækker? Skive Handelsskoles praktikpladskonsulent og skolens undervisere på Grunduddannelsen har tæt kontakt med det lokale erhvervsliv og vi oplever derfor meget sjældent i vores lokalområde, at vi ikke kan matche vores elever med de virksomheder der søger. Vi havde i skoleåret 2013/2014 ansøgt AUB om midler til at sætte fokus på geografisk mobilitet i forhold til eleverne, da vi mener, at de elever der kan og tør også skal søge elevpladser uden for deres lokalområde. Vores elever skulle med projektet få en oplevelse af, hvilke karrieremuligheder der er i store nationale og internationale virksomheder og gøre dem bevidste om, at hvis de er mobile både fagligt og geografisk, så ligger verden åben for dem. Der blev afsat 3 dage til projektet og udvalgt 3 internationale virksomheder, der blev besøgt i skoleåret 2013/14. Virksomhederne, vi besøgte, havde alle et uddannelsesprogram planlagt ved besøg fra skoler og lignende og det gav et godt billede af de jobmuligheder der var, når man blev ansat i en større koncern/virksomhed. Foruden virksomhedsbesøgene blev der, i oktober 2013, afholdt en temadag, der gik ud på, at orientere eleverne om, hvilke muligheder der f.eks. er for at få refunderet transportudgifter i forbindelse med jobsamtaler og hvilke muligheder der er for flyttehjælp osv. Samme dag inviterede vi PIU-sekretariatet i Silkeborg på besøg og der blev givet et oplægom mulighederne for Praktik i udlandet (PIU) hvorefter eleverne en opgave der gik ud på, at lægge et budget hvis de skulle til udlandet som PIU elev, hvad kostede en lejlighed f.eks. München og hvilke udgifter/indtægter ville de få. 23

24 Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i det opsøgende arbejde? (Sæt kryds) Nej X Vi føler at vi er på rette spor Hvordan har skolen koordineret sin indsats med andre erhvervsskoler, faglige udvalg/lokale uddannelsesudvalg, regioner, kommuner og andre aktører på området, herunder hvordan regionernes arbejdsmarkedsbalancer mv. indgår i det praktikpladsopsøgende arbejde? Skive Handelsskole har et velfungerende LUU som mødes ordinært 2 gange årligt og i øvrigt efter behov. Udvalget er sammensat paritetisk og består af 6 ordinære medlemmer udpeget af de faglige udvalg, derudover består udvalget af 5 tilforordnede medlemmer hvor Skive Kommune stiller med 1 medlem, Skive Handelsskoles ledelse med 2 medlemmer, lærerne med 1 medlem og eleverne med 1 medlem. På udvalgets møder drøftes spørgsmål, der vedrører Grunduddannelsen og Hovedforløbet herunder i særlig grad overgangen til og tilvejebringelsen af praktikpladser. Udvalget har i denne tid særlig interesse for og opmærksomhed på EUD reformen og dens betydning for praktikpladssituationen. Skive Kommunes erhvervspolitik på vej mod mere vækst og udvikling, har som overordnet formål at skabe mere vækst og udvikling på Skiveegnen. Politikken har et identificeret 6 indsatsområder heriblandt indsatsområdet Uddannelse og opkvalificering. Et af målene er: Vi skal medvirke til, at der er uddannelses- og praktikpladser til de studerende på vore uddannelsesinstitutioner og hos vore lokale virksomheder. Skive Kommune har derfor taget initiativ til nedsættelse af en projekt gruppe, som arbejder med bl.a. ovenstående. Gruppen består af repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, Skive Tekniske skole og Skive Handelsskole, Skive kommunes skolechef, UU Skive, Skive kommunes arbejdsmarkedsafdeling og afdeling for markedsføring og erhvervsudvikling. Skive Handelsskole har indledt et samarbejde med Aalborg Handelsskole omkring et nyt AUB projekt, der omhandler elevpladser og mobilitet i udlandet. Projektet er beskrevet i punkt 4.3. Desuden er der indgået et samarbejde med Århus Købmandsskole, SOSU skolen Århus og Silkeborg Handelsskole omkring et regionsprojekt med overskriften: Fremtidens brug af netværk på uddannelsesinstitutioner med henblik på uddannelsesaftaler. Projektet er beskrevet i punkt 4.3. Har skolens erfaringer fra 2013 givet anledning til ændringer i koordineringen? (Sæt kryds) Hvilken rolle har skolens eventuelle praktikcenter haft i det opsøgende arbejde? Nej X Det er vores oplevelse at koordineringen er velfungerende I forhold til skolens allerede eksisterende opsøgende arbejde, er der ikke sket ændringer, se ovenfor. Der er i stedet tilføjet nedenstående: Der er nedsat et Praktikcenterudvalg, der er identisk med LUU. 24