SprogcenterNyt. Nr. 7 - November Åbent hus på sprogcentret. Polske arbejdstagere lærer dansk. Cykelskolen

Transkript

1 SprogcenterNyt Nr. 7 - November 2007 Åbent hus på sprogcentret >>> 6 Polske arbejdstagere lærer dansk Cykelskolen >>> 8 >>> 14 Sprogcenter Horsens - en verden til forskel 1

2 Nr. 7 - November 2007 Åbent hus på sprogcentret >>> 6 Polske arbejdstagere lærer dansk >>> 8 Cykelskolen >>> 14 Sprogcenter Horsens - en verden til forskel Indhold SprogcenterNyt 3 Leder Forsiden: Kursister fra sprogcentret i Skanderborg 4 Ny opgave i Silkeborg 5 Udtaletræning på skemaet Udgiver: SprogcenterNyt udgives af: Sprogcenter Horsens Holmboes Alle Horsens Tlf Fax sprogc@sprogcenter-horsens.dk Ansvarshavende Redaktør: Forstander Lene Glyngø Redaktion: Lene Glyngø Tove Fleischer Karin Ellebye Oplag: 1000 eksemplarer Produktion: Sprogcenter Horsens 6-7 Åbent hus på Sprogcentret i Skanderborg 8-9 Polske arbejdstagere lærer dansk Sprogcentret i Hedensted - i kontakt med omverdenen 12 Det begyndte med en livshistorie 13 Indfødsretsprøven Opslagstavlen Tryk: Grafisk Forum, Horsens A/S Udgivelsestidspunkt: November SprogcenterNyt udkommer to gange om året. >>> 2

3 Leder: Nyt navn men stadig en verden til forskel Det er med stor glæde, at vi kan præsentere vores nye efternavn. Fra årsskiftet ændrer vi navn til Sprogcenter Midt. Fem skoler i det midtjyske Navneændringen sker i forbindelse med, at vi overtager ansvaret for undervisningen i Silkeborg Kommune. Læs mere om det på side 4. Det nye Sprogcenter Midt kommer til at bestå af fem ligeberettigede afdelinger i hver af de fem kommuner, som sprogcentret har driftsaftale med - Horsens, Silkeborg, Skanderborg, Hedensted og Odder. Den centrale administration og ledelse vil fortsat være i Horsens. Den lokale skoles fordele På de fem skoler lader vi undervisningen tage udgangspunkt i de lokale forhold. Vi tror på, at den lokalt forankrede undervisning skaber bedre sammenhæng og helhed i integrationen af den enkelte kursist og dermed større motivation og bedre resultater. Vi inddrager nærområdet i undervisningen ved f.eks. at samarbejde med folkeskolerne, invitere lokale gæstelærere og besøge lokale virksomheder. Vi har derudover rig mulighed for at have et tæt og personligt samarbejde med både kommune og erhvervsliv. Vi både kender og forsøger at understøtte den enkelte kommunes integrations- og beskæftigelsespolitik. Den store skoles fordele Når fem mindre skoler udgør en stor skole, har vi mulighed for at investere i udvikling og opkvalificering og dermed for at have en bred vifte af særlige kompetencer og støttefunktioner, som alle afdelinger drager nytte af. Læs f.eks. i dette nummer om vores særlige ekspertise i forhold til udtaletræning og særligt tilrettelagt virksomhedsundervisning. I alle vores afdelinger lægger vi vægt på, at faciliteterne og servicen er af en høj standard. Kursisterne skal have adgang til bibliotek, gode selvstudiemuligheder og til computere med nyeste sprogtræningssoftware. Midt i nuet Med vores nye navn håber vi at have placeret os ikke kun midt i nuet, men også midt i fremtiden. Nu skal vi bare have det på læberne og på rygraden: Sprogcenter Midt. Lene Glyngø, Centerchef Snart Sprogcenter Midt S P R O G C E N T E R N Y T 3

