Hallo det er i Golf-landene det foregår!

Transkript

1 KOMMENTAR September 2008 Hallo det er i Golf-landene det foregår! Martin Hvidt Golfen-landene lever en forholdsvis anonym tilværelse i danskernes bevidsthed. Hverken medierne eller forskerne synes at have nogen nævneværdig interesse i hvad der sker i de seks lande: Bahrain, Kuwait, Oman, Saudi Arabien, Qatar og Emiraterne. Artiklen her argumenterer for, at den udvikling som Golf-landene har gennemgået de sidste år har givet regionen en væsentligt forøget økonomisk og politisk magt, ikke blot regionalt men også internationalt, og at der derfor er gode grunde til at sætte denne region højere på dagsordenen i Danmark.

2 Martin Hvidt: Hallo det er i Golf-landene det foregår! 2 Golf-landene lever en forholdsvis anonym tilværelse i danskernes bevidsthed. Laver man fx en søgning i databasen Infomedia, ser man med stor tydelighed, at mediernes interesse, når det gælder Mellemøsten, fokuserer på de lande, hvor der er konflikter eller, som spiller ind på den internationale politiske scene, når vi taler Mellemøsten. Israel og Palæstina er således repræsenteret med mere end artikler i de skrevne medier inden for det sidste år, efterfulgt af Iran med ca artikler. De seks lande i Golfen; Bahrain, Kuwait, Oman, Saudi Arabien, Qatar og Emiraterne dækkes tilsammen af blot artikler. Prioriteringen fremgår endvidere klart af det faktum, at ingen dansk avis har en korrespondent placeret i Golf-regionen. Korrespondenterne er alle placeret i Israel, Jordan og Libanon. Og det er ikke kun i medieverdenen, der er en begrænset interesse for Golflandene. Dansk forskning vedr. Mellemøsten, der ellers har haft væsentlige forskningsprojekter i regionen under den såkaldte Danske Arkæologiske ekspedition til den Persiske / Arabiske Golf har i dag kun et beskedent fokus på denne region. Den eneste gruppe danskere, som synes at interesserer sig systematisk for Golf-landene, er erhvervslivet, som eksporterer for godt 5,2 milliarder kroner til regionen, og som er repræsenteret med ca. 100 firmaer dernede. Jeg skal i denne artikel argumentere for, at den udvikling, som Golf-landene har gennemgået over de sidste år, har givet regionen en væsentligt forøget økonomisk og politisk betydning og dermed magt ikke blot regionalt men også internationalt. Ud fra et væsentlighedsperspektiv er det artiklens overordnede budskab at ikke blot journalister, men i særdeleshed forskere og politiske kommentatorer med fordel kunne vende deres interesse mod denne region. Hvorfor kigge nærmere på Golf landene? Først og fremmest fordi disse lande for tiden gennemgår en hurtig og bredt favnende udvikling, der, på grund af de økonomiske ressourcer de har, ser ud til at få vidtrækkende konsekvenser for det globale økonomiske system og ikke mindst skønnes at få betydelige konsekvenser for den globale politik. Landene har gennemgået en markant moderniseringsproces over de sidste ca. 10 år. Den lille ørkenstat Dubai har med dets befolkning på ca. 1.4 million mennesker været fanebærer for denne udvikling. Emiratet har siden 1950 erne men i særdeleshed siden 1990 ført en meget målbevidst og aggressiv økonomisk

3 Martin Hvidt: Hallo det er i Golf-landene det foregår! 3 udviklingspolitik baseret på en speciel blanding af statsstyring og liberalisme. På den ene side har staten (eller mere præcist sheiken) sat sig i førersædet, når det drejede sig om investeringer ikke blot i opbygning af infrastruktur i form af veje, havne, telekommunikation, samt en række ikoniske bygningsværker, men også til igangsættelse af en bred vifte af statslige servicevirksomheder fx luftfartsselskaber, hotelkæder, entreprenørfirmaer, transport- og logistikfirmaer, rederivirksomhed, havnedrift, finansielle services osv. Disse selskaber er dog ikke statsejede selskaber i traditionel forstand men nærmere stats-initierede selskaber, der, efter at staten har oprettet dem, må opererer på markedsvilkår. På den anden side har staten anlagt en overordentlig åben og liberalistisk politik, hvor markedskræfterne gives frit spil. Dubai placerer sig således blandt gruppen af de mest liberale samfund i verden set i forhold til, hvor let det er at starte, drive og lukke en virksomhed. Der er et absolut minimum af bureaukrati og regler omkring forretningslivet. Denne kombination af statsstyring og markedsliberalisme har vist sig umådelig effektiv, når det drejer sig om at skabe udvikling, fordi den har bevirket, at statslige udviklingsvisioner forholdsvis let har kunnet omsættes i handling. Netop i fraværet af demokratiske institutioner kan staten fokusere og koordinere den udviklingsmæssige indsats. Denne type udvikling beskrives normalt inden for den teoretiske ramme, der hedder developmental state theory, som er en teoriansats, der har sit udspring i den udvikling, som fx Japan, Korea, Taiwan og ikke mindst Singapore og Hong Kong har gennemløbet. Mens Dubai har været fanebærer i forsøget på at udvikle en økonomi, der ikke er afhængig af olieindtægter, men derimod tjener sin indkomst som et internationalt knudepunkt for handel og transport, så er alle GCC-landene i dag godt i gang med samme proces. De bygger skyskrabere, luksusboliger, finansielle centre og frizoner i et forsøg på at kopiere Dubai-modellen og herunder tiltrække multinationale selskaber og kapitalstærke enkeltpersoner, som kan medvirke til at diversificere deres økonomier og ikke mindst vitalisere dem. Hvorfor er Golf-landene blevet et vækstområde? I min vurdering er der tre faktorer, der har skubbet udviklingen i Golfen i gang. Først og fremmest Dubais markante succes med at få sig placeret på verdenskortet som en dynamisk og moderne økonomi baseret på, hvad der i regionen opfattes som en home grown økonomisk model. Denne model adskiller sig på to væsentlige punkter fra den demokratiske model, som amerikanerne har be-