4 Fra 1. januar 2008 og fire år frem skal Sprogcenter Horsens stå for opgaven med danskundervisning for voksne udlændinge i Silkeborg. Af Tove Fleischer Sprogskolen i Silkeborg Ny opgave i Silkeborg Danskundervisningen i Silkeborg har været i udbud, og sagen blev afgjort på den lukkede del af et ekstraordinært byrådsmøde midt i september. Ud over Sprogcenter Horsens var der tilbud fra to andre sprogcentre. Udbuddet var opdelt i to dele, nemlig pris og kvalitet, der vægtede lige meget. - Vurderingen har været, at de tre tilbudsgivere alle både var relevante og kompetente og i stand til at udføre opgaven, men Sprogcenter Horsens opnåede det højeste antal point, både når det gjaldt kvalitet og pris, siger Erik Terp Laursen, der er afdelingschef i kommunens social- og arbejdsmarkedsafdeling. Kvalitet og pris Kvaliteten blev vurderet ud fra fem kriterier: fleksibilitet i undervisningen, metoder, samarbejdsrelationer, opfølgning på uddannelsen og muligheden for tilkøb af f. eks. lektiehjælp, åben café eller ekstra vejledning til kursisterne. Sprogcenter Horsens bød ind med finansministeriets vejledende modultakster, men gav en rabat, der svarer til det kontante tilskud, som Silkeborg kommune yder til huslejen. Sprogcenter Horsens var ca. syv % billigere end det dyreste tilbud. Virksomhedsoverdragelse Overtagelsen af opgaven gennemføres efter reglerne om virksomhedsoverdragelse. Det indebærer, at Sprogcenter Horsens skal overtage medarbejderne på sprogskolen til samme vilkår, som de hidtil har været ansat under. Det betyder, at medarbejderne til opgaven allerede er der. Det samme er skolen, for undervisningen vil fortsat skulle foregå i bygningen i Toldbodgade. Der er gennemsnitligt 185 årselever på sprogskolen i Silkeborg, fordelt på syv daghold og otte aftenhold. Dertil kommer lvirksomhedsundervisning, eneundervisning og projekter. Glæde - Vi glæder os over, at vi har vundet opgaven. Vi har ikke lovet mere end vi kan holde, blot beskrevet den måde, vi arbejder på. Vi glæder os især til at byde vores nye kolleger velkommen og til samarbejdet med den nye kommune. Vi har allerede taget fat på det forberedende arbejde og regner med, at vi har et godt afsæt, når vi overtager ansvaret til årsskiftet, siger centerchef Lene Glyngø. 4

5 I fire lektioner om ugen står den på udtaletræning i et udtaleværksted, som er godt udstyret med både bøger, bånd og tegninger, og som bliver flittigt brugt. Udtaletræning på skemaet Af Carsten Skovgård Jensen Udtaleholdet, der består af veluddannede og supermotiverede europæiske og asiatiske kursister, sidder i sprogcentrets fonetiklaboratorium og arbejder koncentreret med en række vanskelige fonetiske temaer. Fonetiklaboratorium Lærerne på sprogcentret har besluttet, at det er vigtigt at fastholde udtaletræningen for kursisterne gennem hele uddannelsesforløbet og på alle moduler indtil den afsluttende eksamen. Laboratoriet byder her på en mulighed for større fordybelse og målrettethed, og der kan tages individuelle hensyn i forhold til, hvilke vanskeligheder den enkelte kursist har, ligesom kursisten kan arbejde i det tempo, der passer til vedkommende. Og frem for alt giver det mulighed for at lave mange gentagelser. - Det er helt afgørende, at kursisterne allerede fra starten får systematisk udtaleundervisning, således at man kan komme dårlige udtalevaner i forkøbet, som det senere kan blive svært at rette op på, siger Flemming Krüger, lærer på sprogcentret. Dertil kunne man tilføje, at integrationsministeriet nu klart melder ud, at udtale er et centralt parameter i den endelige bedømmelse ved alle mundtlige eksamener. Mange arbejdsgivere ser også en vis lighed mellem det at tale et godt dansk og have en god dansk udtale. Læreren i `cockpit Der arbejdes derfor både med imitation, lytteøvelser og genfortælling af tekster i et samlet hele, og læreren lytter med fra sit cockpit og giver råd og vejledning. De fleste kursister har vanskeligheder med de grundlæggende elementer i den danske sætningsrytme - tryk, pauser, sammentrækninger, intonation og vokallængde. Dertil kommer individuelle vanskeligheder, hvor den enkelte kursist kan have problemer med lyde, der enten ikke findes på modersmålet eller udtales anderledes. Sprogcentret har efterhånden oparbejdet en vis fonetisk ekspertise og tilbyder nu også rekvirerede kurser. Indtil videre har det i hovedsagen drejet sig om tosprogede folkeskolelærere, der har ønsket sig en god indføring i dansk fonetik teoretisk og praktisk for således at være bedre klædt på til at undervise deres elever. Som Lilliana fra Estland udtrykker det: -Det at arbejde med fonetik hjælper mig både til at tale bedre dansk og med at blive mere bevidst om sproget. Vi var ude for at købe møbler den anden dag - og så er det godt, at jeg kan udtale sovesofaer, stole og skriveborde rigtigt Sabrina fra Kina 5

6 Åbent hus på Sprogcentret i Skanderborg Af Bolette Berliner Bella Hørning Velkommen alle til vores skole Bella ciao Vi er glade at I vil komme for nu vil vi holde fest Energiske, glade stemmer strømmer mod gæsterne. Akkompagneret af sproglærer Kirstin Jacobsen på det nystemte klaver synger kursisterne sig veloplagte gennem vers efter vers af Bella Hørning -sangen, som er digtet i fællesskab af kursister og lærere undervejs i tilblivelsen af Sprogcentret i Skanderborg. Borgmesteren klipper snoren Om et øjeblik, i dag den 18. september 2007, klipper borgmester Jens Grønlund det røde bånd, og dermed er Sprogcentret i Skanderborg, Skanderborgvej 13 i Hørning, officielt indviet. Tip et statsborgerskab Gæsterne bliver budt velkommen af en række kursister og får samtidig stukket en tipskupon i hånden med 13 spørgsmål om dansk historie og politik, plukket fra den nye indfødsretsprøve. Her stilles overraskende store krav til paratviden, kan man høre på gæsternes kommentarer. Senere på dagen udløser de to bedste besvarelser dog ikke dansk statsborgerskab, men gode præmier. Dagen byder ud over kursistkor og statsborgerskabsprøve også på taler af borgmester Jens Grønlund, udvalgsformand Arne Pedersen og bestyrelsesformand Torkill Jensen. På vægge og borde kan ses kunst af den argentinske kunstner Fernando, tidligere kursist på sprogcentret, og rundt omkring i klasserne er udstillinger af undervisningsmaterialer i dansk som andetsprog, information om danskuddannelserne og testsystemet samt om virksomhedsundervisningen. Fotos fra skolens hverdag, kursistproduktioner, plancher fra emnearbejde med mere pryder opslagstavler og gangarealer. Gæster med mod på selv at sætte sig i kursistrollen kan få deres helt private introduktion til skriftsproget på indonesisk, russisk, tagalog, arabisk eller dari. 6