4 Martin Hvidt: Hallo det er i Golf-landene det foregår! 4 stræbt sig på at få udbredt i Mellemøsten. For det første udfordrer den ikke de siddende sheikers magt, og for det andet har modellen vist sig at kunne finde en balance mellem Islam som religion og levevis og en fri markedskapitalisme. Den anden hovedgrund, der har sat skub i udviklingen, er den dramatiske stigning i olie-indtægterne siden 1999 og i særdeleshed siden Det har skabt en hidtil uset pengerigelighed i regionen. I følge Institut of International Finance tjente Golf-landene i perioden 2002 til 2007 det astronomiske beløb af 1500 mia. dollars. De anslår at langt størstedelen af disse er forblevet i regionen og i vidt omfang er blevet brugt til storstilede udviklingsprojekter samt til import. Landenes samlede reserver dvs. både offentlige og private er med udgangen af 2007 opgjort til ca mia. dollars. Der er med andre ord en masse penge, der leder efter gode investeringsprojekter. Endvidere er der en tredje men mere spekulativ grund nemlig et ønske om at åbne Golf-landenes økonomier og herigennem vitalisere dem. Formålet er, at skabe gode og passende arbejdspladser for den meget store unge befolkning disse lande har og herigennem gøre det attraktivt for ungdommen på Bahrain, Qatar og i Saudi Arabien at skabe sig en karriere inden for landets grænser. Hvad er konsekvensen af væksten i Golf- landene? For det første vil oliepengene fortsat flyde til regionen. Selv hvis olieprisen kommer under pres, så peger alt på, at den vil svinge om et nyt og meget højere niveau end tidligere. I 1990 erne svingede den omkring 20 dollars pr. tønde. Fremtidens pris bliver af mange vurderet til at ligge på 100 dollars pr. tønde. Det betyder, at pengene vil fortsætte med at fosse ind i disse landes statskasser. Og med dem regionens evne til at købe sig økonomiske aktiver der på sigt kan styrke regionens placering i den internationale økonomi. Fx er både Qatar, Abu Dhabi og Sharja i gang med at bygge nye lufthavne og investere i fly. Qatar Airways og The Emirates (Dubai) forventes således om 10 år at være verdens to største luftfartsselskaber, og Dubai vil stå med verdens allerstørste lufthavn og godshåndteringsfaciliteter, der kombinerer fly- og søtrafik. Hermed har de købt sig en væsentlig aktie i en sektor, der forventes at være i konstant vækst de næste 50 år. For det andet betyder olieindtægterne, at de statslige kapitalfonde - de såkaldte Sovereign Wealth Funds - dag for dag bliver mere og mere økonomisk magtfulde, og vil blive ejere af en større og større del af verdens økonomiske