7 Byggestøv og håndværkerlarm Sprogcentret tager sig virkelig ud fra sin allerbedste side denne åbent-hus-dag - som man nu gør, når der ventes mange gæster. Men kursister og undervisere, der har haft deres daglige gang i bygningerne fra starten af august side om side med håndværkerne, kender også huset bag facaden (som kom på i sidste øjeblik). Det har krævet stor fleksibilitet af alle - kursister, undervisere, håndværkere, rengøringspersonale - som har taget hensyn til, at alle kunne udføre deres forskellige opgaver til mindst mulig gene for hinanden. For underviserne har de åbenlyse muligheder for anskuelighedsundervisning dog ikke været til at overse, så adskillige håndværkere er blevet inddraget i små dialoger og interviews om deres job. Her er dejligt Men ikke færdigt Bella ciao Vi glæder os til det bli r færdigt Vi vil gerne lære dansk Frustrationer over det ufærdige sprogcenter har ikke kunnet undgås, men en stor del af energien er blevet omsat til kreativitet via den fælles digteproces. Hver torsdag er Bella Hørning sangen blevet sunget til fællesmødet, med tilføjelser, redigering og sproglig træning af et eller flere nye vers, lavet på holdene i ugens løb. Den ophobede irritation er blevet dæmpet ved at blive sunget højt ud hver torsdag morgen. Bagefter kunne man så grine sammen ad de fælles trængsler. For at holde humør og motivation i top under byggefasen er fællesdagen om torsdagen også brugt til ture ud af huset: til minigolf i Blommehaven, orienteringsløb i Hørning City, besøg på Arla i Brabrand. Den korte afstand til Århus og omegn giver gode muligheder for at afvikle sådanne småudflugter inden for normal undvisningstid. nens Job- og Socialcenter i Hørning. Med denne beliggenhed er der skabt optimale rammer for et tæt samarbejde mellem sprogcentrets vejleder og undervisere og kommunens jobkonsulenter og sagsbehandlere. Kursisterne mærker tydeligt, at der ikke er langt til sagsbehandlerne, ikke mindst når der fremover etableres åben rådgivning hver torsdag i sprogcentrets lokaler. Også transportmæssigt er placeringen i Hørning central for de fleste kursister i Skanderborg Kommune, da der er gode bus- og togforbindelser næsten lige til døren. Nye lokaler Første gang vi kom på sprogcentret var det rigtig mærkeligt, fordi det ikke var færdigt. Mange kursister tænkte: hvor er vi henne, og hvorfor larmer håndværkerne så meget? Der var ikke lokaler nok, så nogle klasser flyttede hele tiden rundt. Men nu har vi fået lys og varme og computere, og alle lokaler bliver rigtig flotte, skriver nogle af kursisterne om den første tid i Hørning. Det er allerede historie en del af sprogcentrets historie. For sprogcentret råder nu over egne, gennemrenoverede lokaler med gode undervisningsfaciliteter: seks klasselokaler i forskellig størrelse, edb-rum, stort fællesrum med studiecafé, kursistkøkken samt lærerværelse. Omkring 100 kursister af mere end 35 forskellige nationaliteter modtager undervisning på seks daghold, tre aftenhold og to lørdagshold, og der kommer stadig flere til. Rammerne er altså til stede, undervisningsmiljøet må kursister og undervisere selv skabe. Med det engagement og den kreativitet, der blev udfoldet ved åbent-hus-dagen, kan det kun love godt for den videre udvikling. Nabo til Jobcentret Sprogcentret i Skanderborg har altså endnu engang holdt flyttedag og er nu nabo til komu- 7

8 Polske arbejdstagere lærer I takt med at et stigende antal arbejdsmigranter kommer til Danmark, oplever Sprogcenter Horsens stadig større efterspørgsel efter virksomhedsrettet danskundervisning. To virksomheder, som i øjeblikket sender sine medarbejdere til danskundervisning er NKR Nedbrydning A/S i Horsens og EJ Badekabiner A/S i Hedensted. Af Kaare Holst Brug for hverdagsdansk Hos EJ Badekabiner arbejder knap 300 personer i produktionen. Virksomheden har en lang tradition for at beskæftige flygtninge og indvandrere. Fra begyndelsen af 2007 begyndte man imidlertid at ansætte polakker til at varetage ufaglært arbejde i produktionen. HR- og kvalitetskoordinator, Bjarke Aagaard Nielsen, fortæller, at det i praksis ikke er sådan at gå til en dansk arbejdsplads uden kendskab til sproget. Dels er det nødvendigt at give arbejdsinstruktioner, som undertiden kan være komplicerede, og dels betragter virksomheden medarbejderne som et aktiv, der kan bidrage positivt til at løse problemer og udvikle produktionsgange. Når vel at mærke sproget er til det. Man har forsøgt at bruge de mest sprogkyndige blandt polakkerne som tolke, men løsningen er ikke optimal. Derfor har virksomheden besluttet at tilbyde denne gruppe danskundervisning. Målsætningen er, at de skal kunne føre en samtale på dansk til jul. Bjarke Aagaard Nielsen tilføjer, at erfaringerne med polske medarbejdere er positive, og at virksomheden allerede har følere ude efter flere medarbejdere fra udlandet. Beskæftigede med permanent bopæl i Danmark har ret til op til tre års offentligt finansieret danskundervisning. Beskæftigede, som fastholder adressen i hjemlandet, mens de arbejder i Danmark, kan tilkøbe undervisning. Da SprogcenterNyt kigger forbi hos EJ Badekabiner en tirsdag i september, summer det af aktivitet i undervisningslokalet. Selv om arbejdsdagen er otte eller ti timer lang, vælger mange at tage imod det frivillige tilbud, og lokalet er fyldt. Hvad hedder du? Hvor kommer du fra? Hvordan går det? Har du det godt? Elementære danske spørgsmål og hilsner indøves. De første mødegange er en polsktalende tolk med og sikrer en smidig start i samarbejde med dansklæreren. På spørgsmålet om, hvorfor de vælger at bruge fritiden på danskundervisning, lyder svaret samstemmende, at sproget er den største udfordring, når man flytter efter arbejde. Det gælder alle vegne: på arbejdspladsen med chefen og med kollegerne, når man søger bolig, i fritiden med naboer, og når man handler ind. - Det er også tydeligt, fortæller én, - at danskerne er meget mere positive og imødekommende, når man kan lidt dansk. Derfor bruger han to en halv time på at lære sprog efter en lang arbejdsdag to gange om ugen. Fagligt dansk på højt niveau Et af specialerne hos Horsens-virksomheden NKR Nedbrydning A/S er asbest-sanering. Et arbejde, der skal leve op til særlige miljø- og kvalitetskrav, og hvor sikkerhed og miljøhensyn er i højsædet. For at kunne udføre sine opgaver har virksomheden hentet ekstra arbejdskraft i Polen. Sikkerhedskravene gør det nødvendigt, at de polske medarbejdere behersker det danske sprog både et hverdagsdansk og et dansk, der er tæt knyttet til de opgaver, de løser. Udstedte opholdstilladelser til lønarbejdere fra EU og EØS-lande Udstedte opholdstilladelser til lønarbejdere fra de nye EU-lande (til 1.9) Kilde: Tal og fakta på udlændingeområdet Udlændingeservice maj