5 Martin Hvidt: Hallo det er i Golf-landene det foregår! 5 aktiver. Traditionelt har disse Wealth Funds foretaget minoritetsopkøb, dvs. opkøb af mindre aktieposter, i en lang række vestlige firmaer. Med Dubai som forbillede er disse statslige investeringer blevet langt mere aktive. Nu opkøbes der også firmaer ikke blot i Vesten men i særdeleshed også i Asien med det formål at drive dem. Et par eksempler er Dubais opkøb af det engelske P&O befragtningsselskab i 2006, hvorigennem Dubai overtog driften af 56 havne fordelt over hele kloden eller opkøbet af den nordiske børs i Det samme gælder købet af Madam Tussauds, store forretningskæder, lufthavne osv. Der er således tale om et ganske væsentligt skift i ejerskabet af økonomiske aktiver. For det tredje ligger Golflandene ikke, som man forledes til at tro, hvis man ser på et almindeligt skoleatlas, i udkanten af Europa. I Golflandenes selvforståelse ligger disse derimod centralt i en region, der omfatter Mellemøsten, Iran, Pakistan og Indiens vestkyst altså en region med mellem 160 og 200 millioner mennesker. Og skubber man passerens ben en tak længere ud og inkluderer de tidligere sovjetiske republikker, Central-asien, Afrika og dele af Asiens subkontinent, så udgør regionen næsten 1,5 milliarder mennesker. Befolkningssammensætningen i Dubai og i stigende grad også i de andre Golf-lande byder på en stor mængde kapitalstærke indere, iranere, russere og pakistanere. Lægges dertil de handelsforbindelser, som over årene er skabt, peger alt på, at der er ganske solide økonomiske forbindelser mellem disse lande og landene i Golfen. Dette er bl.a. en af grundene til, at indiske byer som fx Surat, Mombay og Goa i høj grad forsynes gennem Dubai frem for Singapore. Pointen er, at Golflandenes økonomi påvirkes positivt af fx den stigende økonomi i Indien. Det er således mit argument, at olieindtægterne, de statsligt styrede investeringer (Sovereign Wealth Funds) den faktiske rentabilitet af de aktiviteter, der opkøbes og drives af firmaer i Golf-landene og ikke mindst regionens tætte forbindelser til Asien som region, giver disse lande en ny og langt stærkere økonomisk rolle internationalt set. En rolle der selv sagt med tiden kan omsættes i politisk kapital i det internationale system. Hvor landene hidtil har ønsket at leve i forholdsvis anonymitet med deres olierigdom og deres tro, synes den tid nu ovre. Der er mange tegn på, at det traume som Golf-araberne oplevede i forlængelse af terrorangrebene den 11. september 2001 bl.a. som følge af den nedladende og mistroiske tone, som USA i deres krig mod terrorisme har ført over for muslimer og de muslimske lande og mere konkret den trussel om indefrysning af alle saudiske aktiver i amerikanske virksomheder, har bibragt Golf-araberne en ny selvforståelse. En selvforståelse hvor sultaner, konger og sheiker ikke længere sætter anonymitet, po-

6 Martin Hvidt: Hallo det er i Golf-landene det foregår! 6 litisk neutralitet og økonomisk pænhed i højsædet, men i stigende grad er klar til at agere aktivt med de midler, de har i den globaliserede verden. Et første tegn herpå er, at Golf-landene har forstærket deres orientering mod Asien på to vigtige punkter. Dels som marked for olien, dels som mål for deres investeringer. Begge dele er naturligvis skræmmende både for USA og for Europa, der nødigt vil se sig afskåret fra den mellemøstlige olie og for regionens rigelige investeringer. Hvad vil vi gerne vide noget om? Pga. den lukkethed og informationsskyhed, der indtil videre har hersket i Golflandene, savnes der i udpræget grad solid baggrundsviden vedrørende samfundene i Golfen. Det vil derfor være oplagt at rette en forskningsindsats eller den kritiske journalistik imod analyser af problemstillinger af økonomisk, politisk, institutionel, sociale, religiøs eller kulturel art, som kunne være med til at kaste lys over grundlæggende træk i disse samfund, og som potentielt set kunne skitsere væsentlige karakteristika af de udviklingsprocesser, landene gennemløber, og danne baggrund for fremtidsscenarier. Det kunne fx være problemer relateret til sociale,religiøse,etniske, eller politiske konflikter, om social ulighed, om befolkningstilvækst og generationsproblemer, om migration, om strukturproblemer og økonomisk vækst, om massemedier, om ungdomskultur osv. Endvidere vil det være naturligt, hvis bæredygtighed både i en økonomisk, politisk og miljømæssig forstand indtog en central placering i forskningen. I min optik vil det være fornuftigt at begynde at rette fokus mod Golflandene nu, dvs. før de ovenfor beskrevne udviklinger er blevet en realitet. Venter vi, kommer vi til at stå i en situation, der ligne den vi stod i for år siden med Kina, nemlig at vi kunne se konturen af en buldrende økonomi, og væsentlige ændringer inden for den globale økonomi, men at en seriøs interesse og vidensopbygning fra dansk side vedr. landet reelt først opstod efter udviklingen havde taget rigtigt fart. Ligesom i tilfældet var med Kina, danner dansk erhvervsliv fortroppen når det gælder interessen for Golf-landene. For erhvervslivet har erkendt at det er nødvendigt at følge tæt med i verdens udvikling. Hermed skal således lyde en opfordring til forskerverdenen i Danmark, til journalister og til de ganske mange politiske kommentatorer og spinddoktorer, der sætter dagsordnen i den offentlige debat i Danmark, om at udvide deres

7 Martin Hvidt: Hallo det er i Golf-landene det foregår! 7 interesse til også at omhandle Golf-landene. Måske kunne vi alle blive en smule klogere og lidt mere på forkant med den udvikling verden gennemgår. Emneord: Golfen, forskning