9 dansk Vi har det sjovt i klassen, og Dorthe, vores lærer, er let at snakke med. Men det er også hårdt. Vi lærer mange nye ord hver dag, og jeg har mindst tre timers hjemmearbejde om dagen Jerzy Duszyński, Polen Som følge heraf er en gruppe kommende polske asbestarbejdere på skolebænken i efteråret Uddannelsesprogrammet er stramt tilrettelagt med undervisning hver formiddag og hjemmearbejde og selvstudier om eftermiddagen over en periode på ti uger. De første tre uger handler det om alment dansk. Derefter skifter fokus til den omfattende faglige terminologi. Én gang om ugen følges op med test af allerede erhvervede færdigheder. Det endelige mål med uddannelsesforløbet er, at polakkerne skal beherske et fagligt dansk så godt, at de kan kommunikere med Arbejdstilsynet om arbejdets udførelse. Jerzy Duszyński, 32, taler efter halvanden måned så godt dansk, at han kan lade sig interviewe på dansk. Han har arbejdet med nedbrydning i Danmark gennem det seneste år. - Jeg kunne ikke noget dansk det første år, og det var heller ikke nødvendigt, fortæller Jerzy og fortsætter: - Men nu starter jeg i asbestgruppen, hvor lønnen er højere, og hvor det er helt nødvendigt at kunne dansk. Mit firma betaler for, at jeg kan gå på sprogskole. Hvordan er det så for den faglærte automekaniker at sidde på skolebænken i et fremmed land? - Undervisningen er meget anderledes end i Polen. Vi har det sjovt i klassen, og Dorthe, vores lærer, er let at snakke med. Men det er også hårdt. Vi lærer mange nye ord hver dag, og jeg har mindst tre timers hjemmearbejde om dagen, siger han på et udmærket men forsigtigt dansk. Også blandt klassekammeraterne er gejsten høj, og alle lægger sig i selen for at se, hvor langt de kan nå på ti uger. Når undervisningen på sprogcentret er færdig, skal de polske medarbejdere deltage i et fire dage langt AMU-kursus om korrekt håndtering af asbest. Kurset foregår på dansk og afsluttes med en prøve på dansk. Når den er bestået, er polakkerne på rekordtid uddannet til at klare et specialiseret arbejde, som både kræver håndværksmæssige og sproglige færdigheder. Eks. på undervisningsmateriale fra NKR Nedbrydning A/S 9

10 Kursister sammen med en beboer i bofællesskabets have. Sprogcentret i Hedensted Af Jette Dantoft Nielsen Sprogcentret i Hedensted er ved at falde godt til på Vejlevej og har nu fået energi til at etablere kontakter og komme ud i lokalsamfundet. Vores mål er at lære mennesker, virksomheder og institutioner i Hedensted Kommune at kende, og vi er blevet godt modtaget på vores besøg, hvor vi oplever stor åbenhed og interesse for vores skole. i kontakt med Om fredagen har vi morgensamling, og de kursister, der har været ude af huset, deler her deres oplevelser med dem, der ikke har været af sted. Siden sommerferien har vi arbejdet med temaet familie. I den forbindelse har vi besøgt et bofællesskab for udviklingshæmmede, vi har været på plejehjemmet Bøgely, og vi har besøgt en bondegård. Kursisterne havde nogle fantastiske oplevelser, så besøg ud af huset er et fast punkt på vores fremtidige dagsorden. Besøg i et bofællesskab - Min lærer Mette, tre kursister og jeg besøgte Bofællesskabet Solhøj i Hedensted. Beboerne er udviklingshæmmede. De går på arbejde eller i skole. Bofællesskabet har et drivhus. To pædagoger arbejder på kontoret, og de hjælper dem med at lave mad og mange andre ting. En af pigerne hedder Helle. Helles far kommer fra Ungarn og hendes mor er dansker. Hun smiler meget. Habib, Al-Ahwaz 10

11 Kursister på besøg på plejehjemmet Bøgely. d omverdenen Besøg på et plejehjem - I onsdags var vi på besøg på plejehjemmet Bøgely i Hedensted. Vi mødtes med forstander Anne Margrethe Villadsen, som fortalte mange spændende ting om, hvordan man som ældre bor på plejehjem, og hvem der arbejder der. Hun er utrolig sød mod de ældre på Bøgely, kan vi se. Hun har god kontakt med dem, og hun kender deres personlige historie. Vi har oplevet et positivt eksempel på, hvordan det skal være, og vi er ikke i tvivl om, at Danmark har nogen af verdens bedste plejehjem, som ikke er private, og Bøgely er nok et af dem Rossana, Filippinerne; Violetta, Rusland og Ben, USA Besøg på en bondegård Vi var på en gård med min lærer Birgit og syv kursister. Vi snakkede med Lisbeth. Hun sagde, at de har 70 køer, som de malker to gange om dagen. En ko giver 20 til 30 liter, og de sælger deres mælk til ARLA. De har tre børn, og drengen hjælper sin far med at passe køerne. De har også tre heste, tre små katte og store marker, hvor de dyrker majs. Vi blev alle glade. Lisbeth og hendes familie snakkede godt med os. Jeg håber, at vi kan besøge dem igen. Dulouth, Sudan 11

12 Der blev spurgt og snakket meget i de danske hjem, da kursisterne fra Odder var på besøg hos ældre danskere. Interessen for at høre om det lange liv, de havde levet, var stor. Og forbavselsen over at erfare, at de ældre stadig lever et meget aktivt liv, var også stor. Det begyndte med en livshistorie Semahat, Lang og Tanja. Af Team Odder Levende danmarkshistorie Ud af livshistorierne tonede en epoke af Danmarks historie, som blev levendegjort, fordi den var selvoplevet. Der blev fortalt om forholdene under besættelsen, rødstrømpebevægelsen, fattigdom i arbejderfamilierne, kvinder, der kom ud på arbejdsmarkedet og de glade 60ére. Formålet med livshistorieforløbet var blandt andet kulturmødet med danskere i eget hjem, og gennem samtale med dem at få indblik i deres personlige historie, som afspejler livsvilkårene i det 20. århundrede. Men som biprodukt var der blevet vakt en generel interesse for historie hos kursisterne. I lærerteamet i Odder besluttede vi derfor at følge op med et emne om danmarkshistorie. Bor der tyskere i Sønderjylland Undervisningen foregik på mange forskellige måder og spørgelysten var stor: Hvad var der før istiden? Hvorfor er den danske kirke ikke mere katolsk? Jamen har Danmark været endnu mindre? og Bor der tyskere i Sønderjylland? Der blev vist film, fortalt, læst og lavet opgaver. En lærer klædte sig ud i vikingetøj og viste smykker og redskaber fra den tid. På Moesgård Musum så vi, hvordan oldtidens mennesker levede på deres bopladser. Ved Jelshøj så vi en velbevaret gravhøj og hørte om begravelsesritualer. Fra Ribe til Aros Højdepunktet var en tur til Ribe, hvor vi så film og udstillinger om vikingetiden. De farvestrålende mosaikker i domkirken betog kursisterne, og for nogen var det en helt ny oplevelse overhovedet at være i en kirke. I folkeskolen hørte jeg om vikingetiden, vi så tegnefilm men vidste ikke, at det havde med Danmark at gøre Semahat, Tyrkiet Nogle af kursisterne fulgte op på historieemnet ved at tage til middelalderfestival i Horsens, og historieemnet blev rundet af med et besøg på Aros, hvor vi så kartonerne til Bjørn Nørgaards gobeliner, vævet over danmarkshistorien gennem tusind år. Danske rødder Det var et spændende emne både for lærere og kursister. Alle viste stor interesse for emnet, og ønskede at blive klogere på danmarkshistorien - ikke mindst vores somaliske kursist, der var ivrig efter at låne bøger med billeder fra forskellige tidsperioder. Hun ville hjem og fortælle for sine børn - for som hun fremhævede: -Det er vigtigt, at mine børn også kender til Danmarks historie, for det er her de bor. 12

13 Indfødsretsprøven Af Tove Fleischer Så kan jeg godt gå hjem og glemme det hele igen! Bemærkning fra en af prøvetagerne, da han afleverede sin (helt korrekte) besvarelse efter fem minutter. Den 15. maj havde den i medierne meget omtalte indfødsretsprøve premiere på Sprogcenter Horsens og på en lang række andre sprogcentre landet over. 11 medborgere af udenlandsk herkomst var mødt op i god tid inden prøvens start, havde legitimeret sig og taget plads i prøvelokalet. Kl. 13 blev opgavesættet med de 40 spørgsmål delt ud, og så kom der ellers fart i afkrydsningen: Kl afleverede den første, og 10 minutter senere var den sidste færdig. Dagen efter, da opgaverne var blevet rettet, kunne Sprogcenter Horsens føre til protokols, at alle havde bestået med ingen eller kun en enkelt fejl. Resultaterne fra de øvrige prøveafholdende sprogcentre viste den samme tendens, og det officielle landsresultat for prøven blev da også en beståelsesprocent på 97,4. En bragende succes altså - eller hvad? Indfødsretsprøven skal stå som garant for, at det ikke er muligt at opnå dansk statsborgerskab uden at have et grundigt kendskab til Danmarks kultur og historie og til danske samfundsforhold. Et ædelt formål, som næppe nogen kan erklære sig uenig i. Man må imidlertid forholde sig kritisk til, om dette kendskab kan aftestes ved hjælp af 40 krydser. Er Danmark og danskhed så simple størrelser, at de kan formuleres i enkle udsagn med tre svarmuligheder? Om resultaterne skal betragtes som en succes eller som et tegn på, at prøven er aldeles overflødig, vil komme an på det udgangspunkt, de vurderes ud fra. I den offentlige debat forud for prøvens indførelse var der et stærkt fokus på, om den ville være en snublesten på vej til dansk statsborgerskab. Det er der intet, der tyder på, at den bliver. Men i den sammenhæng er det vigtigt at huske, at indfødsretsprøven kun er relevant for dem, der i forvejen kan komme igennem det snævreste af nåleøjerne, nemlig Prøve i Dansk 3. Denne prøve kan stadig kun bestås af folk med en solid uddannelsesbaggrund i ryggen, og for dem er indfødsretsprøven udelukkende et spørgsmål om udenadslæren. For alle de øvrige - dem, der ikke er vokset op så priviligeret, at de har kunnet gå i skole i lang tid i hjemlandet, eller dem, der er kommet til Danmark med vold, afsavn og traumer i bagagen - strander drømmen om dansk statsborgerskab fortsat på kravet om Prøve i Dansk 3. For alle dem er indfødsretsprøven desværre aldeles irrelevant. Indfødsretsprøven Indfødsretsprøven består af 40 spørgsmål, der skal besvares ved afkrydsning. De 35 af spørgsmålene er taget fra en spørgsmålsbank på 200 spørgsmål, der kan læses på Integrationsministeriets hjemmeside (www. nyidanmark.dk). De sidste fem spørgsmål omhandler dagsaktuelle emner. For at bestå prøven skal man besvare 28 af spørgsmålene korrekt. Alle kan melde sig til prøven, og det koster 600 kr. at deltage. 13

14 Opslagstavlen Cykelskolen Livet i Danmark er meget lettere, hvis man kan cykle. Det mener i hvert fald en stor gruppe kursister ved sprogcentret. Derfor har parkeringspladsen ved skolen i Horsens siden april været omgjort til cykelskole hver fredag eftermiddag. Frivillige fra Dansk Flygtningehjælp og den lokale afdeling af Dansk Cyklist Forbund er med, når sprogcentret underviser i den svære balancekunst. Fra september måned 2007 er det takket været gave på kr. fra Familien Hede Nielsens Fond muligt at gøre øvelsen på to hjul lettere at mestre med nyindkøbte, egnede kvalitetscykler. Der er planer om også at starte en cykelskole i Skanderborg. På cyklen: Dyrie Oruqi fra Kosova Prøvedatoer Indfødsretsprøven: 12. december (tilmelding 7. november) Sprogprøver: Skriftlige prøver: 20. november Prøve i Dansk november Prøve i Dansk november Prøve i Dansk 1 Mundtlige prøver: december Translokation: 21. december kl Modultest: 5. oktober og 3. december Indfødsretsprøven Sprogcenter Horsens er blevet godkendt af Integrationsministeriet til at afholde den nye Indfødsretsprøve. Prøven er blevet afholdt den 15. maj og den 15. juni. Den sidste prøvegang i 2007 er den 12. december. Fremover afholdes prøven to gange om året, i juni og december. 14

15 Sprogcenterpriserne Ved translokationen i juni uddelte sprogcentret priser til tre af skolens kursister, der på hver sin måde har gjort en ekstraordinær indsats: Abdul Hamid fra Afghanistan (bosat i Ry), Pranee Pala fra Thailand (bosat i Odder) og Dyrie Oruqi fra Kosova (bosat i Horsens). Den eksterne pris gik denne gang til Karl Erik Jørgensen fra Ry med følgende begrundelse: I Ry-området findes et stort, engageret og flittigt netværk af frivillige, der hjælper flygtninge og indvandrere med at blive godt integreret i lokalsamfundet. Netværket har eksisteret i flere år. Pt. er der 82 frivillige; der er således flere frivillige end der er flygtninge og indvandrere. Sådan et netværk kan ikke fungere så godt og så længe, hvis ikke der er en ildsjæl, der bruger både tid, kræfter og hjerteblod på at få det til at fungere. Ildsjælen er Karl Erik Jørgensen. Prisen er en anerkendelse af Karl Eriks store indsats og ægte engagement i forhold til integrationen. Ny karakterskala Fra den kommende prøvetermin skal også sprogcentrene tage den nye syv-trins karakterskala i brug. Det betyder et farvel til 13-tallet og et goddag til den nye bundkarakter minus tre. Den officielle omregningstabel mellem de to karakterskalaer ser ud på følgende måde: nemsnit, og det gælder også fortsat, at den mundtlige prøvekarakter tæller dobbelt. Integrationsministeriet har afholdt en række kurser i brugen af den nye karakterskala, og Sprogcenter Horsens har også internt arbejdet med at forberede lærerne på de nye tal. Beståelseskravene for danskprøverne har ikke ændret sig: hvor der efter den gamle skala skulle opnås seks i gennemsnit, skal der nu opnås to i gengl.skala ny skala Hvor der efter den gamle skala skulle opnås seks i gennemsnit, skal der nu opnås to i gennemsnit 15

16 Sprogcentrets administration ligger i Horsens Uddannelsescenter Holmboes Allé 2, 8700 Horsens Sprogcenter Horsens - en verden til forskel Afdelinger: Horsens: Holmboes Allé 2 Silkeborg: Tolbodgade (Fra ) Skanderborg: Skanderborgvej 13 F i Hørning Hedensted: Vejlevej 23 Odder: Nørregade 18 Sprogcenter Horsens Holmboes Alle Horsens Tlf Fax sprogc@sprogcenter-horsens.dk S P R O G C E N T E R N Y T